Standard samarbejdsaftale mellem Midttrafik, kommunerne og ...

nen sammen rent trafikalt. I det følgende foreslås de lokale ruter opdelt i ruter med høj
koordinering / integreret del af den kollektive trafik, mindre lokale ruter samt skoleruter:
Type L1:
Lokale ruter med kørsel alle hverdage og evt. også lørdage og søndage (typisk regionale
ruter og større lokale ruter indtil strukturreformen). Kørslen på disse ruter er i høj grad
tilrettelagt efter pendlere og uddannelsessøgende. Køreplanerne er koordineret, så der er
korrespondancer til øvrige ruter og tog. Ruterne kan også indgå i betjeningen af folkeskoleelever,
hvor skolerne tilrettelægger ringetiderne efter bussernes køreplaner.
Type L2:
Lokale ruter med kørsel alle skoledage og evt. med reduceret drift eller telebetjening på
skolefridage. Der er typisk kørsel ud over det, folkeskolerne har behov for. Kørslen er i høj
grad tilrettelagt efter folkeskolerne, men er koordineret med øvrige ruter/tog, således at
uddannelsessøgende og pendlere kan bruge lokalruten som en del af transporten. Skolerne
og Kommunen skal være villige til tilrettelægge ringetiderne, så kørslen kan koordineres
med øvrige ruter. Midttrafik skal sammensætte kørslen og foreslå ringetider, så skoledagen
kan hænge sammen og opfylde kravene til frikvarterer og ventetider.
Type S (Skolerute):
I forbindelse med etableringen af Midttrafik overdrog kommunerne en del åbne skolebusruter
til Midttrafik, idet de ønskede at bevare muligheden for, at kunder med bopæl/rejsemål
i tilknytning til skolebussens rute kunne benytte busserne. I forbindelse med vedtagelsen af
Midttrafiks budget for 2007 blev en del af de lokale ruter defineret som rabatruter ud fra
oplysninger om køreplantimer og med en lavere bidragsprocent til Midttrafiks administration.
Der er behov for en ny definition, hvor rabatrute begrebet hænger mere snævert
sammen med rutens betjeningsomfang og målgrupper. Der foreslås følgende definition:
En skolerute har til formål at transportere folkeskoleeleverne til/fra skolen. Den kører i et
isoleret ruteforløb og har ingen planlagt koordinering eller udveksling af kunder med andre
ruter eller tog.
Kun kørsel på skoledage og køreplanerne er tilrettelagt efter én eller flere skolers ringetider.
Der er ikke kørsel udover det behov, som skolerne har. Ruterne forventes kun i ringe
omfang benyttet af andre kunder end skoleelever. Kommunerne har selv planlægningsansvaret
for disse ruter.
Køreplanerne oprettes ikke i Trapeze og kan ikke findes på www.rejseplanen.dk.
Telebetjening
Typisk kun indenfor én kommune – dog visse undtagelser, hvor telekørsel er etableret på
regionale ruter. Kørslen erstatter buskørsel, hvor passagerunderlaget er for lille til traditionel
buskørsel. Telekørsel kan etableres på alle tidspunkter og alle ugens dage.
På bestyrelsesmødet i Midttrafik i juni 2007 blev følgende 3 former for telekørsel godkendt:
Type T1:
Telekørslen kan udføres i stedet for rutekørsel med almindelig bus
Type T2:
Telekørslen skal fungere som til / frabringer til anden kollektiv trafik (rutekørsel) eller til
kommune / bycentre
Type T3:
Telekørslen er et ekstra fladedækkende tilbud til borgerne i form af behovsstyret kørsel,
som gør det muligt for dem at bruge tilbuddet inden for de rammer, koordineret kørsel
giver.
41