Nummer 80 (august 2010) - Landsforeningen af Patientrådgivere ...

som de så oppe på Sikringen og de sagde, at det er der
ikke hjemmel til, det var fordi de så det ude i fællesrummet.
De sagde det var OK, hvis det foregik på patientens
egen stue bag lukket dør, og så er det jo, at jeg har svært
ved at se formålet, fordi så er det jo kun, at man kommer
op at stå, og så kunne man jo klare den sikkerhed under
noget andet, men hvis man skal ud og have en køretur, så
kan der godt være en ide i nogle af tingene. Det er fordi vi
har fået gennemgået en patienthistorie der oppe fra, jeg
kan jo ikke komme ind på detaljerne her. Det var faktisk
en patient, der fik genopdaget sit sprog, ved at han var
i bedre relation, fordi han fik nogle oplevelser, han var jo
vant til kun at kunne kigge ud af vinduet og så kigge ind i
muren, han kom ud og kunne se længere og det gav ham
nogle sansestimuleringer som man ikke havde kunnet
gennemføre uden tryghed for personalet. Det handlede
jo også om at personalet turde være ledsager til ham, og
det er jo derfor, at det ikke er noget der må være lokalt.
Vi kigger i øvrigt generelt på om den tvang vi ser i stigningen
på Sikringen og andre steder, om det er en registreringsændring,
er det proceduren i den måde man
registrerer det på og det er fagfolkene dybt uenige om,
hvad er det vi ser. Så derfor er det ikke så nemt at være
politiker for, hvem er det vi skal stole på. Nogle siger rent
ud, de skriver det endda med underskrift, det er fordi vi
registrerer anderledes i dag. Tidligere talte vi et døgn som
en registrering, nu kan det være et døgn, hvis man er ude
af bæltet 6 gange for at komme på toilet og spise, så kan
det tælle som 6 og der skal vi jo have sandheden frem, og
det er ikke bare lige noget vi får ved at knipse med fingrene
og derfor tror jeg, at hvis vi skal ende op med en plan,
– nu har vi fået lov at få den følgegruppe som LAP jo også
kommer med i på det ene lovforslag og vi har ikke helt detaljerne
på, hvem der skal sidde ovre i den ekstra gruppe,
der skal sidde ovre i Sundhedsstyrelsen. For min skyld må
det gerne være den samme gruppe, der holder øje med
begge lovforslag for så bliver der netop samarbejdet om
det, og så er der i hvert fald 3 bruger- og pårørende organisationer
med til at kigge over skulderen på hvad der
sker, men også til at se, hvad der skal evalueres og til at se
hvad vi skal være klogere på, for målet er jo ikke at traumatisere
yderligere, og det er også derfor at jeg gjorde
meget ud af at sige, at man må ikke bruge en tvang som
en trussel overfor andre. Det er jo der, hvor værdigheden
kommer ind. Men da mener jeg ikke det er os politikere,
der skal skrive den drejebog alene, det må være brugerorganisationer
og fag folket på stedet, der skal skrive den,
ellers overskrider vi faktisk vores kompetence som lovgivere.
Vi skal sætte rammerne op, og så skal drejebogen
skrives af andre.
Det er Karl og jeg skal jo skal tale om lidt, så jeg skal nok
fatte mig i korthed, bare lige stille et par spørgsmål til Karen.
Jeg har lagt mærke til, at du henviste til denne her statistik
om anvendelse af tvang 2008. Har du bemærket og
vil du gøre noget ved, at man ikke har de sædvanlige tabeller
med, hvor vi kan se, hvad der foregår på de enkelte
afdelinger, her har vi jo kun fået landsdækkende tal. Det
er altså en stor fordel at vi kan følge med i, hvor meget der
foregår af de forskellige former for tvang rundt omkring i
landet på de enkelte afdelinger. Har du en fornemmelse
af hvad der ligger bag, at man ikke har det med. Det har
været sådan at fx grunden til at vi fik statistikker omkring
brugen af bæltefiksering det var jo fordi Politikken kørte
det i nogle år, og tvang det igennem, og det er altså vigtigt
at man påvirker indholdet i de her statistikker så vi får
så meget frem som muligt.
Så forstår jeg ikke – jeg vil godt lige høre, hvor har du det
fra – at EuropaRådets Torturforebyggelses komite, skulle
have accepteret oppegående bæltefiksering på stuen.
Mig bekendt, så står der at længerevarende fiksering er
menneskerets- stridigt og mishandling og at fiksering
ikke må foregå i mere end nogle timer. Jeg forstår slet
ikke, at du mener, at man kan bruge Tortur komiteen til
at legitimere længerevarende fiksering uanset om det
foregår i sengen eller oppegående. Det var jo sådan, at
næstformanden for komiteen af psykiatere på Island han
sagde jo, at al psykiatri er kendetegnet af at tvang driver
ned af væggene, apropos det der med kultur, han synes
det er mærkeligt at tvang er så udbredt og er så automatiseret.
Så jeg vil godt lige høre I har fået nogle henvendelser af
folk. Vi har et medlem i LAP, som pga. en behandlingsdom
har været spærret inde længe i Retspsykiatrien i Viborg.
Om I har fået henvendelse fra folk som bliver begrænset
i deres ret til at organisere sig frit og til at kommunikere
med omverdenen, der var andre, der var inde på det. Jeg
synes der er rigtig mange som melder ud, at de bliver forhindret
i at have besøg, i at bruge telefon og nu den aktuelle
sag i Viborg, hvor han hele tiden får at vide at han må
ikke være med i den forening, du skal melde dig ud af den
forening. De har en negativ påvirkning. Hvad i himlens
navn er det i nutiden, at man forhindrer folk i at udøve
deres demokratiske rettigheder, er det noget I har kig på?
Kunne det tænkes I gør noget ved det?
Svar: Mig bekendt er der ikke blevet bedt om de underliggende
statistikker i forhold til rapporten, men det vil
jeg gå op og gøre inden jeg går hjem i dag, fordi det er jo
selvfølgelig vigtigt,at det jo ikke er et mundtligt spørgsmål,
det er et skriftligt spørgsmål for ellers får jeg dem
ikke skriftligt, så det er jo selvfølgelig nærliggende, at det
skal vi have. Det er jo også en fin opfølgning på de spørgsmål
vi stiller på onsdag, og i forhold til – jeg talte ikke om
længerevarende tvang – i forhold til Torturkommissionen.
Jeg sagde, at Torturkommissionen i deres rapport anfører,
at det de har set af oppegående fiksering ikke er hjemlet
i dansk lovgivning, og at de ikke synes, at det er værdigt,
at det sker i fællesarealerne, men det skulle henvises til
egen stue. Så de siger konkret noget med at oppegående
TEMADAGE PÅ CHRISTIANSBORG · 81 LPD · avisen