Nummer 80 (august 2010) - Landsforeningen af Patientrådgivere ...

Så har vi selv sådan en form for etisk kodeks på hvordan
vi vil gennemføre vort tilsyn, og det går ud på, at vi ikke er
færdige med vores tilsynsrapport og vi giver den ikke til
pressen før vi er helt færdige. Vi fortæller ikke pressen om,
hvad vi oplever, når vi er på stedet. Vi siger vi går i spørgerunde,
og den spørgerunde den indvier vi så de politisk
ansvarlige i, og så det sted vi har besøgt og så har de en
deadline på, hvornår de senest kan svare på vores spørgsmål,
de kan læse den rapport vi umiddelbart har lyst til
at lave, komme med faktuelle rettelser til den og med de
oplysninger, vi beder om, inden der så bliver skrevet den
endelige faktuelle rapport om vort besøg og den får de
sådan ca. 24 timer før den går på nettet. Og vi arbejder
altid i enighed, så vi arbejder også på den måde, at det
politiske flertal herinde skal være til stede, så hvis vi kun
repræsenterer 50 mandater kan vi ikke gennemføre et besøg.
Vi synes det er vigtigt, at når grundloven giver nogle
rettigheder og pligter, så er vi også nogle af de første til
selv at overholde det, så vi har måttet aflyse anmeldte tilsynsbesøg,
fordi der pludselig var bortfald af et af de store
partier, så kunne vi ikke repræsentere 90 mandater.
Det vi så udtaler os om det er jo ikke overraskende forbruget
af tvang, men vi udtaler os også om normeringer og
de fysiske forhold og om indholdet i døgnet. Vi går faktisk
ret tæt på at høre om de indlagte har andre oplevelser
end den ugentlige samtale, hvad der er, det kan være
undervisning, det kan være ergoterapi og det kan være
oplevelser og så også om der er overholdelse af reglerne.
Vi spørger også ind til hvordan man samarbejder med bistandsværger
og patientvejledere, patientrådgivere og
samarbejder med pårørende, hvis det er unge mennesker,
men også hvis det er voksne, fordi der bliver lagt mere og
mere vægt på pårørendearbejde, også selvom man selv er
myndig. Og så kan jeg jo ikke undgå at sige, og det ved jeg
ikke om det er det der kommer til at farve debatten, at vi
i øjeblikket har 2 lovforslag, det ene blev så gjort færdig i
sidste uge L128 omkring ambulant tvang og så er der et
der kun vedrører sikring omkring oppegående fiksering,
og hvis I har brug for at drøfte dem, så kan vi selvfølgelig
også gøre det.
Det der har været vigtigt, i hvert fald for mig, er at begge
love er forsøgsperioder og der er blevet meget tættere
kontrol på, hvad der skal registreres og det er ikke en
alene lokal beslutning der gør, at man kan træffe det, og
det kan ikke være systemsvigt der gør, at man kan udløse
den nye tvang, så vi vil håndtere begge lovforslag på den
måde, at det er for at minimere mere indgriben tvang og
det skulle gerne være noget som gavner den person der
bliver berørt af det, men netop ikke som en straf og det
må ikke blive brugt som underskud på den almindelige
behandling. Den almindelige behandling skal faktisk være
i topkarakter for at man kan udløse en af de 2 love. Der er
meget stor forskel på de 2 love, for man kan sige at målgruppen
er meget lille til begge love. Den om ambulant
tvang der er Sundhedsministeriets mest kvalificerede gæt
omkring 60 personer om året, så hvis jeg skal kigge på det
med paragraf 71 tilsynskasket tror jeg vi får rigtigt mange
henvendelser fra pårørende der bliver skuffet over at deres
syge søn eller datter, der ikke kan finde ud af at leve med
sin skizofreni ikke kommer ind under loven her, for det gør
man ikke fordi man bare er alment utilpas behandlet eller
ikke accepterer at indgå i en behandling, så kan loven ikke
aktiveres over for denne, så det er jo kun fremtiden der kan
vise om det bliver sådan, men der er ikke politisk vilje til at
det skal være en generel lov, der kan bruges over for alle
og enhver der ikke samarbejder om behandling. Det er en
meget snæver lov, som ikke bare skal rammes fordi man en
enkelt gang om året har det sådan, at man skal indlægges,
men at man i øvrigt resten af året har en rimelig tilværelse
eller fx er selvforsørgende, der skal mange flere samtidige
kriterier til og det må også være nødvendigt at understrege
her ved 3. behandlingen at det er altså ikke en lov, der
skal ramme i flæng, det er en lov der skal ramme meget
meget specifikt og der skal virkelig være kontrol for at det
ikke er noget systemerne lave for at vaske hænder eller for
at lave en besparelse.
I forhold til den sikring da bliver det jo sådan, at man slet
ikke lokalt kan træffe beslutning, det bliver et særligt udvalg
i Sundhedsstyrelsen der skal gøre det, og i øjeblikket
vurderer man at det max. er 2 personer som vil få forhåbentlig
glæde af loven her, for hvis de ikke får glæde af den
kan den ikke udløses. Og i forhold til L128 når mit parti er
med i det, er det fordi vi fik gennemtrumfet at der bliver
nedsat en flerfaglig følgegruppe også med interesseorganisationer
tilstede, og det synes vi faktisk er lidt vigtigt at
der ikke kun sidder psykiatere og systemfolk der skal se på
om tingene sker, for hvis der ikke er brugerorganisationer
og pårørendeorganisationer med, jamen hvordan er vi så
sikre på at man får evalueret på det der gør ondt på den
det måske går ud over eller gør ondt på dem, som ikke
får lov til at få loven aktiveret. Vi tror måske, at det bliver
flertallet af de klager der kommer, det bliver dem der ikke
får lov at komme under den, for når man skal op på så højt
et kvalitetsniveau i systemsamarbejde så kunne det jo
godt ske at de nedskæringer vi står foran det gør at loven
faktisk ikke kommer i anvendelse, og det kan godt ske at
det så i jeres hoveder lyder utrolig underligt at vi ikke nødvendigvis
laver en lov fordi den skal bruges, vi laver en lov
fordi der kan være nogle undtagelsessteder hvor man kan
bruge den, og vi har faktisk 2 andre love omkring adgang
til tvang som ikke nogensinde er blevet brugt. Den ene
lov er vist blevet brugt en gang for rigtig mange år siden
af Esbjerg Kommune, det er den hvor man kan sige at der
er dobbelt adgang til frivillig tvang indenfor narkotikamisbrug
og den anden lov jeg tænker på, er den hvor man
kan gå ind og tvangsindlægge en gravid misbruger, så det
er jo ikke ukendt for os at have en lov som en eller anden
ventil, for så følger vi op på, hvorfor er der ikke brug for
loven, er det fordi vi svigter borgerne og på den positive
side er det fordi der alligevel ikke blev behov for den, fordi
borgeren fik hjælp på anden led, så der er både en positiv
TEMADAGE PÅ CHRISTIANSBORG · 71 LPD · avisen