Nummer 80 (august 2010) - Landsforeningen af Patientrådgivere ...

Ja, vi iler hastigt videre, og det er mig en total glæde at
kunne byde velkommen til vores næste taler direktør for
Sundhedsvæsenets Patientklagenævn Peter Bak Mortensen.
Jeg vil sige, uden at forklejne andre, at – Peter
Bak Mortensen – nok var en af dem der var med til at
lægge grundhjørnestenene til, at vi bl.a. kan sidde her
i dag, idet Peter jo har haft en fortid som kontorchef i
Sundhedsministeriet og der startede det gode samarbejde
med LPD, hvor vi lagde grundstenene til kurser og
denne her fremtidige virksomhed, så velkommen til dig
Peter, talerstolen er din.
Direktør for sundhedsvæsenets
patientklagenævn
Peter Bak Mortensen
Tusind tak. Tak for invitationen, til lykke, til lykke til Knud
Kristensen. Mit indlæg det bliver anderledes end de indlæg
I har hørt indtil nu, fordi mit indlæg det bliver sådan
et faktuelt indlæg. Det bliver et indlæg, hvor jeg vil snakke
om klagesystemet og de ændringer det står overfor og lad
mig sige, hvordan passer det så ind i temaet, temaet om
holdninger til psykiatri og mennesker, jamen det passer
sådan set meget godt ind, fordi klagesystemet er jo med
til at vise de holdninger man har både til dem der lever
af psykiatrien, altså til de ansatte i psykiatrien, og til dem
der er patienter i psykiatrien, så derfor vil tilrettelæggelsen
af klagesystemet være et billede på hvordan man som
lovgiver ser på den samlede situation i psykiatrien. Derfor
er det særlig interessant, at man er ved at ændre det samlede
klagesystem, også for psykiatriske patienter. Jeg har
tænkt mig at gøre det sådan, at jeg lige kort vil fortælle
jer om, hvordan klagesystemet er i dag, og så vil jeg prøve
at beskrive det lovforslag, der befinder sig i Folketinget i
øjeblikket, et lovforslag, der har været til 1. behandling og
nu er i Sundhedsudvalget til behandling.
Jeg prøver at trykke her og det virker.
Nu får vi lige en kort indføring i det gældende klagesystem,
og læg mærke til overskriften – der står, at det er de
vigtigste klageveje. Der er mange flere end dem der står
her, og det kendetegnes ved, at man skal gøre op med sig
selv når man vil klage, hvad er det egentlig for en ting man
vil klage over, er det service eller noget faglig virksomhed,
hvad er det man gerne vil opnå, er det en erstatning man
vil opnå for så skal man gå et andet sted hen. Er det indenfor
psykiatrien med de særlige regler om tvang i psykia-
20 LPD · avisen · TEMADAGE PÅ CHRISTIANSBORG
trien, eller er det – skal vi sige lidt mere administrativt –
noget med befordring, noget med gebyr for et sundhedskort,
noget med tolkebistand, er det sådan noget, så er det
nemlig et helt tredje sted.
Nu prøver jeg bare at trykke på knapperne, så kan I se: service
går til Sygehusledelsen, det vil jo i almindelighed sige
til regionen og dvs, at hvis man er utilfreds med maden
på sygehuset, jamen så klager man til dem man er utilfreds
med, så klager man til regionen. Det er sådan, som
systemet er bygget op. Ved service forstår man også noget,
som vi i almindelighed vil opfatte som en rettighed
som patient, altså service det er også retten til det frie sygehusvalg
fx, det går under service i dag, det er reglerne
om maksimal ventetider, de særlige retsregler der gælder
om patienters adgang til kræftbehandling indenfor nogle
bestemte frister. Det er tolkebistand, adgangen til tolkebistand
og jeg kunne nævne en lang række andre, så service
det er faktisk i dag et meget bredt begreb, hvor man skal
klage til regionen. Er det derimod sådan lidt mere snævert,
den faglige virksomhed, altså den behandling – sundhedsfaglige
behandling, man har fået af en læge eller en sygeplejerske,
psykolog eller hvad det nu kan være, jamen så er
der en vej ind i systemet til patientklagenævnet og nu bruger
jeg forkortelsen patientklagenævnet, hvilket godt kan
forvirre lidt ikke, fordi der er 5 regionale, lokale psykiatriske
patientklagenævn, men her står patientklagenævnet altså
for den landsdækkende institution – Sundhedsvæsenets
patientklagenævn, så da går man til den institution. Er det
penge man skal have, ja så er det patientforsikringen, man
skal henvende sig til og er man utilfreds med patientforsikringen,
så er der nogle ankenævn, man kan gå til. Og
allerede her kan I se, at det springer lidt i øjnene at patientklagenævnet,
når deres afgørelse foreligger, så er det en
endelig administrativ afgørelse. Der er ikke nogen ankeinstans,
der er ikke nogen institution, der er sat i verden
for at kunne, skal vi sige genbehandle de afgørelser, der
træffes i Patientklagenævnet.
Så er der hele psykiatriområdet, som I jo kender vældig
godt ikke, med de lokale psykiatriske klagenævn og med
ankemuligheder til domstolene, når det er frihedsberøvelse
og nu også tvangsfiksering og når det er tvangsbehandling,
så er det til sundhedsvæsenets patientklagenævn.
Så har vi de – skal vi sige de helt administrative afgørelser,
som region og kommuner træffer, betaling af 155
kr. for ens sundhedskort, når det er blevet stjålet, hvis man
er utilfreds med det, hvor skal man så gå hen. Af alle steder
skal man så gå til sundhedsvæsenets patientklagenævn.
Det er systemet i dag, og det jo mildt sagt ikke let gennemskueligt,
derfor er der også i lovgivningen krav om, at der
i alle regioner skal være patientkontorer bemandet med
patientvejledere og vis rolle det bl.a. udover mange andre
roller, bl.a. er at hjælpe patienter med dels at få udformet
en klage og dels at få sendt den det rigtige sted hen. Og
det sidste kan I jo nok se, det kan der nok være en vis ræson
i. Der er altså tale om, kan man nok sige, et frivilligt