Nummer 80 (august 2010) - Landsforeningen af Patientrådgivere ...

Ja, vi er helt tilbage i den tid, hvor vi havde en hel del med
hinanden at gøre undervisningsmæssigt, dem der skulle
være brugerne og sådan noget. I dag repræsenterer Karl
jo Udvalget for Socialt Udsatte og med den kasket på
kan vi nok høre, at Karl har en viden på området, så jeg
er spændt på at høre, hvad Karl med den kasket på kan
bibringe os, – værsgo Karl, ordet er dit.
Karl Bach Jensen
Ja, tusind tak. Jeg tror, at I havde inviteret Preben Brandt –
fordi arrangementet her var vistnok blevet planlagt mens
Preben Brandt stadigvæk var formand for Rådet for Socialt
Udsatte, han er så i mellemtiden gået af, han er jo ikke sådan
fuldstændig gået på pension. Jeg har jo haft den fornøjelse
at være medlem af Rådet for Udsatte, siden Rådet
blev nedsat i 2002 og det var faktisk ikke Preben, der bad
mig om at være det. Det var den daværende socialminister
jeg havde gjort indtryk på. Det var da Henriette Kjær
lige var blevet udnævnt til socialminister og jeg var til en
konference i Odense, hvor hun holdt sin jomfrutale som
minister og meddelte, at hun ville etablere sådan et råd, så
skrev jeg lige et stykke papir til hende om at tillykke med
udnævnelsen og det var min forening LAP vi ville da meget
gerne være med i det råd, og så gik der så ad omveje via
min arbejdsplads en forespørgsel – jeg var konsulent dengang
på noget der hed Formidlingscenter Storkøbenhavn,
der senere kom til at hedde Viden- og Formidlingscenter
for Socialt Udsatte, så den vej rundt kom der en forespørgsel
om, hvad jeg var for en kanut, og de embedsmænd inde
i ministeriet, som jeg kendte de havde jo undret sig over
den der lap, for det var bare sådan et lille stykke papir, hvor
i himlens navn jeg havde mødt ministeren, – om det var
i et tog eller hvordan, men det fik de jo så også opklaret.
Så på den måde fik jeg en plads i rådet, og har været medlem
siden 2002. Der er sket en vis udskiftning undervejs,
fx her med Preben Brands fratræden, så er det jo så blevet
tidligere folketingsmedlem og han var vel også minister en
overgang Jan Sjursen, som nu arbejder i den Katolske Kirkes
velgørende organisation Caritas, så vi samarbejder nu
med en ny formand og det er jo så fordi formanden ikke
kunne, at jeg blev bedt om at tage tjansen her i dag.
Rådet for Socialt Udsatte blev nedsat i forbindelse med et
regeringsprogram, der hed det Fælles Ansvar. Og vores opgave
i bred forstand er at følge med i udviklingen i indsatsen
overfor socialt udsatte grupper, og også komme med
forbedringer og det gør vi bl.a. ved at vi hvert år udgiver en
årsrapport, som er tilgængelig på vores hjemmeside, som
man kan rekvirere. Nu tog jeg den med fra 2005, fordi det
84 LPD · avisen · TEMADAGE PÅ CHRISTIANSBORG
er en årsrapport som særligt i høj grad beskæftiger sig med
det område, som vi jo også er engageret i om tvangspsykiatri
og vores hjemmeside hedder www.udsatte.dk og jeg
mener også de ligger til download der, men jeg tror faktisk
det er til at få tidligere udgaver af vores årsrapport.
Så har vi, når vi kommer til det her område altid – vi har
selvfølgelig haft mange diskussioner i rådet – hvornår er
man socialt udsat og det er der jo ikke noget endegyldigt
svar på. Vi har for nylig udgivet en vældig omfangsrig antologi,
hvor en række forskere har givet deres bud på det
der udsathedsbegreb, den hedder udsat for forståelse, jeg
har været med til at redigere den, men der er stadigvæk
ikke noget endegyldigt svar på det. Man kan jo også fristes
til at sige, at det der med socialt udsatte er jo også lidt en
skraldespand man kan putte nogle af befolkningsgrupperne
i, og så tilpasse ambitionsniveauet derefter. Det vil jeg
muligvis nå at vende lidt tilbage til, men i forbindelse med
den forrige ændring af lov om tvang i psykiatrien, da tvungen
opfølgning var fremme første gang, og hvor det lykkes
mange gode kræfter at stoppe, at det blev til noget dengang,
desværre lykkes det jo ikke her i anden omgang, da
udgav vi det her småskrift, hvor vi kom med nogle udmeldinger
om rådets holdninger til sindslidende og til tvang
i psykiatrien, og så på min foranledning fik vi for nogle år
siden Institut for Menneskerettigheder til at lave en udredning
som stadigvæk kan hentes på Menneskerets Instituttets
hjemmeside om brug af særforanstaltninger overfor
psykisk syges kriminelle i et menneskeretsligt perspektiv.
Det vi bad instituttet om det var at gå ind og aktindsigt i
en række sager, de gik ind og nærlæste 40 sagsforløb om
behandlingsdomme for mildere straffelovsovertrædelser,
hvis nogle af jer får interesse, hvis I læser rapporten her og
får interesse i selve de her sagsgennemgange, så kan i henvende
jer til mig for jeg har dem liggende på en fil altså i et
worddokument, de ligger ikke på nettet.
Rapporten druknede lidt i Mohammed krisen, fordi da den
blev publiceret det var lige midt i Mohammed krisen i februar
2006, så den fik ikke så megen bevågenhed, som vi
kunne have ønsket, men det er et meget godt dokument
som helt klart dokumenterer at brugen af særforanstaltninger
overfor psykisk syge der begår straffelovsovertrædelser
her i landet, at brugen af særforanstaltninger i et stort omfang
er menneskeretsstridig, og det var det altså allerede på
det her tidspunkt før vi fik den nye FN konvention om handicappedes
rettigheder. Det er menneskeretsstridigt i den
forstand, at der ikke er nogen proportionalitet, dvs at hvis
man dømmes til behandling for en mildere straffelovsovertrædelse
og får en længerevarende behandlingsdom, en
behandlingsdom som er længere i varighed end den straf
man ellers ville have fået, hvis man havde fået en normal
straf, hvis der ikke er proportionalitet der, så siger instituttet,
at det er menneskeretsstridigt ifølge deres ekspertise.
Desværre skete der det, da bogen udkom at den daværende
justitsminister, nuværende udenrigsminister hun fejede
den bare af bordet, det interesserede hende overhovedet
ikke, hun satte sig slet ikke ind i, hvad det her handler om.