Når et menneske dør (information til pårørende ved dødsfald) (pdf)

Når et menneske dør…
Praktisk information
til de pårørende
Regionshospitalet
Randers

Mødet med døden er et møde med det ukendte. Fornuften siger, at
døden er en naturlig del af livet, men vores følelser protesterer.
Vi accepterer tanken om døden, når vi har den på afstand; men når vi
selv står ansigt til ansigt med døden, reagerer vi meget forskelligt.
Vi kan føle usikkerhed, angst, vrede, lettelse, skyld, uvirkelighed, rastløshed
og meget mere. Vi reagerer ikke ens, heller ikke i sorgen. Derfor
er forskellige måder at reagere på lige rigtige og lige normale.
Det er svært at miste. Ingen kan erstatte et menneske, der ikke er hos
os længere. Det kan være svært at overskue fremtiden, og de praktiske
ting omkring begravelse eller bisættelse kan virke uoverskuelige. Denne
pjece er ment som en hjælp i denne svære situation.
2

INDHOLDSFORTEGNELSE
1. Ved dødsfaldet side 4
Dødsattest - 4
Mulighed for at se afdøde på hospitalet - 4
Håndtering af effekter fra afdøde patienter - 4
Obduktion - ikke obduktion - 4
Retslægeligt ligsyn og obduktion - 5
2. Begravelse/bisættelse - 6
Dødsanmeldelse - 6
Hvornår skal begravelsen foregå
Kirkelig - ikke kirkelig begravelse
- 7
/bisættelse - 7
Borgerlig begravelse/bisættelse - 7
Andre trosretninger - 7
Kirkelig begravelse og bisættelse - 7
Begravelsesritualets betydning - 8
Samtale med præsten - 8
Tøj, blomster m.m. - 8
Gravsted - 8
Mindesten/gravsten - 9
Urnenedsættelse - 9
Hvad koster en begravelse ? - 9
Hvordan arrangeres det praktiske
vedr. begravelsen/bisættelsen ? - 10
3. Forhold vedrørende økonomi - 10
Skifteretten - 10
Konti i pengeinstitutter - 11
Ulykkesforsikring - 11
4. Telefonnumre - 12
3

1. Ved dødsfaldet
Dødsattest
Ved ethvert dødsfald skal en læge skrive en erklæring, der fortæller,
hvem den døde er, og hvad dødsårsagen var. Normalt udleveres
dødsattesten til det bedemandsfirma, der tager sig af begravelsen/
bisættelsen, men de pårørende kan også selv få dødsattesten udleveret
ved henvendelse til hospitalets kapel.
Mulighed for at se afdøde på hospitalet
Som pårørende kan du naturligvis altid komme til at se den afdøde.
Dette kan enten ske på afdelingen eller i hospitalets kapel.
Du er i den forbindelse altid velkommen til at kontakte afdelingens
sygeplejersker, ligesom du også er velkommen til at kontakte kapellet.
Håndtering af effekter fra afdøde patienter
Alle værdigenstande anbringes i en plomberet kuvert og opbevares i
hospitalets økonomiafdeling. Effekterne udleveres mod forevisning af
skifteretsattest og personlig billedlegitimation samt fuldmagt fra eventuelle
andre arvinger.
Obduktion - ikke obduktion
Formålet med obduktionen er at fastslå dødsårsagen med sikkerhed
og konstatere evt. øvrige sygdomme, som kan have medvirket ved
dødens indtræden. Man vil også ofte kunne afsløre evt. erhvervsbetingede
sygdomme, som berettiger til erstatning, eller arvelige
lidelser.
Konstateringen af dødsårsagen har ikke blot lægevidenskabelig betydning.
Det viser sig ofte, at efterladte også har interesse herfor. Når
der er gået nogen tid efter dødsfaldet, føler mange mennesker sig
trygge ved at vide helt nøjagtigt, hvad deres pårørende er døde af.
Når den døde er gjort i stand og lagt i kiste, vil der almindeligvis ikke
være synlige spor efter obduktionen.
4

Der er lovmæssigt fastlagt rammer for udførelsen af obduktionen.
Hvis afdøde skriftligt har indvilliget i obduktionen, kan denne altid
foretages.
Har afdøde derimod udtalt sig imod obduktion, eller må indgrebet
antages at stride mod afdødes livsopfattelse eller religiøse opfattelse,
må obduktionen ikke foretages.
I andre situationer end de 2 ovenfor nævnte skal de nærmeste pårørende
- hvis deres opholdssted kendes - oplyses om, at afdelingen
påtænker obduktion, og anmodes om samtykke til indgrebet.
De nærmestes afgørelse af, om obduktionen må foretages, skal naturligvis
respekteres.
Ønsker afdødes nærmeste ikke at tage stilling til spørgsmålet på
stedet, har de mulighed for at modsætte sig obduktionen indenfor 6
timer efter, at de har fået meddelelse om, at afdelingen påtænker at
foretage obduktion.
Denne regel giver pårørende mulighed for evt. at nægte obduktionen,
f.eks. at meddele dette telefonisk til vagthavende læge på den pågældende
afdeling, inden udløbet af de 6 timer.
Hvis der ikke inden fristens udløb er fremkommet et forbud mod
obduktion, kan denne foretages.
Retslægeligt ligsyn og obduktion
Det er i lovgivningen bestemt, at visse dødsfald skal anmeldes af lægen
til politiet med henblik på retslægeligt ligsyn. Det er bl.a. dødsfald
som følge af strafbare forhold, selvmord eller ulykkestilfælde, død
fundne personer og pludselige, ikke lægeligt forudsete dødsfald.
Undersøgelserne kan forhindre senere rygtedannelse om dødsfaldet
og være af strafferetslig og forsikringsmæssig betydning, f.eks. ved
erstatning for erhvervsbetingede sygdomme. Det retslægelige ligsyn
foretages af embedslægen med en repræsentant fra politiet samt en
repræsentant fra Kapellet.
5

Det afgøres, om der skal foretages retslægelig obduktion. Politiet skal
underrette de pårørende, hvis der foretages retslægelig obduktion.
Modsætter de pårørende sig det, skal politiet inden 24 timer forelægge
spørgsmålet for en dommer.
2. BEGRAVELSE/BISÆTTELSE
Ved en begravelse bliver kisten sat i jorden på en kirkegård. Ved en
bisættelse brændes afdøde i sin kiste, og asken lægges i en urne,
som nedsættes på en kirkegård.
Dødsanmeldelse
Når et menneske dør, skal det senest 2 hverdage efter dødsfaldet
an meldes til begravelsesmyndigheden.
Begravelsesmyndigheden er her i landet sognepræsten i afdødes
bo pælssogn - uanset om der ønskes kirkelig eller borgerlig begravelse.
I alle større byer vil det i praksis være kirkekontoret (kordegn kontoret),
der modtager dødsanmeldelsen.
Hvis du ikke har kendskab til, hvilket bopælssogn, der er tale om, kan
oplysning herom fås ved henvendelse til Folkeregistret.
Når dødsfaldet anmeldes, skal følgende dokumenter medbringes:
dødsattest, dåbs- eller navneattest, vielsesattest, evt. skilsmisse- og
separationsbevilling samt sygesikringsbevis.
Præsten/kordegnen kan hjælpe med at udfylde dødsanmeldelsen og
sørger for besked til de borgerlige myndigheder og skifteretten.
Hvis du har henvendt dig til et bedemandsfirma, vil bedemanden
sørge for at få udfyldt dødsanmeldelsen, som du så blot skal underskrive.
6

Hvornår skal begravelsen foregå ?
Begravelseshandlingen skal finde sted senest 8. dagen efter dødsfaldet,
og du har således god tid til at overveje og tage beslutninger
vedrørende begravelsen/bisættelsen.
Kirkelig - ikke kirkelig begravelse/bisættelse
Hvis afdøde var medlem af folkekirken, vil en præst medvirke ved
be gravelseshøjtideligheden.
Hvis afdøde var udmeldt af folkekirken, tages det som udtryk for, at
afdøde ikke ønskede en præsts medvirken - uanset om de pårørende
måtte ønske det eller ej.
En præst fra et trossamfund uden for folkekirken kan også forestå
be gravelseshøjtideligheden. Forudsætningen er, at afdøde enten var
medlem af det pågældende samfund eller på anden måde klart har
til kendegivet dette ønske.
Borgerlig begravelse/bisættelse
Hvis afdøde ikke er medlem af folkekirken, kan de pårørende - hvis
de ønsker det - selv tilrettelægge en mindehøjtidelighed uden præst
i et kapel.
Andre trosretninger
Det er også muligt at tilrettelægge en mindehøjtidelighed i kapellet
for andre trosretninger end den kristne.
Der kan for eksempel stilles et lokale til rådighed for den rituelle
afvaskning af den afdøde, som praktiseres i islam.
Hvis der er bestemte ønsker eller religiøse påbud forbundet med tilrettelæggelsen
af mindehøjtideligheden i Kapellet, er du meget velkommen
til at henvende dig med dine spørgsmål på telefonnummer
7842 2440.
7

Kirkelig begravelse og bisættelse
En kirkelig begravelse eller bisættelse kan finde sted enten i den
kir ke, afdøde tilhørte, eller i et kapel på en af de store kirkegårde -
i særlige tilfælde også i hospitalets kapel.
Ved en begravelse bæres kisten efter højtideligheden i kirken (eller
kapellet) ud og sænkes i graven efterfulgt af jordpåkastelse.
Ved bisættelse foregår jordpåkastelsen i kirken (eller kapellet).
Kisten køres herefter til krematoriet.
Urnen med asken sættes senere i jorden på kirkegården.
Begravelsesritualets betydning
Til alle tider og i alle kulturer har man kendt til ritualer ved dødsfald -
ritualer, som skulle give afskeden en smuk og værdig form. I vores
kristne kultur er begravelseshøjtideligheden et sådant ritual. Gennem
ord, bøn, musik og sang udtrykkes følelser som sorg, savn, fortvivlelse,
taknemmelighed og håb.
En anden vigtig side ved begravelseshøjtideligheden er fællesskabet.
Fællesskabet med de andre, som kendte afdøde godt og derfor også
føler sorg og savn. Det fællesskab kan støtte meget i sorgen og savnet.
Samtale med præsten
Det er altid en god idé at få en personlig samtale med den præst, der
skal medvirke ved begravelseshøjtideligheden. Ved en sådan samtale
kan du finde frem til de salmer, som du synes vil være passende. Du
kan desuden fortælle præsten om afdøde, således at begravelseshøjtideligheden
får et personligt præg.
Kontakten med præsten kan endvidere være en god støtte i tiden
efter dødsfaldet.
8

Tøj, blomster m.m.
Du kan købe ligklæder eller du kan medbringe noget af afdødes eget
tøj og bede om, at afdøde klædes i det.
Blomster til pyntning af kiste kan bedemanden sørge for - eller du
Kan selv vælge at pynte kisten.
Gravsted
Præsten/kordegnen i afdødes bopælssogn eller bedemanden kan
oplyse dig om, hvilke kirkegårde der kan komme på tale.
Du kan så vælge et gravsted på den kirkegård, du ønsker.
Gravstedet bestilles på kirkegårdskontoret - i landsogne hos graveren
eller kirkeværgen. Der er flere typer af gravsteder.
Forespørg om mulighederne på den kirkegård, du vælger.
Og vær opmærksom på, at et gravsted ikke kun er afdødes sidste
hvilested, men også et sted, hvor de efterladte kan gå hen med deres
sorg, savn og minder. Derfor bør det være et sted, som du synes godt
om.
Mindesten/gravsten
Stenen til gravstedet behøver du ikke vælge lige med det samme.
Giv dig bare god tid til at finde den sten, som du synes om.
Mindesten/- gravsten bestilles hos en stenhugger, men da reglerne
om brug af sten varierer fra kirkegård til kirkegård, vil det være
klogt at spørge kirkegårdskontoret/graveren til råds.
Urnenedsættelse
Et par uger efter bisættelsen vil nedsættelsen af urnen normalt finde
sted. Hvis urnen skal i et urnegravsted, kan de pårørende deltage
ved urnenedsættelsen. De pårørende aftaler i så fald tidspunkt for
urnenedsættelsen med kirkegårdskontoret/graveren.
Skal urnen nedsættes i fællesgrav, må de pårørende ikke være til
stede.
9

Hvad koster en begravelse?
Prisen på en begravelse eller bisættelse vil variere. Den afhænger
bl.a. af, hvor meget af det praktiske man overlader til bedemanden,
og af, hvilken kiste og pyntning der vælges. Prisen afhænger også af,
hvilken type gravsted, der vælges, og af, om højtideligheden finder
sted på en hverdag eller en lørdag.
Det er den afdødes formueforhold, som er afgørende for, om der kan
udbetales begravelseshjælp fra det offentlige. Forespørgsel herom kan
rettes til social- og sundhedsforvaltningen i afdødes bopælskommune.
Hvis afdøde var medlem af sygesikringen “Danmark” - både gruppe 1
og 2 - udbetales herfra en begravelseshjælp, se
www.sygeforsikring.dk under tilskud .
Endvidere yder nogle faglige organisationer begravelseshjælp.
Hjælpen fra disse steder udbetales dog ikke pr. automatik. De er selv
an svarlig for at henvende Dem og meddele dødsfaldet.
Udgifterne til begravelse dækkes af afdødes bo. Hvis afdøde ikke
efterlader sig økonomiske midler, kan de pårørende søge om dækning
af udgifterne ved at henvende sig på det socialkontor, som afdøde
hørte under. Her skal de pårørende medbringe en attest, som kan fås
hos skifteretten.
Hvordan ordnes det praktiske vedr. begravelsen/bisættelsen?
Du bestemmer selv, hvor meget af det praktiske du selv vil tage dig
af, og hvor meget du vil overlade til bedemanden.
Du fortæller bedemanden, hvilke ønsker du har til begravelsen/
bisættelsen. Bedemanden kommer gerne hjem til dig, eller du kan
tage hen til bedemandsfirmaet for at træffe aftaler om det videre
forløb.
10

3. FORHOLD VEDRØRENDE ØKONOMI
Skifteretten
Skifteretten er den retsinstans, som tager sig af boet. Det vil sige af
dødes ejendele, fast ejendom samt øvrige formue.
Skifteretten varetager opgørelsen af formue og evt. gæld i boet samt
fordeling af arven i henhold til gældende love.
Skifteretten underrettes automatisk om dødsfaldet fra sognepræsten/
kirkekontoret.
Det er ved lov påbudt, at en afdødes efterladenskaber skal opbevares
omhyggeligt, indtil skifterettens nærmere bestemmelser foreligger.
Selv ægtefællen må således ikke bruge af afdødes kontante penge
eller hæve på bankbog.
Kommer de efterladte pludseligt i økonomisk bekneb, kan de henvende
sig til socialforvaltningen eller evt. til deres pengeinstitut.
Skifteretten indkalder altid den/de nærmeste pårørende til et møde
angående deling af boet.
Mødet afholdes sædvanligvis 4-6 uger efter, at dødsfaldet er anmeldt
til skifteretten. Skifteretten har som alt overvejende hovedregel ikke
mulighed for, forud for mødet at give tilladelse til tømning af lejlighed,
deling af indbo med videre.
Konti i pengeinstitutter
Du bør vide, at konti i pengeinstitutter spærres, når kontoindehaveren
dør. Dette gælder også, hvis der er tale om en fælleskonto. De kan
først genåbnes, når skifteretten har behandlet dødsboet og udstedt
skifteretsattest.
Ulykkesforsikring
Hvis dødsfaldet skyldes et ulykkestilfælde, skal dette anmeldes til forsikringsselskabet
inden 48 timer efter dødsfaldet.
11

4. TELEFONNUMRE.
Regionshospitalet Randers Tlf.: 7842 0000
Afdeling: Lokal:
Skadestuen Tlf.: 7842 1925
Kontakt sygeplejerske: __________________
Kapelkontoret Randers Tlf.: 7842 2440
Telefonisk henvendelse:
mandag - fredag kl. 08 - 15
Personlig henvendelse: Efter aftale
INFO 02
Oktober 2011
ILM 15006496
Regionshospitalet Randers
Skovlyvej 1
8930 Randers NØ