Nummer 80 (august 2010) - Landsforeningen af Patientrådgivere ...

Jeg skulle have budt velkommen til formanden for Foreningen
Bedre Psykiatri, men han kunne desværre ikke
være til stede her i dag, så i stedet for har Allan Jørgensen,
som sidder i bestyrelsen Foreningen Bedre Psykiatri
indvilliget i at komme tilstede og jeg vil give ordet til Allan
Jørgensen. Tak fordi du kunne træde til med så kort
varsel, og jeg har aftalt med Allan, at hvis der bliver en
lille smule tid til overs i forhold til den tid der er tildelt
– vi er 5 minutter forud for tiden, det er rigtig dejligt, at
så ville det være lidt dejligt, hvis der er 10 minutter til et
kvarter til de radikales psykiatriordførere, som så får
den tid, vi lige henter her inden vi skal kaffepause.
Så vær så god Allan, ordet er dit.
Allan Jørgensen
Jo tak og som man kan se oppe på skærmen her, så kommer
jeg fra Bedre Psykiatri, og det er en af de der forfærdelige
foreninger som er brudt ud af nogen af de andre
foreninger. Det var nemlig sådan, at SIND var den altafgørende
forening indenfor psykiatrien og der brød så en
dame ud, der hed Kaja Neumann. Hun dannede Bedre Psykiatri
og på vejen dannede hun så en forening til og Bedre
Psykiatri er også blevet spaltet i en forening mere, nemlig
pårørendeforeningen for det gamle Roskilde Amt, så det
er rigtigt, der er faktisk en hel bunke foreninger, der varetager
pårørende og andre psykisk syges vel i dette land.
Jeg kan lige sige, at Ebbe ikke kunne komme, fordi han har
en psykisk syg datter. Vi har jo en pårørende vinkel her i
Bedre Psykiatri, vi arbejder for, at pårørende har det bedre
eller får det bedre og får lidt støtte til at kunne varetage
deres psykisk syges – hvad er det hedder – deres psykisk
syges interesser bedre. Ebbe kunne ikke komme, fordi
hans datter faktisk, var blevet meget dårlig, hun havde
selvskadende adfærd, – de var nødt til faktisk at overvåge
hende, så hun ikke skar sig selv i maven eller drak saltsyre
eller hvad hun nu ellers kunne finde på, så det er altså ganske
alvorligt. Og jeg har en psykisk syg søn, som har en
diagnose som hedder paranoid skizofreni og da han fik
at vide, at jeg skulle være her, i går, så ville han også lige
vise, at det ikke var for ingenting, at han får den højeste
førtidspension, så jeg har faktisk ikke haft ret meget tid til
at forberede det her, så I må tage det, som det kommer.
Min relation til psykiatrien er også, at jeg har haft en gammel
mor, som var psykisk syg og dvs jeg kender både noget
til psykiatrien i Region Sjælland og også til psykiatrien
i det gamle Københavns kommune, og jeg må altså indrømme
at psykiatrien i det gamle Københavns kommune
er ikke et sted,som jeg synes man bør indlægge folk i, snarere
tværtimod, man burde nedlægge og rejse op fra ny,
men det er så en helt anden historie.
Jeg deltog for nylig i et møde – kan jeg selv styre den her?
Jeg deltog for nylig i et møde, hvor en gammel psykiater
og psykolog var det faktisk havde den opfattelse, som var
meget gammel, at de pårørende, dem skulle man da overhovedet
ikke sætte i forbindelse med psykisk syge. Det
var jo dem der nærmest var skyld i, at børnene var psykisk
syge. Det er heldigvis en opfattelse, som man ikke møder
så mange steder mere, fordi vi har efterhånden fået det
system, at pårørende er et aktiv i behandlingen overfor
de psykisk syge. Det her er citeret fra en rapport fra udvalget
vedrørende samspil for tilbud i psykiatrien eller mellem
tilbuddene i psykiatrien og socialpsykiatrien, og det
siger lidt om, hvorfor de pårørende spiller en vigtig rolle
i behandlingen. De er vigtige som vidensbærere dvs. det
er dem der ved noget om, hvordan sygdommen egentlig
har udviklet sig for den psykisk syges pårørende, som
koordinatorer. Der er ikke mange steder, hvor man har et
overblik over den psykisk syges behandling. Der står godt
nok i de fleste af sundhedsaftalerne, at der skal være en
tovholder i kommunen, som har oversigt over den psykisk
syges behandling, men mig bekendt findes der ikke så
mange tovholdere i kommunerne, som er i stand til at yde
den service.
Kommentar fra salen: kan ikke høres pos. 02.27.15
Svar: ja, det er vi enige om, men det er så en anden sag,
men altså, der står faktisk i de her sundhedsaftaler, at de
skal være der. Derfor er det de pårørende, som i virkeligheden
er nødt til at have de der oversigter over hvordan
behandlingen egentlig er foregået og som kan prøve på
at hjælpe – og nu kommer vi ned til det næste – støtte
og give omsorg til de psykisk syge, og på den måde også
underrette behandlerne om, hvad det er, og så er det
selvfølgelig også som en vigtig del af den psykisk syges
private sociale netværk. I øvrigt så er der også en anden
funktion, fordi det har jeg opdaget – og det er man altså
nødt til – man er også nødt til at optræde som advokat
overfor offentlige myndigheder. Jeg er stensikker på, at
min søn i hvert fald ikke ville have fået den pension som
han fik, med mindre jeg var oppe og tale hans sag for det
nævn, der tildelte ham. Per automatik tildelte man nemlig
dengang kun den mellemste pension til psykisk syge, den
højeste førtidspension var jo forbeholdt dem der i virkeligheden
ikke havde brug for det, dem der ikke kunne røre
sig, eller dem der ikke kunne bruge pengene, men det er
en helt anden historie, men vi kommer tilbage til det.
Det, der så skete i midten af 80’erne, det var, at internationale
undersøgelser faktisk pegede på, at pårørende havde
en ganske væsentlig indflydelse på de psykisk syge, hvis
de kom til behandlings- eller hvis de kom til samtaler sammen
med de psykisk syge. Det første sted man gjorde det
TEMADAGE PÅ CHRISTIANSBORG · 49 LPD · avisen