Nummer 80 (august 2010) - Landsforeningen af Patientrådgivere ...

art godt i en tilfredsheds undersøgelse give udtryk for tilfredshed
med psykiatrien uden at have et positivt billede
af den, men det kan jo hænge sammen med, at der jo nok
altid er et eller andet at kritisere, det skal jeg ikke lige kunne
sige nærmere om, men det er i hvert fald vigtigt at man
ikke lige forveksler de der ting. Så Sagde jeg før, at holdninger
de jo hænger sammen med værdierne og for nogle
år siden, lige præcis i 2005, da udgav Det Etiske Råd en bog
om værdier.
Tak til Knud Kristensen, det var dejligt at høre den vinkel på
holdninger til psykiatrien og nu kommer vores mikrofon holdere
løbende rundt i siderne, og der er spørgsmål herovre til
Knud Kristensen – husk det skal være korte spørgsmål.
Spørgsmål: Jeg prøver – dit udgangspunkt er det dårlige
image i befolkningen som psykiatrien har, og så siger du,
at det fører til en mindre optimal behandling. Det tror vi
på selvom vi ikke har set det dokumenteret og derfor er
der et spørgsmål jeg har til dig – jeg synes nemlig, der er
noget, der mangler: Hvad med indenfor psykiatrien den
gruppe der hedder de etniske, herunder de grønlandske
patienter, for dem gør de samme forhold sig gældende
bare i endnu mere ekstrem grad. Vi har lige for nylig set, at
mens den almindelige forekomst af tvangsforanstaltninger
i psykiatrien er faldende, så er den for etniske patienter
stigende. Vi har set hvordan man lovmæssigt har indsat
begrænsninger ved brug af kulturel sproglig tolkning. Jeg
spørger altså til et lille mindretal, men hvor problemet er
om muligt endnu sværere. Hvorfor er det helt fraværende
i din fremstilling?
Svar: Ja, det er det og det er det alligevel ikke, fordi det er
klart, jeg er helt – jeg er i øvrigt fuldstændig enig med det
du siger i, at der er nogle særlige grupper indenfor psykiatrien,
som er dårligt stillede og de etniske grupper er
helt klart en af dem, og der er også andre grupper man
kan pege på og vi har også det sidste arbejdet med, at der
indenfor Børne og Ungdoms- psykiatrien er nogle særlige
problemstillinger, så vi er slet ikke uenige. Jeg har bare
med vilje valgt fra, at gå ind i at differentiere mellem grupperne,
men jeg kan godt lige – det giver mig anledning
til at lige at vende en ting – fordi der er lavet nogle undersøgelser
omkring folks villighed til at støtte forskellige
formål, fx ved indsamlinger og den slags ting, men også –
dermed må man formode at det også afspejler folks ønske
om at give offentlige bevillinger til områder – og der er det
sådan at områder som fx misbrug og psykiatri kommer ind
helt nede i bunden. Jeg tør slet ikke at tænke på, at hvis
man så er dobbeltdiagnosepatient, hvad der så sker, for så
kommer man dobbelt ud og det er der i øvrigt også en del
der gør, det er bla de grønlandske patienter, der kæmper
med de problemer og der arbejder man i sociologien med,
som der – jeg tror det hedder noget med deserves-neshed
og oversat til dansk så betyder det at folk på en eller
anden måde tager udgangspunkt i om man fortjener
hjælp, altså man skal gøre sig fortjent til hjælp. Det var jo
12 LPD · avisen · TEMADAGE PÅ CHRISTIANSBORG
også noget der gennemsyrede sociallovgivningen i Danmark
tilbage i 30’erne, at man var værdigt trængende eller
også var man ikke værdigt trængende, og hvis man var ikke
værdigt trængende, så måtte man klare sig selv, i hvert fald i
større omfang end hvis man var værdigt trængende, og jeg
ved ikke hvad det er, der gør at folk får de der holdninger
om, at man i et vist omfang selv er ude om det, hvis man er
psykisk syg, det er selvfølgelig nok noget med at det jo ikke
– vi skal jo ikke så forfærdelig langt tilbage i historien før at
man havde en teori om, at det, at det fx var de pårørendes
skyld, hvis man var psykisk syg. Så var det jo ikke patientens
egen skyld – jo han havde kunnet vælge sig nogle andre
pårørende selvfølgelig – men arbejder faktisk, man har indtil
for nylig arbejdet meget med – det har været sådan forholdsvis
officielt anerkendt, at man arbejdede med skyld. I
det seneste nummer af SIND bladet er der en antropolog
som har skrevet en artikel efter at have været i Afrika og studere
psykiatri, der tror man jo stadigvæk i et vist omfang, at
det er en heksedoktor, der har forhekset folk, hvis de bliver
psykisk syge eller de har opført sig forkert på en eller anden
måde, og bliver straffet ved at blive påført sygdom, så der
er – jeg tror at det hænger sammen med det, ikke at jeg siger
at etniske minoriteter i Danmark i større omfang lider
under de der fordomme, men et eller andet sted er det nok
rigtigt, og vi har bl.a. et forsøg eller et projekt kørende sammen
med Dansk Røde Kors, hvor vi kigger på nogle indvandrer
grupper og deres problemstillinger, og jeg har sidste
år været – haft den tvivlsomme fornøjelse at være på Grønland,
og besøge psykiatrien deroppe, og der er det jo altså
endnu værre end det er for grønlændere, der er i Danmark,
synes jeg i hvert fald, jeg ved ikke hvad I mener om det, så
jeg er enig i at der er en problemstilling som er en særlig
problemstilling, men jeg ved ikke om den er fundamental
anderledes end det er for alle psykiatriske patienter – det er
bare værre, kan man sige.
Spørgsmål: Det er Lars Jensen. Jeg savner en nærmere begrundelse
for at der skulle være en automatik mellem tildeling
af midler til somatik og til psykiatri, på mig lyder det
som om man sammenligner Himmelbjerget og Rundetårn
i højden. Det var det ene spørgsmål. Det andet spørgsmål
det er, at det måske kan forklares, hvis man kommer ind på
den forebyggende indsats, som passende kunne forøges i
kommunerne, også i og med at Kriminalreformen er gennemført.
Tak.
Svar: Ja, jeg vil heller ikke påstå, at der skal være en 100%
nøje sammenhæng mellem bevillingerne på de 2 områder,
det var ikke det jeg sagde. Jeg sagde, at hvis udviklingen i
bevillingerne til psykiatrien havde udviklet sig med samme
procentvise sats som udviklingen i somatikken, så ville der
være 1,4 milliarder mere. Jeg tror godt at vi kan blive enige
om at behovet er steget, og jeg tror også at de fleste vil være
enige i at det stigende behov ikke er blevet imødekommet i
tilstrækkeligt omfang, men om det lige er 1,4 milliarder eller
om det er 2 eller det er 1,2, det får du mig ikke til at byde på.
Jeg bruger bare det her, som et regne eksempel. Jeg tror nu