Tag med Jørgen og Bodil på en historisk erhvervsrejse - Kvist ...

Tag med Jørgen og Bodil på
en historisk erhvervsrejse
Fredericia Lillebælt Rotary Klub tager hul på foredragsrække om erhvervsudviklingen i Fredericia – på torsdag
gælder det et lokalhistorisk tilbageblik sammen med museumschef Bodil Schelde-Jensen og arkivleder Jørgen
Peder Clausager.
Er du interesseret i at blive klogere på byens erhvervshistorie, er der i denne uge en rigtig god grund
til at ofre et par timer på at gå i byen og lytte på torsdag den 4. februar. Denne aften vil de to lokale
historieformidlere, museumschef Bodil Schelde-Jensen og arkivleder Jørgen Peder Clausager tage
tilhørerne med på en historisk rejse tilbage i det gamle Fredericia og fortælle om erhvervsudviklingen i
Fredericia. Der bliver blandt andet fokus på nogle af de tidligere tiders markante erhvervsfolk og ikke
mindst deres rolle i industribyen Fredericia.
Under foredraget, der finder sted i Auditoriet på Fredericia Maskinmesterskole, vil der desuden blive
fortalt om ”den anden industribølge” i Fredericia og om den beskæftigelsesmæssige betydning af, at
byen havde en række statslige institutioner.

Industrialiseringsbølgen
Ved det lange frokostbord på Lokalhistorisk Arkiv er Bodil Schelde-Jensen og Jørgen Clausager blevet
bænket til en snak om det foredrag, som de arbejder på at være klar med. Jørgen Peder Clausager vil i
sin del af foredraget fortælle om de virksomheder, der havde betydning under ”den anden
industrialiseringsbølge” fra midten af 1800-tallet og frem mod 1914, og han løfter gerne en flig af det,
han vil fortælle.
- Så sent som i 1840´erne betegnede en besøgende Fredericia som en velfortificeret landsby – altså
stærk eller befæstet. Netop i dette årti, hvor krigstrommerne begyndte at buldre, blev der sat gang i
den lokale industrialisering, da den første industrivirksomhed, der betjente sig af mekanisk kraft fra en
dampmaskine, blev grundlagt. I 1860´erne og i begyndelse af 1870´erne kom infrastrukturen på plads
– blandt andet med gasværk, jernbaner og dampfærge, og takket være forbedrede
kommunikationsmidler kunne Fredericia nyde godt af sin centrale beliggenhed i landet – præcis som
det er tilfældet i dag, fortæller Jørgen Peder Clausager.
De statslige institutioner
Frem mod Første Verdenskrig blev der grundlagt et stigende antal industrivirksomheder, som
beskæftigede et betydeligt antal arbejdere. Fra 1870 til 1911 blev Fredericias indbyggertal fordoblet fra
7.186 til 14.228.
- Sideløbende kunne Fredericia fortsat nyde godt af statslige institutioners tilstedeværelse, hvor
Garnisonen fortsat var et betydningsfuldt element i bybilledet sammen med jernbanen og
postvæsenet, der beskæftigede et stigende antal medarbejdere. I 1881 blev Det Kgl.
Døvstummeinstitut åbnet, fastslår Jørgen Peder Clausager.
Mere kød og blod på det historiske erhvervstilbageblik bliver der, når Bodil Schelde-Jensen tager over
efter Jørgen Peder Clausager. I den anden del af foredragsaftenen skal det nemlig handle om nogle af
de gamle erhvervsfolk og iværksættere, og om hvilken rolle de spillede i byen dengang, om deres
levnedsforløb, hvad de beskæftigede sig med i deres liv og om hvordan deres familiestruktur så ud
De driftige erhvervsfolk
- Jeg vil gerne forsøge at give et billede af, hvad det var for nogle driftige mænd, driftsherrer, der stod
bag de store lokale industrivirksomheder, om de netværk der var imellem dem og ikke mindst om
deres betydning for byens udvikling. Det er helt klart, at i forhold til i dag, hvor der ikke er den samme
forskel mellem rig og fattig, havde de lokale erhvervsledere en betydelig social funktion. De var dem
med de bredeste skuldre, som dermed også skulle bære de tungeste byrder i forhold til at hjælpe
borgerne i byen. De er formentlig blevet frem af en social ansvarlighed, har delt lidt ud af deres
overskud, de havde autoritet og var datidens samfundsstøtter – det faste holdepunkt for andre
mennesker, fortæller Bodil Schelde-Jensen, der også fremhæver forskellen mellem datidens og
nutidens erhvervsledere ved det forhold, som de har til deres virksomheder i byen.
Havde karisma
- Vi har nogle få store virksomheder i byen, der stadig er ejet lokalt og drevet af lokale erhvervsfolk,
men ellers er byens erhvervsstruktur præget af, at det er internationale koncerner, der etablerer sig
med hollændere, svenskere og finner. Dermed er der ikke i så høj grad det samme forhold til
virksomhedens produktion, som der var i gamle dag, forklarer Bodil Schelde-Jensen, som blandt andet
fremhæver den erhvervsmæssige personlighed der prægede Ernst Voss, som i 1878 grundlagde
komfurfabrikken Voss.
– Han jo var lidenskabeligt optaget af sin virksomhed, udviklede og afprøvede hele tiden nyt. Men han
var også en person, der skilte sig ud – havde karisma. I dag er man blevet lidt mere ensartede, i dag
er man blevet lidt mere ensartede, der er nok færre, der træder frem på samme måde som dengang,
slår Bodil Schelde-Jensen fast.