Nummer 80 (august 2010) - Landsforeningen af Patientrådgivere ...

der bringer han en stjålen ting i sikkerhed og så kan han
lige pludselig stå og have en sigtelse for røveri efter 2.88
efter stykke 1. nr. 2 og det er jo noget helt andet, fordi så
kan han måske læne sig op ad en anbringelsesdom, men
det var han jo så ikke i den her sag. Han fik en ganske almindelig
behandlingsdom som han havde haft tidligere
og det skal han være rigtig godt tilfreds med, fordi det var
så indstillet fra overlægen – vi havde en mentalerklæring
fra maj måned 2009 og sagen kom så først frem i retten i
marts 2010 og så havde han lavet alt det der i mellemtiden
og han bor ude på psykiatrihospitalet i et af de der bosteder,
og han havde bla også kastet en fyldt ølflaske efter
overlægen, der for lige forbi hovedet på ham og det er jo
altså forsøg på vold af særlig grov og brutal karakter, men
begrundet i at han havde den her gamle mentalerklæring
han kunne læne sig op ad, så slap han i denne omgang
med en behandlings dom og med det sædvanlige tilsyn
m.v. og han fik ikke noget alkoholpålæg, hvad han jo efter
min opfattelse nok burde have haft, og jeg har så sagt til
ham: Nu skal du altså passe på for du læner dig altså op ad
en anbringelsesdom. Jeg gør det i de her sager, at jeg altid
tager ud og taler med min klient mange gange. Jeg bor
selv i Nykøbing Sjælland og der er ikke ret langt ud på psykiatrihospitalet,
så kører jeg lige en tur og snakker med
dem en gang imellem og for nu at se hvordan det går, og
det går mildest talt rigtig dårligt, fordi de kan hverken rydde
op eller noget som helst. Der står – når man kommer
ind i lejligheden så står der madrester der fra de sidste 14
dage, og det er ganske forfærdeligt og det har jeg så påtalt
overfor psykiatri hospitalet, men vi har jo været inde på, at
det er jo grundlovsstridigt at man går ind til folk, det står jo
i grundlovens paragraf 72, men man må jo alligevel i sådan
nogle situationer sige at her er der altså behov for noget
bistand, der er behov for, at nogen kommer og hjælper
dem med at gøre rent, for de kan simpelthen ikke finde ud
af det selv og jeg tror, at hvis man tog hånd om de her ting
for de her behandlings dømte, så ville vi kunne reducere
antallet af behandlingsdomme ganske betydeligt. Der
mangler et eller andet i det her system, som følger op på
en behandlingsdom. Man skal meget mere i kontakt med
det psykiatriske system, distrikts psykiatrien – være meget
mere opmærksomme på det, og de ligger jo lige ved siden
af, så de kunne sagtens bruge mange flere kræfter på det
her. Det kommer forhåbentligt en dag, fordi det er noget
jeg har påtalt rigtig mange gange. Det er de sager, hvor
der er tale om personer, som tidligere har været i kontakt
med det psykiatriske behandlingssystem. Så vil jeg tale
om nogle sager, hvor der ikke har været en kontakt til det
psykiatriske behandlings system tidligere, i hvert fald de
har ikke nogle domme, men de har måske fået en eller anden
psykiatrisk behandling, og det er sædvanligvis også
noget med at man har udøvet en eller anden form for vold
og den er sædvanligvis ganske beskeden. Jeg kan nævne
et eksempel jeg havde her sidste år, hvor en dame i 40’erne
var blevet psykisk uligevægtig fordi manden havde fået
sig en kæreste, og det kunne hun næsten ikke klare, så
hun var taget hjem til kæresten og havde skubbet lidt til
hende og skældt hende ud og slået lidt til hende, og da var
det ret åbenbart, at hun var psykisk syg, fordi det fremgik
af den personundersøgelse, som jeg begærede indhentet.
En personundersøgelse det er jo noget som en forsvarer
altid skal sørge for at blive indhentet, hvis der er en mistanke
om at en klient lider af en psykisk sygdom. Det hedder
også en undersøgelse i henhold til retsplejelovens paragraf
808. Når man så får en sådan personundersøgelse,
ja så skal man se på, hvad indeholder den og hvis der er
mistanke om en psykisk sygdom, ja så står der normalt en
udtalelse fra den psykiatriske konsulent nogle bemærkninger
om, at man finder, at det er formålstjeneligt at vedkommende
mentalundersøges og så er det sådan at klienten
mange gange siger: mentalundersøges – jeg fejler
ikke noget som helst, det vil jeg overhovedet ikke finde
mig i. Hvad gør man så fra systemets side, ja, så gør anklagemyndigheden
det at de sender en anmodning til retten
og anmoder om at min klient undergives en ambulant
mentalundersøgelse i henhold til retspleje lovens paragraf
809 stk. 1, og der bliver så afholdt et retsmøde og ja, – jeg
har jo ikke nogen mening om det her, fordi jeg mener det
samme som min klient gør, hvis hun siger, at hun ikke fejler
noget, så fejler hun ingen ting, sådan er det. Hvis man
er forsvarer og klienten skal vide, at hun har en person hun
kan støtte sig til, og som bakker hende fuldstændig op, så
der ikke er nogen slinger i valsen der, og denne her person
fejler ikke noget som helst og hun nægtede at lade sig undergive
en mental undersøgelse. Så sker der det, at anklagemyndigheden
kører frem med, at så må hun indlægges
efter 809 stk. 2, altså ambulant mentalundersøgelse af en
person som alene har skubbet til mandens kæreste. Det er
efter min opfattelse fuldstændig hen i vejret at bruge
kræfter på sådan noget, at udsætte min klient, som i forvejen
er psykisk skrøbelig for at skulle gennemgå en mentalobservation
under indlæggelse, så det protesterede jeg
imod og nu havde jeg heldigvis i den sag en dommer, som
jeg kender rigtig godt igennem rigtig mange år og kender
hans holdninger til det her, så ham fik jeg overbevist om,
at vi kunne få den her sag afgjort på det foreliggende
grundlag, og det skete så også, og hvad blev så resultatet
af det her uden den her mentalundersøgelse? Ja, den gik
ud på at tiltalte erkendte sig skyldig og der fastsattes ikke
en straf i sagen og det eneste der skete var at tiltalte skal
overholde nogle forpligtelser, nemlig hun må ikke begå
noget strafbart forhold i 2 år og så skal hun i øvrigt være
under tilsyn, af kriminalforsorgen i 1 år og hvis kriminalforsorgen
finder det fornødent, så skal hun undergive sig
psykiatrisk behandling. Det er lige en sag efter mit hoved,
for sådan synes jeg, at den slags sager skal behandles. Man
skal se på, hvad er det klienten har gjort og så skal man
vurdere kan det her danne grundlag for, at min klient skal
indlægges til en mentalundersøgelse og det kan det selvfølgelig
ikke, fordi resultatet ville jo blive nogenlunde det
samme om man får sådan en dom til ambulant psykiatrisk
behandling, eller man får en dom som den her, der er ikke
den helt store forskel og hun er fuldstændig ukendt i systemet.
Nu er hun blevet skilt fra manden i mellemtiden,
TEMADAGE PÅ CHRISTIANSBORG · 61 LPD · avisen