Nummer 80 (august 2010) - Landsforeningen af Patientrådgivere ...

var i USA, det var en der hed MacFarlane, som står dernede
og de fandt ud af at enkelte familiesamtaler førte ikke til
så meget, men fler-familiesamtaler førte til at familierne
fandt ud af, at de for det første ikke var alene, for det andet,
at de havde fælles problemer og for det tredje, at de kunne
danne sig et alternativt netværk, og det betød faktis, at
man var i stand til at få en stor del af de her psykisk syge
til at virke i samarbejde med omgivelserne, dvs 1/3 de virkede
fuldstændig normalt, 1/3 kunne lære at leve og den
sidste 1/3 kunne man ikke røre. Den slags undersøgelser
har jeg – den slags arbejde har jeg selv været med til i TIPS
(ukendt pos. 02.39.30) behandlingen i Roskilde Amt – det
gamle Roskilde Amt og det er den metode, som benyttes
i OPUS i dag rundt omkring forskellige steder til debuterende
psykisk syges tilfælde. I vest Lapland – nu har jeg
sprunget recovery over, fordi recovery det er noget som
den psykisk syge selv foretager indefra, dvs, det er det indre
som den traumatiserede selv kan begynde at reparere
på via egen kraft, hvorimod det andet, det stigmatiserede
det er det som man kan forsøge på at helbrede på med
henblik på samtaler imellem i netværket.
I vest Lapland der har man 2 …….. og ……(ukendt pos
02.30.20), som faktisk via det system, som hedder åben
dialog, som faktisk bruges på Køge sygehus og forskellige
andre steder – eller Køge psykiatriske afdeling er Fjorden,
Fjorden det er det gamle Roskilde Amts sygehus og det
ligger både i Køge og i Roskilde, bare for at forvirre folk,
men der er man på Fjorden i Køge i gang med åben dialog
og det viser sig, at man faktisk kan få en ganske udmærket
virkning ved at sidde og tale med de pårørende og sidde
og tale med pårørende til flere patienter i samtaleforaer.
Undersøgelser viste, at efter 6 mdr. – hvis man kun havde
medicinsk behandling, så var 60% tilbage i behandling,
hvis man lavede medicinsk behandling og terapi, så var
der 40% tilbage i behandling, men hvis man inddrog de
pårørende og hele netværket i samtaler og medicinsk behandling,
så var der kun 9% tilbage, der havde brug for
medicin til sidst, så derfor er de pårørende og netværket
en meget stor ressource i den enkeltes sygdomsforløb. Og
så kan man jo spørge sig selv, nu har I jo også en hel del
tal – ikke så mange, hvordan er de pårørende så tilfreds
med behandlingen i psykiatrien. Der har regionerne lavet
en undersøgelse i 2005 og 2009 og der kom tilfredsheden
med behandlingen i psykiatrien for de pårørendes side op
fra 37% i 2005 til 46% i 2007. Projekt pårørende som kørte
i de danske regioner, der havde man endnu bedre fremgang,
der blev procenten nærmest fordoblet i den tilfredshed
man havde, fra 34% til 64%, så dvs, at når man laver
en målrettet indsats så lykkes det og det lykkes faktisk at
gøre de psykisk syge nogenlunde raske, og at gøre de pårørende
tilfredse. Så er spørgsmålet, om det er godt, at vi
er tilfredse som pårørende. Ja, det er det da, fordi det giver
os forbedret forhold i forbindelse med de professionelle.
Min første tilgang til bedre psykiatri var da min kone kom
hjem og fortalte, at hun havde siddet og ventet 3 timer
oppe på Fjorden i Roskilde, så kom overlægen og sagde til
50 LPD · avisen · TEMADAGE PÅ CHRISTIANSBORG
hende at hun skulle ikke med til samtalen fordi det havde
hendes søn ikke ønsket – eller min søn ikke ønsket at hun
skulle, og så kunne hun sidde og vente videre i en time.
Han var simpelthen gået ind til ham og havde sagt: du vil
ikke have din mor med, vel? Nej sagde han så, og så gik
han ud og sagde at hun ikke skulle med ind til samtale.
Det er at benytte tavshedspligten aktivt og det vil sige, at
man kan lige så godt benytte den passivt, man skulle selvfølgelig
have stillet spørgsmålet på en lidt anden måde,
til min søn på daværende tidspunkt. Det er så de der 10
år siden og der har man så forbedret forholdet lidt i den
her sammenhæng. Det giver en bedre behandling for den
psykisk syge og den øgede tilfredshed kunne måske også
forbedre psykiatriens image.
Hvad var det der stod på de her før? Somatikken har fået
tilført 22% og psykiatrien 9% mere siden 2001, og regeringen
– der skal man lige lægge mærke til, at det er et
andet udgangsår end før. Der spares i et hidtil uset omfang
i regionerne, dvs at man i virkeligheden er nødt til
at indføre – at nedlægge senge, selvom man har nedlagt
en hel del senge i årenes løb, så nedlægger man senge
lige for øjeblikket, fordi man ikke har råd til at have folk
der. Der sker jo også det, at når folk bliver indlagt, så bliver
de indlagt i weekenderne, og dem der så er hjemme på
weekend kommer tilbage, ja så har man overbelægning i
de senge, som der faktisk stadigvæk er nogen der har, og
som de har krav på når de kommer tilbage. Dvs der er en
stor mangel på længerevarende behandling i psykiatrien,
det kunne man måske modvirke ved at bruge åben dialog
nogle flere steder end man gør det for øjeblikket. Nu skal
jeg lige se engang, hvad der står på den næste side. Og
så er der en tredje ting, det er at de primære kommuner
jo i virkeligheden også er ramt af regeringens besparelser.
Regeringen giver skattelettelser og opfører sig ellers
normalt og skattelettelsernes besparelse bliver fordelt på
regionerne og kommunerne. Derfor tager en hel del af
kommunerne, eller primær kommunerne folk hjem, fordi
de mener, at de kan klare det billigere i eget regi, dvs man
hjemtager folk der fx har været i et bosted i mange år, ja,
lige pludselig så bliver der sagt til dem, ja ved du hvad, du
skal ikke bo her mere, du skal simpelthen bo et andet sted
fordi vi mener det er billigere, at du bor herhjemme, fx i
Greve kommune og det gør man så uanset at man bor i et
specialiseret bosted, man sender dem hjem til et eller andet
sted, hvor der ikke er givet den rigtige behandling og i
længden kan det godt risikere at det går ud over budgettet
fordi det kan medføre sygemeldinger fra personalet og
langt mere udadreagerende adfærd fra de psykisk syge.
Hvis vi ser på det her system, så er det faktisk lige for øjeblikket
sådan, at 2% af danskerne har et meget positivt syn
på psykiatrien og 75% af danskerne mener at det er mere
socialt acceptabelt at lide af fysisk end psykisk sygdom.
Det kan man jo finde ud af – men jeg ved ikke hvor valid
sådan en undersøgelse er, men man har i hvert fald spurgt
et antal mennesker. Du havde tallet før for lidt siden, men
sådan et tal kan udmærket godt ramme meget skævt. I