Nummer 80 (august 2010) - Landsforeningen af Patientrådgivere ...

fundet normaliserer en struktur funderet i kulturen. Her er
det igen et spørgsmål om holdninger eller tro på den
bedst mulige levevis, der giver anledning til konflikter i
alle samfund. Historisk set har man anvendt flere løsninger,
såsom undertrykkelse, krig så de stærkeste er blevet
bekræftet i at deres holdning til et godt liv er den rigtige.
Nul tolerance har ligeledes været et praktisk anvendt alternativ
for grupper, der ikke kunne tolerere deres ideologiske
komponenter, hvor bombning og terror har været mulige
udfald af metoden, derfor er det ikke nok at den fred
som man er gået målrettet efter i psykiatrien ved at pacificere
syge mennesker fremføres som mål for psykiatrien til
fordel for samfundets subjektive holdninger omkring psykiatrien.
Den divergens vi kæmper med, og de konflikter
den skaber, danner omstændighederne for tolerance, der
kan være en anden løsning på et brud med de barrierer vi
står overfor. Tolerance er afhængig af, at der er en opponent
til forskellige holdninger. En person kan betragtes
som tolerant når denne til trods for sit ubehag ved eller sin
misbilligelse af for eksempelvis psykiatriområdet, ved at
afvige fra sine principper til at handle på det, ved ikke at
blande sig i det, eller ved ikke at forhindre at holdninger
om emnet ytres. Netop ubehag ved at et sygt menneske
kan søge en bedre tilstand, en bedre livskvalitet, uden at
gøre det, kan fordre situationer, hvor den intolerante kan
ende med at tvinge lykke i de mennesker, men mennesker
føler sig i udgangspunktet mere trygge ved den tilstand
de befinder sig i, om end den kan være ubehagelig, end de
gør ved tanken om at skulle søge en ny tilstand. Angsten
for at komme sig, kalder vi det nu, for det kræver at mange
omstændigheder, hvad angår åbenhed og tolerance er tilstede
for at det overhovedet kan lade sig gøre, når den
syge søger et rolleskift fra en statisk til en dynamisk tilstand
er det nødvendigt at omgivelserne også udviser tolerance
i forhold til selv at skifte rolle fra aktiv til passiv for
at gøre plads til den syges rolleskift uden at føle sig kasseret,
så opnår man frihed og ret til selv at vælge sit liv. Hvis
vi skal trække på sociale organisationer frem for undertrykkende
principper i vores demokratiske samfund er tolerance
vores eneste bud på en fornuftig løsning, selvom
begrebet rummer mange komplekse eller paradokser.
Selv i demokratier kan man støde ind i majoritetens tyranni,
hvor majoriteten med sin stemme ønsker at undertrykke
dele af befolkningen, både ved hjælp af lov, men også
ved at marginalisere minoriteterne så de socialt set dør. Vil
vi sikre tolerance som vores udgangspunkt, så er forskellige
mål mulige for at opnå fred som er retfærdigt, ikke undertrykkelse
fra majoritetens side ved tvungen brug af
medicinering og anden tvang for fredens skyld. Hvis alle i
demokratiet vil bekymre sig om retfærdighed har alle
mennesker også en grund til at tilskrive tolerance en værdi
i samfundet. Det skaber et fundament for at politikerne
må ind tænke tolerance som et arbejdsredskab i deres politiske
arbejde, det kan de gøre ved at stille nogle rimelige
krav om tolerance. Kravene kan indebære, at de indgår forlig
med at opnå overlappende konsensus, og ud fra forskellige
baggrunde som vi har set det med et SATS-pulje
120 LPD · avisen · TEMADAGE PÅ CHRISTIANSBORG
forlig støtter brede forlig, men at stille et rimeligt krav kan
ikke stå i opposition til et andet rimeligt krav, der udelukker
det første, fordi det internt vil skade det første rimelige
krav. Det gælder også den strid der omhandler anvendelsen
af tvang i psykiatrien. For at sikre en borgergruppe
mod mulige syge mennesker påfører man en anden og
meget sårbar gruppe mange traumatiske oplevelser, de
mærkes for livet. Måske skal vi alle træde et skridt tilbage
med vores holdninger og udvise tolerance for andre overbevisninger
end lige vores egen i en dialog, hvor alle parter
høres og søge de løsninger vi indenfor rammerne af
overlappende konsensus vi i hvert enkelte tilfælde kan
føle os tilfredse med.
Tak.
Ole: Tak til Katrine, det var flot holdt tiden Katrine. Der er 5
minutter, hvor vi kan stille spørgsmål til Katrine, så der kunne
være nogle enkelte i salen. Mikrofonerne sidder klar på stolene
heroppe.
Spørgsmål: Ja, Katrine, jeg er jo som pårørende ikke så
bange for tvang som I er, og du sagde til sidst, at det var for
at få fred for jer, men når vi nogle gange vælger tvangen,
så er det for at beskytte Jer og for at hjælpe Jer, og ikke for
at have fred for Jer, det må du ikke tro.
Svar: Skal jeg – okay – jeg kan godt lige sige noget kort,
hvis det er. Altså, jeg ved, at det kan godt være i få tilfælde,
at der kan være tale om, at tvang kan være nødvendigt.
Der er også tilfælde hvor – jeg har da hørt om folk, der
godt kan lide at ligge i bælte, og det ser jeg lidt som fetish
altså, det kunne foregå nede i Skælbækgade også. Folk har
mange sære tendenser osv og det mener jeg ikke, vi skal
gøre til et udgangspunkt for retningslinierne i psykiatrien,
og selvfølgelig beskyttelse, ja, men vi er også nødt til at
beskytte os selv, for vi får altså, vi får store traumer af at
blive udsat for tvang, det er meget meget nedværdigende
at blive umyndiggjort.
Ole: Ja, tusind tak til Katrine, – skal vi give Katrine en hånd
på vejen.
Ja, temadagene er ved at være ved vejs ende og jeg vil godt
på LPD’s vegne sige tak for lydhørhed, tak fordi vi har været så
mange de her par dage. Der vil ikke blive udleveret noget specielt
evalueringsskema, det er ret bevidst, men vi modtager
meget gerne til LPD-avisen jeres kommentarer og skrivelser
og hvad I nu kunne have lyst til at kommentere og hvordan
I nu har oplevet de her 2 dage, så vi kan få nogle meningstilkendegivelser
med i LPD-avisen.
Så har jeg bare tilbage at sige, at kl. 2 starter selve Landsmødet.
Det foregår oppe ved hotellet. Jeg håber I har haft et
par gode dage, jeg synes, at det har været meget spændende
at være her. Kan I komme godt hjem, når vi har været ovre
i Snapstinget og få frokost. Husk nu at tage jeres ting med,
tusind tak for denne gang. Håber vi ses en anden gang, – kom
godt hjem alle sammen.