Nummer 80 (august 2010) - Landsforeningen af Patientrådgivere ...

så der er ikke noget at komme efter, hun gør ingen skade
her i livet, hvorfor skal hun så plages med alt det. Så er der
sager også vedrørende mentalundersøgelser, hvor de har
været så længe undervejs at man kan få helt ondt af det,
og der vil jeg gerne nævne en sag her, som jeg har haft
under behandling i nu 2,5 år og det er også sådan en lille
beskeden voldssag fra den lokale brugsforening, hvor min
klient står og dasker med en pose flasker i den lokale
brugsforening, og der rammer han den her dame med posen
med flasker på ryggen og de kommer op og skændes.
Det sker – og han bliver så indkaldt til en afhøring hos politiet,
han bliver anholdt og indkaldt til afhøring i november
2007 og da er jeg også tilstede, og han nægter sig skyldig
fordi han siger: jamen det er ikke mig, fordi det er
hende der har overfaldet mig. Det er den samme situation,
men jeg begærer samtidigt, at der bliver indhentet en personundersøgelse.
Der bliver afholdt et retsmøde i marts
2008 i det lønlige håb, at denne her sag kan afgøres på
foreliggende grundlag. Det kan den så ikke og så får vi personundersøgelsen
frem en gang i maj 2008 og der står, at
min klient bør mentalundersøges, og i juli 2008 da bliver
der afsagt en kendelse om at min klient skal mentalundersøges
og man prøver så igen om han ikke nok vil være
med til at få den her sag ordnet på den måde, at han møder
op på psykiatri hospitalet og taler med en psykiater.
Det vil han ikke, og tiden går og så kommer vi frem til
august 2009, så er dommeren i blækhuset og siger: nu skal
der ske noget og så afsiger han kendelse om, at nu skal
han indlægges til mentalundersøgelse, og tiden går, fordi
vi kan jo alle sammen se, at det her det er helt hen i vejret,
at man skal spilde så mange kræfter på sådan en sag, men
gudhjælpemig om ikke han bliver indlagt i januar 2010 og
nu har vi fået en erklæring af april måned 2010 og den –
altså en mentalerklæring, og denne mental erklæring den
går på, at han nok skal undergives en eller anden foranstaltning
og så bliver sagen sluttet i retten. Han har jo ikke
været varetægtsfængslet ham her, han har jo ikke været
varetægtsfængslet, og så slutter man sagen i retten fordi
politiet, politiassessoren skriver til retten at sagen nu sluttes,
fordi nu skal den forelægges statsadvokaten. Det er jo
statsadvokaten, der i de her sager vurderer, hvad sanktionen
være. Så bliver den afsluttet i retten og så må statsadvokaten
tænke sig om og sige, hvad skal vi gøre ved vedkommende,
og så kommer der på et tidspunkt efter at
statsadvokaten har tænkt over det, så kommer der en tilbagemelding
til politidirektøren i Holbæk, nej i Roskilde
og herefter anklageskriftet, så bliver min klient tiltalt for et
eller andet som jeg ikke ved noget om, for jeg har ikke fået
mentalerklæringen. Det er jo en sørgelig historie, og det
var slet ikke nødvendigt. Jeg mener, at sådan en sag som
den her, den burde have været afgjort på nøjagtig samme
måde som den sag jeg nævnte lige før, altså med at han
kunne få en betinget dom for det her, for det er jo ingen
verdens ting, – han er ikke tidligere straffet, hvorfor skal
man da plage en mand med sådan noget som det her. Så
er der sager, som er rigtig problematiske og det er så sager,
hvor der er tvivl om, jamen hvad fejler min klient egentlig,
62 LPD · avisen · TEMADAGE PÅ CHRISTIANSBORG
fejler han noget eller hvorfor opfører han sig så mærkværdigt.
Der har jeg en røverisag – eller haft den i 2 omgange,
først havde jeg den 2008 hvor min klient går ind i en forretning
i Holbæk og han har fingrene i lommen og siger:
det er røveri. Han tager nogle penge fra kassen 600-700 kr.
og han sørger for at den her forretning, den ligger lige ved
siden af politistationen, fordi han vil være helt sikker på at
politiet kommer meget meget hurtigt og henter ham, og
at han så kan komme i arresten fordi der har han det rigtig
godt, og han er rigtig bange for at gå rundt ude i samfundet,
så politiet kommer ganske hurtigt og man burer ham
så, han bliver så varetægtsfængslet og jeg kæmper med
arme og ben for at overbevise retten om, at den her mand,
han skal jo ikke sidde nede i Holbæk arrest, han skal jo surrogat
anbringes. Nix, det får jeg ikke medhold i, fordi man
siger – jamen din klient han har jo talrige domme bag sig,
han har siddet i fængsel i 12 år, hvorfor skal han så lige
pludselig surrogatanbringes, så siger jeg: jo, men det viser
adfærden, manden er jo splittergal, han skal jo ikke sidde
inde i arresthuset her, han skal ud og have noget behandling.
Det fik han så ikke, han fik langt om længe en mentalvurdering,
hvor der stod: dyssocial personlighedsstruktur,
men man kunne anbefale anden sanktion end almindelig
straf, altså en paragraf 69 person og det fik han så, men så
skulle jeg jo overbevise retten om, at det her røveri det jo
var noget latterligt noget og det var egentlig ene og alene
for at få noget bistand i det her system, og det fulgte retten
for så vidt fordi jeg nedlagde påstand om, at man skulle
have det, der hedder en kombinationsdom, han havde
siddet varetægtsfængslet i 5 mdr. og jeg indstillede til rettens
mildeste dom og en kombinationsdom og det fik han.
En kombinationsdom dvs. at noget af dommen er betinget
og noget af dommen er ubetinget, så han fik en dom
på 8 mdr., og det er jo ganske beskedent for en røverisag
og han har så de der 3 mdr. i sparekassen. Så sker det, at
han bliver så løsladt da han får sin dom i oktober måned
2008, og han kan slet ikke klare sig. Han farer ud og ind af
de psykiatriske afdelinger, han har været på Fjorden et
stykke tid, han har været på afd. O i Holbæk, han har væ på
noget psykiatriafdeling oppe i Kalundborg, og så har han
siddet i 5 mdr. på Sct. Hans helt fra midten af 2009 og så
hen til årsskiftet 2009, da har han været indlagt på Sct.
Hans. Der havde han det rigtig godt og kom ud af sit misbrug,
for manden er jo misbruger af hvad som helst, han
indtager alt muligt og han var ligesom kommet på fode,
og han havde også fået kommunen til at hjælpe sig med at
få et ordentlig sted han kunne være i en institution med
døgnovervågning, så de kunne holde lidt styr på ham her.
Så sker der det, at han skulle fejre nytår og det nøjes han jo
ikke med at gøre nytårs aften, men han tog lige en uge til
at indtage alverdens ting og sager og det bevirkede, at
han blev skingrende skør, og så tænkte han at nu må der
gøres noget igen, jeg må hen i den de arrest og så sagde
han, jeg må jo gøre det som jeg gjorde sidste gang – jeg
må gå hen i den samme forretning og jeg må gå hen og
true med røveri, fordi så ved jeg, at så kommer politiet med
det samme og henter mig. Det gjorde han så, og det gjor-