Nummer 80 (august 2010) - Landsforeningen af Patientrådgivere ...

More documents

Recommendations

Info

Godt. Ja, men så vil jeg nu godt lige komme med en lille personlig vinkling på det her. Den 02.12. skulle vi have julefrokost i Rådet foruden at vi skulle holde møde, eller møde efter julefrokost. Jeg måtte desværre meddele, at jeg blev forsinket, fordi jeg skulle i Retten. Det er den eneste gang i mit liv jeg har været tiltalt for noget som helst og stået som anklaget i en retssag, og det hænger sammen med, at jeg i maj måned sidste år var indlagt i en akut psykotisk tilstand, jeg led af krigsparanoia. Det er 2. gang jeg er blevet psykotisk i forbindelse med at vi havde holdt verdenskongres i vores bevægelse, første gang kunne jeg forstå det for da stod jeg selv for det, det var i 2004, men her 2. gang forstod jeg det ikke helt for da var det vores kammerater i Afrika, der var vært, så jeg havde sådan set ikke det store arbejde, men jeg tror, at jeg i Afrika blev udnævnt til at være grandfather dvs bedstefar for vores spirende brugerbevægelse i mange afrikanske lande, og det var måske det der gik mig til hovedet pludselig at få, for det er en meget høj titel at få i Afrika at blive udnævnt til grandfather for en hel bevægelse. I hvert fald tog fanden ved mig da jeg kom hjem, jeg ende med en indlæggelse på en lukket afdeling, nærmest frivilligt, fordi der var noget politi der hentede mig på et hotel, hvor man synes jeg var lidt underlig. OK jeg lod mig så aflevere. Da jeg så bliver udskrevet efter en uges tid og får kopi af min journal, så læser jeg minsandten i journalen at overlægen på afdelingen han har meldt mig til politiet med en påstand om, at jeg skulle have truet ham på livet. Jeg skulle have sagt til ham at jeg ville henrette ham, – jeg henretter dig eller noget i den stil, og det skulle jeg have sagt til ham på et tidspunkt, en times tid eller to timer før jeg fik et ordentlig skud Cisordinol Accutard, – som I jo ved Cisordinol Accutard tager simpelthen ens hukommelse baglæns. Jeg kan ikke klart gengive hændelsesforløbet, så jeg kunne jo ikke påstå fuldstændig firkantet eller hårdnakket,at jeg ikke havde sagt sådan noget, men jeg troede nu ikke at jeg havde sagt det for jeg har aldrig truet folk på den måde, uanset hvor sindssyg jeg har været. Jeg har nok nærmere sagt: I vil henrette mig fordi jeg led af krigsparanoia og overlægen her gik rundt i sådan nærmest militær lignende uniform, beklædt i sådan jæger tøj, når han er på arbejde, men det er endt i retten, jeg bliver afhørt af politiet og får at vide at det skulle jeg da ikke tage alvorligt, den læge var kendt med et stort alkoholmisbrug ved det lokale politi osv osv., men så ender det alligevel med en retssag, men jeg tager mig så sammen og får klaget til psykiatridirektøren i regionen i Region Syddanmark og vores psykiatridirektør har tidligere siddet i psykiatriledelsen i det gamle Århus Amt og har været sygeplejerske i mange år og sådan humanistisk indstillet, så hun gik i brechen for mig, så psykiatriledelsen forsøgte at få stoppet sagen, men det kunne de ikke fordi anklagemyndigheden havde valgt at rejse tiltale, så det ender med at jeg skal i retten og den der fjumrede psykiater han kommer hoverende ind og tror, at nu skal han få mig ned med nakken. Da så min forsvarer begynder at spørge uddybende til at lægen her har tilladt 86 LPD · avisen · TEMADAGE PÅ CHRISTIANSBORG at skrive i min journal, at jeg jo er kendt for mine negative og kritiske holdninger til psykiatri og antiparti imod medicinering osv. Da min forsvarer begynder at spørge ind til det så begynder han at uddybe hvorfor han synes jeg var et dumt svin, fordi jeg havde nogle kritiske holdninger til psykiatrien, og jo mere han uddybede det jo mere til grin blev han jo, så det hele ender med at jeg bliver frikendt, dog på de præmisser at man mente, at det var bevist at jeg skulle have sagt sådan. Man hæftede altså tillid til lægen, selvom han var ikke særlig tillidsvækkende om jeg nok havde sagt sådan, at jeg ville henrette ham. Men det mente dommeren og domsmændene så at det måtte man altså kunne stå model til, hvis man arbejder på en lukket afdeling og får hamrende sindssyge patienter ind, og på den måde kan man sige, at det er en meget god afgørelse, fordi den kan danne lidt præcedens selvom det kun er i en byret. Men sådan noget er interessant og som jeg synes I også skal være opmærksomme på, også hvis I kommer til at rådgive folk, der står overfor at skulle i retten. Det er jo alment kendt og jeg mener at vi har jo i mange år ført en polemik med lægerne om hvad ligger der bag tallene. Jeg ved at I, i går blev præsenteret for noget – en eller anden form for undersøgelse – om at der skulle være flere og flere kriminelle sindssyge. Jeg har i alle årene sat spørgsmålstegn ved, om det nu også holder stik, passer det. Er det en korrekt beskrivelse af virkeligheden, at der er flere og flere psykisk syge, der begår kriminalitet. Jeg mener ikke vi har nogen dokumentation for det. Vi har dokumentation for at flere og flere bliver dømt til behandling. Men i min dialog med vores psykiatridirektør i Region Syddanmark, da bekræfter hun overfor mig, at for måske 15 år siden, da var man enige om i psykiatriledelsen i det gamle Århus amt, at nu ville man bevidst begynde at anvende straffelovens bestemmelse om at få besværlige patienter ind under det her regimente med behandlingsdomme, det var en bevidst strategi, det har hun erklæret overfor mig. Og nu kunne hun godt se, at nu er man gået for langt fordi den kommer jo samtidigt med at man har indført no tolerance politik i de faglige foreninger og at man tror, at hver gang nogen har sagt noget grimt til en læge, så skal det anmeldes til politiet. Så jeg mener vi har tal og vi har statistikker der bekræfter at en stor del af – en væsentlig og en stor del af stigningen i antallet af behandlingsdømte skyldes domme for hændelser, der udspiller sig under indlæggelse og under ophold på socialpsykiatriske institutioner fordi man er meget restriktive og man anvender meget og man bruger efter min bedste overbevisning straffeloven som disciplineringsmiddel. Så vil jeg lige kort – hvor lang tid har jeg igen? Så vil jeg lige kort prøve at ridse op for jer, hvorfor det er at jeg mener at denne her konvention bør være normgivende og bør være det vi måler holdninger og praksis og lovgivning op imod. Den er nem at få fat i, den er udgivet og findes på nettet og er udgivet i denne her trykte form af det Centrale Handicap Råd, og i øvrigt lige nu vi er ved det
Central Handicap Råd, det er lidt vigtigt at gøre opmærksom på, at i det sidste nummer af deres blad sætter de lighedstegn og der støtter man vores kritiske synspunkter om, at lovgivningen skal ind og undersøge hvorvidt særlovgivningen, særloven om tvang i psykiatrien kan opretholdes efter vi er tiltrådt konventionen. Og det var nemlig det vi her – da vi holdt vores høring her for 2,5 år siden – vi var inde på, fordi på det tidspunkt havde vi inviteret en afdelingsleder fra Institut for Menneskerettigheder, som citeres nu her i Handicap Rådets blad Birgitte Kofoed Olsen, og du var der også Karen Klint og vi havde Holger Kallehauge siddende der, vi havde Tina Minkowitz, vores ekspert fra USA som har haft indflydelse på konventionens indhold, vi havde andre kendte siddende her og så udspandt sig der en intens diskussion mellem Tina Minkowitz som også selv er menneskeretsekspert og jurist og chefen, afdelingslederen for Institut for Menneskerettigheder, fordi på det tidspunkt da siger Birgitte fra Instituttet, at hun mente ikke FN konventionen indførte en ny retspraksis på det her område. Det siger Tina så, at det gør den og minsandten om ikke Holger, som jo ikke kunne komme ned i salen, men var så venlig alligevel at være med, men måtte sidde oppe på reposen, han bekræfter det. Holger har været med som repræsentant for Danske Handicap Organisationer i delegationen derovre der har skrevet konventionen. Det var Holger der stod bagved den nuværende lov om tvang i psykiatrien, idet han var formand for det gamle udvalg der skrev loven. Så det er altså ikke så nemt. Hvad sker der så. Ja, se da kommissionen skulle ratificeres i folketinget, så får man jo selvfølgelig en erklæring fra sine jurister og vi var forsigtige fordi vi valgte, både i Dansk Handicap Organisation, i LAP og i Rådet, vi valgte at være lidt forsigtige med at gøre folketinget opmærksomme på, at artikel 12, artikel 14 i konventionen udtrykkeligt siger, at man under ingen omstændigheder må frihedsberøve mennesker pga. deres handicap, under ingen omstændigheder, og det betyder nu ifølge FN’s højkommissær for menneskerettigheder, at man kan ikke legitimt opretholde særlovgivning om frihedsberøvelse af mennesker pga. bestemt sygdom eller bestemt handicap, så han siger, højkommissæren siger, den slags lovgivning må ophæves. Hvis man vil bruge frihedsberøvelse og tvangsbehandling så skal det indføres i den almene lovgivning, så skal det være regler der gælder for alle landets borgere. Det må ikke mere være handicapspecifikt. Han siger også at man kan heller ikke opretholde lovgivning om straffrihed pga. utilregnelighed fordi ifølge konventionens artikel 12, så har alle mennesker uanset handicap deres fulde rets- og handleevne. Det betyder, at man fremover skal droppe det der med utilregnelighed i gerningsøjeblikket og det var også min strategi i min sag, fordi var jeg nu ikke blevet frikendt, så ville jeg have plæderet for at have fået en almindelig straf, for jeg ville slet ikke ind i det menageri med straffrihed pga. utilregnelighed, så skal man til mentalundersøgelse, og så risikerer man at få en behandlingsdom. For mange ville det være langt bedre, og det vil være et godt råd at give, lad være med at gå efter straffrihed, gå efter som i Sverige at få en almindelig straf udmålt, så slipper I – hvis det er mindre lovovertrædelser – så slipper I billigere og det siger altså også FN’s højkommissær. Hvad siger de danske myndigheder og det danske folketing, de siger, ja vores jurister siger, at de er uenige med højkommissæren, det er det svar vi får, de er bare uenige, men der er ingen argumenter. Se de lurer på et højere plan, vi er uenige, men der er ingen argumenter, der er ingen begrundelser, der ingen synspunkter, vi får ikke andet end: vi er bare uenige. Men det kan man da ikke sige, man kan da ikke blive taget alvorligt i almindelig diskussion ved bare at sige jeg er uenig og ikke kan begrunde sit synspunkt og de begrundelser har vi ikke fået, og derfor er det interessant, at det Centrale Handicap Råd nu har skrevet til regeringen og bedt om at få det her nærmere undersøgt og klarlagt, kan det overhovedet lade sig gøre at opretholde denne her særlov. Der er rigtig mange fine bestemmelser i konventionen, fx en bestemmelse der forpligter staterne til at bevidstgøre befolkningen om handicappedes rettigheder. Bestemmelsen siger også at staten skal systematisk modarbejde fordomme imod bestemte handicapgrupper. Og så er det man kan spørge sig selv, hvordan kan den danske stat have embedsmænd ansat som Peter Kram og andre, der ideligt, årligt udbasunerer løgnagtige myter om, at der en galopperende, som Peter Kram siger, en eksponentiel stigning i antallet af kriminelle sindssyge og som siger, at hvis man har den påståede sygdom skizofreni, så er man potentiel kriminel. Se det har vi statslønnede, højtlønnede embedsmænd, der udbasunerer i offentliglighed i medierne og det er i fuldstændig modstrid med en konvention, der siger, at staten har den modsatte forpligtelse, nemlig at skulle systematisk bekæmpe fordomme. Artikel 12 var jeg inde på – om altså, konventionen handler om ikke diskrimination, ret til rimelig tilpasning, dvs at i stedet for at vi skal – hvis vi fx tager det med: skal vi straffes hvis vi gør noget ulovligt. Ja det skal vi, men der skal være en rimelig tilpasning og man skal også bruge principperne, som vi også har i dansk lovgivning om omstændigheder, altså formildende omstændigheder. Det er det vi siger nu i International Ret. Der står også, altså at vi har ret til vores frihed, som jeg var inde på, vi må ikke blive frihedsberøvet pga. vores handicap. Vi har ret til vores respekt for vores fysiske og psykiske integritet. Vi har et andet meget vigtigt dokument fra FN’s rapport fra torturområdet, der siger at tvangsmæssig brug af ECT er mishandling, længerevarende bæltefiksering er han enig med Europarådets Tortur Komite er mishandling, men han siger også at tvangsmedicinering i psykiatrien muligvis er – det må undersøges nærmere om tvangsmedicinering i psykiatrien også er en form for mishandling eller tortur. Så står der også i konventionen, at vi skal have den fornødne støtte og hjælp til at blive inkluderet i samfundet, og så er det man kan spørge, at den lov vi nu får en tvungen opfølgning, heldigvis kan man sige, at det eneste fodaftryk jeg har været med til at sætte – det er, at jeg har været med til at insistere overfor Karen og flere andre, I skal sikre at tvungen opfølgning TEMADAGE PÅ CHRISTIANSBORG · 87 LPD · avisen
Page 1 and 2:
ISSN 1396-2620 avisen LANDSFORENING
Page 3 and 4:
Lederen... Temanummeret fra Christi
Page 5 and 6:
TEMA DAGE På Christiansborg TEMADA
Page 7 and 8:
og sager som vi i øvrigt tager op
Page 9 and 10:
ges psykiatri. Når folk bliver tva
Page 11 and 12:
meget negativt eller negativt bille
Page 13 and 14:
i øvrigt nok, at det er mere en 1,
Page 15 and 16:
TEMA·DAGE Holdninger til psykiatr
Page 17 and 18:
TEMA·DAGE ¡ ¡ ¡ ¡ ¡
Page 19 and 20:
TEMA·DAGE ¡ ¡ ¡ ¡ ¡ ¡
Page 21 and 22:
enstrenget system, hvor man som pat
Page 23 and 24:
Lad os prøve lige at se overskrift
Page 25 and 26:
TEMA·DAGE
Page 27 and 28:
TEMA·DAGE TE
Page 29 and 30:
TEMA·DAGE
Page 31 and 32:
alle sager, altså man har ikke kun
Page 33 and 34:
mange mennesker faktisk ville være
Page 35 and 36: delse på linie med somatikken, og
Page 37 and 38: Ja, velkommen tilbage, hvis I vil v
Page 39 and 40: TEMA·DAGE TEMAD
Page 41 and 42: TEMA·DAGE
Page 43 and 44: TEMA·DAGE TEMADAGE
Page 45 and 46: TEMA·DAGE TEMADAGE PÅ
Page 47 and 48: TEMA·DAGE TEMADA
Page 49 and 50: Jeg skulle have budt velkommen til
Page 51 and 52: min tidligere tid sad jeg lige ovre
Page 53 and 54: TEMA·DAGE Pårørende og deres bet
Page 55 and 56: Ja, så er vi den hyggelige situati
Page 57 and 58: ning, heller ikke sundhedsfagligt,
Page 59 and 60: holdning. Jeg savner en presse, der
Page 61 and 62: der bringer han en stjålen ting i
Page 63 and 64: de han den 8. januar 2010 og politi
Page 65 and 66: det i at man vil egentlig gerne hav
Page 67 and 68: mellem 19 og 37 så kan du få psyk
Page 69 and 70: Velkommen til Karen, som er vant ti
Page 71 and 72: Så har vi selv sådan en form for
Page 73 and 74: TEMA·DAGE LPDs temadage maj 2010 K
Page 75 and 76: TEMA·DAGE Hvad ser vi efter 2 •
Page 77 and 78: TEMA·DAGE kommende opgaver • L 1
Page 79 and 80: Tak til Karen, og jeg vil da godt s
Page 81 and 82: som de så oppe på Sikringen og de
Page 83 and 84: Svar: til det med varslet, det på
Page 85: Så vi har ikke fået sådan kan ma
Page 89 and 90: i systemet. Du har ingen fri vilje,
Page 91 and 92: vikling, vi sidder egentlig langt f
Page 93 and 94: en hale ude til venstre, nu har vi
Page 95 and 96: sige spørgsmål, men de skal sidde
Page 97 and 98: TEMA·DAGE Center for Kvalitetsudvi
Page 99 and 100: TEMA·DAGE Undersøgelsesprincipper
Page 101 and 102: TEMA·DAGE Svarprocenter Udleverede
Page 103 and 104: TEMA·DAGE Patienters stjernetildel
Page 105 and 106: TEMA·DAGE Størst betydning for pa
Page 107 and 108: TEMA·DAGE Pårørendes begrundelse
Page 109 and 110: TEMA·DAGE Hvordan oplever patiente
Page 111 and 112: TEMADAGE PÅ CHRISTIANSBORG · 111
Page 118 and 119: Dagens sidste indleder har vi hørt
Page 120 and 121: fundet normaliserer en struktur fun
Page 122 and 123: http://www.lpd-info.dk Velkommen ti
Page 124: avisen a LPD Mogens Michaelsen, Gul
show all

Nummer 80 (august 2010) - Landsforeningen af Patientrådgivere ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?