Nummer 80 (august 2010) - Landsforeningen af Patientrådgivere ...

malt det eneste sted en advokat kan sætte ind overfor. Det
her er ikke straffesager, det er civile sager som behandles
efter et særligt kapitel i straffeloven – nej i retsplejeloven,
i kapitel 43 lille a, der behandler man disse sager og det er
sådan, at den der er blevet anbragt på Sikringen får beskikket
en advokat, som skal varetage den indlagtes interesser
og der er det advokatens opgave at stille spørgsmålstegn
ved hvorvidt klienten overhovedet er sindssyg. Det næste
der skal være opfyldt det er, at man vedvarende skal udsætte
andre for alvorlig og overhængende fare og det burde
jo egentlig være en juridisk vurdering, men det er det
sandelig ikke fordi det er – som psykiaterne siger, – det er
noget vi har forstand på, vi ved noget om hvordan psykisk
syge opfører sig og det er vores gebet, det er vores kerneområde,
som Peter Kram skriver i retspsykiatrien, og det er
nok sådan, når han siger det, det må man leve med. Så skal
der en betingelse til, og der kan man måske også sætte lidt
ind overfor det, den tredje betingelse for at blive anbragt
på Sikringen det er, at andre anbringelsesmuligheder end
anbringelse på Sikringen ikke er mulig og der kan man så
sige, at er det virkelig nødvendigt at min klient, som er en
skikkelig kvinde i 40’erne, hvad skal hun dog anbringes på
Sikringen for, fordi hun har kradset en eller anden plejer på
Sct. Hans i hovedet, eller ovre i Århus i hovedet og lagt sig
ud med personalet, hvorfor skal hun anbringes på Sikringen,
sådan er det altså i dag og jeg har ført ganske mange
sager i årenes løb om lovligheden af farlighedsdekreter og
jeg har anket rigtig mange sager til Østre Landsret om det
her, og jeg kan ikke få medhold i disse sager med mindre
jeg kan sandsynliggøre, at min klient ikke er sindssyg. Det
har jeg så gjort et par gange – og tænkt, hov jamen så er
det i orden, så er det ulovligt det her, men så siger man, jamen
jamen det er slet ikke det vi skal prøve her, det vi skal
prøve det er om min klient er sindssyg på det tidspunkt
hvor hun udfører handlingen. Hvis hun eller han senere
bliver – eller får det væsentlig bedre, det er slet ikke det
vi skal prøve her, så der er ikke andet at gøre end at sige
okay, jamen så anlægger vi jo bare en ny sag. Der en bestemmelse
i psykiatriloven, 41 eller 42, der siger noget om,
at når der er gået 2 mdr. så kan man prøve sagen igen og
det gør jeg bare, så indgiver jeg en begæring om at få sagen
prøvet for retten igen, frem for måske at trækkes med
Landsretten som man – jeg kan godt forstå, de mener jo
altid det samme som Retslægerådet, det kan der ikke være
tvivl om – og det er nok en bedre måde at gøre det på, har
jeg i hvert fald erfaret, at sådan skal det gøres og det hænder
da – jeg har da haft et par sager fra Sikringen – hvor
man fra Justitsministeriets side, den sidste jeg havde her,
hvad er det – er det ved at være et halvt år siden – den, lige
dagen før hovedforhandlingen skulle finde sted i retten,
da hævede man – da bestemte man, at han slet ikke kunne
være på Sikringsafdelingen mere, manden var overhovedet
ikke sindssyg og var velfungerende og det er sjældent
man oplever det, men han kom direkte fra Sikringsafdelingen
til et bofællesskab, det har jeg aldrig nogen sinde
oplevet. Normalt bliver man overført til en retspsykiatrisk
afdeling, fordi man er så og så farlig, men han kunne di-
64 LPD · avisen · TEMADAGE PÅ CHRISTIANSBORG
rekte udsluses.
Jeg har taget 6 sager med som jeg har haft i behandling
her indenfor det sidste års tid ude fra Sikringsafdelingen
og jeg vil lige sige et par ord om de sager, hvor jeg har
været beskikket for vold mod personalet. Det er så voldssager
mod personalet, og der har det altid været sådan
tidligere – det har altid, i hvert fald de sidste 15-20 år, jeg
har behandlet de her sager, da har det altid været sådan,
at der bliver lavet et eller andet vold og så kommer der
et anklageskrift og det er som jeg har beskrevet det en
domsmandssag, og så får min klient der er anbragt på et
farlighedsdekret, får en dom til behandling som normalt
er af 5 års varighed. Nu har man så indenfor det sidste halvandet
års tid skærpet den praksis. Jeg havde en sag i efteråret,
hvor der også havde været tale om vold i 2008 overfor
en medpatient. Der skete det, at sanktionen blev skærpet,
fordi nu skulle min klient altså lige pludselig have en dom
til anbringelse på psykiatrisk hospital. Der har været udarbejdet
en psykiatrisk erklæring i den sag, og der er det
meget interessant at læse at overlægen skriver i den erklæring,
at man ikke vil anbefale en dom til anbringelse på
Sikringsafdelingen, fordi min klient allerede i forvejen er
anbragt på Sikringsafdelingen på et farlighedsdekret, og
derfor finder man ikke anledning til at skærpe udover dom
til anbringelse på psykiatrisk hospital, og den erklæring
bliver så lagt til grund og han får en dom til anbringelse på
psykiatrisk hospital. Så er vi inde i et helt andet regel kompleks
sådan strafprocessuelt, for nu går vi fra, at det har
været en dom til behandling med mulighed for indlæggelse,
det er en domsmandssag, nu går vi over til en dom
til anbringelse. Det er efter reformen her i 2007 i retsplejeloven,
da er det en nævningesag – 687 – og der er det sådan,
at der er mulighed for – efter stykke 688 – for at man
kan vedtage en behandling, som foregår for domsmænd,
og det gør jeg normalt altid i de her sager, når det drejer
sig om Sikringssager, og jeg gør det normalt altid når det
drejer sig om en patient, hvor overlægen indstiller til dom
til anbringelse og hvor et enigt Retslægeråd også indstiller
til dom til anbringelse, så tjener det altså ikke noget formål
at sætte et kæmpe apparat i værk med 3 dommere og 6
nævninge, hvor man ikke har skyggen af mulighed for at
trænge igennem med det man gerne vil. Men det ligger
altså sådan, at jeg har 3 sager, hvor den ene er afgjort, hvor
det alt sammen er noget beskeden vold som er foregået i
2008. Ja – den ene sag det er en – er det for meget? Skal
jeg holde nu?
Du skal gøre det kort i hvert fald.
Ja, okay. Jeg gør det kort så, fordi – det drejer sig om 3
patienter som har lavet beskeden vold i 2008, hvor der nu
er en dom til anbringelse på psykiatrisk afdeling og det er
noget man har tænkt over i 2 år simpelthen, fordi der er
kommet den her sanktion og som forsvarer spekulerer jeg
på, at hvad er så årsagen til at man lige pludselig laver om
på det her system, og det er efter min opfattelse begrun-