Nummer 80 (august 2010) - Landsforeningen af Patientrådgivere ...

og man har omhyggeligt valgt, kan man se, ikke at kalde
det en patientombudsmandsinstitution Man har valgt at
sige, at det skal være en almindelig statsinstitution med
givetvis en leder af en eller anden slags, det skal formentlig
være en direktør, men det skal ikke være en patientombudsmand.
Forklaringen på det er, at man fra Ombudsmandsinstitutionen
gentagne gange har forklaret, hvad
en ombudsmandsinstitution i virkeligheden er, og det vil
ikke passe ind med den situation vi har her. Så det kommer
til at hedde Patientombuddet – en institution med 100-
125 medarbejdere eller deromkring, det bliver på det lag.
Det der vil ske, når der kommer en klage ind, det er selvfølgelig
at man skal finde ud af, om det er en klage, der hører
til i Ombuddet eller er det en af de gamle serviceklager. Er
det noget, der hører til på tænderne, altså de privatpraktiserende
tandlæger, så har de deres eget klagesystem, så
falder det udenfor, eller er det noget der vedrører erstatning,
så skal man sende det de rigtige steder hen. Hvis det
vedrører patientombuddet, så starter der en proces – en
proces der kaldes en dialogproces. Tankesættet er den, at i
en del af de klager man får, kan man jo se, at de kunne
have været undgået, hvis der havde været en fornuftig
dialog mellem det behandlende personale og patienten.
Tanken er så den, at når en patient klager, så skal patienten
have et tilbud – det er ikke nogen tvang, det er et tilbud –
så skal patienten have det tilbud, at man kan mødes i regionen
og tage en snak om den klage, der er indgivet. Og
tankesættet skulle selvfølgelig være, at det helst skulle
være det behandlende personale og patienten, der satte
sig sammen, for der at se om der var nogle misforståelser,
der gjorde at klagen bortfaldt, eller som vi ser ret ofte, at
patienter klager til patientklagenævnet med den begrundelse
at sygehuset har ikke taget os alvorligt, de har end
ikke villet tage en snak med os, endsige sagt undskyld,
havde de bare gjort det, så havde vi selvfølgelig ikke fundet
anledning til at gå videre. Det er tankesættet i det, at
det vil man prøve at bygge ind i det nye klagesystem, en
sådan mulighed, men det er en mulighed. Der er ingen
tvang i det her, det er et tilbud til patienten, som så kan
sige nej og så bortfalder det. Der er en måned til at gennemføre
den proces og dvs, at sagsbehandlingstiden nødvendigvis
i de her sager vil blive forlænget med en måned.
Så prøver vi – nu skal vi forestille os, at vi er patienter, der
vil klage – så kommet det: altså, man klager, indgiver klagen
til Patient Ombuddet, det er en sag, der skal behandles
i Patientombuddet. Man skal først kigge på hvad klagen
handler om. Handler klagen om et gebyr for et sundhedskort,
så er det en administrativ ankesag, handler klagen
om en patientrettighed i form af fx det frie valg eller er
det noget med forordninger. Hvis det er tilfældet så vil sagen
blive behandlet i Patient Ombuddet, som er en statsinstitution
almindelig hierarkisk opbygget og der vil man
træffe afgørelsen. Det er altså embedsmænd ansat i Patient
Ombuddet, der træffer afgørelsen. Nu er det de færreste
sager, der handler om det, langt de fleste sager
handler om klage over den behandling man har modtaget.
Nu stilles patienten i et valg. Hvis man har en behand-
22 LPD · avisen · TEMADAGE PÅ CHRISTIANSBORG
lingsklage, det kan være en patient, der klager over, at den
medicin man har fået var man utilfreds med, det kan være
at man mener at den operation man havde været ude for,
at den ikke var udført rigtigt. Hvis det er det, man vil klage
over, så skal man nu vælge om man ønsker sagen færdigbehandlet
i Patient Ombuddet eller om man ønsker sagen
forelagt et disciplinærnævn. Man skal altså vælge om man
vil have et evt udfald af sagen, der går på at et sygehus
kritiseres for behandlingen, fordi den samlede behandling
samlet set lå under en acceptabel norm, eller om det man
går efter er konkret eller flere konkrete navngivne sundhedspersoner,
der skal have kritik. I kan godt høre, at disciplinærnævnet
jo i virkeligheden er det nuværende patientklagenævn,
bare med et andet navn, men så bliver
der altså den mulighed, at man som patient kan vælge,
om man vil have det afgjort i skal vi sige hierarkisk embedsmandssystem
eller om man vil have det til en nævnsbehandling.
Nævnet betjenes af Ombuddet. Ombuddet
får altså rollen her som enten selv at afgøre sagerne eller at
foreslå et disciplinærnævn, hvad afgørelsen kunne gå ud
på, men hvor afgørelsen ligger i disciplinærnævnet. Jeg
tror godt, at I kan forestille jer, at det vil kræve nogle pædagogiske
evner at få klaret den proces, på det tidspunkt
man vil stå her. Det vil i hvert fald stille ganske betydelige
krav til den nye institutionsevne til at møde klageren på
det rigtige niveau, jvf alt om respekt vi har haft før og det
vil kræve ganske meget vil jeg sige af patienten selv, at forstå
konsekvensen af om man vælger det ene eller det andet.
For der er nemlig konsekvenser. Hvis man vælger, at
man siger at Patient Ombuddet skal afgøre sagen, den
skal ikke i disciplinærnævnet så kunne det jo godt være, at
når afgørelsen så foreligger at man så alligevel gerne vil
have den behandlet i disciplinærnævnet, spørgsmålet er
så: kan man det? Og det kan man kun hvis Patient Ombuddet
har udtalt kritik af den behandling man har fået. Hvis
Patient Ombuddet siger, at den behandling patienten fik
på X-købing hospital den var kritisabel, i så fald kan man
som patient sige, jamen så vil jeg også have behandlet sagen
ovre i disciplinærnævnet sådan at de ansvarlige sundhedspersoner
kan få kritik, men hvad nu hvis patienten
har valgt at sige, at jeg starter sagen i disciplinærnævnet,
kan man så, når man har disciplinærnævnets afgørelse få
Patient Ombuddet til at kigge på den også, og der er svaret
nej, som lovforslaget ligger. Det kan man ikke. Hvis
man har valgt disciplinær nævnet, så er det den endelige
afgørelse. Jeg kan godt forstå, at mange politikere har
sagt, at det er et indviklet lovforslag, håber I kan følge de
der pile op og ned. Der kommer selvfølgelig flere på. Der
kommer nemlig et psykiatrisk ankenævn, en ny institution,
som ikke har eksisteret før. De sager der bliver afgjort i
de lokale psykiatriske patientklagenævn, de har jo hidtil,
når det var tvangsbehandling kunne ankes til Sundhedsvæsenets
patientklagenævn, de skal i fremtiden ankes til
et særligt ankenævn, det psykiatriske ankenævn, så der
bliver ændringer i psykiatriloven lige præcis om det og så
sekretariatsbetjener ombuddet naturligvis også Patient
Skade Anke Nævnet.