27.07.2013 Views

Nummer 80 (august 2010) - Landsforeningen af Patientrådgivere ...

Nummer 80 (august 2010) - Landsforeningen af Patientrådgivere ...

Nummer 80 (august 2010) - Landsforeningen af Patientrådgivere ...

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

malt det eneste sted en advokat kan sætte ind overfor. Det<br />

her er ikke str<strong>af</strong>fesager, det er civile sager som behandles<br />

efter et særligt kapitel i str<strong>af</strong>feloven – nej i retsplejeloven,<br />

i kapitel 43 lille a, der behandler man disse sager og det er<br />

sådan, at den der er blevet anbragt på Sikringen får beskikket<br />

en advokat, som skal varetage den indlagtes interesser<br />

og der er det advokatens opgave at stille spørgsmålstegn<br />

ved hvorvidt klienten overhovedet er sindssyg. Det næste<br />

der skal være opfyldt det er, at man vedvarende skal udsætte<br />

andre for alvorlig og overhængende fare og det burde<br />

jo egentlig være en juridisk vurdering, men det er det<br />

sandelig ikke fordi det er – som psykiaterne siger, – det er<br />

noget vi har forstand på, vi ved noget om hvordan psykisk<br />

syge opfører sig og det er vores gebet, det er vores kerneområde,<br />

som Peter Kram skriver i retspsykiatrien, og det er<br />

nok sådan, når han siger det, det må man leve med. Så skal<br />

der en betingelse til, og der kan man måske også sætte lidt<br />

ind overfor det, den tredje betingelse for at blive anbragt<br />

på Sikringen det er, at andre anbringelsesmuligheder end<br />

anbringelse på Sikringen ikke er mulig og der kan man så<br />

sige, at er det virkelig nødvendigt at min klient, som er en<br />

skikkelig kvinde i 40’erne, hvad skal hun dog anbringes på<br />

Sikringen for, fordi hun har kradset en eller anden plejer på<br />

Sct. Hans i hovedet, eller ovre i Århus i hovedet og lagt sig<br />

ud med personalet, hvorfor skal hun anbringes på Sikringen,<br />

sådan er det altså i dag og jeg har ført ganske mange<br />

sager i årenes løb om lovligheden <strong>af</strong> farlighedsdekreter og<br />

jeg har anket rigtig mange sager til Østre Landsret om det<br />

her, og jeg kan ikke få medhold i disse sager med mindre<br />

jeg kan sandsynliggøre, at min klient ikke er sindssyg. Det<br />

har jeg så gjort et par gange – og tænkt, hov jamen så er<br />

det i orden, så er det ulovligt det her, men så siger man, jamen<br />

jamen det er slet ikke det vi skal prøve her, det vi skal<br />

prøve det er om min klient er sindssyg på det tidspunkt<br />

hvor hun udfører handlingen. Hvis hun eller han senere<br />

bliver – eller får det væsentlig bedre, det er slet ikke det<br />

vi skal prøve her, så der er ikke andet at gøre end at sige<br />

okay, jamen så anlægger vi jo bare en ny sag. Der en bestemmelse<br />

i psykiatriloven, 41 eller 42, der siger noget om,<br />

at når der er gået 2 mdr. så kan man prøve sagen igen og<br />

det gør jeg bare, så indgiver jeg en begæring om at få sagen<br />

prøvet for retten igen, frem for måske at trækkes med<br />

Landsretten som man – jeg kan godt forstå, de mener jo<br />

altid det samme som Retslægerådet, det kan der ikke være<br />

tvivl om – og det er nok en bedre måde at gøre det på, har<br />

jeg i hvert fald erfaret, at sådan skal det gøres og det hænder<br />

da – jeg har da h<strong>af</strong>t et par sager fra Sikringen – hvor<br />

man fra Justitsministeriets side, den sidste jeg havde her,<br />

hvad er det – er det ved at være et halvt år siden – den, lige<br />

dagen før hovedforhandlingen skulle finde sted i retten,<br />

da hævede man – da bestemte man, at han slet ikke kunne<br />

være på Sikrings<strong>af</strong>delingen mere, manden var overhovedet<br />

ikke sindssyg og var velfungerende og det er sjældent<br />

man oplever det, men han kom direkte fra Sikrings<strong>af</strong>delingen<br />

til et bofællesskab, det har jeg aldrig nogen sinde<br />

oplevet. Normalt bliver man overført til en retspsykiatrisk<br />

<strong>af</strong>deling, fordi man er så og så farlig, men han kunne di-<br />

64 LPD · avisen · TEMADAGE PÅ CHRISTIANSBORG<br />

rekte udsluses.<br />

Jeg har taget 6 sager med som jeg har h<strong>af</strong>t i behandling<br />

her indenfor det sidste års tid ude fra Sikrings<strong>af</strong>delingen<br />

og jeg vil lige sige et par ord om de sager, hvor jeg har<br />

været beskikket for vold mod personalet. Det er så voldssager<br />

mod personalet, og der har det altid været sådan<br />

tidligere – det har altid, i hvert fald de sidste 15-20 år, jeg<br />

har behandlet de her sager, da har det altid været sådan,<br />

at der bliver lavet et eller andet vold og så kommer der<br />

et anklageskrift og det er som jeg har beskrevet det en<br />

domsmandssag, og så får min klient der er anbragt på et<br />

farlighedsdekret, får en dom til behandling som normalt<br />

er <strong>af</strong> 5 års varighed. Nu har man så indenfor det sidste halvandet<br />

års tid skærpet den praksis. Jeg havde en sag i efteråret,<br />

hvor der også havde været tale om vold i 2008 overfor<br />

en medpatient. Der skete det, at sanktionen blev skærpet,<br />

fordi nu skulle min klient altså lige pludselig have en dom<br />

til anbringelse på psykiatrisk hospital. Der har været udarbejdet<br />

en psykiatrisk erklæring i den sag, og der er det<br />

meget interessant at læse at overlægen skriver i den erklæring,<br />

at man ikke vil anbefale en dom til anbringelse på<br />

Sikrings<strong>af</strong>delingen, fordi min klient allerede i forvejen er<br />

anbragt på Sikrings<strong>af</strong>delingen på et farlighedsdekret, og<br />

derfor finder man ikke anledning til at skærpe udover dom<br />

til anbringelse på psykiatrisk hospital, og den erklæring<br />

bliver så lagt til grund og han får en dom til anbringelse på<br />

psykiatrisk hospital. Så er vi inde i et helt andet regel kompleks<br />

sådan str<strong>af</strong>processuelt, for nu går vi fra, at det har<br />

været en dom til behandling med mulighed for indlæggelse,<br />

det er en domsmandssag, nu går vi over til en dom<br />

til anbringelse. Det er efter reformen her i 2007 i retsplejeloven,<br />

da er det en nævningesag – 687 – og der er det sådan,<br />

at der er mulighed for – efter stykke 688 – for at man<br />

kan vedtage en behandling, som foregår for domsmænd,<br />

og det gør jeg normalt altid i de her sager, når det drejer<br />

sig om Sikringssager, og jeg gør det normalt altid når det<br />

drejer sig om en patient, hvor overlægen indstiller til dom<br />

til anbringelse og hvor et enigt Retslægeråd også indstiller<br />

til dom til anbringelse, så tjener det altså ikke noget formål<br />

at sætte et kæmpe apparat i værk med 3 dommere og 6<br />

nævninge, hvor man ikke har skyggen <strong>af</strong> mulighed for at<br />

trænge igennem med det man gerne vil. Men det ligger<br />

altså sådan, at jeg har 3 sager, hvor den ene er <strong>af</strong>gjort, hvor<br />

det alt sammen er noget beskeden vold som er foregået i<br />

2008. Ja – den ene sag det er en – er det for meget? Skal<br />

jeg holde nu?<br />

Du skal gøre det kort i hvert fald.<br />

Ja, okay. Jeg gør det kort så, fordi – det drejer sig om 3<br />

patienter som har lavet beskeden vold i 2008, hvor der nu<br />

er en dom til anbringelse på psykiatrisk <strong>af</strong>deling og det er<br />

noget man har tænkt over i 2 år simpelthen, fordi der er<br />

kommet den her sanktion og som forsvarer spekulerer jeg<br />

på, at hvad er så årsagen til at man lige pludselig laver om<br />

på det her system, og det er efter min opfattelse begrun-

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!