Standard samarbejdsaftale mellem Midttrafik, kommunerne og ...

Kontraktlængden har betydning for den pris, busvognmænd byder med. Er kontrakten kort,
har vognmændene færre år til at afskrive busser og visse øvrige omkostninger, og de vil
typisk vælge at lægge disse omkostninger på tilbudsprisen. Længere kontraktperioder vil
omvendt oftest betyde relativt lavere priser, p.g.a. længere afskrivningsperiode og større
sikkerhed for markedsandel. Midttrafik vil derfor som udgangspunkt udbyde kontrakter
med en varighed på mindst 6 år.
6.5 Kvalitetsopfølgning i busdriften
Kundernes oplevelse af kvalitet afgør, om de kollektive trafiktilbud er attraktive. Det er
derfor vigtigt, at de fastsatte kvalitets- og serviceniveauer er synlige og stemmer overens
med bestillernes krav.
I kontraktperioden foretager Midttrafik kontrol og tæt opfølgning af busdriftens kvalitet.
Midttrafik ønsker, at kontrol foregår i samarbejde og konstruktiv dialog med vognmændene
og med effektiv udnyttelse af ressourcer. Vognmændene skal tilskyndes til at levere høj
kvalitet ved hjælp af et godt og konstruktivt samarbejde. Midttrafik har desuden gennem
kontrakterne mulighed for at sikre kvaliteten gennem økonomiske instrumenter (bod,
incitamentsordninger mv.)
Kunder skal så vidt muligt inddrages i kontrol-/opfølgningsfasen. Det kan eksempelvis ske
via kundeundersøgelser og opsamling af kundehenvendelser.
Midttrafiks kvalitetskontrol i busserne indebærer desuden billetkontrol.
Midttrafik vil analysere kvalitetsopfølgningen nærmere med henblik på at fastlægge procedurer
for samarbejde med vognmændene, omfanget af og indholdet af kvalitetskontrollen i
busserne og andre aspekter af kvalitetsopfølgning. Heri vil indgå målsætninger for omfanget
af kontroller i de forskellige bussystemer.
Midttrafik vil på baggrund heraf fremlægge en mere detaljeret plan for kvalitetsopfølgning
for bestyrelsen efter forudgående inddragelse af bestillerne.
7. Økonomi og budget
7.1 Byrdefordeling
Midttrafiks omkostninger fordeles efter et byrdefordelingsprincip, der vedtages af bestyrelsen
inden for rammerne af bestemmelserne i trafikselskabsloven. Ændringer af byrdefordelingen
forelægges repræsentantskabet til beslutning.
Midttrafik finansieres dels af indtægter i form af billetsalg m.v., dels af bidrag fra de enkelte
bestillere – de såkaldte bestillerbidrag. Sidstnævnte bidrag kan for størstepartens vedkommende
henføres til specifikke driftsområder, idet omkostningerne til busdrift, variabel
kørsel og privatbanedrift henføres direkte til den bestiller, som den pågældende aktivitet
vedrører.
En mindre del af bestillerbidraget vedrører selve driften af trafikselskabet. Indtægterne i
form af bestillerbidrag til selve trafikselskabet er baseret på et estimat over de forventede
udgifter på de enkelte områder i trafikselskabet. Udgifterne til trafikselskabet fordeles
overordnet på de enkelte bestillere efter 2 fordelingsnøgler: Ruterelaterede udgifter og
udgifter der er fordelt efter køreplantimer.
20