Nummer 80 (august 2010) - Landsforeningen af Patientrådgivere ...

ning, heller ikke sundhedsfagligt, fordi jeg mener man bør
tage de mennesker der har det største behov først. Det
samme har man nu gjort på angstområdet – det har jeg
heller ikke været med til at vedtage, desværre. Der skrev
jeg til Sundhedsministeren og spurgte, hvem der så er
penge til i denne her omgang, og det er så mennesker
mellem 18 og 28 år, der har let til moderat angst, der kan få
tilskud til psykolog behandling, for det var dertil pengene
rakte. Den her diskriminering, kunne vi forestille os det
samme på fx kræftområdet, nu bruger jeg det, fordi det er
det der har fået meget opmærksomhed og mange midler
på det seneste, at man sagde at: du er sgu lige et år for
gammel, så desværre der er ikke sat penge af til dig. Kunne
man forestille sig en person der kom på skadestuen og
havde brækket foden og fik at vide: at du må gå på det,
fordi du er altså lidt for gammel, så der er ikke midler til, at
du kan få gips på. Det kunne man ikke vel? Og det er jo det
man byder mennesker med en psykisk sygdom. Det samme
kan man sige om – jeg får jo ofte mails fra pårørende
og fra mennesker som har kontakt med psykiatrien og der
har jeg også fået fra forældre til unge mennesker, som har
forsøgt at tage deres eget liv og de her unge mennesker
de bliver bare sendt hjem igen og nogle af dem har gudskelov
et stærkt netværk og nogle forældre som kan tage
hånd om dem, men det er meget mystisk, at det er det vi
byder mennesker der har forsøgt at tage deres eget liv.
Men mennesker der har – jeg har ikke noget imod menneske
der har kræft, det er ikke på den måde, men det er
bare at man i den grad går ind og prioriterer en sygdom
frem for så mange andre, det er mig meget imod. I forhold
til alt det her tvang, der er jeg begyndt at spekulere lidt på
fordi, vi var også med i den aftale om ambulant tvang, og
jeg har bestemt ikke synes det var let og der er jo så blevet
lagt en række kriterier ind som nævnt i dag for hvornår
man kan anvende det, så det er en meget lille gruppe
mennesker, der bliver omhandlet og jeg er sådan lidt i
bagklogskabens klare lys desværre begyndt at overveje
om det her – om grunden til at vi indfører flere former for
tvang nu – om det ikke egentlig bare er et udtryk for, at
man har skåret så meget i antallet af sengepladser, at der
ikke er nok sengepladser til de mennesker som egentlig
har behov, fordi jeg mener, at hvis der er så stor risiko for at
man ikke følger sin behandling at man skal underlægges
ambulant tvang, burde man måske så ikke egentlig være
indlagt. Det er noget jeg først er begyndt at spekulere på
nu, men Sundhedsstyrelsen har jo også været ude og påpege
at det – måske mere indirekte – at man måske har
skåret ind til benet hvad angår sengepladser. I forhold til
oppegående tvangs fiksering, som vi også har drøftet, da
– det er jo også en ny form for tvang, da – også i forhold til
ambulant tvang – da er jeg begyndt at spekulere over, om
man måske kunne forestille sig at man i højere grad kunne
lytte til de mennesker som det omhandler. Jeg ved godt,
at der er nogle mennesker som ikke vil være i stand til at
– hvad hedder det – at kunne svare for sig, eller det afhænger
af hvilken situation du er i, men man kunne måske
åbne op for, at de mennesker eller de mennesker som det
omhandler i de perioder hvor de har det godt, at de så
også kunne være med til at beslutte om de gerne vil underlægges
ambulant tvang eller om de hellere ville, ja underlægges
nogle af de andre former for tvang, der eksisterer.
Det samme med oppegående tvangsfiksering, fordi de
politikere i folketinget som argumenterer for oppegående
tvang, de siger jo, jamen der er jo nogle patienter, der er
en enkelt patient der har skrevet, at hun vil gerne underlægges
denne her form for tvang, fordi hun synes det ville
være bedre end at være liggende tvangs fikseret, og der er
det bare jeg tænker kunne man så ikke prøve at høre patienten
om patienten foretrækker det ene eller det andet,
hvis patienten ikke er i stand til at tage stilling til det kunne
man så forestille sig, at man inddrog en bistandsværge eller
en patientrådgiver eller en pårørende. Jeg ved det ikke,
men jeg synes bare det er absurd, at man intet har at skulle
have sagt, det kunne jo godt være at man på en eller
anden måde kunne høre patienten i denne her sammenhæng.
Jeg tror, at det var Lykke der også sagde, at man
skal lade patienten tale selv. Jeg har ikke så meget mere
endnu, jeg vil bare sige, at – ja, at jeg forsøger så lige så
stille at gøre mit til at få sat fokus på det her område, men
jeg kan bekræfte, at det er rigtig svært. Nu har vi snakket
om indsamlinger i dag. Jeg har sammen med 3 andre valgt
at stille op til et 24 timers løb på Bornholm, hvor vi skal
løbe 400 km for at samle penge ind til et projekt i SIND
regi, og jeg skal hilse og sige at det er rigtig svært, vi har
fået 600 støtter på facebook, men det er rigtig svært at få
opmærksomhed omkring det, så der skal virkelig tænkes
kreativt altså, men man må jo tage alle midler i brug. Jeg er
også gået i gang med at skrive en bog om min opvækst og
om min bevæggrund for at gå ind i politik, og det håber
jeg også kan være med til måske bare et lille bidrag til at få
aftabuiseret det her område. Og det sidste det er, at jeg
arbejder på at få lavet en konference om psykisk sygdom
til september forhåbentlig, der skal være fokus på forebyggelse,
fordi vi snakker rigtig meget om forebyggelse i dag,
men det er hovedsageligt i forhold til KRAM faktorerne,
det er kost, rygning, alkohol og motion og der er ikke særlig
meget fokus på forebyggelse i forhold til psykisk sygdom,
og jeg siger ikke det er let, men jeg vil gerne prøve at
afholde denne konference og få sat fokus på angst og depression
og stress, det er 3 lidelser, som jeg mener hænger
noget sammen og for at få noget fokus, og så prøve at få
nogle bud på, hvordan vi kan få forebygget, fordi som vi
så, 55 milliarder det er immervæk mange penge og det er
rigtig mange mennesker der er berørt af psykisk sygdom,
hvad enten det er som bruger eller pårørende, så jeg synes
det er på tide vi får fundet ud af, hvordan vi kan dæmme
op for denne her udvikling og få forebygget.
Jeg tror at det var hvad jeg lige havde at sige.
Ole: Ja, tak til Anne-Marie.
Der kan lige blive tid til et enkelt kort spørgsmål inden vi skal
have den næste taler på banen.
TEMADAGE PÅ CHRISTIANSBORG · 57 LPD · avisen