Nummer 80 (august 2010) - Landsforeningen af Patientrådgivere ...
Nummer 80 (august 2010) - Landsforeningen af Patientrådgivere ...
Nummer 80 (august 2010) - Landsforeningen af Patientrådgivere ...
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
ISSN 1396-2620<br />
avisen<br />
LANDSFORENINGEN GE<br />
<strong>af</strong> <strong>Patientrådgivere</strong> Bistandsværger i Danmark<br />
TEMA:<br />
Kursus / Temadage på Christiansborg i<br />
forbindelse med LPD’s 20. landsmøde<br />
den 30. april. - 2. maj <strong>2010</strong>.<br />
TILMELDING:<br />
Grundkursus på Hotel Ærø<br />
den 22. - 25. oktober <strong>2010</strong><br />
August <strong>2010</strong> · Nr. <strong>80</strong>
LPD-avisen er udgivet <strong>af</strong> <strong>Landsforeningen</strong><br />
<strong>af</strong> <strong>Patientrådgivere</strong> og<br />
Bistandsværger i Danmark<br />
Redaktion: Formand Ole Kølle<br />
Redaktionsmedarbejder:<br />
Ad. hoc-medlemmer efter behov.<br />
Ansvarlig i forhold til<br />
medie ansvarsloven: Ole Kølle<br />
Bladets ledende artikler produceres<br />
<strong>af</strong> LPD. Indholdet <strong>af</strong> andre artikler<br />
dækker ikke nødvendigvis LPD’s<br />
holdninger<br />
Layout og tryk: Isager Bogtryk<br />
Bladet udkommer: Ca. 4 - 5 gange<br />
årligt og trykkes i et oplag på<br />
ca. 2000 stk.<br />
Næste materiale-deadline<br />
1. oktober <strong>2010</strong><br />
Redaktion og ekspedition:<br />
Ole Kølle<br />
Skovager 54, 4400 Kalundborg<br />
tlf. 24665824 / 24665824<br />
fax 62228300<br />
e-mail: ok2<strong>80</strong>944@yahoo.dk<br />
Artikler til bladet e-mailes<br />
på wordfil til: ok2<strong>80</strong>944@yahoo.dk<br />
WWW.LPD-INFO.DK<br />
avisen<br />
Bestyrelsen i LPD:<br />
Ole Kølle · formand og ans. red.<br />
Skovager 54 - 4400 Kalundborg<br />
ok2<strong>80</strong>944@yahoo.dk<br />
formandenlpd@gmail.com<br />
tlf. 62228300 / 24665824<br />
fax 62228300<br />
Henry Sørensen, næstformand<br />
Østervang 5, 4520 Svinninge<br />
henrys@post11.tele.dk<br />
tlf. 59266447<br />
Mogens Michaelsen · kasserer<br />
Guldborgvej 296 · 4862 Guldborg<br />
momi@mail.dk<br />
kassererenlpd@gmail.com<br />
tlf. 54770011 / 23461975 / fax 54771475<br />
I N D H O L D<br />
2 LPD · avisen · TEMADAGE PÅ CHRISTIANSBORG<br />
Lederen ........................................................................................................................................................... 3<br />
Tilmelding til grundkursus for patientrådgivere og bistandsværger - modul 1 og 2 .... 4<br />
Temandage på Christiansborg 1. -2. maj <strong>2010</strong>:<br />
Lørdag den 1. maj <strong>2010</strong> - formiddag<br />
Indledning <strong>af</strong> Ole Kølle ............................................................................................................................. 6<br />
Oplæg ved Lennart Frandsen................................................................................................................ 6<br />
Oplæg ved formand for foreningen SIND Knud Kristensen ..................................................... 10<br />
Knud Kristensens overheads .................................................................................................................. 15-19<br />
Oplæg ved direktør for sundhedsvæsenets patientklagenævn Peter Bak Mortensen .. 20<br />
Peter Bak Mortensens overheads ........................................................................................................ 25-29<br />
Oplæg ved overlæge Lykke Petersen .................................................................................................. 30<br />
Lørdag den 1. maj <strong>2010</strong> - eftermiddag<br />
Oplæg ved John Wegener ...................................................................................................................... 37<br />
John Wegeners overheads ..................................................................................................................... 38-48<br />
Oplæg ved Allan Jørgensen ................................................................................................................... 49<br />
Allan Jørgensen overheads .................................................................................................................... 52-54<br />
Oplæg ved Anne Marie Geisler ............................................................................................................. 55<br />
Oplæg ved Bo Steen Jensen ................................................................................................................... 58<br />
Oplæg ved Per Nilsson.............................................................................................................................. 60<br />
Oplæg ved Øzlem Sara Lekic ................................................................................................................. 65<br />
Søndag den 2. maj <strong>2010</strong><br />
Formand for paragr<strong>af</strong> 71-udvalget Karen Klint ............................................................................ 69<br />
Karen Klints overheads ............................................................................................................................ 73-78<br />
Oplæg ved Jens Søren Nielsen .............................................................................................................. 79<br />
Karl Bach Jensen ......................................................................................................................................... 84<br />
Kaja Poulsen fra Region Midtjylland .................................................................................................. 90<br />
Kaja Poulsens overhead .......................................................................................................................... 97-109<br />
Spørgeskemaerne til undersøgelserne på de psykiatriske senge<strong>af</strong>snit ............................... 110-117<br />
Oplæg ved Katrine Woel.......................................................................................................................... 118<br />
Kort Nyt - Program for grundkursus for patientrådgivere og bistandsværger<br />
Modul 1 og 2 ................................................................................................................................................ 121<br />
Kort Nyt - Ny Hjemmeside ...................................................................................................................... 123<br />
Jan Labusz · medlem<br />
Chr. Hansensvej 27 · 4300 Holbæk<br />
jan_labusz@hotmail.com<br />
jan.labusz@get2net.dk<br />
tlf. 59441528 / 40561577<br />
Dorte Sørensen · medlem<br />
Fabriciusvej 42 · 9210 Ålborg SØ.<br />
dortemarie31@hotmail.com<br />
tlf. 29828459<br />
Nye i bestyrelsen<br />
Jens Ernst Nielsen · medlem<br />
Gedhusvej 17 – 7441 Bording<br />
jensernstnielsen@gmail.com<br />
21765477/40436627<br />
Niels Simonsen – medlem<br />
( indtrådt som 1. suppl. )<br />
Rønnevænget 59 – 6870 Ølgod<br />
ulla.niels@mail.tele.dk<br />
20643452<br />
Suppleanter og Regnskabskontrollant<br />
Rita Brix · 2. suppleant<br />
Skovgårdsvej 8, 1. tv. – 2920 Charlottenlund<br />
mail@ritabrix.dk<br />
51789667<br />
Poul Mødekjær · Regnskabskontrollant<br />
Vigerslev Allé 62 – 2500 Valby<br />
40733421<br />
Ida Kramp · Regnskabskontrollant suppleant<br />
Ketilsvej 5 · 28<strong>80</strong> Bagsværd<br />
tlf. 44987050
Lederen...<br />
Temanummeret fra Christiansborg 1. -2. maj <strong>2010</strong>.<br />
Temanummeret er lavet ud fra de <strong>af</strong>leverede powerpointplancher<br />
og tilføjet <strong>af</strong>skriften fra lydfilen. Der er desværre nogle<br />
udfald på lydfilen, men vi har valgt at bringe det hele alligevel,<br />
idet meningsindholdet er til stede.<br />
Temaet til dagene var:<br />
»Holdninger til mennesker, der berøres <strong>af</strong> en psykisk sygdom eller<br />
på et elle andet tidspunkt kommer i »berøring« med psykiatrien.«<br />
Hvorfor er det i det hele taget nødvendigt at holde temadage<br />
med den givne titel?<br />
Når vi som menneske er helt »derude«, hvor vi virkelig har hjælp<br />
behov, er der selvfølgelig STOR forståelse for, at vi virkelig har<br />
brug for kærlig omsorg – brug for, at nogen lytter til os – brug<br />
for, at nogen tager os alvorlig – brug for at blive behandlet som<br />
et MENNESKE, der har hjælp behov.<br />
Eller er denne forståelse overhovedet til stede???<br />
Svaret er desværre ikke et entydigt ja, men et både/ og.<br />
Der var rigtig mange spændende og inspirerende indlæg på<br />
Christiansborg, som med lidt forskellig indgang til temaet fik sat<br />
fokus på problemet.<br />
Nogle havde selv oplevet »systemet« og kunne berette om oplevelsen<br />
<strong>af</strong> at blive behandlet som et »andenrangsmenneske« .<br />
Ud fra dagligdagshenvendelser til LPD er det desværre almindeligt<br />
med den slags oplevelser.<br />
Der er LANG – LANG vej igen, men det er mit indtryk, at det gennem<br />
de sidste 20 år trods alt er blevet bedre. At der kan skimtes<br />
et lys for enden <strong>af</strong> tunnelen.<br />
Et <strong>af</strong> de aller største problemer er den manglende uddannelse <strong>af</strong><br />
personalet, hvilket vi gang på gang bliver præsenteret for.<br />
Her kunne en stor OPLYSNINGSKAMPAGNE <strong>af</strong> befolkningen som<br />
helhed rigtig være på sin plads.<br />
Rigtig mange kender IKKE lovgivningen om patientrådgivere<br />
og slet IKKE om bistandsværgerne. Dette giver mange unødige<br />
diskussioner, som bestemt ikke gavner klienten.<br />
LPD mener helt klar, at skal vi komme videre i holdningsdebatten,<br />
kræver det uddannelse – uddannelse – og atter uddannelse<br />
<strong>af</strong> personalegrupperne.<br />
Desuden kræver det en helt anden ETIK blandt flere <strong>af</strong> vores aviser/<br />
medier, når de omtaler mennesker med psykiske problemer/<br />
lidelser. Vi læser som regel kun om de tragiske tilfælde i avisen<br />
(skyderi – overfald og andet), når det drejer sig om psykisk syge<br />
mennesker.<br />
Meget sjældent hører vi om alle de mennesker, som kommer ud<br />
<strong>af</strong> deres depression – psykotiske tilstand mv.<br />
Heldigvis er der mange, som bliver helbredt – får den nødvendige<br />
hjælp til at komme videre med en fornuftig hverdag.<br />
Men der er lang vej endnu til, at forståelsen <strong>af</strong> at have et brækket<br />
ben og en psykisk sygdom er lige stor blandt »almindelige«<br />
mennesker.<br />
Dette kan vi ALLE hjælpe til med de næste mange år. LPD VIL<br />
STADIG FØLGE DENNE UDVIKLING MEGET NØJE.<br />
Held og lykke til os ALLE med dette supervigtige livsprojekt .<br />
PS! Vær i dette nummer opmærksom på kursustilmelding til<br />
kurset i Svendborg den 22. - 24. oktober <strong>2010</strong> på Hotel Ærø<br />
samt på hjemmesiden. Se meget mere om kurset på vores nye<br />
flotte hjemmeside ( www.lpd-info.dk ). Kurset er det første, hvor<br />
vi forventer at kunne præsentere den nye håndbog for patientrådgivere<br />
og bistandsværger og samtidig er dette kursus målrettet<br />
nye fra begge områder med modul et og to, samt ALLE andre,<br />
som gerne vil opdateres på begge områder. Vi håber at se rigtig<br />
mange <strong>af</strong> Jer på dette kursus. Som sædvanligt er det først til<br />
mølle princippet, som er gældende. Vi er sikker på, at det bliver et<br />
rigtig spændende kursus med en del nye ting.<br />
God sommer til alle.<br />
Pas på solens stråler, men nyd dem.<br />
Ole Kølle<br />
Ansvarshavende redaktør og formand for LPD<br />
TEMADAGE PÅ CHRISTIANSBORG · 3 LPD · avisen
GRUNDKURSUS<br />
for patientrådgivere<br />
Tilmelding:<br />
Grundkursus<br />
Hotel Ærø<br />
den 22. - 25. oktober <strong>2010</strong><br />
Navn<br />
Adresse<br />
E- mail<br />
Telefon<br />
Ankomst:<br />
den 22. oktober kl. ca.<br />
Afrejse:<br />
den 25. oktober kl. ca.<br />
Jeg er:<br />
❏ patientrådgiver<br />
❏ bistandsværge<br />
❏ andet<br />
Jeg forventer at køre selv og har plads til i bilen.<br />
4 LPD · avisen · TEMADAGE PÅ CHRISTIANSBORG<br />
og bistandsværger<br />
modul 1 og 2<br />
Hotel Ærø · den 22. - 25. oktober <strong>2010</strong><br />
Se kursusbeskrivelsen på side 121.<br />
❏ Jeg ønsker overnatning<br />
❏ Jeg ønsker ikke overnatning<br />
❏ Jeg ønsker kun overnatning fredag til lørdag<br />
❏ Jeg ønsker kun overnatning lørdag til søndag<br />
Jeg har følgende kostønsker:<br />
ALLE<br />
ER VELKOMNE<br />
Øvrige bemærkninger (evt. om samboende med en<br />
anden deltager mv.):<br />
Der ydes kørselsgodtgørelse efter statens regler ( lave<br />
takst på 1,90 kr. ). Udgift til broen dækkes kun ved originalbillet<br />
( ej brobizz )<br />
Da det er først til mølle princippet og vi kun har et<br />
begrænset antal pladser skal tilmelding foregå temmelig<br />
hurtigt.<br />
Tilmeldingen skal være formanden i hænde senest den<br />
15. september <strong>2010</strong>. Se adresserne foran i LPD-avisen.<br />
Har man ikke modtaget bekræftelse på sin deltagelse<br />
senest en uge før kurset, ret da henvendelse til formanden.<br />
✃
TEMA DAGE<br />
På Christiansborg<br />
TEMADAGE TE T MA MADAG TEMADAGE AG A E PÅ Å CHRISTIANSBORG CH CPÅ RI RISTIA CHRISTIANSBORG IA IANS NS NSBOR OR ORG · 5 LPD LP LPD · D 5 · LPD avisen av avis is isen · en avisen
Temadage på Christiansborg<br />
Lørdag den 1. maj <strong>2010</strong> - formiddag<br />
Som altid er det en fornøjelse at kunne byde den første<br />
taler velkommen, hvor vi har Lennart Frandsen som er<br />
<strong>af</strong>delingsleder og inspektionschef i Ombudsmands Institutionen.<br />
En del <strong>af</strong> jer kender Lennart Frandsen og jeg er<br />
meget sikker på at vi bliver ledt godt ind i disse 2 temadage,<br />
ved at Lennart får lov til at overtage mikrofonen,<br />
men velkommen til jer alle sammen, velkommen Lennart,<br />
mikrofonen er din.<br />
Lennart Frandsen<br />
Ja, jeg vil starte med at sige tak fordi man vil se mig og nu<br />
siger Ole Kølle, at alt bliver optaget, så må jeg være meget<br />
forsigtig med hvad jeg siger, men jeg kan i hvert fald godt<br />
tillade mig – uden at der er fare på færde, at sige mange<br />
gange til lykke med de 20 år til foreningen. Jeg vil sige,<br />
at det er en fornøjelse <strong>af</strong> følge foreningens arbejde. Det<br />
har jeg gjort i en årrække, jeg har også h<strong>af</strong>t lejlighed til at<br />
møde jer nogle gange i forskellige sammenhænge og jeg<br />
læser jeres blad, og jeg giver Ole Kølle ros en gang imellem,<br />
6 LPD · avisen · TEMADAGE PÅ CHRISTIANSBORG<br />
Indledning <strong>af</strong> Ole Kølle<br />
Godmorgen alle sammen! Håber I har h<strong>af</strong>t en god nats søvn, og at der bestemt var noget at tænke på efter vores<br />
to indledninger i går <strong>af</strong>tes. Nu skal jeg så lige finde den rigtige <strong>af</strong>stand, så ikke det runger alt for meget. Det er jo<br />
ikke hver dag jeg står her på denne talerstol og siger noget. Der er lige nogle enkelte praktiske ting, som vi skal<br />
have klaret, inden vi går i gang.<br />
Når vi nu holder pauser og dem bliver der da heldigvis nogle stykker <strong>af</strong>, så må man kun bevæge sig sådan<br />
lige udenfor fællessalen her, det er ikke sådan at hvis man har lyst til at gå over i konge<strong>af</strong>delingen eller<br />
andre steder på borgen, det må man ikke, man må kun lige være udenfor salen her og toiletter er lige ude<br />
til højre, der står pile hvor der peger hen imod toiletterne. Udenfor døren her står der k<strong>af</strong>fe, te og vand og<br />
det er sådan at vandglassene må man gerne medbringe herind i salen, men k<strong>af</strong>fe og te må man ikke tage<br />
med herind. Rygning, hvis nogen skulle have disse laster endnu, så er det helt udenfor borgens mure – det<br />
er rigtigt Jørgen du skal helt udenfor murene hvis du skal have lyst til at få en smøg her på et tidspunkt, og<br />
det sidste jeg lige skal sige er at der vil blive mulighed for at stille spørgsmål til indlæggene, og da vil to fra<br />
bestyrelsen gå rundt, en i hver side. Alt hvad der bliver sagt herinde i dag bliver optaget på båndoptager sådan<br />
så vi efterfølgende, når de to dage er gået, kan lave et temanummer, hvor alle indlæggene kommer med,<br />
så når I nu stiller spørgsmål så er det vigtigt at I lige husker at sige jeres navn, så vi ved hvem der har stillet<br />
spørgsmålet til den indleder det nu måtte være. Men ellers velkommen til, vejret kan vi ikke klage over, så<br />
må vi jo se hvad indlederne har at fortælle os. Jeg er sikker på at vi får et par rigtig spændende dage med<br />
rigtig mange gode indlæg, der er i hvert fald mange der skal op og <strong>af</strong>løse mig heroppe.<br />
berettiget ros for jeg synes det er rigtig godt arbejde, der<br />
bliver udført, og jeg er godt klar over at det er noget der i<br />
nogen omfang er noget man skal varetage ved siden <strong>af</strong> sit<br />
øvrige virke, og det er en fornøjelse hver gang bladet kommer.<br />
Så er der oven i købet kommet et bedre layout her for<br />
nogle år siden, det har jeg også Ole Kølle, ringet til dig og<br />
sagt at det var rigtig godt, så jeg er glad for at komme her i<br />
dag og jeg tror at der er mange jeg har mødt her tidligere,<br />
men jeg vil alligevel have lov at starte med at præsentere<br />
mig nogenlunde udførligt om hvad min rolle i det her –<br />
hvorfor jeg er blevet inviteret her – og hvad er min rolle<br />
indenfor psykiatrien er. Jeg hedder Lennart Frandsen, og<br />
Ole Kølle, du skal ikke blive skældt ud, men nu fordi det<br />
bliver optaget, så er jeg nødt til at sige at jeg er <strong>af</strong>delingschef,<br />
og det har vi h<strong>af</strong>t en debat om mange gange og det<br />
bliver ved med at være og inspektionschef for folketingets<br />
ombudsmand, og der har jeg været ansat i mange år hos<br />
folketingets ombudsmand, og jeg skal ikke bruge længere<br />
tid til at sige noget om hvad folketingets ombudsmand er,<br />
men straks bevæge mig ind på området: folketingets ombudsmand<br />
og psykiatrien, og det er sådan at vi modtager<br />
klagesager, vi modtager klagesager indenfor psykiatrien,<br />
det er ligesom den ene del vi har til det, den anden tilgang<br />
vi har til psykiatrien det er at vi foretager inspektioner <strong>af</strong><br />
psykiatriske <strong>af</strong>delinger, <strong>af</strong> distriktspsykiatri, <strong>af</strong> psykiatriske<br />
bosteder og i øvrigt en masse andre steder, men i relation<br />
til psykiatrien så er det de her steder. Mht. klagesager
og sager som vi i øvrigt tager op <strong>af</strong> egen drift, eller egne<br />
driftsprojekter, så er det sådan at vi behandler omkring 50<br />
sager indenfor den egentlige psykiatri, altså det er typisk<br />
psykiatriloven eller det vi kalder anstaltsanordninger, altså<br />
forskellige aktiviteter der foregår ude på – eller skal vi sige<br />
mangel på aktiviteter – der foregår ude på de psykiatriske<br />
<strong>af</strong>delinger. Dem har vi altså sådan ca. 50 <strong>af</strong> den slags om<br />
året. Der gælder nogle regler for hvad ombudsmanden<br />
kan på de her områder, jeg skal ikke gå i detaljer med det,<br />
blot nævne at den øverste administrative myndighed på<br />
området skal have truffet en <strong>af</strong>gørelse før man kan klage til<br />
ombudsmanden, og så er det sådan at nogle <strong>af</strong> de skrappe<br />
indgreb efter psykiatriloven kan ombudsmanden ikke<br />
beskæftige sig med, fordi det er foreskrevet i psykiatriloven<br />
at der er en særlig nem adgang til domstolsprøvelse,<br />
og domstolsprøvelse forekommer fx i forhold til frihedsberøvelsen<br />
– altså tvangsindlæggelsen – eller tvangstilbageholdelse,<br />
og nogle <strong>af</strong> de mere skrappe ting indenfor<br />
psykiatriloven, så det er ikke noget vi beskæftiger os med.<br />
Vi kan også tage sager op på egen drift, vi behøver ikke at<br />
sidde og vente på at klagesagerne kommer, vi holder hos<br />
ombudsmanden en del aviser og følger med på området i<br />
øvrigt, og hvis der er et eller andet der ser underligt ud, så<br />
rejser vi det <strong>af</strong> egen drift overfor den pågældende myndighed.<br />
Vi kan også lave det der hedder egne drifts projekter<br />
– det har vi gjort i nogle tilfælde, også indenfor psykiatrien<br />
– nu her, faktisk i dag skulle det være sådan at de psykiatriske<br />
patientklagenævns årsberetninger kommer, eller i<br />
hvert fald de er lige på trapperne, for hovedstaden har jeg<br />
fået at vide de sender deres ud på mandag, og da vil man<br />
se at – ja der bliver det faktisk også beskrevet i indledningen<br />
– at der er strammet op på årsberetningerne, både ved<br />
det statistiske materiale og ved beskrivelsen <strong>af</strong> principielle<br />
stillingtagen og andet, og at det er noget der er sket på<br />
baggrund <strong>af</strong> en sag vi rejste for en del år siden i forhold til<br />
patientklagenævnene, også sådan at der bliver mulighed<br />
for i højre grad at sammenligne de forskellige patientklagenævn<br />
med hinanden, også det statistiske materiale. Det<br />
er så et eksempel på at vi har taget sådan et spørgsmål op<br />
<strong>af</strong> egen drift. Et andet eksempel på det er, også i relation til<br />
indholdet <strong>af</strong> patientklagenævnenes årsberetninger, eller<br />
patientklagenævnenes beskæftigelse eller virksomhed i al<br />
almindelighed, rejste vi en sag for en del år siden, hvor vi<br />
indkaldte et antal sager for et patientklagenævn og gik det<br />
igennem og kunne påvise en række mangler og fejl ved<br />
patientklagenævnets behandling <strong>af</strong> sagen, og det er en redegørelse<br />
som ligger på folketingets ombudsmands hjemmeside,<br />
hvis man er interesseret i at se hvad der kom ud <strong>af</strong><br />
det, og jeg tror nok at den har h<strong>af</strong>t nogen effekt. Inspektionerne,<br />
der er det sådan at folketingets ombudsmand har<br />
en forpligtelse til at foretage inspektioner <strong>af</strong> steder, hvor<br />
folk er berøvet der frihed mere eller mindre, og det er typisk<br />
statsfængslerne, det er arresthusene, det er kriminalforsorgen<br />
med folk med frihedsberøvelse, men det er også<br />
fra folketingets side forudsat at folketingets ombudsmand<br />
foretager inspektioner <strong>af</strong> psykiatriske <strong>af</strong>delinger, og vi har<br />
så i de senere år også udvidet det sådan, at vi også i forbin-<br />
delse med at vi foretager inspektion <strong>af</strong> psykiatriske <strong>af</strong>delinger<br />
også foretager inspektion <strong>af</strong> et psykiatrisk bosted, der<br />
ligger i samme område og <strong>af</strong> distriktspsykiatrien i samme<br />
område fordi, ofte må vi konstatere, at nogle <strong>af</strong> patienterne<br />
de går ligesom rundt i en trekant, og så kan vi tage den<br />
slags trekant på samme måde. Det er i hvert fald noget vi<br />
har h<strong>af</strong>t glæde <strong>af</strong> at foretage inspektionerne på den måde.<br />
Der er i landet – man kan tælle det på forskellig måde –<br />
men der er omkring 70 psykiatriske <strong>af</strong>delinger og ambitionen<br />
er at vi kommer rundt på dem alle sammen og vi er<br />
faktisk – jeg vil ikke sige at vi er ved at være i mål – men vi<br />
nærmer os, vi har i hvert fald været på omkring, jeg tror de<br />
er omkring 50 psykiatriske <strong>af</strong>delinger, vi har været på. Hvis<br />
der er tid til det kan jeg godt fortælle, måske lidt senere,<br />
noget nærmere om hvordan sådan en inspektion foregår,<br />
men det er ikke det der er emnet her i dag.<br />
Hvis vi taler om hvad vi gør fra ombudsmandens side på<br />
det her område, så er det sådan almindelig opfølgning, eller<br />
følgen med i området, vi læser det der måtte komme<br />
på området, vi holder oplæg som nu her i dag, jeg skal – i<br />
øvrigt så kan jeg sige her – i næste uge skal jeg til (ukendt<br />
pos. 09.31) Centret i Djursland, hvor der er noget der hedder<br />
retspsykiatrisk netværks seminar, der holder et seminar<br />
om – det i øvrigt meget interessante – anstalts anordninger,<br />
eller husordenerne på de psykiatriske <strong>af</strong>delinger, så<br />
sådan noget gør vi altså også.<br />
Emnet her for i dag, det hedder: holdninger til psykiatrien<br />
og mennesker der kommer i berøring med denne,<br />
og jeg er ikke helt klar over i hvilket omfang der er sendt<br />
nærmere begrundelser ud for emnet her til andre, men I<br />
har i hvert fald selv fået en begrundelse for emnet, hvor<br />
Ole Kølle nævner, at der er nogen der mener at her taler<br />
vi om anden rangs mennesker, anden rangsmennesker og<br />
psykiatriske patienter, og det er jo klart at det er noget der<br />
giver anledning til overvejelser når man bliver præsenteret<br />
for sådan en begrundelse for bl.a. noget <strong>af</strong> det jeg skal<br />
sige noget om her i dag. Hvad menes der med det, hvad<br />
menes der med anden rangs mennesker og hvem er det<br />
der mener det. Der vil jeg gerne sige med det samme at i<br />
den virksomhed jeg udøver i forhold til psykiatrien både<br />
ved klagesagsbehandlingen og ved inspektioner, der er<br />
det ikke noget at jeg indenfor havde jeg nær sagt – altså<br />
den professionelle verden, de aktører, der agerer indenfor<br />
det her område, det er ikke (kan ikke høres pos. 10.57) betragter<br />
psykiatriske patienter som anden rangs mennesker.<br />
Det er ikke det samme som at der ikke er nogen der har<br />
den holdning, det er ikke noget jeg mødet indenfor det<br />
jeg har med at gøre. Jeg skal sige – jeg har uddybet nærmere,<br />
det jeg skal sige noget om. Jeg skal sige noget om<br />
respekten. (kan ikke høres pos. 11.16). Så har vi en række<br />
psykiatriske <strong>af</strong>delinger og indenfor de psykiatriske <strong>af</strong>delinger<br />
har vi enkelte <strong>af</strong>snit, vi har 5 patientklagenævn, vi har<br />
sundhedsvæsenets patientklagenævn og så er spørgsmålet,<br />
hvordan er det med rets enheden i landet hvis det er<br />
sådan, at der er så mange aktører på området her. Hvad<br />
TEMADAGE PÅ CHRISTIANSBORG · 7 LPD · avisen
garanti er der for, at der ikke er forskel på anvendelsen <strong>af</strong><br />
psykiatriloven i København og i Ringkøbing. Det vil jeg sige<br />
lidt om, men jeg vil sige ikke så forfærdeligt meget, det er<br />
heller ikke sikkert jeg når så forfærdeligt meget, fordi jeg<br />
blev glædeligt opmuntret, eller overrasket – det skyldes<br />
også måske min manglende medføling på området, at da<br />
Hovedstadens psykiatri nævn her for nylig havde et møde,<br />
hvor man drøftede deres udkast til årsberetning for 2009,<br />
da viste det sig – det kom sådan lidt bag på mig og det<br />
var i hvert fald en stor glæde – at man faktisk fra patientklagenævnet,<br />
det psykiatriske patientklagenævns side og<br />
med initiativtagere fra Hovedstadens patient klagenævn<br />
har gjort noget for rets enheden i riget, og der skal jeg lige<br />
nævne, at det var faktisk et initiativ som vi fra folketingets<br />
ombudsmands side havde tænkt os at tage (kan ikke høres<br />
pos. 12.26). -Patientklagenævn i noget omfang er kommet<br />
os i forkøbet, det skal jeg også nok vende tilbage til.<br />
Jeg skal altså sige noget om hvordan vi fra folketingets<br />
ombudsmand selv møder den psykisk syge, men inden<br />
jeg går i gang med det kunne jeg tænke mig at sige noget<br />
om mere generelt om den respekt der indbyrdes hersker,<br />
eller bør herske mellem de forskellige personer, som<br />
agerer indenfor psykiatrien og det er jo mange forskellige<br />
og mange er repræsenteret her i dag, og mange kommer<br />
med oplæg her senere i dag, vi har lægerne, vi har plejepersonalet,<br />
vi har sygeplejerskerne, sosu assistenterne, vi<br />
har patienterne, vi har patientrådgiverne, vi har bistandsværgerne,<br />
vi har pårørende....<br />
(nogle linier der ikke kan høres pos 13.15)<br />
...rettet op på det og han fik en kæmpe efterbetaling og så<br />
stopper vi ikke med det, så siger vi: hvad med – har I andre<br />
og nu ligger det nogle år tilbage, hvad med nede i Oringe,<br />
hvor grønlænderne sad dengang, nu sidder de ovre i Risskov,<br />
har I nogle andre der sidder dernede og så gik de et<br />
større undersøgelses arbejde i gang nede ved Oringe og<br />
der blev der også gravet en eller to grønlændere frem, der<br />
var i præcis samme situation og de fik så også en kr<strong>af</strong>tig<br />
efterbetaling. Det har også noget at gøre med – synes jeg<br />
– respekt. Nu skal vi passe på, men jeg vil lige sige noget<br />
ganske kort om regelanvendelse også, og det var det jeg<br />
nævnte før. Da er det sådan at patientklagenævnet i København<br />
– går jeg ud fra – det er dem der i høj grad har<br />
taget initiativet til det, at man har nedsat nogle faggrupper<br />
der består <strong>af</strong> (kan ikke høres pos. 14.28), der laver en<br />
videns deling. De mødes hvert halve år og så drøfter de<br />
<strong>af</strong>gørelser fra sundhedsvæsenets patientklagenævn, de<br />
drøfter – hver medbringer de 5 <strong>af</strong>gørelser – som også bliver<br />
drøftet, og så årsberetningerne her bliver også drøftet<br />
mellem de 5 patientklagenævn. Det giver så en vis garanti<br />
for nogen rets enhed i landet. Så arbejder man også på, at<br />
lave nogle fælles <strong>af</strong>gørelses koncepter, altså nogle ting,<br />
hvor man har ligesom en maske der skal udfyldes på den<br />
ene eller anden måde, sådan man også der på en eller anden<br />
måde en ensartethed. Så har man et internt fagligt<br />
8 LPD · avisen · TEMADAGE PÅ CHRISTIANSBORG<br />
intranet med anke <strong>af</strong>gørelser, en visdoms bog og et debat<br />
forum og så holder man et årligt møde med sundhedsvæsenets<br />
patientklagenævn som får nogle <strong>af</strong> de her psykiatri<br />
klager op og det er så et særligt problem – nej det<br />
gælder ved mange patientklagenævn – i virkeligheden så<br />
(kan ikke høres pos. 15.37). I hovedstadens patientklagenævn<br />
har man vel 7 eller 8 eller 9 patientklagenævn, altså<br />
et antal formænd og nogle sammensætninger fordi man<br />
har så mange <strong>af</strong>gørelser man skal træffe, og så bliver det<br />
selvfølgelig spørgsmålet, hvordan bliver det koordineret<br />
det her og for hovedstadens vedkommende er det sådan,<br />
at man holder et månedligt koordinationsmøde og det<br />
er jo i hvert fald vigtigt (kan ikke høres pos. 16.00). Rets<br />
enhed i riget det ser ikke helt så dårligt ud, synes jeg som<br />
man kunne frygte (kan ikke høres pos. 16.10) – forpligter<br />
sig til det skal i hvert fald ses i lyset <strong>af</strong> de her initiativer,<br />
som er taget indtil videre. Jeg (nogle linier kan ikke<br />
høres pos. 16.20). Sikrer rets enheden i landet, sådan at<br />
der ikke er forskel, som jeg nævnte tidligere om man opholder<br />
sig i København eller i Ringkøbing. Hvis vi vender<br />
tilbage til spørgsmålet med et her om psykiatrisk syge<br />
er anden rangs mennesker, så vil jeg sige, at jeg ikke har<br />
nogen egentlig konklusion på det, sådan at jeg kan hverken<br />
be- eller <strong>af</strong>kræfte at der er nogle mennesker der har<br />
denne her opfattelse, men jeg kan sige at i det arbejde<br />
jeg har med at gøre der finder jeg ikke – jeg finder ikke<br />
denne her holdning nogle steder, og det jeg selvfølgelig<br />
har berøring med, det er de professionelle aktører på området.<br />
De grundlæggende holdninger som de har på det<br />
her område, det har jeg ikke stødt på at man sådan har<br />
en eller anden form for nedvurderende holdning i forhold<br />
til patienterne. Nu er det klart, at den opgave jeg har fra,<br />
folketingets ombudsmandens side, det er sådan en mere<br />
juridisk bedømmelse <strong>af</strong> om myndighederne har handlet<br />
korrekt, og der må man selvfølgelig også sige, som jeg<br />
sagde tidligere at det forhold at der er begået fejl på en<br />
psykiatrisk <strong>af</strong>deling, det er jo ikke udtryk for –og en fejl,<br />
der vel og mærke bliver påtalt – det er jo ikke udtryk for, at<br />
det er et menneskesyn om at psykisk syge er anden rangs<br />
mennesker. Ja, jeg vil slutte her, og jeg er også åben for<br />
nogle spørgsmål, men jeg er også nødt til at sige, at det<br />
er ikke manglende respekt for landsmødet her, men jeg er<br />
vildt meget optaget her i bededagsferien, så jeg bliver altså<br />
nødt til at gå om ikke ret lang tid, jeg skal være på Fyn<br />
om ikke så forfærdelig lang tid, men jeg er indstillet på at<br />
tage nogle spørgsmål her, hvis der skulle være noget.<br />
Tak til Lennart Frandsen, som sædvanlig altid et spændende<br />
og inspirerende indlæg. Et par ord gik igen, bl.a. ordet<br />
respekt, men nu er det ikke mig der skal bruge tiden til den<br />
kostbare tid, som Lennart har i dag, så der er 2 der går rundt<br />
med mikrofoner, så ræk lige hånden i vejret så vil der være<br />
mikrofon førere på vej til jer.<br />
Spørgsmål: Tak Ole fordi at du gjorde det kort. Jeg hedder<br />
John Wegener, og jeg stillede faktisk det samme<br />
spørgsmål i Svendborg. Jeg er bruger <strong>af</strong> den psykisk sy-
ges psykiatri. Når folk bliver tvangs indskrevet, så har man<br />
jo som bruger også været i den situation at man oplever<br />
at en patient bliver tvangsudskrevet, udskrevet mod sin<br />
vilje. Man har desværre også, eller jeg har desværre også<br />
oplevet at (kan ikke høres pos. 19.15) og så kommer der<br />
en meddelelse til <strong>af</strong>delingen om at vedkommende har<br />
begået selvmord. Er det noget (kan ikke høres pos. 19.28)<br />
Svar: Det område, specielt de 50 sager, det tror jeg ligger<br />
nogenlunde fast igennem årene. Til det første spørgsmål<br />
du stiller – ja, og vi får de sager og det er jo dybt tragiske<br />
sager, og vi får forældrene ind og de sidder jo og græder<br />
og det er jo det forhold, det er noget med det her tvungen<br />
opfølgning vi nu – jeg ved ikke om vi skal drøfte det<br />
senere – men, men det har jo noget at gøre med hvor<br />
længe man kan holde på patienterne på en psykiatrisk <strong>af</strong>deling,<br />
men det har også noget at gøre med – som du siger<br />
– tvangs udskrivning, altså at man på grund <strong>af</strong> presset<br />
på den psykiatriske <strong>af</strong>deling, eller på grund <strong>af</strong> manglende<br />
vilje til at gennemføre behandling, lader de her patienter<br />
komme ud i de her forfærdelige situationer og jeg kan<br />
love dig for, at vi kender til dem. Vi har forældre der sidder<br />
og græder og trygler om at de psykiatriske <strong>af</strong>delinger<br />
holder på deres børn eller deres pårørende osv, og de der<br />
selvmordsting du taler om der, dem hører vi også om og vi<br />
har også sager om det, og vi behandler faktisk også sager<br />
på det område, så det kan man godt.<br />
Jeg skal lige sige, at det kan være spændende at høre livs<br />
beretninger, men der er ikke tid til det så det skal være<br />
korte kontante spørgsmål til Lennart Frandsen.<br />
Spørgsmål: Fra salen - kan ikke høres pos. 20.50.<br />
Svar: Til det første: det har du fuldstændig ret i, vi får ikke<br />
et øjebliks billede og det er noget vi overvejer meget, men<br />
vi er nået frem til at fordelen ved de varslede inspektioner<br />
er så indlysende, fordi det skal forberedes i høj grad, det<br />
skal også forberedes sådan at patienterne får mulighed<br />
for at forberede sig til de samtaler vi skal have med dem,<br />
men jeg er helt opmærksom på at vi ikke får noget øjebliks<br />
billede. (kan ikke høres pos 21.49) der kommer jo de<br />
indsatte til os, at de har efter inspektionen blev varslet da<br />
har de altså malet og de har gjort rent, og der var pudset<br />
vinduer, og der var sket både det ene og andet og det er<br />
sådan at nogle steder, hvor vi kom på inspektion, der får<br />
vi besked på at vi ikke må stå for længe stille på gulvet for<br />
så hænger vi fast, eller også at vi må ikke læne os op ad<br />
væggen, eller et eller andet så det ved vi godt men fordelene<br />
ved at de er varslede inspektionerne, de er så – de er<br />
så – de er meget meget betydelige i forhold til at komme<br />
på uvarslet inspektion. Vi foretager faktisk også uvarslede<br />
inspektioner nogle gange, og det er når det er helt åbenbart<br />
at vi ikke kan få det øjebliksbillede som der er klaget<br />
over, hvis det er sådan at der bliver givet et varsel, og lad<br />
mig lige nævne et eksempel: vi fik en meddelelse om at<br />
Københavns fængsel, altså Vestre fængsels syge<strong>af</strong>deling<br />
var møg beskidt og så kan man godt skrive derud og sige,<br />
at vi har hørt at der er møg beskidt – vi kommer ud og<br />
kigger på det om 5 uger. Det giver jo ikke nogen mening<br />
vel, så der tager jeg ud og ringer på, og så går vi ind og<br />
hvad var der så, der var møg beskidt altså, det gør vi også i<br />
nogle tilfælde, men jeg er helt opmærksom på det der. Det<br />
andet du siger der med – jeg kan jo selv tale for det jeg selv<br />
oplever ved at være, jeg vil ikke sige i miljøet, men altså<br />
ved at tale med læger, med patienter og følge med i hvad<br />
der i øvrigt er i pressen og andre ting om psykiatrien og<br />
selvfølgelig bliver vi da heldigvis, det håber jeg (kan ikke<br />
høres pos. 23.20) men min opgave det er selvfølgelig at<br />
finde ud <strong>af</strong>, hvordan fungerer det her i dagligdagen, og det<br />
er det der er det svære i virkeligheden, når man er inde på<br />
en psykiatrisk <strong>af</strong>deling og finde ud <strong>af</strong> hvordan fungerer det<br />
her i det daglige. Jeg kan tale længe om inspektioner, men<br />
det tillader tiden jo altså ikke rigtigt.<br />
Ja, det er jo somme tider svært at give korte svar på korte<br />
spørgsmål.<br />
Ja, vi skal også have k<strong>af</strong>fe.<br />
TEMADAGE PÅ CHRISTIANSBORG · 9 LPD · avisen
Spørgsmål: Katrine Woel: jeg vil spørge, nu er du sådan<br />
lidt fortaler for psykiatriloven, og har svært ved at forstå<br />
at vi kan føle os som anden rangs personer. Vi mener jo<br />
netop at psykiatriloven er en <strong>af</strong> de – hvad kan man sige –<br />
ting der er med til at gøre, at vi føler os som anden rangs<br />
personer, for der findes simpelthen en lov – en sær lov –<br />
som giver psykiatere og andre grupper i samfundet ret til<br />
at undertrykke en bestemt gruppe mennesker pga. deres<br />
handicap. Vi bliver fremstillet som farlige i medierne pga. –<br />
eller når vi bliver fremstillet som farlige i medierne, og når<br />
politikerne tager det op, at nu skal vi have lov til og ret til at<br />
anvende mere tvang, så sker der også det at folk tænker, at<br />
de må også være farlige, de må også være mærkelige osv,<br />
så det er nok rigtigt, men det gør også at den tvang der anvendes<br />
er med til at gøre os farlige, fordi selvfølgelig skal<br />
man have lov til at behandle mennesker der er sådan på en<br />
anden måde og det gør os jo til at vi har et andet ståsted i<br />
samfundet. Det ved jeg ikke hvordan du forholder dig til?<br />
Svar: Jeg forholder mig til det på den måde, at det er meget<br />
svært for mig at svare på. Jeg er ikke politiker og folketingets<br />
ombudsmand er ikke politikere, og nu stod vi lige<br />
og vekslede en lille bitte smule ord om tvungen opfølgning<br />
og der kan jeg have min egen private mening (kan<br />
ikke høres pos. 25.16) men som besvarelse <strong>af</strong> det du siger<br />
der, der tror jeg at jeg vil tillade mig at være så fræk at jeg<br />
henviser til mit indlæg som sådan.<br />
Der er tid til et kort spørgsmål mere – et kort spørgsmål<br />
mere.<br />
Tak til Lennart Frandsen, som altid spændende at høre dine<br />
kommentarer og jeg synes at der var meget at vi kunne lære<br />
<strong>af</strong> indlægget her i dag, – tak fordi du tog dig tid til at komme<br />
her i dag.<br />
Som <strong>af</strong>talt – som en lille hjælp til dagen – så har vi fået lavet<br />
nogle dejlige muleposer som ligger og så er der lidt du kan<br />
forsøde ganen med.<br />
Svar: Tak for det og tak for i dag.<br />
Og hvis jeg lige lynhurtigt må sige, så i det sidste nr. <strong>af</strong> LPDavisen,<br />
der er der netop alle de faktuelle oplysninger omkring<br />
Sikringen, der er med i det sidste nummer, så dem der vil vide<br />
mere om hvad det er en for størrelse kan jo studere det i det<br />
sidste nummer <strong>af</strong> LPD-avisen.<br />
Der er nu 10 minutters k<strong>af</strong>fe- og te pause lige uden for døren,<br />
og om 10 minutter råber jeg højt, så skulle vi gerne være her<br />
igen.<br />
Ja, vi skal hurtigt videre i dagens tekst. Vi har en lang og<br />
spændende dag foran os, så derfor jager jeg lidt med – det er<br />
jeg sikker på, at I vil have mig tilgivet.<br />
10 LPD · avisen · TEMADAGE PÅ CHRISTIANSBORG<br />
Det er en fornøjelse at kunne byde velkommen til vores<br />
næste taler, som jeg ikke har hørt sige noget før, formanden<br />
for Foreningen SIND Knud Kristensen – velkommen<br />
til, talerstolen er din.<br />
Formand for Foreningen SIND<br />
Knud Kristensen<br />
Jamen også jeg vil gerne sige tak for invitationen til at<br />
komme her, og når I ikke har hørt mig før, så er det fordi<br />
jeg er forholdsvis ny som landsformand i SIND, og jeg vil<br />
også gerne sige til lykke med foreningens fødselsdag, og<br />
så vil jeg gerne sige til jer, at jeg har også fødselsdag i dag,<br />
– jeg er dog en lille smule ældre end – jeg er lidt ældre end<br />
foreningen her er, så jeg vil ligesom Lennart tillade mig, at<br />
forlade jer på et tidspunkt for at tage hjem og holde fødselsdag<br />
med min familie i Århus.<br />
Inden jeg går i gang med mit oplæg, så vil jeg lige sige – da<br />
det nu er jer der sidder her, så vil jeg ikke undlade at komme<br />
med en reklame for jeg er sammen med min hustru<br />
medforfatter til en bog, der hedder »Håndbog for psykiatribrugere<br />
og pårørende«, som jeg håber at nogen <strong>af</strong> jer<br />
har stiftet bekendtskab med som behandlere <strong>af</strong> alle de<br />
regler der gælder på det her område, men det er ikke så<br />
meget det jeg vil tale om i dag. Jeg vil starte med at sige, at<br />
da jeg så emnet – jeg ved ikke hvordan I har det, men jeg<br />
har det på den måde, at jeg som regel altid kommer for<br />
sent i gang med at forberede mig, så da jeg den anden dag<br />
så emnet, så virkede det stærkt angst provokerende på<br />
mig, fordi jeg tænkte, at det var da godt nok et bredt<br />
spørgsmål og jeg blev meget misundelig på Lennart, der<br />
havde fået sit snævret lidt ind, så jeg var lidt i tvivl om hvordan<br />
jeg skulle gribe det her an, og jeg valgte så at tage<br />
udgangspunkt i en undersøgelse, som (ukendt ord pos.<br />
29.17) opinion for nogen tid siden, for ca. et års tid siden<br />
lavede for <strong>Landsforeningen</strong> Bedre Psykiatri, og <strong>af</strong> den<br />
fremgår det at en procent <strong>af</strong> den danske befolkning har et<br />
meget positivt billede <strong>af</strong> psykiatrien, og 16% har et positivt<br />
billede. Der er 17% <strong>af</strong> den danske befolkning som har<br />
et positivt billede, og nu kan det selvfølgelig være lidt vanskeligt<br />
at helt præcist gøre op, hvad betyder det at have et<br />
positivt billede, men de siger i hvert fald lidt i relation til<br />
den diskussion vi havde før pausen om hvordan man ser<br />
på psykiatrien og de mennesker der er i berøring med psykiatrien.<br />
Jeg siger ikke dermed at resten har betragtet patienterne<br />
som anden rangs mennesker, men det er dog<br />
tankevækkende, synes jeg. Der er 41% <strong>af</strong> befolkningen<br />
som i denne her undersøgelse giver udtryk for, at de har et
meget negativt eller negativt billede <strong>af</strong> psykiatrien, og det<br />
synes jeg jo virkelig er et dårligt udgangspunkt. Der er andre<br />
undersøgelser, som fx nogle engelske er der lavet, som<br />
viser noget om holdningerne til psykiatrien, hvor der stadigvæk<br />
er mange mennesker i 2009 giver udtryk for, at de<br />
mener at psykisk sygdom er selvforskyldt, det har man<br />
bl.a. – jeg kan ikke lige huske tallene, men så vidt jeg husker<br />
er det 38% der giver udtryk for at fx spiseforstyrrelser<br />
det er selvforskyldt. Der er også mange der giver udtryk<br />
for, at der er folk der har psykiske sygdomme, de kan jo<br />
bare tage sig sammen. Og der er også mange – og det vil I<br />
sikkert også kunne nikke genkendende til, der giver udtryk<br />
for at folk med skizofreni er farlig. Det er ligesom er<br />
mit udgangspunkt for det jeg vil sige og dele med jer i dag,<br />
og jeg synes jo det er et skidt udgangspunkt, dels fordi det<br />
selvfølgelig siger noget om de holdninger der er, men<br />
også fordi sådan nogle negative holdninger jo ikke kan<br />
undgå at smitte <strong>af</strong> og påvirke den måde vi omgås hinanden<br />
på, den måde vi behandler psykisk sygdom på, og jeg<br />
har nævnt de her 3 ord – stigmatisering, tabuisering og<br />
fordomme. Og det er meget vigtigt for mig lige at understrege<br />
her, at det handler ikke om at der er nogen der kigger<br />
på os udefra. Det er også os selv, der har nogle billeder<br />
<strong>af</strong> os selv, og det er også de professionelle der har nogle<br />
billeder der er tankevækkende. Og så vil jeg gerne starte<br />
med at sige, og at det jo også ligger fint i forlængelse <strong>af</strong><br />
det som vi hørte før fra Lennart, at jeg mener vi har en fælles<br />
interesse i at forbedre psykiatriens image fordi vi skal<br />
have vendt den negative spiral der er til noget godt og noget<br />
positivt. Hvis folk har negativ opfattelse <strong>af</strong> psykiatrien,<br />
så er det ikke særlig attraktivt at arbejde i psykiatrien, så får<br />
vi færre ansøgere, så får vi mindre kvalificerede medarbejdere,<br />
så får vi dårligere behandling og så kører det nedad i<br />
den negative spiral. Det vil vi gerne være med til at vende<br />
og lave en positiv spiral, så vi kan få genvundet stoltheden<br />
ved at arbejde i psykiatrien, ved at fjerne så meget vi nu<br />
kan stigmatiseringen, tabuiseringen og fordommene så vi<br />
kan få en positiv spiral. Og jeg tror – jeg bliver meget tit<br />
citeret for at harcelere over de manglende ressourcer i psykiatrien,<br />
og det mener jeg også der er god grund til at<br />
gøre, men i dag har jeg så besluttet mig for at undtagelsesvist<br />
ikke at skælde ud over det, men det kan godt være der<br />
smutter en enkelt undervejs, men her vil jeg prøve at fokusere<br />
på holdningerne, fordi det er dem vi skal arbejde med,<br />
og jeg tror det er meget vigtigt at vi tænker på at vi skal<br />
arbejde med de her holdninger. Det betyder også, at jeg<br />
vil lægge vægt på, og det lægger vi også vægt på i SIND, at<br />
vi er kritiske samarbejdspartnere. Det betyder ikke, at vi<br />
giver <strong>af</strong>kald på at skælde ud, når vi møder noget der skal<br />
kritiseres, men det betyder at vi vil lægge vægt på at vi dybest<br />
set har en fælles interesse, og målet er at vi set i denne<br />
her sammenhæng at få forbedret psykiatriens image både<br />
internt og eksternt. Så har jeg en tilståelse til jer, fordi når<br />
jeg bliver stillet overfor sådan et emne som jeg sagde før,<br />
der gav mig angst og sved på panden, så gør jeg tit det –<br />
jeg skal lige sige, at jeg er uddannet scient. Pol., det er det<br />
jeg plejer at sige – jeg er statsautoriseret bureaukrat, men<br />
noget det vi jo også lærer det er at lave tegninger og diagrammer,<br />
så når jeg ikke kan finde ud <strong>af</strong> andet, så laver jeg<br />
et diagram, som forhåbentlig ser så tilpas indviklet ud at<br />
ingen opdager hvad det er jeg ikke siger. Det har jeg så<br />
også gjort i dag, og jeg skal nok prøve at se om ikke jeg kan<br />
tale jer igennem det, så I forstår noget <strong>af</strong> det, men det vigtigste<br />
her til en indledning det er at sige, at når vi taler om<br />
psykiatrien, så kan vi jo ikke betragte den som sådan noget<br />
isoleret, vi kan godt nok placere den herinde i midten<br />
og så er der nogen udenom, altså omverdenen, men psykiatrien<br />
er jo faktisk også en del <strong>af</strong> omverdenen, så – og de<br />
der pile der er der – de viser at der sådan lidt interaktion, så<br />
psykiatrien påvirker omverden og omverden påvirker psykiatrien,<br />
og så sker de her holdninger der er. De holdninger<br />
der er de dannes og udvikles i den der inter ageren, men<br />
det skal nok blive meget mere indviklet. Men først så vil<br />
jeg lige sige, at de mennesker, altså – som emnet siger,<br />
holdningerne til psykiatrien og de mennesker der kommer<br />
i berøring med den, men hvem er de mennesker. I SIND<br />
plejer vi at sige, at vi anser en sindslidelse for at være en<br />
fælles udfordring for den der lider, altså den sindslidende,<br />
de pårørende og de professionelle og det er inde i den der<br />
trekant som psykiatrien efter min mening udfolder sig, og<br />
de sindslidende, det er jo forholdsvist enkelt hvem de er<br />
for det er jo dem der lider, og jeg ved godt at der er mange<br />
diskussioner om man er sindslidende eller man er psykisk<br />
syg eller hvad man er, og det kunne jeg bruge alle mine 20<br />
minutter på at diskutere, men her vil jeg nøjes med at sige,<br />
at navnet sindslidende antyder at det er nogen der lider.<br />
Man kan godt være syg uden at lide og man kan godt lide<br />
uden at være syg, men i hvert fald er der nogen her som er<br />
objekter for psykiatrien, og det er dem der er i behandling.<br />
Så er der de pårørende, det siger også sig selv, det er dem<br />
de er pårørende, men det er jo ikke kun den nærmeste familie,<br />
det kan faktisk også være mange andre, venner og<br />
bekendte, naboer osv, det betragter jeg jo også som værende<br />
pårørende. Det handler om hvilken relation man har<br />
til den der er sindslidende og så er der de professionelle,<br />
hvem er de. Jamen det er jo mange forskellige, selvfølgelig<br />
dem der behandler og får penge for det, de er jo professionelle<br />
men det er jo også i en vis forstand andre, fx jer –<br />
selvom det ikke er et levebrød at være rådgiver, så er det<br />
dog alligevel en professionel indsats man yder, så igen så<br />
tænker jeg at man skal forstå begreberne sådan forholdsvist<br />
bredt, så vi er rigtig mange der er i berøring med psykiatrien.<br />
Jeg tror, at hvis man regner dem op der har en<br />
psykiatrisk lidelse, deres pårørende og dem der er i kontakt<br />
med dem som professionelle, hvis vi lægger alle dem<br />
sammen, så er min påstand at det er over halvdelen <strong>af</strong> den<br />
danske befolkning – og så er det jo rigtig tankevækkende,<br />
hvis I bladrer tilbage til mine indledende plancher, hvor<br />
man siger at der kun er en procent <strong>af</strong> befolkningen, der har<br />
et positivt billede <strong>af</strong> psykiatrien, hvis det er over halvdelen<br />
<strong>af</strong> befolkningen der har et næsten første hånds kendskab<br />
til den. Det kan sige, det er vist en udfordring. Jeg kan heller<br />
ikke helt få det til at stemme med de der tilfredshedsundersøgelser,<br />
som vi hørte lidt om før, så man kan åben-<br />
TEMADAGE PÅ CHRISTIANSBORG · 11 LPD · avisen
art godt i en tilfredsheds undersøgelse give udtryk for tilfredshed<br />
med psykiatrien uden at have et positivt billede<br />
<strong>af</strong> den, men det kan jo hænge sammen med, at der jo nok<br />
altid er et eller andet at kritisere, det skal jeg ikke lige kunne<br />
sige nærmere om, men det er i hvert fald vigtigt at man<br />
ikke lige forveksler de der ting. Så Sagde jeg før, at holdninger<br />
de jo hænger sammen med værdierne og for nogle<br />
år siden, lige præcis i 2005, da udgav Det Etiske Råd en bog<br />
om værdier.<br />
Tak til Knud Kristensen, det var dejligt at høre den vinkel på<br />
holdninger til psykiatrien og nu kommer vores mikrofon holdere<br />
løbende rundt i siderne, og der er spørgsmål herovre til<br />
Knud Kristensen – husk det skal være korte spørgsmål.<br />
Spørgsmål: Jeg prøver – dit udgangspunkt er det dårlige<br />
image i befolkningen som psykiatrien har, og så siger du,<br />
at det fører til en mindre optimal behandling. Det tror vi<br />
på selvom vi ikke har set det dokumenteret og derfor er<br />
der et spørgsmål jeg har til dig – jeg synes nemlig, der er<br />
noget, der mangler: Hvad med indenfor psykiatrien den<br />
gruppe der hedder de etniske, herunder de grønlandske<br />
patienter, for dem gør de samme forhold sig gældende<br />
bare i endnu mere ekstrem grad. Vi har lige for nylig set, at<br />
mens den almindelige forekomst <strong>af</strong> tvangsforanstaltninger<br />
i psykiatrien er faldende, så er den for etniske patienter<br />
stigende. Vi har set hvordan man lovmæssigt har indsat<br />
begrænsninger ved brug <strong>af</strong> kulturel sproglig tolkning. Jeg<br />
spørger altså til et lille mindretal, men hvor problemet er<br />
om muligt endnu sværere. Hvorfor er det helt fraværende<br />
i din fremstilling?<br />
Svar: Ja, det er det og det er det alligevel ikke, fordi det er<br />
klart, jeg er helt – jeg er i øvrigt fuldstændig enig med det<br />
du siger i, at der er nogle særlige grupper indenfor psykiatrien,<br />
som er dårligt stillede og de etniske grupper er<br />
helt klart en <strong>af</strong> dem, og der er også andre grupper man<br />
kan pege på og vi har også det sidste arbejdet med, at der<br />
indenfor Børne og Ungdoms- psykiatrien er nogle særlige<br />
problemstillinger, så vi er slet ikke uenige. Jeg har bare<br />
med vilje valgt fra, at gå ind i at differentiere mellem grupperne,<br />
men jeg kan godt lige – det giver mig anledning<br />
til at lige at vende en ting – fordi der er lavet nogle undersøgelser<br />
omkring folks villighed til at støtte forskellige<br />
formål, fx ved indsamlinger og den slags ting, men også –<br />
dermed må man formode at det også <strong>af</strong>spejler folks ønske<br />
om at give offentlige bevillinger til områder – og der er det<br />
sådan at områder som fx misbrug og psykiatri kommer ind<br />
helt nede i bunden. Jeg tør slet ikke at tænke på, at hvis<br />
man så er dobbeltdiagnosepatient, hvad der så sker, for så<br />
kommer man dobbelt ud og det er der i øvrigt også en del<br />
der gør, det er bla de grønlandske patienter, der kæmper<br />
med de problemer og der arbejder man i sociologien med,<br />
som der – jeg tror det hedder noget med deserves-neshed<br />
og oversat til dansk så betyder det at folk på en eller<br />
anden måde tager udgangspunkt i om man fortjener<br />
hjælp, altså man skal gøre sig fortjent til hjælp. Det var jo<br />
12 LPD · avisen · TEMADAGE PÅ CHRISTIANSBORG<br />
også noget der gennemsyrede sociallovgivningen i Danmark<br />
tilbage i 30’erne, at man var værdigt trængende eller<br />
også var man ikke værdigt trængende, og hvis man var ikke<br />
værdigt trængende, så måtte man klare sig selv, i hvert fald i<br />
større omfang end hvis man var værdigt trængende, og jeg<br />
ved ikke hvad det er, der gør at folk får de der holdninger<br />
om, at man i et vist omfang selv er ude om det, hvis man er<br />
psykisk syg, det er selvfølgelig nok noget med at det jo ikke<br />
– vi skal jo ikke så forfærdelig langt tilbage i historien før at<br />
man havde en teori om, at det, at det fx var de pårørendes<br />
skyld, hvis man var psykisk syg. Så var det jo ikke patientens<br />
egen skyld – jo han havde kunnet vælge sig nogle andre<br />
pårørende selvfølgelig – men arbejder faktisk, man har indtil<br />
for nylig arbejdet meget med – det har været sådan forholdsvis<br />
officielt anerkendt, at man arbejdede med skyld. I<br />
det seneste nummer <strong>af</strong> SIND bladet er der en antropolog<br />
som har skrevet en artikel efter at have været i Afrika og studere<br />
psykiatri, der tror man jo stadigvæk i et vist omfang, at<br />
det er en heksedoktor, der har forhekset folk, hvis de bliver<br />
psykisk syge eller de har opført sig forkert på en eller anden<br />
måde, og bliver str<strong>af</strong>fet ved at blive påført sygdom, så der<br />
er – jeg tror at det hænger sammen med det, ikke at jeg siger<br />
at etniske minoriteter i Danmark i større omfang lider<br />
under de der fordomme, men et eller andet sted er det nok<br />
rigtigt, og vi har bl.a. et forsøg eller et projekt kørende sammen<br />
med Dansk Røde Kors, hvor vi kigger på nogle indvandrer<br />
grupper og deres problemstillinger, og jeg har sidste<br />
år været – h<strong>af</strong>t den tvivlsomme fornøjelse at være på Grønland,<br />
og besøge psykiatrien deroppe, og der er det jo altså<br />
endnu værre end det er for grønlændere, der er i Danmark,<br />
synes jeg i hvert fald, jeg ved ikke hvad I mener om det, så<br />
jeg er enig i at der er en problemstilling som er en særlig<br />
problemstilling, men jeg ved ikke om den er fundamental<br />
anderledes end det er for alle psykiatriske patienter – det er<br />
bare værre, kan man sige.<br />
Spørgsmål: Det er Lars Jensen. Jeg savner en nærmere begrundelse<br />
for at der skulle være en automatik mellem tildeling<br />
<strong>af</strong> midler til somatik og til psykiatri, på mig lyder det<br />
som om man sammenligner Himmelbjerget og Rundetårn<br />
i højden. Det var det ene spørgsmål. Det andet spørgsmål<br />
det er, at det måske kan forklares, hvis man kommer ind på<br />
den forebyggende indsats, som passende kunne forøges i<br />
kommunerne, også i og med at Kriminalreformen er gennemført.<br />
Tak.<br />
Svar: Ja, jeg vil heller ikke påstå, at der skal være en 100%<br />
nøje sammenhæng mellem bevillingerne på de 2 områder,<br />
det var ikke det jeg sagde. Jeg sagde, at hvis udviklingen i<br />
bevillingerne til psykiatrien havde udviklet sig med samme<br />
procentvise sats som udviklingen i somatikken, så ville der<br />
være 1,4 milliarder mere. Jeg tror godt at vi kan blive enige<br />
om at behovet er steget, og jeg tror også at de fleste vil være<br />
enige i at det stigende behov ikke er blevet imødekommet i<br />
tilstrækkeligt omfang, men om det lige er 1,4 milliarder eller<br />
om det er 2 eller det er 1,2, det får du mig ikke til at byde på.<br />
Jeg bruger bare det her, som et regne eksempel. Jeg tror nu
i øvrigt nok, at det er mere en 1,4 milliard men jeg vil ikke<br />
»hænges op på det« – det er ikke sådan, at jeg har et fast tal<br />
på det. Så har jeg i mellemtiden glemt det andet spørgsmål,<br />
jo, det var det med forebyggende indsats, og det er klart det<br />
er også noget som jeg synes er utrolig vigtigt og desværre<br />
er det jo ikke rigtigt lykkes at slå igennem i psykiatrien med<br />
forebyggelse og rehabilitering. Jeg ved ikke om nogen er<br />
jer er bekendt med det, men da man lavede – i forbindelse<br />
med strukturreformen – da skrev man jo en masse love<br />
igennem, man lavede bl.a. den nye sundhedslov, som ikke<br />
er særlig ny, men man skrev nogle ting sammen, og i sundhedsloven<br />
står der rent faktisk, at patienter der udskrives fra<br />
et hospital, som har et lægefagligt begrundet behov for –<br />
hvad hedder det – rehabilitering eller genoptræning, hedder<br />
det i loven, de har et krav på at få det, og hvis man går<br />
ind i bemærkningerne til lovforslaget, så står der faktisk, at<br />
det ikke gælder kun fysiske skader, som hvis man har fået en<br />
ny hofte eller knæ, det gælder også ved psykiske behov, og<br />
så står der faktisk nævnt direkte – som fx kognitiv træning.<br />
Dvs at det står faktisk ikke i selve loven, men i forarbejderne,<br />
at hvis patienterne der udskrives har et lægefagligt begrundet<br />
behov for fx kognitiv genoptræning så har man krav på<br />
at få det, og jeg har prøvet at hidse nogle psykiatere op til<br />
at lave sådan en genoptræningsplan og udstyre en udskreven<br />
patient med sådan en som patienten kan bære hen til<br />
kommunen og dermed have et retskrav på at få den genoptræning,<br />
der står. Jeg har ikke mødt nogen endnu, der<br />
har turdet gøre det, fordi dybest set er man jo – og det ved<br />
jeg også godt – <strong>af</strong>hængig <strong>af</strong> at have et fortsat godt samarbejde<br />
på tværs <strong>af</strong> regionen og kommunen, så der er ikke<br />
nogen grund til at provokere mere end nødvendigt, men<br />
jeg synes dog, at det er tankevækkende, at man har lavet<br />
en lov, som psykiaterne ikke tør bruge, så jeg tror på, at det<br />
er vejen frem at lave forebyggelse og i hvert fald forebyggelse<br />
imod tilbagefald. Det er en anden <strong>af</strong> mine kæpheste.<br />
Det var egentlig dejligt her på sin fødselsdag, at få lov til at<br />
ride nogle <strong>af</strong> sine kæpheste, men en <strong>af</strong> mine kæpheste er<br />
at – jeg bliver dybt frustreret over at – det eneste område i<br />
psykiatrien som reelt får tilført ressourcer, det er retspsykiatrien<br />
og det hænger selvfølgelig sammen med den logiske<br />
konsekvens <strong>af</strong>, at man har modtagepligt i forhold til retspsykiatriske<br />
patienter, men jeg synes jo egentlig det var bedre<br />
at bruge ressourcer på at forebygge, at alment psykiatriske<br />
patienter bliver retspsykiatriske patienter, men – og jeg håber<br />
på at det er noget der kommer – men igen, det kræver<br />
jo i hvert fald øgede bevillinger og hvis man samtidigt skal<br />
leve op til modtage pligten i forhold til rets psykiatriske patienter,<br />
som I også skal høre senere her, så ved vi jo, at der en<br />
stigning i antallet <strong>af</strong> retspsykiatriske patienter, så hvordan<br />
man får den der gordiske knude løst, det – ja, der er vel kun<br />
en vej, og det er hugge den over, men hvor får vi sværdet fra.<br />
Ole: 3 korte spørgsmål og 3 korte svar – det går bare ud over<br />
jeres frokost, hvis ikke I er hurtige til det her.<br />
Spørgsmål: Unavngivet. Ja, jeg synes du kom let hen over<br />
de der retspsykiatriske patienter og i særdeleshed grøn-<br />
lændere. Vi har jo h<strong>af</strong>t rigsfællesskab i mange år, vi har<br />
selvfølgelig gjort noget for at blive selvstændige, men det<br />
er ikke sådan at komme <strong>af</strong> med Danmark, men, når jeg så<br />
siger det, så forbinder jeg det med at vores psykiatriske patienter<br />
har lige så store behov, om ikke andet, så for at få<br />
den samme behandling, som man får for resten her i Danmark.<br />
Jeg synes du kom let over det der med – som Robert<br />
spurgte om – i forhold til de grønlandske patienter. Er det<br />
fordi at du ikke har særlig stort kendskab eller hvad.<br />
Svar: Jamen, jeg vil gerne <strong>af</strong>lægge en tilståelse i fuld offentlighed.<br />
Jeg har ikke nok kendskab til de forskellige etniske<br />
grupper, heller ikke de grønlandske, og jeg har også dårlig<br />
samvittighed over det, det vil jeg også gerne tilstå, så jeg<br />
er helt enig med dig og der er problemer, det var ikke for<br />
at slippe nemt om ved det, for tror jeg – altså punkt 1, jeg<br />
valgte ikke at gå ind og diskutere enkelte psykiatriske grupper<br />
her, heller ikke etniske grupper, så det var ikke fordi jeg<br />
ikke ville, men jeg vil gerne blankt tilstå, at jeg tror, vi er<br />
mange, som ikke har nok kendskab til grupperne, – det vil<br />
jeg gerne tilstå.<br />
Ole: Ja, hurtigt næste spørgsmål.<br />
Spørgsmål: Unavngivet. Ja, jeg har været bistandsværge<br />
og patientrådgiver i 20 år, og jeg vil gerne spørge dig – jeg<br />
fik en aha oplevelse, da du sagde de »andenrangsansatte«,<br />
og jeg tror nemlig, at noget <strong>af</strong> pointen ligger her, samtidigt<br />
med at vi snakker holdninger til patienternes retsstilling,<br />
at det hierarkiske system, som jeg har oplevet igennem de<br />
20 år i forhold til at komme på en psykiatrisk <strong>af</strong>deling, at<br />
vi ikke skal underkende, at der er et. Jeg holder meget <strong>af</strong><br />
overlæger, det er ikke det – men der er et overlægevælde,<br />
der i den grad hænger sammen med fagligheden, som går<br />
på kollisionskurs med alle de dygtige medarbejdere lige fra<br />
top til bund, og det hierarkiske system, det starter altså ved<br />
overlægen, der har magten stadigvæk. Så har vi reservelægerne,<br />
1. reservelægerne, så har vi psykologerne, så har vi<br />
socialrådgiverne og så har vi som sagt pædagogerne osv,<br />
jeg vil rigtig meget gerne have en undersøgelse på området,<br />
der viser, hvor tilfredse og hvor mange kan svare på<br />
det spørgsmål, som du selv har stillet, hvor mange føler sig<br />
som andenrangsansat? og ind imellem må vi da også lige<br />
være sikker på, at vi patientrådgivere og bistandsværger –<br />
også ikke selv er stødt ind i den der barriere med: ja, du er<br />
jo dernede på »gulvet«.<br />
Svar: Altså, det er min overbevisning – jeg tror, at det gælder<br />
alle faggrupperne, at der er mindre prestige forbundet<br />
ved at være ansat i psykiatrien, end der er ved at være ansat<br />
andre steder i sundhedsvæsenet. Det går også ud over<br />
overlægerne. Der er ikke så meget prestige ved at være<br />
overlæge i psykiatri, som der er er ved at være det på hjerte<strong>af</strong>delingen.<br />
Det kan være det ændrer sig lidt nu da de er<br />
begyndt at have lov til at lege med noget isenkram som<br />
nogle skannere og sådan noget, så de måske kan genvinde<br />
lidt <strong>af</strong> prestigen, det ved jeg ikke, men så er det da også rig-<br />
TEMADAGE PÅ CHRISTIANSBORG · 13 LPD · avisen
tigt, det som du er inde på, at det er jo også en hæmsko at –<br />
og det gælder i øvrigt i hele sundhedsvæsenet – at man har<br />
en historie, som er meget hierarkisk. Jeg synes dog, at det<br />
bliver bedre og bedre. Altså i den tid jeg har h<strong>af</strong>t kontakt<br />
med psykiatrien synes jeg det er blevet meget bedre, men<br />
vi ikke ved vejs ende endnu, det er jeg helt enig med dig i.<br />
Næstsidste spørgsmål.<br />
Spørgsmål: Unavngivet. Det er lige en kommentar til det<br />
der med, at det ikke er så prestige fyldt at være i psykiatrien.<br />
Jeg synes også det er bekymrende – jeg tror, at det var<br />
1% <strong>af</strong> de medicinstuderende i undersøgelsen, der havde<br />
vist interesse for at gå videre i psykiatrien og specialisere<br />
sig indenfor psykiatrien, og jeg tænker, at det starter allerede<br />
der, at når man har så lidt undervisning i psykiatri i<br />
medicinstudiet– min kæreste har læst til læge, og han har<br />
h<strong>af</strong>t en eller to mdr. undervisning i psykiatrien. Det er ikke<br />
særligt meget, når man tænker på, at det tager 6 - 8 år at<br />
blive læge, og der synes jeg, der er et misforhold i forhold<br />
til hvor meget psykiatri og psykisk sygdom der fylder i<br />
samfundet. Det er så stor en udfordring, at – der for mig at<br />
se et – ja, et misforhold. I forhold til det at <strong>af</strong>tabuisere, der<br />
er jeg enig med dig i, at den kampagne vi har sat penge <strong>af</strong><br />
til i SATS- puljeregi, det er jo ikke nok, det er et lille skridt<br />
på vejen og jeg tror også, det kommer til at tage tid og det<br />
kræver en langvarig indsats, men hvis du skulle nævne en<br />
ting, som du tror, en enkeltstående ting, som kunne gøre<br />
den største forskel i forhold til at <strong>af</strong>tabuisere det at have en<br />
psykisk sygdom, hvad ville så være dit bud? hvad kunne<br />
det være?<br />
Svar: Det er det, der hedder et godt spørgsmål, øh – jeg<br />
tror nok, at hvis jeg virkelig skal vælge en ting ud – nej jeg<br />
har lyst til at sige – helt overordnet så har jeg virkelig lyst<br />
til at vi i fællesskab går ind og siger: der er i princippet ikke<br />
nogen forskel på at have en psykisk sygdom og så have en<br />
somatisk sygdom, altså det er ikke værre, eller det er ikke<br />
anderledes end at have et brækket – ja, det er det jo så –<br />
men det skal ikke betragtes som værende anderledes end<br />
at have blindtarmsbetændelse eller et brækket ben, men<br />
hvis jeg skulle kigge på et <strong>af</strong> de største samfundsmæssige<br />
problemer vi har lige nu, så er det den der frygt for psykisk<br />
syge, altså det som vi også har været inde på – de er »farlige«.<br />
Det er efter min mening en <strong>af</strong> de største hindringer<br />
for at vi kan integrere de psykisk syge på arbejdsmarkedet<br />
og i boligområderne. Hvis ikke vi får gjort noget – hvis ikke<br />
vi får gjort op med det der – og jeg ved godt, at det er et<br />
dilemma fordi vi kan jo ikke bortforklare, at der en stigning<br />
i antallet <strong>af</strong> psykisk syge, der begår kriminalitet, men vi er<br />
pokker’mig nødt til at få gjort op med den fordom, at de er<br />
farlige, fordi, hvis vi ikke får det, så kommer de ikke ind på<br />
arbejdsmarkedet og så kommer de ikke ind i vores boligområder<br />
i større omfang end de er nu.<br />
Sidste spørgsmål v. Henry.<br />
Spørgsmål: Jeg hedder Eva Nielsen og jeg er patientrådgi-<br />
14 LPD · avisen · TEMADAGE PÅ CHRISTIANSBORG<br />
ver og jeg har været det igennem flere år. Først vi jeg sige<br />
mange tak for dit indlæg, det var rigtig godt. Jeg vil også<br />
sige dig tak for dit store arbejde du gør i SIND, det er virkelig<br />
vigtigt, at vi har nogen, der går ind og taler de her<br />
menneskers sag. Så vil jeg spørge jer – tror I, at vi kunne få<br />
Danmarks Radio til at lave et stort indsamlings show så vi<br />
kunne få samlet nogle midler sammen til den her sektor,<br />
som vi alle sammen slås for. Jeg tror ikke, at vi kan få lavet<br />
et indsamlings show til fordel for psykiatrien, men jeg<br />
kunne godt tænke mig at høre og se om landsforeningen<br />
her og måske andre – hvad tror du, vi skal gøre for at råbe<br />
politikerne op, således at vi får nogle flere penge til den<br />
her sektor med vores psykisk syge, fordi jeg synes ikke vi<br />
kan blive ved at acceptere, at der bliver skåret ned på det<br />
her område. I den sidste ende bliver det jo meget meget<br />
dyrere, men hvad skal vi skal gøre for at råbe politikerne<br />
op for at få flere penge.<br />
Svar: Altså, jeg tror helt entydigt at svaret på det sidste<br />
spørgsmål det er, at vi bliver bedre til at arbejde sammen<br />
for det der karakteriserer det her område, hvis vi sammenligner<br />
det med kræftområdet det er jo, at vi ikke har en stor<br />
samlet organisering, som Kræftens Bekæmpelse, vi har et<br />
utal <strong>af</strong> små og store foreninger og vi har tidligere brugt<br />
uforholdsmæssig meget tid på at være uenige med hinanden,<br />
sammenlignet med hvad vi har brugt på at være<br />
enige med hinanden, men heldigvis synes jeg, at det går<br />
den rigtige vej, at foreningerne mødes på kryds og tværs,<br />
og som du sagde, der er foreninger både i Region Midtjylland<br />
og her i hovedstaden, hvor man har lavet fællesråd og<br />
vi har nu stiftet et socialt netværk, hvor landsforeningerne<br />
arbejder sammen, så jeg tror på mere samarbejde. Og så<br />
skal vi overbevise politikerne om, at der er stemmer i det<br />
her. Når jeg sagde indledningsvist at jeg tror at det er over<br />
halvdelen <strong>af</strong> den danske befolkning, som på den ene eller<br />
den anden måde er i direkte kontakt med psykiatrien, så<br />
må det altså også være over halvdelen <strong>af</strong> stemmerne og<br />
det skal vi altså have overbevist politikerne om. Jeg synes,<br />
jeg har stor respekt for det du har været ude og sige for nylig,<br />
hvor du har fortalt om dine egne problemer, og sådan<br />
må det jo nødvendigvis være. Der er jo også folketingsmedlemmer<br />
der kæmper med de her problemer. Jo flere<br />
vi står frem og fortæller vores egen historie og gør noget<br />
ved det her, jo større er chancen, men heller ikke det sker<br />
over 14 dage, det kan jeg godt love dig. Der er så mange<br />
interesser og vi er jo oppe imod at vi skal kæmpe om de for<br />
få ressourcer vi har, men vi knokler på.<br />
Ole: Ja, tak til Knud Kristensen for nogle inspirative ting, og<br />
som man kunne høre så kunne vi jo holde flere temadage<br />
omring alene det Katrine Woel var inde på og det som har<br />
været nævnt her, men det skal vi nok tage hen ad vejen.<br />
Tak til Knud Kristensen. Tak for i dag og her er en lille ting til<br />
resten <strong>af</strong> Bededagen.
TEMA·DAGE<br />
<br />
Holdninger til psykiatrien og mennesker, som<br />
kommer i »berøring« med denne<br />
1. maj<strong>2010</strong><br />
Knud Kristensen<br />
<br />
¡ <br />
<br />
¡ <br />
¡ <br />
<br />
¡ <br />
<br />
<br />
<br />
TEMADAGE PÅ CHRISTIANSBORG · 15 LPD · avisen
TEMA·DAGE<br />
TEMA·DAGE<br />
<br />
¡ <br />
¡ <br />
¡ <br />
¡ <br />
¡ <br />
¡ <br />
<br />
¡ <br />
¡ <br />
¡ <br />
<br />
16 LPD · avisen · TEMADAGE PÅ CHRISTIANSBORG<br />
¡ <br />
<br />
<br />
<br />
¡ <br />
<br />
¡ <br />
<br />
¡
TEMA·DAGE<br />
<br />
<br />
¡ <br />
<br />
<br />
¡ <br />
<br />
¡ <br />
¡ <br />
¡ <br />
¡ <br />
<br />
<br />
<br />
¡ <br />
¡ <br />
¡ <br />
TEMADAGE PÅ CHRISTIANSBORG · · 17 LPD · · avisen
TEMA·DAGE<br />
<br />
<br />
¡ <br />
¡ <br />
¡ <br />
¡ <br />
¡ <br />
18 LPD · avisen · TEMADAGE PÅ CHRISTIANSBORG
TEMA·DAGE<br />
<br />
¡ <br />
¡ <br />
¡ <br />
¡ <br />
¡ <br />
¡ <br />
¡ <br />
¡ <br />
¡ <br />
TEMADAGE PÅ CHRISTIANSBORG · · 19 LPD · · avisen
Ja, vi iler hastigt videre, og det er mig en total glæde at<br />
kunne byde velkommen til vores næste taler direktør for<br />
Sundhedsvæsenets Patientklagenævn Peter Bak Mortensen.<br />
Jeg vil sige, uden at forklejne andre, at – Peter<br />
Bak Mortensen – nok var en <strong>af</strong> dem der var med til at<br />
lægge grundhjørnestenene til, at vi bl.a. kan sidde her<br />
i dag, idet Peter jo har h<strong>af</strong>t en fortid som kontorchef i<br />
Sundhedsministeriet og der startede det gode samarbejde<br />
med LPD, hvor vi lagde grundstenene til kurser og<br />
denne her fremtidige virksomhed, så velkommen til dig<br />
Peter, talerstolen er din.<br />
Direktør for sundhedsvæsenets<br />
patientklagenævn<br />
Peter Bak Mortensen<br />
Tusind tak. Tak for invitationen, til lykke, til lykke til Knud<br />
Kristensen. Mit indlæg det bliver anderledes end de indlæg<br />
I har hørt indtil nu, fordi mit indlæg det bliver sådan<br />
et faktuelt indlæg. Det bliver et indlæg, hvor jeg vil snakke<br />
om klagesystemet og de ændringer det står overfor og lad<br />
mig sige, hvordan passer det så ind i temaet, temaet om<br />
holdninger til psykiatri og mennesker, jamen det passer<br />
sådan set meget godt ind, fordi klagesystemet er jo med<br />
til at vise de holdninger man har både til dem der lever<br />
<strong>af</strong> psykiatrien, altså til de ansatte i psykiatrien, og til dem<br />
der er patienter i psykiatrien, så derfor vil tilrettelæggelsen<br />
<strong>af</strong> klagesystemet være et billede på hvordan man som<br />
lovgiver ser på den samlede situation i psykiatrien. Derfor<br />
er det særlig interessant, at man er ved at ændre det samlede<br />
klagesystem, også for psykiatriske patienter. Jeg har<br />
tænkt mig at gøre det sådan, at jeg lige kort vil fortælle<br />
jer om, hvordan klagesystemet er i dag, og så vil jeg prøve<br />
at beskrive det lovforslag, der befinder sig i Folketinget i<br />
øjeblikket, et lovforslag, der har været til 1. behandling og<br />
nu er i Sundhedsudvalget til behandling.<br />
Jeg prøver at trykke her og det virker.<br />
Nu får vi lige en kort indføring i det gældende klagesystem,<br />
og læg mærke til overskriften – der står, at det er de<br />
vigtigste klageveje. Der er mange flere end dem der står<br />
her, og det kendetegnes ved, at man skal gøre op med sig<br />
selv når man vil klage, hvad er det egentlig for en ting man<br />
vil klage over, er det service eller noget faglig virksomhed,<br />
hvad er det man gerne vil opnå, er det en erstatning man<br />
vil opnå for så skal man gå et andet sted hen. Er det indenfor<br />
psykiatrien med de særlige regler om tvang i psykia-<br />
20 LPD · avisen · TEMADAGE PÅ CHRISTIANSBORG<br />
trien, eller er det – skal vi sige lidt mere administrativt –<br />
noget med befordring, noget med gebyr for et sundhedskort,<br />
noget med tolkebistand, er det sådan noget, så er det<br />
nemlig et helt tredje sted.<br />
Nu prøver jeg bare at trykke på knapperne, så kan I se: service<br />
går til Sygehusledelsen, det vil jo i almindelighed sige<br />
til regionen og dvs, at hvis man er utilfreds med maden<br />
på sygehuset, jamen så klager man til dem man er utilfreds<br />
med, så klager man til regionen. Det er sådan, som<br />
systemet er bygget op. Ved service forstår man også noget,<br />
som vi i almindelighed vil opfatte som en rettighed<br />
som patient, altså service det er også retten til det frie sygehusvalg<br />
fx, det går under service i dag, det er reglerne<br />
om maksimal ventetider, de særlige retsregler der gælder<br />
om patienters adgang til kræftbehandling indenfor nogle<br />
bestemte frister. Det er tolkebistand, adgangen til tolkebistand<br />
og jeg kunne nævne en lang række andre, så service<br />
det er faktisk i dag et meget bredt begreb, hvor man skal<br />
klage til regionen. Er det derimod sådan lidt mere snævert,<br />
den faglige virksomhed, altså den behandling – sundhedsfaglige<br />
behandling, man har fået <strong>af</strong> en læge eller en sygeplejerske,<br />
psykolog eller hvad det nu kan være, jamen så er<br />
der en vej ind i systemet til patientklagenævnet og nu bruger<br />
jeg forkortelsen patientklagenævnet, hvilket godt kan<br />
forvirre lidt ikke, fordi der er 5 regionale, lokale psykiatriske<br />
patientklagenævn, men her står patientklagenævnet altså<br />
for den landsdækkende institution – Sundhedsvæsenets<br />
patientklagenævn, så da går man til den institution. Er det<br />
penge man skal have, ja så er det patientforsikringen, man<br />
skal henvende sig til og er man utilfreds med patientforsikringen,<br />
så er der nogle ankenævn, man kan gå til. Og<br />
allerede her kan I se, at det springer lidt i øjnene at patientklagenævnet,<br />
når deres <strong>af</strong>gørelse foreligger, så er det en<br />
endelig administrativ <strong>af</strong>gørelse. Der er ikke nogen ankeinstans,<br />
der er ikke nogen institution, der er sat i verden<br />
for at kunne, skal vi sige genbehandle de <strong>af</strong>gørelser, der<br />
træffes i Patientklagenævnet.<br />
Så er der hele psykiatriområdet, som I jo kender vældig<br />
godt ikke, med de lokale psykiatriske klagenævn og med<br />
ankemuligheder til domstolene, når det er frihedsberøvelse<br />
og nu også tvangsfiksering og når det er tvangsbehandling,<br />
så er det til sundhedsvæsenets patientklagenævn.<br />
Så har vi de – skal vi sige de helt administrative <strong>af</strong>gørelser,<br />
som region og kommuner træffer, betaling <strong>af</strong> 155<br />
kr. for ens sundhedskort, når det er blevet stjålet, hvis man<br />
er utilfreds med det, hvor skal man så gå hen. Af alle steder<br />
skal man så gå til sundhedsvæsenets patientklagenævn.<br />
Det er systemet i dag, og det jo mildt sagt ikke let gennemskueligt,<br />
derfor er der også i lovgivningen krav om, at der<br />
i alle regioner skal være patientkontorer bemandet med<br />
patientvejledere og vis rolle det bl.a. udover mange andre<br />
roller, bl.a. er at hjælpe patienter med dels at få udformet<br />
en klage og dels at få sendt den det rigtige sted hen. Og<br />
det sidste kan I jo nok se, det kan der nok være en vis ræson<br />
i. Der er altså tale om, kan man nok sige, et frivilligt
enstrenget system, hvor man som patient kan gå et sted<br />
hen, nemlig til patientkontorerne og der får hjælp til at få<br />
lavet sin klage og få sendt den det rigtige sted hen, og det<br />
er oven i købet sådan, at hvis man <strong>af</strong>leverer sin klage i patientkontoret,<br />
eventuelle klagefrister de regnes så fra det<br />
tidspunkt, selvom det først når frem til den rigtige myndighed<br />
efter nogen tid. Det er det gældende system og<br />
det er det system, der nu er under en betydelig ændring.<br />
Lovforslaget var interessant at følge ved 1. behandlingen,<br />
fordi stort set alle ordførerne fra partierne havde et ord i<br />
deres vokalovarium nemlig: indviklet. Lovforslaget blev<br />
betegnet som indviklet, og der var en enkelt ordfører, der<br />
opfandt et nyt ord: indviklethed. Og det <strong>af</strong>spejler jo nok, at<br />
det lovforslag, der er til behandling i Tinget lige nu det er<br />
ikke – det er i hvert fald ikke folkelæsning – så meget kan<br />
man sige, det kræver nok ganske betydelige pædagogiske<br />
evner at få forklare,t hvordan det nye system så kommer til<br />
at se ud. Nu skal jeg prøve, så kan I jo bedømme det – om<br />
det kan lade sig gøre. Det er en svær opgave, det vil jeg<br />
gerne sige, det er en meget svær opgave. Vi starter med<br />
hvad meningen med det hele er, hvorfor lave om – og den<br />
rigtig gode grund til at lave om er jo i virkeligheden den,<br />
at det nuværende system har eksisteret i mere end 20 år,<br />
og så er der altid god grund til at kigge på det og se om<br />
ikke der er noget der skal rykkes, og det er der selvfølgelig.<br />
Hovedformålet – hovedoverskriften: patienters retsstilling,<br />
patienters retssikkerhed, og hvordan vil man så forbedre<br />
det. Det første man vil, det er, at man vil sige, at der skal<br />
være bedre muligheder for at klage og det betyder, at man<br />
skal nu kunne klage over nogle ting, som man tidligere<br />
ikke kunne klage til andre over end dem man var utilfredse<br />
med. Det betyder med andre ord, at nogle <strong>af</strong> de ting, der<br />
tidligere blev betegnet som service, og som man skulle gå<br />
til regionen med, dem vil man i fremtiden kunne klage til<br />
en central statslig instans over. Det helt oplagte er selvfølgelig<br />
det frie sygehusvalg, hvis man er utilfreds med det<br />
frie sygehusvalg, så vil man efter det lovforslag der ligger<br />
i Tinget nu i fremtiden ikke skulle klage til regionen over<br />
at regionen har handlet forkert, men klage til en statslig<br />
klageinstans i stedet for. Det skal også blive lettere at klage,<br />
og det er det jo også svært at være uenig i, kan man<br />
sige, det skal nemlig være lettere i den forstand, at den nye<br />
statslige institution skal være en enstrenget institution sådan<br />
at forstå, at alle klager indenfor sundhedsområdet skal<br />
kunne gives direkte til denne nye Statsinstitution. På den<br />
måde kan man sige, at så har vi fået 2 enstrengede systemer<br />
ved siden <strong>af</strong> hinanden, dels patientkontorerne, som<br />
bevarer rollen med at der kan man <strong>af</strong>levere sine klager og<br />
så gælder fristerne fra det tidspunkt <strong>af</strong>, men så kommer<br />
der endnu en institution – en ny Statsinstitution, hvor man<br />
også kan <strong>af</strong>levere sin klage og det – sådan lidt polemisk<br />
kan jeg sige, at et enstrenget klagesystem er godt og to er<br />
dobbelt så godt. Og så skal det hele gå hurtigere, og det er<br />
jeg jo – det må man sige, at det er svært at være uenig i. De<br />
nuværende sagsbehandlingstider i patientklagenævnet er<br />
ikke bare for lange, de er uacceptabelt for lange. De er godt<br />
nok gået ned i de senere år fra gennemsnitlig 15-16 mdr.,<br />
og nu er vi så nede omkring 13 mdr. eller deromkring og i<br />
år kommer vi ned omkring 12 mdr., men det er – må jeg jo<br />
blankt indrømme – helt uacceptabel lang tid at vente på at<br />
få en <strong>af</strong>gørelse et år i gennemsnit. Det betyder jo, at nogle<br />
går godt nok lidt hurtigere, men der er også nogle der<br />
tager væsentlig længere tid. Det er selvfølgelig uacceptabelt.<br />
Forklaringen på de lange ventetider er meget simpel,<br />
antallet <strong>af</strong> sager er steget og pengene er ikke fulgt med.<br />
Jeg har så den glæde at sige, at nu følger pengene med.<br />
I år har patientklagenævnet fået en bevilling der gør, at vi<br />
er i stand til at udvide antallet <strong>af</strong> medarbejdere ganske betragteligt<br />
med den virkning, at sagsbehandlingstiden i år<br />
går ned, og til næste år så vil det virkelig kunne ses, så vil vi<br />
være nede på ca. 6-7 mdr., så det er vældig godt.<br />
Så det var det, der var formålet med det hele, men så er der<br />
et andet formål – et formål, som ligger hen over hele lovændringen<br />
og det er, at nu skal man altså til at udnytte den<br />
viden man kan trække ud <strong>af</strong> klagesager langt mere systematisk<br />
og effektivt end man tidligere har gjort. Ikke fordi<br />
man ikke har gjort det – for det har man – men nu er fokus<br />
rettet meget stift på, at vi skal bruge klagesagerne fremadrettet<br />
til at væsnets, sundhedsvæsnets modtagelse <strong>af</strong> patientklager<br />
bliver bedre. Det er en tankegang, som jeg skal<br />
prøve at vise jer noget mere detaljeret. Den nye Statsinstitution,<br />
den tager udgangspunkt i patientklagenævnets<br />
sekretariat, og så siger man, at det sekretariat det skal fusionere<br />
med en række andre institutioner. Den første der<br />
skal fusioneres med det er Patient Skade Anke Nævnets<br />
sekretariat, altså denne ankeinstans indenfor patienterstatningsområdet,<br />
der skal fusioneres med, så skal hele<br />
området Utilsigtede Hændelser fra Sundhedsstyrelsen<br />
flyttes ind i den nye statsinstitution og utilsigtede hændelser<br />
ved I sikkert alle sammen godt, det er der, hvor man<br />
som sundhedsperson kommer ud for en fejl eller en næsten<br />
fejl, der har man pligt til at indberette det i et system<br />
med utilsigtede hændelser og det ender alt sammen i en<br />
database til allersidst i Sundhedsstyrelsen, dansk patientsikkerheds<br />
database. Det er den database, der flyttes væk<br />
fra Sundhedsstyrelsen og over i en ny statsinstitution. Så<br />
vil embedslægernes rolle i klagesagsbehandlingen forsvinde.<br />
Embedslægerne har hidtil oplyst sagerne, indhentet<br />
oplysninger for patientklagenævnet på deres vegne,<br />
det skal de ikke længere i fremtiden, det skal den nye statsinstitution<br />
selv, og så kommer der nogle nye områder –<br />
dem jeg nævnte før – fx fritvalgsklagerne, og så kommer<br />
der minsandten også et sjovt område ind – forordning<br />
14.08 – det her er virkelig for feinschmeckere, forordning<br />
14.08. er en forordning, som har som overskrift: vandrende<br />
arbejdstageres sociale sikring, men den dækker også over<br />
rettigheder, som vi har som patienter i andre EU lande. Alt<br />
det bliver slået sammen til en stor institution, der kommer<br />
til at hedde Patient Ombuddet. Husk nu, når jeg snakker<br />
her, så snakker jeg på baggrund <strong>af</strong> et lovforslag, det er ikke<br />
vedtaget endnu, men hvis det vedtages så bliver det sådan.<br />
Patientombuddet, det bliver sådan en spændende<br />
institution, det er altså en fusionssituation man står med<br />
TEMADAGE PÅ CHRISTIANSBORG · 21 LPD · avisen
og man har omhyggeligt valgt, kan man se, ikke at kalde<br />
det en patientombudsmandsinstitution Man har valgt at<br />
sige, at det skal være en almindelig statsinstitution med<br />
givetvis en leder <strong>af</strong> en eller anden slags, det skal formentlig<br />
være en direktør, men det skal ikke være en patientombudsmand.<br />
Forklaringen på det er, at man fra Ombudsmandsinstitutionen<br />
gentagne gange har forklaret, hvad<br />
en ombudsmandsinstitution i virkeligheden er, og det vil<br />
ikke passe ind med den situation vi har her. Så det kommer<br />
til at hedde Patientombuddet – en institution med 100-<br />
125 medarbejdere eller deromkring, det bliver på det lag.<br />
Det der vil ske, når der kommer en klage ind, det er selvfølgelig<br />
at man skal finde ud <strong>af</strong>, om det er en klage, der hører<br />
til i Ombuddet eller er det en <strong>af</strong> de gamle serviceklager. Er<br />
det noget, der hører til på tænderne, altså de privatpraktiserende<br />
tandlæger, så har de deres eget klagesystem, så<br />
falder det udenfor, eller er det noget der vedrører erstatning,<br />
så skal man sende det de rigtige steder hen. Hvis det<br />
vedrører patientombuddet, så starter der en proces – en<br />
proces der kaldes en dialogproces. Tankesættet er den, at i<br />
en del <strong>af</strong> de klager man får, kan man jo se, at de kunne<br />
have været undgået, hvis der havde været en fornuftig<br />
dialog mellem det behandlende personale og patienten.<br />
Tanken er så den, at når en patient klager, så skal patienten<br />
have et tilbud – det er ikke nogen tvang, det er et tilbud –<br />
så skal patienten have det tilbud, at man kan mødes i regionen<br />
og tage en snak om den klage, der er indgivet. Og<br />
tankesættet skulle selvfølgelig være, at det helst skulle<br />
være det behandlende personale og patienten, der satte<br />
sig sammen, for der at se om der var nogle misforståelser,<br />
der gjorde at klagen bortfaldt, eller som vi ser ret ofte, at<br />
patienter klager til patientklagenævnet med den begrundelse<br />
at sygehuset har ikke taget os alvorligt, de har end<br />
ikke villet tage en snak med os, endsige sagt undskyld,<br />
havde de bare gjort det, så havde vi selvfølgelig ikke fundet<br />
anledning til at gå videre. Det er tankesættet i det, at<br />
det vil man prøve at bygge ind i det nye klagesystem, en<br />
sådan mulighed, men det er en mulighed. Der er ingen<br />
tvang i det her, det er et tilbud til patienten, som så kan<br />
sige nej og så bortfalder det. Der er en måned til at gennemføre<br />
den proces og dvs, at sagsbehandlingstiden nødvendigvis<br />
i de her sager vil blive forlænget med en måned.<br />
Så prøver vi – nu skal vi forestille os, at vi er patienter, der<br />
vil klage – så kommet det: altså, man klager, indgiver klagen<br />
til Patient Ombuddet, det er en sag, der skal behandles<br />
i Patientombuddet. Man skal først kigge på hvad klagen<br />
handler om. Handler klagen om et gebyr for et sundhedskort,<br />
så er det en administrativ ankesag, handler klagen<br />
om en patientrettighed i form <strong>af</strong> fx det frie valg eller er<br />
det noget med forordninger. Hvis det er tilfældet så vil sagen<br />
blive behandlet i Patient Ombuddet, som er en statsinstitution<br />
almindelig hierarkisk opbygget og der vil man<br />
træffe <strong>af</strong>gørelsen. Det er altså embedsmænd ansat i Patient<br />
Ombuddet, der træffer <strong>af</strong>gørelsen. Nu er det de færreste<br />
sager, der handler om det, langt de fleste sager<br />
handler om klage over den behandling man har modtaget.<br />
Nu stilles patienten i et valg. Hvis man har en behand-<br />
22 LPD · avisen · TEMADAGE PÅ CHRISTIANSBORG<br />
lingsklage, det kan være en patient, der klager over, at den<br />
medicin man har fået var man utilfreds med, det kan være<br />
at man mener at den operation man havde været ude for,<br />
at den ikke var udført rigtigt. Hvis det er det, man vil klage<br />
over, så skal man nu vælge om man ønsker sagen færdigbehandlet<br />
i Patient Ombuddet eller om man ønsker sagen<br />
forelagt et disciplinærnævn. Man skal altså vælge om man<br />
vil have et evt udfald <strong>af</strong> sagen, der går på at et sygehus<br />
kritiseres for behandlingen, fordi den samlede behandling<br />
samlet set lå under en acceptabel norm, eller om det man<br />
går efter er konkret eller flere konkrete navngivne sundhedspersoner,<br />
der skal have kritik. I kan godt høre, at disciplinærnævnet<br />
jo i virkeligheden er det nuværende patientklagenævn,<br />
bare med et andet navn, men så bliver<br />
der altså den mulighed, at man som patient kan vælge,<br />
om man vil have det <strong>af</strong>gjort i skal vi sige hierarkisk embedsmandssystem<br />
eller om man vil have det til en nævnsbehandling.<br />
Nævnet betjenes <strong>af</strong> Ombuddet. Ombuddet<br />
får altså rollen her som enten selv at <strong>af</strong>gøre sagerne eller at<br />
foreslå et disciplinærnævn, hvad <strong>af</strong>gørelsen kunne gå ud<br />
på, men hvor <strong>af</strong>gørelsen ligger i disciplinærnævnet. Jeg<br />
tror godt, at I kan forestille jer, at det vil kræve nogle pædagogiske<br />
evner at få klaret den proces, på det tidspunkt<br />
man vil stå her. Det vil i hvert fald stille ganske betydelige<br />
krav til den nye institutionsevne til at møde klageren på<br />
det rigtige niveau, jvf alt om respekt vi har h<strong>af</strong>t før og det<br />
vil kræve ganske meget vil jeg sige <strong>af</strong> patienten selv, at forstå<br />
konsekvensen <strong>af</strong> om man vælger det ene eller det andet.<br />
For der er nemlig konsekvenser. Hvis man vælger, at<br />
man siger at Patient Ombuddet skal <strong>af</strong>gøre sagen, den<br />
skal ikke i disciplinærnævnet så kunne det jo godt være, at<br />
når <strong>af</strong>gørelsen så foreligger at man så alligevel gerne vil<br />
have den behandlet i disciplinærnævnet, spørgsmålet er<br />
så: kan man det? Og det kan man kun hvis Patient Ombuddet<br />
har udtalt kritik <strong>af</strong> den behandling man har fået. Hvis<br />
Patient Ombuddet siger, at den behandling patienten fik<br />
på X-købing hospital den var kritisabel, i så fald kan man<br />
som patient sige, jamen så vil jeg også have behandlet sagen<br />
ovre i disciplinærnævnet sådan at de ansvarlige sundhedspersoner<br />
kan få kritik, men hvad nu hvis patienten<br />
har valgt at sige, at jeg starter sagen i disciplinærnævnet,<br />
kan man så, når man har disciplinærnævnets <strong>af</strong>gørelse få<br />
Patient Ombuddet til at kigge på den også, og der er svaret<br />
nej, som lovforslaget ligger. Det kan man ikke. Hvis<br />
man har valgt disciplinær nævnet, så er det den endelige<br />
<strong>af</strong>gørelse. Jeg kan godt forstå, at mange politikere har<br />
sagt, at det er et indviklet lovforslag, håber I kan følge de<br />
der pile op og ned. Der kommer selvfølgelig flere på. Der<br />
kommer nemlig et psykiatrisk ankenævn, en ny institution,<br />
som ikke har eksisteret før. De sager der bliver <strong>af</strong>gjort i<br />
de lokale psykiatriske patientklagenævn, de har jo hidtil,<br />
når det var tvangsbehandling kunne ankes til Sundhedsvæsenets<br />
patientklagenævn, de skal i fremtiden ankes til<br />
et særligt ankenævn, det psykiatriske ankenævn, så der<br />
bliver ændringer i psykiatriloven lige præcis om det og så<br />
sekretariatsbetjener ombuddet naturligvis også Patient<br />
Skade Anke Nævnet.
Lad os prøve lige at se overskriften her: utilsigtede hændelser<br />
– læring. Tankesættet er, at nu er der skabt en ramme<br />
om alle klager. Det er simpelthen alle klager – stort set – indenfor<br />
sundhedsvæsenet, der nu ligger inde i samme hat<br />
og tankesættet er, at nu skal man så udnytte den viden,<br />
der ligger i den samlede institution sådan så man både<br />
kan se på erstatningssager, ankesager og disciplinær sager<br />
og ikke disciplinærsager, det hele kan man se under et, og<br />
så uddrage læring <strong>af</strong> det og stille det til rådighed for sundhedsvæsenet.<br />
Det er tankesættet og der er nogle ganske<br />
få ændringer i disciplinær nævnet som har betydning for<br />
holdningen til psykiatri og mennesker faktisk, fordi man<br />
ændrer sammensætningen <strong>af</strong> disciplinær nævnet i forhold<br />
til i dag. I dag består patientklagenævnet <strong>af</strong> en dommer<br />
som formand og det skal også fortsætte i det nye, disciplinærnævnet,<br />
så sidder der i dage 2 sundhedspersoner,<br />
nemlig hvis det er læger der er klaget over, så sidder der 2<br />
læger, er det jordemødre, der er klaget over, så sidder der<br />
2 jordemødre. Det bevares i det nye system, men så kommer<br />
ændringen, nemlig at man øger antallet <strong>af</strong> patientrepræsentanter<br />
fra 1 til 2. Tankegangen har været at – som<br />
det ser ud i dag – med kun 1 patientrepræsentant, der har<br />
patienter kunnet føle sig underrepræsenteret, når man sad<br />
overfor 2 læger, så derfor har man i lovforslaget sagt at for<br />
at sikre tillid til de <strong>af</strong>gørelser der træffes i disciplinærnævnet,<br />
der sørger vi for at patienterne får 2 repræsentanter<br />
og de repræsentanter i disciplinærnævnet skal udpeges <strong>af</strong><br />
Dansk Handicap Organisation og skal udpeges <strong>af</strong> Forbruger<br />
Rådet og så, som noget nyt <strong>af</strong> Danske Patienter, som<br />
er en paraplyorganisation for en lang række store patientforeninger.<br />
Så den ændring er der i disciplinærnævnet.<br />
Så er der en anden ændring – når vi kigger på klagerne i<br />
psykiatrien – og dem kender I de her veje. Det nye ligger<br />
så her, som jeg har omtalt, at i fremtiden skal ankesager<br />
vedrørende tvangsbehandling ikke stiles længere til sundhedsvæsenets<br />
patientklagenævn, for det vil være nedlagt,<br />
men derimod til det psykiatriske ankenævn ved Patient<br />
Ombuddet. Og for det ankenævn bliver der 2 ændringer.<br />
Den ene er, at der etableres en klagefrist – hidtil har der<br />
ikke været nogen speciel klagefrist ved ankesager til patientklagenævnet<br />
– nu kommer der en til det psykiatriske<br />
ankenævn ved Patient Ombuddet. Og for det ankenævn<br />
bliver der 2 ændringer. Den ene er at der etableres den<br />
nævnte klagefrist – hidtil har der ikke været nogen speciel<br />
klagefrist ved ankesager til patientklagenævnet – nu kommer<br />
der en 3 måneders frist, dvs, at der skal reageres på<br />
en <strong>af</strong>gørelse fra det lokale psykiatriske patientklagenævn<br />
indenfor 3 mdr. Den 3 mdr.s frist den er hentet fra forsikringssystemet,<br />
hvor der er en tilsvarende frist for en anke<br />
over Patientforsikringens <strong>af</strong>gørelser til Patient Skade Anke<br />
Nævnet. Og så bliver der også her en anden sammensætning,<br />
igen vil man her lave det sådan at der er 2 patienter<br />
og 2 læger og samtidigt vil man stille krav om hvilke læger<br />
det er, der skal sidde i dette psykiatriske ankenævn. Det<br />
skal være læger med en specialuddannelse i psykiatri.<br />
Se det her, det var min meget meget hurtige gennemgang<br />
<strong>af</strong> det nye klagesystem, og det befinder sig som sagt i øjeblikket<br />
i Sundhedsudvalget, og der er stillet et par og tyve<br />
spørgsmål og hvis man kigger på, hvad der er blevet stillet<br />
spørgsmål til, så kan man se, at der er i hvert fald 2 ting,<br />
der synes at påkalde sig særlig interesse. Det ene det er<br />
tandsystemet, dette med at de privatpraktiserende tandlæger<br />
har deres helt eget klagesystem, det synes at have<br />
politikernes interesse. Det andet er den del <strong>af</strong> forslaget<br />
som handler om at Patient Ombuddet – hvis patienten ønsker<br />
det – kan træffe <strong>af</strong>gørelser i klagesager over behandling<br />
uden en nævnsbehandling, altså uden at der deltager<br />
patient repræsentanter og/eller sundhedspersoner. Den<br />
del <strong>af</strong> det – kan man se – har også Sundhedsudvalgets interesse.<br />
Men det er alt for tidligt nu – i hvert fald for mig<br />
som embedsmand – at give et bud på, hvad det hele ender<br />
med.<br />
Planen er at dette lovforslag skal være færdigbehandlet inden<br />
udgangen <strong>af</strong> maj, og træde i kr<strong>af</strong>t den 1. januar 2011.<br />
Så det er tæt på, der er ikke lang tid til, indenfor en måned<br />
ved vi om det jeg har stået og fortalt her, om det så også<br />
bliver til noget og om det bliver til noget i den skikkelse<br />
jeg har beskrevet.<br />
Ole: Tak til Peter. Der er tid til 2-3 korte spørgsmål inden vi<br />
slutter <strong>af</strong>, og det skal være korte spørgsmål. Jeg bremser jer,<br />
hvis det bliver sådan nogle lange indlæg, så – men korte<br />
spørgsmål – til en jungle som det bliver spændende at blive<br />
ledt rundt i på et tidspunkt.<br />
Spørgsmål fra salen – kan ikke høres (pos.1.20.00)<br />
Ja, jeg tror også vi skal finde ud <strong>af</strong> det nye klagesystem<br />
også. Det jeg synes vi mangler i dag, og det jeg synes vi<br />
kommer til at mangle også ved det nye klagesystem, det<br />
er, at jeg synes jo at de <strong>af</strong>gørelser du træffer inde ved dig,<br />
de danner jo præcedens for den hverdag der sker videre<br />
ude i <strong>af</strong>delingerne. Så er det jeg ikke rigtigt lige ser, hvordan<br />
kommer du med den information til <strong>af</strong>delingerne,<br />
hvordan kommer du med den information til os, hvordan<br />
ved vi, hvad det er for nogle fantastiske <strong>af</strong>gørelser du træffer<br />
inde på dit store kontor nu, og dit endnu større kontor<br />
om lidt?<br />
Svar: Det kan jeg give et meget kort svar på. Udover alt<br />
det det sker i dag, og der sker jo rigtig rigtig meget, der<br />
offentliggøres ca. 20 <strong>af</strong>gørelser i fuld tekste anonymiseret<br />
hver evig eneste måned, der bliver lavet praksissammenfatninger,<br />
nyhedsbreve, årsberetninger og hvad ved jeg,<br />
men udover det er det tanken, at der skal ske meget mere.<br />
Det nye system har altså bygget ind i sig, at man skal være<br />
mere aktiv end man har været hid til. Det må for mig at se<br />
betyde, at der bliver et krav om, at man kan lave aktiviteter,<br />
der næsten er fuldstændig identiske med dem man kan se<br />
i den private patientsikkerhedsorganisation, som de laver<br />
meget dygtigt i øvrigt, men vil være noget med konference<strong>af</strong>holdelse,<br />
det vil være noget med læringssæt, der udar-<br />
TEMADAGE PÅ CHRISTIANSBORG · 23 LPD · avisen
ejdes, der udarbejdes læringssæt, det vil være noget med<br />
at man holder væsentlig flere oplæg end vi hidtil har gjort.<br />
Vi holder i øjeblikket sådan 20-30 oplæg om året inden for<br />
patientklagenævnets side, vi kommer til at holde mange<br />
mange flere i den nye organisation, så man kan sige, at det<br />
er noget, der skal udarbejdes fra starten <strong>af</strong>, men det eneste<br />
der er sikkert, det er, at det skal være mere end i dag.<br />
Spørgsmål: Husk lige at sige jeres navn, så vi kan få det<br />
med.<br />
Ja, det sagde jeg også, men jeg vil gerne gentage det: Marguerite<br />
Vitt: hvilken personkreds har deltaget i forarbejdet<br />
til lovforslaget.<br />
Svar: det er et lovforslag, som er udarbejdet nu i det ministerium,<br />
der hedder Indenrigs- og Sundhedsministeriet<br />
og der var etableret en referencegruppe, hvor der var repræsentation<br />
fra de store faglige organisationer og fra patientorganisationerne.<br />
De fik lejlighed til at ytre sig over de<br />
forskellige udkast til lovforslag, som ministeriet producerede<br />
og så sluttede det. Det var ikke et egentlig udvalgsarbejde,<br />
men det var et forum, hvor man fik lejlighed til<br />
at give sin mening til kende. Det var så op til ministeriet<br />
selv, naturligvis, at drage de konklusioner man ville. En <strong>af</strong><br />
de ting jeg godt kan sige her, der blev ændret som led i<br />
det arbejde i reference gruppen var, at der blev indført en<br />
dialog proces – det lå der ikke i de oprindelige forslag, men<br />
det blev indført efter stærkt ønske både fra Lægeforening<br />
og fra Forbrugerråd og Handicap organisationen.<br />
Spørgsmål: Katrine Kleist: nu spørger jeg om – <strong>af</strong> ren uvidenhed,<br />
idet jeg – men, hvornår er det den enkelte patient<br />
kan fremkomme med klager som har tænkt over hvilken<br />
behandling vedkommende har fået, hvor langt tilbage<br />
rækker nævnet inden man går hen og beder om at få lavet<br />
en klage?<br />
Svar: Hvis jeg forstår dig rigtigt, så spørger du om, hvor<br />
lang tid må der gå fra det tidspunkt, hvor man fik den dårlige<br />
behandling til man klager. De regler bliver ikke lavet<br />
om, der kommer til fortsat at gælde 2 frister, den ene er en<br />
frist der er på 2 år fra det tidspunkt hvor man som patient<br />
vidste, eller burde vide, at der var noget at klage over, og<br />
så er der en helt absolut frist på 5 år. Hvis der er gået mere<br />
end 5 år,så er det for sent. De frister bliver opretholdt.<br />
Ole: Et sidste hurtigt spørgsmål.<br />
Spørgsmål: Unavngivet. Ja, det er meget godt. Jeg vil blot<br />
spørge om disse ting ligger tæt under en sundhedsminister<br />
eller det er fjernet fra sundhedsministeren over til en<br />
justitsminister eller ligger det et helt tredje sted?<br />
Svar: Det ligger formelt under Indenrigs- og Sundhedsministeriet,<br />
men fuldstændig som det nuværende patientklagenævn<br />
står der udtrykkeligt i lovforslaget, at institutionen<br />
er u<strong>af</strong>hængig <strong>af</strong> ordre om, hvordan man skal be-<br />
24 LPD · avisen · TEMADAGE PÅ CHRISTIANSBORG<br />
handle sager, endsige hvad de skal gå ud på, så det bliver<br />
altså en statsinstitution under Indenrigs- og Sundhedsministeriet,<br />
men med en u<strong>af</strong>hængig status.<br />
Ole: Kort, det skal være kort.<br />
Spørgsmål: Ja – Katrine Woel – jeg vil bare lige spørge om,<br />
hvis man nu gerne vil klage – du startede med i starten at<br />
stille sådan en masse punkter op – hvis man nu gerne vil<br />
klage over det hele på en gang, hvad gør man så, for man<br />
kan jo ikke klage 5 steder. Og så en anden ting, de der klagefrister,<br />
hvis man er syg i for eksempelvis de der 3 mdr. eller,<br />
holder klagefristerne så stadigvæk, eller kan man være<br />
sygemeldt fra dem, hvis man kan sige det på den måde.<br />
Svar: jeg kan tage det sidste først. Der er en hjemmel til<br />
i særlige tilfælde at se bort fra 3 mdr.s fristen, det er der<br />
hjemmel til. Det er der derimod ikke på de frister jeg omtalte<br />
før, de 2 år og de 5 år, der er ingen mulighed for at<br />
bortse fra dem. Hvad var dit første spørgsmål?<br />
Ja, at man vil klage over det hele. Jamen jeg vil sige, at<br />
det bliver lidt nemmere nu, fordi nu er der nogle <strong>af</strong> tingene<br />
der tidligere skulle til regionerne, der nu skal gå til<br />
den statslige klageinstans, nemlig Patient Ombuddet, så<br />
på den måde bliver det en anelse nemmere, men ellers<br />
må man sige det er – hvis den indgives til Patient Ombuddet,<br />
klagen – så er det Patient Ombuddets forpligtigelse <strong>af</strong><br />
sikre at den så også bliver sendt alle de andre steder hen,<br />
alle de andre steder, ligesom det er på patientkontorerne i<br />
dag hvis klagen indgives der, så skal patientkontoret finde<br />
ud <strong>af</strong>, jamen hvor skal den hen og ofte vil det være sådan,<br />
at en klage både er en behandlings klage og så et ønske<br />
om erstatning og det er klart nok, at der skal både patientkontoret<br />
og Patient Ombuddet sørge for, at de kommer de<br />
rigtige steder hen.<br />
Ole: Ja – tak til Peter Bak Mortensen – vi kunne have brugt,<br />
– du skal ikke løbe endnu Peter, vi kunne jo have brugt hele<br />
dagen til at få en indføring i hvordan vi formodede det kommende<br />
klagesystem vil blive, men det skal vi nok holde kurser<br />
og temadage om, det bliver bestemt ikke nemmere, jeg kan<br />
kun håbe på, at vejlederne, patientvejlederne på de somatiske<br />
sygehuse også bliver uddannet til at kunne vejlede de<br />
somatiske patienter som sådan, så må vi håbe på, at vi kan<br />
klare vores egen verden, men tak fordi du ville <strong>af</strong>se tid her i<br />
Store Bededagen og lidt også til dig til resten <strong>af</strong> Bededagen<br />
her.
TEMA·DAGE<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
TEMADAGE PÅ CHRISTIANSBORG · · 25 LPD · · avisen
TEMA·DAGE<br />
<br />
26 LPD · avisen · TEMADAGE PÅ CHRISTIANSBORG
TEMA·DAGE<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
TEMADAGE PÅ CHRISTIANSBORG · 27 LPD · avisen
TEMA·DAGE<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
28 LPD · avisen · TEMADAGE PÅ CHRISTIANSBORG
TEMA·DAGE<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
TEMADAGE PÅ CHRISTIANSBORG · 29 LPD · avisen
Ja, den sidste taler, som vi skal have på talerstolen inden<br />
vi skal over på den anden side i snapstinget til vores<br />
frokost er overlæge Lykke Petersen, som mange <strong>af</strong><br />
os heldigvis kender fra mange gode kurser og Lykke vil<br />
komme og give sit bud på tingene og måske løfte en flig<br />
<strong>af</strong>, hvordan hendes undersøgelser netop omkring hvorfor<br />
kurven <strong>af</strong> psykisk syge, der begår kriminalitet er så<br />
stigende, som den har været igennem mange år. Lykke,<br />
kom op, talerstolen er din, velkommen til.<br />
Overlæge<br />
Lykke Petersen<br />
Ole: Vil du have, at de skal rejse sig op og gøre morgen<br />
gymnastik nu? Ja, I skal rejse jer op til morgen gymnastik,<br />
så I ikke falder i søvn, siger Lykke.<br />
Så pas på med at lave armbevægelser.<br />
Nu skal I ikke lave alt for voldsomme bevægelse, det betyder<br />
bare, at I kan spise så meget mere, når I kommer over<br />
på den anden side, jo.<br />
Men frokostpausen er lagt i Lykkes hænder, for det betyder,<br />
når der er spørgsmål – så, <strong>af</strong>hængig <strong>af</strong> hvor mange<br />
spørgsmål – <strong>af</strong>hænger frokostpausens længde <strong>af</strong> længden<br />
på Lykkes indlæg. Værsgo til Lykke.<br />
Lykke: Ja, jeg har jo altid stået og fistret med sådan et power<br />
point show og så har der som regel ikke været teknik<br />
til det. Denne gang så tænkte jeg, at nu skal jeg ikke stå og<br />
vise billeder, nu vil jeg holde en tale, og den bliver lang og<br />
trang og tung.<br />
Jeg har lige noteret nogle ting ned. Jeg skal først beklage<br />
mit helbred det er ikke godt, så jeg er lidt på antibiotika<br />
og lidt Kodimagnyl’er, men det gør også, hvis jeg bliver<br />
for hidsig – det kunne være overfor sundhedsvæsenets<br />
patientklagenævn, at så er det pga. feberfantasier, og jeg<br />
kom til at tænke på at for nogle år siden gik jeg sådan og<br />
havde feber – jeg plejer ellers ikke at være syge – jeg gik<br />
så op hos en praktiserende læge, det var en vikar og han<br />
slog sig på lårene <strong>af</strong> grin over de der 39 grader jeg havde,<br />
fordi: gud, kan læger også blive syge, og så psykiatere, og<br />
så lavede han en øreskylning og det har jeg faktisk aldrig<br />
glemt, fordi det viser også lidt om kollegernes holdning<br />
til psykiatere, og det er jo lidt trist. Jeg har noteret nogle<br />
andre – bare for at være sikker på, at jeg husker at sige det<br />
– og det er, at bæltefiksering, vi vil gerne have bælterne<br />
væk og vi har jo for mange år siden på Bispebjergs psy-<br />
30 LPD · avisen · TEMADAGE PÅ CHRISTIANSBORG<br />
kiatriske <strong>af</strong>deling, nu Psykiatrisk Center København, der<br />
er vi jo kommet med et færdigt forslag til, hvordan vi får<br />
bælterne fjernet. Der er et grydeklart projekt, men det er<br />
aldrig kommet så langt i systemet, fordi det vil blive meget<br />
meget dyrt. Så har jeg oplevet her for nylig noget nyt,<br />
nemlig at komme til at udskrive en patient med <strong>af</strong>tale om,<br />
at patienten ikke skulle tage medicin, og det har givet stof<br />
til eftertanke, fordi jeg tror, at jeg er blevet for gammel til<br />
at være i psykiatrien, jeg er blevet sådan slap og svag efter<br />
25 år med megen tvang, når jeg pludselig kan komme til<br />
at udskrive en patient med <strong>af</strong>tale om, at han ikke skal tage<br />
medicin, men prøve at henvende sig, når han bliver dårlig,<br />
så vi kan jo godt flytte vores holdninger undervejs. Men<br />
jeg kommer fra Psykiatrisk Center København, som er en<br />
sammenlægning <strong>af</strong> Psykiatrisk Center Bispebjerg og Psykiatrisk<br />
Center Rigshospitalet. Det er dem på Rigshospitalet,<br />
der er mest kede <strong>af</strong> den sammenlægning, fordi de nu er<br />
kommet ud til »pleps« – det er ikke patienterne, men det<br />
er lægerne, fordi der har tydeligvis været en rangordning i<br />
Danmark, nemlig at Rigshospitalet det har været det fineste<br />
og det gælder også hvad angår psykiatrien.<br />
Jeg er blevet sat til at tale om kriminelle psykisk syge, og<br />
det har jeg sådan set været de sidste mange gange på de<br />
her – og jeg når faktisk aldrig til at tale om det – jeg har<br />
noteret lidt ned om det, men jeg tænkte, at det her var en<br />
enestående chance til at lufte mine egne holdninger til<br />
psykiatrien og ikke mindst til klagesystemet, og det synes<br />
jeg godt, at jeg kan tillade mig – fordi jeg har været, som<br />
jeg siger omring 25 år primært på lukkede <strong>af</strong>snit, og man<br />
må jo spørge sig selv, hvorfor man kan lide at være sådan<br />
et sted, og det kan man komme med mange teorier om.<br />
Jeg har været ude og snuse til distriktspsykiatrien og har<br />
været på åbent <strong>af</strong>snit, men det er nu bedst på lukkede,<br />
men det er så også der at de fleste lukkede ting, hvis man<br />
kan sige det sådan, foregår. Mit budskab i dag, og jeg vil<br />
prøve at gentage det mange gange, det vil være åbenhed<br />
– jeg mener, vi skal åbne døren og vi skal have pressen på<br />
banen og det er den eneste vej frem for at komme den<br />
der stigmatisering, at få den væk og jeg tror, at vi egentlig<br />
selv har været værst til at holde dørene meget lukkede, og<br />
her taler jeg om os behandlere, fordi vi har så travlt med at<br />
beskytte patienterne, men når jeg tænker på de patienter<br />
som jeg har kendt igennem årene, så behøver de egentlig<br />
ikke som sådan en beskyttelse. Mange <strong>af</strong> dem er meget<br />
håndfaste og velformulerede, men det er os, der passer på<br />
dem. Men jeg vil godt – jeg har 12 sider, de er ikke så lange<br />
vel, men lidt er der. Jeg vil godt sige lidt om de kriminelle<br />
psykisk syge for det er jo dem, der er så meget fokus på, og<br />
jeg har også selv interesseret mig meget for retspsykiatri<br />
igennem årene. Jeg har siddet med i den såkaldte Havari-<br />
Kommission – det var den lov, der blev vedtaget <strong>af</strong> folketinget,<br />
hvor man skulle kigge på psykisk syge, der begår<br />
svær farlig kriminalitet og de 2 udvalg, der et østudvalg og<br />
et vestudvalg, de <strong>af</strong>slutter nu deres arbejde og det har jo<br />
været rystende læsning må jeg sige, set med en psykiaters<br />
øjne. Det, der har ligget i loven er, at man har fået indblik i
alle sager, altså man har ikke kunnet undslå sig at give indsigt,<br />
så vi har jo fået også mailkorrespondancer – det kan<br />
man lære meget <strong>af</strong> vil jeg sige, hvordan man udtrykker sig<br />
på mail, når man er på en offentlig arbejdsplads, fordi der<br />
er der både ferieminder og jeg ved ikke hvad blandet ind<br />
i, hvordan det ellers går med vores klient som det hedder.<br />
Men jeg synes sådan, at det helt overordnede er, at mange<br />
gør et kæmpe arbejde, det gør man i kriminalforsorgen,<br />
det gør man i kommunerne og det gør man – tro det eller<br />
ej, det gør man faktisk også på de psykiatriske <strong>af</strong>delinger,<br />
men der er ikke rigtig nogen kobling mellem de 3 linier,<br />
man får ikke samarbejdet og der er da også kommet et udspil<br />
fra Sundhedsstyrelsen nu, hvordan skal man forvalte<br />
disse behandlingsdomme, og det ligger nu til høring. Man<br />
prøver at lægge et ansvar ud, fordi det går jo rivende galt<br />
mange gange. Så har jeg selv været involveret i et projekt,<br />
en undersøgelse inde på Justitsministeriets undersøgelsesklinik,<br />
den såkaldte paragr<strong>af</strong> 16 undersøgelse, hvor vi<br />
har gennemgået sådan 700 journaler, altså patienter som<br />
fik en dom til behandling, fordi de blev erklæret sindssyge<br />
eller næsen tæt på overvejende sandsynlig sindssyge, som<br />
det hedder eller mentalt retarderede. Der er ikke så mange<br />
overraskelser, men der vil komme nogle tal inden så<br />
længe, men noget <strong>af</strong> det jeg kan fremhæve er, at næsten<br />
<strong>80</strong>% <strong>af</strong> alle de her patienter, alle disse »sager« – nogle er<br />
blevet mental observeret flere gange, de har modtaget<br />
psykiatrisk behandling op til den kriminelle handling, så<br />
man kan sige at systemet svigter. Jeg synes det er et vigtigt<br />
fokus område, hvorfor rette blikket så meget på de<br />
retslige patienter, der er jo altid nogle dramatiske sager,<br />
som udløser penge til retspsykiatrien, men vi burde jo<br />
gøre en indsats for de patienter vi har inde, for at undgå<br />
at de blev retslige.<br />
Nu vil jeg tale lidt om lovgivning – det er ikke fordi der<br />
kommer så mange nye love, altså da vi havde Christian<br />
den V’s lov fra 1683, som egentlig har kørt udmærket frem<br />
til sindssyge loven kom i 38 og den kom jo, fordi der var<br />
uro på Kommunehospitalet, hvor Knud Pontoppidan måtte<br />
gå fra sin stilling, den magtfulde psykiater og han skrev<br />
en bog om det, der hedder »6. <strong>af</strong>delings jammersminde«<br />
og det er en blændende bog, som lige så godt kunne<br />
være skrevet i dag. Så kom der nogle ubehagelige sager i<br />
Middelfart og det førte direkte til den reviderede lov, psykiatriloven<br />
som kom i 1989 og siden har der jo været mange<br />
reguleringer. Nu er lovforslag nr. 128 jo lige blevet vedtaget<br />
om tvungen opfølgning, det vi kalder ambulant<br />
tvang. Jeg vil gerne sige, at det er jeg ikke tilhænger <strong>af</strong> og<br />
det har jeg ikke været, og jeg synes – jeg kan undre mig i<br />
den grad – og de kriterier man har stillet op for overhovedet<br />
at kunne komme i betragtning for tvungen opfølgning,<br />
de er nærmest umulige at komme til at opfylde, man<br />
skal være indlagt 3 gange indenfor, tvangsindlagt 3 gange<br />
indenfor 3 år. Den aktuelle indlæggelse skal være en<br />
tvangsindlæggelse eller tvangstilbageholdelse, man skal<br />
have undladt at følge en koordinationsplan eller udskrivnings<strong>af</strong>tale,<br />
og hvad er det sidste – man skal have undladt<br />
at følge en behandling i opsøgende psykiatri team, står<br />
der vist, indenfor det sidste halve år op til indlæggelsen.<br />
Og hvad er et opsøgende psykiatri team, et OP team, dvs<br />
vores bo centre hvor efter min mening alt alt for dårlige<br />
patienter bor, de falder udenfor, fordi de bliver som oftest<br />
fulgt i deres opsøgende team <strong>af</strong> distriktspsykiatrien, så de<br />
er ikke med. Patienter med dom til psykiatrisk behandling<br />
er heller ikke med, og de er jo ligestillede, når de bliver<br />
indlagt. De er jo ligestillede, dem kan vi jo ikke bare behandle<br />
med medicin. Det er der mange der tror, når man<br />
har dom til behandling, så skal man behandles, men det<br />
bliver man jo ikke umiddelbart ved, at man er sidestillet<br />
med andre patienter, når man bliver indlagt i henhold til<br />
dom. Det kunne jeg tale flere timer om, fordi vi har h<strong>af</strong>t<br />
mange alt alt for lange indlæggelser, hvor vi ikke er kommet<br />
i gang med en behandling, og hvor patienten spilder<br />
sin tid ved at gå på lukket <strong>af</strong>deling. Der er ingen, der synes,<br />
at det er behageligt at være på en lukket <strong>af</strong>deling, og<br />
vi ved fra undersøgelser, at man mister – altså der er funktionstab,<br />
man kan ikke så meget når man kommer ud,<br />
som man kunne, da man kom ind, sådan er det. Det der er<br />
problemet er, altså mod behandlingen, nu er jeg ved at<br />
nærme mig lidt forsigtigt, men måske vil jeg alligevel<br />
springe lidt hurtigt over det, det er hvordan det med<br />
tvangsbehandling som er så omdiskuteret, og når jeg siger,<br />
at vi skal fokusere på de ikke retslige, så mener jeg, at<br />
vi skal da se og få patienterne behandlet, hvis man tvangsindlægger<br />
en person eller indlægger en person i henhold<br />
til dom, det er noget <strong>af</strong> det værste, man kan komme ud for<br />
– spørg patienterne, det er det mest voldsomme indgreb,<br />
det er at blive frihedsberøvet. Så er det fuldstændig absurd<br />
at juridiske spidsfindigheder – det vil jeg kalde det –<br />
gør, at man ikke kan komme igennem med en behandling,<br />
og jeg tør ikke udskrive patienter, der har dom til<br />
psykiatrisk behandling fx for vold, hvis de er svært psykotiske,<br />
fordi så vil man jo straks komme på forsiden <strong>af</strong> Ekstra<br />
Bladet, hvor man skrev: psykisk syg kriminel udskrevet<br />
ubehandlet, ikke. Dvs, at vi har patienterne indlagt i månedsvis,<br />
hvor de går ubehandlet. Det er spild <strong>af</strong> ressourcer,<br />
primært spild <strong>af</strong> patientens tid og de fleste patienter<br />
siger det selv. Så hvad er det – hvordan bærer man sig<br />
egentlig ad med sådan en tvangsbehandling, ja det er der<br />
ingen der ved. Der blev stillet et spørgsmål lige før, hvordan<br />
kommer det ud til os alle sammen, altså facitlisten,<br />
det er jo <strong>af</strong>gørelsen i Sundhedsvæsnets patientklagenævn.<br />
Ja dem skal man jo kende og man kan jo gå på nettet<br />
og finde <strong>af</strong>gørelserne, men det bedste er sådan set at<br />
være ansat på en lukket psykiatrisk <strong>af</strong>deling, og efter nogle<br />
år så finder man ud <strong>af</strong> hvordan det er og så følger man<br />
med og den stramning, der er kommet, det er jo sådan<br />
udtalt juridisk stramning om dokumentation i journal, det<br />
skal være dokumenteret elektronisk, det må kun være et<br />
præparat patienten motiveres for, dosis skal nævnet gudhjælpemig<br />
også gå ind i – er det rimeligt? Nej det er det<br />
ikke, fordi det tjener ikke patientens tarv og jeg synes, det<br />
har fået sådan helt groteske dimensioner, og det er jo det<br />
jeg kalder skabspsykiatri, når juristerne går ind og blander<br />
TEMADAGE PÅ CHRISTIANSBORG · 31 LPD · avisen
sig for meget. Der skal være orden i dokumentationen,<br />
der skal være orden i tingene, men det er blevet for meget.<br />
Nu er der jo kommet et lovforslag, hvor der står max.<br />
3 dage skal patienterne motiveres for behandling og det<br />
er næsten ovre i den anden grøft, det er næsten for meget<br />
vil jeg sige, så i virkeligheden kan man snakke med patienten<br />
og spørge, vil du have medicin og så kan man<br />
træffe en beslutning efter et par timer – det jo heller ikke<br />
rimeligt altså. Man skal jo også have fået talt med patienten<br />
om hvad synes du, men der er altså en forestilling om,<br />
at vi vil påtvinge patienterne maksimal dosis, som noget<br />
de ikke ønsker. Hvis vi har patienter der siger, jamen jeg<br />
vil da gerne have et eller andet, jamen så prøver vi at give<br />
det, så den lov – det ved jeg ikke altså, den er jo, den ligger<br />
jo nu til 1. behandling og er gået i Sundheds Udvalget,<br />
og nu må vi se hvad det bliver til. Den ligger jo sammen<br />
med revurdering <strong>af</strong> – hvad hedder det – 48 timers<br />
revurdering <strong>af</strong> bælte, at man skal revurdere bæltefiksering<br />
hver uge, god ide og så ligger den sammen med den<br />
der oppegående fiksering, det er efter min mening en<br />
god ide, og hvis der er nogle, der mener noget andet, så<br />
skulle jeg til at sige, så tager de fejl. Så tror jeg, man skal<br />
tage på besøg oppe på Sikrings<strong>af</strong>delingen, men primært<br />
vil jeg sige, de lange indlæggelser tjener kun til yderligere<br />
stigmatisering <strong>af</strong> patienten. Og skal jeg så gøre mig klog<br />
på det – ja, det vil jeg sige, at jeg kan, når jeg nu har været<br />
25 år på lukket <strong>af</strong>deling og det er også derfor, at jeg har<br />
valgt bare at stå og bræge det her ud, fordi når jeg er færdig,<br />
så vil der ikke blive tid til spørgsmål, fordi så skal man<br />
spise. Vi har en masse patienter, som jeg kender vældig<br />
godt og man øger faktisk aggressions niveauet ved at gå<br />
og spørge dem: vil du gerne have det her medicin. Hold<br />
dog kæft, har du ikke fattet det, jeg skal ikke have medicin.<br />
Så skal vi bruge flere uger på at motivere dem, det er<br />
meget meget meget mærkeligt, og jeg har aldrig nogensinde<br />
oplevet velkendte patienter, som har været indlagt<br />
igen og igen, at jeg har kunnet motivere dem for behandling.<br />
Nu taler jeg om de velkendte patienter, hvor vi ved<br />
de ikke ønsker antipsykotisk medicin, så bruger vi så 3<br />
uger på at få dem i behandling og så kan vi da heldigvis<br />
udskrive dem efter et stykke tid, men nu var det egentlig<br />
det jeg ikke ville komme ind på, men der er sådan en politisk<br />
holdning til, at vi skal prøve at sammenligne psykiatrien<br />
med somatikken, og det synes jeg også er en god<br />
ide, og der er det jo interessant at se på den somatiske<br />
tvangsbehandling, dem har vi faktisk ret mange <strong>af</strong>, men<br />
det er jo tal, der delvist er ukendte for jer der sidder her,<br />
for der bliver ikke klaget over det. Jeg tror, at vi har hos os<br />
ude på Psykiatrisk Center København – altså der er mange<br />
tilsyn – der har vi nok 1-2 patienter ovre på de somatiske<br />
<strong>af</strong>delinger, som ugentlig – ugentligt – 1-2 gange ugentligt<br />
bliver tvangsindlagt og bliver tvangsbehandlet for<br />
deres fysiske lidelse. Jeg har været, igennem de mange år<br />
har jeg været med til, <strong>af</strong> hvad jeg ved, der været en klage<br />
ude på Bispebjerg og det var en patient der klagede over<br />
at han var blevet tvangsbehandlet for sin lungebetændelse,<br />
og det er jo interessant, fordi vi har mange sager –<br />
32 LPD · avisen · TEMADAGE PÅ CHRISTIANSBORG<br />
folk bliver frihedsberøvet, bliver tvangsbehandlet, og det<br />
er jo faktisk sådan at den beslutning der behøver man<br />
ikke have politiadvokaten på banen, man tvangsindlægger<br />
patienten, det bliver en ortopædkirurg fx og en psykiater,<br />
det kan være de 2 bagvagter, det behøver ikke at<br />
være overlæger, så kan de faktisk beslutte, at nu amputerer<br />
vi fru Jensens ben, der er ikke en jurist på banen og<br />
man sagde i sin tid, at det var ikke en fejl, nu er en fejl vel<br />
en fejl, men det sagde Peter Bak Mortensen, at det var det<br />
ikke og det er nok fordi at det skal gå stærkt fordi man<br />
betragter patienten som værende i en livstruende tilstand,<br />
men det er da underligt, at vi synes det er fuldstændig<br />
i orden at vi tvangsbehandler patienterne for<br />
deres fysiske sygdomme, men de psykiske sygdomme der<br />
skal de helst være indlagt på en lukket <strong>af</strong>deling månedsvis,<br />
og det er også interessant at patienterne ikke klager<br />
over at de bliver tvangsbehandlet for deres fysiske sygdom.<br />
Ja i det hele taget somatisk sygdom, det er jo noget der<br />
også har været fokus på, at vi forsømmer behandling <strong>af</strong><br />
fysisk sygdom hos vores patienter, vores patienter dør tidligere<br />
end andre, der er flere selvmord. Vi får forsømt at få<br />
dem undersøgt og det er jo også dårlig behandling, det<br />
er stigmatisering, vi ser det egentlig også i dagligdagen<br />
at hvis det er en patient, der har en psykiatrisk diagnose,<br />
som kommer ind ovre på den somatiske skadestue, nåh<br />
ja, så må vi hellere vippe vedkommende over til psykiaterne,<br />
stort set lige meget hvad patienten fejler og vi har<br />
set mange, som er blevet fejlvisiteret, som er endt hos os,<br />
hvor de har en svær fysisk lidelse.<br />
Ved vores årsmøde i Dansk Psykiatrisk Selskab, der kan jo<br />
faktisk – det er meget spændende – det er jo synd at der<br />
ikke er så mange andre med, der kan man se, at de her<br />
mærkelige psykiatere er samlet. Der er også nogle lægestuderende<br />
med, de har deres egen forening og det er<br />
fordi vi prøver at få dem til at søge inden for feltet, så de<br />
bliver inviteret hvert år, for det viser sig jo faktisk, at når vi<br />
har lægestuderende inde i et stykke tid, vi har et vagthold<br />
hos os <strong>af</strong> lægestuderende, så bliver de faktisk fanget ind<br />
i faget og synes det er spændende, men de har ligesom<br />
alle andre de fordomme mod både psykiatere og personalet<br />
på psykiatrisk <strong>af</strong>deling og de psykiatriske patienter,<br />
men der har man de lægelige direktører på banen og de<br />
spurgte hvad er egentlig det psykiatriske projekt, hvad er<br />
det egentlig vi vil, hvorfor er vi så »dårlige« til at reklamere<br />
for os selv, hvad er det der går galt. Der laves et 10-punkts<br />
program i Dansk Psykiatrisk Selskab og det er sådan noget<br />
med at vi vil gerne yde den bedste behandling for flest<br />
mulige borgere osv, altså måske på sin vis lidt indholdsløst,<br />
men altså som de igen sagde, der er selvmord og der<br />
er overdødelighed <strong>af</strong> fysiske sygdomme, der er mange, der<br />
kommer for tidligt på pension, vi får forsømt at få dem på<br />
fode igen patienterne, og så er der alle de retspsykiatriske<br />
patienter og det er den sidstnævnte gruppe, der trækker<br />
overskrifterne hvilket er fuldstændig vanvittigt. Jeg tror, at
mange mennesker faktisk ville være interesseret i at høre<br />
om, hvordan er der egentlig på en lukket <strong>af</strong>deling, og det<br />
har vi talt meget om ude hos os og som jeg har gentaget<br />
før, vi må åbne døren, vi har ikke brug for alle de der dramatiske<br />
historier Der var jo for nogle år siden en fantastisk<br />
god serie ude fra Sct. Hans Hospital – det var så fra retspsykiatrisk<br />
<strong>af</strong>deling og så har der været en fuldstændig<br />
blændende udsendelse som hedder »sindssyg farlig« om<br />
en patient som jo tog nogle gidsler i et tog, og han har<br />
filmet sig selv i sine dårlige faser og det er jo fint, når patienterne<br />
selv står frem. Den er blændende, men ellers har<br />
der jo ikke været meget igennem årene, hvor vi får vist,<br />
hvad det her handler om. Det, de også sagde, de lægelige<br />
direktører, det var at man jo nu – det der med den fysiske<br />
problematik taget i betragtning, der tænker man fx på i<br />
Slagelse <strong>af</strong> alle vegne – I kan høre jeg kommer ude fra de<br />
kanter, ikke – Slagelse, det har vi da altid betragtet som et<br />
sådan lidt mærkeligt sted ikke, men der vælger man noget<br />
så morderne, som at have en fælles indgangsdør og dvs, at<br />
for det første så kan psykiaterne gå op og ned <strong>af</strong> somatikkerne,<br />
måske finde ud <strong>af</strong>, at de er ikke så tossede, måske,<br />
og så kan patienterne også nemmere blive undersøgt for<br />
deres fysiske lidelser. Det skal ikke være en stor skadestue,<br />
men en fælles indgangsdør. Det synes jeg lyder som en<br />
rigtig god ide.<br />
Her til sidst – sådan da – side 8 ud <strong>af</strong> 12, så vil jeg tale lidt<br />
om en undersøgelse, der blev lavet i Dansk Sygehus Institut<br />
i 2007. Hvordan skal vi rekruttere studerende? Da interviewede<br />
man jo de studerende og nu har jeg skrevet ned<br />
her: studerendes syn på psykiatere, står der her i 2007,<br />
småkikset person der går rundt i sin egen verden og ser<br />
besynderlig ud, er kikset klædt, har fodformet fodtøj og er<br />
halv eksentrisk. En tidligere undersøgte viste: psykiatere<br />
det er sådan nogle med æg i skægget, hængerøv i fløjlsbukser,<br />
kiksede sko og fjernt blik bag de småkiksede briller.<br />
Så det der ord: kikset, der er sådan lidt underligt. Jeg<br />
kom til at tænke på det forleden da jeg mødte en patient,<br />
en skizofren kvinde, som jeg ikke har set i nogle år, men jeg<br />
har i øvrigt kendt hende i mange år og hun har sådan et<br />
meget godt udtryk »Hej Lykke, nej sidder du her endnu,<br />
hallo, kan du ikke finde på andet at lave, hallo altså, åh skal<br />
du ikke snart have nogle nye sko« – og det gjorde jo, at jeg<br />
lige måtte hjem og tænke lidt over det, men jeg tænkte<br />
også på, har jeg alligevel været for længe i feltet, men hvad<br />
angår de interview 2007, Dagens Medicin har h<strong>af</strong>t et par<br />
undersøgelser – det er det her blad, der kommer en gang<br />
om ugen – der spurgte personalet studerende om hvad de<br />
synes, hvem vil du helst – der var en undersøgelse for nogle<br />
år siden, hvor man spurgte sygeplejerskerne: hvem vil<br />
du helst tilbringe en weekend sammen med. Der vandt<br />
anæstesilægen og neurokirurgen kom på 2. pladsen. Man<br />
gentog nu denne her undersøgelse: hvem synes I er mest<br />
smarte indenfor lægeverden og det er klart anæstesilægen,<br />
hospitalets casa nova, som der stod som overskrift og<br />
nede i bunden har vi lægeverdens ukronede nørder med<br />
grydefrisurer, fodformede sko – der er den igen, ikke – og<br />
hjernen fuld <strong>af</strong> kringlede tanker, men de studerende, de<br />
synes nu faktisk at psykiaterne har humor og de er intelligente.<br />
Jeg ved ikke hvem de sammenligner med. Det minder<br />
mig om, at der er en hjemmeside, der hedder lægernes<br />
genbrugscentral – gå ind og kig, men det er nu ikke noget<br />
man kan få læger ud til, udkantsområderne. Men altså<br />
grundet de her problemer så så jeg helt seriøst nogle tal i<br />
Dansk Psykiatrisk Selskab for nogle år siden, at man skulle<br />
gøre faget mere – jeg citerer: sexy, sexy. Og det gør man jo<br />
ved at finde nogle gode rollemodeller, at fokusere på dem,<br />
der rent faktisk opfører sig ordentligt i psykiatrien og her<br />
taler jeg om alle behandlere og alle dem der overhovedet<br />
er i berøring med psykiatrien. Det er jo mærkværdigt, at vi<br />
nærmest skal stå og forsvare faget – nu tror jeg du sagde<br />
noget om at hver 2. har berøring – jeg plejer at sige hver 3.,<br />
men det er nok rigtigt, hvis vi regner lidt flere med, at hver<br />
2. eller hver 3. i Danmark har i hvert fald på en eller anden<br />
måde berøring med psykiatrien og jeg synes det er dybt<br />
dybt dybt tragisk, at vi ikke er nået meget længere end for<br />
110 år siden, da Knud Pontoppidan skrev sin bog »6. <strong>af</strong>delings<br />
jammersminde«, så tvang fylder for meget. Vi skal<br />
selvfølgelig nedsætte tvang, men jeg tror ikke vi helt kan<br />
komme <strong>af</strong> med den. Vi er jo også lidt slemme til at lukke <strong>af</strong>,<br />
ikke at kalde tingene ved rette navn – altså nu hedder vi, vi<br />
har ikke lukkede <strong>af</strong>snit ude ved os, nu hedder vi intensive<br />
<strong>af</strong>snit og der faktisk nogle, der er gået galt fra Bispebjerg<br />
hospital, som har troet, at de skulle gå over og besøge en<br />
pårørende derovre, som lå med ilt og slanger og hele molevitten<br />
og var noget overrasket over at døren var lukket,<br />
så det hedder jo intensive <strong>af</strong>snit nu eller skærmede <strong>af</strong>snit<br />
og patienterne de ved da godt, hvad det er, det er jo bare<br />
en lukket dør, ikke – hvorfor kalder I det det, det er da noget<br />
mærkeligt noget. Så det er jo vores egen skræk for at<br />
kalde tingene ved rette navn, det vil være min påstand.<br />
Hvad er det alle patienterne er optaget <strong>af</strong>, når man spørger<br />
dem? – jamen de vil gerne have udgang, det er det ord jeg<br />
hører mest, de vil have frisk luft – det får de ikke altid på en<br />
lukket psykiatrisk <strong>af</strong>deling, og er de varetægtsfængslede!!<br />
Vi har på et tidspunkt h<strong>af</strong>t over halvdelen <strong>af</strong> vores patienter<br />
ud <strong>af</strong> en 10-sengs <strong>af</strong>deling, der var 5 <strong>af</strong> dem varetægtsfængslede,<br />
de kan slet ikke komme ud jo og nogle <strong>af</strong> dem<br />
siger de har bedre forhold i fængslet. De keder sig, de kan<br />
ikke altid få besøg, de vil gerne hjem og se til lejligheden,<br />
der er nogle husdyr, der er nogle regninger, der skal betales<br />
og så sørger vi så for »på en eller anden måde« at de er<br />
indlagt i månedsvis inden vi får dem behandlet og sendt<br />
hjem. De siger også klart, at vi taler ikke ordentligt til dem,<br />
vi taler nedladende til dem, vi taler til dem som om de er<br />
børn – og det er rigtigt – og derfor tror jeg også, at der er<br />
meget brug for, at der er nogle der kigger på os udefra og<br />
siger: hvordan er det dog I bærer jer ad, fordi man får nogle<br />
mærkelige vaner. Hvis patienten står i døren og spørger<br />
om et eller andet – så, gå nu væk fra den dør, og jeg har jo<br />
sagt det – og det er jo rigtigt det patienterne siger, at de<br />
bliver ikke altid behandlet med respekt. Noget <strong>af</strong> det der<br />
fylder mest hos patienterne er tvang. Det jeg har oplevet<br />
– og jeg har tvangsbehandlet mange igennem årene – og<br />
TEMADAGE PÅ CHRISTIANSBORG · 33 LPD · avisen
jeg kan sige, at der er mange patienter ude hos os, som<br />
ikke ønsker at komme på åbent <strong>af</strong>snit, de kan meget bedre<br />
lide enestuerne på lukkede <strong>af</strong>snit, for der er meget personale<br />
og selvom I måske ikke tror det, så vil jeg sige, at der<br />
er mange på Bispebjerg – der er sådan en særlig Bispebjerg<br />
ånd – hvor man sådan hæger lidt om de her dårlige<br />
patienter, de har jo også dårlige sociale forhold mange <strong>af</strong><br />
dem og det kan patienterne godt lide, tonen er rå men<br />
hjertelig som jeg plejer at sige, så de ønsker ikke at være<br />
på åben <strong>af</strong>snit, de ønsker at være på lukket, hvor de også<br />
har udgang, kan gå ud eller være på weekend fra lukkede<br />
<strong>af</strong>snit, og det er der jo mange, der ikke ved noget om, og<br />
det er jo sådan nogle ting vi må have frem i lyset. I øvrigt<br />
synes jeg det er vanvittigt, når vi taler om psykiatrien, så er<br />
det som om det er en stor homogen gruppe, det er det jo<br />
ikke. Dem jeg ser i det daglige, det er jo heldigvis kan man<br />
sige et mindretal, som er de svært dårlige, som vi udøver<br />
tvang overfor, men der er mange der klarer sig rimeligt<br />
selvom der også er nok at tage fat på ude i distrikts psykiatrien,<br />
der er jo mange der klarer sig godt nok der, men jeg<br />
vil gerne have at der kommer mere fokus på dem der er<br />
bag den lukkede dør. Hvad siger de pårørende? Ja, de siger<br />
det samme, at det er jo også forfærdeligt at patienterne<br />
ikke kan komme ud, de bliver behandlet nedladende <strong>af</strong><br />
personalet og <strong>af</strong> lægerne, og det er en mærkelig verden<br />
og der er nogle mærkelige regler med udgang, og vi glemmer<br />
nok hvilke mærkelige regler det er at vi har og de er<br />
frustrerede over, at de ikke altid kan få besked, og det er jo<br />
også – jeg har lige h<strong>af</strong>t en sag i Sundhedsvæsenets Patientklagenævn,<br />
hvor jeg har givet aktindsigt til en mor til<br />
en der tog sig <strong>af</strong> dage, fordi jeg synes, det var ulykkeligt og<br />
det var ulykkeligt for alle parter. Jeg fik en påtale – og der<br />
er vi nok lidt pivede, vi læger, det har vi fået at vide <strong>af</strong> juristerne,<br />
men det er faktisk ubehageligt at få en påtale, når<br />
man synes, man har opført sig ordentligt og det næste der<br />
så skete, det var, at jeg blev sigtet med en sigtets og <strong>af</strong>hørt<br />
med en sigtets rettigheder, idet det blev til en politianmeldelse,<br />
så det kan jo være en svær balance, når man egentlig<br />
synes – og det er jo også det der ligger sådan i tiden, at<br />
vi skal informere de pårørende, vi må ikke lukke <strong>af</strong> – men<br />
så er vi jo sådan lidt bange for at få fingrene i maskinen.<br />
Hvad siger personalet på <strong>af</strong>delingen, ja, de siger noget<br />
med for få ressourcer og de er dybt frustrerede over at de<br />
ikke kan gå ud med patienterne og det er nok blevet værre<br />
her igennem årene vil jeg sige. Vi kan ikke en gang ledsage<br />
patienterne ud så de kan få luft, så hvad er kravet til at<br />
være ansat på en psykiatrisk <strong>af</strong>deling, at have med psykiatriske<br />
patienter at gøre, jamen det er efter min mening –<br />
og det plejer jeg at sige og det er der nogle der bliver vrede<br />
over – man skal kunne lide patienterne og man skal<br />
behandle dem respektfuldt, og så når man faktisk langt,<br />
meget meget langt. Og befolkningen, ja de hopper jo med<br />
på alle de der gale historier, som er i medierne, og det er jo<br />
næsten ikke til at holde ud at høre på, så jeg tror virkelig, at<br />
der er noget vi kan gøre. Jeg tror, at de fleste mennesker<br />
faktisk gerne vil se TV der er lidt stille og roligt, det behøver<br />
ikke at være så dramatisk, de behøver ikke at kigge på<br />
34 LPD · avisen · TEMADAGE PÅ CHRISTIANSBORG<br />
retspsykiatrien. Der er nogle mennesker, der tror at sindslidende<br />
overhovedet ikke kan tale almindeligt, så det er jo<br />
grotesk, hvad der er <strong>af</strong> fordomme, så det jeg vil slutte med<br />
at sige det er, at nu må vi altså slå dørene op og vi må slå<br />
dørene op til den der lukkede del, som er det der skræmmer<br />
befolkningen og det vil jeg da prøve at gå i front for,<br />
så vi må lade patienterne tale, fordi jeg tror, de er bedre til<br />
det end alle os her som ved så god besked om patienternes<br />
tarv, ih hvor ved vi god besked, ikke Lad dem dog tale<br />
selv, fordi det kan de jo sagtens.<br />
Til aller aller sidst så står der noget om øget samarbejde –<br />
det ved ja da ikke hvorfor jeg egentlig har skrevet på det,<br />
men det skal man vist nok sige noget om, at der er mange<br />
instanser man skal samarbejde med.<br />
Hvad siger du? – nåh, okay.<br />
Men til sidst vil jeg citere Mogens Skov, som var professor<br />
på Risskov og som er verdenskendt, jeg har set ham på en<br />
kongres i USA, hvor han sådan var videofilmet for han var<br />
blevet for gammel til at rejse, han holdt et foredrag i Dansk<br />
Psykiatrisk Selskab for nogle år siden, 2005, han døde året<br />
efter og det var første gang han havde holdt foredrag i 30<br />
år, han stod med »lithiumstenen«, den havde han med og<br />
på et tidspunkt, da han stod heroppe på talerstolen, som<br />
jeg står ved nu, så sagde han: Uh, nu bliver jeg dårlig og<br />
han svarede, og vi tænkte alle sammen gys, ikke – tænkt at<br />
falde om foran medlemmer <strong>af</strong> Dansk Psykiatrisk Selskab,<br />
det er jo stort set det værste man kan komme ud for, men<br />
han rettede sig igen, fik en kop vand og så fortalte han sådan<br />
bevæget med tårer i øjnene, fortalte han om hvilken<br />
revolution det var faktisk – og det kan måske ikke forstå<br />
nu, hvor man ved, at der er bivirkninger osv., vi har jo ikke<br />
fundet drømmemedicinen – men trods alt behandlede<br />
han sin bror som var maniodepressiv og han behandlede<br />
ham med Lithium så han kom på fode igen, men som<br />
han sagde og det citerer jeg jo altid – jeg synes det var så<br />
smukt – så sagde han: »men husk Lithium skal gives med<br />
kærlighed«.<br />
Ole: Ja, tak til Lykke.<br />
En masse stof til eftertanke, – jeg vil nok sige en anden Lykke<br />
end jeg måske tidligere har hørt, humoren – og jeg var lige<br />
ved at stille mig selv det spørgsmål – Lykke fortalte mig jo, at<br />
alle de her Panodil’er Lykke har taget for at komme her i dag,<br />
var det nu det rigtige glas du har h<strong>af</strong>t fingrene nede i, men<br />
det det skal jeg nok lade være med at spørge dig om, nej, jeg<br />
synes, der var meget stof til eftertanke og jeg synes, at Henning<br />
Lund Sørensen var meget ivrig med griflen derovre, så<br />
det hører vi nok om lidt senere i eftermiddag, men der er lige<br />
tid til et par enkelte korte spørgsmål, og der er nogle fingre i<br />
vejret rundt omkring.<br />
Spørgsmål: fra salen, unavngivet. Ligesom jo andre har<br />
nævnt, at psykiatrien mangler stadig status og anerken-
delse på linie med somatikken, og derfor vil jeg spørge dig<br />
om du har nogle bemærkninger om, hvorfor så stor en del<br />
<strong>af</strong> psykiatrien skal <strong>af</strong>handles via SATSpuljemidler i stedet<br />
for over finansloven, ligesom det øvrige sundhedsvæsen?<br />
Svar: ja, det forstår jeg heller ikke, men jeg tror altså, at<br />
hvis det der med stigmatisering osv, så vil jeg da også<br />
sige, at vi måske også – vi er også gode til at slå os selv<br />
oven i hovedet. Altså jeg synes jo, at jeg er en fantastisk<br />
dygtig psykiater, jeg er sød, rar og venlig og benhård<br />
overfor patienter og at jeg er en varm og indfølende person,<br />
men det er der jo ikke andre der kan se vel. Altså jeg<br />
mener, at vi også må kunne begejstres over vores fag, og<br />
jeg synes vi har givet køb – fordi på et tidspunkt så var det<br />
sådan noget med, at det var da nærmest lige meget, bare<br />
vi kunne få nogen ind og arbejde i psykiatrien, det har jeg<br />
været meget uenig i, jeg kan slet ikke forstå, hvorfor man<br />
bare kan ansætte folk fx på et lukket <strong>af</strong>snit. Jeg synes, at<br />
man skulle løfte det op og sige, at det kræver noget at<br />
arbejde på en psykiatrisk <strong>af</strong>deling, det kræver en speciel<br />
uddannelse. Det er meget meget vanskeligt at gå rundt<br />
– og hvorfor stiller vi ikke krav til vores personale, og os<br />
selv havde jeg nær sagt – man vil jo aldrig bare lukke en<br />
ind på en anæstesi <strong>af</strong>deling og operationsgang, så vi er<br />
ikke gode til at sælge os selv, vi skal stille krav til vores<br />
uddannelse.<br />
Spørgsmål: Keld Olrik Holm, jeg er bistandsværge, grønlandsk<br />
bistandsværge ved Risskov og jeg har arbejdet i A1<br />
17 år. Du kender sikkert A1.?<br />
Svar: Kun <strong>af</strong> navn. Men jeg har ikke været der, nej.<br />
Spørgsmål fortsat: Det er også lige meget. Det rigtige<br />
spørgsmål – men du var inde på en tvangsfiksering <strong>af</strong><br />
patienter. Jeg har været med til en tvangsfiksering flere<br />
gange, og det er rigtig modbydeligt og det er jeg meget<br />
imod. Hvad er alternativt til evt., at man kan være fri for<br />
tvangsfiksering. Jeg ved, at i Norge har man <strong>af</strong>sk<strong>af</strong>fet det,<br />
der har man mandsopdækning i stedet for.<br />
Svar: Ja, men det er jo den engelske model Mortsley-modellen<br />
(ukendt), som hedder Holy (ukendt pos. 02.03.20)<br />
hvor du lærer nogle specielle greb, men det kræver, at du<br />
bliver uddannet på London hospitalet Mortsley (ukendt),<br />
fordi der holder man patienten i et bestemt greb og så<br />
medicinerer man, og de har ikke medicineringsrestriktioner.<br />
Altså når vi fortæller i andre lande, hvordan det er få<br />
medicineret patienterne, så falder de jo om, og Island har<br />
enkelte steder, hvor de bruger bælter og der er også enkelte<br />
steder i England, men det er den engelske model,<br />
hvor man holder patienten og giver medicin til patienten<br />
falder til ro, og der er en der sidder oppe ved hovedet og<br />
altså taler til patienten hele tiden.<br />
Spørgsmål: Peter Bak Mortensen, Patientklagenævnet:<br />
det er ikke noget spørgsmål Lykke, det er en kommentar.<br />
Jeg tror du måske blev grebet lidt <strong>af</strong> stemningen da du<br />
sagde, at du havde patienter gående ubehandlet i månedsvis<br />
pga. juristeri.<br />
Svar fra Lykke: Ja.<br />
Peter Bak Mortensen: Okay, det var så velovervejet kan jeg<br />
forstå.<br />
Lykke: Det var meget velovervejet.<br />
Peter Bak Mortensen: patienternes praksis er jo ganske<br />
klar, der er motivations tid normalt på 1-2 uger og hvis<br />
patienten er forpint og lider, så kan der komme en kortere,<br />
det var det ene. Det andet er at – juristeri, ja, hvem<br />
træffer egentlig <strong>af</strong>gørelsen hos patientklagenævnet, det<br />
gør en jurist, to læger og to lægmænd. Hvis det skal være<br />
juristeri, at der sidder en ud <strong>af</strong> fem, så har jeg lidt svært<br />
ved at forstå det. Det var mere en kommentar.<br />
Svar fra Lykke: jeg har sagt før, at jeg synes det lokale patientklagenævn<br />
– nu fedter jeg lige lidt for dig Henning<br />
ikke – har jo h<strong>af</strong>t en udmærket procedure, og det er jo rigtigt,<br />
at jeg har læst i høringssvarene, at det passer jo ikke at<br />
det er op til flere uger, vi har h<strong>af</strong>t en uge til motiveringsfase,<br />
en uge for velkendte patienter og to uger for ikke kendte<br />
patienter, udmærket praksis og man har også accepteret,<br />
at når lægen ordinerede medicin og skrev at der motiveres<br />
herfor, så var det i orden, men Sundhedsvæsenets patientklagenævn<br />
de godkender ikke, hvis ikke de kan se i journalen,<br />
at det står hver dag: »Vi har i dag været hende og vise et<br />
bæger med 2 mg Risperdal til Hugo Børge og Hugo Børge<br />
har sagt nej«, så godkender man det ikke og det kalder jeg<br />
juristeri <strong>af</strong> svær grad.<br />
Det er derfor patienterne ikke bliver behandlet for man<br />
– fordi at man ikke godkender beslutning om tvangsbehandling.<br />
Jamen jeg har et eksempel på en der har været<br />
indlagt et halvt år, der er 4 sager i sundhedsvæsenets patientklagenævn<br />
– et halvt år, dom til psykiatrisk behandling<br />
– det er spild <strong>af</strong> patientens tid.<br />
Kommentar fra salen: kan ikke høres (pos. 02.05.45)<br />
Svar fra Lykke: Hvor står det, at man skal skrive tingene<br />
hver dag?<br />
Vi bliver nødt til at stoppe dialogen for der er ingen der<br />
kan høre dig, eller –<br />
Ja, næste spørgsmål.<br />
Spørgsmål: Tommy Andersen: det var bare en kommentar<br />
til dine sko –<br />
Lykke: Synes du også jeg skal købe nogle nye?<br />
Tommy: Nej nej det var mere polemisk. Du har også et for-<br />
TEMADAGE PÅ CHRISTIANSBORG · 35 LPD · avisen
hold til anæstesilæger, hvor du sådan føler dig lidt underdanigt<br />
og det tænkte jeg, at det vil jeg måske komme med<br />
et muligt forslag til, og måske prøve at dreje problemstillingen<br />
lidt, fordi det der hierarkiske system der er indenfor<br />
lægerne kan det ikke kædes sammen lidt med helbredelsesprocenten?<br />
Altså jeg tænker på, hvis man kigger på<br />
anæstesi lægerne, så er det vistnok dem der laver flest fejl,<br />
det er hjertekirurgerne, hvor der er færrest genindlæggelser<br />
og det er psykiaterne, hvor der er svingdørs patienter<br />
og man kan sige størst fr<strong>af</strong>ald.<br />
Svar fra Lykke: Du har fuldstændig ret, og jeg er da også<br />
selv bleg <strong>af</strong> beundring overfor –<br />
Tommy: Nu skal du tie stille, når jeg taler –<br />
Lykke: Okay – nåh for Søren<br />
Tommy: det var bare for at dreje den, at dreje den derhen,<br />
– kan psykiaterne ikke tage fat i egen barm og så sige, vi<br />
må have en bedre helbredelsesprocent – så er jeg færdig.<br />
Svar fra Lykke: Jo, men jeg tror da også, at det er psykiaternes<br />
problem, at hver gang man får stillet et spørgsmål,<br />
så siger man, det ved jeg ikke. Hvornår kan jeg blive udskrevet<br />
– det ved jeg ikke. Hvordan tror du det vil gå fremover<br />
– det ved jeg ikke, og det er da klart. Jeg kan godt<br />
forstå at somatikkerne vinder, at dem der kan operere, de<br />
er jo dygtige, det er noget meget håndgribeligt og resultaterne<br />
er ikke gode hos os, og som jeg siger, det er jo ikke<br />
vidundermedicin vi har at byde på.<br />
Ole – vi er ovre tiden – må vi tage en mere?<br />
Svar: en hurtig en.<br />
Spørgsmål: Det er Lars Jensen. Jeg mener ikke, at det er<br />
nogen naturlov at psykiatere skal skulle kunne klare alle<br />
menneskers eksistentielle problemer, var det ikke en ide<br />
at inddrage psykologer og andre faggrupper i højere grad,<br />
og derudover så vil jeg efterspørge om ikke nedværdigelsen<br />
<strong>af</strong> psykiatriske patienter starter allerede ved indlæggelsen,<br />
hvor man berøver dem muligheden for en juridisk<br />
behandling, den juridiske behandling som kriminelle får<br />
mulighed for, altså en domstolsprøvelse allerede 24 timer<br />
efter en frihedsberøvelse, og om det kan medføre et sådant<br />
raseri så der bliver voldsomme slagsmål på de psykiatriske<br />
hospitaler. Tak.<br />
Mens Lykke tænker lidt, så er der lige et kort spørgsmål her<br />
oppe på forreste række.<br />
Svar fra Lykke: jamen jeg har ikke så meget at sige, om der<br />
skal være en domstolsprøvelse indenfor det første døgn, så<br />
det har jeg ikke nogen kommentar til, det er nok juristeri.<br />
Spørgsmål: Katrine Woel fra Fællesrådet: angående tvang<br />
36 LPD · avisen · TEMADAGE PÅ CHRISTIANSBORG<br />
– og du siger korte tider – så synes jeg også, at det er ret<br />
væsentligt at familien får mulighed for at være med til at<br />
træffe en beslutning, hvis den – sådan som det nuværende<br />
lovforslag ligger – så taler vi om 3 dage og så 10 dage i<br />
alt hvis de vælger at klage den, men skal også være i stand<br />
til at klage, så 3 dage til at kunne få en flybillet hjem fra<br />
New York eller andre steder i verden, Hongkong, hvad ved<br />
jeg, det er – at komme hjem, og sætte sig ind i hvad er det<br />
for et behandlingstilbud der er blevet givet og er det et vi<br />
vil tage eller vil vi vælge et privat behandlings tilbud osv<br />
osv, det et helt urimelig kort tid, hvis de pårørende skal<br />
inddrages i processen. Og så omkring det andet, men jeg<br />
kan sende dig vores høringssvar, jeg har selv været med til<br />
at skrive det, det vil jeg gøre hvis det er okay, så omkring<br />
traumer, man bliver altså dybt traumatiseret <strong>af</strong> at overvære<br />
tvang, man bliver dybt traumatiseret <strong>af</strong> at blive udsat<br />
for tvang og derfor har vi også i LAB valgt at gå imod, hvad<br />
hedder det – de her oppegående bæltefikseringer – fordi<br />
det er simpelthen til skade for dem der skal se på det. Tak.<br />
Svar fra Lykke: Jeg mener det er ansvarsforflygtigelse,<br />
hvis ikke man udøver den tvang der skal udøves, og hvis<br />
man mener, at man kan undgå tvang, så mener jeg, at man<br />
har for lidt kendskab til den reelle verden, og det er nok<br />
noget at det vi skal se også, se hvor farlige nogen <strong>af</strong> patienterne<br />
er, det er et fåtal og de skal ikke fylde medierne,<br />
men der er altså nogen, man er meget meget bange for,<br />
det kommer vi ikke udenom, men det er ikke det der skal<br />
fylde i debatten, men sådan er det, og det ved jeg.<br />
Spørgsmål fra salen der ikke kan høres – Hvad siger du? –<br />
mere fra salen, der ikke kan høres (pos. 02.10.41) – du har ret.<br />
Ole: Ja, Bo Steen får lejlighed til senere i dag at komme<br />
ind på tingene, men tak til Lykke, og en hånd til Lykke og<br />
lidt til at skylle halsen med og så er der frokost, og frokosten<br />
foregår ovre i Snapstinget, lige ned ad trappen og op<br />
ad trappen ovre på den anden side, og vi er tilbage her<br />
sharp kvart i 2, kvart i 2 tilbage hertil. God frokost til jer<br />
alle sammen, og der er en øl og en vand til alle, hvis man<br />
skal have mere, så er det for egen regning.
Ja, velkommen tilbage, hvis I vil være søde at sætte jer<br />
ned – og eftermiddagens første taler, jeg kan da lige høre<br />
– jeg håber I har fået noget godt at spise, jeg synes det<br />
var rigtig lækkert det der var, og jeg skal lige gentage et<br />
par gange, at dem der bor på hotellet, mht. i morgen,at<br />
mødet i morgen starter 09.20 og foregår herinde i denne<br />
sal og når vi har fået noget godt at spise her på Christiansborg<br />
vil vi bevæge os tilbage til hotellet, så vi kan<br />
holde landsmøde på hotellet. Vi skal forlade værelserne<br />
på hotellet inden vi går på Christiansborg i morgen og<br />
der er opbevaringsplads for dem der vil opbevare ovre<br />
på hotellet. Det gentager jeg en gang i <strong>af</strong>ten, hvis nogle<br />
ikke lige skulle have hørt og opfattet meldingen. Men tilbage<br />
til eftermiddagens program.<br />
Det er en fornøjelse at byde velkommen til vores næste<br />
taler, som i hvert fald kender til systemet hele vejen<br />
rundt og jeg vil også næsten sige, at hvis vi tager geogr<strong>af</strong>ien<br />
med, så kommer vi også vidt omkring, så jeg er<br />
spændt på at høre, hvad John har at fortælle om sine<br />
oplevelse <strong>af</strong> det psykiatriske væsen og nogle bud på,<br />
hvordan alle der befinder sig og bevæger sig i systemet<br />
måske kan ændre lidt på den del <strong>af</strong> det.<br />
Vær så god, ordet er dit John.<br />
John Wegener<br />
Tak. Det tog jo meget <strong>af</strong> min tid den lange indledning du<br />
kom med der Ole. Det er herligt at komme efter Lykke, så<br />
er isen jo ligesom brudt. Der er nogle forudsætninger jeg<br />
gerne lige vil nævne, inden jeg går i gang med min præsentation.<br />
Det ene er, at jeg i programmet står som bruger<br />
<strong>af</strong> systemet i perioder, men det med egne oplevelser indenfor<br />
det psykiatriske system, det har jeg talt om i Svendborg,<br />
da I var der, og jeg har egentlig, for at være helt ærlig,<br />
ikke meget lyst til at være en omrejsende pauseklovn.<br />
(kan ikke høres, mange linier pos. 09.16.38.<br />
- så er man jo yt i dagens Danmark, altså hvis man ikke<br />
lige i hver 2. – 3. sætning kan få flettet stigmatisering eller<br />
<strong>af</strong>stigmatisering ind, jamen så er man ikke helt med på<br />
noderne, men det har jeg altså ikke magtet at gøre. Traumatisering<br />
er meget godt, ikke, men den er jo slidt, så det<br />
er jo stigmatisering, der er ordet, men desværre – jeg har<br />
Temadage på Christiansborg<br />
Lørdag den 1. maj <strong>2010</strong> - eftermiddag<br />
altså undladt at tage det med.<br />
Vi kører på. Altså i min verden, fra min optik, så kan det her<br />
gøres meget hurtigt og besvares med: elendig. Og det er<br />
min oprigtige mening som bruger <strong>af</strong> den syge psykiatri.<br />
Det store spørgsmål er naturligvis, hvorfor er den så dårlig?<br />
Der er vel adskillige årsager til dette.– Blandt andet<br />
den manglende forståelse <strong>af</strong> psykiatrien i almindelighed.<br />
Det man ikke forstår bliver man ofte skræmt bort fra, og<br />
generelt må man jo sige, at danskerne jo ikke har den store<br />
forståelse for selve det psykiatriske område.<br />
Ole: Resten <strong>af</strong> John Wegeners indlæg er desværre faldet<br />
ud <strong>af</strong> lydfilen, men der vil i det kommende nummer <strong>af</strong> LPD<br />
– avisen komme em opsummering <strong>af</strong> indlægget i relation<br />
til de gode viste plancer.<br />
Ole: Her var der et spørgsmål fra salen om uretfærdigheden<br />
<strong>af</strong> tildelingen <strong>af</strong> midler til somatikken og det langt<br />
mindre til psykiatrien og John svarer nedenfor på dette<br />
spørgsmål.<br />
Jamen jeg er fuldstændig enig, jeg siger bare vi har virkelig<br />
nogle udfordringer for at komme ud, en ting er at fortælle<br />
de gode historier og økonomien og samfundsøkonomien<br />
og alt muligt andet, men når ikke en gang et lig på bordet<br />
der har 2 dage på forsiden <strong>af</strong> Ekstra Bladet kan føre til noget,<br />
så er det virkelig, det er op ad bakke.<br />
Svar: Er vi ikke derhenne, hvor nok er nok, fordi alle disse<br />
ting her er jo – de er jo belæg for dem, de findes, de er på<br />
bordet. Nok er nok, det er nu der skal ske noget.<br />
Ole: Der kom et spørgsmål fra salen om betydningen <strong>af</strong><br />
alle de forskellige undersøgelser.<br />
John svarer:Jeg tror, det er jo konklusionen <strong>af</strong> nogle <strong>af</strong> disse<br />
her undersøgelser, at der bør være politiske stemmer,<br />
det er derfor jeg bruger den undertitel, ikke.<br />
Ja tak til John. Skal vi give ham en hånd med på vejen.<br />
Mange tak.<br />
LYDFILEN ER DEFEKT SÅ INDLÆGGET KAN<br />
DESVÆRRE IKKE BRINGES I SIN HELHED<br />
TEMADAGE PÅ CHRISTIANSBORG · 37 LPD · avisen
TEMA·DAGE<br />
<br />
38 LPD · avisen · TEMADAGE PÅ CHRISTIANSBORG
TEMA·DAGE<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
TEMADAGE PÅ CHRISTIANSBORG · 39 LPD · avisen
TEMA·DAGE<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
40 LPD · avisen · TEMADAGE PÅ CHRISTIANSBORG
TEMA·DAGE<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
TEMADAGE PÅ CHRISTIANSBORG · 41 LPD · avisen
TEMA·DAGE<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
42 LPD · avisen · TEMADAGE PÅ CHRISTIANSBORG
TEMA·DAGE<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
TEMADAGE PÅ CHRISTIANSBORG · 43 LPD · avisen
TEMA·DAGE<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
44 LPD · avisen · TEMADAGE PÅ CHRISTIANSBORG
TEMA·DAGE<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
TEMADAGE PÅ CHRISTIANSBORG · 45 LPD · avisen
TEMA·DAGE<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
46 LPD · avisen · TEMADAGE PÅ CHRISTIANSBORG
TEMA·DAGE<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
TEMADAGE PÅ CHRISTIANSBORG · 47 LPD · avisen
TEMA·DAGE<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
48 LPD · avisen · TEMADAGE PÅ CHRISTIANSBORG
Jeg skulle have budt velkommen til formanden for Foreningen<br />
Bedre Psykiatri, men han kunne desværre ikke<br />
være til stede her i dag, så i stedet for har Allan Jørgensen,<br />
som sidder i bestyrelsen Foreningen Bedre Psykiatri<br />
indvilliget i at komme tilstede og jeg vil give ordet til Allan<br />
Jørgensen. Tak fordi du kunne træde til med så kort<br />
varsel, og jeg har <strong>af</strong>talt med Allan, at hvis der bliver en<br />
lille smule tid til overs i forhold til den tid der er tildelt<br />
– vi er 5 minutter forud for tiden, det er rigtig dejligt, at<br />
så ville det være lidt dejligt, hvis der er 10 minutter til et<br />
kvarter til de radikales psykiatriordførere, som så får<br />
den tid, vi lige henter her inden vi skal k<strong>af</strong>fepause.<br />
Så vær så god Allan, ordet er dit.<br />
Allan Jørgensen<br />
Jo tak og som man kan se oppe på skærmen her, så kommer<br />
jeg fra Bedre Psykiatri, og det er en <strong>af</strong> de der forfærdelige<br />
foreninger som er brudt ud <strong>af</strong> nogen <strong>af</strong> de andre<br />
foreninger. Det var nemlig sådan, at SIND var den alt<strong>af</strong>gørende<br />
forening indenfor psykiatrien og der brød så en<br />
dame ud, der hed Kaja Neumann. Hun dannede Bedre Psykiatri<br />
og på vejen dannede hun så en forening til og Bedre<br />
Psykiatri er også blevet spaltet i en forening mere, nemlig<br />
pårørendeforeningen for det gamle Roskilde Amt, så det<br />
er rigtigt, der er faktisk en hel bunke foreninger, der varetager<br />
pårørende og andre psykisk syges vel i dette land.<br />
Jeg kan lige sige, at Ebbe ikke kunne komme, fordi han har<br />
en psykisk syg datter. Vi har jo en pårørende vinkel her i<br />
Bedre Psykiatri, vi arbejder for, at pårørende har det bedre<br />
eller får det bedre og får lidt støtte til at kunne varetage<br />
deres psykisk syges – hvad er det hedder – deres psykisk<br />
syges interesser bedre. Ebbe kunne ikke komme, fordi<br />
hans datter faktisk, var blevet meget dårlig, hun havde<br />
selvskadende adfærd, – de var nødt til faktisk at overvåge<br />
hende, så hun ikke skar sig selv i maven eller drak saltsyre<br />
eller hvad hun nu ellers kunne finde på, så det er altså ganske<br />
alvorligt. Og jeg har en psykisk syg søn, som har en<br />
diagnose som hedder paranoid skizofreni og da han fik<br />
at vide, at jeg skulle være her, i går, så ville han også lige<br />
vise, at det ikke var for ingenting, at han får den højeste<br />
førtidspension, så jeg har faktisk ikke h<strong>af</strong>t ret meget tid til<br />
at forberede det her, så I må tage det, som det kommer.<br />
Min relation til psykiatrien er også, at jeg har h<strong>af</strong>t en gammel<br />
mor, som var psykisk syg og dvs jeg kender både noget<br />
til psykiatrien i Region Sjælland og også til psykiatrien<br />
i det gamle Københavns kommune, og jeg må altså indrømme<br />
at psykiatrien i det gamle Københavns kommune<br />
er ikke et sted,som jeg synes man bør indlægge folk i, snarere<br />
tværtimod, man burde nedlægge og rejse op fra ny,<br />
men det er så en helt anden historie.<br />
Jeg deltog for nylig i et møde – kan jeg selv styre den her?<br />
Jeg deltog for nylig i et møde, hvor en gammel psykiater<br />
og psykolog var det faktisk havde den opfattelse, som var<br />
meget gammel, at de pårørende, dem skulle man da overhovedet<br />
ikke sætte i forbindelse med psykisk syge. Det<br />
var jo dem der nærmest var skyld i, at børnene var psykisk<br />
syge. Det er heldigvis en opfattelse, som man ikke møder<br />
så mange steder mere, fordi vi har efterhånden fået det<br />
system, at pårørende er et aktiv i behandlingen overfor<br />
de psykisk syge. Det her er citeret fra en rapport fra udvalget<br />
vedrørende samspil for tilbud i psykiatrien eller mellem<br />
tilbuddene i psykiatrien og socialpsykiatrien, og det<br />
siger lidt om, hvorfor de pårørende spiller en vigtig rolle<br />
i behandlingen. De er vigtige som vidensbærere dvs. det<br />
er dem der ved noget om, hvordan sygdommen egentlig<br />
har udviklet sig for den psykisk syges pårørende, som<br />
koordinatorer. Der er ikke mange steder, hvor man har et<br />
overblik over den psykisk syges behandling. Der står godt<br />
nok i de fleste <strong>af</strong> sundheds<strong>af</strong>talerne, at der skal være en<br />
tovholder i kommunen, som har oversigt over den psykisk<br />
syges behandling, men mig bekendt findes der ikke så<br />
mange tovholdere i kommunerne, som er i stand til at yde<br />
den service.<br />
Kommentar fra salen: kan ikke høres pos. 02.27.15<br />
Svar: ja, det er vi enige om, men det er så en anden sag,<br />
men altså, der står faktisk i de her sundheds<strong>af</strong>taler, at de<br />
skal være der. Derfor er det de pårørende, som i virkeligheden<br />
er nødt til at have de der oversigter over hvordan<br />
behandlingen egentlig er foregået og som kan prøve på<br />
at hjælpe – og nu kommer vi ned til det næste – støtte<br />
og give omsorg til de psykisk syge, og på den måde også<br />
underrette behandlerne om, hvad det er, og så er det<br />
selvfølgelig også som en vigtig del <strong>af</strong> den psykisk syges<br />
private sociale netværk. I øvrigt så er der også en anden<br />
funktion, fordi det har jeg opdaget – og det er man altså<br />
nødt til – man er også nødt til at optræde som advokat<br />
overfor offentlige myndigheder. Jeg er stensikker på, at<br />
min søn i hvert fald ikke ville have fået den pension som<br />
han fik, med mindre jeg var oppe og tale hans sag for det<br />
nævn, der tildelte ham. Per automatik tildelte man nemlig<br />
dengang kun den mellemste pension til psykisk syge, den<br />
højeste førtidspension var jo forbeholdt dem der i virkeligheden<br />
ikke havde brug for det, dem der ikke kunne røre<br />
sig, eller dem der ikke kunne bruge pengene, men det er<br />
en helt anden historie, men vi kommer tilbage til det.<br />
Det, der så skete i midten <strong>af</strong> <strong>80</strong>’erne, det var, at internationale<br />
undersøgelser faktisk pegede på, at pårørende havde<br />
en ganske væsentlig indflydelse på de psykisk syge, hvis<br />
de kom til behandlings- eller hvis de kom til samtaler sammen<br />
med de psykisk syge. Det første sted man gjorde det<br />
TEMADAGE PÅ CHRISTIANSBORG · 49 LPD · avisen
var i USA, det var en der hed MacFarlane, som står dernede<br />
og de fandt ud <strong>af</strong> at enkelte familiesamtaler førte ikke til<br />
så meget, men fler-familiesamtaler førte til at familierne<br />
fandt ud <strong>af</strong>, at de for det første ikke var alene, for det andet,<br />
at de havde fælles problemer og for det tredje, at de kunne<br />
danne sig et alternativt netværk, og det betød faktis, at<br />
man var i stand til at få en stor del <strong>af</strong> de her psykisk syge<br />
til at virke i samarbejde med omgivelserne, dvs 1/3 de virkede<br />
fuldstændig normalt, 1/3 kunne lære at leve og den<br />
sidste 1/3 kunne man ikke røre. Den slags undersøgelser<br />
har jeg – den slags arbejde har jeg selv været med til i TIPS<br />
(ukendt pos. 02.39.30) behandlingen i Roskilde Amt – det<br />
gamle Roskilde Amt og det er den metode, som benyttes<br />
i OPUS i dag rundt omkring forskellige steder til debuterende<br />
psykisk syges tilfælde. I vest Lapland – nu har jeg<br />
sprunget recovery over, fordi recovery det er noget som<br />
den psykisk syge selv foretager indefra, dvs, det er det indre<br />
som den traumatiserede selv kan begynde at reparere<br />
på via egen kr<strong>af</strong>t, hvorimod det andet, det stigmatiserede<br />
det er det som man kan forsøge på at helbrede på med<br />
henblik på samtaler imellem i netværket.<br />
I vest Lapland der har man 2 …….. og ……(ukendt pos<br />
02.30.20), som faktisk via det system, som hedder åben<br />
dialog, som faktisk bruges på Køge sygehus og forskellige<br />
andre steder – eller Køge psykiatriske <strong>af</strong>deling er Fjorden,<br />
Fjorden det er det gamle Roskilde Amts sygehus og det<br />
ligger både i Køge og i Roskilde, bare for at forvirre folk,<br />
men der er man på Fjorden i Køge i gang med åben dialog<br />
og det viser sig, at man faktisk kan få en ganske udmærket<br />
virkning ved at sidde og tale med de pårørende og sidde<br />
og tale med pårørende til flere patienter i samtaleforaer.<br />
Undersøgelser viste, at efter 6 mdr. – hvis man kun havde<br />
medicinsk behandling, så var 60% tilbage i behandling,<br />
hvis man lavede medicinsk behandling og terapi, så var<br />
der 40% tilbage i behandling, men hvis man inddrog de<br />
pårørende og hele netværket i samtaler og medicinsk behandling,<br />
så var der kun 9% tilbage, der havde brug for<br />
medicin til sidst, så derfor er de pårørende og netværket<br />
en meget stor ressource i den enkeltes sygdomsforløb. Og<br />
så kan man jo spørge sig selv, nu har I jo også en hel del<br />
tal – ikke så mange, hvordan er de pårørende så tilfreds<br />
med behandlingen i psykiatrien. Der har regionerne lavet<br />
en undersøgelse i 2005 og 2009 og der kom tilfredsheden<br />
med behandlingen i psykiatrien for de pårørendes side op<br />
fra 37% i 2005 til 46% i 2007. Projekt pårørende som kørte<br />
i de danske regioner, der havde man endnu bedre fremgang,<br />
der blev procenten nærmest fordoblet i den tilfredshed<br />
man havde, fra 34% til 64%, så dvs, at når man laver<br />
en målrettet indsats så lykkes det og det lykkes faktisk at<br />
gøre de psykisk syge nogenlunde raske, og at gøre de pårørende<br />
tilfredse. Så er spørgsmålet, om det er godt, at vi<br />
er tilfredse som pårørende. Ja, det er det da, fordi det giver<br />
os forbedret forhold i forbindelse med de professionelle.<br />
Min første tilgang til bedre psykiatri var da min kone kom<br />
hjem og fortalte, at hun havde siddet og ventet 3 timer<br />
oppe på Fjorden i Roskilde, så kom overlægen og sagde til<br />
50 LPD · avisen · TEMADAGE PÅ CHRISTIANSBORG<br />
hende at hun skulle ikke med til samtalen fordi det havde<br />
hendes søn ikke ønsket – eller min søn ikke ønsket at hun<br />
skulle, og så kunne hun sidde og vente videre i en time.<br />
Han var simpelthen gået ind til ham og havde sagt: du vil<br />
ikke have din mor med, vel? Nej sagde han så, og så gik<br />
han ud og sagde at hun ikke skulle med ind til samtale.<br />
Det er at benytte tavshedspligten aktivt og det vil sige, at<br />
man kan lige så godt benytte den passivt, man skulle selvfølgelig<br />
have stillet spørgsmålet på en lidt anden måde,<br />
til min søn på daværende tidspunkt. Det er så de der 10<br />
år siden og der har man så forbedret forholdet lidt i den<br />
her sammenhæng. Det giver en bedre behandling for den<br />
psykisk syge og den øgede tilfredshed kunne måske også<br />
forbedre psykiatriens image.<br />
Hvad var det der stod på de her før? Somatikken har fået<br />
tilført 22% og psykiatrien 9% mere siden 2001, og regeringen<br />
– der skal man lige lægge mærke til, at det er et<br />
andet udgangsår end før. Der spares i et hidtil uset omfang<br />
i regionerne, dvs at man i virkeligheden er nødt til<br />
at indføre – at nedlægge senge, selvom man har nedlagt<br />
en hel del senge i årenes løb, så nedlægger man senge<br />
lige for øjeblikket, fordi man ikke har råd til at have folk<br />
der. Der sker jo også det, at når folk bliver indlagt, så bliver<br />
de indlagt i weekenderne, og dem der så er hjemme på<br />
weekend kommer tilbage, ja så har man overbelægning i<br />
de senge, som der faktisk stadigvæk er nogen der har, og<br />
som de har krav på når de kommer tilbage. Dvs der er en<br />
stor mangel på længerevarende behandling i psykiatrien,<br />
det kunne man måske modvirke ved at bruge åben dialog<br />
nogle flere steder end man gør det for øjeblikket. Nu skal<br />
jeg lige se engang, hvad der står på den næste side. Og<br />
så er der en tredje ting, det er at de primære kommuner<br />
jo i virkeligheden også er ramt <strong>af</strong> regeringens besparelser.<br />
Regeringen giver skattelettelser og opfører sig ellers<br />
normalt og skattelettelsernes besparelse bliver fordelt på<br />
regionerne og kommunerne. Derfor tager en hel del <strong>af</strong><br />
kommunerne, eller primær kommunerne folk hjem, fordi<br />
de mener, at de kan klare det billigere i eget regi, dvs man<br />
hjemtager folk der fx har været i et bosted i mange år, ja,<br />
lige pludselig så bliver der sagt til dem, ja ved du hvad, du<br />
skal ikke bo her mere, du skal simpelthen bo et andet sted<br />
fordi vi mener det er billigere, at du bor herhjemme, fx i<br />
Greve kommune og det gør man så uanset at man bor i et<br />
specialiseret bosted, man sender dem hjem til et eller andet<br />
sted, hvor der ikke er givet den rigtige behandling og i<br />
længden kan det godt risikere at det går ud over budgettet<br />
fordi det kan medføre sygemeldinger fra personalet og<br />
langt mere udadreagerende adfærd fra de psykisk syge.<br />
Hvis vi ser på det her system, så er det faktisk lige for øjeblikket<br />
sådan, at 2% <strong>af</strong> danskerne har et meget positivt syn<br />
på psykiatrien og 75% <strong>af</strong> danskerne mener at det er mere<br />
socialt acceptabelt at lide <strong>af</strong> fysisk end psykisk sygdom.<br />
Det kan man jo finde ud <strong>af</strong> – men jeg ved ikke hvor valid<br />
sådan en undersøgelse er, men man har i hvert fald spurgt<br />
et antal mennesker. Du havde tallet før for lidt siden, men<br />
sådan et tal kan udmærket godt ramme meget skævt. I
min tidligere tid sad jeg lige ovre på den anden side her<br />
i Rigsdagsgården 11B og regnede galt i Danmarks statistik,<br />
så jeg kender lidt til undersøgelser i tal og dvs at fejl<br />
i systemet i sådan nogle tal her kan være umådelig store.<br />
Det eneste der er stensikkert ved det her det er, hvis man<br />
fortsætter denne her fremfærd, så betyder det, at servicen<br />
hos de psykiatriske hospitaler bliver dårligere, der må<br />
være mere tvang, fordi der ikke er personale nok, det giver<br />
mere stigmatisering og det giver et endnu dårligere ry og<br />
så får forstærkelsen en negativ spiral nedad. Nu så jeg på<br />
deltagerlisten, at man har fået de politiske ordførere fra SF,<br />
de radikale og socialdemokratiet til at komme og holde<br />
oplæg, men hvad med dem der har flertallet? Det har jo<br />
betydet meget at den psykiatriske ordfører fra Dansk folkeparti<br />
er skiftet fra Birthe Skaarup til Liselott, pas endelig<br />
på jeg siger ikke Lise-Lotte, men Liselott Blixt, som i øvrigt<br />
også kommer fra Greve, så derfor kunne det godt være, at<br />
man skulle tage og lave en aktiv indsats overfor det parti,<br />
der i virkeligheden fik holdt de største excesser ude fra<br />
venstre og konservative ved nogle <strong>af</strong> de forrige forlig, men<br />
i og med at 2 <strong>af</strong> Dansk Folkepartis folketingsmedlemmer<br />
gik ud <strong>af</strong> folketinget, så overtog man og man har taget<br />
den samme holdning til psykisk syge, som man har indenfor<br />
venstre og konservative. Og så vil jeg sige tak for ordet<br />
og jeg vil lige sige, at Bedre Psykiatri også optræder som<br />
en interesse organisation overfor politikerne herinde på<br />
Christiansborg, når vi kan komme <strong>af</strong> sted med det.<br />
Ole: Der vil være mulighed for at stille Allan nogle spørgsmål<br />
nu. Mikrofon løberne, – ja, nede bagved Mogens.<br />
Spørgsmål: Tak jeg hedder Niels Gerds og kommer fra<br />
Odense, jeg er bistandsværge. Jeg kunne godt tænke mig<br />
at stille dig et spørgsmål og også næste deltager samme<br />
spørgsmål – altså alle de mennesker, der beskæftiger sig<br />
med de psykisk syge de synes ikke rigtigt at kunne være<br />
i stue med hinanden jo fordi, først slutter de sig sammen<br />
og så splitter de sig op, og så splitter de sig op, og det er<br />
ganske udmærket, fordi så arbejder man jo på hver sin<br />
måde. Jeg vil gerne have dit bud på hvad – ser du nogen<br />
mulighed for, at forskellige interessegrupper på området<br />
overhovedet kan samarbejde. Den tidligere taler sagde jo,<br />
at det var nødvendigt, at man talte med en stemme i et<br />
vist omfang i hvert fald, jeg synes også jeg har hørt det<br />
tidligere på dagen, hvordan vurderer du den mulighed?<br />
Svar: Jamen vi har h<strong>af</strong>t, – i hvert fald et godt samarbejde<br />
med LAP, det er sådan gået lidt ned her på det sidste. Vi<br />
lavede et meget flot samarbejde omkring Recovery, der er<br />
kommet en ganske udmærket redegørelse for det, og hvis<br />
der er nogen <strong>af</strong> jer, der kan komme <strong>af</strong> sted med at se den<br />
i et hæfte, der hedder »Den bedre hjælp, den korte«, så er<br />
det en ganske udmærket indføring i hvad Recovery tanken<br />
går ud på. Vi har også samtaler med SIND, men det er<br />
altså sådan, at når man taler på den her sammenhængende<br />
måde så er det foreningerne der ikke rigtigt vil <strong>af</strong>give<br />
magtbaser til hinanden. Man skal være meget langt ude i<br />
tovene for at man <strong>af</strong>giver nogle magtbaser fra den ene til<br />
den anden og der er faktisk også magtbaser imellem foreningerne<br />
og hvordan man får penge og den slags, så derfor<br />
er det et område, hvor man forsøger på at samarbejde,<br />
men når det kommer til de økonomiske kendsgerninger,så<br />
er det ligesom om samarbejdet tørrer lidt ind. Det er så der<br />
problemet det er, og det kan godt være, at Poul Nyrups<br />
arbejde med psykisk sårbare, at han kan forsøge at få dem<br />
til at samarbejde alle de her foreninger. Vi har, i hvert fald<br />
h<strong>af</strong>t et samarbejde med LAP og med SIND. Jeg ved ikke,<br />
hvordan det står med det for øjeblikket for det er ikke mig<br />
der er landsformand, det er jo landsformanden og general<br />
sekretæren der fører de samtaler, men der har været åbninger,<br />
så det kan lade sig gøre.<br />
Er der flere?<br />
Spørgsmål: Bodil Øland. Jeg synes det sidste <strong>af</strong> spørgsmålet<br />
fra herren hernede det var meget spændende, men<br />
nu taler man om samarbejde, at se fremad og visioner og<br />
der kan jeg så sige, at når vi er så mange fra de forskellige<br />
foreninger, hvis nu alle dem der siger og føler og mener<br />
med hjertet at de vil noget, så kunne de jo alle sammen<br />
forenes og sige: At nu, bruger vi Recovery på os selv, fordi<br />
hvis man bruger Recovery – det betyder at man har noget<br />
at se frem til, det betyder at man har noget man gerne vil<br />
og det kan man så gøre i fællesskab. Derfor er min opfordring<br />
simpelthen: brug det på jer selv, Recovery i stedet<br />
for at tale om at bruge det på de sindslidende. Tak.<br />
Svar: Altså, vi er faktisk i samtaler om sådan noget der,<br />
men der er også en årsag til at vi er splittet ad, fordi SIND<br />
i sin tid overhovedet ikke ville have samarbejde med den<br />
dame, der splittede det hele ad, og LAP – har jeg på fornemmelsen,<br />
blev direkte smidt ud <strong>af</strong> SIND, så derfor er der<br />
altså en årsag til, at der er de der 3 organisationer lige for<br />
øjeblikket. Vi har så slugt en senere hen, fordi hende der<br />
gik ud <strong>af</strong> SIND og som dannede Bedre Psykiatri, hun lavede<br />
så sin egen forening og da hun så gik hen og døde,<br />
så lagde den sig ind under os, så derfor er der ikke 4 foreninger<br />
på området, men kun 3. Og så er den her <strong>af</strong>deling<br />
jeg kender til i gamle Roskilde Amt, og der er de fleste <strong>af</strong><br />
dem der sidder i den forening i gamle Roskilde Amt de er<br />
faktisk også medlemmer i Bedre Psykiatri. Jeg har forsøgt<br />
på at få dem til at nedlægge deres forening, men det vil<br />
de ikke rigtigt. De har det så hyggeligt, siger de. Så derfor<br />
er der – der er altså et udmærket samarbejde imellem de<br />
forskellige foreninger.<br />
Ole: Ja – flere spørgsmål til Allan? – ellers siger vi tak til Allen,<br />
tak skal du have og her har du lige en pose til dig.<br />
TEMADAGE PÅ CHRISTIANSBORG · 51 LPD · avisen
TEMA·DAGE<br />
Holdninger til psykiatrien og<br />
mennesker, som kommer i berøring<br />
med denne.<br />
Ebbe Henningsen<br />
Landsformand for BEDRE PYKIATRI<br />
skulle have holdt oplægget, men bliver erstattet <strong>af</strong><br />
Allan Jørgensen, medlem <strong>af</strong> landsbestyrelsen.<br />
Pårørende og deres betydning<br />
• Som vidensbærere<br />
• Som koordinatorer<br />
• Som hjælpe-, støtte- og omsorgsbærere<br />
• Som en vigtig del <strong>af</strong> den psykisk syges private sociale<br />
netværk<br />
• Men som også skal have et liv ved siden <strong>af</strong><br />
52 LPD · avisen · TEMADAGE PÅ CHRISTIANSBORG<br />
2<br />
1
TEMA·DAGE<br />
Pårørende og deres betydning<br />
McFarlane<br />
Recovery<br />
Vestlapland<br />
Pårørende og deres inddragelse<br />
Tilfredshedsundersøgelserne 2005 og 2009<br />
Fra 37% til 46% tilfredshed<br />
Nationalt kvalitetsprojekt ”Pårørende i psykiatrien”<br />
Fra 36% til 64% tilfredshed<br />
TEMADAGE PÅ CHRISTIANSBORG · 53 LPD · avisen<br />
3<br />
4
TEMA·DAGE<br />
Politikerne og ressourcer<br />
Prioriteringer :<br />
Somatikken tilført 22% og psykiatri 9% mere siden 2001<br />
(regeringen)<br />
Besparelser i et hidtil uhørt omfang i regionerne<br />
Hjemtagning <strong>af</strong> bosteder til primærkommunerne,<br />
Politikerne og ressourcer<br />
2 % <strong>af</strong> danskerne har et meget positivt syn på psykiatrien<br />
75 % <strong>af</strong> danskerne mener det er mere socialt acceptabelt at<br />
lide <strong>af</strong> en fysisk end en psykisk sygdom<br />
54 LPD · avisen · TEMADAGE PÅ CHRISTIANSBORG<br />
6<br />
5
Ja, så er vi den hyggelige situation, at vi er lidt forud for<br />
tiden, og det havde vi også håbet på, fordi det betyder at<br />
vi nu får mulighed for at de radikales psykiatriordfører<br />
kan få lov at komme på talerstolen, og få lov at komme<br />
med et indlæg omkring sit bud på tingene, vær så god<br />
Anne Marie Geisler.<br />
Anne Marie Geisler<br />
Tak, ja jeg hedder Anne Marie Geisler Andersen og jeg er<br />
ny psykiatriordfører for Det Radikale Venstre, jeg har været<br />
medlem <strong>af</strong> folketinget i et halvt år. Jeg var oprindelig ikke<br />
på programmet, så jeg har ikke forberedt det store forkromede<br />
oplæg, men jeg vil meget gerne fortælle jer, hvad<br />
jeg tænker om det emne, der er på dagsordenen i dag,<br />
nemlig holdninger til psykiatrien og til mennesker med<br />
psykisk sygdom. Jeg er gået ind i politik, fordi jeg gerne vil<br />
slå et slag for psykiatrien, og den dag jeg fik at vide, at jeg<br />
kom i folketinget, da gik det op for mig, at jeg også selv er<br />
underlagt det tabu, som der hersker omkring det at have<br />
en psykisk sygdom. Jeg bilder mig jo ind, at jeg er meget<br />
åben omkring det, jeg er vokset op med en far, der lider <strong>af</strong><br />
depressioner, har gjort det i rigtig mange år og har været<br />
indlagt på en lukket psykiatrisk <strong>af</strong>deling, og har prøvet at<br />
tage sit eget liv. Har taget, ja altså, han har været rigtig rigtig<br />
syg og det har jeg lært efterhånden at åbenhed var vejen<br />
frem for mig, både for – ja, i min familie, det at man kan<br />
snakke om det, det gør det meget lettere, og lære at leve<br />
med en psykisk sygdom, og også i forhold til andre, det at<br />
man kan være åben på sin arbejdsplads i forhold til kollegaer<br />
og venner, det gør, at man kan få noget støtte, som<br />
man ikke ellers ville kunne få, bare herinde på Christiansborg,<br />
det er jo et meget hektisk arbejdsmiljø, der er, og der<br />
kan jeg mærke, at det at jeg kan sige til mine kollegaer,at<br />
jeg har det med mig i bagagen som jeg har, det gør det lettere<br />
for mig at fungere, fordi jeg har bedre mulighed for at<br />
passe på mig selv, det er mere legitimt at komme og sige,<br />
at i dag har jeg bare brug for at blive i sengen, det kan jeg<br />
mærke. Jeg tror på at åbenhed er vejen frem, men alligevel<br />
– da jeg så fik at vide at jeg skulle i folketinget – da ramte<br />
tvivlen mig, og da begyndte jeg at tænke om jeg stadig<br />
kunne være åben, fordi hvad ville folk så ikke tænke, altså<br />
ville folk stemme på mig, hvis de vidste, at jeg også lider <strong>af</strong><br />
depressioner. Ville de bare tænke, at jeg er nok for svag, og<br />
jeg kan nok ikke holde til livet herinde. Jeg gjorde mig rigtig<br />
mange overvejelser, men jeg endte med at konkludere,<br />
at jeg ville synes det var absurd, hvis jeg gerne vil kæmpe<br />
for at gøre op med det tabu, der er omkring psykisk sygdom<br />
og hvis jeg ikke så selv kan gå forrest og sige, at jeg<br />
har det med mig i bagagen, som jeg har, og at jeg også<br />
selv lider <strong>af</strong> depressioner, så det besluttede jeg mig for at<br />
gøre og nu må vi jo så se hvad det fører til. Men jeg kunne<br />
godt tænke mig at være med til at gøre op med den opfattelse<br />
der er <strong>af</strong> mennesker med psykisk sygdom. Jeg tror<br />
at mange mennesker, når man tænker på folk der har en<br />
psykisk lidelse, får det der billede, som medierne gladelig<br />
fremstiller <strong>af</strong> en mand der bliver skudt ned i 7Eleven, eller<br />
man er nok kriminel eller – jeg er rigtig ked <strong>af</strong> det billede,<br />
der er <strong>af</strong> mennesker med psykisk sygdom, fordi jeg mener<br />
egentlig, at vi er en meget broget skare, vi er meget forskellige<br />
og det kunne jeg tænke mig, at være med til at vise at<br />
det er altså muligt at lære at mestre en psykisk sygdom og<br />
det at have en psykisk sygdom, det er ikke nødvendigvis<br />
mere permanent end det er at have en somatisk sygdom.<br />
Jeg forstår ikke, hvorfor man siger, at man er psykisk syg,<br />
man siger jo heller ikke, at man er en blindtarmsbetændelse<br />
eller man er sukkersyge, eller man er alle mulige andre<br />
somatiske lidelser, men vi siger, at man er psykisk syg.<br />
Der er en eller anden opfattelse <strong>af</strong>, at det er meget mere<br />
permanent, når man har en psykisk lidelse og jeg har læst<br />
mig til at selv skizofreni, som jo mange tror er noget som<br />
man ikke kan helbrede eller ikke kan – i hvert fald <strong>af</strong>hjælpe<br />
i nogen forstand – jeg har læst mig til, at man faktisk godt<br />
kan helbrede mennesker med skizofreni, om ikke andet så<br />
kan man <strong>af</strong>hjælpe deres symptomer, man kan i hvert fald<br />
godt hjælpe dem og jeg vil vove den påstand, at det ikke<br />
er mere permanent at have en psykisk lidelse end det er<br />
at have en somatisk, der er jo også nogle mennesker, der<br />
skal leve med fx sukkersyge resten <strong>af</strong> deres liv, de skal gå<br />
i dialyse eksempelvis, så jeg har svært ved at se, at der er<br />
den store forskel, men jeg synes, der er en stor forskel i den<br />
måde vi taler om det at have en fysisk sygdom og det at<br />
have en psykisk sygdom. Jeg forsøger konsekvent at sige,<br />
ligesom jeg også gør om mennesker med handicap, at<br />
man er menneske med handicap eller menneske med en<br />
psykisk sygdom for man er først og fremmest menneske,<br />
og så kan man have en psykisk sygdom i større eller mindre<br />
omfang, og det er muligt i mange henseender – i hvert<br />
fald på en eller anden måde og i et eller andet omfang –<br />
at lære at mestre sine sygdomme, eller få hjælp til i hvert<br />
fald at tage de værste symptomer, der er en mulighed for<br />
fremgang.<br />
Øh, ja, og så er der også det, at vi er – mennesker med psykisk<br />
sygdom er meget forskellige, der er nogle for hvem<br />
det vil være en kæmpe – hvad kan man sige, bare det at få<br />
et liv som man er tilfreds med – det er ikke sikkert man skal<br />
ind på arbejdsmarkedet, men nogle mennesker vil kunne<br />
få et godt og tilfredsstillende liv udenfor arbejdsmarkedet,<br />
fx hvor man kan lave noget frivilligt arbejde eller måske<br />
kan være ansat på timebasis. Nogle mennesker vil kunne<br />
fungere i fleksjob, nogle mennesker vil måske kunne fungere<br />
på deltid eller måske en fuldtids stilling, men mennesker<br />
med psykisk sygdom er lige så forskellige som alle<br />
mulige andre mennesker er og det at have en psykisk sygdom<br />
det er ikke ensbetydende med at man på forhånd<br />
skal være dømt ude. Og så har jeg også – jeg synes lidt, at<br />
TEMADAGE PÅ CHRISTIANSBORG · 55 LPD · avisen
der er en tilgang til det at have en psykisk sygdom, eller<br />
mennesker med psykisk sygdom, at jeg undrer mig meget<br />
over, at det her med at politiet skal varetage en så stor del<br />
<strong>af</strong> opgaven, hvad omhandler fx i forhold til tvangsindlæggelser<br />
og tvangsbehandling – nu senest, vi har jo også været<br />
med til forhandlingerne og været med til lovforslag,<br />
som jeg har det meget svært med ambulant tvang, og der<br />
skal politiet jo ud og hente mennesker med psykisk sygdom<br />
og få dem ind til behandling på psykiatrisk <strong>af</strong>deling,<br />
og jeg har så svært ved at forstå at når i hvert fald – når vi<br />
snakker om mennesker som jo er kendt <strong>af</strong> behandlings systemet,<br />
hvorfor at det så er politiet der skal ud og hente<br />
dem, for de er jo ikke kriminelle de mennesker der har en<br />
sygdom og det samme i forhold til tvangsindlæggelser, så<br />
vidt jeg ved, så stor i lovgivningen at så vidt muligt skal<br />
komme i civil, det skal politiet, men det jeg hører fra folk,<br />
der beskæftiger sig med området, det er bare at det langt<br />
fra altid er tilfældet, og jeg frygter, at det er en <strong>af</strong> de ting,<br />
der er med til at optrappe nogle <strong>af</strong> de her situationer, at<br />
jeg kan godt forstå at hvis man er psykotisk eller ikke har<br />
det særlig godt, at der så tropper et par politi betjente op i<br />
uniformer, at det kan være med til at optrappe en situation.<br />
Jeg synes i hvert fald, at det med fordel var et sted man<br />
kunne tage fat, i hvert fald kunne man sikre sig, at de lever<br />
op til lovgivningen og at de så vidt muligt møder i civil, og<br />
der mener jeg, at da må det være i hvert fald flertal <strong>af</strong> gangene<br />
at man kommer i civil. Men det er jo også det, at når<br />
man inddrager politiet at – jeg mener bare, at det er med<br />
til også at bestyrke det her billede <strong>af</strong>, at når man har en<br />
psykisk sygdom, så er man kriminel. Og det mener jeg<br />
bare – jeg er rigtig rigtig ked <strong>af</strong> det billede, fordi vi bare<br />
hører om de der få tilfælde, hvor det går rigtig rigtig galt<br />
og meget tragiske situationer, men det er jo så det, der fylder<br />
i medierne. Der er ikke særlig mange gode historier og<br />
dem ville jeg gerne have frem, og der også mange succeshistorier<br />
og der kommer forhåbentlig flere. I forhold til<br />
hvorfor psykiatrien er sådan – nu er der flere der har nævnt<br />
ordet andenrang, og der – jeg har vist tabt noget papir på<br />
vejen herop, eller hvordan, nej jeg har det her på bagsiden<br />
– Jeg mener – eller jeg gik ind i politik, fordi jeg synes at<br />
psykiatrien har været alt for underprioriteret både politisk<br />
og økonomisk, og jeg tror i høj grad, at det har betydning<br />
for hvorvidt det har prestige at arbejde i psykiatrien. Det er<br />
ikke et område der bliver forgyldt på samme måde som<br />
kræftpatienter og hjertepatienter eksempelvis gør, og det<br />
vil jeg gerne være med til at lave om på, og nu har vi snakket<br />
SATS pulje og finanslov og jeg er begyndt i mit eget<br />
parti at prøve at åbne op for, at vi måske skulle kigge på<br />
hele SATS pulje konstruktionen, for jeg synes det er meget<br />
uhensigtsmæssigt – en ting er at man sætter gang i en<br />
masse initiativer, gode initiativer, hvor man så er nødt til at<br />
lukke halvdelen <strong>af</strong> dem, fordi man ikke bare kan sætte i<br />
gang, der skal sikres en forankring. Det betyder, at man<br />
skal sige nej til nogle rigtige gode tilbud, og det kan være<br />
nogle tilbud som hjælper mennesker med at få dagligdagen<br />
til at hænge sammen. At mennesker, der arbejder<br />
med folk i udsatte grupper de skal sige nej, nu kan vi des-<br />
56 LPD · avisen<br />
værre ikke fortsætte, det synes jeg er meget meget uheldigt.<br />
Det andet er, at psykiatrien jo som bekendt finder en<br />
stor del <strong>af</strong> sin finansiering i SATS puljen og det synes jeg –<br />
det forstår jeg simpelthen ikke – jeg tror ikke at man kunne<br />
forestille sig, at man skulle sidde og lave kræftpakker i<br />
SATS puljeregi. Så skulle vi sidde hvert 4. år og tage stilling<br />
til, om vi nu skulle fortsætte de ting vi har sat i gang på<br />
kræft området, det tror jeg de færreste kunne forestille sig,<br />
men det er jo det vi gør på psykiatrien, og jeg vil meget<br />
gerne – og jeg gør også hvad jeg kan, for at prøve at presse<br />
på til at vi forhåbentlig en dag kan få flertal for at få psykiatrien<br />
over på finansloven, fordi jeg kan simpelt hen ikke se,<br />
hvorfor den ikke hører til der. Og jeg vil også gøre alt hvad<br />
jeg kan for at få opprioriteret psykiatrien økonomisk. Vi har<br />
jo set <strong>af</strong> tallene i dag, at psykiatrien halter bagefter – og nu<br />
har vi set siden 2000, at psykiatrien har fået tildelt så mange<br />
færre ressourcer end somatikken og det er jo ikke fordi<br />
psykiatrien til at starte med var på et helt andet niveau,<br />
altså lå langt højere, snarere tværtimod. Psykiatrien mangler<br />
og har længe manglet midler, og det mener jeg er noget<br />
man skal tage fat på. Og jeg siger ikke det er let – fordi<br />
det er klart, at når jeg siger, at jeg gerne vil have det over<br />
på finansloven, jamen hvor vil vi så finde pengene, men<br />
det er et spørgsmål om prioritering og det vil jeg gerne<br />
være med til at vi skal prioritere i det Radikale Venstre. En<br />
anden ting, hvor jeg synes den der andenrangs behandling<br />
kommer til udtryk det er i forbindelse med ventetider,<br />
alle de her garantier der bliver udstedt, og jeg er ikke nødvendigvis<br />
fortaler for at man skal have en måned på alle<br />
sygdomme, fordi jeg mener, at man skal tage de mennesker<br />
der er sygest først, og så skal det være op til fagfolk at<br />
prioritere, hvem der har brug for behandling først, men<br />
når det så er sagt, så synes jeg det er mærkværdigt at man<br />
har indført en behandlingsgaranti på en måned i somatikken,<br />
mens man har to måneder i psykiatrien, og til at starte<br />
med var det kun i BørneUnge psykiatrien, nu er det så<br />
også i Voksen psykiatrien, men man er jo ikke mindre syg<br />
bare fordi man har en psykisk lidelse end man er hvis man<br />
har en somatisk lidelse og det er den der med – det er lige<br />
som om at på en eller anden måde kommer psykiatrien<br />
bare altid ned i 2. række. Det samme kan man sige i forhold<br />
til alle de her ordninger der er blevet lavet med – fordi<br />
heldigvis så vinder der mere og mere sådan frem, at<br />
man kan få mulighed for at få tilskud til psykologbehandling<br />
og det synes jeg er en god udvikling, fordi jeg tror på<br />
– jeg har jo selv oplevet hvordan man kan få nogle redskaber<br />
til at håndtere sin sygdom – og det vil jeg gerne være<br />
med til at give til flere mennesker, og da har man lavet –<br />
først har man lavet i forhold til mennesker med depression,<br />
at man har lavet denne her ordning, at man kan få tilskud<br />
til psykolog behandling, hvis man er mellem 18 og 37<br />
år, og grunden til at grænsen går der, jamen der siger de<br />
bare, at det var fordi der ikke var flere penge og så i stedet<br />
for måske at tage udgangspunkt i folks behov, så siger<br />
man nå men hvor mange kan vi så – og så sætter vi grænsen<br />
på baggrund <strong>af</strong> et alders kriterium og det synes jeg er<br />
diskriminerende og jeg synes ikke det giver nogen me-
ning, heller ikke sundhedsfagligt, fordi jeg mener man bør<br />
tage de mennesker der har det største behov først. Det<br />
samme har man nu gjort på angstområdet – det har jeg<br />
heller ikke været med til at vedtage, desværre. Der skrev<br />
jeg til Sundhedsministeren og spurgte, hvem der så er<br />
penge til i denne her omgang, og det er så mennesker<br />
mellem 18 og 28 år, der har let til moderat angst, der kan få<br />
tilskud til psykolog behandling, for det var dertil pengene<br />
rakte. Den her diskriminering, kunne vi forestille os det<br />
samme på fx kræftområdet, nu bruger jeg det, fordi det er<br />
det der har fået meget opmærksomhed og mange midler<br />
på det seneste, at man sagde at: du er sgu lige et år for<br />
gammel, så desværre der er ikke sat penge <strong>af</strong> til dig. Kunne<br />
man forestille sig en person der kom på skadestuen og<br />
havde brækket foden og fik at vide: at du må gå på det,<br />
fordi du er altså lidt for gammel, så der er ikke midler til, at<br />
du kan få gips på. Det kunne man ikke vel? Og det er jo det<br />
man byder mennesker med en psykisk sygdom. Det samme<br />
kan man sige om – jeg får jo ofte mails fra pårørende<br />
og fra mennesker som har kontakt med psykiatrien og der<br />
har jeg også fået fra forældre til unge mennesker, som har<br />
forsøgt at tage deres eget liv og de her unge mennesker<br />
de bliver bare sendt hjem igen og nogle <strong>af</strong> dem har gudskelov<br />
et stærkt netværk og nogle forældre som kan tage<br />
hånd om dem, men det er meget mystisk, at det er det vi<br />
byder mennesker der har forsøgt at tage deres eget liv.<br />
Men mennesker der har – jeg har ikke noget imod menneske<br />
der har kræft, det er ikke på den måde, men det er<br />
bare at man i den grad går ind og prioriterer en sygdom<br />
frem for så mange andre, det er mig meget imod. I forhold<br />
til alt det her tvang, der er jeg begyndt at spekulere lidt på<br />
fordi, vi var også med i den <strong>af</strong>tale om ambulant tvang, og<br />
jeg har bestemt ikke synes det var let og der er jo så blevet<br />
lagt en række kriterier ind som nævnt i dag for hvornår<br />
man kan anvende det, så det er en meget lille gruppe<br />
mennesker, der bliver omhandlet og jeg er sådan lidt i<br />
bagklogskabens klare lys desværre begyndt at overveje<br />
om det her – om grunden til at vi indfører flere former for<br />
tvang nu – om det ikke egentlig bare er et udtryk for, at<br />
man har skåret så meget i antallet <strong>af</strong> sengepladser, at der<br />
ikke er nok sengepladser til de mennesker som egentlig<br />
har behov, fordi jeg mener, at hvis der er så stor risiko for at<br />
man ikke følger sin behandling at man skal underlægges<br />
ambulant tvang, burde man måske så ikke egentlig være<br />
indlagt. Det er noget jeg først er begyndt at spekulere på<br />
nu, men Sundhedsstyrelsen har jo også været ude og påpege<br />
at det – måske mere indirekte – at man måske har<br />
skåret ind til benet hvad angår sengepladser. I forhold til<br />
oppegående tvangs fiksering, som vi også har drøftet, da<br />
– det er jo også en ny form for tvang, da – også i forhold til<br />
ambulant tvang – da er jeg begyndt at spekulere over, om<br />
man måske kunne forestille sig at man i højere grad kunne<br />
lytte til de mennesker som det omhandler. Jeg ved godt,<br />
at der er nogle mennesker som ikke vil være i stand til at<br />
– hvad hedder det – at kunne svare for sig, eller det <strong>af</strong>hænger<br />
<strong>af</strong> hvilken situation du er i, men man kunne måske<br />
åbne op for, at de mennesker eller de mennesker som det<br />
omhandler i de perioder hvor de har det godt, at de så<br />
også kunne være med til at beslutte om de gerne vil underlægges<br />
ambulant tvang eller om de hellere ville, ja underlægges<br />
nogle <strong>af</strong> de andre former for tvang, der eksisterer.<br />
Det samme med oppegående tvangsfiksering, fordi de<br />
politikere i folketinget som argumenterer for oppegående<br />
tvang, de siger jo, jamen der er jo nogle patienter, der er<br />
en enkelt patient der har skrevet, at hun vil gerne underlægges<br />
denne her form for tvang, fordi hun synes det ville<br />
være bedre end at være liggende tvangs fikseret, og der er<br />
det bare jeg tænker kunne man så ikke prøve at høre patienten<br />
om patienten foretrækker det ene eller det andet,<br />
hvis patienten ikke er i stand til at tage stilling til det kunne<br />
man så forestille sig, at man inddrog en bistandsværge eller<br />
en patientrådgiver eller en pårørende. Jeg ved det ikke,<br />
men jeg synes bare det er absurd, at man intet har at skulle<br />
have sagt, det kunne jo godt være at man på en eller<br />
anden måde kunne høre patienten i denne her sammenhæng.<br />
Jeg tror, at det var Lykke der også sagde, at man<br />
skal lade patienten tale selv. Jeg har ikke så meget mere<br />
endnu, jeg vil bare sige, at – ja, at jeg forsøger så lige så<br />
stille at gøre mit til at få sat fokus på det her område, men<br />
jeg kan bekræfte, at det er rigtig svært. Nu har vi snakket<br />
om indsamlinger i dag. Jeg har sammen med 3 andre valgt<br />
at stille op til et 24 timers løb på Bornholm, hvor vi skal<br />
løbe 400 km for at samle penge ind til et projekt i SIND<br />
regi, og jeg skal hilse og sige at det er rigtig svært, vi har<br />
fået 600 støtter på facebook, men det er rigtig svært at få<br />
opmærksomhed omkring det, så der skal virkelig tænkes<br />
kreativt altså, men man må jo tage alle midler i brug. Jeg er<br />
også gået i gang med at skrive en bog om min opvækst og<br />
om min bevæggrund for at gå ind i politik, og det håber<br />
jeg også kan være med til måske bare et lille bidrag til at få<br />
<strong>af</strong>tabuiseret det her område. Og det sidste det er, at jeg<br />
arbejder på at få lavet en konference om psykisk sygdom<br />
til september forhåbentlig, der skal være fokus på forebyggelse,<br />
fordi vi snakker rigtig meget om forebyggelse i dag,<br />
men det er hovedsageligt i forhold til KRAM faktorerne,<br />
det er kost, rygning, alkohol og motion og der er ikke særlig<br />
meget fokus på forebyggelse i forhold til psykisk sygdom,<br />
og jeg siger ikke det er let, men jeg vil gerne prøve at<br />
<strong>af</strong>holde denne konference og få sat fokus på angst og depression<br />
og stress, det er 3 lidelser, som jeg mener hænger<br />
noget sammen og for at få noget fokus, og så prøve at få<br />
nogle bud på, hvordan vi kan få forebygget, fordi som vi<br />
så, 55 milliarder det er immervæk mange penge og det er<br />
rigtig mange mennesker der er berørt <strong>af</strong> psykisk sygdom,<br />
hvad enten det er som bruger eller pårørende, så jeg synes<br />
det er på tide vi får fundet ud <strong>af</strong>, hvordan vi kan dæmme<br />
op for denne her udvikling og få forebygget.<br />
Jeg tror at det var hvad jeg lige havde at sige.<br />
Ole: Ja, tak til Anne-Marie.<br />
Der kan lige blive tid til et enkelt kort spørgsmål inden vi skal<br />
have den næste taler på banen.<br />
TEMADAGE PÅ CHRISTIANSBORG · 57 LPD · avisen
Spørgsmål: Unavngiven. Anne-Marie, du var ved at sige<br />
noget i forbindelse med SATS puljerne. Det er faktisk os,<br />
såkaldt socialt udsatte der selv betaler for vores egen behandling<br />
via SATS pulje bevillingerne. De opstår nemlig<br />
efter en konstruktion man lavede i 1990, et beregningssystem,<br />
der gø,r at en del <strong>af</strong> kontanthjælp, div. former for<br />
pensioner osv fralægges og det er det, der skaber SATS<br />
puljerne. Det gør det bare lidt mere odiøst.<br />
Svar: Ja, jeg kender godt til det og jeg mener heller ikke<br />
– jeg mener ikke at SATS puljerne er den rigtige konstruktion.<br />
Ole: Jeg må henstille til at det er spørgsmål og ikke udredninger,<br />
vi kender godt udredninger. Det er spørgsmål<br />
her, Bo.<br />
Ja? Der er ikke andre der tør lige nu, men tak til Anne-Marie,<br />
skal vi give hende en hånd med på vejen.<br />
Ja vores sidste taler inden vi skal op og have k<strong>af</strong>fe, jeg<br />
har lige h<strong>af</strong>t en st<strong>af</strong>et oppe for at se om den skulle være<br />
kommet deroppe, men det er også først om 25 minutter<br />
vi skal have k<strong>af</strong>fen, så den er ikke kommet endnu, så<br />
vi følger programmet, så jeg vil byde velkommen til Bo<br />
Steen Jensen, repræsentant fra LAP, podiet er dit.<br />
Bo Steen Jensen<br />
Tak. Gud ved om jeg kan finde den rigtige <strong>af</strong>stand her, så jeg<br />
ikke behøver de her dumme dimser, – ja det vil jeg egentlig<br />
godt. Fint, jamen det er i orden.<br />
Kære medmennesker, på vegne <strong>af</strong> LAP vil jeg gerne starte<br />
med at udtrykke min glæde over, at få lejlighed til i dette<br />
rum og i dette forum, at udbrede nogle tanker, ideer og<br />
refleksioner over begrebet psykiatri og begrebet det hele<br />
menneske, set fra brugersiden. Rummet her som vi er i,<br />
kan på mange måder være en inspiration, domineret som<br />
det er <strong>af</strong> et stort maleri, der skabte ligeret i Danmark, det<br />
er nemlig den grundlovsændring, hvor kvinderne fik stemmeret,<br />
altså noget har at gøre med igen udsyn og fremsyn.<br />
Kan vi overføre det til psykiatrien? En psykiatri med udsyn<br />
og fremsyn? Vi aner på forskellige niveauer et begyndende<br />
paradigme skift, nævner i flæng gennembrudsprojektet,<br />
Filipina (ukendt pos. 02.43.40) projektet, som i hvert fald<br />
58 LPD · avisen · TEMADAGE PÅ CHRISTIANSBORG<br />
bistandsværgen må kende lidt til og forskellige tiltag skabt<br />
<strong>af</strong> brugerbevægelserne, såsom, vendepunkter, forvandlings-værksteder,<br />
next stop job, som er nogle der arbejder<br />
med, hvordan man får folk i arbejde selvom de er inde under<br />
psykiatrien. De mange forskellige variationer, der hviler<br />
på recovery tankerne og ideerne, alt sammen må ses som<br />
positive resultater igennem oprør. Brugerbevægelserne er<br />
eksponenter for og man kan med et lån fra Kaj Munk sige:<br />
foråret så sagte kommer, der er grøde i det humanistiske syn<br />
på psykiatrien, desværre fyger der også <strong>af</strong> og til ugræs over<br />
hegnene. Jeg tænker på paragr<strong>af</strong>fer som den nye stykke D<br />
i paragr<strong>af</strong> 18 i psykiatri loven – tvungen opfølgning. Trist<br />
eksempel på en tilsidesættelse <strong>af</strong> et hævdvundet retssikkerhedsprincip,<br />
som formanden for Etisk Råd Peder Agger<br />
siger – og det er det ved Gud. Man græmmes over at ideen<br />
overhovedet kan opstå, hvordan kunne den – og jeg kan<br />
kun se den som en <strong>af</strong>magtshandling, en <strong>af</strong>magt overfor systemets<br />
egne svigt i recoverybaseret omsorg, for vi psykiatribrugere,<br />
vi er faktisk hele mennesker og det har vi altid<br />
været, men nu vil vi ses som sådan i samfundet. Nu stiller vi<br />
krav til samfundet, til behandlerne bredt set og til livet og<br />
til vores muligheder for at leve det. Som jeg skrev i vores<br />
jubilæums digt: vi er ikke unaturlige, vi er bare sådan lidt finurlige,<br />
og vi tør danse livets dans med slinger i valsen, hvor<br />
mange tør det? Og i et samfund hvor Pete Seeger’s sang fra<br />
60’erne little boxes stadigvæk gælder som varedeklaration,<br />
så er oprør og krav fornødent, og det kommer. I et samfund<br />
hvor little boxes systemerne og kontrollerende kontrollanter<br />
er normen vil mennesker, der danser slingrevals være til<br />
besvær, men husk lige på en ting – det er de skæve hjerner,<br />
der tænker de innovative tanker og har vi som samfund råd<br />
til at bortmedicinere disse tanker, disse mennesker, disse<br />
hjerner, hele den gruppe. Vi har lige set, at det koster vort<br />
samfund, var det 50 milliarder, vi må være meget rige, når vi<br />
har råd til det. Jeg har ofte tænkt på om vores højtbesungne,<br />
højt værdsatte guldalder overhovedet havde eksisteret,<br />
hvis den nuværende diagnose tolkning og den <strong>af</strong>gudsagtige<br />
tilbedelse <strong>af</strong> medicinterapi havde eksisteret dengang,<br />
og helt ærligt – jeg har mine dybe tvivl. Jeg står her overfor<br />
medlemmer <strong>af</strong> en forening <strong>af</strong> ombudsmænd, ja – det vil jeg<br />
kalde jer og med fuld ret, for det er det I er, I er både garanter<br />
og stødpuder og især indenfor retspsykiatrien fornemmer<br />
jeg, at det er tilfældet. Retspsykiatrien – ak, ja, vores smertensbarn<br />
i LAP. Denne skifting imellem behandlingstilbud<br />
og str<strong>af</strong><strong>af</strong>soning. For mig er det et åbent spørgsmål, om det<br />
ikke i er hele institutionen burde total nytænkes, så at sige<br />
nedlægges og skabes fra munden <strong>af</strong> igen på et andet menneskesyn<br />
end det der lå bag ved den nuværende konstruktion.<br />
Et eller andet sted burde det være evident at en som<br />
str<strong>af</strong>påtvungen behandling aldrig vil kunne have en recovery-<br />
eller rehabiliterende effekt endsige ende med at være<br />
noget stabilt. Desværre, trods alle de spirende erkendelser,<br />
som kan ses såvel i gennembrudsprojektet som i filipina<br />
(ukendt) projektet, som vil forsøge på helhedsdækning i<br />
rehabiliteringstankerne mangler vi, at disse erkendelser finder<br />
deres vej ud i samfundet som sådan, det har vi også set<br />
<strong>af</strong> nogle <strong>af</strong> tallene. En væsentlig årsag er nok især pressens
holdning. Jeg savner en presse, der turde foretage sig andet<br />
end at skrive om dramaer, der sælger forsider. Heldigvis kan<br />
der opleves en modstrøm styret <strong>af</strong> dette at så forholdsvis<br />
mange idolpersoner så at sige springer ud som psykiatribrugere.<br />
Deres udspring virker antistigmatiserende, men<br />
vejen er ikke gået endnu til det inkluderende samfund og<br />
desværre er den noget både lang og træls. En eller anden<br />
burde en eller anden dag sætte sig ned og belyse menneskets<br />
behov for prygelknaben og ikke set som tidligere som<br />
en anormalitet, men som en åbenbart psykologisk fornødenhed,<br />
det kunne muligvis give bla brugerbevægelserne<br />
ideer om, hvad det egentlig er for nogle dyner vi går rundt<br />
og slår i. Der ses for tiden en uacceptabel stigning i behandlingspsykiatrien<br />
og i behandlingsdommene, vi i LAP oplever<br />
at langt den overvejende del <strong>af</strong> disse er udtryk for en overreaktion<br />
kaldet nul tolerance, handlinger og incidamenter,<br />
der udenfor murene aldrig ville udløse reaktioner, gør<br />
det indenfor murene. Det er ofte for brugerbevægelserne<br />
svært at se, hvad der ligger bag de modsatrettede signaler<br />
som recovery- og rehabiliteringstankerne på den ene side<br />
og nultolerancen på den anden side, sender til samfundet,<br />
til os, og som er medformende på rammerne for vores livs<br />
rum. Livs rum, ja hvad er det? Det er mange ting. Det er vidt<br />
forskelligt fra menneske til menneske, fra psykiatribruger til<br />
psykiatribruger, men trods alt, så er der nogle fælles parametre,<br />
så lad os kigge lidt på dem.<br />
Vi kan lige tage udgangspunkt i forhenværende socialminister<br />
Henriette Kjær’s paradokser. På den ene side skabte<br />
hun debatten omkring de fælles værdier, hvor respekt og<br />
inklusion var parametrene. På den anden side fik hun placeret<br />
psykiatribrugerne i grupperingen socialt udsatte, sidste<br />
har vel både positive og negative aspekter i sig, som den<br />
nu tidligere formand for Rådet for Socialt Udsatte Preben<br />
Brandt så elegant udtrykte det: »Mon en statsminister kan<br />
kaldes for socialt udsat«, og vi har h<strong>af</strong>t nogle stykker, som<br />
også var psykiatribrugere, ganske vist eksisterede begrebet<br />
ikke på det tidspunkt, men brugere var de. Spørgsmålet var<br />
så, hvor inkluderende placeringen er, altså samfunds inkluderende.<br />
Desværre på trods <strong>af</strong> de sikkert gode hensigter er<br />
det svært ikke også at se en form for stigmatiserende eller<br />
ekskluderende effekt ved placering under socialt udsatte. Ja<br />
hvad er det så psykiatribrugerne søger? Hmm, en utopi. De<br />
søger det rummelige samfund, det samfund, hvor du kan<br />
udnytte dine evner, dine talenter og dine kræfter i samspil<br />
med alle de andre medlemmer <strong>af</strong> samfundet i en ligeværdig<br />
og inkluderende harmoni, så vi ender op som et brusende<br />
orkester <strong>af</strong> talent, der bærer alle solo talenterne. Det oprindelige<br />
udgangspunkt for denne refleksion var begrebet<br />
helhedspsykiatri. Hvad er det så? Ja på en eller anden måde<br />
forholder alt sig jo til alt, så en helhedspsykiatri det er faktisk<br />
en psykiatri, der har overflødiggjort sig selv, det er ikke en<br />
psykiatri, der har behov for at gøre mennesker til zombier,<br />
via en overdreven døvende eller bedøvende medicinering.<br />
Det er primært en psykiatri, der tager sit udgangspunkt<br />
i det hele menneske dvs. at den som hjælpende tilbud til<br />
mennesket skal tage sin udgang i det hele menneske, for-<br />
lade sin somatiske sokkel og respektere menneskets mentale<br />
og åndelige side lige så højt som den somatiske og fysiske<br />
side. Desværre halter det kr<strong>af</strong>tigt så længe der primært<br />
tænkes i medicineringsniveauer såvel behandlingsmæssigt<br />
som forskningsmæssigt, og skal jeg så lige nævne genforskningen<br />
med dens jagt på årsagsgener, uden at det rigtigt<br />
fornemmes at de kære årsagsgener for det store flertals<br />
vedkommende snorksover og kræver ydre katalysatorer for<br />
at vågne. For mig at se er det der virkelig et vildspor, der i<br />
sin inderste kerne indeholder faren for racehygiejne. Ja, jeg<br />
vil nok sige, hvad med de, der begår personfarlig kriminalitet,<br />
fordi de er psykisk syge? Til den gruppe spørgende vil<br />
jeg meget provokerende sige: så længe dette samfund har<br />
råd til at smide mennesker væk, så længe samfundet erstatter<br />
kollektiv omsorg med kollektivt omsorgssvigt og ikke<br />
forstår, at en inkluderende kollektiv omsorg for hinanden<br />
også er en kollektiv økonomisk opgave, men foretrækker at<br />
spare sig ud <strong>af</strong> forpligtigelserne, så længe fortjener samfundet<br />
disse desperate nødråb. Det var Dorte Sestof der på en<br />
hjernekonference i dette lokale her for nogle år siden sagde<br />
følgende: »Stakkels lille hjernecelle, vi kan isolere dig, nærmest<br />
sætte dig på en piedestal og studere dig fra alle sider,<br />
men vi aner stadigvæk ikke, hvor den spontane tanke opstår,<br />
heller ikke den destruktive tanke«. Så kære psykiatere,<br />
forskere og hvem der ellers måtte lytte: alle: I ved ikke hvor<br />
I træder. For lige som at prøve at <strong>af</strong>runde denne her refleksion<br />
– for andet og mere blev det jo aldrig til – så er det jo altid<br />
svært fordi forundring har det med at skabe forundring,<br />
men efter 68,5 år med post traumatisk stress syndrom er<br />
jeg min nysgerrighed dybt taknemmelig for den livs platform,<br />
den har givet mig, selvom den elsker at bruge tid på<br />
nye <strong>af</strong>søgninger, og selvom forundring er en »never ending<br />
story« vil jeg prøve at bremse den lidt op her og nu. Hvad er<br />
det psykiatribrugere har brug for? De har brug for et samfund<br />
hvor den rette hjælp hvor relancering er til stede på<br />
rette tid når og hvis ubalancer opstår, og så vil jeg lige en<br />
parentes gøre opmærksom på en ting. Psykisk sygdom er<br />
en psykisk balance der er kommet i ubalance, derfor er det<br />
at finde årsagen til denne ubalance ved at <strong>af</strong>søge helheden<br />
i den enkelte persons personlighed det vigtige, og ikke kun<br />
at <strong>af</strong>søge en del <strong>af</strong> personens personlighed, men en anden<br />
ting er at ligesom vi gerne vil gøre psykiaterne arbejdsløse,<br />
er vores målsætning i LAP også at gøre jer arbejdsløse, men<br />
så længe vi ikke bare er i nærheden <strong>af</strong> den rummelige inkluderende<br />
samfundsmodel vi søger, så er vi meget meget<br />
glade for at I findes, så tak fordi I er der alle I patientvejledere<br />
og bistandsværger.<br />
Ole: Skal vi lige rette ham en lille smule, nåh – ja, normalt<br />
retter jeg ikke indledere, men disse patientvejledere du<br />
snakker om, de findes indenfor somatikken.<br />
Svar: Okay.<br />
Som du ved så arbejder vi indenfor psykiatrien og da er<br />
det patientrådgivere og det e 2 vidt forskellige personer vi<br />
har med at gøre.<br />
TEMADAGE PÅ CHRISTIANSBORG · 59 LPD · avisen
Svar: Undskyld, patientrådgivere og –vejledere, er det den<br />
jeg roder med? Det er jo det.<br />
Svar: Der er så mange titler efterhånden, så det er ikke til<br />
at holde styr på. Undskyld, det var ikke bevidst gjort.<br />
Ole: Nej det er der slet ingen tvivl om. Er der spørgsmål til<br />
Bo Steen?<br />
Svar: Folk er k<strong>af</strong>fetørstige.<br />
Du må have gjort det så godt, eller også er folk k<strong>af</strong>fe- og te<br />
tørstige, eller hvad de nu er.<br />
Svar: det er nok det.<br />
Ole: Ja, men tak skal du have Bo.<br />
Svar: Selv tak<br />
- og så glemmer du aldrig det der hedder patientrådgivere.<br />
Svar: nej, det ved jeg nemlig også godt.<br />
Der er nu en halv time k<strong>af</strong>fe og te, komme ud og strække ben<br />
og få rørt jer lidt, så vi kan klare de sidste 2 indlæg, som bliver<br />
absolut lige så spændende.<br />
Ja, så er vi ved at være klar til – jeg fik vist sagt de sidste<br />
2 indlæg – det er ikke sådan, så jeg har fyret nogen, så<br />
vi har 3 indlæg tilbage og så har vi rimelig god tid til at<br />
komme tilbage til hotellet og gøre os nette og pæne til<br />
festmiddagen kl. 19.30, men det er en fornøjelse at byde<br />
velkommen til forsvarsadvokat Per Nilsson, som med<br />
sine mange år som forsvarsadvokat vil give sin mening,<br />
besyv og oplevelser <strong>af</strong>, hvordan denne her verden set<br />
med forsvarsadvokatens briller ser ud. Vær’ så god Per<br />
– ordet er dit.<br />
Per Nilsson<br />
Tak. Som Kølle forklarer så har jeg været forsvarsadvokat i<br />
en årrække og jeg har været beneficeret forsvarer ved retten<br />
i Nykøbing Sjælland og ved retten i Holbæk og det jeg<br />
vil beskæftige mig med under mit indlæg, det er det retspsykiatriske<br />
system, som jeg synes det halter meget efter.<br />
60 LPD · avisen · TEMADAGE PÅ CHRISTIANSBORG<br />
Det siges, at der på det seneste er kommet en skærpelse<br />
<strong>af</strong> selve behandlingsdommene, den måde, hvorpå dommene<br />
udmøntes.<br />
. Det har jeg været udsat for nogle gange, fordi som jeg<br />
sagde som indledning, at min klient mange gange er i spiritus<br />
påvirket tilstand, og der er sådan, at man jo ikke behøver<br />
– når min klient har en behandlings dom, som ikke<br />
er alt for gammel, at indhente en ny mentalerklæring, man<br />
gør bare det, at man indhenter en supplerende erklæring<br />
fra den læge i distriktspsykiatrien som behandler klienten,<br />
og der skal så i den erklæring fra lægen stå nærmere om,<br />
hvad man anbefaler <strong>af</strong> sanktioner og hvor vidt man evt.<br />
skal have en skærpelse, og der har jeg h<strong>af</strong>t en sag her i<br />
marts måned i år, hvor overlægen skrev i sin erklæring at<br />
problemet for min klient, det var et alkoholmisbrug, som<br />
han selv erkendte og han havde svært ved at overholde en<br />
almindelig indtagelse <strong>af</strong> alkohol, og lægen skrev at man<br />
kunne overveje i dommen at give et tillæg til dommen, der<br />
går ud på, at min klient skal undergive sig alkoholistbehandling,<br />
eller alkoholbehandling og i det omfang, at han<br />
ikke overholder dette pålæg, da kunne man indlægge<br />
ham på det her grundlag. Problemet, det har vi hørt mange<br />
gange i dag, er, at de her behandlingsdomme ved behandlingsdygtige<br />
patienter, de får lov at gå for lud og koldt<br />
vand, de bor på et eller andet bosted, og der ikke nogen,<br />
der tager sig <strong>af</strong> dem og behandlingen det er så som så<br />
med. De bliver overladt til sig selv og mange <strong>af</strong> de ulykker<br />
de roder sig ind i de er alene begrundet i det forhold, at der<br />
er ingen,der rigtigt tager sig <strong>af</strong> dem. Hvis man har et alkohol<br />
problem, ja så skal man selvfølgelig forklare klienten,<br />
at det må han holde op med, men det er så problemet. Det<br />
er den situation, hvor man har en behandlings dom i forvejen,<br />
og det er jo en hel del situationer. Så kunne man – så<br />
har jeg i tidens løb også h<strong>af</strong>t sager, hvor min klient tidligere<br />
har h<strong>af</strong>t en behandlings dom og selve fremgangsmåden<br />
den foregår på samme måde. Politiet er jo bekendt<br />
med vedkommende, og der sker så det, at jeg også bliver<br />
tilkaldt, og så bliver han psykiatrisk udredt, forstået på den<br />
måde, at man normalt synes at der skal indhentes en mental<br />
erklæring, en supplerende mental erklæring og det<br />
sker så også. Månederne går og årene går, var jeg lige ved<br />
at sige, det er et system, der er rigtig rigtig tungt og tager<br />
rigtig rigtig lang tid, og mens min klient venter på at blive<br />
udredt psykiatrisk, ja så laver han en hel masse andre ting<br />
også indenfor området med vold og trusler og også normalt<br />
begår nyt umådeholdent alkoholforbrug. Vold og<br />
trusler og så hærværk og tyveri. I en <strong>af</strong> de sager jeg havde<br />
her i marts måned i år, det var bl.a. hvor 5-6 <strong>af</strong> forholdene<br />
var, at han spurtede ind i den lokale Shell tank og hen til<br />
rødvins hylden og huggede en flaske og spænede ud igen.<br />
Det er jo selvfølgelig tyveri, og han var lige på kanten <strong>af</strong> at<br />
få en røverisigtelse på nakken i nogle <strong>af</strong> forholdene, fordi<br />
han havde flasken i hånden og så kom bestyreren eller den<br />
der nu var i forretningen og tog fat i ham, og så skubber<br />
han ham væk og tager flasken med sig og løber ud. Nu var<br />
politiet venlige ved ham, men det er faktisk røveri, fordi
der bringer han en stjålen ting i sikkerhed og så kan han<br />
lige pludselig stå og have en sigtelse for røveri efter 2.88<br />
efter stykke 1. nr. 2 og det er jo noget helt andet, fordi så<br />
kan han måske læne sig op ad en anbringelsesdom, men<br />
det var han jo så ikke i den her sag. Han fik en ganske almindelig<br />
behandlingsdom som han havde h<strong>af</strong>t tidligere<br />
og det skal han være rigtig godt tilfreds med, fordi det var<br />
så indstillet fra overlægen – vi havde en mentalerklæring<br />
fra maj måned 2009 og sagen kom så først frem i retten i<br />
marts <strong>2010</strong> og så havde han lavet alt det der i mellemtiden<br />
og han bor ude på psykiatrihospitalet i et <strong>af</strong> de der bosteder,<br />
og han havde bla også kastet en fyldt ølflaske efter<br />
overlægen, der for lige forbi hovedet på ham og det er jo<br />
altså forsøg på vold <strong>af</strong> særlig grov og brutal karakter, men<br />
begrundet i at han havde den her gamle mentalerklæring<br />
han kunne læne sig op ad, så slap han i denne omgang<br />
med en behandlings dom og med det sædvanlige tilsyn<br />
m.v. og han fik ikke noget alkoholpålæg, hvad han jo efter<br />
min opfattelse nok burde have h<strong>af</strong>t, og jeg har så sagt til<br />
ham: Nu skal du altså passe på for du læner dig altså op ad<br />
en anbringelsesdom. Jeg gør det i de her sager, at jeg altid<br />
tager ud og taler med min klient mange gange. Jeg bor<br />
selv i Nykøbing Sjælland og der er ikke ret langt ud på psykiatrihospitalet,<br />
så kører jeg lige en tur og snakker med<br />
dem en gang imellem og for nu at se hvordan det går, og<br />
det går mildest talt rigtig dårligt, fordi de kan hverken rydde<br />
op eller noget som helst. Der står – når man kommer<br />
ind i lejligheden så står der madrester der fra de sidste 14<br />
dage, og det er ganske forfærdeligt og det har jeg så påtalt<br />
overfor psykiatri hospitalet, men vi har jo været inde på, at<br />
det er jo grundlovsstridigt at man går ind til folk, det står jo<br />
i grundlovens paragr<strong>af</strong> 72, men man må jo alligevel i sådan<br />
nogle situationer sige at her er der altså behov for noget<br />
bistand, der er behov for, at nogen kommer og hjælper<br />
dem med at gøre rent, for de kan simpelthen ikke finde ud<br />
<strong>af</strong> det selv og jeg tror, at hvis man tog hånd om de her ting<br />
for de her behandlings dømte, så ville vi kunne reducere<br />
antallet <strong>af</strong> behandlingsdomme ganske betydeligt. Der<br />
mangler et eller andet i det her system, som følger op på<br />
en behandlingsdom. Man skal meget mere i kontakt med<br />
det psykiatriske system, distrikts psykiatrien – være meget<br />
mere opmærksomme på det, og de ligger jo lige ved siden<br />
<strong>af</strong>, så de kunne sagtens bruge mange flere kræfter på det<br />
her. Det kommer forhåbentligt en dag, fordi det er noget<br />
jeg har påtalt rigtig mange gange. Det er de sager, hvor<br />
der er tale om personer, som tidligere har været i kontakt<br />
med det psykiatriske behandlingssystem. Så vil jeg tale<br />
om nogle sager, hvor der ikke har været en kontakt til det<br />
psykiatriske behandlings system tidligere, i hvert fald de<br />
har ikke nogle domme, men de har måske fået en eller anden<br />
psykiatrisk behandling, og det er sædvanligvis også<br />
noget med at man har udøvet en eller anden form for vold<br />
og den er sædvanligvis ganske beskeden. Jeg kan nævne<br />
et eksempel jeg havde her sidste år, hvor en dame i 40’erne<br />
var blevet psykisk uligevægtig fordi manden havde fået<br />
sig en kæreste, og det kunne hun næsten ikke klare, så<br />
hun var taget hjem til kæresten og havde skubbet lidt til<br />
hende og skældt hende ud og slået lidt til hende, og da var<br />
det ret åbenbart, at hun var psykisk syg, fordi det fremgik<br />
<strong>af</strong> den personundersøgelse, som jeg begærede indhentet.<br />
En personundersøgelse det er jo noget som en forsvarer<br />
altid skal sørge for at blive indhentet, hvis der er en mistanke<br />
om at en klient lider <strong>af</strong> en psykisk sygdom. Det hedder<br />
også en undersøgelse i henhold til retsplejelovens paragr<strong>af</strong><br />
<strong>80</strong>8. Når man så får en sådan personundersøgelse,<br />
ja så skal man se på, hvad indeholder den og hvis der er<br />
mistanke om en psykisk sygdom, ja så står der normalt en<br />
udtalelse fra den psykiatriske konsulent nogle bemærkninger<br />
om, at man finder, at det er formålstjeneligt at vedkommende<br />
mentalundersøges og så er det sådan at klienten<br />
mange gange siger: mentalundersøges – jeg fejler<br />
ikke noget som helst, det vil jeg overhovedet ikke finde<br />
mig i. Hvad gør man så fra systemets side, ja, så gør anklagemyndigheden<br />
det at de sender en anmodning til retten<br />
og anmoder om at min klient undergives en ambulant<br />
mentalundersøgelse i henhold til retspleje lovens paragr<strong>af</strong><br />
<strong>80</strong>9 stk. 1, og der bliver så <strong>af</strong>holdt et retsmøde og ja, – jeg<br />
har jo ikke nogen mening om det her, fordi jeg mener det<br />
samme som min klient gør, hvis hun siger, at hun ikke fejler<br />
noget, så fejler hun ingen ting, sådan er det. Hvis man<br />
er forsvarer og klienten skal vide, at hun har en person hun<br />
kan støtte sig til, og som bakker hende fuldstændig op, så<br />
der ikke er nogen slinger i valsen der, og denne her person<br />
fejler ikke noget som helst og hun nægtede at lade sig undergive<br />
en mental undersøgelse. Så sker der det, at anklagemyndigheden<br />
kører frem med, at så må hun indlægges<br />
efter <strong>80</strong>9 stk. 2, altså ambulant mentalundersøgelse <strong>af</strong> en<br />
person som alene har skubbet til mandens kæreste. Det er<br />
efter min opfattelse fuldstændig hen i vejret at bruge<br />
kræfter på sådan noget, at udsætte min klient, som i forvejen<br />
er psykisk skrøbelig for at skulle gennemgå en mentalobservation<br />
under indlæggelse, så det protesterede jeg<br />
imod og nu havde jeg heldigvis i den sag en dommer, som<br />
jeg kender rigtig godt igennem rigtig mange år og kender<br />
hans holdninger til det her, så ham fik jeg overbevist om,<br />
at vi kunne få den her sag <strong>af</strong>gjort på det foreliggende<br />
grundlag, og det skete så også, og hvad blev så resultatet<br />
<strong>af</strong> det her uden den her mentalundersøgelse? Ja, den gik<br />
ud på at tiltalte erkendte sig skyldig og der fastsattes ikke<br />
en str<strong>af</strong> i sagen og det eneste der skete var at tiltalte skal<br />
overholde nogle forpligtelser, nemlig hun må ikke begå<br />
noget str<strong>af</strong>bart forhold i 2 år og så skal hun i øvrigt være<br />
under tilsyn, <strong>af</strong> kriminalforsorgen i 1 år og hvis kriminalforsorgen<br />
finder det fornødent, så skal hun undergive sig<br />
psykiatrisk behandling. Det er lige en sag efter mit hoved,<br />
for sådan synes jeg, at den slags sager skal behandles. Man<br />
skal se på, hvad er det klienten har gjort og så skal man<br />
vurdere kan det her danne grundlag for, at min klient skal<br />
indlægges til en mentalundersøgelse og det kan det selvfølgelig<br />
ikke, fordi resultatet ville jo blive nogenlunde det<br />
samme om man får sådan en dom til ambulant psykiatrisk<br />
behandling, eller man får en dom som den her, der er ikke<br />
den helt store forskel og hun er fuldstændig ukendt i systemet.<br />
Nu er hun blevet skilt fra manden i mellemtiden,<br />
TEMADAGE PÅ CHRISTIANSBORG · 61 LPD · avisen
så der er ikke noget at komme efter, hun gør ingen skade<br />
her i livet, hvorfor skal hun så plages med alt det. Så er der<br />
sager også vedrørende mentalundersøgelser, hvor de har<br />
været så længe undervejs at man kan få helt ondt <strong>af</strong> det,<br />
og der vil jeg gerne nævne en sag her, som jeg har h<strong>af</strong>t<br />
under behandling i nu 2,5 år og det er også sådan en lille<br />
beskeden voldssag fra den lokale brugsforening, hvor min<br />
klient står og dasker med en pose flasker i den lokale<br />
brugsforening, og der rammer han den her dame med posen<br />
med flasker på ryggen og de kommer op og skændes.<br />
Det sker – og han bliver så indkaldt til en <strong>af</strong>høring hos politiet,<br />
han bliver anholdt og indkaldt til <strong>af</strong>høring i november<br />
2007 og da er jeg også tilstede, og han nægter sig skyldig<br />
fordi han siger: jamen det er ikke mig, fordi det er<br />
hende der har overfaldet mig. Det er den samme situation,<br />
men jeg begærer samtidigt, at der bliver indhentet en personundersøgelse.<br />
Der bliver <strong>af</strong>holdt et retsmøde i marts<br />
2008 i det lønlige håb, at denne her sag kan <strong>af</strong>gøres på<br />
foreliggende grundlag. Det kan den så ikke og så får vi personundersøgelsen<br />
frem en gang i maj 2008 og der står, at<br />
min klient bør mentalundersøges, og i juli 2008 da bliver<br />
der <strong>af</strong>sagt en kendelse om at min klient skal mentalundersøges<br />
og man prøver så igen om han ikke nok vil være<br />
med til at få den her sag ordnet på den måde, at han møder<br />
op på psykiatri hospitalet og taler med en psykiater.<br />
Det vil han ikke, og tiden går og så kommer vi frem til<br />
<strong>august</strong> 2009, så er dommeren i blækhuset og siger: nu skal<br />
der ske noget og så <strong>af</strong>siger han kendelse om, at nu skal<br />
han indlægges til mentalundersøgelse, og tiden går, fordi<br />
vi kan jo alle sammen se, at det her det er helt hen i vejret,<br />
at man skal spilde så mange kræfter på sådan en sag, men<br />
gudhjælpemig om ikke han bliver indlagt i januar <strong>2010</strong> og<br />
nu har vi fået en erklæring <strong>af</strong> april måned <strong>2010</strong> og den –<br />
altså en mentalerklæring, og denne mental erklæring den<br />
går på, at han nok skal undergives en eller anden foranstaltning<br />
og så bliver sagen sluttet i retten. Han har jo ikke<br />
været varetægtsfængslet ham her, han har jo ikke været<br />
varetægtsfængslet, og så slutter man sagen i retten fordi<br />
politiet, politiassessoren skriver til retten at sagen nu sluttes,<br />
fordi nu skal den forelægges statsadvokaten. Det er jo<br />
statsadvokaten, der i de her sager vurderer, hvad sanktionen<br />
være. Så bliver den <strong>af</strong>sluttet i retten og så må statsadvokaten<br />
tænke sig om og sige, hvad skal vi gøre ved vedkommende,<br />
og så kommer der på et tidspunkt efter at<br />
statsadvokaten har tænkt over det, så kommer der en tilbagemelding<br />
til politidirektøren i Holbæk, nej i Roskilde<br />
og herefter anklageskriftet, så bliver min klient tiltalt for et<br />
eller andet som jeg ikke ved noget om, for jeg har ikke fået<br />
mentalerklæringen. Det er jo en sørgelig historie, og det<br />
var slet ikke nødvendigt. Jeg mener, at sådan en sag som<br />
den her, den burde have været <strong>af</strong>gjort på nøjagtig samme<br />
måde som den sag jeg nævnte lige før, altså med at han<br />
kunne få en betinget dom for det her, for det er jo ingen<br />
verdens ting, – han er ikke tidligere str<strong>af</strong>fet, hvorfor skal<br />
man da plage en mand med sådan noget som det her. Så<br />
er der sager, som er rigtig problematiske og det er så sager,<br />
hvor der er tvivl om, jamen hvad fejler min klient egentlig,<br />
62 LPD · avisen · TEMADAGE PÅ CHRISTIANSBORG<br />
fejler han noget eller hvorfor opfører han sig så mærkværdigt.<br />
Der har jeg en røverisag – eller h<strong>af</strong>t den i 2 omgange,<br />
først havde jeg den 2008 hvor min klient går ind i en forretning<br />
i Holbæk og han har fingrene i lommen og siger:<br />
det er røveri. Han tager nogle penge fra kassen 600-700 kr.<br />
og han sørger for at den her forretning, den ligger lige ved<br />
siden <strong>af</strong> politistationen, fordi han vil være helt sikker på at<br />
politiet kommer meget meget hurtigt og henter ham, og<br />
at han så kan komme i arresten fordi der har han det rigtig<br />
godt, og han er rigtig bange for at gå rundt ude i samfundet,<br />
så politiet kommer ganske hurtigt og man burer ham<br />
så, han bliver så varetægtsfængslet og jeg kæmper med<br />
arme og ben for at overbevise retten om, at den her mand,<br />
han skal jo ikke sidde nede i Holbæk arrest, han skal jo surrogat<br />
anbringes. Nix, det får jeg ikke medhold i, fordi man<br />
siger – jamen din klient han har jo talrige domme bag sig,<br />
han har siddet i fængsel i 12 år, hvorfor skal han så lige<br />
pludselig surrogatanbringes, så siger jeg: jo, men det viser<br />
adfærden, manden er jo splittergal, han skal jo ikke sidde<br />
inde i arresthuset her, han skal ud og have noget behandling.<br />
Det fik han så ikke, han fik langt om længe en mentalvurdering,<br />
hvor der stod: dyssocial personlighedsstruktur,<br />
men man kunne anbefale anden sanktion end almindelig<br />
str<strong>af</strong>, altså en paragr<strong>af</strong> 69 person og det fik han så, men så<br />
skulle jeg jo overbevise retten om, at det her røveri det jo<br />
var noget latterligt noget og det var egentlig ene og alene<br />
for at få noget bistand i det her system, og det fulgte retten<br />
for så vidt fordi jeg nedlagde påstand om, at man skulle<br />
have det, der hedder en kombinationsdom, han havde<br />
siddet varetægtsfængslet i 5 mdr. og jeg indstillede til rettens<br />
mildeste dom og en kombinationsdom og det fik han.<br />
En kombinationsdom dvs. at noget <strong>af</strong> dommen er betinget<br />
og noget <strong>af</strong> dommen er ubetinget, så han fik en dom<br />
på 8 mdr., og det er jo ganske beskedent for en røverisag<br />
og han har så de der 3 mdr. i sparekassen. Så sker det, at<br />
han bliver så løsladt da han får sin dom i oktober måned<br />
2008, og han kan slet ikke klare sig. Han farer ud og ind <strong>af</strong><br />
de psykiatriske <strong>af</strong>delinger, han har været på Fjorden et<br />
stykke tid, han har været på <strong>af</strong>d. O i Holbæk, han har væ på<br />
noget psykiatri<strong>af</strong>deling oppe i Kalundborg, og så har han<br />
siddet i 5 mdr. på Sct. Hans helt fra midten <strong>af</strong> 2009 og så<br />
hen til årsskiftet 2009, da har han været indlagt på Sct.<br />
Hans. Der havde han det rigtig godt og kom ud <strong>af</strong> sit misbrug,<br />
for manden er jo misbruger <strong>af</strong> hvad som helst, han<br />
indtager alt muligt og han var ligesom kommet på fode,<br />
og han havde også fået kommunen til at hjælpe sig med at<br />
få et ordentlig sted han kunne være i en institution med<br />
døgnovervågning, så de kunne holde lidt styr på ham her.<br />
Så sker der det, at han skulle fejre nytår og det nøjes han jo<br />
ikke med at gøre nytårs <strong>af</strong>ten, men han tog lige en uge til<br />
at indtage alverdens ting og sager og det bevirkede, at<br />
han blev skingrende skør, og så tænkte han at nu må der<br />
gøres noget igen, jeg må hen i den de arrest og så sagde<br />
han, jeg må jo gøre det som jeg gjorde sidste gang – jeg<br />
må gå hen i den samme forretning og jeg må gå hen og<br />
true med røveri, fordi så ved jeg, at så kommer politiet med<br />
det samme og henter mig. Det gjorde han så, og det gjor-
de han den 8. januar <strong>2010</strong> og politiet kom jo også med det<br />
samme. De penge han havde røvet, dem havde han så lagt<br />
på stedet og givet politiet dem da de kom, så han blev så<br />
indlagt igen og det var han rigtig glad for, for når han kom<br />
i arresten 2-3 dage efter så havde han det jo ganske fint.<br />
Han bliver så – man kan jo godt forstå at psykiaterne tager<br />
sig til hovedet en gang imellem – for den er rigtig svær<br />
den her sag – han bliver så mentalundersøgt, mentalvurderet<br />
igen og da havde jeg regnet med at man havde fulgt<br />
nogle vurderinger fra Sct. Hans, – altså, at han skulle lide <strong>af</strong><br />
det der hedder en skizotypisk sindslidelse, men den vurderende<br />
overlæge han sige, at det også er en skizotypisk<br />
sindslidelse, han siger i sin erklæring, at det er rigtig nok at<br />
han var sindssyg i gernings øjeblikket, omfattet <strong>af</strong> paragr<strong>af</strong><br />
16 stk. 1 3. punktum altså at han på tidspunkt for gerningen<br />
havde bragt sig i en situation, hvor han var påvirket<br />
<strong>af</strong> både det ene og det andet og det tredje, men der er<br />
jo tale om en selvforskyldt påvirkning, idet man må påregne<br />
at han jo ved hvad det her drejer sig om, fordi det<br />
har han jo prøvet mange gange før og derfor vurderer lægen<br />
ham til at omfatte str<strong>af</strong>felovens paragr<strong>af</strong> 69 og vurderingen<br />
går så på, at han skal have en ganske almindelig<br />
str<strong>af</strong>. Den mentalerklæring, den er jeg mildest talt utilfreds<br />
med og jeg har meddelt anklagemyndigheden at den sag,<br />
den vil jeg have forelagt Retslægerådet for det er jo sådan,<br />
at hvis der er tvivl om diagnosen – Sct. Hans, hvor han har<br />
været indlagt i 5 mdr. siger at han lider <strong>af</strong> en skizotypisk<br />
sindslidelse og så overlæge her der har set ham i 2 timer,<br />
og så måske lidt mere, han vurderer ham til dys social personligheds<br />
struktur. Jamen gav det nogen forskel? Ja, det<br />
mener jeg, at det gør fordi hvis man kan diagnosticere<br />
ham som lidende <strong>af</strong> en skizotypisk sindssygdom, så har<br />
han mulighed for at få en behandlings dom eller noget<br />
mere, men en person som har siddet 12 år spjældet og begår<br />
den ene mærkværdige handling efter den anden han<br />
kan godt udadtil fremstå som en helt normal person, men<br />
hans adfærd viser at manden fejler et eller andet og det er<br />
jo indikationen for en skizotypisk sindssyge og det skulle<br />
så være indikationen for at jeg håber på, at Retslægerådet<br />
mener det samme som mig, altså at han lider <strong>af</strong> den sygdom<br />
og hvis han gør det, så vil jeg påstå at han skal have<br />
en dom til behandling. Den har jeg så ikke fået endnu, den<br />
ligger stadigvæk i Retslægerådet og så siger jeg, at hvis nu<br />
den går imod mig i Retslægerådet, hvad vil jeg så gøre? Ja,<br />
så vil jeg alligevel prøve om – selvom psykiaterne både i<br />
Retslægerådet og den vurderende psykiater siger, at han<br />
skal have en almindelig dom – så vil jeg alligevel sige, nej<br />
han skal have en behandlingsdom fordi en psykiatrisk vurdering<br />
det er ikke det samme som en juridisk vurdering.<br />
Man kan sagtens have en vurdering psykiatrisk set hvor<br />
man kan sige, jamen han fejler ikke noget som kan begrunde<br />
en behandlingsdom, men hans adfærd som følge<br />
<strong>af</strong> den der skizo typiske sindssygdom det må have den<br />
følge, at han skal have en dom til behandling. Meget<br />
spændende sag, jeg glæder mig til at se resultatet <strong>af</strong> det<br />
her.<br />
Så har – det sidste nummer <strong>af</strong> LPD avisen h<strong>af</strong>t et tema om<br />
Sikrings<strong>af</strong>delingen. Og det er jo et område jeg kender rigtig<br />
meget til, fordi jeg igennem 30 år har været forsvarer<br />
i det der område, faktisk lige så længe som Sikringen har<br />
eksisteret i den nuværende udgave. Det vi kalder den nye<br />
Sikring den er fra omkring 19<strong>80</strong> og nu skal den så være<br />
deroppe i nogle år endnu, og så får vi en ny nede i Slagelse.<br />
Den er så bygget op der engang i 70’erne og ved siden <strong>af</strong> –<br />
den gamle Sikrings <strong>af</strong>deling, den er nu lavet om, således at<br />
den er institution for unge mennesker, det er det der hedder<br />
Bakkegården i dag, det har I formentlig hørt om, men<br />
der bor så unge mennesker i dag, men selve psykiatrien –<br />
selve sikringen, den er jo så indrettet på den måde, at den<br />
består <strong>af</strong> 3 <strong>af</strong>delinger og der 10 personer, 10 psykisk syge<br />
på hver <strong>af</strong>deling og der har jeg i årenes løb dels h<strong>af</strong>t sager<br />
vedrørende farlighedsdekreter og nu har jeg så indenfor<br />
det sidste års tid h<strong>af</strong>t 4 sager, hvor man – det er ikke noget<br />
nyt – hvor man fra psykiatrihospitalets side konverterer,<br />
eller ønsker at konvertere disse gamle farlighedsdekretsager<br />
til dom til anbringelse på Sikrings <strong>af</strong>delingen, og det<br />
er – jeg kommer ind på de enkelte sager – men det er for<br />
vold som er <strong>af</strong> ganske beskeden karakter, og det skulle så<br />
udløse en dom til anbringelse og det er jeg aldeles uenig<br />
i, men lad mig lige starte med at sige 5 ord om selve farlighedsdekretetordningen<br />
og den er jo nærmere beskrevet i<br />
psykiatrilovens paragr<strong>af</strong> 40 de følgende bestemmelser, og<br />
den bærer overskriften kapitel, det er: Sanktioner overfor<br />
ekstraordinært farlige personer. Og for at kunne blive anbragt<br />
på Sikringen så skal der være nogle bestemte betingelser<br />
opfyldt. Den klient kreds eller psykisk syge kreds<br />
man henvender sig til, når der skal <strong>af</strong>siges farligheds dekreter<br />
det er altid psykisk syge, som kommer fra en anden<br />
<strong>af</strong>deling, en anden psykiatrisk <strong>af</strong>deling, som har været<br />
særdeles vanskelige at håndtere og som man fra personalets<br />
side har et ønske om at komme <strong>af</strong> med, fordi de er<br />
rigtig rigtig besværlige, dem vil man gerne have anbragt<br />
oppe på Sikringen og derfor så skriver den behandlende<br />
overlæge på psykiatrisk <strong>af</strong>deling en ansøgning eller anmodning<br />
til Justitsministeriet, og denne ansøgning til Justitsministeriet<br />
den bliver så forelagt for Retslægerådet, og<br />
det er sager, der går rigtig rigtig hurtigt, det er noget der<br />
behandles indenfor 5 dage simpelthen og det er normalt<br />
sådan at denne – Retslægerådets erklæring, det er et udpluk<br />
<strong>af</strong> den som den behandlende overlæge har indstillet<br />
til Justits ministeriet og på baggrund <strong>af</strong> overlægens erklæring<br />
og på baggrund <strong>af</strong> Retslægerådets erklæring da <strong>af</strong>siger<br />
– eller da bestemmer, som de står – Justitsministeriet,<br />
at vedkommende skal anbringes på Sikrings<strong>af</strong>delingen. Så<br />
er der nogle ganske korte frister for hvad der så skal ske. Ja<br />
så skal man fra Justitsministeriets side indbringe sagen for<br />
retten. Tidligere var det retten i Nykøbing Sjælland, men i<br />
forbindelse med reformen da er retten nedlagt, så nu har<br />
vi retten i Holbæk, hvor sagerne behandles i dag. Og der<br />
skal være nogle betingelse opfyldt, den første betingelse<br />
det er at vedkommende skal være sindssyg, det er altså<br />
ikke nok at man er i en tilstand der kan sidestilles med<br />
sindssygdom, der skal være tale om egentlig sindssyge for<br />
at man kan komme på Sikrings<strong>af</strong>delingen og det er nor-<br />
TEMADAGE PÅ CHRISTIANSBORG · 63 LPD · avisen
malt det eneste sted en advokat kan sætte ind overfor. Det<br />
her er ikke str<strong>af</strong>fesager, det er civile sager som behandles<br />
efter et særligt kapitel i str<strong>af</strong>feloven – nej i retsplejeloven,<br />
i kapitel 43 lille a, der behandler man disse sager og det er<br />
sådan, at den der er blevet anbragt på Sikringen får beskikket<br />
en advokat, som skal varetage den indlagtes interesser<br />
og der er det advokatens opgave at stille spørgsmålstegn<br />
ved hvorvidt klienten overhovedet er sindssyg. Det næste<br />
der skal være opfyldt det er, at man vedvarende skal udsætte<br />
andre for alvorlig og overhængende fare og det burde<br />
jo egentlig være en juridisk vurdering, men det er det<br />
sandelig ikke fordi det er – som psykiaterne siger, – det er<br />
noget vi har forstand på, vi ved noget om hvordan psykisk<br />
syge opfører sig og det er vores gebet, det er vores kerneområde,<br />
som Peter Kram skriver i retspsykiatrien, og det er<br />
nok sådan, når han siger det, det må man leve med. Så skal<br />
der en betingelse til, og der kan man måske også sætte lidt<br />
ind overfor det, den tredje betingelse for at blive anbragt<br />
på Sikringen det er, at andre anbringelsesmuligheder end<br />
anbringelse på Sikringen ikke er mulig og der kan man så<br />
sige, at er det virkelig nødvendigt at min klient, som er en<br />
skikkelig kvinde i 40’erne, hvad skal hun dog anbringes på<br />
Sikringen for, fordi hun har kradset en eller anden plejer på<br />
Sct. Hans i hovedet, eller ovre i Århus i hovedet og lagt sig<br />
ud med personalet, hvorfor skal hun anbringes på Sikringen,<br />
sådan er det altså i dag og jeg har ført ganske mange<br />
sager i årenes løb om lovligheden <strong>af</strong> farlighedsdekreter og<br />
jeg har anket rigtig mange sager til Østre Landsret om det<br />
her, og jeg kan ikke få medhold i disse sager med mindre<br />
jeg kan sandsynliggøre, at min klient ikke er sindssyg. Det<br />
har jeg så gjort et par gange – og tænkt, hov jamen så er<br />
det i orden, så er det ulovligt det her, men så siger man, jamen<br />
jamen det er slet ikke det vi skal prøve her, det vi skal<br />
prøve det er om min klient er sindssyg på det tidspunkt<br />
hvor hun udfører handlingen. Hvis hun eller han senere<br />
bliver – eller får det væsentlig bedre, det er slet ikke det<br />
vi skal prøve her, så der er ikke andet at gøre end at sige<br />
okay, jamen så anlægger vi jo bare en ny sag. Der en bestemmelse<br />
i psykiatriloven, 41 eller 42, der siger noget om,<br />
at når der er gået 2 mdr. så kan man prøve sagen igen og<br />
det gør jeg bare, så indgiver jeg en begæring om at få sagen<br />
prøvet for retten igen, frem for måske at trækkes med<br />
Landsretten som man – jeg kan godt forstå, de mener jo<br />
altid det samme som Retslægerådet, det kan der ikke være<br />
tvivl om – og det er nok en bedre måde at gøre det på, har<br />
jeg i hvert fald erfaret, at sådan skal det gøres og det hænder<br />
da – jeg har da h<strong>af</strong>t et par sager fra Sikringen – hvor<br />
man fra Justitsministeriets side, den sidste jeg havde her,<br />
hvad er det – er det ved at være et halvt år siden – den, lige<br />
dagen før hovedforhandlingen skulle finde sted i retten,<br />
da hævede man – da bestemte man, at han slet ikke kunne<br />
være på Sikrings<strong>af</strong>delingen mere, manden var overhovedet<br />
ikke sindssyg og var velfungerende og det er sjældent<br />
man oplever det, men han kom direkte fra Sikrings<strong>af</strong>delingen<br />
til et bofællesskab, det har jeg aldrig nogen sinde<br />
oplevet. Normalt bliver man overført til en retspsykiatrisk<br />
<strong>af</strong>deling, fordi man er så og så farlig, men han kunne di-<br />
64 LPD · avisen · TEMADAGE PÅ CHRISTIANSBORG<br />
rekte udsluses.<br />
Jeg har taget 6 sager med som jeg har h<strong>af</strong>t i behandling<br />
her indenfor det sidste års tid ude fra Sikrings<strong>af</strong>delingen<br />
og jeg vil lige sige et par ord om de sager, hvor jeg har<br />
været beskikket for vold mod personalet. Det er så voldssager<br />
mod personalet, og der har det altid været sådan<br />
tidligere – det har altid, i hvert fald de sidste 15-20 år, jeg<br />
har behandlet de her sager, da har det altid været sådan,<br />
at der bliver lavet et eller andet vold og så kommer der<br />
et anklageskrift og det er som jeg har beskrevet det en<br />
domsmandssag, og så får min klient der er anbragt på et<br />
farlighedsdekret, får en dom til behandling som normalt<br />
er <strong>af</strong> 5 års varighed. Nu har man så indenfor det sidste halvandet<br />
års tid skærpet den praksis. Jeg havde en sag i efteråret,<br />
hvor der også havde været tale om vold i 2008 overfor<br />
en medpatient. Der skete det, at sanktionen blev skærpet,<br />
fordi nu skulle min klient altså lige pludselig have en dom<br />
til anbringelse på psykiatrisk hospital. Der har været udarbejdet<br />
en psykiatrisk erklæring i den sag, og der er det<br />
meget interessant at læse at overlægen skriver i den erklæring,<br />
at man ikke vil anbefale en dom til anbringelse på<br />
Sikrings<strong>af</strong>delingen, fordi min klient allerede i forvejen er<br />
anbragt på Sikrings<strong>af</strong>delingen på et farlighedsdekret, og<br />
derfor finder man ikke anledning til at skærpe udover dom<br />
til anbringelse på psykiatrisk hospital, og den erklæring<br />
bliver så lagt til grund og han får en dom til anbringelse på<br />
psykiatrisk hospital. Så er vi inde i et helt andet regel kompleks<br />
sådan str<strong>af</strong>processuelt, for nu går vi fra, at det har<br />
været en dom til behandling med mulighed for indlæggelse,<br />
det er en domsmandssag, nu går vi over til en dom<br />
til anbringelse. Det er efter reformen her i 2007 i retsplejeloven,<br />
da er det en nævningesag – 687 – og der er det sådan,<br />
at der er mulighed for – efter stykke 688 – for at man<br />
kan vedtage en behandling, som foregår for domsmænd,<br />
og det gør jeg normalt altid i de her sager, når det drejer<br />
sig om Sikringssager, og jeg gør det normalt altid når det<br />
drejer sig om en patient, hvor overlægen indstiller til dom<br />
til anbringelse og hvor et enigt Retslægeråd også indstiller<br />
til dom til anbringelse, så tjener det altså ikke noget formål<br />
at sætte et kæmpe apparat i værk med 3 dommere og 6<br />
nævninge, hvor man ikke har skyggen <strong>af</strong> mulighed for at<br />
trænge igennem med det man gerne vil. Men det ligger<br />
altså sådan, at jeg har 3 sager, hvor den ene er <strong>af</strong>gjort, hvor<br />
det alt sammen er noget beskeden vold som er foregået i<br />
2008. Ja – den ene sag det er en – er det for meget? Skal<br />
jeg holde nu?<br />
Du skal gøre det kort i hvert fald.<br />
Ja, okay. Jeg gør det kort så, fordi – det drejer sig om 3<br />
patienter som har lavet beskeden vold i 2008, hvor der nu<br />
er en dom til anbringelse på psykiatrisk <strong>af</strong>deling og det er<br />
noget man har tænkt over i 2 år simpelthen, fordi der er<br />
kommet den her sanktion og som forsvarer spekulerer jeg<br />
på, at hvad er så årsagen til at man lige pludselig laver om<br />
på det her system, og det er efter min opfattelse begrun-
det i at man vil egentlig gerne have, at der kommer nogle<br />
færre sager som vedrører farlighedsdekreter, for dem har<br />
der været alt for mange <strong>af</strong>. Der er en alt for stor procentdel<br />
<strong>af</strong> de anbragte på Sikrings<strong>af</strong>delingen, der sidder på et farligheds<br />
dekret. Hvis man nu kunne få lavet nogle <strong>af</strong> de her<br />
domme om – det er ren fantasi, det er noget jeg tænker<br />
mig til det her, jeg ved ikke om det forholder sig sådan<br />
selvfølgelig, men det er min opfattelse <strong>af</strong> de her 3 sager,<br />
det er udtryk for at man har for mange <strong>af</strong> de der farligheds<br />
dekreter og at man siger at nu må man lave lidt om på<br />
det, og så vil vi i stedet for have en dom til anbringelse, og<br />
hvilken følge har det ja, det har jo netop den følge, som<br />
jeg lige var inde på i den anden sag jeg snakkede om, at<br />
man så herefter kan hæve farlighedsdekretet, så når der er<br />
en dom til anbringelse på Sikringen, ja, så behøver man jo<br />
ikke have et farlighedsdekret og så bestemmer Justitsministeriet,<br />
at han ikke længere skal være anbragt på et farlighedsdekret<br />
og de 2 sager som jeg har her i juni måned,<br />
de munder ud i nøjagtigt det samme, der er en enig læge<br />
og der er et enigt Retslægeråd – det er resultatet – og så<br />
skal jeg ikke trætte jer mere med det her. Tak<br />
Ole: Ja tak til Per Nilsson. Her er lidt til at du kan skylle halsen<br />
med.<br />
Tak.<br />
Og spørgsmål venter vi med til vi har h<strong>af</strong>t Øzlem og<br />
Henning Lund Sørensen på banen, så vi hvis I har nogle<br />
spørgsmål må I lige skrive dem ned – jeg ved at Øzlem<br />
har meget travlt i dagens anledning, så jeg vil straks byde<br />
velkommen til Øzlem, dejligt at du kunne få tid i dit travle<br />
1. maj program. Øzlem er psykiatriordfører for SF og vi<br />
har h<strong>af</strong>t et møde i Paragr<strong>af</strong> 71 udvalget med Øzlem og<br />
det er dejligt, at du kunne få tid til at komme her i dag, så<br />
vær så god, jeg vil ikke bruge mere tid, - talerstolen er din.<br />
Øzlem Sara Lekic<br />
Jeg vil starte med at sige tusind tak for invitationen, det er<br />
jo en meget meget travl dag for en rød politiker, så jeg har<br />
været alt fra Kastrup over til Slagelse og retur, så jeg skal<br />
lige omstille mig i forhold til dagens tema. Men sagt tak for<br />
invitationen – jeg er psykiatriordfører for SF og jeg sidder<br />
også i Paragr<strong>af</strong> 71 udvalget. Jeg kender også psykiatrien<br />
som fagperson, jeg har været ansat i psykiatrien i 7 år, 4 år<br />
i BørneUngdoms psykiatrien på Bispebjerg, 2 år i distrikts<br />
psykiatrien under Rigshospitalet på Nørrebro, hvor jeg<br />
havde med traumatiserede flygtninge og indvandrere at<br />
gøre og et år på gaden med dobbeltdiagnose patienter,<br />
sindslidende som havde også et misbrug og så kender jeg<br />
den også fra den anden side, jeg er selv pårørende til en<br />
bror, som har været syg i mange mange mange år, så jeg<br />
kender også systemet den anden vej og nu sidder jeg så<br />
herinde og tænker – ja, hvad skal man så gøre, ikke. Jeg<br />
har tænkt rigtigt meget over – altså hvad er det for en vision<br />
vi har, og det er det jeg vil bruge tiden på også ligesom<br />
at forklare, hvad skal vi når der kommer et regeringsskifte,<br />
for det gør der jo lige om lidt, håber vi – det håber<br />
jeg. Og i den anledning har jeg kigget lidt på, hvad er det<br />
der er de vigtigste elementer, hvad er det vigtigste som<br />
den nye kommende regering skal arbejde med, og jeg<br />
hørte en meget klog mand sige, at det vigtigste var jo at<br />
ændre holdninger. Når man kunne ændre holdninger, så<br />
kunne man ændre systemet og så kunne man ændre praksis<br />
efterfølgende, så det er ligesom den rækkefølge og det<br />
er jo klart tabuisering <strong>af</strong> sindslidende er en <strong>af</strong> de aller aller<br />
aller vigtigste ting vi skal gøre noget ved. Men det gør det<br />
jo rigtig svært, hvis man har en sundhedsminister – den<br />
forhenværende sundhedsminister, der hver 2. dag gik ud<br />
og snakkede om, at nu skulle man putte dem i gummiceller,<br />
og nu skulle de også fikseres på den ene og den anden<br />
måde, og jeg har lavet faktisk indenfor medier en undersøgelse<br />
og jeg er kommet her for at se, hvor mange gange<br />
ordet psykisk syg simpelthen indgår i samme artikel med<br />
kriminelle – det er rigtig rigtig mange gange, og det er jo<br />
klart at når det indgår så mange gange, så tænker man jo<br />
også, som borger i Danmark, nåh ja hvis der er en der siger,<br />
at han er sindslidende, så er det sikkert en der kan finde på<br />
at overfalde mig og han er nok også kriminel og så er han<br />
også farlig, og derfor er den måde vi behandler sindslidende<br />
i Danmark, handler meget om dem, det handler ikke<br />
om os, langt størstedelen <strong>af</strong> danskerne er faktisk pårørende<br />
til en sindslidende, det er over en million danskerne er<br />
pårørende til en sindslidende, og derfor synes jeg jo også<br />
at det allervigtigste man skal gøre i psykiatrien, det er at<br />
nedbringe antallet tvang og så kan I så spørge, hvordan<br />
kan det så være at det ligesom er det der er formålet, og så<br />
går man alligevel ind fra Christiansborg og laver en lovgivning<br />
der muliggør mere tvang. I har jo hørt hele diskussionen<br />
om ambulant tvang, går jeg ud fra – Ja, I nikker, og det<br />
er jo klart, at det er en <strong>af</strong> de her udfordringer vi har på området<br />
hvordan man kan gå ind og skabe en psykiatri, hvor<br />
der er ligeværdighed, men hvor der også er selvbestemmelse,<br />
et ejerskab og det er jo rigtig svært hvis det er at<br />
tvang er en stor del <strong>af</strong> behandlingen i Danmark. De nyeste<br />
tal fra Sundhedsstyrelsen viser jo også at den igen er stigende,<br />
ikke sindssyg meget stigende men stadigvæk stigende,<br />
så udviklingen går ikke den anden vej. Udviklingen<br />
går modsat vej, hvor det fortsat er stigende, og indtil videre<br />
har vi jo hele tiden hørt fra regeringspartierne at det<br />
handlede jo om, at vi var blevet meget bedre til at regi-<br />
TEMADAGE PÅ CHRISTIANSBORG · 65 LPD · avisen
strere tvang. Dansk Psykiatrisk Selskab siger nej, det har<br />
intet at gøre med det, for der er ikke nogen sammenhæng<br />
i forhold til om man er blevet bedre til at registrere om antallet<br />
<strong>af</strong> tvang stiger. Og derfor er vi så kommet med et<br />
bud der hedder, vi vil halvere tvangen indenfor de første 3<br />
år fra et regeringsskifte nedbragt og det kan man faktisk<br />
gøre ved også at gå ind og sige, hvordan kan man – altså<br />
kan man lave de her gennembrudsprojekter – hvor man<br />
kan se, at der var et rigtigt stort resultat <strong>af</strong> det, helt ned til<br />
75% <strong>af</strong> nogen <strong>af</strong> <strong>af</strong>delingerne hvor tvang faldt. Der er også<br />
<strong>af</strong>delinger på Rigshospitalet hvor man nærmest ikke bruger<br />
tvang. Det er den ene del, det andet er at hvis man skal<br />
gå ind for alvor og gøre noget i forhold til psykiatrien så<br />
skal man knække den kurve der hedder hvordan vi kan<br />
producere mindre rets psykiatriske patienter. Det bliver<br />
også et <strong>af</strong> de områder vi skal arbejde med næste år, har vi<br />
<strong>af</strong>talt blandt ordførerne, at vi ved det er et problem i dag,<br />
altså jo flere retspsykiatriske patienter der kommer, jo<br />
mere bliver systemet også belastet, men idag er det bare<br />
desværre sådan at hvis du midt i en psykose slår efter nogen,<br />
så kan du faktisk risikere at få en behandlingsdom og<br />
der er jo klart, det hjælper jo ligesom ikke på <strong>af</strong>stigmatisering,<br />
så har man altså en behandlingsdom hængende over<br />
hovedet og så kører den derud<strong>af</strong> igen, og den skal vi kunne<br />
finde ud <strong>af</strong> at knække. Og vi begyndte også at tage kontakt<br />
til Justitsministeren for at finde ud <strong>af</strong>, kan man kigge<br />
på de her behandlingsdomme, kan man se på det på en<br />
anden måde, kan det løses anderledes og så er der jo hele<br />
pårørendeinddragelsen. Hvis man ser i udlandet så kan<br />
man også se, at der er et rigtig godt resultat, når man inddrager<br />
netværket omkring patienten, tilbagefaldet og<br />
genindlæggelserne, tvangsindlæggelserne falder faktisk<br />
fx for skizofrene helt ned til 9% hvor den ellers er oppe på<br />
40% hvis man ikke inddrager pårørende, og det kender jeg<br />
faktisk også fra min egen situation. Jeg kan huske en dag,<br />
hvor min storebror prøvede at begå selvmord, og jeg blev<br />
så ringet op, jeg var på det tidspunkt ansat i en børnepsykiatrisk<br />
<strong>af</strong>deling og fik at vide, at nu havde han prøvet at<br />
begå selvmord og hele vejen derud så tænkte jeg, at det er<br />
jo nok fordi at jeg kom for sent til vores sidste <strong>af</strong>tale, eller<br />
det var nok fordi at jeg havde ikke taget telefonen da han<br />
ringede. Man sidder jo som pårørende fyldt med skyld og<br />
skamfølelse, og da kan jeg huske da vi kom derud – han<br />
havde taget rigtig rigtig mange Panodil’er – så blev han jo,<br />
så siger de jo, dem som er derovre at for det første har de<br />
jo tavshedspligt, det er godt nok os der har kørt ham ind.<br />
De har tavshedspligt og så siger min far, men vi ved jo<br />
godt, hvad det handler om. Nåh men så efter et stykke tid<br />
så lykkes det også at overtale plejepersonalet, at vi kender<br />
faktisk situationen, det er ikke nyt for os. Og så kan jeg huske<br />
det der med – mine forældre, de er ikke så gode til<br />
dansk, så spurgte lægen: er der en der kan oversætte her,<br />
så meldte jeg mig. Så stod jeg der og oversatte samtidigt<br />
med at jeg tænkte, jeg skal bare ikke græde. Det er ikke nu<br />
jeg skal græde, for det er jo mange informationer man får<br />
at vide, det er ikke sikkert han kan overleve, kan du ikke<br />
lige oversætte det – jo, så oversætter man det og tænker i<br />
66 LPD · avisen · TEMADAGE PÅ CHRISTIANSBORG<br />
sit eget hoved, men jeg har jo også nogle spørgsmål og vi<br />
ved jo at patienter med anden etnisk baggrund i psykiatrien,<br />
det er virkelig stigende og det hænger jo også sammen<br />
med at der skal gå rigtig lang tid før man tænker, at<br />
man måske hører stemmer, tit, desværre er det også i psykiatrien<br />
at man går ud fra, at det måske er deres kultur, der<br />
er årsag til at de går og terroriserer måske en hel del bydel.<br />
Det kan jeg huske da jeg arbejdede med flygtninge og<br />
indvandrere på Nørrebro, at det var først da Ali slog nogen<br />
ned at man tænkte, at han kunne være sindslidende, men<br />
det der bare skete med min storebror, dengang det var jo<br />
at vi blev sendt hjem. Jeg tænkte – yes, nu kommer der en<br />
psykiater, og så kan man se, at han er syg, så bliver min<br />
storebror ligesom før. Det gjorde der ikke. Der kom en psykiater,<br />
som sagde han fejler ikke noget, så vi tog ham med<br />
hjem efter 3 dage og lavede et skema over hvem der skulle<br />
være fast vagt på ham. Og grunden til at jeg nævner det<br />
her eksempel er jo – det tog mig jo lang lang lang tid, at<br />
fortælle om det her – jeg kan huske, at da jeg arbejdede i<br />
distrikts psykiatrien så sagde jeg til min <strong>af</strong>delingssygeplejerske:<br />
jeg skal til en lægesamtale om min storebror og det<br />
er fordi min storebror er lidt psykisk syg, men du skal ikke<br />
sige det til nogen. Og så sagde min <strong>af</strong>delingssygeplejerske,<br />
stop lige en gang, ikke. Du arbejder med de her mennesker,<br />
hvis selv du holder det skjult, hvordan skal vi så<br />
bryde det her tabu, og det er faktisk rigtigt og det gør jo, at<br />
man som pårørende sidder og bliver betragtet som en belastning,<br />
men ikke som en ressource og man møder den<br />
modstand også fra systemet <strong>af</strong>, så forstærker man også<br />
hele den tabuisering <strong>af</strong> sindslidende og det kan jo ses efterfølgende<br />
den måde vi prioriterer psykiske lidelse på.<br />
Hvis folketinget er repræsentativt for befolkningen – det<br />
siger vi jo de er, ikke – er der 34% ude i befolkningen som<br />
er pårørende, så er der også 34% her i folketinget som er<br />
pårørende til en sindslidende. Hvis nogen stod frem – og<br />
der var flere der stod frem – og sagde det, så kan jeg love<br />
jer for at psykiatrien stadig ikke – at man sad og fedtede<br />
rundt med psykiatrien med SATS pulse – så havde det heller<br />
ikke været den eneste lidelse, som er på SATS pulje,<br />
hvor alle andre – prøv at forestille jer hvis kræft patienter,<br />
kræft behandlingen i dag i Danmark skulle finansieres <strong>af</strong><br />
puljer, det kunne man aldrig drømme om, men det gør<br />
man fordi det hele tiden handler meget om skyld og skam,<br />
som en <strong>af</strong> de vigtigste visioner, som jeg håber vi kan få<br />
skrevet i regeringsgrundlaget, det bliver kun en sætning,<br />
at målsætningen skal være at man kan komme sig, hvis de<br />
kan skrive det ind, at målsætningen skal være at man kan<br />
komme sig, så vil der også være en behandling, der gør, at<br />
vi ikke vil parkere 4 unge under 40 år hver dag på førtidspension,<br />
som har en sindslidelse. 4 unge om dagen under<br />
40 år, hvor vi siger til dem, vi har opgivet jer, vi forventer<br />
ikke noget <strong>af</strong> jer mere, nu er i parkeret der og nu kan I passe<br />
jer selv og vi kan passe os selv. Når man ved at gentagne<br />
fagfolk siger, jamen de kan behandles, de er ikke psykotiske,<br />
de kan behandles, selv skizofrene kan komme sig. Det<br />
er jo klart, at når man ikke prioriterer det, men der er en<br />
aldersbegrænsning på depressionsbehandling, hvis du er
mellem 19 og 37 så kan du få psykolog hjælp, men hvis du<br />
er over 38 så er det bad luck og det er derfor at hele visionen<br />
går ud på, at vi skal sige at folk kan komme sig, så vil vi<br />
også dæmme det her op, så vil det ikke være, sindslidende<br />
ikke være nogle stakler, som man skal parkere rundt omkring<br />
og så er det ligesom det og så skal vi videre. Dvs at<br />
først og fremmest skal man kunne komme sig og alt det<br />
der begrænser muligheden for at komme sig, skal vi få<br />
gjort noget ved. Vi skal få gjort noget ved tvang, fordi jo<br />
mere du udsætter mennesker for tvang jo mindre sandsynlighed<br />
er der for at de kommer sig. Vi skal have gjort<br />
noget ved at pårørende kan blive inddraget, og det er<br />
også derfor vi har sagt at vi vil gerne have en lovændring,<br />
så vi sikrer nogle rettigheder via loven, at man når man laver<br />
behandlingsplaner skal tage stilling til hvorvidt de pårørende<br />
skal inddrages, ikke at nu skal man tvinge dem for<br />
der skal også være respekt for at den enkelte kan sige nej,<br />
at man kan tage stilling til – vi ringede jo rundt til regionerne<br />
for at høre hvor mange steder man kunne få pårørende<br />
samtaler, det er – jeg ved ikke, det er virkelig virkelig<br />
chokerende ikke, hvis man fx er så heldig i den uheldige<br />
situation at ens kære bliver indlagt på Amager Hospital, så<br />
skal det helst være forår eller efterår for så er der pårørendesamtaler,<br />
men hvis man kommer om vinteren og hvis<br />
man kommer om sommer, jamen så er der faktisk ikke noget<br />
og det kan ikke være rigtigt at det skal være – ja, øh,<br />
det skal simpelthen ikke være årstiderne der skal <strong>af</strong>gøre<br />
om man kan få hjælp som pårørende om man kan få støtte,<br />
om man kan få psykoedukation, så det bliver også en <strong>af</strong><br />
de vigtigste ting for os, at få lavet en lovændring og så skal<br />
der simpelthen tilføjes flere ressourcer, men det vigtigste<br />
bliver jo at gå ind og sige hvordan kan vi sikre at psykiatrien<br />
er der hvor borgerne er, altså psykiatrien skal ikke<br />
kun være på hospitalerne, hjælpen skal også være ude på<br />
arbejdspladser, hjælpen skal også være på udannelsesinstitutionerne<br />
også der hvor borgerne kommer, fordi hvis<br />
du laver 24 timers tilgængelighed til hjælp samtidigt med<br />
at der er en ovre på den anden side <strong>af</strong> røret og man som<br />
sindslidende ringer og man som pårørende ringer, så tror<br />
jeg faktisk også på <strong>af</strong>standen mellem systemet og patienten<br />
kan være så lille, at man kan komme til faktisk at gøre<br />
en forskel for de her mennesker, men det er nogle <strong>af</strong> visionerne.<br />
Det alle, aller vigtigste bliver at få psykiatrien væk<br />
fra SATS puljen, det bliver simpelthen den største kamp vi<br />
skal tage. Vi skal bare lige finde ud <strong>af</strong> hvor pengene ellers<br />
kan komme fra, men de skal i hvert fald væk fra SATS puljen.<br />
Og så bliver der jo hele jeres forhold, vi sidder jo og<br />
diskuterer meget jeres rolle i alle de her tiltag vi laver fra<br />
Christiansborg, hvordan kan man sikre gode muligheder,<br />
arbejdsbetingelser, uddannelse til jer som gør at patienterne<br />
faktisk føler at de har en ved siden <strong>af</strong> sig. Hele denne<br />
her ambulante tvang, – jeg vil gerne lige berøre den meget<br />
kort – jeg skal slutte, ja – hele denne her diskussion<br />
med ambulant tvang, vi stemmer jo for det lovforslag og<br />
det har man så undret sig lidt over, hvorfor vi så gør det.<br />
Det der skete da regeringen kom med sit lovforslag for<br />
ambulant tvang var det sådan, at de havde et flertal, uden<br />
SF havde de alligevel fået det gennemført, men vi kunne<br />
se, at hvis vi gik ind i den diskussion, i den forhandling, så<br />
ville vi kunne gøre nogle ting ved loven. Da regeringen<br />
kom med sit oplæg gik den ud på, at det skulle være en<br />
permanent lov, der skulle gælde fra nu <strong>af</strong> og for ever. Det<br />
fik vi lavet om, at det kun er en forsøgsperiode på 4 år og<br />
så satte vi nogle kriterier, som er så stramme, at hvis vi er<br />
uheldige så er der måske 4-10 patienter der vil blive ramt<br />
<strong>af</strong> det, sagde en overlæge til mig og det bliver jeg jo selvfølgelig<br />
glad for fordi jeg synes ikke at en psykiatri i verdensklasse<br />
handler om at man skal udsætte patienterne<br />
for tvang, og vi ved jo at hvis man lavede opsøgende arbejde<br />
i tide, hvis man forebyggede i tide, hvis man sikrer at<br />
patienter ikke bliver udskrevet for tidligt, hvis man sikrede<br />
at der var behandlingsplaner, at der var koordinations planer<br />
og patienterne blev udskrevet til noget og ikke til ingenting,<br />
så ved vi også godt, at der er rigtig mange patienter<br />
man ville kunne fange på den måde, som ikke falder<br />
imellem 2 stole, men desværre synes flertallet, at det gør vi<br />
jo rigtig meget, så nu skal vi også gøre noget for de patienter<br />
der alligevel falder igennem og derfor var succes kriteriet<br />
fra os fra SF at gå ind og stramme loven så meget som<br />
muligt, og plus at nu er det jo et krav, der skal være opsøgende<br />
psykoseteam i den region, så der er jo nogle steder<br />
i Danmark, hvor du ikke kan lave ambulant tvang, og der<br />
bliver jeres rolle jo meget central. Vi snakkede med Sundhedsministeren<br />
om jeres bekymringer og fik at vide, at<br />
man jo vil gøre hvad man kunne for at I ikke sad tilbage og<br />
ikke rigtigt vidste hvad I skulle i forhold til denne her nye<br />
udfordring der kommer, men jeg vurderede, at det var<br />
bedst at gå ind i den dialog, fordi at vi kunne rykke noget.<br />
Der er også et andet lovforslag som er på vej – den blev<br />
faktisk 1. gangs behandlet – det er, at man oppe i Sikringen<br />
skal have mulighed for at tvangsfiksere folk oppegående<br />
– det har I hørt om, ikke? – den var i pressen på et<br />
tidspunkt, og jeg har bare nogle oplevelser med Sikringen<br />
der ikke altid lige – altså i forhold til de ting, altså den<br />
måde vi gerne vil lave psykiatri på – der sker nogle ting<br />
deroppe, som jeg synes er lidt uheldige og derfor har vi<br />
bedt ministeren om at lave en uvildig undersøgelse <strong>af</strong> Sikringen.<br />
Antallet <strong>af</strong> tvang er eksploderet oppe i Sikringen,<br />
der sker rigtig mange ting oppe i Sikringen, som vi har meget<br />
meget svært ved at forstå, altså vi hørte også en historie<br />
om en tvangsforhold, om tvangsslankekur og det fik vi<br />
påpeget og de synes det ville være et omsorgs svigt ikke<br />
at gøre det, men de stoppede alligevel, fordi måske ville<br />
den ikke holde i byretten, men nu vil vi have en uvildig<br />
undersøgelse <strong>af</strong> det, men lige præcis den lov med oppegående<br />
fikseringer da gik vi ikke ind i forhandlingerne,<br />
fordi vi kunne se, vi ville ikke kunne gøre loven bedre, altså<br />
vi ville ikke kunne stramme den yderligere fordi i sidste<br />
ende handlede det om, at man skal have lov til, at fiksere<br />
disse her oppegående mennesker til trods for at Europa<br />
Rådets Tortur Komite synes, at det var fuldstændig uacceptabelt,<br />
så det gør man så alligevel og jeg er meget<br />
spændt på at se om ministeren vil sige ja til en uvildig undersøgelse<br />
<strong>af</strong> Sikringen, og få det undersøgt. Jeg var der-<br />
TEMADAGE PÅ CHRISTIANSBORG · 67 LPD · avisen
oppe med Sundheds Udvalget og Paragr<strong>af</strong> 71 Udvalget og<br />
så kom jeg i et rum, hvor der var kamptøj, altså hjelme og<br />
sådan stribet og så sagde jeg: hvad er det? Nogle gange<br />
kan det blive ret voldsomt, så tager vi den på og går ind<br />
hos patienterne. Så tænkte jeg – ved du hvad, hvis man<br />
ikke er syg og der pludselig kommer 10 mennesker med<br />
sådan nogle hjelme og alt det der, så er der rigtig stor<br />
sandsynlighed for at man i hvert fald bliver meget meget<br />
kaotisk og jeg har fuld forståelse for, at det er nogle <strong>af</strong> de<br />
aller aller dårligste patienter der er der, men jeg tror inderligt<br />
på, at der er et alternativ til tvang, det tror jeg inderligt<br />
på. Når det kan lade sig gøre mange andre steder, så burde<br />
det også kunne lade sig gøre i Danmark. Det er – jeg skal til<br />
at runde <strong>af</strong> nu – I må rigtig gerne sende de ting, som I sidder<br />
og arbejder med, eller de områder som I synes det er<br />
rigtig vigtigt der bliver sat politisk fokus på også generelt<br />
hvis I sidder med en problemstilling, har ikke lyst til at lægge<br />
navn på, men jeg vil gerne have, at det bliver undersøgt<br />
grundigt, send endelig jeres spørgsmål, så sender vi dem<br />
over til ministeriet, fordi så har de også noget at lave – det<br />
skal vi jo hele tiden holde øje med at de har nok at lave, at<br />
de jo ikke bare alle sammen tager på ferie, ikke – men tusind<br />
tak for i dag.<br />
Ole: Tak til Øzlem – 2 minutter til et hurtigt spørgsmål, kollegaen<br />
derovre fra de radikale, et hurtigt spørgsmål.<br />
Spørgsmål fra salen Anne-Marie Geisler: Jeg har 2 spørgsmål,<br />
jeg skal prøve at gøre det kort. Det første det er, at du<br />
nævnte også det som jeg nævnte i forhold til mennesker<br />
med depression, at man kan få hjælp når man er mellem<br />
18 og 37. Vil du være med, at til næste – vi har jo stadig<br />
SATS puljen, så det må vi forholde os til – vil du være med<br />
til til næste gang vi skal forhandle SATS pulje sammen med<br />
Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre, at arbejde for –<br />
at da får vi gjort op med denne her ordning, at da får vi<br />
udvidet denne her ordning så den gælder alle mennesker<br />
med depression? Det andet spørgsmål det er – det er fordi,<br />
der er de her 2 lovforslag, som jeg også har snakket lidt<br />
om i dag – oppegående tvang og ambulant tvang, og jeg<br />
er bare nødt til at spørge, fordi jeg er ikke – jeg kan ikke<br />
helt forstå SF’s begrundelse. Vi har jo også siddet med til<br />
forhandlingerne og har også forsøgt at være med til at lave<br />
alle de her kriterier og vi er heller ikke i Det Radikale Venstre<br />
for at bruge tvang, men den begrundelse som I i SF<br />
bruger, det er jo, at I er gået med til forhandlingerne i forhold<br />
til ambulant tvang, for at indskrænke brugen <strong>af</strong> det<br />
og for at kvalificere lovforslaget, hvorfor er det så, at I ikke<br />
har noget med til forhandlingerne i forhold til oppegående<br />
tvangs fiksering, fordi, der ville jo være en mulighed for<br />
at gøre det tidsbegrænset, der ville være en mulighed for<br />
at kræve at det Sagkyndig Råd i Sundhedsstyrelsen, som<br />
skal godkende ansøgningerne om oppegående tvang, at<br />
man fik flere repræsentanter fra patient foreninger fx med<br />
ind. Der sidder kun en repræsentant for Danske Handicaporganisationer,<br />
udpeget <strong>af</strong> Danske Handicap organisationer<br />
og 4 eller 5 psykiatere, så der er en mulighed for<br />
68 LPD · avisen · TEMADAGE PÅ CHRISTIANSBORG<br />
forbedringer, men jeg vil meget gerne høre, hvori består<br />
forskellen, hvorfor er det at I også stemmer – vi stemmer<br />
også for ambulant tvang, jeg har også h<strong>af</strong>t svært ved det,<br />
men det gør vi, hvori består forskellen i forhold til de 2?<br />
Svar: Det gør det jo der, hvor vi kan se, hvor er det at det<br />
kan gøre en stor forskel. De ting der var i oppegående<br />
fikseringer der kunne jeg se, at man ikke kunne stramme<br />
den yderligere. Problemet er bare, at den lov kommer til<br />
at ramme alle dem der er oppe i Sikringen, og det ville vi<br />
ikke få lov til at ændre. Samtidigt med at retssikkerheden,<br />
der er jo nogle rigtig gode ting, der er blevet sat ind, men<br />
hele betænkningstiden bliver forkortet nu samtidigt med<br />
at oppegående fikseringer også bliver til en realitet, det<br />
vil vi ikke støtte. Den med ambulant tvang kunne vi se,<br />
at vi kunne faktisk gå ind og gøre loven så stram så den<br />
ikke ramte flere hundreder. På et tidspunkt diskuterede vi<br />
jo også om den skulle ramme fx alle rets psykiatriske patienter<br />
og dvs flere tusinde, og der fik vi den strammet så<br />
meget at nu bliver det bare få mennesker og det er jo ikke<br />
fordi det er mindre tragisk, at det er en <strong>af</strong> grundene til at vi<br />
har gjort det, det andet er – jeg synes Anne-Marie, vi skal<br />
lave sådan en lille bog, fordi jeg hørte også Dansk Folkeparti<br />
sige, at nu ville de jo også gerne arbejde for at aldersgrænsen<br />
i forhold til psykolog hjælp til depressions ramte<br />
bliver <strong>af</strong>sk<strong>af</strong>fet. Vi har fra SF sat mellem 3, 2 og 3 hundrede<br />
millioner <strong>af</strong> til at både angst, depression og stress, at der<br />
ikke er aldersbegrænsninger på, samtidigt med at der skal<br />
være 60% psykolog hjælpe, altså alle 3 grupper, så det vil<br />
jeg rigtig rigtig gerne hjælpe med at få det igennem.<br />
Ole: Ja, jeg tror det kunne være en spændende debat, men<br />
jeg tror I må sætte jer sammen i snapstinget på tirsdag og<br />
diskutere videre, selvom ellers det kunne være spændende<br />
at høre på denne her politikerdebat, men tak til Øzlem<br />
fordi du tog dig tid og så er der ikke noget der klirrer i tasken,<br />
fordi det er jo ikke så meget det Øzlem ønskede, det<br />
var noget med et Anders And blad til sønnen og så lidt<br />
chokolade til dig selv, i stedet for flasker, så det må du jo<br />
klare dig med. Tak fordi du kom, og fortsat god dag.<br />
Svar: Tak.<br />
Ole: Vi iler videre til dagens sidste indlæg, hvor jeg er sikker<br />
på, at Henning Lund Sørensen kan holde os vågne også den<br />
sidste halve times tid – og ja, men Per du får ikke lov til at stille<br />
flere – vi er nødt til at – kl. er 17.10 så vi skal videre, vi må have<br />
det til gode. Ikke fordi det ikke kan være spændende nok, men<br />
Henning Lund Sørensen slutter dagen <strong>af</strong> og holder os vågne.<br />
(Her skulle Henning Lund Sørensens indlæg have været, men<br />
desværre er hele indlægget ’faldet ud’ <strong>af</strong> lydfilen og kan ikke<br />
høres. (pos. 04.31.05) Derfor bringes indlægget i LPD-avisen<br />
nr. 81)
Velkommen til Karen, som er vant til at færdes i huset.<br />
Dejligt du ville komme.<br />
Formand for paragr<strong>af</strong> 71<br />
udvalget Karen Klint<br />
Godmorgen og tak for det.<br />
Jeg håber ikke min stemme var for sprød i går, men det var<br />
jo 1. maj og regnvejr, så det blev jo en dag med lidt hæs<br />
stemme og lidt ondt i halsen til sidst, men sådan er det.<br />
Det er rigtigt, at jeg jo arbejder herinde til daglig, og færdes<br />
i huset og det er ikke alt om politik, men nogle gang er er<br />
det også min kulturguide, der viser rundt, der kommer jo<br />
små 100.000 gæster herinde om året, og vi har rigtig mange<br />
rundvisninger. Jeg tjekkede lige med....for jeg ved godt I sidder<br />
ikke ret godt på de stole der, så derfor skal vi nok også<br />
stramme os lidt an, så I kommer op og stå og kigge ud <strong>af</strong><br />
vinduerne mellem de forskellige oplægsholdere. Men I er i<br />
den gamle fællessal, og de stole I sidder på er faktisk nogle<br />
<strong>af</strong> husets mest originale stole. De er fra før Christiansborg<br />
nedbrændte og blev genopbygget igen, og salen her blev<br />
brugt, da vi både havde Folketing og Landsting og så var<br />
der lige én stol til hver politiker, når man skulle have fællesbeslutninger,<br />
men det billede I har lige nede bagved er så<br />
malet direkte på væggen og det er fra Grundlovsændringen<br />
i 1915 og da var Christiansborg ikke genopbygget, så derfor<br />
kan I genkende fællessalen på den. Udover at der er en sød<br />
historie med kunstnere der har en vane med at male sig selv<br />
ind på ting, de ikke selv har oplevet, men kun har set fotogr<strong>af</strong>ier<br />
<strong>af</strong>, når de skulle male den. Det er også sket dernede.<br />
Så er der en anden sød historie, og det er så den der lige skal<br />
startes med. På min venstre hånd er der en række der kigger<br />
frem, der er der en mand med ryggen til, og det var kunstneren.<br />
Han kom til at lave et hul i den personrække, og så for<br />
ikke at skulle male alle de andre hoveder om, så malede han<br />
en ekstra figur ind, halvskaldet og i habit, som lignede alle<br />
de andre alvorlige mænd fra 1915.<br />
Huset her er ikke kun et politisk hus, men også et meget humoristisk<br />
hus, og dansk humor fornægter sig jo ikke, så det<br />
Temadage på Christiansborg<br />
Søndag den 2. maj <strong>2010</strong><br />
er blevet til, at det er blevet Christiansborgs spøgelse, der<br />
sidder der og kigger på det politiske liv og fordi salen her er<br />
lige nøjagtig under folketingssalen så fortsætter historien<br />
med at spøgelset først vender ansigtet herud<strong>af</strong>, når der sker<br />
noget godt oppe i folketingssalen, og så kan I jo godt regne<br />
ud, at der aldrig er nogen, der har set ansigtet på spøgelset.<br />
Og det kan jo godt være sådan, at der aldrig sker noget.<br />
Det er rigtigt, – jeg skal sige lidt om paragr<strong>af</strong> 71 og jeg har<br />
faktisk spekuleret rigtig meget over, hvordan pokker jeg<br />
kan snakke om holdninger, som jo er lidt <strong>af</strong> jeres tema, for<br />
det her er et udvalg, der er nedsat jævnfør grundloven. Har<br />
vi i det hele taget nogle holdninger, og må vi have nogle<br />
holdninger? Det kan jo godt ske, at der er nogle jurister der<br />
siger, at det må vi ikke have.<br />
Så det jeg vil sige, der er nogle <strong>af</strong> jer der har hørt rigtig mange<br />
gange før hvad paragr<strong>af</strong> 71 er, og det er altså grundlovsbetinget<br />
tilsyn med personer der er administrativt frihedsberøvet,<br />
og vi fører ikke tilsyn med selve beslutningen om<br />
at man er frihedsberøvet, det er meget vigtigt at holde fast<br />
i, men med vilkårene under frihedsberøvelsen. Og vores arbejdsform<br />
kan være anmeldt og uanmeldte besøg, og jeg<br />
ved godt, at der er nogle <strong>af</strong> jer der vendte lidt i går, og det er<br />
rigtigt og man ser utrolig forskelligt på om man kommer på<br />
anmeldt eller uanmeldt besøg.<br />
På et uanmeldt besøg ser man jo de vilkår der er, hvis de<br />
lukker os ind med det samme – det skal de faktisk gøre –<br />
men jeg har været med en gang, hvor det tog et kvarter fra<br />
vi ringede på til vi blev lukket ind, til trods for at vi brokkede<br />
os højlydt over det, og da vi så endelig var kommet ind så<br />
alting pænt ud og så var der nogle <strong>af</strong> patienterne der sagde,<br />
at de fik altså også travlt med at køre sengene væk fra<br />
gangene og ind på nabo<strong>af</strong>delingen. Så der er fordele ved<br />
at komme på uanmeldt besøg, men det er faktisk meget<br />
grænseoverskridende for de indlagte personer, at der kommer<br />
sådan 5-6-7 mand uanmeldt på et tidspunkt, hvor vi jo<br />
ikke ved om det er belejligt i deres rytme i behandlingen, og<br />
så står der nogle fremmede mennesker og vil se på nogle<br />
ting, så vi laver også en del anmeldte besøg netop for at de<br />
patienter, der er indlagt kan forberede sig på om de vil sige<br />
noget til tilsynet, når det kommer, eller ønsker de at nogle<br />
<strong>af</strong> deres pårørende skal være der, det kunne jo godt være<br />
på en BørneUnge <strong>af</strong>deling, at man ønsker far eller mor skal<br />
sige noget til tilsynet og det kan de jo ikke gøre, hvis det<br />
er uanmeldt, så vi har sådan en vis balance på hvad det<br />
er, der er anmeldt og hvad det er, der er uanmeldt. Og på<br />
psykiatriområdet i al almindelighed fører vi tilsyn ved at<br />
komme ud og besigtige de enheder, der er på sygehuse,<br />
men vi har jo også tilsyn med børn og unge der er tvangsanbragte,<br />
det kunne jo også være senildemente der har<br />
TEMADAGE PÅ CHRISTIANSBORG · 69 LPD · avisen
fået en tvangsbolig efter Serviceloven, de er jo også administrativt<br />
frihedsberøvet, så vi har sådan forskellige steder.<br />
Så har vi valgt, at vi ikke fører tilsyn med plejesteder der<br />
er private hjem, så der går vi meget tæt på de tilsyn, som<br />
kommunen har, sådan at vi går ind og fører til tilsyn med<br />
tilsyn og så samarbejder vi meget med Ombudsmanden,<br />
sådan at vi ikke lige kommer på de samme steder lige efter<br />
hinanden, for begge instanser har begrænsede ressourcer,<br />
så det er jo ikke nødvendigt at vi fører tilsyn på den samme<br />
<strong>af</strong>deling, så de får 2 tilsyn på et år, mens der måske kunne<br />
gå 8-10 år mens andre <strong>af</strong>delinger ikke får tilsyn, så vi har<br />
sådan nogle fælles <strong>af</strong>taler om, hvordan vi gør.<br />
Når vi så kommer ud, så opfører vi os måske ret gammeldags.<br />
Kort beskrevet, det vi registrerer er det vi ser, hører<br />
og lugter og det kan være lidt mærkeligt at vi tager alle<br />
sanserne i brug, men det er faktisk ikke uinteressant at<br />
komme på behandlingssteder, hvor der stadig lugter som<br />
et herrepissoir, fordi der ikke er toiletter nok eller ikke rengøring<br />
nok, eller det lugter <strong>af</strong> gammel hygiejne, der lugter<br />
<strong>af</strong> støv eller gammel mad, fordi det er lukkede enheder<br />
mange steder og derfor er der ikke ordentlig ventilation,<br />
og tidligere lugtede det også massivt <strong>af</strong> røg, - det gør det<br />
så ikke længere. Jeg er faktisk dybt imponeret over de<br />
mange røgfrie steder, som vi kommer til. Så vi tager sanserne<br />
med i brug på bedste gammeldags husmoder vis,<br />
er der friske blomster, hænger malerierne pænt, er der<br />
udsmykning, er der rent, er der nobelt, lugter der på vaskestuen<br />
og andre steder og er der kaos på <strong>af</strong>delingerne,<br />
eller er det en total rømmet enhed for udsmykning. Og<br />
så spørger vi så ind alt efter ud fra det vi ser, så vi får jo<br />
meget at vide ved at spørge. Vi har sådan en tjekliste vi<br />
gennemgår, sådan at det vi spørger om på stedet, det er<br />
det vi kan nå på stedet, men vi følger også op bagefter<br />
med at sende spørgsmål. Sidst vi var på tilsyn tror jeg at<br />
det ene sted vi besøgte tror jeg fik 22 skriftlige spørgsmål<br />
efter vi kom hjem, hvor vi siger, at det vil vi gerne have at<br />
I lige forholder jer til, fordi vi kan jo ikke bare kan komme<br />
ud og interviewe folk på stedet og regne med at vi får det<br />
bedste svar, – nogle gange skal man jo tænke sig om, og<br />
nogle gange skal man også udarbejde noget statistik til de<br />
spørgsmål vi har med at gøre. Så taler vi selvfølgelig også<br />
med de konkrete personer, der ønsker at tale med os. Ved<br />
et anmeldt besøg er de jo forberedt på at vi kommer, og<br />
da har de også gjort opmærksom på, at de vil tale med os.<br />
På et uanmeldt besøg starter vi med at sige hvem vi er, og<br />
så beder vi dem om at fortælle patienterne, at vi er kommet<br />
på et uanmeldt besøg, og dem der ikke ønsker at vi<br />
skal hilse på dem de må gerne fortrække sig, og dem der<br />
gerne vil tale med os kan så gøre det i slutningen <strong>af</strong> besøget,<br />
så de lige har sorteret op på, at vi nu er der.<br />
Det kan godt ske, at vi har fået nogle henvendelser om<br />
stederne, vi får faktisk en del henvendelser, og nogle <strong>af</strong> de<br />
henvendelser bliver så ophøjet til at vi siger, at næste gang<br />
vi skal på tilsyn bliver det nok derhenne. Så vi har sådan<br />
en officiel plan og så har vi en hemmelig plan. Vi kan godt<br />
70 LPD · avisen · TEMADAGE PÅ CHRISTIANSBORG<br />
have en officiel plan om hvor vi kommer hen på anmeldt<br />
besøg, men det er altså lidt svært at have en officiel plan<br />
om, hvor vi vil hen på uanmeldt besøg, så vi har sådan ligesom<br />
en kalender for os selv og så en kalender andre godt<br />
må kigge med på.<br />
Og hvad er det så vi ser efter. Jo vi ser efter det der i princippet<br />
hedder noget om god sygehusstandard, hvis det er<br />
en psykiatrisk <strong>af</strong>deling og det er jo noget om enestuer og<br />
så alle de der husmorting og almindelig god standard på<br />
forskellige ting, men vi ser også på, om man bliver informeret<br />
om sine rettigheder, fordi det synes vi er meget vigtigt<br />
for vi må ikke tage stilling til om en beslutning, om en<br />
tvangsforanstaltning er korrekt eller forkert, det har man<br />
jo klagesystemet til og domstolene til, men det er vigtigt,<br />
at folk der er frihedsberøvet at de kender under hvilke betingelser<br />
de er der, hvem kan de kontakte og hvordan skal<br />
forholdene være.<br />
Så spørger vi også om der er en husorden, for det skal<br />
der faktisk være i dag, og så går vi også ind bagefter, lidt<br />
i interviewform på stedet, men også når vi kommer hjem,<br />
og så snakker vi om var der nogle ting vi så, som vi synes<br />
der var for restriktive, var det lovmedholdeligt eller var det<br />
ikke lovmedholdeligt, eller var det for skærpet. Det kan<br />
være noget med sengetider for de unge, hvornår lukker<br />
man ned på om man må have sin mobiltelefon eller bliver<br />
den taget allerede kl. 6 eller bliver den først taget kl. 22. Vi<br />
oplever mange sjove ting, når vi kommer rundt og vi går<br />
ikke ind på stedet og tager stilling til noget, men vi undrer<br />
os højlydt og spørger ind til noget.<br />
Den måde vi kontaktes på bliver selvfølgeligt lidt mere per<br />
mail, men i høj grad per brev men også nogle gange per<br />
telefon. Vi har nogle enkelte pårørende, som beder om at<br />
komme i foretræde for Udvalget, hvor de fortæller og der<br />
prøver vi så at sige: »Pas nu på. Vi kan jo ikke tage stilling<br />
til din konkrete pårørendes sag, men vi kan finde nogle<br />
principper i den, og så er det det vi forholder os til«. Men<br />
vi synes også, at det er lidt vigtigt, at selvom vi ikke er en<br />
klageinstans kan vi godt være en ventil for at høre, hvad<br />
det er folk har at fortælle på stedet. Også fordi under klageinstansen<br />
har man jo ikke det personlige foretræde, og<br />
så siger vi, jamen det er der jo en tradition for her i huset<br />
at borgerne kan få foretræde for et politisk udvalg, så kan<br />
de selvfølgelig også få foretræde for paragr<strong>af</strong> 71 udvalget,<br />
og bare de kender betingelserne, så har vi i hvert fald ikke<br />
oplevet, at det ikke går godt nok. Men nogle <strong>af</strong> de meget<br />
komplekse sager har vi faktisk h<strong>af</strong>t glæde <strong>af</strong>, at borgerne<br />
har været her i foretræde, hvor vi så også lidt mere dialogbaseret<br />
kan tale om nogle ting.<br />
Så kan det også være systemerne, der kontakter os, det<br />
kan være en <strong>af</strong>deling, det kan være en tilsynsvirksomhed,<br />
der siger,: er det nu rigtigt?, eller det kan være en organisation,<br />
en interesseorganisation eller andre der gør os<br />
opmærksomme på noget.
Så har vi selv sådan en form for etisk kodeks på hvordan<br />
vi vil gennemføre vort tilsyn, og det går ud på, at vi ikke er<br />
færdige med vores tilsynsrapport og vi giver den ikke til<br />
pressen før vi er helt færdige. Vi fortæller ikke pressen om,<br />
hvad vi oplever, når vi er på stedet. Vi siger vi går i spørgerunde,<br />
og den spørgerunde den indvier vi så de politisk<br />
ansvarlige i, og så det sted vi har besøgt og så har de en<br />
deadline på, hvornår de senest kan svare på vores spørgsmål,<br />
de kan læse den rapport vi umiddelbart har lyst til<br />
at lave, komme med faktuelle rettelser til den og med de<br />
oplysninger, vi beder om, inden der så bliver skrevet den<br />
endelige faktuelle rapport om vort besøg og den får de<br />
sådan ca. 24 timer før den går på nettet. Og vi arbejder<br />
altid i enighed, så vi arbejder også på den måde, at det<br />
politiske flertal herinde skal være til stede, så hvis vi kun<br />
repræsenterer 50 mandater kan vi ikke gennemføre et besøg.<br />
Vi synes det er vigtigt, at når grundloven giver nogle<br />
rettigheder og pligter, så er vi også nogle <strong>af</strong> de første til<br />
selv at overholde det, så vi har måttet <strong>af</strong>lyse anmeldte tilsynsbesøg,<br />
fordi der pludselig var bortfald <strong>af</strong> et <strong>af</strong> de store<br />
partier, så kunne vi ikke repræsentere 90 mandater.<br />
Det vi så udtaler os om det er jo ikke overraskende forbruget<br />
<strong>af</strong> tvang, men vi udtaler os også om normeringer og<br />
de fysiske forhold og om indholdet i døgnet. Vi går faktisk<br />
ret tæt på at høre om de indlagte har andre oplevelser<br />
end den ugentlige samtale, hvad der er, det kan være<br />
undervisning, det kan være ergoterapi og det kan være<br />
oplevelser og så også om der er overholdelse <strong>af</strong> reglerne.<br />
Vi spørger også ind til hvordan man samarbejder med bistandsværger<br />
og patientvejledere, patientrådgivere og<br />
samarbejder med pårørende, hvis det er unge mennesker,<br />
men også hvis det er voksne, fordi der bliver lagt mere og<br />
mere vægt på pårørendearbejde, også selvom man selv er<br />
myndig. Og så kan jeg jo ikke undgå at sige, og det ved jeg<br />
ikke om det er det der kommer til at farve debatten, at vi<br />
i øjeblikket har 2 lovforslag, det ene blev så gjort færdig i<br />
sidste uge L128 omkring ambulant tvang og så er der et<br />
der kun vedrører sikring omkring oppegående fiksering,<br />
og hvis I har brug for at drøfte dem, så kan vi selvfølgelig<br />
også gøre det.<br />
Det der har været vigtigt, i hvert fald for mig, er at begge<br />
love er forsøgsperioder og der er blevet meget tættere<br />
kontrol på, hvad der skal registreres og det er ikke en<br />
alene lokal beslutning der gør, at man kan træffe det, og<br />
det kan ikke være systemsvigt der gør, at man kan udløse<br />
den nye tvang, så vi vil håndtere begge lovforslag på den<br />
måde, at det er for at minimere mere indgriben tvang og<br />
det skulle gerne være noget som gavner den person der<br />
bliver berørt <strong>af</strong> det, men netop ikke som en str<strong>af</strong> og det<br />
må ikke blive brugt som underskud på den almindelige<br />
behandling. Den almindelige behandling skal faktisk være<br />
i topkarakter for at man kan udløse en <strong>af</strong> de 2 love. Der er<br />
meget stor forskel på de 2 love, for man kan sige at målgruppen<br />
er meget lille til begge love. Den om ambulant<br />
tvang der er Sundhedsministeriets mest kvalificerede gæt<br />
omkring 60 personer om året, så hvis jeg skal kigge på det<br />
med paragr<strong>af</strong> 71 tilsynskasket tror jeg vi får rigtigt mange<br />
henvendelser fra pårørende der bliver skuffet over at deres<br />
syge søn eller datter, der ikke kan finde ud <strong>af</strong> at leve med<br />
sin skizofreni ikke kommer ind under loven her, for det gør<br />
man ikke fordi man bare er alment utilpas behandlet eller<br />
ikke accepterer at indgå i en behandling, så kan loven ikke<br />
aktiveres over for denne, så det er jo kun fremtiden der kan<br />
vise om det bliver sådan, men der er ikke politisk vilje til at<br />
det skal være en generel lov, der kan bruges over for alle<br />
og enhver der ikke samarbejder om behandling. Det er en<br />
meget snæver lov, som ikke bare skal rammes fordi man en<br />
enkelt gang om året har det sådan, at man skal indlægges,<br />
men at man i øvrigt resten <strong>af</strong> året har en rimelig tilværelse<br />
eller fx er selvforsørgende, der skal mange flere samtidige<br />
kriterier til og det må også være nødvendigt at understrege<br />
her ved 3. behandlingen at det er altså ikke en lov, der<br />
skal ramme i flæng, det er en lov der skal ramme meget<br />
meget specifikt og der skal virkelig være kontrol for at det<br />
ikke er noget systemerne lave for at vaske hænder eller for<br />
at lave en besparelse.<br />
I forhold til den sikring da bliver det jo sådan, at man slet<br />
ikke lokalt kan træffe beslutning, det bliver et særligt udvalg<br />
i Sundhedsstyrelsen der skal gøre det, og i øjeblikket<br />
vurderer man at det max. er 2 personer som vil få forhåbentlig<br />
glæde <strong>af</strong> loven her, for hvis de ikke får glæde <strong>af</strong> den<br />
kan den ikke udløses. Og i forhold til L128 når mit parti er<br />
med i det, er det fordi vi fik gennemtrumfet at der bliver<br />
nedsat en flerfaglig følgegruppe også med interesseorganisationer<br />
tilstede, og det synes vi faktisk er lidt vigtigt at<br />
der ikke kun sidder psykiatere og systemfolk der skal se på<br />
om tingene sker, for hvis der ikke er brugerorganisationer<br />
og pårørendeorganisationer med, jamen hvordan er vi så<br />
sikre på at man får evalueret på det der gør ondt på den<br />
det måske går ud over eller gør ondt på dem, som ikke<br />
får lov til at få loven aktiveret. Vi tror måske, at det bliver<br />
flertallet <strong>af</strong> de klager der kommer, det bliver dem der ikke<br />
får lov at komme under den, for når man skal op på så højt<br />
et kvalitetsniveau i systemsamarbejde så kunne det jo<br />
godt ske at de nedskæringer vi står foran det gør at loven<br />
faktisk ikke kommer i anvendelse, og det kan godt ske at<br />
det så i jeres hoveder lyder utrolig underligt at vi ikke nødvendigvis<br />
laver en lov fordi den skal bruges, vi laver en lov<br />
fordi der kan være nogle undtagelsessteder hvor man kan<br />
bruge den, og vi har faktisk 2 andre love omkring adgang<br />
til tvang som ikke nogensinde er blevet brugt. Den ene<br />
lov er vist blevet brugt en gang for rigtig mange år siden<br />
<strong>af</strong> Esbjerg Kommune, det er den hvor man kan sige at der<br />
er dobbelt adgang til frivillig tvang indenfor narkotikamisbrug<br />
og den anden lov jeg tænker på, er den hvor man<br />
kan gå ind og tvangsindlægge en gravid misbruger, så det<br />
er jo ikke ukendt for os at have en lov som en eller anden<br />
ventil, for så følger vi op på, hvorfor er der ikke brug for<br />
loven, er det fordi vi svigter borgerne og på den positive<br />
side er det fordi der alligevel ikke blev behov for den, fordi<br />
borgeren fik hjælp på anden led, så der er både en positiv<br />
TEMADAGE PÅ CHRISTIANSBORG · 71 LPD · avisen
og en negativ opfølgning på hvad der sker når vi holder<br />
øje med det, og når jeg har det med her som paragr<strong>af</strong>71<br />
formand, så er det fordi vi også fik igennem at det ikke kun<br />
er Sundhedsstyrelsen der i lukket regi skal følge de 2 love,<br />
det er faktisk også paragr<strong>af</strong>71 udvalget, så det vil sige at<br />
partipolitikerne kommer tæt på indberetningerne og tæt<br />
på den måde der skal følges op på dem, og det gør jo at<br />
alle bliver meget beklemt ved de 2 love, at så vil vi også<br />
stadigvæk kunne undre os over hvad er det der sker enten<br />
hvis de bliver brugt, eller hvis de ikke bliver brugt. Hvis vi<br />
ikke kommer i nærheden <strong>af</strong> at de ikke bliver brugt er det så<br />
fordi vi bare lader folk dø eller leve usselt, eller er det fordi<br />
vi når dem på anden måde fordi systemerne nu faktisk bliver<br />
tvunget til at samarbejde, de skal jo leve op til systemsamarbejde<br />
for i det hele taget at komme i nærheden <strong>af</strong> i<br />
hvert fald L128.<br />
Vi har også den oppegående fiksering noteret os meget, at<br />
det som Europa Rådet Tortur Forebyggelses Kommission –<br />
det er et langt ord – de har faktisk sagt at det er OK med<br />
oppegående fiksering hvis det sker på egen stue, og så har<br />
vi drøftet i Folketinget, jamen hvor meget stimuli er der, så<br />
er der jo kun den somatiske forbedring på at man ikke ligger<br />
vandret men at man også kan stå lodret, og det er godt<br />
for tarmsystem, men der er ikke nogen oplevelse i det hvis<br />
man ikke må komme ud og få en køretur, hvis man ikke må<br />
drikke en kop k<strong>af</strong>fe.<br />
Vi er meget enige med Forebyggelses Kommissionen i at<br />
der skal være værdighedskrav, det skal der også være her<br />
lige såvel som ved alle mulige andre former for tvang, det<br />
er ikke noget med at man skal i gabestok når man er udsat<br />
for tvang, og det er et <strong>af</strong> de spørgsmål vi kommer til<br />
at drøfte rigtig meget under lovens bearbejdning herinde,<br />
det er, hvordan kan man gennemføre en oppegående fiksering,<br />
hvordan kan det være etisk værdigt, både for den<br />
der er udsat for det men også for dem der skal være publikum<br />
til det, for der må aldrig nogensinde være en stående<br />
trussel overfor andre, at hvis du smider med k<strong>af</strong>fekoppen<br />
så kan du også få dine hænder bundet, og vi har set et<br />
modelfoto, hvor vi siger at det er i hvert fald slet ikke det<br />
modelfoto der kommer i nærheden <strong>af</strong> det lovforslag der<br />
ligger, og det har vi så spurgt konkret ind om, for det er<br />
ikke en Guantanamo transport at man skal ligne, hvis man<br />
skal have glæde <strong>af</strong> at kunne gå en tur uden at slå sig selv<br />
eller slå personalet.<br />
Det sidste jeg vil tage op herinde inden vi sådan siger, at<br />
vi kan få en snak om det vi har behov for at snakke om er<br />
at der er kommet en rapport omkring tvang i psykiatrien<br />
her for 14 dage siden, og til min egen store forbavselse er<br />
opgørelsen for 2008 blevet lanceret med en relativ stabil<br />
udvikling i tvang i psykiatrien, og det synes jeg – nu har<br />
det jo lige været 1. maj, kan man jo godt sige, at det er<br />
direkte løgn. Der er ud fra de statistikker der er i den meget<br />
korte rapport, et fald på 474 patienter over en årrække,<br />
så de antal indlagte patienter falder men antal personer<br />
72 LPD · avisen · TEMADAGE PÅ CHRISTIANSBORG<br />
der bliver udsat for tvang stiger med 329. Det synes jeg<br />
ikke man kan kalde en stabil udvikling. Jo færre patienter<br />
jo flere bliver udsat for tvang. Det burde jo være omvendt<br />
proportionalt og så også at der faktisk er en stigning på<br />
3298 i selve antalley <strong>af</strong> tvang, så på onsdag stiller vi op<br />
med 2 spørgsmål til spørgetimen, ikke spørgetimen men<br />
til spørgetiden, og det er så spørgsmål 9 og 10 som kommer<br />
på, og det næste er at Sundhedsstyrelsen selvom den<br />
er blevet sat til, jeg tror nemlig den er blevet sat til, og nu<br />
tolker jeg på noget jeg slet ikke ved noget om, men jeg<br />
tror ikke det er Sundhedsstyrelsens egen fri vilje, der skriver<br />
at det en relativ stabil udvikling, for læser man <strong>af</strong>snittet<br />
om perspektivering så skriver man meget dejligt og ærligt,<br />
at der er jo en vis stigning og de skriver at de påpeger at<br />
der generelt set bør foregå en kontinuerlig og målrettet<br />
indsats for at nedbringe anvendelse <strong>af</strong> tvangsforanstaltninger,<br />
og så spørger jeg jo om ministrene er enige i det<br />
og også at løsningen ikke er at erstatte fysisk tvang med<br />
medicin, så vi vil gerne have ministeren til at redegøre for<br />
hvorfor at denne her opgørelse faktisk ikke bliver brugt<br />
rigtigt politisk. Der er en 3-4 medier, der har skrevet om<br />
den da den kom, de har alle sammen citeret Ritzaus notits<br />
på den, hvor det var Bertel Haarder der var ude og sige at<br />
det er en stabil udvikling, og jeg har faktisk svært ved – nu<br />
har jeg ikke nået at se Ekstra Bladet i går og i dag – fordi de<br />
har h<strong>af</strong>t ringet, for de har jo sagt at de vil skrive negativt<br />
om psykiatrien lige indtil L128 var godkendt, og så vil de<br />
så <strong>af</strong>slutte der her hen over weekenden formodentlig. Jeg<br />
prøvede at dreje den hen på at sige, at det var vigtigt at de<br />
skrev noget om at der bliver løjet i opgørelsen over tvang,<br />
at den er stigende selvom man siger den er stabil fordi der<br />
er flere patienter ud <strong>af</strong> færre indlagte, der bliver udsat for<br />
tvang. Det vidste journalisten nu ikke rigtigt om det var så<br />
interessant som at skrive om dem man kunne stigmatisere<br />
yderligere ved at påstå at de var farlige for omverdenen.<br />
Men vi prøver at gøre op der, og det vi har vedtaget, og<br />
jeg fik mulighed for at sige under 3. behandling den anden<br />
dag <strong>af</strong> L128 er at vi – vi fik jo ikke i gennem, at vi fik<br />
en samlet national plan for indsatsen på psykiatrien, det<br />
er jo mere et strategipapir uden selvstændig økonomi, nu<br />
må jo vi prøve at se om vi ikke kan få igennem at der bliver<br />
udarbejdet en samlet national plan for indsatsen for at<br />
nedbringe tvang i Danmark, på linie med de lande vi kan<br />
være bekendt at sammenligne os med, og det fik vi sagt<br />
den anden dag, og det er så også det de her 2 spørgsmål<br />
skal bruges til fordi vi scorer alt for højt overfor tvang overfor<br />
folk der er enten anbragte eller indlagte.<br />
Det skulle være mit lille input til snakken.
TEMA·DAGE<br />
LPDs temadage maj <strong>2010</strong><br />
Karen J. Klint<br />
§71 udvalget<br />
• grundlovsbetinget tilsyn med personer der<br />
er administrativt frihedsberøvede<br />
• ikke tilsyn med selv beslutningen<br />
• men med vilkårene under<br />
frihedsberøvelsen<br />
TEMADAGE PÅ CHRISTIANSBORG · 73 LPD · avisen
TEMA·DAGE<br />
Arbejdsform<br />
• anmeldte tilsyn / uanmeldte tilsyn<br />
• ”tilsyn via andres tilsyn”<br />
• opfølgning på konkrete sager<br />
• samarbejde med<br />
ombudsmandsinstitutionen<br />
Hvad ser vi efter 1<br />
• det vi kan se, høre og lugte<br />
• det vi kan få at vide ved at spørge<br />
• ved at tale med konkrete personer<br />
• om vi har fået henvendelser om stedet<br />
74 LPD · avisen · TEMADAGE PÅ CHRISTIANSBORG
TEMA·DAGE<br />
Hvad ser vi efter 2<br />
• god ”sygehusstandard”<br />
• gives information om rettigheder<br />
• ”husorden”<br />
• mere restriktiv end oplagt<br />
Udvalget er i kontakt med<br />
• enkeltpersoner, brev, mail, tlf., foretræde<br />
• pårørende<br />
• ”systemerne”<br />
• interesseorganisationer<br />
TEMADAGE PÅ CHRISTIANSBORG · 75 LPD · avisen
TEMA·DAGE<br />
Udvalgets holdninger<br />
• vi har et etisk kodeks for vores tilsyn<br />
• vi har en checkliste for måden at føre<br />
tilsyn på<br />
• vi optræder i enighed (flertallet skal være<br />
til stede)<br />
Hvad udtaler vi os om<br />
• forbruget <strong>af</strong> tvang<br />
• normeringer og fysiske forhold<br />
• indholdet i døgnet<br />
• overholdelse <strong>af</strong> regler / patientrådg. /<br />
bistandsværger m.v.<br />
76 LPD · avisen · TEMADAGE PÅ CHRISTIANSBORG
TEMA·DAGE<br />
kommende opgaver<br />
• L 128 og L 198 = ambulant tvang og<br />
oppegående fiksering<br />
• løbende indberetninger hvis lovene<br />
aktiveres<br />
• vi vil også spørge hvis de ikke bruges /<br />
fast spørgsmål fremover?<br />
Europarådets Torturforebyggelseskommission<br />
• egen stuen Ok<br />
isolation eller del i stimulering / relationer?<br />
S ønsker at understrege<br />
•At beslutningen ikke kan træffes lokalt<br />
•At det skal over et sagkyndigt udvalg<br />
•At der skal være en faglig second opinion<br />
•At der er tæt kontrol<br />
•At forsøgsperioden følges tæt – også politisk<br />
•At der en forsøgsperiode<br />
TEMADAGE PÅ CHRISTIANSBORG · 77 LPD · avisen
TEMA·DAGE<br />
9) Til indenrigs- og sundhedsministeren <strong>af</strong>:<br />
Karen J. Klint (S):<br />
Mener ministeren, at det er korrekt at kalde udviklingen i<br />
anvendelsen <strong>af</strong> tvang i psykiatrien stabil,<br />
som det sker i Sundhedsstyrelsens opgørelse over<br />
anvendelse <strong>af</strong> tvang i psykiatrien for 2008, når det <strong>af</strong><br />
materialet fremgår, at der i perioden 2000 til 2008 til trods<br />
for et fald på 474 patienter er sket en forøgelse <strong>af</strong><br />
antal patienter på 329 personer, der er berørt <strong>af</strong><br />
tvang, og selve antal tvangsforanstaltninger er steget<br />
med 3298?<br />
(Spm. nr. S 2064).<br />
10) Til indenrigs- og sundhedsministeren <strong>af</strong>:<br />
Karen J. Klint (S):<br />
Er ministeren enig med Sundhedsstyrelsen, når<br />
den i opgørelse over anvendelse <strong>af</strong> tvang i<br />
psykiatrien for 2008 noterer, at Sundhedsstyrelsen<br />
har påpeget, at der generelt set bør<br />
foregå en kontinuerlig og målrettet indsats for at<br />
nedbringe anvendelsen <strong>af</strong> tvangsforanstaltninger,<br />
og er ministeren enig i, at løsningen ikke er at<br />
erstatte anvendelsen <strong>af</strong> fysisk magtanvendelse<br />
med tvangsmedicinering?<br />
(Spm. nr. S 2067).<br />
78 LPD · avisen · TEMADAGE PÅ CHRISTIANSBORG
Tak til Karen, og jeg vil da godt sige, lige inden vi åbner op<br />
for spørgsmål, at vi er utrolig glade for det samarbejde<br />
vi har med paragr<strong>af</strong> 71-udvalget i hverdagen, et samarbejde<br />
som går begge veje, og det synes jeg simpelthen er<br />
noget, der også er med til at løfte tingene på mange forskellige<br />
leder og jo også med til som Henning Lund Sørensen<br />
var inde på igår, at når der stilles spørgsmål fra udvalget<br />
til ministeren, så kan ministeren jo vælge at lade<br />
embedsmændene svare eller kalde os ind til møde, som<br />
var tilfældet i forrige uge, hvor vi var til møde hos Sundhedsminister<br />
Bertel Harder med Henning Lund Sørensen<br />
og direktøren for Hovedstadens Psykiatriudvalg Bente<br />
Sørensen, så på den måde synes vi, at det er rigtig dejligt<br />
at tingene bliver løftet op på et godt niveau. Der er nu<br />
åben for spørgsmål og vi har vores mikrofonførere her.<br />
Jens Søren Nielsen<br />
Jeg synes, at det var meget interessant at høre både i går<br />
og i dag, også Lykke Petersens indlæg i går. For mig at<br />
høre, så lyder det meget som om at vi er i et område, hvor<br />
der kan opstå en meget dårlig arbejdskultur og det kan<br />
der selvfølgelig gøre i så mange områder, vi hører jo om<br />
det til daglig, senest sket for den katolske kirke, hvor der er<br />
opstået en helt elendig kultur. Jeg kan godt forstå, at man<br />
skal have et paragr<strong>af</strong>71 udvalg til at kontrollere, men det<br />
jeg undrer mig mest over er, at der ikke sættes ind fra ledelsens<br />
side for at sikre, at der ikke opstår en dårlig arbejdskultur.<br />
Det synes jeg vil lette på rigtig mange ting, det må<br />
jo være Regioner osv.,der har et ledelsesansvar for at der<br />
ikke opstår en dårlig kultur. Vi kender det jo i den kommunale<br />
sektor indenfor ældreplejen, hvor man jo også har sat<br />
de her kontrolbesøg ind, både anmeldte og uanmeldte og<br />
administrative besøg og hvor det borgerlige folkevalgte<br />
niveau er med i det, så der synes jeg, der må være meget at<br />
sammenligne sig med, hvordan man gør sådan nogle ting<br />
her, her må jo være opstået nogle arbejdsmetoder igennem<br />
de senere år, som man kunne hente ind eller bruge i<br />
det system. Og nogle <strong>af</strong> de ting har jo netop til hindrer at<br />
<strong>af</strong>sløre, hvis der er en dårlig kultur, men det at sikre sig, at<br />
den ikke opstår, det må være en ledelsessag.<br />
Svar: jamen du har helt ret. Det er ikke frivilligt for Folketinget<br />
at have et paragr<strong>af</strong>71 udvalg, for det står i Grundloven.<br />
Så har det været sådan meget dvælende. Jeg kom ind<br />
i 1998 og i de første par år jeg var herinde var det sådan<br />
noget man så sådan skævt til i Folketinget. Det var ikke et<br />
udvalg, der skulle arbejde, de skulle sådan set lave mindst<br />
muligt. Jeg tror,at holdningen er skiftet nu, at man faktisk<br />
godt kan se vigtigheden <strong>af</strong> udvalgets arbejde også efter<br />
at vi selv har lavet et etisk kodeks og vi er blevet bedre til<br />
at angribe de ting, vi angriber, sådan at vi netop kan lave<br />
noget erfaringsoverlevering. Nu er det faktisk blevet lidt<br />
mere legalt, at vi faktisk udfører det, også fordi der er kommet<br />
de andre tilsyn.<br />
Det jeg tror der er vigtigt, og det er sådan en lidt Karen<br />
Klint melding, er, at alt tilsyn skal bruges til udvikling og<br />
ikke kun til kontrol. Vi skal finde de steder, hvor der er et<br />
potentiale og hvor de holdningsting og de etiske ting,<br />
som egentlig er budskabet enten lokalt eller centralt fra,<br />
de ikke bliver overholdet. Det er det vi skal ramme med<br />
tilsyn, for ellers kan vi ikke bruges til udvikling.<br />
Og så har du meget ret i det med arbejdskulturen. Jeg<br />
kommer jo selv fra den gamle Særforsorg, og jeg undrer<br />
mig fortsat over, at der er det holdningsskift fra at man fra<br />
den gamle Særforsorg jo har udviklet sig væk fra tvang,<br />
men det har man ikke rigtig gjort indenfor psykiatrien,<br />
så det kulturskift synes jeg er underligt, at meget <strong>af</strong> den<br />
tvang som blev forbudt i den gamle Særforsorg omkring,<br />
altså faktisk før 19<strong>80</strong>, jamen det er stadigvæk noget som<br />
man ser som en nødvendighed indenfor psykiatrien og<br />
det er også derfor, at vi nu siger, at vi gerne vil have en ny<br />
plan, der omhandler tvang for så må vi jo centralt hjælpe<br />
med det kulturskred, og jeg tror, at det er nødvendigt at se<br />
om vi kan komme igennem med sådan en plan og jeg håber<br />
på at Dansk Folkeparti vil være med, sådan at vi i hvert<br />
fald udenom regeringen kan have et flertal for det, fordi<br />
med de nedskæringer, man står overfor og med de kortere<br />
og kortere indlæggelsestider der er, kunne jeg godt frygte<br />
at så bliver det systemproduceret tvang man bliver udsat<br />
for, hvis man ikke har mulighed for at gøre det pænt, så<br />
gør man det jo grimt. Og så bliver jeg endnu mere bekymret<br />
for, at det jo ikke kun er patienterne det går ud over,<br />
det går faktisk også ud over det du kalder arbejdskulturen,<br />
altså jo dårligere arbejdsmiljø personalet har jo dårligere<br />
rustet er de jo også til at behandle mennesker ordentligt,<br />
så det er en ond cirkel,der bliver sat i gang, tror jeg.<br />
Ole: Jeg vil godt lige minde om, at det er spørgsmål det<br />
drejer sig om her og ikke længere indlæg.<br />
Poul Mødekjær: Jeg vil godt spørge Karen Klint om ikke paragr<strong>af</strong>71<br />
udvalget kunne kigge på ordensreglerne, få standardiseret<br />
de ordensregler der er på forskellige <strong>af</strong>delinger.<br />
Mange gange er det frustrerende for patienterne, når de<br />
bliver flyttet fra en <strong>af</strong>deling til en anden <strong>af</strong>deling, eller fra<br />
en landsdel til en anden landsdel, kan det være noget at et<br />
chok lige pludselig at et sted må man gerne en hel masse<br />
ting, andre steder må man ikke en gang have en telefon,<br />
og kommer man så som patientrådgiver eller bistandsværge,<br />
må man ikke engang tage en telefon med ind på <strong>af</strong>delingen,<br />
og man er næsten ved at blive kropsvisiteret. Det<br />
kunne være rart, hvis paragr<strong>af</strong> 71-udvalget kunne gøre de<br />
forskellige ledelser opmærksomme på, at her er der i hvert<br />
fald noget, der kan standardiseres til fordel for patienten.<br />
TEMADAGE PÅ CHRISTIANSBORG · 79 LPD · avisen
Ole: Må jeg godt lige have lov at rette til husorden, – det er<br />
husorden vi snakker om.<br />
Ja.<br />
Svar: Der er jo både husorden og der kan også være andre<br />
ordensregler der er, også alt efter om vi kommer på et hospitalssted<br />
eller om vi kommer på et socialt sted. Sproget<br />
er jo forskelligt de 2 steder, men jeg synes, det er meget fint<br />
og jeg synes faktisk det er et emne, som jeg vil foreslå, at<br />
vi tager op på vores næste fællesmøde med Ombudsmanden,<br />
for der er det jo meget vigtigt, at vi har den samme<br />
holdning, så taler vi faktisk med lidt mere magt, når vi går<br />
ud.<br />
Jeg kan i øvrigt også lige sige, – det glemte jeg at sige Ole,<br />
at det budskab I kom med sidst I var inde ved os til en snak,<br />
det var jo at I var bekymrede for generationsskiftet i jeres<br />
medlemsgruppe, og det fik vi faktisk <strong>af</strong>talt at det skulle<br />
drøftes i Sundhedsministreret, så var der en ministerrokade,<br />
men vi har gennemført det, men derovre kan man ikke<br />
se behovet. Så har man spurgt alle Statsforvaltninger og<br />
Statsforvaltninger siger, at de har ikke rekrutteringsproblemer,<br />
og de syntes faktisk ikke, der er behov for det. Jeg<br />
er stadigvæk glad for, at der er blevet sat ekstra penge <strong>af</strong><br />
til at forberede et generationsskifte, og det er jo så ekstra<br />
penge vi fik sat <strong>af</strong> fra SATS puljen, fordi vi påstod, at hvis<br />
vi åbner op for en adgang til ny tvang, og selvom vi ikke<br />
ønsker,at den bliver brugt, men i og med at vi lukker op for<br />
den, skal der måske bruges nogle flere patientrådgivere<br />
og derfor var det vigtigt at komme i gang med et uddannelsesforløb,<br />
så der er faktisk sat nogle penge <strong>af</strong> til det,<br />
selvom de påstår, at der ikke er behov for det. Jeg tror nu<br />
nok – de har også lavet en gennemsnitsalder på, at I er<br />
meget yngre end det Ole tror I er, men du har set opgørelserne,<br />
har du ikke?<br />
Svar: Vi har faktisk været til møde med ministeren.<br />
Svar: Ja, også om det. For vi foreslog, at når vi ikke kunne<br />
komme igennem med det, så var det bedre, at han talte<br />
med jer selv.<br />
Svar: Ja.<br />
Katrine Woel fra Fællesrådet: hvis jeg lige også må komme<br />
med en kommentar til det Ole sagde, så sidder vi i Region<br />
H, eller Region H har nedsat en komite for tvang som sidder<br />
og laver husordner og det hele kommer ud på hjemmesiden,<br />
så jeg tror godt noget <strong>af</strong> det kan få landsdækkende<br />
effekt, hvor der kommer en samlet husorden for<br />
alle hospitaler i regionen og der kommer en vejledning til<br />
psykiatriloven, og der kommer også forskellige andre tiltag.<br />
Og eftersom at vi sidder og laver det i Region H og det<br />
bliver offentliggjort, så tror jeg, at det kan være noget der<br />
kan danne grundlag for en landsdækkende indsats. Men<br />
så vil jeg lige sige omkring oppegående fiksering, at jeg<br />
<strong>80</strong> LPD · avisen · TEMADAGE PÅ CHRISTIANSBORG<br />
kan ikke mindes, idet den høring vi blev indkaldt til, eller vi<br />
blev indkaldt til at lave høringssvar, at oppegående fiksering<br />
på egen stue var nævnt som noget der var OK i kommentaren<br />
til det. Altså, vi er jo imod, fordi vi mener det er<br />
med til at traumatisere de omgivelser, der skal se på, at de<br />
her mennesker er i bælter, og der er jo også flere, der er i<br />
hvert fald en der har sagt op derude fra, så det kan godt gå<br />
ud over personalet. Man skal i hvert fald have en karakter,<br />
hvor man er indstillet på, at det er sådan forholdene er.<br />
Og så er jeg så glad for at høre, at I i hvert fald ikke går ind<br />
for forslaget som det ligger nu, men jeg ved heller ikke,<br />
hvordan I mener I kan komme omkring det. Og netop det<br />
her med at være traumatiseret, nu hvor I vil være med til<br />
at indføre mere tvang så sad der også en psykiater i denne<br />
her komite og sagde, at når man sidder med en gruppe<br />
retspsykiatriske patienter i psykoedukation, så går der jo<br />
ikke mange sekunder inden man godt er klar over, at de<br />
alle sammen er dybt traumatiserede over den tvang de er<br />
blevet udsat for, og dvs. at mange <strong>af</strong> de penge vi bruger<br />
nu på psykoedukation for patienterne, som kun lige er ved<br />
at komme i gang nu her i år, det er faktisk penge på at<br />
redde det skidt ud, som man har gjort, og det synes jeg<br />
altså man skal overveje, hvad perspektiverne er i det. Jeg<br />
har også selv, – jeg går i terapi en gang om ugen, og nogle<br />
<strong>af</strong> de ting jeg har oplevet fra en tvangsindlæggelse for 5<br />
år siden, jamen det er stadigvæk, hvis jeg tænker på, jeg<br />
kan slet ikke holde det ud, jeg bliver simpelthen dårlig og<br />
det har knækket nogle ting inde i mig og bare at opleve,<br />
hvad andre mennesker har været udsat for, at blive umyndiggjort<br />
selv, bare det at blive tilbageholdt, så de skader I<br />
skaber ved at anvende tvang dem synes jeg meget seriøst<br />
I skal overveje, om de er prisen værd. Tak.<br />
Svar: I forhold til det med husordner og ordensregler synes<br />
jeg det er fint nok, at regionerne tager det enkeltvis,<br />
men de kunne jo også godt gå ind og samarbejde med<br />
Danske Regioner, og netop selv sige, hvad er det vi kan, er<br />
der forskel på den måde at man ser på en ordensregel i København<br />
og i Ringkøbing, i stedet for at man tror – at alle<br />
sidder og opfinder den dybe tallerken, der har Danske Regioner<br />
jo faktisk også en mulighed for at kan gøre det selv<br />
på tværs, og de har jo en stor psykiatri<strong>af</strong>deling i Danske<br />
Regioner, så det var meget fint at få dem aktiveret og de<br />
kunne jo godt indhente de eksisterende ordensregler og<br />
så har de jo midler til at de kunne lave en teamkonference<br />
om, hvordan kunne det egentlig se bedre ud og hvor nuanceret<br />
skal det være, er der et minimum at ting, der skal<br />
være og er der så nogle forskelle der kan være. Jeg tror, at<br />
det er det man skal passe på med standard, så kan nogen<br />
måske godt miste noget fleksibilitet, som man faktisk har i<br />
dag og man skal jo ikke bruge standard til at forringe, man<br />
skal bruge standard til at give retssikkerhed, det synes jeg<br />
er lidt vigtigt.<br />
I forhold til det med oppegående: det vi har fået at vide<br />
er jo det der står i rapporten fra Forebyggelseskommissionen,<br />
at hvis man erkendte det ugyldigt eller ulovligt, og
som de så oppe på Sikringen og de sagde, at det er der<br />
ikke hjemmel til, det var fordi de så det ude i fællesrummet.<br />
De sagde det var OK, hvis det foregik på patientens<br />
egen stue bag lukket dør, og så er det jo, at jeg har svært<br />
ved at se formålet, fordi så er det jo kun, at man kommer<br />
op at stå, og så kunne man jo klare den sikkerhed under<br />
noget andet, men hvis man skal ud og have en køretur, så<br />
kan der godt være en ide i nogle <strong>af</strong> tingene. Det er fordi vi<br />
har fået gennemgået en patienthistorie der oppe fra, jeg<br />
kan jo ikke komme ind på detaljerne her. Det var faktisk<br />
en patient, der fik genopdaget sit sprog, ved at han var<br />
i bedre relation, fordi han fik nogle oplevelser, han var jo<br />
vant til kun at kunne kigge ud <strong>af</strong> vinduet og så kigge ind i<br />
muren, han kom ud og kunne se længere og det gav ham<br />
nogle sansestimuleringer som man ikke havde kunnet<br />
gennemføre uden tryghed for personalet. Det handlede<br />
jo også om at personalet turde være ledsager til ham, og<br />
det er jo derfor, at det ikke er noget der må være lokalt.<br />
Vi kigger i øvrigt generelt på om den tvang vi ser i stigningen<br />
på Sikringen og andre steder, om det er en registreringsændring,<br />
er det proceduren i den måde man<br />
registrerer det på og det er fagfolkene dybt uenige om,<br />
hvad er det vi ser. Så derfor er det ikke så nemt at være<br />
politiker for, hvem er det vi skal stole på. Nogle siger rent<br />
ud, de skriver det endda med underskrift, det er fordi vi<br />
registrerer anderledes i dag. Tidligere talte vi et døgn som<br />
en registrering, nu kan det være et døgn, hvis man er ude<br />
<strong>af</strong> bæltet 6 gange for at komme på toilet og spise, så kan<br />
det tælle som 6 og der skal vi jo have sandheden frem, og<br />
det er ikke bare lige noget vi får ved at knipse med fingrene<br />
og derfor tror jeg, at hvis vi skal ende op med en plan,<br />
– nu har vi fået lov at få den følgegruppe som LAP jo også<br />
kommer med i på det ene lovforslag og vi har ikke helt detaljerne<br />
på, hvem der skal sidde ovre i den ekstra gruppe,<br />
der skal sidde ovre i Sundhedsstyrelsen. For min skyld må<br />
det gerne være den samme gruppe, der holder øje med<br />
begge lovforslag for så bliver der netop samarbejdet om<br />
det, og så er der i hvert fald 3 bruger- og pårørende organisationer<br />
med til at kigge over skulderen på hvad der<br />
sker, men også til at se, hvad der skal evalueres og til at se<br />
hvad vi skal være klogere på, for målet er jo ikke at traumatisere<br />
yderligere, og det er også derfor at jeg gjorde<br />
meget ud <strong>af</strong> at sige, at man må ikke bruge en tvang som<br />
en trussel overfor andre. Det er jo der, hvor værdigheden<br />
kommer ind. Men da mener jeg ikke det er os politikere,<br />
der skal skrive den drejebog alene, det må være brugerorganisationer<br />
og fag folket på stedet, der skal skrive den,<br />
ellers overskrider vi faktisk vores kompetence som lovgivere.<br />
Vi skal sætte rammerne op, og så skal drejebogen<br />
skrives <strong>af</strong> andre.<br />
Det er Karl og jeg skal jo skal tale om lidt, så jeg skal nok<br />
fatte mig i korthed, bare lige stille et par spørgsmål til Karen.<br />
Jeg har lagt mærke til, at du henviste til denne her statistik<br />
om anvendelse <strong>af</strong> tvang 2008. Har du bemærket og<br />
vil du gøre noget ved, at man ikke har de sædvanlige tabeller<br />
med, hvor vi kan se, hvad der foregår på de enkelte<br />
<strong>af</strong>delinger, her har vi jo kun fået landsdækkende tal. Det<br />
er altså en stor fordel at vi kan følge med i, hvor meget der<br />
foregår <strong>af</strong> de forskellige former for tvang rundt omkring i<br />
landet på de enkelte <strong>af</strong>delinger. Har du en fornemmelse<br />
<strong>af</strong> hvad der ligger bag, at man ikke har det med. Det har<br />
været sådan at fx grunden til at vi fik statistikker omkring<br />
brugen <strong>af</strong> bæltefiksering det var jo fordi Politikken kørte<br />
det i nogle år, og tvang det igennem, og det er altså vigtigt<br />
at man påvirker indholdet i de her statistikker så vi får<br />
så meget frem som muligt.<br />
Så forstår jeg ikke – jeg vil godt lige høre, hvor har du det<br />
fra – at EuropaRådets Torturforebyggelses komite, skulle<br />
have accepteret oppegående bæltefiksering på stuen.<br />
Mig bekendt, så står der at længerevarende fiksering er<br />
menneskerets- stridigt og mishandling og at fiksering<br />
ikke må foregå i mere end nogle timer. Jeg forstår slet<br />
ikke, at du mener, at man kan bruge Tortur komiteen til<br />
at legitimere længerevarende fiksering uanset om det<br />
foregår i sengen eller oppegående. Det var jo sådan, at<br />
næstformanden for komiteen <strong>af</strong> psykiatere på Island han<br />
sagde jo, at al psykiatri er kendetegnet <strong>af</strong> at tvang driver<br />
ned <strong>af</strong> væggene, apropos det der med kultur, han synes<br />
det er mærkeligt at tvang er så udbredt og er så automatiseret.<br />
Så jeg vil godt lige høre I har fået nogle henvendelser <strong>af</strong><br />
folk. Vi har et medlem i LAP, som pga. en behandlingsdom<br />
har været spærret inde længe i Retspsykiatrien i Viborg.<br />
Om I har fået henvendelse fra folk som bliver begrænset<br />
i deres ret til at organisere sig frit og til at kommunikere<br />
med omverdenen, der var andre, der var inde på det. Jeg<br />
synes der er rigtig mange som melder ud, at de bliver forhindret<br />
i at have besøg, i at bruge telefon og nu den aktuelle<br />
sag i Viborg, hvor han hele tiden får at vide at han må<br />
ikke være med i den forening, du skal melde dig ud <strong>af</strong> den<br />
forening. De har en negativ påvirkning. Hvad i himlens<br />
navn er det i nutiden, at man forhindrer folk i at udøve<br />
deres demokratiske rettigheder, er det noget I har kig på?<br />
Kunne det tænkes I gør noget ved det?<br />
Svar: Mig bekendt er der ikke blevet bedt om de underliggende<br />
statistikker i forhold til rapporten, men det vil<br />
jeg gå op og gøre inden jeg går hjem i dag, fordi det er jo<br />
selvfølgelig vigtigt,at det jo ikke er et mundtligt spørgsmål,<br />
det er et skriftligt spørgsmål for ellers får jeg dem<br />
ikke skriftligt, så det er jo selvfølgelig nærliggende, at det<br />
skal vi have. Det er jo også en fin opfølgning på de spørgsmål<br />
vi stiller på onsdag, og i forhold til – jeg talte ikke om<br />
længerevarende tvang – i forhold til Torturkommissionen.<br />
Jeg sagde, at Torturkommissionen i deres rapport anfører,<br />
at det de har set <strong>af</strong> oppegående fiksering ikke er hjemlet<br />
i dansk lovgivning, og at de ikke synes, at det er værdigt,<br />
at det sker i fællesarealerne, men det skulle henvises til<br />
egen stue. Så de siger konkret noget med at oppegående<br />
TEMADAGE PÅ CHRISTIANSBORG · 81 LPD · avisen
fiksering godt kan foretages på egen stue. Og der tales<br />
ikke noget om – det er fordi de oversættelser <strong>af</strong> de referater<br />
vi har – hvis det skal modbevises, så lad os se på det<br />
efterfølgende.<br />
Til det med kommunikationsbegrænsninger og de andre<br />
frihedsbeskæringer der som er overflødige, da skal vi så<br />
finde ud – og det kan være vi skal snakke om det Karl –<br />
hvem er det vi skal rejse det for. Fordi det er jo det, at tilsynet<br />
kan jo ikke gå ind i den konkrete patientsag, vi kan<br />
forholde os til nogle generelle ting. Og hvis der i en eller<br />
anden orden er – hvor vi fik en henvendelse forleden,<br />
hvor nogle fortalte en historie, hvor jeg i hvert fald synes,<br />
at man er gået alt for langt i visitationen <strong>af</strong> en der kommer<br />
ind. Det er et sted, hvor man vil have stoffri behandling, og<br />
da bliver alle klædt nøgne og visiteret også på en måde,<br />
hvor man også godt nu vil have en mand eller en dame<br />
til visitation, og det er jo ikke værdigt, at det sker på den<br />
måde. Der kan vi gå ind og sige, at der er nogle principper<br />
i denne her sag. Vi er nødt til at svare, at vi kan ikke gå ind<br />
i din konkrete sag, men vi vil udlede nogle principper i<br />
din sag og så spørge til dem. Og det er egentlig også derfor,<br />
at det er meget godt, at det er nogle <strong>af</strong> os der sidder i<br />
paragr<strong>af</strong> 71 alt andet lige trods alt har nogle arbejdserfaringer<br />
fra området, for hvis vi bare sad der som politiske<br />
novicer, så var det ikke sikkert man kunne gennemskue,<br />
hvor er det henne, ellers skal der i hvert fald være en faglig<br />
rådgivning, og det søger vi også nogle gange. Vi spørger<br />
andre til råds, vi spørger også Ombudsmanden til råds. Vi<br />
har også nogle gange spurgt jurister til råds, hvor er juraen<br />
henne i det her problem, så vi har nogle måder at<br />
gøre det på, så hvis I har noget viden om nogle ting, så er<br />
I meget velkomne til at kontakte os både på mail eller på<br />
anden måde, og så sige det her vil vi egentlig gerne have<br />
undersøgt, eller vi har hørt dette og hint, fordi vi kan også<br />
godt være mere opsøgende end vi er, netop ved at skrive<br />
til det Amt der er. Det har vi gjort i region Syddanmark.<br />
Der var en dame, der blev ved at skrive, at hun havde det<br />
så forfærdeligt, når hun blev indlagt på Svendborg, og<br />
på et tidspunkt fik jeg det egentlig sådan, at det kan ikke<br />
passe, at hun bliver ved med at skrive, det er der godt nok<br />
nogle psykisk syge der gør, men et eller andet sted hvad<br />
nu hvis hun har ret, og hun ikke kan finde ud <strong>af</strong> at klage.<br />
Hvis hendes patientrådgiver ikke kan finde ud <strong>af</strong> at klage<br />
for hende, og så hun tror hun går det rigtige sted hen ved<br />
at skrive 7 breve til paragr<strong>af</strong> 71- udvalget, så er det da pinligt,<br />
at vi ikke får spurgt rigtigt. Og derfor valgte vi så til<br />
sidst at få undersøgt, hvad er det egentlig hun gerne vil<br />
have, at der bliver spurgt om. Og det spurgte vi så Region<br />
Syddanmarks psykiatri<strong>af</strong>deling om. Fordi så synes jeg alligevel,<br />
at vi skal hjælpe folk til at stillet de rigtige spørgsmål.<br />
Jeg må ikke tage stilling som udvalgsformand, men<br />
jeg kan da godt hjælpe med at oversætte og få og stillet<br />
de rigtige spørgsmål, og det er vi faktisk blevet bedre til<br />
og en <strong>af</strong> de sager, hvor vi har været tættest på – det kan<br />
jeg jo sådan set godt sige her, for det har stået i aviserne –<br />
det var den unge pige, som lå utrolig meget bæltefikseret<br />
82 LPD · avisen · TEMADAGE PÅ CHRISTIANSBORG<br />
her i hovedstadsområdet og hvor de pårørende var i samråd<br />
og vi var ude og besigtige stedet. Jeg har aldrig hilst<br />
på pigen, men vi stillede jo i hvert fald så mange spørgsmål<br />
og undrede os og sagde, at det kan ikke passe, at der<br />
ikke findes andre metoder, og vi skrev både til Kommune<br />
og til Region, at vi synes at de havde et ansvar for, at det<br />
barn ikke voksede vandret, hvad sker der med det barns<br />
krop hvis det ligger bæltefikseret, kan hjerte og nyrer og<br />
lever, kan tarme, kan de holde til det, når man stadigvæk<br />
er i voksealderen, vi ved jo det er hårdt for voksne, men<br />
det må da være endnu mere skadeligt somatisk også når<br />
det er et barn.<br />
Så undrer vi os, og der har vi faktisk fulgt op. Vi har et helt<br />
år efter bedt om kvartalsvise indberetninger. Det har vi<br />
aldrig gjort før i så konkrete sager. Vi har en storfamilie et<br />
sted, hvor der er 6 børn der er tvangsanbragte, der har vi<br />
også i starten bedt om kvartalsindberetninger, fordi det<br />
var så kaotisk situation, og nu er vi oppe på at vi beder om<br />
årsindberetninger for at sikre os, at der hele tiden bliver<br />
lavet de der opfølgende undersøgelser, og det er faktisk<br />
på kanten <strong>af</strong>, hvad vi kan, men nogen skal jo gøre det. Og<br />
jeg har egentlig også oplevet, at både region og Kommune<br />
ser det som – i hvert fald at fagpersonale – også<br />
ser det lidt som en udstrakt hånd på, at vi skal altså leve<br />
op til det bedste, men hvis ingen spørger om vi får lov til<br />
at lave det bedste, så kan man jo pga. nedskæringer blive<br />
sat til at lave noget andet. Så det er mit indtryk,i hvert fald<br />
at de steder her, har h<strong>af</strong>t det rigtig godt med at skulle lave<br />
nogle indberetninger og det er så også inspiration derfra,<br />
hvor vi siger, at de nye love her, hvis de bliver de bliver<br />
aktiveret så skal vi altså se nogle indberetninger, det er<br />
så blevet indbygget i lovteksten, så nu har vi hjemmel til<br />
at spørge. De andre steder har vi sådan set ikke hjemmel,<br />
da har vi bare h<strong>af</strong>t et vist træthedssyndrom, hvor vi siger,<br />
at det kan ikke passe, at vi skal blive ved at høre om det<br />
dårlige uden at nogen tager det ad notam. Fordi vi modtager<br />
jo aldrig en patienthenvendelse uden at vi spørger<br />
tilbage via den Region vedkommendes sygehus<strong>af</strong>deling<br />
er under, vi spørger altid tilbage, udover at vi kvitterer for<br />
dem. Så hvis I har flere borgere der er i klemme så lad os<br />
bare få dem, så må vi se, om vi kan finde det generelle i<br />
dem.<br />
Ole: Karl du får lige en mikrofon. Det er fordi – jeg har ikke<br />
sagt – at alt bliver jo optaget og kommer i temanummeret,<br />
så vi skal lige have en mikrofon på.<br />
Spørgsmål: Det var bare lige, – kan det passe, at det ikke<br />
er jeres område at tage jer <strong>af</strong> henvendelser fra folk, som er<br />
frihedsberøvet på baggrund <strong>af</strong> en behandlingsdom, altså<br />
en behandlingsdom med mulighed for anbringelse. Og så<br />
lige en lille pind, hvis vi kan nå det. Har I også tænkt jer at<br />
gå med til det der med at forringe mulighederne for betænkningstid<br />
inden man vil klage over påtænkt tvangsbehandling,<br />
det er jo en del <strong>af</strong> det næste lovforslag også.
Svar: til det med varslet, det på de 3 dage. Da tror jeg, at<br />
det kommer med i forsøgsloven, men det er jo så der hvor<br />
I skal være med i følgegruppen og i den anden gruppe, at<br />
holde øje med, sker der noget dårligt ved det, for så må<br />
vi ind og se på om loven skal rettes til undervejs. Det er jo<br />
en forsøgsperiode, men vi skal jo netop have kvartalsvise<br />
indberetninger, så der er jo mulighed for løbende at gøre<br />
anskrig, hvis der er nogle uheldigheder i den.<br />
Det andet du spurgte om – det er rigtigt – at det er jo<br />
kun hvis der sker en administrativ frihedsberøvelse oveni<br />
behandlingsdom eller oveni den rets psykiatriske situation,<br />
at vi kan forholde os til det, for vi må kun forholde os<br />
til administrativ frihedsberøvelse, så hvis der står et eller<br />
andet i dommen om at man er begrænset i sin kommunikation<br />
eller noget andet, så kan vi ikke gå ind og gøre,<br />
men hvis der bliver lagt noget oveni der er besluttet rent<br />
administrativt så kan vi gøre det. Det er også derfor at vi<br />
altid besøger en retspsykiatrisk <strong>af</strong>deling, det er simpelthen<br />
for at se om de er udsat for mere frihedsberøvelse<br />
end det dommen siger.<br />
Ja – lige et spørgsmål mere – vi kan nå.<br />
Spørgsmål: Jeg synes det lød rigtigt spændende med de<br />
spørgsmål du vil stille på onsdag, på baggrund <strong>af</strong> statistikken.<br />
Sådan som jeg nåede at opfatte det, så handlede<br />
det om, at der er flere tilfælde <strong>af</strong> tvangsforanstaltninger<br />
overfor et faldende antal <strong>af</strong> patienter. Hvis det er rigtigt,<br />
så synes jeg, at dine spørgsmål på onsdag skal komme noget<br />
dybere end om Haarder spinder på den ene eller den<br />
anden måde. Og det var ligesom det du lagde op til. Jeg<br />
kunne godt tænke mig at få at vide om det er et udtryk<br />
for, at der foregå mere tvang i de forskellige regioner, om<br />
der er forskel på regionerne, om der er forskel på typer <strong>af</strong><br />
<strong>af</strong>delinger, om det er på retspsykiatriske eller på almindelige<br />
lukkede <strong>af</strong>delinger at de her ting sker, eller – og det er<br />
sådan det jeg plejer at interesse mig mest for – er det specielle<br />
patientgrupper, som tegner sig for en øget brug <strong>af</strong><br />
tvang, mens den brede gruppe <strong>af</strong> patienter i virkeligheden<br />
oplever faldende tvang, og jeg spørger på baggrund <strong>af</strong>, at<br />
der for nogle uger siden var en artikel i »Dagens Medicin«<br />
om at etniske patienters udsættelse for tvang er stigende.<br />
Svar: Jamen, der er meget klare begrænsninger på, hvad<br />
man kan spørge om på onsdagsspørgsmål. Når jeg har<br />
valgt ikke kun at stille dem her som skriftlige spørgsmål er<br />
det et håb om, at få mediebevågenhed på, at nu er der en<br />
rapport her, hvor den første presseorientering synes jeg<br />
ikke, kommer an på rapporten. En relativ stabil udvikling,<br />
– det synes jeg ikke de tal siger. Det er da omvendt proportionalt.<br />
Der står jo direkte at der, – og det regnestykke<br />
er ikke det, der står i rapporten. Jeg har simpelthen taget<br />
totalerne og selv regnet det ud, og det gjorde jeg under et<br />
samråd, hvor vi havde ministeren i samråd netop omkring<br />
tvang i psykiatrien, og hvor han så siger, at det er jo en<br />
stabil udvikling og så havde jeg heldigvis taget papirerne<br />
med, og så sagde jeg, at det er det jo ikke, for når jeg tager<br />
totalerne og lægger til og fra, så får jeg jo et fald i patienttal<br />
men stigende antal personer, og derfor er det jo ikke<br />
kun enkeltpersoner der bonner ud, for det kan det jo godt<br />
være på en enkelt <strong>af</strong>deling, der kan det jo godt være en<br />
enkelt person der bonner ud, så den tvangsstatistik bliver<br />
helt <strong>af</strong>visende eller <strong>af</strong>vigende i forhold til hvad man har, så<br />
derfor er det her bare startskuddet på at vi spørger om noget,<br />
i håb om, at der sidder nogle og ser med på TV, at der<br />
er nogle der også vil sige, at vi oplever det og det, så det<br />
er startskuddet på en øget debat, og så også fordi det er<br />
sidst på sæsonen herinde. Jeg kan ikke stille beslutningsforslag<br />
på nuværende tidspunkt om, at der skal nedsættes<br />
en gruppe, der skal se på tvangen. Det er fordi vi får det<br />
ikke behandlet alligevel, så kan vi jo ligeså godt gå ind i<br />
en analysefase og så blive lidt klogere på hvilken tekst kan<br />
vi så komme med til oktober til beslutningsforslag. Så det<br />
er også sådan de praktiske muligheder for min måde at<br />
arbejde på.<br />
Ole: Jeg er sikker på, at hvis vi fik lov kunne vi blive ved det<br />
meste <strong>af</strong> formiddagen Karen, og det er jo dejligt, at det er<br />
noget folk brænder for, og at det er noget, der opfylder<br />
folk meget, men Karen tak fordi du ville komme over sådan<br />
en søndag dejlig morgen, vejret har vi jo sørget for<br />
og resten klarede du jo selv, så skal vi give Karen en hånd.<br />
Svar: Jeg bliver også det mest <strong>af</strong> formiddagen. For det første<br />
fordi jeg selvfølge gerne vil høre Karl, men også nogle<br />
<strong>af</strong> I andre der skal på, men også fordi jeg synes det er en<br />
vigtig sag I arbejder med, så god arbejdslyst.<br />
Ole: Ja, mens Karl gør sig klar – vil jeg godt lige sige for at<br />
minde Jer om det, at det hele bliver optaget – så er det vigtigt<br />
at sige navnet, når I stiller spørgsmål, så rejs jer lige op så har<br />
I lige 2 minutter og kan strække ben, men lad være med at<br />
rende for meget udenfor, for vi holder tiden lige sådan, så der<br />
er 2-3 minutter til Karl kommer herop og jeg siger pænt velkommen<br />
til ham, så kan han lige forberede sig lidt dernede.<br />
Jeg vil godt byde velkommen til Karl Bach Jensen, Karl har<br />
jeg jo kendt igennem mange år og Karl har jo igennem årene<br />
h<strong>af</strong>t forskellige kasketter på og jeg tror det hed Samfundssind<br />
Karl, hvor vores kendskab til hinanden startede.<br />
Åh, ja der var også noget der hed Samfundssind.<br />
TEMADAGE PÅ CHRISTIANSBORG · 83 LPD · avisen
Ja, vi er helt tilbage i den tid, hvor vi havde en hel del med<br />
hinanden at gøre undervisningsmæssigt, dem der skulle<br />
være brugerne og sådan noget. I dag repræsenterer Karl<br />
jo Udvalget for Socialt Udsatte og med den kasket på<br />
kan vi nok høre, at Karl har en viden på området, så jeg<br />
er spændt på at høre, hvad Karl med den kasket på kan<br />
bibringe os, – værsgo Karl, ordet er dit.<br />
Karl Bach Jensen<br />
Ja, tusind tak. Jeg tror, at I havde inviteret Preben Brandt –<br />
fordi arrangementet her var vistnok blevet planlagt mens<br />
Preben Brandt stadigvæk var formand for Rådet for Socialt<br />
Udsatte, han er så i mellemtiden gået <strong>af</strong>, han er jo ikke sådan<br />
fuldstændig gået på pension. Jeg har jo h<strong>af</strong>t den fornøjelse<br />
at være medlem <strong>af</strong> Rådet for Udsatte, siden Rådet<br />
blev nedsat i 2002 og det var faktisk ikke Preben, der bad<br />
mig om at være det. Det var den daværende socialminister<br />
jeg havde gjort indtryk på. Det var da Henriette Kjær<br />
lige var blevet udnævnt til socialminister og jeg var til en<br />
konference i Odense, hvor hun holdt sin jomfrutale som<br />
minister og meddelte, at hun ville etablere sådan et råd, så<br />
skrev jeg lige et stykke papir til hende om at tillykke med<br />
udnævnelsen og det var min forening LAP vi ville da meget<br />
gerne være med i det råd, og så gik der så ad omveje via<br />
min arbejdsplads en forespørgsel – jeg var konsulent dengang<br />
på noget der hed Formidlingscenter Storkøbenhavn,<br />
der senere kom til at hedde Viden- og Formidlingscenter<br />
for Socialt Udsatte, så den vej rundt kom der en forespørgsel<br />
om, hvad jeg var for en kanut, og de embedsmænd inde<br />
i ministeriet, som jeg kendte de havde jo undret sig over<br />
den der lap, for det var bare sådan et lille stykke papir, hvor<br />
i himlens navn jeg havde mødt ministeren, – om det var<br />
i et tog eller hvordan, men det fik de jo så også opklaret.<br />
Så på den måde fik jeg en plads i rådet, og har været medlem<br />
siden 2002. Der er sket en vis udskiftning undervejs,<br />
fx her med Preben Brands fratræden, så er det jo så blevet<br />
tidligere folketingsmedlem og han var vel også minister en<br />
overgang Jan Sjursen, som nu arbejder i den Katolske Kirkes<br />
velgørende organisation Caritas, så vi samarbejder nu<br />
med en ny formand og det er jo så fordi formanden ikke<br />
kunne, at jeg blev bedt om at tage tjansen her i dag.<br />
Rådet for Socialt Udsatte blev nedsat i forbindelse med et<br />
regeringsprogram, der hed det Fælles Ansvar. Og vores opgave<br />
i bred forstand er at følge med i udviklingen i indsatsen<br />
overfor socialt udsatte grupper, og også komme med<br />
forbedringer og det gør vi bl.a. ved at vi hvert år udgiver en<br />
årsrapport, som er tilgængelig på vores hjemmeside, som<br />
man kan rekvirere. Nu tog jeg den med fra 2005, fordi det<br />
84 LPD · avisen · TEMADAGE PÅ CHRISTIANSBORG<br />
er en årsrapport som særligt i høj grad beskæftiger sig med<br />
det område, som vi jo også er engageret i om tvangspsykiatri<br />
og vores hjemmeside hedder www.udsatte.dk og jeg<br />
mener også de ligger til download der, men jeg tror faktisk<br />
det er til at få tidligere udgaver <strong>af</strong> vores årsrapport.<br />
Så har vi, når vi kommer til det her område altid – vi har<br />
selvfølgelig h<strong>af</strong>t mange diskussioner i rådet – hvornår er<br />
man socialt udsat og det er der jo ikke noget endegyldigt<br />
svar på. Vi har for nylig udgivet en vældig omfangsrig antologi,<br />
hvor en række forskere har givet deres bud på det<br />
der udsathedsbegreb, den hedder udsat for forståelse, jeg<br />
har været med til at redigere den, men der er stadigvæk<br />
ikke noget endegyldigt svar på det. Man kan jo også fristes<br />
til at sige, at det der med socialt udsatte er jo også lidt en<br />
skraldespand man kan putte nogle <strong>af</strong> befolkningsgrupperne<br />
i, og så tilpasse ambitionsniveauet derefter. Det vil jeg<br />
muligvis nå at vende lidt tilbage til, men i forbindelse med<br />
den forrige ændring <strong>af</strong> lov om tvang i psykiatrien, da tvungen<br />
opfølgning var fremme første gang, og hvor det lykkes<br />
mange gode kræfter at stoppe, at det blev til noget dengang,<br />
desværre lykkes det jo ikke her i anden omgang, da<br />
udgav vi det her småskrift, hvor vi kom med nogle udmeldinger<br />
om rådets holdninger til sindslidende og til tvang<br />
i psykiatrien, og så på min foranledning fik vi for nogle år<br />
siden Institut for Menneskerettigheder til at lave en udredning<br />
som stadigvæk kan hentes på Menneskerets Instituttets<br />
hjemmeside om brug <strong>af</strong> særforanstaltninger overfor<br />
psykisk syges kriminelle i et menneskeretsligt perspektiv.<br />
Det vi bad instituttet om det var at gå ind og aktindsigt i<br />
en række sager, de gik ind og nærlæste 40 sagsforløb om<br />
behandlingsdomme for mildere str<strong>af</strong>felovsovertrædelser,<br />
hvis nogle <strong>af</strong> jer får interesse, hvis I læser rapporten her og<br />
får interesse i selve de her sagsgennemgange, så kan i henvende<br />
jer til mig for jeg har dem liggende på en fil altså i et<br />
worddokument, de ligger ikke på nettet.<br />
Rapporten druknede lidt i Mohammed krisen, fordi da den<br />
blev publiceret det var lige midt i Mohammed krisen i februar<br />
2006, så den fik ikke så megen bevågenhed, som vi<br />
kunne have ønsket, men det er et meget godt dokument<br />
som helt klart dokumenterer at brugen <strong>af</strong> særforanstaltninger<br />
overfor psykisk syge der begår str<strong>af</strong>felovsovertrædelser<br />
her i landet, at brugen <strong>af</strong> særforanstaltninger i et stort omfang<br />
er menneskeretsstridig, og det var det altså allerede på<br />
det her tidspunkt før vi fik den nye FN konvention om handicappedes<br />
rettigheder. Det er menneskeretsstridigt i den<br />
forstand, at der ikke er nogen proportionalitet, dvs at hvis<br />
man dømmes til behandling for en mildere str<strong>af</strong>felovsovertrædelse<br />
og får en længerevarende behandlingsdom, en<br />
behandlingsdom som er længere i varighed end den str<strong>af</strong><br />
man ellers ville have fået, hvis man havde fået en normal<br />
str<strong>af</strong>, hvis der ikke er proportionalitet der, så siger instituttet,<br />
at det er menneskeretsstridigt ifølge deres ekspertise.<br />
Desværre skete der det, da bogen udkom at den daværende<br />
justitsminister, nuværende udenrigsminister hun fejede<br />
den bare <strong>af</strong> bordet, det interesserede hende overhovedet<br />
ikke, hun satte sig slet ikke ind i, hvad det her handler om.
Så vi har ikke fået sådan kan man sige nogen solid politisk<br />
opfølgning på, at vi fik den her analyse og dokumentation.<br />
Rapporten giver også en gennemgang <strong>af</strong> hvordan retstilstandene<br />
var på det tidspunkt i vores nabolande, Norge,<br />
Sverige og på Grønland, og noget der er interessant er at<br />
hvis man kigger på forholdene i Sverige, så er det sådan,<br />
at den svenske lovgivning om behandlingsdomme den<br />
bygger på en anden juridisk filosofi, jeg tror det hænger<br />
sammen med at Sverige ikke i samme omfang som Danmark<br />
er påvirket <strong>af</strong> den gamle psykiatriret, fordi princippet<br />
som også var i dansk lov om at den sindssyge ikke skulle<br />
str<strong>af</strong>fes, men til gengæld ifølge dansk lov skulle fx kunne<br />
plankes, altså man kan sige det var de samme principper:<br />
man skal ikke str<strong>af</strong>fe, men vi spærrer alligevel inde. De principper<br />
har man ikke i svensk lov. Der er ikke noget i svensk<br />
lov, der hedder, at man er str<strong>af</strong>fri pga utilregnelighed eller<br />
psykisk sygdom, og det betyder, at svenskere der begår<br />
milde lovovertrædelser selvom de har en alvorlig psykisk lidelse<br />
så vil de få en bødestr<strong>af</strong> ligesom alle andre, fordi man<br />
først foretager en str<strong>af</strong>udmåling. Hvis så str<strong>af</strong>udmålingen<br />
indebærer fængselsstr<strong>af</strong>, så træder der et princip ind om<br />
at sindssyge mennesker ikke skal i fængsel, og så bruger<br />
man behandlingsdom. Det betyder, at når man kigger på<br />
tallene, – jeg har fået fat i statistikker rimeligt ajourførte<br />
statistikker fra Sverige, så viser det sig altså at anvendelsen<br />
<strong>af</strong> behandlings domme i Sverige relativt er langt mindre,<br />
langt mindre end i Danmark, så vi skal bare kigge til vores<br />
nabolande, hvor man har en anden tænkning, og det er<br />
derfor, at jeg synes man skal passe på med at gøre jura til<br />
noget objektivt, det er det ikke, jura er jo også dybest set<br />
politik altså på et eller andet niveau.<br />
Det får mig til sådan lige at tænke tilbage til sidste gang jeg<br />
var til et stort arrangement her i salen, vi havde faktisk en<br />
hel fyldt sal til en høring som den forening jeg jo også har<br />
været med til at starte og som jeg nu er ansat i – foreningen<br />
<strong>af</strong> nuværende og tidligere psykiatribrugere. Vi havde<br />
en høring for godt 2 år siden i anledning <strong>af</strong>, at vi havde fået<br />
FN’s konvention om handicappedes rettigheder, den havde<br />
vi fået færdigskrevet og besluttet i FN’s generalforsamling.<br />
Når jeg siger vi, så er det fordi at bevægelsen blandt<br />
psykiatribrugere og psykiatrioverlæger i høj grad havde<br />
været med til at påvirke indholdet <strong>af</strong> den her konvention.<br />
Det kom måske på bag på mange i den danske andedam at<br />
vi som organiseret psykiatribrugere og psykiatrioverlæger<br />
har været med helt i front i FN. Jeg har været med til møder<br />
i den forbindelse med den komite, den ad hoc komite<br />
som igennem ca. 2,5 – 3 år udviklede konventionen, har<br />
med den officielle komite med officielle deltager fra FN’s<br />
medlemslande. Der havde vi et forum, som voksede og<br />
voksede, et handicapforum, hvor vores bevægelse var en<br />
<strong>af</strong> de ledende kræfter og især en <strong>af</strong> vores ledende jurister i<br />
vores internationale bevægelse var en <strong>af</strong> drivkræfterne, og<br />
det betyder, at hende som var en <strong>af</strong> – altså vores repræsentant<br />
i det – hun var faktisk med til at skrive det første udkast<br />
til en konventionstekst og det betød, at da man så løbende<br />
skulle forhandle – og det var jo ud fra det princip som Lars<br />
Løkke ikke var i stand til at forstå – at man jo i FN arbejder<br />
med konsensus og derfor bliver det meget langtrukkent.<br />
Det handler jo ikke om at man sad og stemte, som vi plejer<br />
herhjemme, det handler om at man hele tiden arbejder<br />
med at nå frem til nogle formuleringer, som alle kunne<br />
være med til, og det har været spændende at deltage i det<br />
lobbyarbejde, hvor man frit kunne cirkulere i modsætning<br />
til forhandling til folketinget herinde, så kunne vi frit cirkulere<br />
rundt og prikke til de delegerede fra de forskellige<br />
lande, og prøve at påvirke beslutningsprocessen. Det lykkes<br />
rent faktisk at fastholde nogle formuleringer i konventionen,<br />
som varetager psykiatriske patienters interesser, på<br />
en helt anden måde end vi nogensinde tidligere har set i<br />
international ret eller international lovgivning. Det vil jeg<br />
om lidt bruge som mit <strong>af</strong>sæt for at tale om emnet her om<br />
holdninger, for jeg synes jo, at når vi taler om holdninger<br />
til psykiatri og psykiatriens patienter eller klientel, så synes<br />
jeg vi må ligesom have et eller andet at holde de holdninger<br />
op imod, som vi møder. Da synes jeg vi med konventionen<br />
her har fået nogle meget fine standarder for hvilken<br />
værdighed, hvilken respekt og hvilke rettigheder man<br />
uanset hvilken form for handicap man har er ramt <strong>af</strong>, bør<br />
kunne forvente at ens lovgivere, myndigheder, behandlere<br />
osv lever op til, og hvis vi måler dansk psykiatri og dansk<br />
lovgivning op imod de her internationale standarder, som<br />
det danske folketing faktisk har sagt ja til, fordi man har ratificeret<br />
FN konventionen, så viser det sig, at der et – ja, der<br />
er et helvedes gab imellem, der er så stort et gab imellem<br />
de formulerede rettigheder, som man har sagt ja til, ja I har<br />
de rettigheder, og så hvordan man forvalter lovgivningen<br />
her i landet.<br />
Hvad Rådet angår, så er der ingen tvivl om, at vi i Rådet har<br />
meldt klart ud, at vi mener at tvang i psykiatrien skal begrænses<br />
til det absolut minimale, nemlig til påviseligt livstruende<br />
situationer, når det kommer til tvangsbehandling,<br />
og vi har faktisk også på et tidspunkt meldt ud, at de behandlingsmetoder<br />
man burde kunne have lov til at bruge i<br />
påviseligt livstruende situationer ikke skulle være metoder,<br />
som potentielt beskadiger hjernen, nemlig det man bruger<br />
i dag, neuroleptika eller antipsykotisk medicin og elektrochok.<br />
Det var på et tidspunkt, hvor Preben Brandt var i sit<br />
meget imødekommende lune og hvor han fulgte mig på<br />
den vej og vi har skrevet det ind i vores årsrapport, at det<br />
er og var Rådets holdning. Det er nok det mest progressive<br />
vi finder her i landet <strong>af</strong> udmeldinger om i hvor stort et omfang<br />
det burde være legalt at tvangsbehandle patienterne<br />
i psykiatrien. Vi har sagt, at vi mener, at mennesker med<br />
psykiske lidelser skal behandles på lige fod med alle andre<br />
borgere, have deres fulde rettigheder og at FN’s handicap<br />
konvention bør være retningsvisende. Nu har jeg det med,<br />
at jeg kommer til nogle gange at komme lidt for meget<br />
rundt om kroge og hjørner. Hvornår er det jeg skal slutte,<br />
det er kl. ? – hvornår er det jeg skal slutte mit indlæg?<br />
Svar: Fra salen, kan ikke høres.<br />
TEMADAGE PÅ CHRISTIANSBORG · 85 LPD · avisen
Godt. Ja, men så vil jeg nu godt lige komme med en lille<br />
personlig vinkling på det her.<br />
Den 02.12. skulle vi have julefrokost i Rådet foruden at vi<br />
skulle holde møde, eller møde efter julefrokost. Jeg måtte<br />
desværre meddele, at jeg blev forsinket, fordi jeg skulle i<br />
Retten. Det er den eneste gang i mit liv jeg har været tiltalt<br />
for noget som helst og stået som anklaget i en retssag,<br />
og det hænger sammen med, at jeg i maj måned sidste år<br />
var indlagt i en akut psykotisk tilstand, jeg led <strong>af</strong> krigsparanoia.<br />
Det er 2. gang jeg er blevet psykotisk i forbindelse<br />
med at vi havde holdt verdenskongres i vores bevægelse,<br />
første gang kunne jeg forstå det for da stod jeg selv for det,<br />
det var i 2004, men her 2. gang forstod jeg det ikke helt for<br />
da var det vores kammerater i Afrika, der var vært, så jeg<br />
havde sådan set ikke det store arbejde, men jeg tror, at jeg<br />
i Afrika blev udnævnt til at være grandfather dvs bedstefar<br />
for vores spirende brugerbevægelse i mange <strong>af</strong>rikanske<br />
lande, og det var måske det der gik mig til hovedet pludselig<br />
at få, for det er en meget høj titel at få i Afrika at blive<br />
udnævnt til grandfather for en hel bevægelse. I hvert fald<br />
tog fanden ved mig da jeg kom hjem, jeg ende med en<br />
indlæggelse på en lukket <strong>af</strong>deling, nærmest frivilligt, fordi<br />
der var noget politi der hentede mig på et hotel, hvor man<br />
synes jeg var lidt underlig. OK jeg lod mig så <strong>af</strong>levere. Da<br />
jeg så bliver udskrevet efter en uges tid og får kopi <strong>af</strong> min<br />
journal, så læser jeg minsandten i journalen at overlægen<br />
på <strong>af</strong>delingen han har meldt mig til politiet med en påstand<br />
om, at jeg skulle have truet ham på livet. Jeg skulle<br />
have sagt til ham at jeg ville henrette ham, – jeg henretter<br />
dig eller noget i den stil, og det skulle jeg have sagt til ham<br />
på et tidspunkt, en times tid eller to timer før jeg fik et ordentlig<br />
skud Cisordinol Accutard, – som I jo ved Cisordinol<br />
Accutard tager simpelthen ens hukommelse baglæns. Jeg<br />
kan ikke klart gengive hændelsesforløbet, så jeg kunne<br />
jo ikke påstå fuldstændig firkantet eller hårdnakket,at jeg<br />
ikke havde sagt sådan noget, men jeg troede nu ikke at jeg<br />
havde sagt det for jeg har aldrig truet folk på den måde,<br />
uanset hvor sindssyg jeg har været. Jeg har nok nærmere<br />
sagt: I vil henrette mig fordi jeg led <strong>af</strong> krigsparanoia og<br />
overlægen her gik rundt i sådan nærmest militær lignende<br />
uniform, beklædt i sådan jæger tøj, når han er på arbejde,<br />
men det er endt i retten, jeg bliver <strong>af</strong>hørt <strong>af</strong> politiet og får<br />
at vide at det skulle jeg da ikke tage alvorligt, den læge var<br />
kendt med et stort alkoholmisbrug ved det lokale politi<br />
osv osv., men så ender det alligevel med en retssag, men<br />
jeg tager mig så sammen og får klaget til psykiatridirektøren<br />
i regionen i Region Syddanmark og vores psykiatridirektør<br />
har tidligere siddet i psykiatriledelsen i det gamle<br />
Århus Amt og har været sygeplejerske i mange år og sådan<br />
humanistisk indstillet, så hun gik i brechen for mig,<br />
så psykiatriledelsen forsøgte at få stoppet sagen, men det<br />
kunne de ikke fordi anklagemyndigheden havde valgt at<br />
rejse tiltale, så det ender med at jeg skal i retten og den der<br />
fjumrede psykiater han kommer hoverende ind og tror, at<br />
nu skal han få mig ned med nakken. Da så min forsvarer<br />
begynder at spørge uddybende til at lægen her har tilladt<br />
86 LPD · avisen · TEMADAGE PÅ CHRISTIANSBORG<br />
at skrive i min journal, at jeg jo er kendt for mine negative<br />
og kritiske holdninger til psykiatri og antiparti imod medicinering<br />
osv. Da min forsvarer begynder at spørge ind til<br />
det så begynder han at uddybe hvorfor han synes jeg var<br />
et dumt svin, fordi jeg havde nogle kritiske holdninger til<br />
psykiatrien, og jo mere han uddybede det jo mere til grin<br />
blev han jo, så det hele ender med at jeg bliver frikendt,<br />
dog på de præmisser at man mente, at det var bevist at<br />
jeg skulle have sagt sådan. Man hæftede altså tillid til lægen,<br />
selvom han var ikke særlig tillidsvækkende om jeg<br />
nok havde sagt sådan, at jeg ville henrette ham. Men det<br />
mente dommeren og domsmændene så at det måtte man<br />
altså kunne stå model til, hvis man arbejder på en lukket<br />
<strong>af</strong>deling og får hamrende sindssyge patienter ind, og på<br />
den måde kan man sige, at det er en meget god <strong>af</strong>gørelse,<br />
fordi den kan danne lidt præcedens selvom det kun er i en<br />
byret. Men sådan noget er interessant og som jeg synes I<br />
også skal være opmærksomme på, også hvis I kommer til<br />
at rådgive folk, der står overfor at skulle i retten. Det er jo<br />
alment kendt og jeg mener at vi har jo i mange år ført en<br />
polemik med lægerne om hvad ligger der bag tallene. Jeg<br />
ved at I, i går blev præsenteret for noget – en eller anden<br />
form for undersøgelse – om at der skulle være flere og flere<br />
kriminelle sindssyge. Jeg har i alle årene sat spørgsmålstegn<br />
ved, om det nu også holder stik, passer det. Er det en<br />
korrekt beskrivelse <strong>af</strong> virkeligheden, at der er flere og flere<br />
psykisk syge, der begår kriminalitet. Jeg mener ikke vi har<br />
nogen dokumentation for det. Vi har dokumentation for at<br />
flere og flere bliver dømt til behandling. Men i min dialog<br />
med vores psykiatridirektør i Region Syddanmark, da bekræfter<br />
hun overfor mig, at for måske 15 år siden, da var<br />
man enige om i psykiatriledelsen i det gamle Århus amt,<br />
at nu ville man bevidst begynde at anvende str<strong>af</strong>felovens<br />
bestemmelse om at få besværlige patienter ind under<br />
det her regimente med behandlingsdomme, det var en<br />
bevidst strategi, det har hun erklæret overfor mig. Og nu<br />
kunne hun godt se, at nu er man gået for langt fordi den<br />
kommer jo samtidigt med at man har indført no tolerance<br />
politik i de faglige foreninger og at man tror, at hver gang<br />
nogen har sagt noget grimt til en læge, så skal det anmeldes<br />
til politiet. Så jeg mener vi har tal og vi har statistikker<br />
der bekræfter at en stor del <strong>af</strong> – en væsentlig og en stor<br />
del <strong>af</strong> stigningen i antallet <strong>af</strong> behandlingsdømte skyldes<br />
domme for hændelser, der udspiller sig under indlæggelse<br />
og under ophold på socialpsykiatriske institutioner<br />
fordi man er meget restriktive og man anvender meget og<br />
man bruger efter min bedste overbevisning str<strong>af</strong>feloven<br />
som disciplineringsmiddel.<br />
Så vil jeg lige kort – hvor lang tid har jeg igen?<br />
Så vil jeg lige kort prøve at ridse op for jer, hvorfor det er at<br />
jeg mener at denne her konvention bør være normgivende<br />
og bør være det vi måler holdninger og praksis og lovgivning<br />
op imod. Den er nem at få fat i, den er udgivet og<br />
findes på nettet og er udgivet i denne her trykte form <strong>af</strong><br />
det Centrale Handicap Råd, og i øvrigt lige nu vi er ved det
Central Handicap Råd, det er lidt vigtigt at gøre opmærksom<br />
på, at i det sidste nummer <strong>af</strong> deres blad sætter de lighedstegn<br />
og der støtter man vores kritiske synspunkter<br />
om, at lovgivningen skal ind og undersøge hvorvidt særlovgivningen,<br />
særloven om tvang i psykiatrien kan opretholdes<br />
efter vi er tiltrådt konventionen. Og det var nemlig<br />
det vi her – da vi holdt vores høring her for 2,5 år siden – vi<br />
var inde på, fordi på det tidspunkt havde vi inviteret en<br />
<strong>af</strong>delingsleder fra Institut for Menneskerettigheder, som<br />
citeres nu her i Handicap Rådets blad Birgitte Kofoed Olsen,<br />
og du var der også Karen Klint og vi havde Holger Kallehauge<br />
siddende der, vi havde Tina Minkowitz, vores ekspert<br />
fra USA som har h<strong>af</strong>t indflydelse på konventionens<br />
indhold, vi havde andre kendte siddende her og så udspandt<br />
sig der en intens diskussion mellem Tina Minkowitz<br />
som også selv er menneskeretsekspert og jurist og<br />
chefen, <strong>af</strong>delingslederen for Institut for Menneskerettigheder,<br />
fordi på det tidspunkt da siger Birgitte fra Instituttet,<br />
at hun mente ikke FN konventionen indførte en ny<br />
retspraksis på det her område. Det siger Tina så, at det gør<br />
den og minsandten om ikke Holger, som jo ikke kunne<br />
komme ned i salen, men var så venlig alligevel at være<br />
med, men måtte sidde oppe på reposen, han bekræfter<br />
det. Holger har været med som repræsentant for Danske<br />
Handicap Organisationer i delegationen derovre der har<br />
skrevet konventionen. Det var Holger der stod bagved<br />
den nuværende lov om tvang i psykiatrien, idet han var<br />
formand for det gamle udvalg der skrev loven. Så det er<br />
altså ikke så nemt. Hvad sker der så. Ja, se da kommissionen<br />
skulle ratificeres i folketinget, så får man jo selvfølgelig<br />
en erklæring fra sine jurister og vi var forsigtige fordi vi<br />
valgte, både i Dansk Handicap Organisation, i LAP og i Rådet,<br />
vi valgte at være lidt forsigtige med at gøre folketinget<br />
opmærksomme på, at artikel 12, artikel 14 i konventionen<br />
udtrykkeligt siger, at man under ingen omstændigheder<br />
må frihedsberøve mennesker pga. deres handicap,<br />
under ingen omstændigheder, og det betyder nu ifølge<br />
FN’s højkommissær for menneskerettigheder, at man kan<br />
ikke legitimt opretholde særlovgivning om frihedsberøvelse<br />
<strong>af</strong> mennesker pga. bestemt sygdom eller bestemt<br />
handicap, så han siger, højkommissæren siger, den slags<br />
lovgivning må ophæves. Hvis man vil bruge frihedsberøvelse<br />
og tvangsbehandling så skal det indføres i den almene<br />
lovgivning, så skal det være regler der gælder for<br />
alle landets borgere. Det må ikke mere være handicapspecifikt.<br />
Han siger også at man kan heller ikke opretholde<br />
lovgivning om str<strong>af</strong>frihed pga. utilregnelighed fordi ifølge<br />
konventionens artikel 12, så har alle mennesker uanset<br />
handicap deres fulde rets- og handleevne. Det betyder, at<br />
man fremover skal droppe det der med utilregnelighed i<br />
gerningsøjeblikket og det var også min strategi i min sag,<br />
fordi var jeg nu ikke blevet frikendt, så ville jeg have plæderet<br />
for at have fået en almindelig str<strong>af</strong>, for jeg ville slet<br />
ikke ind i det menageri med str<strong>af</strong>frihed pga. utilregnelighed,<br />
så skal man til mentalundersøgelse, og så risikerer<br />
man at få en behandlingsdom. For mange ville det være<br />
langt bedre, og det vil være et godt råd at give, lad være<br />
med at gå efter str<strong>af</strong>frihed, gå efter som i Sverige at få en<br />
almindelig str<strong>af</strong> udmålt, så slipper I – hvis det er mindre<br />
lovovertrædelser – så slipper I billigere og det siger altså<br />
også FN’s højkommissær. Hvad siger de danske myndigheder<br />
og det danske folketing, de siger, ja vores jurister<br />
siger, at de er uenige med højkommissæren, det er det<br />
svar vi får, de er bare uenige, men der er ingen argumenter.<br />
Se de lurer på et højere plan, vi er uenige, men der er<br />
ingen argumenter, der er ingen begrundelser, der ingen<br />
synspunkter, vi får ikke andet end: vi er bare uenige. Men<br />
det kan man da ikke sige, man kan da ikke blive taget alvorligt<br />
i almindelig diskussion ved bare at sige jeg er uenig<br />
og ikke kan begrunde sit synspunkt og de begrundelser<br />
har vi ikke fået, og derfor er det interessant, at det Centrale<br />
Handicap Råd nu har skrevet til regeringen og bedt om at<br />
få det her nærmere undersøgt og klarlagt, kan det overhovedet<br />
lade sig gøre at opretholde denne her særlov. Der er<br />
rigtig mange fine bestemmelser i konventionen, fx en bestemmelse<br />
der forpligter staterne til at bevidstgøre befolkningen<br />
om handicappedes rettigheder. Bestemmelsen<br />
siger også at staten skal systematisk modarbejde fordomme<br />
imod bestemte handicapgrupper. Og så er det<br />
man kan spørge sig selv, hvordan kan den danske stat<br />
have embedsmænd ansat som Peter Kram og andre, der<br />
ideligt, årligt udbasunerer løgnagtige myter om, at der en<br />
galopperende, som Peter Kram siger, en eksponentiel stigning<br />
i antallet <strong>af</strong> kriminelle sindssyge og som siger, at hvis<br />
man har den påståede sygdom skizofreni, så er man potentiel<br />
kriminel. Se det har vi statslønnede, højtlønnede<br />
embedsmænd, der udbasunerer i offentliglighed i medierne<br />
og det er i fuldstændig modstrid med en konvention,<br />
der siger, at staten har den modsatte forpligtelse, nemlig<br />
at skulle systematisk bekæmpe fordomme. Artikel 12 var<br />
jeg inde på – om altså, konventionen handler om ikke diskrimination,<br />
ret til rimelig tilpasning, dvs at i stedet for at vi<br />
skal – hvis vi fx tager det med: skal vi str<strong>af</strong>fes hvis vi gør<br />
noget ulovligt. Ja det skal vi, men der skal være en rimelig<br />
tilpasning og man skal også bruge principperne, som vi<br />
også har i dansk lovgivning om omstændigheder, altså<br />
formildende omstændigheder. Det er det vi siger nu i International<br />
Ret. Der står også, altså at vi har ret til vores<br />
frihed, som jeg var inde på, vi må ikke blive frihedsberøvet<br />
pga. vores handicap. Vi har ret til vores respekt for vores<br />
fysiske og psykiske integritet. Vi har et andet meget vigtigt<br />
dokument fra FN’s rapport fra torturområdet, der siger at<br />
tvangsmæssig brug <strong>af</strong> ECT er mishandling, længerevarende<br />
bæltefiksering er han enig med Europarådets Tortur<br />
Komite er mishandling, men han siger også at tvangsmedicinering<br />
i psykiatrien muligvis er – det må undersøges<br />
nærmere om tvangsmedicinering i psykiatrien også er en<br />
form for mishandling eller tortur. Så står der også i konventionen,<br />
at vi skal have den fornødne støtte og hjælp til at<br />
blive inkluderet i samfundet, og så er det man kan spørge,<br />
at den lov vi nu får en tvungen opfølgning, heldigvis kan<br />
man sige, at det eneste fod<strong>af</strong>tryk jeg har været med til at<br />
sætte – det er, at jeg har været med til at insistere overfor<br />
Karen og flere andre, I skal sikre at tvungen opfølgning<br />
TEMADAGE PÅ CHRISTIANSBORG · 87 LPD · avisen
ikke bliver ligesom det blev foreslået sidst. Se det der skete<br />
da lovforslaget var fremme i 2005/06 det var, at vi havde<br />
fået et udkast til lovtekst. Der stod ikke noget om det der,<br />
da vi så fik selve lovforslaget, så havde man i lovforslaget,<br />
det var i begyndelsen, jeg tror det var i januar 2006, så<br />
havde man indføjet i bemærkningerne til lovforslaget, at<br />
den daværende justitsminister, det er jo så altså vores nuværende<br />
udenrigsminister hun ville bruge sin bemyndigelsesbestemmelse<br />
til at sørge for at stort set alle de behandlingsdømte<br />
blev indbefattet <strong>af</strong> bestemmelserne om<br />
tvungen opfølgning og I ved jo godt ligesom mig, at siden<br />
loven om tvang i psykiatrien trådte i kr<strong>af</strong>t, har det været<br />
sådan, at selvom man har en behandlings dom så kan man<br />
ikke fysisk voldeligt blive tvangsbehandlet med mindre<br />
lov om tvang i psykiatriens kriterier er opfyldt, det er meget<br />
vigtigt at holde fast i, og jeg har lagt mærke til, at man<br />
har ikke taget det med i udkast til vejledning for lægerne<br />
om, hvordan de skal forvalte behandlingsdomme, og der<br />
er mange patienter der ikke er klar over det, der er mange<br />
der ikke ved, at man må ikke tvangsbehandle med mindre<br />
kriterierne i loven om tvang i psykiatrien er opfyldt. Derfor<br />
ved jeg godt, og det er det, der er så forfærdeligt, at mange<br />
bliver ydmygende holdt indespærret i måneder pga en<br />
behandlingsdom med mulighed for anbringelse fordi<br />
man vil blødgøre dem, men man må ikke bruge tvang fysisk<br />
og det var det man forsøgte at få med sidst, og derfor<br />
var det fuldstændig løgnagtigt, når Lars Løkke sagde det<br />
er kun 100-200, nej det var 2000 man forsøgte at få ind, og<br />
det er lykkes denne her gang, det er først nu blevet skrevet<br />
ind i bemærkningen til selve loven, at den må ikke, den<br />
kan ikke under nogen omstændigheder bare blive udvidet<br />
denne her lov til at gælde de behandlingsdømte, så<br />
det er faktisk lykkes og det er bag kulisserne, at vi har fået<br />
det ind, det er ikke i den officielle del <strong>af</strong> hele det her forløb.<br />
Det var vist lige det jeg ville sige. Tak.<br />
Ole: Ja, tak til Karl, og jeg er sikker på, at der er spørgsmål og<br />
velkommen til Erik og der er spørgsmål heroppe fra Erik Olsen.<br />
Spørgsmål: Ja, jeg hedder Erik Olsen og jeg er også med<br />
i LAP, men jeg repræsenterer også EDF, det vil sige de centrale<br />
handicap organisationer i Europa, der har jeg fået<br />
den store ære at blive valgt ind i forretningsudvalget kan<br />
man sige, den øverste ledelse <strong>af</strong> den. Der er ikke nogen<br />
tvivl om, og jeg er fuldstændig enig med Karl, og der er<br />
heller ikke nogen tvivl om, at handicap organisationerne<br />
i Europa siger, der er ingen undtagelser, der er ikke noget<br />
med undtagelser i de her sammenhænge, de regler gælder<br />
og så vil jeg også lige nævne som Karl siger, pga et<br />
handicap, nej man siger også delvist pga et handicap, det<br />
er meget vigtigt, fordi handicap jo eller psykisk sygdom jo<br />
både er sygdom, handicap og social udsathed, alle 3 dele<br />
og det med delvis er nok til, at man nu i Rusland har fået<br />
en erstatning på 23.000 euro for en mand der har været<br />
tvangsindlagt under psykiatriloven i Rusland, og det skal<br />
jo helst heller ikke være sådan, at Danmark og resten <strong>af</strong><br />
88 LPD · avisen · TEMADAGE PÅ CHRISTIANSBORG<br />
vest Europa kommer til at halte efter Rusland og de forhenværende<br />
sovjet republikker mht menneskerettigheder,<br />
det synes jeg altså ikke, så mit spørgsmål er: hvad kan<br />
man gøre Karl, for at implementere det her i Danmark?<br />
Svar: Jeg tror, det er jo svært i Danmark, men det lykkes<br />
jo. Man kan sige, at grunden til at vi fik artikel 14 med i<br />
konventionen det var, at vi fik et fantastisk godt samarbejde<br />
med alle de store handicaporganisationer på verdensplan,<br />
altså det er en længere historie, men altså vores<br />
verdensomspændende netværksparaply sammen med de<br />
blindes, de døves, de døvblindes, de fysisk handicappedes<br />
verdensorganisationer og det er jo via det samarbejde. Det<br />
kan man sige, at det er aldrig rigtig lykkes i Danmark fordi<br />
– os der, altså de findes kun for folk med brugerbaggrund<br />
er forment adgang til danske handicaporganisationer, fordi<br />
vi har en anden forening, som sidder på det, så derfor<br />
har det være meget svært, men altså Stig Lange er jo helt<br />
med på det her og han ved det godt, og vi har talt strategi<br />
om, lad nu være med at råbe alt for højt inden ratifikationen,<br />
fordi hvis vi kigger til Australien, så fik Australien med<br />
da de ratificerede konventionen et forbehold lige netop i<br />
forhold til artikel 12 og 14. Det undgik vi, der er ikke taget<br />
forbehold i Danmark, så den første del <strong>af</strong> strategien lykkes,<br />
Danmark har ratificeret uden forbehold. Det næste er at<br />
skabe den der brede alliance og der synes jeg, at det er<br />
fantastisk at – fordi på vores konference for 2 år siden, da<br />
var det at Birgitte Kofoed hun pludselig foretog, der skete<br />
simpelthen et skift inde i hendes måde at tænke på, fordi<br />
som mange andre jurister, så meldte hun i første omgang<br />
ud, og havde den opfattelse at behandlingsbehov vejer<br />
tungere end menneskerettigheder, og i den dialog vi havde<br />
med Birgitte Kofoed dengang for 2,5 år siden, da fik vi<br />
vendt hendes tænkning, og det er meget det, det handler<br />
om at få folk til at få lavet det skift, at sige menneskerettigheder<br />
først, behandlingsbehov bagefter. Paradigmet i<br />
Danmark det er at behandlingsbehovet kommer før menneskerettigheder,<br />
det dominerer hele folketinget, det dominerer<br />
offentligheden, men altså når vi kan lave det skift<br />
hos en ledende jurist på Institut for Menneskerettigheder,<br />
få hende til pludselig at indse nej menneskerettigheder<br />
kommer først, lægens vurdering <strong>af</strong> hvad for en behandling<br />
du skal have, den holder ikke. Det er jo mærkeligt fordi<br />
psykiaternes begrundelse for at de måtte udsætte os for<br />
tvang det er at de siger, at når du er sindssyg så har du, –<br />
når du er sindssyg så er det fordi du ingen fri vilje har. De<br />
påstår, at når man er sindssyg har man ingen fri vilje. Fordi<br />
du ingen fri vilje har så bestemmer vi på dine vegne. Så er<br />
det jo mærkeligt at jeg skal i retten fordi en overlæge, på<br />
et tidspunkt, hvor jeg var så sindssyg, at han kort tid efter<br />
tvangstilbageholder mig, at han mener at jeg skal str<strong>af</strong>fes<br />
for en påstand han kommer med om at jeg har fyret en<br />
eller anden joke <strong>af</strong> i hovedet på ham, som man alle andre<br />
steder her i Danmark ville være sluppet fra, fordi hvis man<br />
siger for sjov til folk: jeg slår dig ihjel, så bliver man sgu<br />
da ikke slæbt i retten det er da kun hvis der ligger noget<br />
alvor bag truslen, så det er en mærkelig skizofreni der er
i systemet. Du har ingen fri vilje, men hvis du gør noget<br />
der ikke passer os så skal vi dæleme nok komme efter dig<br />
og hævne os på dig, eller få dig sanktioneret. Så må man<br />
ikke kalde det str<strong>af</strong> men sanktion. En lille ting jeg også lige<br />
vil gøre opmærksom på. Konventionen siger, at vi har alle<br />
sammen ret til liv, og det har vi jo hørt igennem mange<br />
år. Hvad er det der gemmer sig i dødsårsagsstatikken man<br />
kan finde på nettet. Der dør om året 200-250 personer <strong>af</strong><br />
deres sindssygdom her i landet, påstår man. Man kan ikke<br />
dø <strong>af</strong> sin sindssygdom, det er meget sjældent. Man kan<br />
måske dø, hvis man holder op med at spise i meget lang<br />
tid, man kan måske også dø <strong>af</strong> … øh, nogle få, det er så<br />
sjældent at det sker næsten aldrig, det er så sjældent at<br />
nogen dør direkte <strong>af</strong> deres sindssygdom, alligevel er der<br />
i statistikken 250. Bag ved det indrømmer Sundhedsstyrelsen,<br />
at der ligger dødsfald pga. den medicin man tager<br />
eller bliver påtvunget. Hvis man dør pga. indtag <strong>af</strong> psykofarmaka,<br />
man kan både dø <strong>af</strong> antidepressiv medicin og <strong>af</strong><br />
neuroleptika osv., hvis man dør <strong>af</strong> det bliver det registreret<br />
som om man er død <strong>af</strong> sin sindssygdom. Derfor opfordres<br />
sundhedsministeren og Sundhedsstyrelsen til at undersøge<br />
nærmere, fordi for et halvt år siden kom der en rapport,<br />
der var så ringe og så latterlig, at ingen kunne tage det<br />
alvorligt. Man har ikke villet fordybe sig i det, vi har bedt<br />
om, hvorfor kan man ikke automatisk obducere mennesker<br />
der får psykofarmaka, hvis de bliver fundet døde, ligesom<br />
man automatisk obducerer stofmisbrugere, for det<br />
gør man. De bliver obduceret, det er der en lovgivning om,<br />
det er der regler om, men det vil man ikke, det synes man<br />
det er for bekosteligt. Vi ved, at en <strong>af</strong> de dødsårsager, mulige<br />
dødsårsager, i forbindelse med brugen <strong>af</strong> antipsykotisk<br />
medicin, nemlig malignt neuroleptika syndrom, den kan<br />
man konstatere, hvis man tager en prøve <strong>af</strong> folks hjerteblod<br />
og undersøger dette for et bestemt enzym. Man gør<br />
det aldrig, man tager sgu ikke engang prøven, og når folk<br />
så er brændt ja så er det for sent. Vi ved også, at der står på<br />
indlægssedlerne i al antipsykotisk medicin: risiko for pludselig<br />
uforklarlig død. Jamen det er jo ikke uforklarligt hvis<br />
dit hjerte er stået <strong>af</strong>, fordi medikamenterne, og det er også<br />
den anden hyppige dødsårsag, at din hjerterytme bliver<br />
fuldstændig forstyrret og du falder om, er det uforklarligt<br />
? – det siger man og det er det man så erklærer. Der er et<br />
eller andet der, jeg synes man fusker med og jeg synes I<br />
skulle være med til at rejse de krav og jeg vil meget opfordre<br />
jer i foreningen her. Jeg ved ikke om jeg huskede det,<br />
men jeg ville have ønsket jer rigtig hjertelig til lykke med<br />
de 20 år. Jeg har fulgt jer lidt på sidelinien på <strong>af</strong>stand, jeg<br />
synes det er rigtigt godt, jeg synes godt I kunne være lidt<br />
mere som – I kunne også godt givet et skrappere høringssvar<br />
fx i forhold til tvungen opfølgning. Der er mange ting<br />
jeg synes I kunne overveje, I kunne overveje nogle <strong>af</strong> jer at<br />
gå med i en bevægelse imod den her galopperende brug<br />
<strong>af</strong> tvang i psykiatrien, for det er fuldstændig skizofrent, at<br />
regeringen og folketinget siger, at vi vil mindske tvangen,<br />
men hvad gør man, som Karen var inde på tvangen øges<br />
og øges og øges og man vil lave mere lovgivning, der også<br />
vil øge tvangen. Jeg tror ikke på, at det du forsøger at forsvare<br />
Karen, at det vil mindske tvangen, jeg tror bare, at<br />
det vil føre til endnu mere tvang og endnu flere overgreb,<br />
desværre, men altså du ved jo godt hvordan min holdning<br />
er til det, nu må vi jo se. Tak.<br />
Ole: Ja, så har Karl brugt sin tid.<br />
Ja, tak til Karl. Det er jo sådan, at når hjertet er fyldt, så løber<br />
munden over og der er ingen tvivl om, hvad Karls hjerte er<br />
fyldt med.<br />
TEMADAGE TE TEMA MA M DAG AG A E PÅ Å CHRISTIANSBORG CH CHRI RI RISTIA IA IANS NS NSS NS NSS NS NSS NS NSS N BOR OR ORG · 89 LP LPD<br />
D · av avis avisen is isen en
Så vil jeg godt byde velkommen til Kaja Poulsen fra Region<br />
Midtjylland, og jeg er da selv spændt på at høre<br />
den rapport nr. 2 med tilfredshedsundersøgelsen <strong>af</strong> brugerne,<br />
der plejer at være på de psykiatriske <strong>af</strong>delinger<br />
og med mange <strong>af</strong> de indlæg,der har været i går og også<br />
i dag, så er det måske ikke lige de toner, vi har hørt, så<br />
hvad er det for præmisser, hvad er det for nogle kriterier,<br />
man har opstillet til de her spørgsmål, der gør, at vi får de<br />
her positive svar. Jeg kunne måske godt selv give nogle<br />
<strong>af</strong> buddene, men det er også dejligt at høre andre og jeg<br />
er sikker på, at Kaja er meget frisk efter en halvmaraton i<br />
går, inden hun kom på hotellet, hvor maratonen fortsatte<br />
lidt, bare ude på dansegulvet, så jeg vil trygt overlade<br />
ordet til dig Kaja, velkommen til.<br />
Kaja Poulsen<br />
fra Region Midtjylland<br />
Jo tak, og tak fordi jeg måtte komme i dag og så vil jeg lige<br />
sige tusind tak for den venlige modtagelse jeg fik, da jeg<br />
endelig kom frem kl. 12 i <strong>af</strong>tes. Det var sødt og pænt, så<br />
fornemt i alle sammen tog imod mig, jer der var vågen på<br />
det tidspunkt.<br />
Men jeg kommer som sagt fra Center for Kvalitetsudvikling,<br />
og uden at jeg vil stå og gøre reklame for mit arbejdssted,<br />
så vil jeg bare lige fortælle hvad Center for Kvalitetsudvikling<br />
egentlig er for et sted.<br />
Nu skal jeg se om det her det virker, det gør det.<br />
Center for Kvalitetsudvikling det er et metodecenter indenfor<br />
Region Midtjylland, hvor vi arbejder med kvalitetsudvikling<br />
på sundhedsområdet, socialområdet og psykiatrien<br />
og det er kvalitetsudvikling i forhold til den faglige<br />
kvalitet, den organisatoriske kvalitet og den brugeroplevede<br />
kvalitet, og det er så i den forbindelse, at jeg er blevet<br />
inviteret til at komme og fortælle lidt om hvordan patienter<br />
og pårørende oplever dagligdagens psykiatriske system,<br />
og nu håber jeg ikke, at jeg bliver buet helt ud i dag,<br />
for nogle <strong>af</strong> de resultater jeg kommer med er jo betydeligt<br />
mere positive end noget <strong>af</strong> det, som I måske oplever ude i<br />
dagligdagen, men det er en diskussion, man kan tage på<br />
længere sigt, hvad det kan gøre, at der kan være så forskellig<br />
oplevelser <strong>af</strong> det. Men siden 2005 har Center for Kvalitetsudvikling<br />
h<strong>af</strong>t ansvaret for at gennemføre de landsdækkende<br />
psykiatriundersøgelser, og de udføres for Danske<br />
regioner og de 5 regioner i Danmark. Undersøgelserne<br />
bliver gennemført med faste intervaller indenfor 4 forskellige<br />
psykiatriområder og det er distriktspsykiatrien, social<br />
90 LPD · avisen · TEMADAGE PÅ CHRISTIANSBORG<br />
psykiatrien, børneungepsykiatrien og så hospitalspsykiatrien,<br />
hvorunder retspsykiatrien også hører til, og det er<br />
den rapport jeg vil tage udgangspunkt i idag. Det er en<br />
todelt undersøgelse vi laver, idet der både bliver lavet pårørende-<br />
og patientundersøgelser på samme tid. Men inden<br />
jeg kaster mig ud i resultaterne fra 2. runde <strong>af</strong> resultatsundersøgelserne,<br />
så vil jeg lige fortælle lidt om, hvad<br />
ideerne egentlig bag de her undersøgelser er, så ved man<br />
i hvert fald det – så kan man måske lidt bedre forholde sig<br />
til de resultater der kommer frem. Formålet med de undersøgelser<br />
vi laver, det er selvfølgelig at give viden om brugernes<br />
og pårørendes oplevelser <strong>af</strong> psykiatrien. Det er<br />
også at give mulighed for at <strong>af</strong>dække, hvor der er behov<br />
for kvalitetsforbedringer, og så giver undersøgelserne<br />
også en god mulighed for at lave sammenligninger indenfor<br />
den enkelte regioner og i forhold til landsniveau, men<br />
det giver også mulighed for at lave sammenligninger over<br />
tid, da det er en tilbagevendende undersøgelser vi laver.<br />
De fleste undersøgelser de kører med 3 års intervaller, så<br />
den første undersøgelse på hospitalsområdet blev lavet i<br />
2005, ja og 2006 deromkring i hvert fald og den anden var<br />
i hvert fald i 2009, der er faktisk et 4 års interval derimellem,<br />
men ellers kører vi med 3 års intervaller. Principperne<br />
bag de her undersøgelser er at for at vi kan lave sammenligninger<br />
både regionalt, nationalt og over tid så benytter<br />
vi standardspørgeskema indenfor hver <strong>af</strong> undersøgelserne<br />
og vi stiller også et begrænset antal spørgsmål, så undersøgelserne<br />
og spørgeskemaerne er overskuelige for<br />
både brugere og pårørende. Og de spørgsmål vi stiller de<br />
lever dels op til standard i Den Danske Kvalitetsmodel, det<br />
er blevet et krav for at vores undersøgelser egentlig overhovedet<br />
har legitimitet, ja nu efter, at der kommer flere og<br />
flere standarder man skal leve op til, men de spørgsmål,<br />
som vi stiller, de er også rettet mod områder som tidligere<br />
undersøgelser har vist at både patienter, brugere, ledere<br />
og medarbejdere anser for vigtige områder at spørge ind<br />
til i forhold til hvordan patienter og pårørende får en god<br />
oplevelse. Temaerne er den faglige indsats, kommunikation,<br />
information, de fysiske rammer, indflydelse, inddragelse<br />
og kontinuitet. Deltagelse i undersøgelserne er anonym,<br />
så det gør forhåbentlig også, at der er flere, der vil<br />
svare på spørgeskemaerne. Så totalundersøgelsen vi laver,<br />
dvs at indenfor en given periode der spørges alle patienter<br />
og pårørende om de vil deltage i undersøgelsen. De eneste,<br />
der ikke spørges, det er nogle, der falder ind under<br />
nogle udelukkelseskriterier, som vi opererer med, men<br />
samtlige patienter de registreres <strong>af</strong> medarbejderen på et<br />
psykiatrisk <strong>af</strong>snit i den periode og det er så ud fra den registrering<br />
<strong>af</strong> vi laver svarprocenter. Endelig så rapporterer vi<br />
også på mindste enhedsniveau så længe der er minimum<br />
<strong>af</strong> 10 svarpersoner og det gør, at mange psykiatriske <strong>af</strong>snit<br />
de får mulighed for at se, hvordan det står til lige præcis<br />
ved dem, men også mulighed for at sammenligne sig selv<br />
med andre psykiatriske <strong>af</strong>snit,som ligner dem selv, har de<br />
samme brugere eller hvad det kan være. Det her det viser<br />
bare lige at det er noget <strong>af</strong> et apparat vi sætter i gang, når<br />
vi kører de her undersøgelser og vi i Center for Kvalitetsud-
vikling, vi sidder egentlig langt fra der hvor tingene sker. Vi<br />
er egentlig bare et sekretariat for undersøgelserne og det<br />
kan vi godt sige, at det er et problem, for vi ved egentlig<br />
ikke, hvad der sker ude på <strong>af</strong>snittene, fordi vi skal, som I<br />
kan se 4 led igennem inden vi egentlig er ude ved brugere<br />
og pårørende. Men altså, vi i Center for Kvalitetsudvikling,<br />
vi har en regional koordinator i hver region, som så formidler<br />
informationer videre ud til tov holdere på de enkelte<br />
<strong>af</strong>snit, der så videreformidler informationerne til medarbejderne<br />
på <strong>af</strong>snittene, der så informerer pårørende og<br />
patienterne om undersøgelserne, det er medarbejderne,<br />
der udleverer spørgeskemaerne til patienterne og det er<br />
også medarbejderne, der registrerer patienterne, så det er<br />
altså lidt <strong>af</strong> et apparat vi har i gang her for at undersøgelserne<br />
egentlig kan fungere. Det var en lille beskrivelse <strong>af</strong>,<br />
hvad det egentlig er vores undersøgelser går ud på, men<br />
nu må jeg hellere komme tilbage til det vi egentlig skal<br />
snakke om i dag, nemlig hvordan patienter og pårørende<br />
oplever og vurderer dagligdagens psykiatriske system, og<br />
det er der, hvor jeg vil tage udgangspunkt i resultaterne<br />
fra 2. runde <strong>af</strong> hospitalsundersøgelsen. Det er igennem 2<br />
undersøgelser, som jeg lige har nævnt, både en patientundersøgelse<br />
og en pårørendeundersøgelse og det resulterede<br />
i 11 rapporter, en patient- og en pårørenderapport til<br />
hver region samt en landsrapport, som jeg står med her, så<br />
hvis I ser det her logo på nogle rapporter, det kan være<br />
mange forskellige rapporter, så er det nok også fra Center<br />
for Kvalitetsudvikling der laver dem. Undersøgelsesperioden<br />
for de almindelige psykiatriske <strong>af</strong>snit var den 1. januar<br />
til 31. maj 2009, men da det er meget få retspsykiatriske<br />
patienter, der bliver udskrevet, så udvidede vi den undersøgelsesperiode<br />
til at køre fra 1. juni 2008 og til 31. maj<br />
2009, dvs. man får – vi håbede på at vi kunne få nok patienter<br />
igennem – så de kunne opnå selvstændige besvarelser<br />
på de forskellige <strong>af</strong>snit. Der var vi desværre ikke så<br />
heldige alligevel. Så kan man se, at i patientundersøgelsen<br />
deltog 194 <strong>af</strong>snit og i pårørendeundersøgelsen deltog 174<br />
<strong>af</strong>snit. Grunden til at der en difference på 20 <strong>af</strong>snit er, at på<br />
de retspsykiatriske <strong>af</strong>snit var der ikke pårørendeundersøgelser.<br />
Man kan så også se, at det er ikke nær alle <strong>af</strong>snittene,<br />
der er blevet rapporteret. I patientundersøgelsen er<br />
det 153 <strong>af</strong>snit, de blev rapporteret, og i pårørende undersøgelsen<br />
er det kun 51 <strong>af</strong>snit, der er blevet rapporteret, og<br />
det skyldes, at der er en del <strong>af</strong>snit, som ikke opnåede de 10<br />
svarpersoner, som jeg nævnte før, for at man kunne få rapporteret<br />
egne <strong>af</strong>snit, og så er de blevet sammenlagt med<br />
andre <strong>af</strong>snit, der heller ikke har opnået 10 personer og så<br />
på den måde er de blevet – så bliver det rapporteret på et<br />
lidt højere niveau, men stadigvæk på et meningsfuldt niveau,<br />
hvor de forhåbentlig kan bruge resultaterne til noget.<br />
Det her er så nogle svarprocenter både fra 1. runde <strong>af</strong><br />
undersøgelsen og fra 2. runde <strong>af</strong> undersøgelsen og man<br />
kan se, at her i 2. runde der er der godt <strong>80</strong>0 flere patienter,<br />
der har deltaget i undersøgelsen, og godt 400 flere pårørende<br />
der har deltaget. Svarprocenten er lidt højere for<br />
patienter her i 2. runde, den er på 67 nu hvor den var på 65<br />
i 1. runde, men det er så lige modsat for pårørende, hvor<br />
den er i denne runde er på 46 hvor den var på 48 i sidste<br />
runde. Men det er i hvert fald – vi er meget tilfredse med<br />
svarprocenten for patientundersøgelsen, og det underbygger<br />
også lidt vores antagelse om, at det der med at<br />
udlevere spørgeskema personligt, som vi gør til patienterne,<br />
det giver altså en højere svarprocent end hvis man<br />
tilsender skemaerne, som vi gør i pårørendeundersøgelsen,<br />
for der har vi ikke mulighed for på nogen måde at udlevere<br />
de skemaer personligt. Hovedkonklusionerne i 2.<br />
runde <strong>af</strong> hospitalsundersøgelsen det er, at der samlet set<br />
er en større tilfredshed i 2009 i forhold til 2005, og patienterne<br />
de er også betydeligt mere tilfredse end de pårørende<br />
og der en meget stor tilfredshed blandt patienterne.<br />
Det patienterne bl.a. er meget tilfredse med er kontakten<br />
med personalet og hvis man skal se det sådan lidt – de<br />
værdier de generelt mødes med, og det er altså meget de<br />
menneskelige værdier såsom forståelse og respekt og omsorg<br />
at de er meget tilfredse med. Men de er betydeligt<br />
mere utilfredse med den information, som de får <strong>af</strong> personalet.<br />
De pårørende er knap så tilfredse med noget som<br />
helst, og noget <strong>af</strong> det, som de er mindst tilfredse med er<br />
personalets medinddragelse <strong>af</strong> dem som pårørende i forhold<br />
til en syg patient, og så synes de også, at de mangler<br />
information og tilbud til dem som pårørende. I det næste<br />
vil jeg først lige vise hovedresultaterne for patientundersøgelsen<br />
og derefter vil jeg vise de samme slags, bare for<br />
pårørendeundersøgelsen i stedet, så man kan se forskellen<br />
mellem de 2 undersøgelser. Patienterne bliver bedt<br />
om at give deres samlede vurdering <strong>af</strong> indlæggelsen ved<br />
at give 1-5 stjerner, hvor 5 stjerner er det bedste og her<br />
kan man se, at generelt er der faktisk en utrolig stor tilfredshed<br />
fordi 71% <strong>af</strong> patienterne de giver enten 4 eller 5<br />
stjerner. 5 stjerner står for enestående og 4 stjerner står for<br />
godt, så altså umiddelbart så ser det jo utrolig fint ud, og<br />
man kan også se, at der er egentlig ikke den store variation<br />
imellem regionerne, så det tyder også på at patienterne<br />
egentlig er jævnt tilfreds ud over hele landet. Man kan<br />
også se, at i de 3 <strong>af</strong>snit, hvor der er flest tilfredse patienter<br />
da er det faktisk hele 96%, der har givet 4 eller 5 stjerner, så<br />
der er der næsten ikke plads til forbedringer der, hvis man<br />
ser det ud fra stjerne spørgsmålene, og i de 3 <strong>af</strong>snit hvor<br />
der så er færrest patienter der giver 4 eller 5 stjerner er det<br />
38%. Man må også sige, at det her er nogle <strong>af</strong> de tidligere<br />
oplæg, det kan jeg fornemme, det har måske været lidt<br />
mere abstrakt, eller hvad man kan kalde det og så lige<br />
pludselig kommer vi ud til nu, hvor vi står og bare viser jer<br />
tal på hvordan patienter og pårørende egentlig oplever<br />
det, og jeg har tænkt utrolig meget over, hvordan man<br />
egentlig kunne gøre det her interessant og formidle det<br />
på en anden måde, men det er meget svært, når det er<br />
statistiske undersøgelser som vi laver, og så ikke komme til<br />
at vise nogle svarprocenter og nogle søjlediagrammer, så<br />
det må I altså finde jer i i dag. Det her er simpelthen en<br />
anden måde at viser centrets stjernetildeling på, og her<br />
kan man også se – jamen søjlerne de ligger langt op mod<br />
100% og det som vi samtidigt kan se, hvis man havde tegnet<br />
en kurve i stedet for søjlerne, så er der en hale ud til<br />
TEMADAGE PÅ CHRISTIANSBORG · 91 LPD · avisen
venstre, hvilket også indikerer at den topper oppe i den<br />
positive ende og man kan også se, at på 115 ud <strong>af</strong> de i alt<br />
153 <strong>af</strong>snit, der er blevet rapporteret da giver mellem 60 og<br />
90% <strong>af</strong> patienterne faktisk mellem 4 og 5 stjerner. Vi skal<br />
lige huske på den der med den lange hale til venstre i forhold<br />
til når jeg kommer til pårørende undersøgelsen, for<br />
da ser den nemlig anderledes ud. Den viser så patienternes<br />
stjernetildeling i forhold til 2005 og der kan man også<br />
se, at i denne her runde er det 71% som jeg lige har sagt, at<br />
der giver 4 eller 5 stjerner, hvorimod det kun var 66% i<br />
2005 undersøgelsen, så ud fra vores undersøgelser så er<br />
patienterne altså blevet 5% point mere tilfredse på de 4 år,<br />
der er gået. Man kan også se ud <strong>af</strong> det her, at stort set i alle<br />
regioner da er patienterne blevet mere tilfredse, det er<br />
ikke kun i Region Midtjylland, hvor tilfredsheden er stagneret.<br />
Da det er kvantitative undersøgelser vi laver, så kan<br />
det være lidt svært at finde ud <strong>af</strong>, hvad der egentlig ligger<br />
til grund for de kryds patienter og pårørende sætter i spørgeskemaerne,<br />
det har vi forsøgt at råde lidt bod på ved at<br />
indsætte 2 kommentarfelter, hvor de har mulighed for at<br />
skrive deres egne kommentarer, og der har vi bl.a. et felt<br />
hvor de har mulighed for at skrive, hvorfor de egentlig har<br />
givet de antal stjerner som de har, og det her er nogle <strong>af</strong> de<br />
kommentarer der kommer ud <strong>af</strong> det, hvor man kan se, at<br />
det patienterne bl.a. begrunder deres positive eller deres<br />
mange stjernetildelinger med, det er, at der er en god<br />
stemning og de føler de bliver taget hånd om og støttet<br />
og ro og forståelse, altså igen de menneskelige værdier de<br />
bliver mødt <strong>af</strong> på <strong>af</strong>snittet, som jeg også nævnte i starten.<br />
Det har altså stor betydning for dem, og man kan så også<br />
se modsat det som de begrunder deres – hvis de giver<br />
færre stjerner – det er den der med, at de ikke føler de bliver<br />
mødt med respekt og de ikke får de informationer de<br />
har brug for, og så er der også mange der nævner den der<br />
med, at de faktisk er i kontakt med alt for mange forskellige<br />
– et alt for stort – alt for mange plejepersonaler i deres<br />
indlæggelse. Så man kan sige lidt om, at den måde patienterne<br />
mødes på <strong>af</strong> personalet det har egentlig stor betydning<br />
for deres samlede vurdering <strong>af</strong> indlæggelsen. Vi har<br />
også lavet analyser <strong>af</strong> hvilke baggrunds variable, såsom<br />
patientens køn, alder, modersmål, indlæggelseslængde,<br />
om de har oplevet tvang apropos de tidligere oplæg unde<br />
indlæggelsen eller ej og om det har indflydelse på deres<br />
samlede tilfredshed, og der ser man apropos diskussionerne<br />
at hvis patienterne har oplevet tvang undervejs i<br />
indlæggelsen, så er de faktisk markant mere utilfredse<br />
med indlæggelsen end hvis de ikke har oplevet tvang, så<br />
det kommer selvfølgelig ikke som nogen overraskelse. I<br />
vores undersøgelse er det 19%, altså ca. hver 5. <strong>af</strong> patienterne,<br />
som har oplevet tvang under indlæggelsen, og i undersøgelsen<br />
er det omkring 5000 patienter, der har været<br />
igennem, så det er omkring 1000 patienter der har været<br />
igennem på 5 mdr., der har oplevet tvang. Det her det ved<br />
jeg næsten ikke om I kan læse nede bagved, men det er<br />
simpelthen: i spørgeskemaet er der en del spørgsmål, hvor<br />
patienterne kan svare med en glad sol, en mindre glad sol,<br />
en sur sol eller en meget sur sol, og det her er så de spørgs-<br />
92 LPD · avisen · TEMADAGE PÅ CHRISTIANSBORG<br />
mål som er rangeret efter hvilke spørgsmål patienterne<br />
egentlig har været mest tilfredse med. Og man kan se, jamen<br />
igen så de tal der står i parentes ude ved siden det er<br />
andel <strong>af</strong> tilfredse patienter i 1. runde <strong>af</strong> undersøgelserne,<br />
hvor de tal der står inde i de røde felter er andele <strong>af</strong> tilfredse<br />
i den her runde, og der kan man se at stort set alle<br />
spørgsmål, på nær spørgsmål om kontakten med medpatienterne<br />
er patienterne mere tilfredse i denne runde <strong>af</strong><br />
undersøgelsen og de spørgsmål hvor patienterne er mest<br />
tilfredse det er ved spørgsmål om plejepersonalets tilgængelighed<br />
og uforstyrret samtale, da er det faktisk hele 94%<br />
<strong>af</strong> patienterne der giver en positiv tilkendegivelse. Vi har<br />
så også lavet det samme for de spørgsmål hvor der er lidt<br />
mindre patienttilfredshed, og stadigvæk må vi jo sige, at<br />
det er faktisk en forbløffende stor tilfredshed der er blandt<br />
patienterne, men det er værd at bemærke, at de 2 nederste<br />
spørgsmål, hvor patienterne er mindst tilfredse det er<br />
spørgsmål om livsstil og spørgsmål om hvordan de mener<br />
at personalet har håndteret fejl undervejs og det er værd<br />
at lige at gøre opmærksom på, at det faktisk er en markant<br />
lavere tilfredshed der er på 2 spørgsmål, på den måde skiller<br />
de sig meget ud, da det kun er 62 og 63% <strong>af</strong> patienterne<br />
der faktisk kommer med positiv tilkendegivelse på de<br />
her spørgsmål. Stadigvæk er det høj tilfredshed i forhold<br />
til pårørende, men den er ret betydeligt lavere. Så det andet<br />
kommentarfelt patienterne har lavet – eller mulighed<br />
for at udfylde i undersøgelserne, det er hvad der har h<strong>af</strong>t<br />
størst betydning for dem under deres indlæggelse og det<br />
er igen sådan noget med at de har ro og plads til at tænke,<br />
men også h<strong>af</strong>t mulighed for en snak med personalet, når<br />
det har været nødvendigt, og noget med igen at personalet<br />
viser stor omsorg og de har fået en god behandling og<br />
god information, og det de lidt er værd at bemærke her er<br />
hvad patienterne har skrevet har h<strong>af</strong>t størst betydning for<br />
dem, er faktisk også, at meget det som de nævner her, det<br />
er selvfølgelig kun et lille bitte udpluk <strong>af</strong> hvilke kommentarer<br />
der er kommet, men meget <strong>af</strong> det, som de mener har<br />
størst betydning for dem det er faktisk også mange <strong>af</strong> de<br />
spørgsmål der scorer højest i forhold til tilfredshed, så det<br />
kan man jo sige at det er meget positivt at det er sådan det<br />
forholder sig. Jeg har nøjagtig den samme gennemgang<br />
<strong>af</strong> pårørendeundersøgelsen, og der kan man se her ved<br />
pårørendes stjernetildeling, at der er der betydeligt lavere<br />
tilfredshed, da det er 46% <strong>af</strong> de pårørende som giver 4 eller<br />
5 stjerner, hvor det var 71% ved patienterne. Man kan<br />
også se, at der er en lidt større variation mellem hver region,<br />
hvordan de pårørende fordeler stjernerne og det er<br />
specielt på de lavere stjerner, eller hvor de ikke giver så<br />
mange stjerner, bl.a. ved 1 og 2 stjerner, der er der en del<br />
forskel på hvordan der i Region Hovedstaden er betydeligt<br />
flere end i de andre regioner, der ikke giver så mange stjerner.<br />
Der kan man også se, at på de 3 bedste <strong>af</strong>snit er der<br />
72% <strong>af</strong> de pårørende der giver 4 eller 5 stjerner, hvor det<br />
var 96% for patienterne og det er 22%, der på de <strong>af</strong>snit,<br />
hvor der er færrest tilfredse som de giver 4 eller 5 stjerner.<br />
Så har vi den lille spredning på pårørende stjernetildeling,<br />
og, hvis I kan huske fra den før med patienterne der var der
en hale ude til venstre, nu har vi faktisk en hale ud til højre<br />
i stedet, hvilket indikerer at langt de fleste pårørende, jamen<br />
de samler sig altså nede i den anden ende, altså det<br />
viser simpelthen at de er ikke nær så tilfredse som patienterne,<br />
man kan også se at søjlerne de har også rykket sig til<br />
venstre igen. Der har altså på ingen <strong>af</strong>snit været mellem <strong>80</strong><br />
og 100% <strong>af</strong> de pårørende der giver 4 eller 5 stjerner, men<br />
til gengæld er der forholdsvist mange <strong>af</strong>snit, hvor det er<br />
imellem 20 og 40% <strong>af</strong> dem der giver 4 eller 5 stjerner. Men<br />
på trods <strong>af</strong> at de pårørende altså ikke er nær så tilfredse<br />
som patienterne, så er deres tilfredshed ifølge de her undersøgelser<br />
altså alligevel gået markant frem i 2009 i forhold<br />
til 2005, da der i denne her runde er 46% der give 4<br />
eller 5 stjerner, hvor det kun var 37% i sidste runde. Så det<br />
er altså en stigning på alligevel 9 procent point og man<br />
kan også se at indenfor hver region, der er tilfredsheden<br />
steget ifølge undersøgelserne. Igen så har de pårørende<br />
mulighed for at begrunde deres stjernetildeling og der ser<br />
man lidt igen, at jamen det er lidt de samme værdier som<br />
patienterne egentlig vægter højt, at det er det imødekommende<br />
personale, og at de har tid til snak og så er det meget<br />
med at de pårørende – hvis de får en god information,<br />
og hvis de føler at de bliver medinddraget i forløbet, så er<br />
det noget de vægter højt i deres samlede vurdering <strong>af</strong><br />
kontakten til senge<strong>af</strong>snittet. Modsat så er det, som de ikke<br />
vægter særligt højt, det er at de ikke får særlig mange informationer<br />
og de ikke bliver medinddraget. Igen da har vi<br />
også lavet sådan nogle analyser i forhold til hvilke baggrundsvariable,<br />
der har indflydelse på pårørende tilfredsheden<br />
og der ser man også, at hvis pårørende har h<strong>af</strong>t<br />
min. 1 samtale – bare 1 samtale med personalet, mens deres<br />
pårørende har været indlagt, så er de markant mere<br />
tilfredse end hvis de ikke har h<strong>af</strong>t nogle samtaler, så igen<br />
– det betyder altså meget, at de pårørende også bliver inddraget<br />
i patientforløbet. Det her viser så hvilke spørgsmål<br />
de pårørende er mest tilfredse på, og der er det i hvert fald<br />
værd at bemærke at spørgsmålet om hvorvidt de kan tale<br />
uforstyrret med patienten, der er hele 98% <strong>af</strong> de pårørende<br />
ganske godt tilfredse, men det spørgsmål skiller sig<br />
også utrolig meget ud fra de næste, da man allerede er<br />
nede på kun omkring ¾ <strong>af</strong> pårørende, der faktisk giver positiv<br />
tilkendegivelse på de her spørgsmål, og det – fx er det<br />
under ¾ <strong>af</strong> pårørende der ved hvem patientens kontaktperson<br />
er, men igen så kan man se at på næsten alle<br />
spørgsmålene er pårørendes tilfredshed trods alt gået<br />
frem i forhold til den første runde <strong>af</strong> undersøgelserne. Og<br />
det her er så igen de spørgsmål med mindst pårørende<br />
tilfredshed, og der er det igen værd at bide mærke i lidt ligesom<br />
hos patienterne, at der er de to spørgsmål som der<br />
er mindst tilfredshed med de skiller sig meget ud fra de<br />
andre spørgsmål, da der er virkelig er markant lavere tilfredshed<br />
på de spørgsmål og det er noget med om – hos<br />
de pårørende – om de er blevet informeret om pårørenderådgivning<br />
og om de har fået tilbud om undervisning indenfor<br />
et psykiatrisk område, eller indenfor, altså hvordan<br />
de kan forholde sig til patienten. Derudover så vedrører<br />
mange <strong>af</strong> de spørgsmål som de pårørende ikke er specielt<br />
tilfredse med, de vedrører hvordan personalet inddrager<br />
dem i patientforløbet, og der kan man se både spørgsmål<br />
8 som der er spørgsmål om de pårørende mener at personalet<br />
inddrager den pårørende som samarbejdspartner,<br />
spørgsmål 3 om de er blevet inviteret til møde i begyndelsen<br />
<strong>af</strong> indlæggelsen, spørgsmål 4 om personalet tog initiativ<br />
til kontakt og endelig spørgsmål 7 om de følte sig medinddraget,<br />
der er der ikke særlig stor tilfredshed, så det er<br />
igen, det er en samlet klump <strong>af</strong> spørgsmål, der vedrører<br />
personalets medinddragelse <strong>af</strong> dem i forhold til patientforløb,<br />
som de ikke er særlig tilfredse med. Endelig så har<br />
de pårørende også mulighed for med egne ord, at beskrive<br />
hvad der har h<strong>af</strong>t størst betydning for dem i deres kontakt<br />
med det psykiatriske system, og det er igen, altså igen<br />
det her er jo kun et lille udpluk <strong>af</strong> de kommentarer, der<br />
kommer ind, men det er bl.a. den pårørende får en god,<br />
altså at patienten får en god behandling og de ved at patienten<br />
er tryg der hvor patienten er, men så er det også<br />
meget igen det der med hvordan pårørende bliver mødt<br />
på <strong>af</strong>snittet og om man føler sig velkommen og om personalet<br />
har tid til at snakke med dem eller ej, så igen, så det<br />
er værd at bemærke at det er meget den måde som personalet<br />
møder både patient og pårørende på, de egentlig<br />
har stor betydning for dem, hvori man kan sige at selve<br />
behandlingen det er groft forenklet sagt, den bliver måske<br />
sat lidt til side i forhold til den måde som – det, behandlingen<br />
er selvfølgelig vigtigst, men hvis der ikke er en god<br />
kontakt til personalet, så bliver de i hvert fald ikke vurderet<br />
højt i tilfredsheden. Det var egentlig det som jeg ville komme<br />
med at input til i dag, og det kunne selvfølgelig været<br />
meget interessant at høre jeres bud på, ja hvordan I oplever<br />
det derude i forhold til de her undersøgelser og hvordan<br />
der måske kan være så stor forskel på de undersøgelse<br />
i forhold til hvordan I oplever dagligdagen derude, men<br />
altså bare for kort at resumere op, det har jeg sagt adskillige<br />
gange nu, men altså det der har betydning for tilfredsheden<br />
det er at der er en god kontakt til personalet og at<br />
de viser respekt og forståelse overfor både pårørende og<br />
patienterne og at man bliver medinddraget i forløbet, og<br />
at man får en god information eller i hvert fald ved hvad<br />
der skal ske og så selvfølgelig også, at behandlingen er<br />
god og kompetent. Så igen – fordi vi selvfølgelig arbejder<br />
med kvalitetsudvikling – så stiller vi os de spørgsmål, hvordan<br />
kan tilfredsheden så højnes, og indenfor Center for<br />
Kvalitetsudvikling, der gør vi egentlig ikke mere end at kaste<br />
de her rapporter ud til <strong>af</strong>snittene og ud til beslutningstagere<br />
og det kan man godt sige, at det er meget kritisabelt,<br />
at vi ikke kommer ud med nogle evalueringer eller<br />
arbejder videre på det, eller måske bygger videre på undersøgelserne<br />
og ser på hvad der egentlig er behov for, for<br />
forbedringer og hvad man så kan gøre og indenfor de felter<br />
laver nogle dybdegående kvalitative interviewes, samtaler<br />
med patienter og pårørende, men det er igen et ressourcespørgsmål<br />
og det bliver der ikke givet penge til indenfor<br />
vores organisation, så derfor er der ikke mulighed<br />
for det, så vores arbejde stopper egentlig, når vi har lavet<br />
de her rapporter og så starter vi på den næste, men noget<br />
TEMADAGE PÅ CHRISTIANSBORG · 93 LPD · avisen
<strong>af</strong> det, som man måske kan gøre er selvfølgelig at erfaringsudveksle<br />
mellem de <strong>af</strong>snit hvor undersøgelserne viser<br />
at der er henholdsvis en lav og en høj tilfredshed, og se<br />
hvad der kan være forskel i praktikkerne i de <strong>af</strong>snit og<br />
hvor man måske kan få nogle ideer, men endnu vigtigere<br />
synes jeg måske det er både at inddrage personalet, men<br />
i hvert fald også inddrage patienter og pårørende og på<br />
den måde få frem, hvad de mener der er er vigtigt for<br />
dem, og hvor de mener der kan gøres forbedringstiltag<br />
og hvad der egentlig gør at de føler sig godt behandlet,<br />
og at de kommer ud på den anden side og har det bedre.<br />
Og lidt i den forbindelse, hvis man lavede sådan dybere<br />
undersøgelser så kunne man måske også lidt mere rette<br />
indsatsen mod bestemte målgrupper, og så på den måde<br />
komme nogle <strong>af</strong> de problemer til livs som der er. Men det<br />
er jer der ved noget om det, det var det, som jeg ville<br />
komme og sige her i dag.<br />
Ole: Tak til Kaja og det var spændende at høre disse vinkler<br />
på tingene, og inden vi ligesom åbner op for almindelige<br />
spørgsmål kunne jeg jo godt tænke mig – jeg har jo ikke<br />
blandet mig så meget i det med spørgsmål – men jeg synes<br />
jo nok her, når man ser de forskellige tal at så er der nogle<br />
grupper, vi mangler, der skiller sig lidt ud. Jeg ved ikke om<br />
patientrådgivere og bistandsværger er slået i hartkorn med<br />
de pårørende, det er ikke fordi vi ikke gerne vil snakke med<br />
pårørende, men vi er faktisk nogle rimelige vigtige grupper,<br />
hvis vi selv skal sige det. Patienterne opfatter os som deres<br />
»ambassadør« og det mener jeg, at når man skal lave en sådan<br />
en undersøgelse, der skal give et rimeligt godt billede <strong>af</strong>,<br />
hvordan tingene foregår, så skal der punkt 1 kunne ses, hvad<br />
for nogle <strong>af</strong>delinger der er åbne og hvad for nogle der er lukkede,<br />
hvordan synes man at patientrådgivernes funktion og<br />
rolle og hjælp i hverdagen er noget, der kan være med til at<br />
højne tingene og det samme med bistandsværgerne. Der<br />
blev snakket om i den forbindelse, at der også var det rets<br />
psykiatriske område og det kunne være interessant, fordi<br />
vi er meget sikre på, at vi har nogle siddende på de retspsykiatriske<br />
<strong>af</strong>delinger, som ikke har bistandsværger, så derfor<br />
kunne det også være interessant, at man <strong>af</strong> undersøgelsen<br />
kunne se, jamen hvordan fungerer disse bistandsværger og<br />
hvordan opfatter dem, der har en bistandsværge, bistandsværgen?<br />
Er det noget, de ser en gang om året eller ser de dem<br />
aldrig, det hører vi jo sommetider, at de kommer måske en<br />
gang om året, eller somme tider »har jeg en bistandsværge«,<br />
er der somme tider nogen der spørger, og de ting kunne være<br />
rigtig vigtigt at få med i de undersøgelser. Også for at kunne<br />
fortælle politikerne: her har vi altså virkelig et område, der<br />
skal sættes fokus på. Jeg skal nok – jeg beder jo om at fatte<br />
det i korthed – men her synes jeg, der er et par vigtige ting for<br />
os der er samlet her, at få med i kommende undersøgelser.<br />
Svar: Ja, og det kan jeg da egentlig kun give dig fuldstændig<br />
ret i, at der er utrolig mange ting, som der kunne<br />
være rigtigt vigtige og relevante også at tage med i disse<br />
her undersøgelser, men grunden til, at det heller ikke bliver<br />
gjort det er et forholdsvis kort spørgeskema, som der<br />
94 LPD · avisen · TEMADAGE PÅ CHRISTIANSBORG<br />
er på en dobbelt A3 side, hedder det, og vi har forsøgt<br />
at gøre spørgeskemaet, som jeg også sagde i starten,<br />
overskueligt sådan at der ikke er alt for mange spørgeskemaer.<br />
Jeg ved indenfor sundhedsområdet, der er der en<br />
del spørgeskemaer som er oppe på 12 sider og der er patienter,<br />
der simpelthen aldrig nogensinde når igennem,<br />
de mister modet halvt igennem og det her er så meget<br />
med, jamen nogle <strong>af</strong> de spørgsmål, efterhånden rigtig<br />
mange i spørgeskemaet de skal være der, fordi de går ind<br />
og reflekterer de standarder der er i Den Danske Kvalitetsmodel.<br />
Vi har diskuteret meget også om man skulle lave nogle<br />
åbne spørgsmålsfelter, nej ikke åbne spørgsmålsfelter,<br />
men åbne spørgsmål, hvor hvert <strong>af</strong>snit specifikt <strong>af</strong> sig selv<br />
kunne vælge hvilke spørgsmål de godt kunne tænke sig<br />
at få svar på, fordi der måske er nogle bestemte forhold<br />
der på de <strong>af</strong>snit gør sig gældende som de gerne vil have<br />
undersøgt tilfredsheden ved. Men alt det her igen, så –<br />
man må ikke glemme – det er et spørgsmål om økonomi<br />
og det er et spørgsmål om, hvor mange ressourcer der er<br />
tildelt området, og de her undersøgelser de er finansieret<br />
i – ja vi får faste driftsmidler – men hvis I kunne sk<strong>af</strong>fe midler<br />
på andre måder, give os ideer til, hvor man kunne søge<br />
om midler, så kunne man lave alternative undersøgelser<br />
og få nogle <strong>af</strong> de her punkter med, men du må gerne sende<br />
mig en mail med det du gerne vil have med, så kunne<br />
man altid tage det op på et møde.<br />
Ja, og jeg har givet carte blanche til at spørgsmålene her<br />
må være rimeligt, at de er prioriterede. Inden det første<br />
spørgsmål kommer, et enkelt lille spørgsmål der kunne<br />
være interessant: er der nogen, der har hjulpet dig med<br />
at udfylde spørgeskemaet eller ej, det kunne være interessant<br />
at vide om de selv sidder og udfylder det, men …<br />
Svar: Om der er ført pen, ja.<br />
Spørgsmål fra salen: Kan ikke høres på lydfilen (pos. 2.35.37)<br />
Og så er mit spørgsmål, at mange <strong>af</strong> patienterne kan være<br />
rimeligt syge. Hvor mange <strong>af</strong> patienterne har hjælp til at<br />
udfylde, – stort set det samme som Ole kom med. Det kan<br />
jo medvirke lidt til en god tilfredshed, hvis patienterne<br />
hjælpes <strong>af</strong> personalet.<br />
Svar: Det kan jeg faktisk godt forstå, at de I lige i første<br />
omgang tænker på, men der er som jeg nævnte i starten<br />
– nu vil jeg lige se om jeg kan finde det – der opererer vi<br />
med nogle udelukkelseskriterier for hvilke patienter der<br />
simpelthen ikke skal deltage i undersøgelsen, og det er<br />
bla hvis man – igen må vi hele tiden huske på, at det er<br />
personalet, der vurderer det – men der går personalet bla<br />
ind og vurderer om patienten er for syg til at kunne udfylde<br />
skemaet, men den er tricky. Så det vi gør, vi holder informationsmøder<br />
rundt på <strong>af</strong>snit inden undersøgelserne<br />
kører, og der fortæller vi så tydeligt som vi overhovedet<br />
kan gøre, at personalet må hjælpe med forståelsesmæs-
sige spørgsmål, men de skal sidde på <strong>af</strong>stand <strong>af</strong> patienten<br />
og have deres eget spørgeskema med, og så kan de godt<br />
læse op hvad der står, men det er patienten selv, altså der<br />
må ikke være tale om ført hånd i udfyldelsen, og så siger<br />
vi også at hvis patienterne har svært ved at udfylde, så<br />
er det de pårørende der skal hjælpe patienterne med at<br />
udfylde det, men igen må vi jo huske på, at vi ved jo ikke<br />
hvad der sker i praksis ude på <strong>af</strong>snittene.<br />
Spørgsmål fra salen: kan ikke høres (pos 2.37.56)<br />
Jamen jeg skal gøre det kort. Jeg synes faktisk det er interessant<br />
Ole, og sige det skal vi også have undersøgt, så<br />
hvis du sender mig en mail, så kan jeg jo spørge ministeren<br />
ad først om vi kan formulere en eller anden undersøgelse,<br />
hvor vi kan gå lidt mere på, ellers vil jeg gerne love,<br />
at det bliver noget jeg løfter ind i SATS drøftelserne når vi<br />
når dertil, men jeg synes vi i første omgang skal se, om vi<br />
ikke kan få ministeren til at svare på det.<br />
Så har jeg i øvrigt som opfølgning til noget <strong>af</strong> det Karl<br />
nævnte deroppe, så har jeg stillet nogle spørgsmål omkring<br />
kriminalitetsstatistikken indenfor området for psykisk<br />
syge, og jeg fandt det svar, som jeg fik i maj måned<br />
sidste år, hvor jeg også stillede det spørgsmål, at der var<br />
kun tallene for 2007 og nu må de jo foreligge for 2008<br />
også og 2009 formodentlig, så jeg har nået at bestille<br />
spørgsmålene. Det er godt man har PC’en med, så kan<br />
man også arbejde, selvom man sidder og lytter til nogle<br />
kloge ord.<br />
Svar/kommentar: jeg mener, jeg har et righoldigt antal<br />
indlæggelse og jeg fatter simpelthen ikke den positivitet<br />
den her analyse kommer frem til. Jeg har ligget på de fleste<br />
Københavnske og omegns psykiatriske <strong>af</strong>delinger og<br />
også længere ude i geogr<strong>af</strong>ien. Jeg kan slet ikke genkende<br />
tallene her. Har du en blank spørgeformular således at<br />
du kan vise os, hvordan spørgsmålene bliver stillet.<br />
Svar: Ja det har jeg, men ikke til at sætte op på hvad hedder<br />
det, på overhead, men jeg har heri.<br />
Svar: Men det kunne være at vi kunne få sådan et skema,<br />
og det kunne måske så komme med i LPD-avisen.<br />
Svar: Ja det kunne vi sagtens. Jeg regner lige med, at jeg<br />
skulle sammenfatte det lidt nærmere, men det kunne jeg<br />
sagtens, og så lige samtidigt, vi overvejer også måske et<br />
tidspunkt at ændre nogle <strong>af</strong> koncepterne bag de her undersøgelser<br />
så, igen hvis der er nogle ting som I undrer<br />
jer over, I er kritiske overfor eller I mener der kunne være<br />
anderledes – altså, forslag til forbedringer eller noget i de<br />
her undersøgelser, så skriv endelig en mail til os. Jeg kan<br />
ikke garantere, at det kommer med, fordi det er ikke os<br />
der sidder og beslutter, det er faktisk styregruppen højere<br />
oppe i systemet, men kom frem med tingene, fordi vi får<br />
kun lavet noget bedre ved at det er jer som der er tættere<br />
på systemet, der ved hvordan det foregår.<br />
Kommentar fra salen: du underminerer jo resultatet ved<br />
at sige, at der personalet udvælger hvem der er rask nok<br />
til at deltage i denne her analyse.<br />
Svar: Altså, vi går jo ud fra, at personalet gør det ud fra et<br />
sagligt grundlag.<br />
Kommentar igen: ja, ja det er meget naivt.<br />
Svar: jeg kan godt se det altså.<br />
Spørgsmål: Hanne Koldenia, medlem <strong>af</strong> SIND. Jeg synes<br />
altså ikke man kan lade personalet udvælge dem der skal<br />
spørges. Det er imod alle videnskabelige principper, at<br />
man ikke randomiserer denne undersøgelse, det skal simpelthen<br />
være tilfældigt. Så vil der være nogle som er blanke,<br />
men det giver jo også oplysninger om, hvor mange der<br />
er ude <strong>af</strong> stand til at udfylde det, så det duer altså ikke at<br />
lade personalet vælge. Det er uvidenskabeligt og dernæst<br />
så er der nogen, der siger, at når man laver sådan nogle<br />
spørgeundersøgelser, så skal man samtidigt spørge personalet,<br />
hvad synes de om deres arbejdsplads. Altså, det<br />
er kun at tage den ene halvdel, det ved jeg så ikke, men<br />
der er nogle der siger i kommunalt regi, at det er meget<br />
forkert at spørge fx i botilbud kun beboerne, hvad med<br />
personale. Der kunne man måske også se nogle forklaringer<br />
på at tingene er som de er.<br />
Svar: Ja, og det kan jeg jo kun langt hen ad vejen give dig<br />
ret, men igen hvis vi går ind og laver randomiseret undersøgelse,<br />
så vil der også blive postomdelt skemaer til patienterne,<br />
og det gør også, at der højst sandsynligt er meget<br />
færre patienter der vil svare – jo fordi, ellers kan man<br />
igen ikke gå ind og være sikker på, at personalet faktisk<br />
giver spørgeskemaet til den patient, der er blevet udvalgt,<br />
så er der igen en masse tvivlsspørgsmål der. Man kan aldrig<br />
helt vide, hvad der sker ude på <strong>af</strong>snittene. Så skulle<br />
det være postomdelt, hvor vi så sidder som eksterne og<br />
styrer, hvem der bliver sendt ud til.<br />
Svar: Fra salen kan ikke høres (pos. 2.42.25).<br />
Svar: ja, men det er jo lidt det samme som I jo også lidt<br />
indikerer i forhold til det, at det er personalet der egentlig<br />
vurderer, hvem der er syg eller rask nok til at modtage<br />
skemaet.<br />
Spørgsmål: Ulla Toksvig. Patientrådgivningen Nordjylland<br />
– kan du høre det?<br />
Svar: Jeg kan knap nok høre dig.<br />
Spørgsmål: fra salen kan ikke høres (pos.2.42.40)<br />
Vi skal have mikrofonen på Ulla.<br />
Kommentar fra salen: Nåh. Starten kan ikke høres – at<br />
den kan have nogen betydning, den undersøgelse, den<br />
TEMADAGE PÅ CHRISTIANSBORG · 95 LPD · avisen
liver ikke rigtig brugt til noget. Den kunne jo ligeså godt<br />
have været lavet, kunne jeg se på svarene, på en somatisk<br />
<strong>af</strong>deling. Altså alle svarene er fuldkommen som man ville<br />
få dem på en somatisk <strong>af</strong>deling.<br />
Svar: Undersøgelserne bliver brugt ude på de enkelte <strong>af</strong>snit.<br />
Der er stor glæde <strong>af</strong> dem, hører vi i hvert fald fra de<br />
regionale koordinatorer.<br />
Kommentar fra salen: Det må de jo være, den er også<br />
meget meget positiv i hvert fald i forhold til hvordan jeg<br />
opfatter dem, og de patienter jeg har, vil jeg sige, der ikke<br />
ville kunne svare på dem, så synes jeg selv det er sådan et<br />
lidt komisk system det der med de der stjerner og andet,<br />
det er ligesom når man er på chartertur, så kan man ikke<br />
rigtigt nænne at skrive noget der grimt måske osv., – jeg<br />
ved ikke, jeg synes ikke det giver mig noget, så siger du,<br />
at så laver man en ny undersøgelse, og hvem er det, der<br />
beslutter, at der skal laves en ny undersøgelse, det forstod<br />
jeg ikke rigtigt.<br />
Svar: Det er psykiatridirektørerne, der sidder i regionerne,<br />
de er det øverste led i styregruppen og så er det et bureaukratisk<br />
system, der går nedad, der så sidder som Center for<br />
Kvalitetsudvikling, og …<br />
Spørgsmål: Hvem er vi?<br />
Svar: Jamen altså det er mig om mine kollegaer, der laver<br />
undersøgelserne.<br />
Spørgsmål: I er ansat …<br />
Svar: Vi er ansat – som jeg sagde i starten – i Center for<br />
Kvalitetsudvikling, der er et metodecenter under Region<br />
Midtjylland. Det er en regional virksomhed.<br />
Spørgsmål: Hvilken uddannelse har I til det?<br />
Svar: Meget statskundskabs- og psykologistuderende,<br />
altså det – vi sidder som – vi er akademikere.<br />
Kommentar: Tak.<br />
Spørgsmål: Fra salen (uden præsentation) Jeg sad i styregruppen<br />
dengang for mange år siden, da det var amter,<br />
jeg ved ikke, hvorfor vi ikke er med mere, det kan også<br />
godt være vi som brugerorganisation LAP er for kontroversielle,<br />
men der er et spørgsmål, fordi jeg fik kun lige sat<br />
et lille finger<strong>af</strong>tryk og jeg vil gerne lige have det her<br />
Spørgsmål: Har jeg fået det bedre <strong>af</strong> den her behandling,<br />
at det kom med, men den anden del <strong>af</strong> min kritik det var, at<br />
det ville være bedre at undersøge folk, når de har h<strong>af</strong>t mulighed<br />
for at komme sig et halvt år efter en indlæggelse for<br />
at se hvad deres refleksioner ville være og om de så havde<br />
fået det bedre, hvad med det? Kunne man ikke lave det?<br />
96 LPD · avisen · TEMADAGE PÅ CHRISTIANSBORG<br />
Svar: Jo det kunne man sikkert godt. Igen så er det et<br />
spørgsmål, fordi mange <strong>af</strong> de her spørgsmål de vedrører<br />
lige præcis, hvad der sker på <strong>af</strong>snittet under indlæggelsen,<br />
og det går vi ikke ud fra at man kan huske i detaljer et halvt<br />
år efter at man er blevet udskrevet, så skulle man igen ændre<br />
fokus lidt i undersøgelserne, hvor fokus simpelthen<br />
ville være at se på udviklingen i – ja...<br />
Ole: Der er lige tid til et kort spørgsmål mere, vi er lige 5<br />
minutter over tidsrammen.<br />
Spørgsmål: Ukendt fra salen uden præsentation. Lige<br />
som opfølgning på det, der allerede er blevet sagt. Du<br />
siger 19% har oplevet tvang, og det modsvarer jo meget<br />
godt at på landsplan er det 22% <strong>af</strong> psykiatriens patienter,<br />
der oplever tvang i løbet <strong>af</strong> et år, og hvis vi ser på det antal<br />
– det er jo ca. 1/5 <strong>af</strong> patienterne på årsbasis I har spurgt,<br />
så på den måde virker det jo meget – altså, kan det virke<br />
rimeligt overbevisende, men har I nogen som helst fornemmelse,<br />
nu siger du, at du er langt på <strong>af</strong>stand, men har<br />
I nogen som helst fornemmelse <strong>af</strong>, om vi kan stole på det<br />
her, eller om der sker en bevidst udvælgelse fra personalet<br />
side, at man giver skemaet til patienter man forventer<br />
er tilfredse eller rimeligt tilfredse og undgår utilfredse patienter.<br />
Jeg har aldrig mødt nogen, selvom jeg kender tusindvis<br />
<strong>af</strong> psykiatripatienter, – jeg har aldrig mødt nogen,<br />
der bruger de skemaer, så kunne du lige overveje: er det<br />
fordi det er de utilfredse, der organiserer sig, dem giver<br />
man ikke de her spørgeskemaer.<br />
Svar: Det er fordi de undersøgelser, som jeg sagde i starten<br />
de kører hvert 3. år, og de kører egentlig kun 5 mdr., så<br />
de kører 5 mdr. ud <strong>af</strong> 36 mdr., så det er egentlig ikke, – så<br />
på den måde er det jo ikke så mange brugere, som der alligevel<br />
får mulighed for at udfylde skemaet. Det kan måske<br />
være derfor, at du ikke har stødt ind i nogen de<br />
Ole - kommentar: Ja, jeg er sikker på, at der er mange flere<br />
spørgsmål til Kaja, og det må vi tage en anden gang, også når<br />
vi får de der mange spørgsmål, som vi også godt kunne sidde<br />
med. Det har været spændende at høre, og jeg tror også, at<br />
du er gået herfra med en viden om, at der er nogle ting, der<br />
absolut godt kunne gøres anderledes og det er da også dejligt,<br />
at det kan gå begge veje, når man er tilstede sådan en<br />
dag som i dag, men tusind tak Kaja fordi du trods maraton<br />
og alt muligt andet havde tid til at komme over og fortælle os<br />
lidt om undersøgelsen, så skal vi give Kaja en hånd på vej ud.
TEMA·DAGE<br />
Center for Kvalitetsudvikling<br />
Oplæg på LPDs landsmøde<br />
Maj <strong>2010</strong><br />
Center for Kvalitetsudvikling arbejder med<br />
Kvalitetsudvikling på<br />
Sundhedsområdet<br />
Det sociale område<br />
Psykiatrien<br />
Kvalitetsudvikling i forhold til<br />
Den faglige kvalitet<br />
Den organisatoriske kvalitet<br />
Den brugeroplevede kvalitet<br />
www.cfk.rm.dk<br />
2 www.cfk.rm.dk<br />
TEMADAGE PÅ CHRISTIANSBORG · 97 LPD · avisen
TEMA·DAGE<br />
De landsdækkende psykiatriundersøgelser<br />
Udføres for Danske Regioner og de fem regioner i Danmark<br />
Undersøgelser indenfor fire psykiatriområder:<br />
Distriktspsykiatrien<br />
Socialpsykiatrien<br />
Børne- og ungepsykiatrien<br />
Hospitalspsykiatrien (herunder retspsykiatrien)<br />
Både bruger- og pårørendeundersøgelser<br />
Formål med undersøgelserne<br />
At give viden om brugeres og pårørendes oplevelser og<br />
vurdering <strong>af</strong> psykiatrien<br />
At give mulighed for at <strong>af</strong>dække, hvor der er behov for<br />
kvalitetsforbedringer<br />
At give mulighed for sammenligninger indenfor den enkelte<br />
region og på tværs <strong>af</strong> regionerne<br />
At give mulighed for systematisk at kunne følge<br />
tilfredshedens udvikling over tid gennem tilbagevendende<br />
undersøgelser<br />
98 LPD · avisen · TEMADAGE PÅ CHRISTIANSBORG<br />
4 www.cfk.rm.dk<br />
3 www.cfk.rm.dk
TEMA·DAGE<br />
Undersøgelsesprincipper<br />
Der benyttes standardspørgeskemaer<br />
Der stilles et begrænset antal spørgsmål rettet mod vigtige<br />
områder<br />
Undersøgelsernes temaer<br />
Den faglige indsats<br />
Kommunikation<br />
Information<br />
De fysiske rammer<br />
Indflydelse og inddragelse<br />
Koordination og kontinuitet<br />
Deltagelse er anonym<br />
Totalundersøgelser (registrering <strong>af</strong> samtlige brugere)<br />
Personlig udlevering <strong>af</strong> spørgeskemaer til brugerne<br />
Der rapporteres på mindste enhedsniveau<br />
Organisering <strong>af</strong> undersøgelserne<br />
Styregruppe: De regionale psykiatridirektører<br />
<br />
Følgegruppe i Danske Regioners regi<br />
<br />
Center for Kvalitetsudvikling<br />
<br />
Regionale koordinatorer<br />
<br />
Tovholdere i de enkelte psykiatriske enheder<br />
<br />
Medarbejdere i de enkelte psykiatriske enheder<br />
<br />
Brugere og pårørende<br />
5 www.cfk.rm.dk<br />
6 www.cfk.rm.dk<br />
TEMADAGE PÅ CHRISTIANSBORG · 99 LPD · avisen
TEMA·DAGE<br />
Patienter og pårørendes oplevelser og<br />
vurdering <strong>af</strong> dagligdagens psykiatriske<br />
system<br />
Resultater og fokuspunkter fra 2. runde <strong>af</strong><br />
hospitalsundersøgelsen<br />
2009<br />
2. runde <strong>af</strong> hospitalsundersøgelsen<br />
2 undersøgelser<br />
Patientundersøgelse<br />
Pårørendeundersøgelse<br />
=> 11 rapporter<br />
Undersøgelsesperiode<br />
1.januar – 31. maj 2009<br />
Retspsykiatriske <strong>af</strong>snit: 1.juni 2008 – 31. maj 2009<br />
Deltagende <strong>af</strong>snit<br />
194 <strong>af</strong>snit i patientundersøgelsen – 153 rapporterede<br />
174 <strong>af</strong>snit i pårørendeundersøgelsen – 51 rapporterede<br />
100 LPD · avisen · TEMADAGE PÅ CHRISTIANSBORG<br />
8 www.cfk.rm.dk<br />
www.cfk.rm.dk
TEMA·DAGE<br />
Svarprocenter<br />
Udleverede<br />
spørgeskemaer<br />
Besvarede<br />
spørgeskemaer<br />
Svarprocent<br />
HP2 patienter 7.897 5.289 67%<br />
HP2 pårørende 2.698 1.250 46%<br />
HP1 patienter 7.047 4.601 65%<br />
HP1 pårørende 2.273 1.101 48%<br />
Hovedkonklusioner<br />
Samlet set større tilfredshed i 2009 ift. 2005<br />
Patienterne er samlet set mere tilfredse end de pårørende<br />
Generelt stor tilfredshed blandt patienterne<br />
9 www.cfk.rm.dk<br />
Patienterne er meget tilfredse på spørgsmål om kontakt med<br />
personale og med de værdier de mødes <strong>af</strong>, men mere utilfredse ift.<br />
den information, der gives<br />
De pårørende er mindst tilfredse med personalets medinddragelse<br />
<strong>af</strong> dem på senge<strong>af</strong>snittene og mener også, at de mangler<br />
information og tilbud til dem som pårørende<br />
10 www.cfk.rm.dk<br />
TEMADAGE PÅ CHRISTIANSBORG · 101 LPD · avisen
TEMA·DAGE<br />
Patienters stjernetildeling<br />
3 bedste <strong>af</strong>snit 96% - 3 dårligste <strong>af</strong>snit 38%<br />
Spredning på patienters stjernetildeling<br />
102 LPD · avisen · TEMADAGE PÅ CHRISTIANSBORG<br />
12 www.cfk.rm.dk<br />
11 www.cfk.rm.dk
TEMA·DAGE<br />
Patienters stjernetildeling ift. 2005<br />
Samlet 5+4 stjerner<br />
2009 (N)<br />
Samlet 5+4 stjerner<br />
2005 (N)<br />
Hele landet 71 (4878) 66 (3727)<br />
Region Hovedstaden 68 (1522) 63 (1021)<br />
Region Midtjylland 69 (916) 69 (786)<br />
Region Nordjylland 74 (506) 62 (334)<br />
Region Sjælland 72 (607) 63 (531)<br />
Region Syddanmark 75 (1327) 68 (1055)<br />
Patienters begrundelser for stjernetildeling<br />
Positive kommentarer Negative kommentarer<br />
God stemning<br />
At blive taget hånd om<br />
Støtte<br />
Tryghed<br />
God behandling<br />
Ro<br />
Forståelse<br />
Ikke følelse <strong>af</strong> at være til besvær<br />
Positivt, sødt, tålmodigt, hjælpsomt<br />
og venligt personale<br />
13 www.cfk.rm.dk<br />
Manglende respekt<br />
Manglende information<br />
For få aktiviteter<br />
Skiftende personale<br />
Personalet var svære at få kontakt til<br />
Ej ligeværdighed<br />
Mange forskellige kontaktpersoner<br />
For meget medicin for lidt samtale<br />
14 www.cfk.rm.dk<br />
TEMADAGE PÅ CHRISTIANSBORG · 103 LPD · avisen
TEMA·DAGE<br />
Spørgsmål med mest patienttilfredshed<br />
Spørgsmål med mindst patienttilfredshed<br />
104 LPD · avisen · TEMADAGE PÅ CHRISTIANSBORG<br />
16 www.cfk.rm.dk<br />
15 www.cfk.rm.dk
TEMA·DAGE<br />
Størst betydning for patienter<br />
At jeg har fået ro og plads til at tænke, men også mulighed for snak, når<br />
dette har været nødvendigt<br />
Det gode forhold, der var mellem patienter og personale<br />
At hele personalet har vist stor omsorg<br />
God behandling. God information. Personalet tager sig altid tid til at tale med<br />
mig<br />
Tryghed og samtale med læge og plejepersonale<br />
Socialt venskab med andre patienter, og at man ikke føler sig alene med sin<br />
psykiske lidelse<br />
Pårørendes stjernetildeling<br />
3 bedste <strong>af</strong>snit 72% - 3 dårligste <strong>af</strong>snit 22%<br />
17 www.cfk.rm.dk<br />
18 www.cfk.rm.dk<br />
TEMADAGE PÅ CHRISTIANSBORG · 105 LPD · avisen
TEMA·DAGE<br />
Spredning på pårørendes stjernetildeling<br />
Pårørendes stjernetildeling ift. 2005<br />
Samlet 5+4 stjerner<br />
2009 (N)<br />
Samlet 5+4 stjerner<br />
2005 (N)<br />
Hele landet 46 (1148) 37 (881)<br />
Region Hovedstaden 41 (304) 39 (189)<br />
Region Midtjylland 43 (230) 39 (206)<br />
Region Nordjylland 46 (113) 35 (89)<br />
Region Sjælland 50 (176) 40 (127)<br />
Region Syddanmark 50 (325) 34 (270)<br />
106 LPD · avisen · TEMADAGE PÅ CHRISTIANSBORG<br />
20 www.cfk.rm.dk<br />
19 www.cfk.rm.dk
TEMA·DAGE<br />
Pårørendes begrundelser for stjernetildeling<br />
Positive kommentarer Negative kommentarer<br />
Sødt, rart, imødekommende og<br />
kompetent personale<br />
God til at tale med pårørende<br />
At blive informeret om patientens<br />
sygdom og behandling<br />
At blive hørt og få støtte<br />
At blive informeret om hvad man som<br />
pårørende kan gøre for patienten<br />
Ingen information<br />
Personalet har ikke fokus på den<br />
svære situation, pårørende står i<br />
Personalet tog ikke kontakt<br />
Der mangler samtaler/ingen kontakt<br />
til pårørende<br />
Ingen pårørendeinddragelse<br />
Forskellige informationer fra<br />
forskelligt personale<br />
Spørgsmål med mest pårørendetilfredshed<br />
21 www.cfk.rm.dk<br />
22 www.cfk.rm.dk<br />
TEMADAGE PÅ CHRISTIANSBORG · 107 LPD · avisen
TEMA·DAGE<br />
Spørgsmål med mindst pårørendetilfredshed<br />
Størst betydning for pårørende<br />
At de behandlede min datter godt og tog hendes sag alvorligt. At hun følte sig<br />
tryg<br />
En enkelt samtale med en kontaktperson, som udviste omsorg og forståelse for<br />
min situation<br />
At de er engagerede, informative, meddelsomme og venlige<br />
Jeg følte mig meget velkommen og fik tilkendegivelse <strong>af</strong> betydningen <strong>af</strong> mine<br />
besøg<br />
At man bliver hørt og taget alvorligt. At man kan få samarbejde med personalet.<br />
At man føler sig velkommen på <strong>af</strong>delingen<br />
At jeg havde mulighed for en uforstyrret snak med personalet<br />
Tryghed, følelsen <strong>af</strong> at blive taget alvorligt<br />
108 LPD · avisen · TEMADAGE PÅ CHRISTIANSBORG<br />
24 www.cfk.rm.dk<br />
23 www.cfk.rm.dk d
TEMA·DAGE<br />
Hvordan oplever patienter og pårørende<br />
dagligdagens psykiatriske system?<br />
Både patienter og pårørende er blevet mere tilfredse<br />
med det psykiatriske system i forhold til 2005<br />
Hvad har betydning for tilfredsheden?<br />
• Kontakten med personalet<br />
• Medinddragelse<br />
• Information<br />
• God behandling<br />
Hvordan kan tilfredsheden højnes?<br />
• Erfaringsudveksling mellem <strong>af</strong>snit med lav/høj tilfredshed<br />
• Inddragelse <strong>af</strong> personalet og deres bud på forbedringstiltag<br />
• Inddragelse <strong>af</strong> patienter og pårørende og deres løsningsforslag<br />
• Rette indsatser mod bestemte målgrupper<br />
25 www.cfk.rm.dk<br />
TEMADAGE TE T MA MADAG AG A E PÅ Å CHRISTIANSBORG CH C RI RISTIA IA IANS NS N BOR OR O G · 109 10 1 9 LPD LP L D · avisen av avis is isen en
TEMA·DAGE<br />
110 LPD · avisen · TEMADAGE PÅ CHRISTIANSBORG
TEMADAGE PÅ CHRISTIANSBORG · 111 LPD · avisen
112 LPD · avisen · TEMADAGE PÅ CHRISTIANSBORG
TEMADAGE PÅ CHRISTIANSBORG · 113 LPD · avisen
114 LPD · avisen · TEMADAGE PÅ CHRISTIANSBORG
TEMADAGE PÅ CHRISTIANSBORG · 115 LPD · avisen
116 LPD · avisen · TEMADAGE PÅ CHRISTIANSBORG
Dagens sidste indleder har vi hørt nogle gange, så jeg er<br />
sikker på at Katrine holder sig pænt indenfor sin tidsramme,<br />
sådan at der er frokost her i Snapstinget bagefter og<br />
inden Katrine lige kommer til, vil jeg godt bede om, når<br />
vi nu forlader salen her, og går til frokost overthere, at<br />
vi så tager skilte og alt muligt andet med her fra salen,<br />
sådan så vi forlader vores dejlige fællessal her på Christiansborg<br />
nydelig og pæn. Da jeg havde kontakt til Katrine<br />
første gang, eller hun havde kontakt til mig, om der<br />
var mulighed for, at hun kunne få lov at sige lidt her de<br />
her dage, så har jeg i hvert fald prøvet i programmet at<br />
veksle lidt imellem dem, der sådan med mange forskellige<br />
kasketter på, politikere og embedsmænd og andre<br />
har h<strong>af</strong>t fingrene nede i de her ting, og hvordan man i<br />
brugerorganisationerne ligesom arbejder med tingene<br />
i hverdagen på forskellig led og så er det vel ikke mere<br />
naturligt andet end det var en fra brugerorganisationen,<br />
som fik lov at slutte de her to temadage <strong>af</strong>. Jeg er<br />
ikke i tvivl om, at det er det, vi kommer til at høre – men<br />
alligevel lidt spændende at få Katrine her på podiet og<br />
slutte dagen <strong>af</strong>, så med viden om, at du har <strong>af</strong>slutningen<br />
her og at den er i din magt, så overlader jeg dig podiet.<br />
Velkommen til Katrine.<br />
Katrine Woel<br />
Jo tak, og tak fordi jeg måtte komme.<br />
Så skal vi lige se her – ja, jeg vil godt sige tak først fordi jeg<br />
måtte komme her til jeres Temadage i LPD og runde de her<br />
dages debat <strong>af</strong> med endnu et indspark til temaet: holdninger<br />
til psykiatrien og mennesker, og jeg vil også ønske jer<br />
stort til lykke med de 20 år.<br />
Jeg skal tale om nogle <strong>af</strong> de fænomener, der på forskellig<br />
vis danner stigma indenfor psykiatrien og hvilke udfordringer<br />
jeg formoder et brud med stigma på psykiatrien<br />
kan indebære. Jeg er glad for at stå her i dag, som repræsentant<br />
for Fællesrådet, der er en paraplyorganisation,<br />
som repræsenterer 21 bruger- og pårørendeforeninger for<br />
psykiatrien i hovedstaden, for når 21 foreninger på psykiatriområdet<br />
med forskellige baggrunde og holdninger<br />
til psykiatri, diagnoser og de mennesker som er i berøring<br />
med psykiatrien skal nå til enighed, så kan det ende som<br />
den rene slagmark, hvor folk bruger mere tid på at være<br />
sure over det vi er uenige om, i stedet for at være glade<br />
over, at der findes holdninger vi er fælles om og i fællesskab<br />
kan forsøge at opnå indflydelse på disse områder.<br />
Så derfor har vores formand for Fællesrådet Kirsten Hove<br />
brugt ca. 10 år på at bede folk om at lade være med at<br />
118 LPD · avisen · TEMADAGE PÅ CHRISTIANSBORG<br />
diskutere alt det vi alligevel aldrig kommer til at danne<br />
konsensus omkring, og kun arbejde på de områder vi i foreningslivet<br />
er enige om. Jeg tror, at Kirstens budskab især<br />
i de senere år er blevet hørt, samtidig er det et budskab<br />
vi alle i Fællesrådet bringer med os videre i det arbejde vi<br />
udfører i foreningslivet. Det skaber et fundament for bedre<br />
netværksdannelse, og dialog på kryds og tværs <strong>af</strong> de<br />
barrierer vi står overfor. En <strong>af</strong> de barrierer vi kan overvinde<br />
er netop holdningen til psykiatrien, en barriere som også<br />
binder os sammen og jeg tror, at vi i foreningslivet uanset<br />
om vi er brugere eller pårørende eller begge dele, eller frivillige<br />
ildsjæle alle sammen tit og ofte har følelsen <strong>af</strong> frustration,<br />
skam, vrede og især <strong>af</strong>magt, når vi stilles overfor<br />
psykiatrien, den behandling der er blevet tilbudt samt i<br />
forholdet til de systemer, der skulle lette livet for brugerne<br />
og deres pårørende. En barriere der skaber så mange følelser<br />
hos de mennesker der involveres i psykiatrien, at det til<br />
tider kan være svært at forstå, hvad det er vi i foreningslivet<br />
kan være så uenige omkring. Når tankerne falder på,<br />
at vi som mennesker ikke kan føle os hørt, at vi føler os<br />
overset eller overflødige, at vi ikke bliver informeret eller<br />
ved hvad vi skal gøre, når sygdommen indtager sin plads<br />
i livet, så burde vi fra det udgangspunkt kunne nå til enighed<br />
om det meste, men jeg tror i bund og grund ikke at vi<br />
enige om så meget andet omkring psykiatrien end at det<br />
kan gøres bedre. På den anden side bliver det så også til<br />
et ganske utaknemmeligt job at være psykiater, for siger<br />
vi til politikerne, at vi gør det godt nok, så betyder det, at<br />
politikerne kan lukke kassen i med god samvittighed og<br />
at al udvikling og forskning på dette område, der efter<br />
vores opfattelse i forvejen i høj grad er underprioriteret,<br />
kunne stoppe her. Derfor vil jeg formode at både psykiatri,<br />
politikere, patientrådgivere, bistandsværger, pårørende,<br />
ildsjæle osv kan blive enige om, at vi skal fortsætte, fortsætte<br />
udviklingen <strong>af</strong> en psykiatri og netværksdannelse i<br />
rehabiliterende kontekst samt at den støtte som brugere<br />
og pårørende har behov for, for at komme bedst muligt<br />
videre i livet. Når holdninger alene i foreningsfællesskab<br />
<strong>af</strong> brugere og pårørende organisationer kan udtrykke divergens<br />
på et niveau, der til tider kan gøre os handlingslammede<br />
– er det så kun os, der har svært ved at indgå<br />
kompromis eller har mon psykiatrien selv de samme vanskeligheder.<br />
Derfor vil jeg stille et spørgsmål <strong>af</strong> en mere<br />
filosofisk karakter til dagens tema, for hvad indebærer det<br />
egentlig at have en holdning.<br />
En holdning – det beskriver en persons positive eller negative<br />
vurdering <strong>af</strong> de oplevelser mennesket er i stand til at<br />
erkende, det er især den følelsesmæssige overbevisning,<br />
der er med til at <strong>af</strong>gøre menneskets holdninger til forskellige<br />
fænomener. Vi danner dermed holdninger til psykiatrien,<br />
men også til hinanden ud fra den måde, hvorpå vi<br />
som fænomener tilsyneladende fremtræder for hinanden.<br />
Vi dømmer dermed vores oplevelser <strong>af</strong> mennesker, psykiatri<br />
og sygdom som de fremtræder for os. Samtidigt mærker<br />
vi også, hvor problematisk den rene subjektive erkendelse<br />
<strong>af</strong> verden kan være, dels fordi mennesker i form <strong>af</strong>
den subjektive erkendelse ud fra deres eget erfaringsgrundlag<br />
ikke har grund til at formode at der findes anden<br />
erkendelse end den rent subjektive, dels fordi vi såfremt vi<br />
søger anden erkendelse ofte forlader os på intersubjektive<br />
oplevelser, hvilket kan bestå <strong>af</strong> et fælles erfaringsgrundlag<br />
med andre subjekter i et nærmiljø, derfor spiller holdninger<br />
for den del <strong>af</strong> befolkningen, der står helt udenfor psykiatrien<br />
også en meget stor rolle både for psykiatrien selv<br />
og for os, som brugere og pårørende som ofte i udstrakt<br />
grad stigmatiseres på baggrund <strong>af</strong> befolkningens holdninger<br />
til det psykiatriske område. Holdninger fra grupper<br />
<strong>af</strong> mennesker der dømmer ud fra deres eget erfaringsgrundlag,<br />
som måske er fuldstændig ukritisk og funderet i<br />
mediernes fremstilling <strong>af</strong> psykiatriområdet. Et <strong>af</strong> de punkter,<br />
der ofte skaber konflikt imellem brugere og pårørende,<br />
psykiatrien og samfundet i øvrigt er når det omhandler<br />
holdninger der angår anvendelse <strong>af</strong> psykiatriloven. De fleste<br />
brugere bryder sig ikke om at der anvendes tvang<br />
imod dem, nogle pårørende føler sig magtesløse, når psykiatrien<br />
umyndiggør deres kære, og sætter en tilfældig<br />
dagsorden for et behandlingsforløb, der når den udøves<br />
med tvang ofte også er dybt traumatiserende for patienten,<br />
men ofte også en dagsorden der fx kan begrænse besøgstider<br />
i en grad, der gør det svært at opretholde et tæt<br />
og nært forhold til de pårørende. Andre synes efter svære<br />
tider, at det er en lettelse at psykiatrien tager over, men<br />
efterlades i det langsigtede forløb alligevel ofte i en situation,<br />
der ikke er meget bedre end den oprindelige, det<br />
gælder især hvis den syge er blevet pacificeret, men i øvrigt<br />
ikke er blevet understøttet i nødvendige forløb. En<br />
holdning der er blevet ytret på forskellig vis, og omhandler<br />
det faktum, at hvis bare man pacificerer den syge, så får<br />
alle parter fred. Det er den stil pressen anvender, når de<br />
rydder forsiderne med psykisk syge voldsmænd og deres<br />
grusomme gerninger, som skræmmer befolkningen fra<br />
vid og sans. Politikernes svar på disse historier har i de senere<br />
år været, at de vil indføre love der tillader anvendelsen<br />
<strong>af</strong> mere tvang, jo mere politikerne taler i medierne om<br />
at anvende tvang, jo mere tror befolkningen på, at psykisk<br />
syge er farlige, opstillet som præmis, at man i et samfund<br />
kan tillade at udøve sådan særlige indgreb mod mennesker,<br />
som tvangsbehandling er, så bliver konklusionen for<br />
den enkelte borger også, at hvis disse øgede tiltag om anvendelse<br />
<strong>af</strong> tvang anses som nødvendige, så må disse<br />
mennesker også i ekstrem grad være farlige, dermed er<br />
psykiatriloven et <strong>af</strong> de aspekter vi selv anser som en del <strong>af</strong><br />
den stigmatisering, som psykiatriområdet udsættes for.<br />
De fleste i vores foreningsfællesskab ved godt, at det kun<br />
er meget få psykiatribrugere, der er farlige, men de ved<br />
også at tvang udøves overfor en meget stor del <strong>af</strong> psykiatribrugerne.<br />
De pårørende stigmatiseres i høj grad også <strong>af</strong><br />
samfundet fordi de pludselig står i en nær relation til et<br />
menneske med en psykisk lidelse, som i folkemunde betragtes<br />
som farlig, mærkelig, gak-gak, personlighedsspaltet.<br />
De pårørende mærkes måske i højere grad <strong>af</strong> samfundets<br />
stigma overfor alt, hvad der har med psykiatri at gøre,<br />
idet de både skal støtte deres kære med at håndtere sit<br />
stigma, samtidigt med at de skal håndtere deres egen nye<br />
rolle i samfundet som pårørende til en sindslidende, der<br />
kan medføre udstødelse. Udstødelse fordi psykiatribrugere<br />
ofte bryder med samfundsnormerne, idet de enten ikke<br />
magter, har lyst til eller kan se pointen i at gøre eller leve<br />
som alle andre, måske fordi deres sygdom eller sårbare<br />
væsen resulterer i at de vægter mange ting på en anden<br />
måde end den gængse, det kan gøre det svært at begå sig<br />
i samfundet at sige fra overfor samfundsnormer uden at<br />
gøre det, så almindelige mennesker føler sig fornedret<br />
omkring deres værdisæt. Det handler om at samfundet<br />
sætter en standard for det ideelle politiske samfund, og<br />
om det man anser som den bedst mulige levevis, at sam-<br />
TEMADAGE PÅ CHRISTIANSBORG · 119 LPD · avisen
fundet normaliserer en struktur funderet i kulturen. Her er<br />
det igen et spørgsmål om holdninger eller tro på den<br />
bedst mulige levevis, der giver anledning til konflikter i<br />
alle samfund. Historisk set har man anvendt flere løsninger,<br />
såsom undertrykkelse, krig så de stærkeste er blevet<br />
bekræftet i at deres holdning til et godt liv er den rigtige.<br />
Nul tolerance har ligeledes været et praktisk anvendt alternativ<br />
for grupper, der ikke kunne tolerere deres ideologiske<br />
komponenter, hvor bombning og terror har været mulige<br />
udfald <strong>af</strong> metoden, derfor er det ikke nok at den fred<br />
som man er gået målrettet efter i psykiatrien ved at pacificere<br />
syge mennesker fremføres som mål for psykiatrien til<br />
fordel for samfundets subjektive holdninger omkring psykiatrien.<br />
Den divergens vi kæmper med, og de konflikter<br />
den skaber, danner omstændighederne for tolerance, der<br />
kan være en anden løsning på et brud med de barrierer vi<br />
står overfor. Tolerance er <strong>af</strong>hængig <strong>af</strong>, at der er en opponent<br />
til forskellige holdninger. En person kan betragtes<br />
som tolerant når denne til trods for sit ubehag ved eller sin<br />
misbilligelse <strong>af</strong> for eksempelvis psykiatriområdet, ved at<br />
<strong>af</strong>vige fra sine principper til at handle på det, ved ikke at<br />
blande sig i det, eller ved ikke at forhindre at holdninger<br />
om emnet ytres. Netop ubehag ved at et sygt menneske<br />
kan søge en bedre tilstand, en bedre livskvalitet, uden at<br />
gøre det, kan fordre situationer, hvor den intolerante kan<br />
ende med at tvinge lykke i de mennesker, men mennesker<br />
føler sig i udgangspunktet mere trygge ved den tilstand<br />
de befinder sig i, om end den kan være ubehagelig, end de<br />
gør ved tanken om at skulle søge en ny tilstand. Angsten<br />
for at komme sig, kalder vi det nu, for det kræver at mange<br />
omstændigheder, hvad angår åbenhed og tolerance er tilstede<br />
for at det overhovedet kan lade sig gøre, når den<br />
syge søger et rolleskift fra en statisk til en dynamisk tilstand<br />
er det nødvendigt at omgivelserne også udviser tolerance<br />
i forhold til selv at skifte rolle fra aktiv til passiv for<br />
at gøre plads til den syges rolleskift uden at føle sig kasseret,<br />
så opnår man frihed og ret til selv at vælge sit liv. Hvis<br />
vi skal trække på sociale organisationer frem for undertrykkende<br />
principper i vores demokratiske samfund er tolerance<br />
vores eneste bud på en fornuftig løsning, selvom<br />
begrebet rummer mange komplekse eller paradokser.<br />
Selv i demokratier kan man støde ind i majoritetens tyranni,<br />
hvor majoriteten med sin stemme ønsker at undertrykke<br />
dele <strong>af</strong> befolkningen, både ved hjælp <strong>af</strong> lov, men også<br />
ved at marginalisere minoriteterne så de socialt set dør. Vil<br />
vi sikre tolerance som vores udgangspunkt, så er forskellige<br />
mål mulige for at opnå fred som er retfærdigt, ikke undertrykkelse<br />
fra majoritetens side ved tvungen brug <strong>af</strong><br />
medicinering og anden tvang for fredens skyld. Hvis alle i<br />
demokratiet vil bekymre sig om retfærdighed har alle<br />
mennesker også en grund til at tilskrive tolerance en værdi<br />
i samfundet. Det skaber et fundament for at politikerne<br />
må ind tænke tolerance som et arbejdsredskab i deres politiske<br />
arbejde, det kan de gøre ved at stille nogle rimelige<br />
krav om tolerance. Kravene kan indebære, at de indgår forlig<br />
med at opnå overlappende konsensus, og ud fra forskellige<br />
baggrunde som vi har set det med et SATS-pulje<br />
120 LPD · avisen · TEMADAGE PÅ CHRISTIANSBORG<br />
forlig støtter brede forlig, men at stille et rimeligt krav kan<br />
ikke stå i opposition til et andet rimeligt krav, der udelukker<br />
det første, fordi det internt vil skade det første rimelige<br />
krav. Det gælder også den strid der omhandler anvendelsen<br />
<strong>af</strong> tvang i psykiatrien. For at sikre en borgergruppe<br />
mod mulige syge mennesker påfører man en anden og<br />
meget sårbar gruppe mange traumatiske oplevelser, de<br />
mærkes for livet. Måske skal vi alle træde et skridt tilbage<br />
med vores holdninger og udvise tolerance for andre overbevisninger<br />
end lige vores egen i en dialog, hvor alle parter<br />
høres og søge de løsninger vi indenfor rammerne <strong>af</strong><br />
overlappende konsensus vi i hvert enkelte tilfælde kan<br />
føle os tilfredse med.<br />
Tak.<br />
Ole: Tak til Katrine, det var flot holdt tiden Katrine. Der er 5<br />
minutter, hvor vi kan stille spørgsmål til Katrine, så der kunne<br />
være nogle enkelte i salen. Mikrofonerne sidder klar på stolene<br />
heroppe.<br />
Spørgsmål: Ja, Katrine, jeg er jo som pårørende ikke så<br />
bange for tvang som I er, og du sagde til sidst, at det var for<br />
at få fred for jer, men når vi nogle gange vælger tvangen,<br />
så er det for at beskytte Jer og for at hjælpe Jer, og ikke for<br />
at have fred for Jer, det må du ikke tro.<br />
Svar: Skal jeg – okay – jeg kan godt lige sige noget kort,<br />
hvis det er. Altså, jeg ved, at det kan godt være i få tilfælde,<br />
at der kan være tale om, at tvang kan være nødvendigt.<br />
Der er også tilfælde hvor – jeg har da hørt om folk, der<br />
godt kan lide at ligge i bælte, og det ser jeg lidt som fetish<br />
altså, det kunne foregå nede i Skælbækgade også. Folk har<br />
mange sære tendenser osv og det mener jeg ikke, vi skal<br />
gøre til et udgangspunkt for retningslinierne i psykiatrien,<br />
og selvfølgelig beskyttelse, ja, men vi er også nødt til at<br />
beskytte os selv, for vi får altså, vi får store traumer <strong>af</strong> at<br />
blive udsat for tvang, det er meget meget nedværdigende<br />
at blive umyndiggjort.<br />
Ole: Ja, tusind tak til Katrine, – skal vi give Katrine en hånd<br />
på vejen.<br />
Ja, temadagene er ved at være ved vejs ende og jeg vil godt<br />
på LPD’s vegne sige tak for lydhørhed, tak fordi vi har været så<br />
mange de her par dage. Der vil ikke blive udleveret noget specielt<br />
evalueringsskema, det er ret bevidst, men vi modtager<br />
meget gerne til LPD-avisen jeres kommentarer og skrivelser<br />
og hvad I nu kunne have lyst til at kommentere og hvordan<br />
I nu har oplevet de her 2 dage, så vi kan få nogle meningstilkendegivelser<br />
med i LPD-avisen.<br />
Så har jeg bare tilbage at sige, at kl. 2 starter selve Landsmødet.<br />
Det foregår oppe ved hotellet. Jeg håber I har h<strong>af</strong>t et<br />
par gode dage, jeg synes, at det har været meget spændende<br />
at være her. Kan I komme godt hjem, når vi har været ovre<br />
i Snapstinget og få frokost. Husk nu at tage jeres ting med,<br />
tusind tak for denne gang. Håber vi ses en anden gang, – kom<br />
godt hjem alle sammen.
Grundkursus<br />
for patientrådgivere og bistandsværger<br />
Modul 1 og 2<br />
Hotel Ærø · Brogade 1 · Svendborg<br />
d. 22. - 25. oktober <strong>2010</strong><br />
Fredag<br />
17.30 - 18.00<br />
18.00 - 19.30<br />
19.30 - 20.30<br />
20.30 - 21.30<br />
21.30 - 22.00<br />
22.00<br />
Lørdag<br />
08.00 - 09.00<br />
09.00 - 10.00<br />
10.00 - 11.00<br />
11.00 - 12.00<br />
12.00 - 12.30<br />
Kort nyt...<br />
Foreløbige program:<br />
Velkomst og indkvartering<br />
Middag<br />
Beskikkelse, patientrådgivere, bistandsværger<br />
Vederlag, befordring<br />
Etik og tavshedspligt<br />
Hyggeligt samvær m. k<strong>af</strong>fe/te<br />
Morgenmad<br />
Vigtigste lovgivning for patientrådgivere<br />
Vigtigste lovgivning for bistandsværger<br />
Fremmøde på psyk. <strong>af</strong>deling,<br />
møde med: X<br />
personalet<br />
patienten<br />
evt. pårørende, andre patienter<br />
Fremmøde, bofællesskab, egen bolig<br />
Introduktion vedr. eftermiddagens<br />
program<br />
12.30 - 14.00<br />
14.00 - 15.40<br />
15.40 - 16.10<br />
16.10 - 18.00<br />
18.00 - 19.30<br />
19.30 - 22.00<br />
22.00 - ?<br />
Søndag<br />
08.00 - 09.00<br />
09.00 - 10.00<br />
10.00 - 12.00<br />
12.00 - 13.30<br />
13.30 - 14.30<br />
14.30 - 15.00<br />
15.00 - 17.00<br />
17.00<br />
Frokost<br />
Gruppearbejde<br />
K<strong>af</strong>fe/te<br />
Plenum med indlæg fra gruppearbejdet<br />
Middag<br />
Løst og fast, en spørgetid<br />
Hyggeligt samvær<br />
Morgenmad<br />
Om patientklagenævnet<br />
Et eksempel på en klage, behandlet i<br />
patientklagenævnet<br />
Frokost<br />
Om retten<br />
K<strong>af</strong>fe/te<br />
Eksempel på en klage behandlet i retten<br />
Afrejse – På gensyn!<br />
TEMADAGE PÅ CHRISTIANSBORG · 121 LPD · avisen
http://www.lpd-info.dk<br />
Velkommen til LPD<br />
122 LPD · avisen · TEMADAGE PÅ CHRISTIANSBORG
Vi har fået en ny webmaster Andreas Bommelund, som på<br />
en helt anden måde har kendskab til hjemmesideproblematikken.<br />
Selv om vi synes, at det er en rigtig god hjemmeside, kan<br />
en sådan altid blive bedre, så hvis I har gode ideer, er de<br />
meget velkomne.<br />
Eksempelvis findes kursustilmeldingen under kontakt.<br />
Dette vil blive rettet, så man direkte på forsiden kan se,<br />
hvor man skal gå hen for at melde sig til et kursus.<br />
Alle de gamle LPD-aviser vil i nærmeste fremtid også<br />
være at finde igen på hjemmesiden.<br />
De to gamle håndbøger vil blive fjernet fra hjemmesiden<br />
meget snart, idet der er alt for mange ting, som ikke passer<br />
mere, bl. a. en del <strong>af</strong> de gamle politinumre.<br />
Kort nyt...<br />
Ny hjemmeside<br />
- Som nogen forhåbentlig har opdaget,<br />
har LPD fået en ny og flot hjemmeside<br />
HÅNDBOG<br />
Den nye håndbog for både patientrådgivere og bistandsværger<br />
arbejdes der på med stor iver. Håndbogsprojektet<br />
styres fra bestyrelsen <strong>af</strong> næstformand Henry Sørensen (der<br />
også »styrede« udarbejdelsen <strong>af</strong> de sidste to håndbøger),<br />
der i et godt samarbejde med Welund – Ideel Virksomhedsledelse,<br />
er nået langt med projektet.<br />
Det forventes, at den nye håndbog vil være færdig til kurset<br />
i oktober på Hotel Ærø (se nærmere om dette foran i<br />
bladet, samt på side 121 og husk, at selv om det er bygget<br />
op og målrettet nye fra begge områder, så vil der være meget<br />
at genopfriske for alle de »gamle«).<br />
HÅNDBOGEN udsendes til alle modtagere <strong>af</strong> LPD-avisen.<br />
Skulle nogle, som er modtager <strong>af</strong> LPD, ikke have fået<br />
HÅNDBOGEN senest i december måned, ret da henvendelse<br />
til formanden.<br />
Vi håber meget, at HÅNDBOGEN vil blive til gavn for alle<br />
patientrådgivere og bistandsværger samt andre, som arbejder<br />
med psykiatriområdet.<br />
TEMADAGE PÅ CHRISTIANSBORG · 123 LPD · avisen
avisen a<br />
LPD<br />
Mogens Michaelsen,<br />
Guldborgvej 296, 4862 Guldborg<br />
&<br />
Isager Bogtryk · Møllergade 34 · 5700 Svendborg<br />
tlf. 6221 3160 · fax 6221 3326 · www.isagerbogtryk.dk<br />
124 LPD · avisen · TEMADAGE PÅ CHRISTIANSBORG<br />
Returneres ved varig adresseændring<br />
avisen a<br />
SÅ NU ER VI KLAR...<br />
...til at modtage bidrag fra<br />
offentlige instanser og andre firmaer.<br />
Der kan doneres pengegaver<br />
direkte til vores netbank:<br />
SPAR LOLLAND<br />
Regnr.: 0704<br />
Kontonummer: 0002485087<br />
LANDSFORENINGEN<br />
& <strong>af</strong> <strong>Patientrådgivere</strong> Bistandsværger i Danmark<br />
GE<br />
VI TRYKKER LPD-AVISEN,<br />
MEN VI FREMSTILLER OGSÅ...<br />
Annoncer · Aviser · Blanketter · Brochurer · Brevpapir · Bøger<br />
Etiketter · Fagblade · Fakturaer Farveprint · Farvekopi · Firmapapirer<br />
Foldere · Foreningsblade · Formularer · Følgeskrivelser · Gr<strong>af</strong>isk<br />
identitet · Gr<strong>af</strong>isk design · Kalendere · Kataloger · Konvolutter<br />
Kreativ gr<strong>af</strong>isk formgivning · Kuverter · Labels · Magasiner<br />
Plakater · Postkort · Produktbrochurer · Profilbrochurer<br />
Reklametryksager · Stempler · Tidsskrifter · Visitkort...m.m.<br />
...ring til os på tlf. 62 21 31 60<br />
B