Nummer 80 (august 2010) - Landsforeningen af Patientrådgivere ...

More documents

Recommendations

Info

jeg kan sige, at der er mange patienter ude hos os, som ikke ønsker at komme på åbent afsnit, de kan meget bedre lide enestuerne på lukkede afsnit, for der er meget personale og selvom I måske ikke tror det, så vil jeg sige, at der er mange på Bispebjerg – der er sådan en særlig Bispebjerg ånd – hvor man sådan hæger lidt om de her dårlige patienter, de har jo også dårlige sociale forhold mange af dem og det kan patienterne godt lide, tonen er rå men hjertelig som jeg plejer at sige, så de ønsker ikke at være på åben afsnit, de ønsker at være på lukket, hvor de også har udgang, kan gå ud eller være på weekend fra lukkede afsnit, og det er der jo mange, der ikke ved noget om, og det er jo sådan nogle ting vi må have frem i lyset. I øvrigt synes jeg det er vanvittigt, når vi taler om psykiatrien, så er det som om det er en stor homogen gruppe, det er det jo ikke. Dem jeg ser i det daglige, det er jo heldigvis kan man sige et mindretal, som er de svært dårlige, som vi udøver tvang overfor, men der er mange der klarer sig rimeligt selvom der også er nok at tage fat på ude i distrikts psykiatrien, der er jo mange der klarer sig godt nok der, men jeg vil gerne have at der kommer mere fokus på dem der er bag den lukkede dør. Hvad siger de pårørende? Ja, de siger det samme, at det er jo også forfærdeligt at patienterne ikke kan komme ud, de bliver behandlet nedladende af personalet og af lægerne, og det er en mærkelig verden og der er nogle mærkelige regler med udgang, og vi glemmer nok hvilke mærkelige regler det er at vi har og de er frustrerede over, at de ikke altid kan få besked, og det er jo også – jeg har lige haft en sag i Sundhedsvæsenets Patientklagenævn, hvor jeg har givet aktindsigt til en mor til en der tog sig af dage, fordi jeg synes, det var ulykkeligt og det var ulykkeligt for alle parter. Jeg fik en påtale – og der er vi nok lidt pivede, vi læger, det har vi fået at vide af juristerne, men det er faktisk ubehageligt at få en påtale, når man synes, man har opført sig ordentligt og det næste der så skete, det var, at jeg blev sigtet med en sigtets og afhørt med en sigtets rettigheder, idet det blev til en politianmeldelse, så det kan jo være en svær balance, når man egentlig synes – og det er jo også det der ligger sådan i tiden, at vi skal informere de pårørende, vi må ikke lukke af – men så er vi jo sådan lidt bange for at få fingrene i maskinen. Hvad siger personalet på afdelingen, ja, de siger noget med for få ressourcer og de er dybt frustrerede over at de ikke kan gå ud med patienterne og det er nok blevet værre her igennem årene vil jeg sige. Vi kan ikke en gang ledsage patienterne ud så de kan få luft, så hvad er kravet til at være ansat på en psykiatrisk afdeling, at have med psykiatriske patienter at gøre, jamen det er efter min mening – og det plejer jeg at sige og det er der nogle der bliver vrede over – man skal kunne lide patienterne og man skal behandle dem respektfuldt, og så når man faktisk langt, meget meget langt. Og befolkningen, ja de hopper jo med på alle de der gale historier, som er i medierne, og det er jo næsten ikke til at holde ud at høre på, så jeg tror virkelig, at der er noget vi kan gøre. Jeg tror, at de fleste mennesker faktisk gerne vil se TV der er lidt stille og roligt, det behøver ikke at være så dramatisk, de behøver ikke at kigge på 34 LPD · avisen · TEMADAGE PÅ CHRISTIANSBORG retspsykiatrien. Der er nogle mennesker, der tror at sindslidende overhovedet ikke kan tale almindeligt, så det er jo grotesk, hvad der er af fordomme, så det jeg vil slutte med at sige det er, at nu må vi altså slå dørene op og vi må slå dørene op til den der lukkede del, som er det der skræmmer befolkningen og det vil jeg da prøve at gå i front for, så vi må lade patienterne tale, fordi jeg tror, de er bedre til det end alle os her som ved så god besked om patienternes tarv, ih hvor ved vi god besked, ikke Lad dem dog tale selv, fordi det kan de jo sagtens. Til aller aller sidst så står der noget om øget samarbejde – det ved ja da ikke hvorfor jeg egentlig har skrevet på det, men det skal man vist nok sige noget om, at der er mange instanser man skal samarbejde med. Hvad siger du? – nåh, okay. Men til sidst vil jeg citere Mogens Skov, som var professor på Risskov og som er verdenskendt, jeg har set ham på en kongres i USA, hvor han sådan var videofilmet for han var blevet for gammel til at rejse, han holdt et foredrag i Dansk Psykiatrisk Selskab for nogle år siden, 2005, han døde året efter og det var første gang han havde holdt foredrag i 30 år, han stod med »lithiumstenen«, den havde han med og på et tidspunkt, da han stod heroppe på talerstolen, som jeg står ved nu, så sagde han: Uh, nu bliver jeg dårlig og han svarede, og vi tænkte alle sammen gys, ikke – tænkt at falde om foran medlemmer af Dansk Psykiatrisk Selskab, det er jo stort set det værste man kan komme ud for, men han rettede sig igen, fik en kop vand og så fortalte han sådan bevæget med tårer i øjnene, fortalte han om hvilken revolution det var faktisk – og det kan måske ikke forstå nu, hvor man ved, at der er bivirkninger osv., vi har jo ikke fundet drømmemedicinen – men trods alt behandlede han sin bror som var maniodepressiv og han behandlede ham med Lithium så han kom på fode igen, men som han sagde og det citerer jeg jo altid – jeg synes det var så smukt – så sagde han: »men husk Lithium skal gives med kærlighed«. Ole: Ja, tak til Lykke. En masse stof til eftertanke, – jeg vil nok sige en anden Lykke end jeg måske tidligere har hørt, humoren – og jeg var lige ved at stille mig selv det spørgsmål – Lykke fortalte mig jo, at alle de her Panodil’er Lykke har taget for at komme her i dag, var det nu det rigtige glas du har haft fingrene nede i, men det det skal jeg nok lade være med at spørge dig om, nej, jeg synes, der var meget stof til eftertanke og jeg synes, at Henning Lund Sørensen var meget ivrig med griflen derovre, så det hører vi nok om lidt senere i eftermiddag, men der er lige tid til et par enkelte korte spørgsmål, og der er nogle fingre i vejret rundt omkring. Spørgsmål: fra salen, unavngivet. Ligesom jo andre har nævnt, at psykiatrien mangler stadig status og anerken-
delse på linie med somatikken, og derfor vil jeg spørge dig om du har nogle bemærkninger om, hvorfor så stor en del af psykiatrien skal afhandles via SATSpuljemidler i stedet for over finansloven, ligesom det øvrige sundhedsvæsen? Svar: ja, det forstår jeg heller ikke, men jeg tror altså, at hvis det der med stigmatisering osv, så vil jeg da også sige, at vi måske også – vi er også gode til at slå os selv oven i hovedet. Altså jeg synes jo, at jeg er en fantastisk dygtig psykiater, jeg er sød, rar og venlig og benhård overfor patienter og at jeg er en varm og indfølende person, men det er der jo ikke andre der kan se vel. Altså jeg mener, at vi også må kunne begejstres over vores fag, og jeg synes vi har givet køb – fordi på et tidspunkt så var det sådan noget med, at det var da nærmest lige meget, bare vi kunne få nogen ind og arbejde i psykiatrien, det har jeg været meget uenig i, jeg kan slet ikke forstå, hvorfor man bare kan ansætte folk fx på et lukket afsnit. Jeg synes, at man skulle løfte det op og sige, at det kræver noget at arbejde på en psykiatrisk afdeling, det kræver en speciel uddannelse. Det er meget meget vanskeligt at gå rundt – og hvorfor stiller vi ikke krav til vores personale, og os selv havde jeg nær sagt – man vil jo aldrig bare lukke en ind på en anæstesi afdeling og operationsgang, så vi er ikke gode til at sælge os selv, vi skal stille krav til vores uddannelse. Spørgsmål: Keld Olrik Holm, jeg er bistandsværge, grønlandsk bistandsværge ved Risskov og jeg har arbejdet i A1 17 år. Du kender sikkert A1.? Svar: Kun af navn. Men jeg har ikke været der, nej. Spørgsmål fortsat: Det er også lige meget. Det rigtige spørgsmål – men du var inde på en tvangsfiksering af patienter. Jeg har været med til en tvangsfiksering flere gange, og det er rigtig modbydeligt og det er jeg meget imod. Hvad er alternativt til evt., at man kan være fri for tvangsfiksering. Jeg ved, at i Norge har man afskaffet det, der har man mandsopdækning i stedet for. Svar: Ja, men det er jo den engelske model Mortsley-modellen (ukendt), som hedder Holy (ukendt pos. 02.03.20) hvor du lærer nogle specielle greb, men det kræver, at du bliver uddannet på London hospitalet Mortsley (ukendt), fordi der holder man patienten i et bestemt greb og så medicinerer man, og de har ikke medicineringsrestriktioner. Altså når vi fortæller i andre lande, hvordan det er få medicineret patienterne, så falder de jo om, og Island har enkelte steder, hvor de bruger bælter og der er også enkelte steder i England, men det er den engelske model, hvor man holder patienten og giver medicin til patienten falder til ro, og der er en der sidder oppe ved hovedet og altså taler til patienten hele tiden. Spørgsmål: Peter Bak Mortensen, Patientklagenævnet: det er ikke noget spørgsmål Lykke, det er en kommentar. Jeg tror du måske blev grebet lidt af stemningen da du sagde, at du havde patienter gående ubehandlet i månedsvis pga. juristeri. Svar fra Lykke: Ja. Peter Bak Mortensen: Okay, det var så velovervejet kan jeg forstå. Lykke: Det var meget velovervejet. Peter Bak Mortensen: patienternes praksis er jo ganske klar, der er motivations tid normalt på 1-2 uger og hvis patienten er forpint og lider, så kan der komme en kortere, det var det ene. Det andet er at – juristeri, ja, hvem træffer egentlig afgørelsen hos patientklagenævnet, det gør en jurist, to læger og to lægmænd. Hvis det skal være juristeri, at der sidder en ud af fem, så har jeg lidt svært ved at forstå det. Det var mere en kommentar. Svar fra Lykke: jeg har sagt før, at jeg synes det lokale patientklagenævn – nu fedter jeg lige lidt for dig Henning ikke – har jo haft en udmærket procedure, og det er jo rigtigt, at jeg har læst i høringssvarene, at det passer jo ikke at det er op til flere uger, vi har haft en uge til motiveringsfase, en uge for velkendte patienter og to uger for ikke kendte patienter, udmærket praksis og man har også accepteret, at når lægen ordinerede medicin og skrev at der motiveres herfor, så var det i orden, men Sundhedsvæsenets patientklagenævn de godkender ikke, hvis ikke de kan se i journalen, at det står hver dag: »Vi har i dag været hende og vise et bæger med 2 mg Risperdal til Hugo Børge og Hugo Børge har sagt nej«, så godkender man det ikke og det kalder jeg juristeri af svær grad. Det er derfor patienterne ikke bliver behandlet for man – fordi at man ikke godkender beslutning om tvangsbehandling. Jamen jeg har et eksempel på en der har været indlagt et halvt år, der er 4 sager i sundhedsvæsenets patientklagenævn – et halvt år, dom til psykiatrisk behandling – det er spild af patientens tid. Kommentar fra salen: kan ikke høres (pos. 02.05.45) Svar fra Lykke: Hvor står det, at man skal skrive tingene hver dag? Vi bliver nødt til at stoppe dialogen for der er ingen der kan høre dig, eller – Ja, næste spørgsmål. Spørgsmål: Tommy Andersen: det var bare en kommentar til dine sko – Lykke: Synes du også jeg skal købe nogle nye? Tommy: Nej nej det var mere polemisk. Du har også et for- TEMADAGE PÅ CHRISTIANSBORG · 35 LPD · avisen
Page 1 and 2: ISSN 1396-2620 avisen LANDSFORENING
Page 3 and 4: Lederen... Temanummeret fra Christi
Page 5 and 6: TEMA DAGE På Christiansborg TEMADA
Page 7 and 8: og sager som vi i øvrigt tager op
Page 9 and 10: ges psykiatri. Når folk bliver tva
Page 11 and 12: meget negativt eller negativt bille
Page 13 and 14: i øvrigt nok, at det er mere en 1,
Page 15 and 16: TEMA·DAGE Holdninger til psykiatr
Page 17 and 18: TEMA·DAGE ¡ ¡ ¡ ¡ ¡
Page 19 and 20: TEMA·DAGE ¡ ¡ ¡ ¡ ¡ ¡
Page 21 and 22: enstrenget system, hvor man som pat
Page 23 and 24: Lad os prøve lige at se overskrift
Page 25 and 26: TEMA·DAGE
Page 27 and 28: TEMA·DAGE TE
Page 31 and 32: alle sager, altså man har ikke kun
Page 33: mange mennesker faktisk ville være
Page 37 and 38: Ja, velkommen tilbage, hvis I vil v
Page 39 and 40: TEMA·DAGE TEMAD
Page 43 and 44: TEMA·DAGE TEMADAGE
Page 45 and 46: TEMA·DAGE TEMADAGE PÅ
Page 47 and 48: TEMA·DAGE TEMADA
Page 49 and 50: Jeg skulle have budt velkommen til
Page 51 and 52: min tidligere tid sad jeg lige ovre
Page 53 and 54: TEMA·DAGE Pårørende og deres bet
Page 55 and 56: Ja, så er vi den hyggelige situati
Page 57 and 58: ning, heller ikke sundhedsfagligt,
Page 59 and 60: holdning. Jeg savner en presse, der
Page 61 and 62: der bringer han en stjålen ting i
Page 63 and 64: de han den 8. januar 2010 og politi
Page 65 and 66: det i at man vil egentlig gerne hav
Page 67 and 68: mellem 19 og 37 så kan du få psyk
Page 69 and 70: Velkommen til Karen, som er vant ti
Page 71 and 72: Så har vi selv sådan en form for
Page 73 and 74: TEMA·DAGE LPDs temadage maj 2010 K
Page 75 and 76: TEMA·DAGE Hvad ser vi efter 2 •
Page 77 and 78: TEMA·DAGE kommende opgaver • L 1
Page 79 and 80: Tak til Karen, og jeg vil da godt s
Page 81 and 82: som de så oppe på Sikringen og de
Page 83 and 84: Svar: til det med varslet, det på
Page 85 and 86:
Så vi har ikke fået sådan kan ma
Page 87 and 88:
Central Handicap Råd, det er lidt
Page 89 and 90:
i systemet. Du har ingen fri vilje,
Page 91 and 92:
vikling, vi sidder egentlig langt f
Page 93 and 94:
en hale ude til venstre, nu har vi
Page 95 and 96:
sige spørgsmål, men de skal sidde
Page 97 and 98:
TEMA·DAGE Center for Kvalitetsudvi
Page 99 and 100:
TEMA·DAGE Undersøgelsesprincipper
Page 101 and 102:
TEMA·DAGE Svarprocenter Udleverede
Page 103 and 104:
TEMA·DAGE Patienters stjernetildel
Page 105 and 106:
TEMA·DAGE Størst betydning for pa
Page 107 and 108:
TEMA·DAGE Pårørendes begrundelse
Page 109 and 110:
TEMA·DAGE Hvordan oplever patiente
Page 111 and 112:
TEMADAGE PÅ CHRISTIANSBORG · 111
Page 113 and 114:
Page 115 and 116:
Page 118 and 119:
Dagens sidste indleder har vi hørt
Page 120 and 121:
fundet normaliserer en struktur fun
Page 122 and 123:
http://www.lpd-info.dk Velkommen ti
Page 124:
avisen a LPD Mogens Michaelsen, Gul
show all

Nummer 80 (august 2010) - Landsforeningen af Patientrådgivere ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?