Nummer 80 (august 2010) - Landsforeningen af Patientrådgivere ...

i øvrigt nok, at det er mere en 1,4 milliard men jeg vil ikke
»hænges op på det« – det er ikke sådan, at jeg har et fast tal
på det. Så har jeg i mellemtiden glemt det andet spørgsmål,
jo, det var det med forebyggende indsats, og det er klart det
er også noget som jeg synes er utrolig vigtigt og desværre
er det jo ikke rigtigt lykkes at slå igennem i psykiatrien med
forebyggelse og rehabilitering. Jeg ved ikke om nogen er
jer er bekendt med det, men da man lavede – i forbindelse
med strukturreformen – da skrev man jo en masse love
igennem, man lavede bl.a. den nye sundhedslov, som ikke
er særlig ny, men man skrev nogle ting sammen, og i sundhedsloven
står der rent faktisk, at patienter der udskrives fra
et hospital, som har et lægefagligt begrundet behov for –
hvad hedder det – rehabilitering eller genoptræning, hedder
det i loven, de har et krav på at få det, og hvis man går
ind i bemærkningerne til lovforslaget, så står der faktisk, at
det ikke gælder kun fysiske skader, som hvis man har fået en
ny hofte eller knæ, det gælder også ved psykiske behov, og
så står der faktisk nævnt direkte – som fx kognitiv træning.
Dvs at det står faktisk ikke i selve loven, men i forarbejderne,
at hvis patienterne der udskrives har et lægefagligt begrundet
behov for fx kognitiv genoptræning så har man krav på
at få det, og jeg har prøvet at hidse nogle psykiatere op til
at lave sådan en genoptræningsplan og udstyre en udskreven
patient med sådan en som patienten kan bære hen til
kommunen og dermed have et retskrav på at få den genoptræning,
der står. Jeg har ikke mødt nogen endnu, der
har turdet gøre det, fordi dybest set er man jo – og det ved
jeg også godt – afhængig af at have et fortsat godt samarbejde
på tværs af regionen og kommunen, så der er ikke
nogen grund til at provokere mere end nødvendigt, men
jeg synes dog, at det er tankevækkende, at man har lavet
en lov, som psykiaterne ikke tør bruge, så jeg tror på, at det
er vejen frem at lave forebyggelse og i hvert fald forebyggelse
imod tilbagefald. Det er en anden af mine kæpheste.
Det var egentlig dejligt her på sin fødselsdag, at få lov til at
ride nogle af sine kæpheste, men en af mine kæpheste er
at – jeg bliver dybt frustreret over at – det eneste område i
psykiatrien som reelt får tilført ressourcer, det er retspsykiatrien
og det hænger selvfølgelig sammen med den logiske
konsekvens af, at man har modtagepligt i forhold til retspsykiatriske
patienter, men jeg synes jo egentlig det var bedre
at bruge ressourcer på at forebygge, at alment psykiatriske
patienter bliver retspsykiatriske patienter, men – og jeg håber
på at det er noget der kommer – men igen, det kræver
jo i hvert fald øgede bevillinger og hvis man samtidigt skal
leve op til modtage pligten i forhold til rets psykiatriske patienter,
som I også skal høre senere her, så ved vi jo, at der en
stigning i antallet af retspsykiatriske patienter, så hvordan
man får den der gordiske knude løst, det – ja, der er vel kun
en vej, og det er hugge den over, men hvor får vi sværdet fra.
Ole: 3 korte spørgsmål og 3 korte svar – det går bare ud over
jeres frokost, hvis ikke I er hurtige til det her.
Spørgsmål: Unavngivet. Ja, jeg synes du kom let hen over
de der retspsykiatriske patienter og i særdeleshed grøn-
lændere. Vi har jo haft rigsfællesskab i mange år, vi har
selvfølgelig gjort noget for at blive selvstændige, men det
er ikke sådan at komme af med Danmark, men, når jeg så
siger det, så forbinder jeg det med at vores psykiatriske patienter
har lige så store behov, om ikke andet, så for at få
den samme behandling, som man får for resten her i Danmark.
Jeg synes du kom let over det der med – som Robert
spurgte om – i forhold til de grønlandske patienter. Er det
fordi at du ikke har særlig stort kendskab eller hvad.
Svar: Jamen, jeg vil gerne aflægge en tilståelse i fuld offentlighed.
Jeg har ikke nok kendskab til de forskellige etniske
grupper, heller ikke de grønlandske, og jeg har også dårlig
samvittighed over det, det vil jeg også gerne tilstå, så jeg
er helt enig med dig og der er problemer, det var ikke for
at slippe nemt om ved det, for tror jeg – altså punkt 1, jeg
valgte ikke at gå ind og diskutere enkelte psykiatriske grupper
her, heller ikke etniske grupper, så det var ikke fordi jeg
ikke ville, men jeg vil gerne blankt tilstå, at jeg tror, vi er
mange, som ikke har nok kendskab til grupperne, – det vil
jeg gerne tilstå.
Ole: Ja, hurtigt næste spørgsmål.
Spørgsmål: Unavngivet. Ja, jeg har været bistandsværge
og patientrådgiver i 20 år, og jeg vil gerne spørge dig – jeg
fik en aha oplevelse, da du sagde de »andenrangsansatte«,
og jeg tror nemlig, at noget af pointen ligger her, samtidigt
med at vi snakker holdninger til patienternes retsstilling,
at det hierarkiske system, som jeg har oplevet igennem de
20 år i forhold til at komme på en psykiatrisk afdeling, at
vi ikke skal underkende, at der er et. Jeg holder meget af
overlæger, det er ikke det – men der er et overlægevælde,
der i den grad hænger sammen med fagligheden, som går
på kollisionskurs med alle de dygtige medarbejdere lige fra
top til bund, og det hierarkiske system, det starter altså ved
overlægen, der har magten stadigvæk. Så har vi reservelægerne,
1. reservelægerne, så har vi psykologerne, så har vi
socialrådgiverne og så har vi som sagt pædagogerne osv,
jeg vil rigtig meget gerne have en undersøgelse på området,
der viser, hvor tilfredse og hvor mange kan svare på
det spørgsmål, som du selv har stillet, hvor mange føler sig
som andenrangsansat? og ind imellem må vi da også lige
være sikker på, at vi patientrådgivere og bistandsværger –
også ikke selv er stødt ind i den der barriere med: ja, du er
jo dernede på »gulvet«.
Svar: Altså, det er min overbevisning – jeg tror, at det gælder
alle faggrupperne, at der er mindre prestige forbundet
ved at være ansat i psykiatrien, end der er ved at være ansat
andre steder i sundhedsvæsenet. Det går også ud over
overlægerne. Der er ikke så meget prestige ved at være
overlæge i psykiatri, som der er er ved at være det på hjerteafdelingen.
Det kan være det ændrer sig lidt nu da de er
begyndt at have lov til at lege med noget isenkram som
nogle skannere og sådan noget, så de måske kan genvinde
lidt af prestigen, det ved jeg ikke, men så er det da også rig-
TEMADAGE PÅ CHRISTIANSBORG · 13 LPD · avisen