Årsberetning 2009 - Røde Kors

2009
Dansk Røde Kors’ asylarbejde

Udgivet af
Dansk Røde Kors’ asylafdeling
Sandholmgårdsvej 40
3460 Birkerød
Tlf. 35 43 22 44
Fax 35 43 24 44
asyl@redcross.dk
www.drk.dk/asyl
Redaktion:
Maja Rettrup Andersen (ansv.)
Anne Skovgaard (red.)
Isabel Fluxa Rosado
Foto: Mikkel Østergaard, Lars Bahl, Otman Miloud, Leif
Nyholm, Dansk Røde Kors asylafdeling
Layout:
Jens Burau (supergreen.dk)
Tryk:
PE offset & reklame A/S, Varde
Redaktionen afsluttet medio marts 2010.
2 2009

InDholD
SIDe 06:
TÆT PÅ UnDTAGelSeSTIlSTAnD
Uhørt lange køer i beboerkantinen og alt for mange beboere presset
sammen på for lidt plads. 2009 var trængslernes år i Sandholm og
Sjælsmark.
SIDe 10:
”STUDIeRne hAR holDT MIG oPPe”
Med en kombination af stædighed, evner og hjælp fra Røde Kors er
23-årige Rozhin kommet godt i gang med sin drømmeuddannelse som
maskiningeniør.
SIDe 14 :
PRAKTIKlØn oG MelDePlIGT STAnDSeR UDDAnnelSeSDRØMMe
Mange unge asylansøgere brænder for at gennemføre en uddannelse,
men der er flere bremseklodser på vejen til målet.
SIDe 17:
eT KoMPleT ASYlCenTeR PÅ 1 KVADRATMeTeR
En iransk asylansøger kvitterede overfor Røde Kors ved at genskabe
center Ebeltoft som miniature-model.
SIDe 20:
MeD TUnGe oPleVelSeR I BAGAGen
Mange asylfamilier har oplevet voldsomme ting i hjemlandet og under
flugten, viser en statusrapport om psykologisk screening af nyankomne
børn
SIDe 22:
DenGAnG ASYlARBeJDeT BeGYnDTe
Den 4. august 1984 – for 25 år siden – påbegyndte Røde Kors
asylarbejdet. Læs om pionerdagene og åbningen af det første
asylcenter.
SIDe 28:
MÆnD InGen ADGAnG
Kvinder som har særligt behov for beskyttelse fik i 2009 mulighed for
at flytte ind på en særlig beboelsesgang i Sandholm.
SIDe 30:
en KIRKe KoM I CenTRUM
Ingen asylansøgere undgik at høre om aktionen i Brorsons Kirke, som
fulgte efter den politiske aftale om tvungne hjemsendelser af irakere.
SIDe 32:
oPlØFTeT AF FÆlleSSAnG
Musik og integrationsprojektet ”Sange fra Broen” fik knyttet bånd
mellem asylansøgere og samfundet udenfor center Sandholm.
SIDe 34:
”JeG FoRSTÅR STADIG IKKe hVoRFoR JeG SKUlle I
FÆnGSel”
En fængselsophold og en dom for dokumentfalsk var konsekvensen
for en gruppe uledsagede asylansøgere, som kom til Danmark med
falske papirer
SIDe 36:
nÅR KURSUS eR en lUKSUS
Personale på polske asylcentre fik udbytte af undervisning fra
asylafdelingens psykologer.
SIDe 38:
DeT nYTTeR AT FlYTTe
Trivslen er forøget blandt de familier, som valgte at flytte fra centrene
og ud i egen bolig, viser en undersøgelse fra Røde Kors.
SIDe 42:
ASYlSAGen FRA A TIl Z
SIDe 44:
lIVeT PÅ eT ASYlCenTeR

25 ÅRS FoKUS
PÅ en UDSAT GRUPPe
Den 4. august 2009 var en særlig dag i asylaf-
delingen, en dag der stemte til eftertanke, tilba-
geblik og status. Da var det nemlig 25 år siden,
Dansk Røde Kors – på foranledning af det davæ-
rende Direktorat for Udlændinge – åbnede det
første asylcenter, Næsseslottet ved Holte.
Det ville virke forkert at fejre dagen, da bag-
grunden – og fundamentet – for arbejdet som
bekendt er at hjælpe den store gruppe af asyl-
ansøgere, som gennem de sidste 25 år har søgt
hjælp i Danmark.
Men dagen gav anledning til at tænke ef-
ter, hvorfor Røde Kors påtog sig opgaven – og
stadig står ved den med opbakning fra Røde
Kors` ledelse og styrelse. Det gjorde vi og gør
vi, fordi arbejdet med asylansøgerne fuldt og
helt flugter med Røde Kors` vision om at hjælpe
de svageste grupper i samfundet, og hjælpe
folk der er i nød eller på flugt, uanset hvor på
kloden de befinder sig.
Asylarbejdet startede som et pionerarbejde
med uvurderlig hjælp fra frivillige kræfter. I
4 2009
dag er vi en professionel organisation drevet
af entusiastiske medarbejdere, som ikke stikker
halen mellem benene, når arbejdet er svært.
Det har det ellers været på lange stræk i
2009 – også i en grad, så nogle kunne have følt
sig fristet til at stikke af.
Årsagen er ganske enkel – et fuldstændig
uholdbart misforhold mellem antallet af asyl-
ansøgere, og de opholdspladser der stilles til
rådighed fra myndighedernes side. Allerede i
starten af det forgangne år tegnede der sig ty-
delige konturer af, at der var ved at blive mere
end ”fuldt hus ” i Sandholm og på de særlige
centre for uledsagede børn og unge.
Baggrunden var en markant øget tilstrøm-
ning af nye asylansøgere i forhold til året før,
en stigning på omkring 1000 personer. Den
situation kan Røde Kors – som beredskabs-
organisation – normalt godt håndtere, men
det forudsætter, at myndighederne skaffer de
nødvendige pladser i en takt, som behovet så
åbenlyst tilsiger.
Vi har det meget skidt med, at beboere skal
presses sammen i små værelser og stå i halve
og hele timer i en kantinekø. Det matcher slet
ikke de målsætninger og visioner, vi dagligt ar-
bejder efter om at tilbyde værdige forhold til
beboerne.
Det sled på en gruppe asylansøgerne, som
måtte ud i en række ekstra flytninger mellem
centrene for at skaffe pladser til andre nyan-
komne. Og personalet har skullet løbe ekstra
stærkt for at holde den høje faglige standard..
Ser man på det samlede antal centre, blev
der ganske vist åbnet en række centre, men det
skete primært sidst på året og fik derfor meget
karakter af lappeløsninger. Det skal dog samti-
dig siges, at det tæller på plussiden, at sagsbe-
handlingstiden generelt er blevet kortere.
Trods den yderst spændte belægningssitua-
tion blev der i 2009 gennemført en videreud-
vikling af det faglige arbejde på flere fronter,
blandt andet indførelsen af en screening af alle
nyankomne familier med børn for at opfange

eventuelle psykiske problemer i tide. En Røde
Kors-rapport dokumenterede også, hvordan
det har gavnet asylansøgere at flytte i egen
bolig udenfor centrene.
Intiativerne og resultaterne blev præsente-
ret ved en række velbesøgte fagkonferencer i
efteråret.
Røde Kors har i årets løb også fremlagt
dokumentation omkring et stigende problem,
nemlig varetægtsfængslingen af unge uledsa-
gede, som kommer til landet med falske papi-
rer. De blev placeret i Vestre Fængsel i stedet
for at komme til et børnecenter, hvilket er en
helt uacceptabel praksis. Efter at sagen blev
rejst overfor myndighederne blev fængslin-
gerne stoppet, og det var både påkævet og
glædeligt.
2009 har – trods alt - også været fuld af
gode stunder, og det har de mange frivillige,
der bakker op om beboerne på centrene deres
store andel i. Lektiehjælp, fodboldturneringer,
udflugter til Zoo, voksensangkor i Sandholm
med efterfølgende koncert i Brorsons Kirke, ja,
listen er lang og støtten uvurderlig og fortjener
stor tak.
Den frivillige indsats har været en rød tråd
gennem de 25 år, og intet tyder på at engage-
mentet er svækket. Det er det heller ikke blandt
medarbejderne. Det er guld værd at kunne læne
sig op af her efter 25 år.
STATISTIK
Det strømmede til med asylansøgere
i 2009, både når det gjaldt familier,
enlige og uledsagede mindreårige
Ved indgangen til 2009 var 1525 personer ind-
kvarteret på Dansk Røde Kors’ asylcentre eller i
boliger udenfor centrene. (Dertil kom godt 300
beboere på et kommunalt center i Nordjylland.)
Da vi nåede 12 måneder frem i kalenderen, lød
antallet af beboere i Røde Kors-regi på 2788.
Alene for de uledsagede mindreåriges vedkom-
mende var der tale om næsten en fordobling fra
2008 til 2009 af ankomne, nemlig fra 316 til 602
personer, men alle beboergrupper oplevede en
stigning.
De samlede udgifter til asylarbejdet i 2009 blev
på 409,8 mio. kroner. Staten betaler Dansk Røde
Kors for at løse asylopgaven.
DER KOM DE FRA:
Beboersammensætning ved slutningen af 2009:
Afghanistan………………………770 personer
Iran………………………………367 personer
Syrien…………………………….346 personer
Rusland…………………………..284 personer
Irak………………………………273 personer
Andre lande……………………..1147 personer
Kilde: Dansk Røde Kors’asylafdeling
administration og Udlændingeservice
(tallene er foreløbige)

TÆT PÅ UnDTAGelSeSTIlSTAnD
Markant flere indrejste asylansøgere – kombineret med myndighedernes
manglende fremskaffelse af centerpladser - pressede Sandholm og
Sjælsmark til det yderste
En stol, et smalt stålskab, over- eller underkøjen i
en etageseng – og 5-6 værelseskammerater på et
ca. 25 kvadratmeter stort værelse.
Det har været boforholdene for en række enlige
mænd i center Sandholm i løbet af 2009, hvor cen-
tret på et tidspunkt var ved at knække sammen.
”Jeg brugte i eftersommeren udtrykket undta-
gelsestilstand, og jeg ved det er et voldsomt ud-
tryk. Men når beboere skal presses sammen i rum,
som egentlig var tiltænkt til fællesstuer, og når
folk skal stå i kø i 30-40 minutter for at få frokost
og aftensmad i kantinen, så er det alvorligt – og så
er det milevidt fra de forhold, vi ønsker at tilbyde,”
siger asylchef Jørgen Chemnitz.
Han har gang på gang – på gang – også i of-
fentligheden, appelleret til myndighederne om at
skaffe flere modtage- og opholdspladser. Det er
Udlændingeservice, der har ansvaret for at stille
bygninger til rådighed, men åbningen af nye cen-
tre har lade vente på sig.
”Det er ikke umuligt for Røde Kors at håndtere,
6 2009
at der ankommer henved 1000 flere asylansøgere
på et år men det forudsætter, at der er de pladser,
der skal være i centersystemet. Når myndighe-
derne ikke sørger for det, spidser det hurtigt til.
Sandholm har med sine 600 pladser været spændt
til bristepunktet, vi har taget pavilloner i brug,
mange børnefamilier har måttet undvære de to
rum, de har krav på at få tildelt, og den generelle
frustration blandt både beboere og personale har
været mærkbar og fuldt forståelig,” siger Jørgen
Chemnitz.
Mere vold og flere trusler
Det sidste kan daglig leder af neværket Jannich
Bisp bekræfte:
”Det giver klart flere konflikter, når vi for ek-
sempel igen og igen må flytte rundt med beboerne
for at få bolig-puslespillet til at gå op. Det er helt
tydeligt, at folk generelt tænder langt hurtigere
af, når de i mange situationer er klemt sammen,
f.eks. når de står i kø i lang tid ved modtagelsen
eller i kantinen. Det er mennesker som i forvejen er
under hårdt pres, og noget tilsyneladende banalt
som at holde sin plads i køen kan udløse et større
slagsmål,” siger Jannich Bisp.
Han ser derfor en klar sammenhæng mellem
antallet af beboere og politianmeldte episoder
med vold og trusler i Sandholm.
Der var i 2009 næsten dobbelt så mange til-
fælde af vold, trusler og chikane beboerne imellem
som i 2008, en stigning fra 44 til 84,og truslerne
mod personalet er også steget mærkbart fra 2008
til 2009, fra 35 til 52 episoder.
Langeland og Lolland
I februar og marts åbnede centre i Ebeltoft og
Grenå, men ubalancen mellem antallet af asyl-
pladser og asylansøgere blev stadig tydeligere som
året skred frem, og genåbningen af et opholdscen-
ter på Stevns, center Sigerslev i maj tog derfor kun
toppen af det fortsatte pres på Sandholm.
Derfor var det mere end tiltrængt, da Udlæn-

Skippergården i Rødbyhavn var et af de
asylcentre, som åbnede i 2009.

dingeservice i løbet af oktober og november indgik
kontrakter på tre nye centre, center Hvilested på
Vestlolland, center Rødby 10 kilometer derfra samt
center Holmegaard, indrettet i den gamle kaserne
til Langelandsfortet på det sydlige Langeland.
”Åbningen af de nye centre har ikke løst pro-
blemet, men skabt lidt mere luft i systemet. Vi har
stadig brug for langt flere modtagepladser, og det
må myndighederne forholde sig aktivt til. Det sid-
ste år har været et utilfredsstillende år med mange
haste- og hovsaløsninger og akutte flytninger af
beboerne,” siger Jørgen Chemnitz.
Voldsom tilstrømning
af uledsagede
Har presset på Sandholm været stort, har det væ-
ret om muligt endnu større på center Sjælsmark,
8 2009
hvor den tidligere kaserne siden februar 2009 har
fungeret som modtagecenter for de uledsagede
børn og unge.
Centeret blev i første omgang indrettet til at
huse 50-60 unge, men tilstrømningen af asylbørn
steg voldsomt i 2009, og ved årets udgang husede
centret 130 børn.
”Den lange erfaring med at drive børne- unge
centre har vist, at pladskapaciteten skal ligge på
40-50 unge pr. center. Det sikrer en overskuelig-
hed for vores børn og unge, og det danner et godt
udgangspunkt for kommunikationsflowet mellem
medarbejderne. Det er helt uhørt, at vi er bragt i
en situation, hvor vi ikke kan flytte unge videre til
opholdsecentre i større omfang, end tilfældet har
været de sidste måneder,” siger leder af børnecen-
trene Gitte Nielsen.
Familien Fouad var
blandt de første
beboere på center
Hvilested. Faren
fortæller:
”Værelserne er
bedre her og der
er bedre plads til
os end i Sandholm.
Men det er et stort
problem at der ikke
er nogen bus til
Søllested, hvor der
er togforbindelser
og butikker. Vi skal
gå to kilometer
frem og tilbage
fra centeret med
mad og små børn,
og det er meget
besværligt.”
Efter at have gjort opmærksom på problemerne
igennem længere tid, kunne Røde Kors sidst på
året omsider åbne to børnecentre.
Dels center Vipperød ved Holbæk, som huser
ca. 60 unge, dels et tidligere kollegium i Grindsted,
som ved årets slutning blev gjort klart til at tage
imod 40 uledsagede. Men det er ikke gjort med
det, pointerer Gitte Nielsen:
”Vi mangler fortsat pladser, for nettostigningen
i belægningen på Sjælsmark udgør i gennemsnit 9
om ugen. Når vi så har centre med 40-50 pladser
betyder det, at der skal åbnes et nyt center hver
sjette uge, så længe tilstrømningen af unge holder
sig på det nuværende niveau.”

Klokken 12.30 i Sandholms
beboerkantine. Der kan
snildt gå tre kvarter med at
vente på at få mad.
Davood, uledsaget
mindreårig beboer på
børnecenter Vipperød:
”Vipperød er meget
bedre end Sjælsmark.
Sjælsmark var
proppet med drenge,
og der var altid uro
og slagsmål. Alt for
mange kulturer blandet
sammen. Her er
der primært afghanske
unge,. Jeg kan
godt lide, at her er så
stille, jeg kommer fra
en lille landsby, så jeg
er vant til fred og ro.
Det er også dejligt, at
vi har eget bad og tv.”

”STUDIeRne hAR holDT MIG oPPe”
Takket være en stålsat vilje, en
stædig indsats og en smule hjælp
fra Røde Kors, lykkedes det Rozhin at
begynde på sin drømme-uddannelse,
mens hun var asylansøger. Derfor var
det nemt for hende at sluse sig ud
i samfundet, da opholdstilladelsen
kom efter syv års ventetid. Det er
kun ganske få forundt
”Det er nok mest min egen fortjeneste, at jeg er
i gang med en uddannelse. Det er det jeg vil, og
det har holdt mig oppe. Men det har ikke været
uden kamp.”
Rozhin Torkashvand er 23 år og læser til ma-
skiningeniør på DTU på 4. Semester. Hun kom til
Danmark som uledsaget mindreårig asylansøger
for otte år siden. Hun er kurder fra Iran og har
meget svært ved at tale om sin flugt og årsager-
ne til, at hun måtte efterlade sine forældre og sit
hjemland.
I de otte år der er gået, har Rozhin mistet sin
mor, og oveni den sorg tynger det hende, at hun
10 2009
stadig ikke kan tage tilbage og besøge sin mors
gravsted. Alligevel er Rozhin en af de heldige
sammenlignet med andre uledsagede, unge asyl-
ansøgere. For selvom hun kom alene til Danmark,
havde hun allerede familie her. Tre søstre og en
bror var i gang med studier, arbejds- og familieliv
som fuldt optagede medlemmer af det danske
samfund. Det forklarer en væsentlig del af moti-
vationen for selv at komme hurtigt i gang med at
studere, mener hun. Hun kommer fra en familie,
som altid har lagt høj vægt at uddanne sig.
”Min far sagde altid lev dit liv, som du vil men
læs, læs, læs. ”
I mere end syv år ventede Rozhin på at få asyl
og meget af tiden, levede hun under svære vilkår
som afvist asylansøger. Hun slap dog for at bo på
asylcenter det meste af tiden, da hun kunne bo
hos sine søskende og dermed også finde ro til at
koncentrere sig om sin uddannelse.
”Uden uddannelse havde jeg ikke holdt ud at
leve som asylansøger. Det er det eneste, der har
holdt mig oppe. Men det var heller aldrig gået,
hvis jeg havde boet på asylcenter og delt værelse
med andre. Der er altid støj og snak.”
I marts 2009 fik Rozhin opholdstilladelse, efter
at hendes sag var blevet genoptaget i Flygtnin-

”Læs, læs, læs”
lød rådet til Rozhin
fra hendes
far – og det har
hun fulgt.

genævnet, og nu bor hun i egen lejlighed og le-
ver som alle andre unge studerende. Nu handler
det om at finde en praktikplads, og det er heller
ikke nemt. Men Rozhin er efterhånden vant til at
kæmpe sig op ad bakke, før tingene løser sig.
Studier koster en formue
Trods stærke matematiske evner, et godt dansk
efter undervisning på sprogskoler, 10. klasse og
en HF-eksamen med høje karakterer i bagagen,
var det også en kamp at få lov til at starte på ud-
dannelsen, mens hun var asylansøger.
Det koster nemlig 50.000 per semester på de
videregående uddannelser for asylsøgende stu-
derende.
Det er Røde Kors asylafdeling som må betale
for studierne. Men midlerne er begrænsede og
derfor må organisationen prioritere benhårdt.
Da Rozhin var godt i gang med introduktions-
kurset til DTU, som er gratis, var det højst tvivl-
somt om, hun kunne komme i gang med selve
maskiningeniør-uddannelsen og starte på 1. se-
mester.
”Jeg fik først at vide, at jeg ikke kunne få be-
vilget penge til at læse videre på uddannelsen, så
der var ikke grund til at gå til eksamen i de for-
beredende fag. Jeg plagede og plagede og med
hjælp fra Røde Kors uddannelsesvejleder Lars
12 2009
Brügger lykkedes det få dage før eksamen at få
lov. Jeg havde ikke læst, og skulle blandt andet
op i kemi - jeg hader kemi. Men det lykkedes mig
at bestå, og til matematik eksamen fik jeg 11. ”
Inden Rozhin fik muligheden for at starte på
DTU, blev hun tilbudt andre billigere muligheder
på de tekniske skoler for eksempel Frisørskolen.
Det kunne hun bare slet ikke bruge til noget.
Hendes hjerne var ikke gearet til at klippe hår.
Hun ville noget med matematik. Men det skulle
være noget med teknik, hvor man fik fingrene i
produktion. Tanken om at sidde på kontor var for
kedelig. Hun ville være ingeniør.
”Når jeg ser tilbage var situationen frustreren-
de. Men jeg er Røde Kors taknemlig for at de gav
mig muligheden, og jeg glemmer ikke Lars Brüg-
ger for al den støtte og opbakning, han gav. De
kan jo ikke trylle, og de kunne måske have brugt
pengene bedre til at hjælpe andre. De kunne have
sendt ti andre på kurser for de penge. Alle unge
asylansøgere burde jo have muligheden for at
læse, når de har evnerne, ” mener Rozhin.
Røde Kors i knibe
Røde Kors’ uddannelsesvejleder Lars Brügger kan
bekræfte, at Rozhin først og fremmest kan takke sig
selv for, at hun er godt i gang med en uddannelse.
”Rozhin har været meget selvkørende, og det er
Asylansøgere på
mange uddannelser
Asylafdelingen arbejder
for at sikre uddannelse til
alle unge og voksne asylansøgere
og samarbejder –
udover DTU - med en række
uddannelsesinstitutioner.
Pt. er der asylansøgere
under uddannelse hos
Microworld, Københavns
Frisørskole, Københavns
Kosmetologskole, Århus
Købmandsskole, Københavns
Erhvervsakademi
(på studierne bygningskonstruktør,
multimediedesign
og IT Electronics and Engineering),
Ingeniørhøjskolen
og på zoneterapeut-uddannelsen.
Dertil kommer en
gruppe asylansøgere som
uddanner sig på VUC, gymnasier,
10.klasses centre og
på højskole.

helt sikkert ved egen motivation og drivkraft, at hun
er nået så langt. Der er flere unge asylansøgere, som
har evnerne, og som vi i Røde Kors gerne vil hjælpe
med støtte. Men det er så dyrt, at det er ret begræn-
set, hvor mange vi kan støtte, og så må vi vælge
dem, vi tror, har størst chance for at gennemføre en
uddannelse. ”
Røde Kors vil gerne kunne give flere chancen, og
organisationen støtter mange med VUC-kurser og
tekniske uddannelser, men at komme på de videre-
gående uddannelser er kun få forundt. Det ærgrer
Lars Brügger, for det handler ikke kun om at have
noget at tage sig til, mens man er asylansøger.
”Uddannelse er livsvigtigt for et menneske og
for samfundet, uanset om fremtiden er i Danmark
eller i et andet land, og det kommer alle til gode.
For de der faktisk får asyl, er det vigtigt at kunne
forberede sig i ventetiden, så de er klar til at gå
videre med uddannelse eller arbejde, så snart de
står med opholdstilladelsen i hånden. Det er spild
af menneskelige ressourcer, at de ikke kan uddanne
sig, fordi de er asylansøgere. Det ville være så fint,
hvis de ikke skulle betale i dyre domme for det, ”
siger Lars Brügger.
Ingen fimsede fag
Rozhin er en af de ganske få kvinder i et udpræ-
get mandefag. De er kun to kvinder, der har valgt
maskiningeniør-linjen på samme semester. Det
var lidt sejt i starten, fordi hun ikke følte hun blev
respekteret af de andre drenge på studiet. Men så
snart hun havde sat sig i respekt med sin faglige
dygtighed, var der ikke noget at komme efter.
”Jeg fanger tingene med det samme, så nu
er jeg bare en af drengene. Hvis jeg havde haft
svært ved at følge med, havde det nok været an-
derledes!”
I dag tænker hun aldrig over, at der er så få
piger. Faktisk passer det hende rigtigt godt. Hun
er også med i en kvindeklub for maskiningeniører
på andre semestre: MEK-tøserne. De mødes i friti-
den, spiser middage, går i kurbade og i høje hæle.
Det gør de ikke på studiet. Det ville give for meget
uønsket opmærksomhed.
”Når MEK-tøserne mødes, så duller vi op, men
på studiet sørger jeg for at ligne en vagabond, ”
griner hun.
”Jeg kan ikke lide fimsede fag, og jeg kan
bedst lide at arbejde sammen med drenge. De
er mere afslappede. De sladrer ikke. Der er ikke
så meget fnidder, som der er med mange piger,”
mener Rozhin.
Drømmer om Dubai
Selvom Rozhin efter mange års uvished fik asyl i
Danmark, er det ikke nødvendigvis her, hun øn-
sker at blive resten af sine dage. Drømmen om at
vende tilbage til Iran, har hun opgivet.
”Jeg troede, jeg ville blive lykkelig, når jeg fik
asyl. Men næh…..det ændrede ikke så meget i
min hverdag, fordi jeg jo allerede var så heldig at
kunne bo udenfor asylcentrene. Jeg har jo også
lagt mærke til, at stemningen i Danmark overfor
udlændinge har ændret sig negativt i de senere
år. Heldigvis mærker jeg intet til det på studiet.
Der er mange udenlandske studerende fra alle
vegne: russere, kinesere, spaniere – der er et me-
get internationalt miljø på DTU.
Hun er ikke i tvivl om, hvad hun vil, og hvad
fremtiden gerne må byde på som uddannet ma-
skiningeniør. Rozhin håber på et lederjob.
”Jeg vil jo helst bestemme,” griner hun og
kan også se sig selv i en stilling som konsulent
og rådgiver i en international virksomhed. Hun vil
gerne udstationeres til mellemøsten for en dansk
virksomhed. Hun vil altid have en tilknytning til
Danmark, da hendes familie er her.
”Jeg har søgt praktik i flere virksomheder, der
har filialer i Dubai. Jeg kender den mellemøstlige
kultur, så der må gerne snart ske noget.”

F. har haft svært ved nå sine uddannelsesmål – enten at blive flymekaniker eller pilot.
Her leger han med drømmen på Teknisk Erhvervsskole Center.
14 2009

PRAKTIKlØn oG
MelDePlIGT STAnDSeR
UDDAnnelSeSDRØMMe
Flere unge asylansøgere må stoppe på uddannelser, når de når til det
lønnede praktikforløb, fordi de må ikke tjene penge
Klinikassistent, tømrer, mediegrafiker eller flyme-
kaniker. En gruppe unge asylansøgere har med
iver kastet sig ud i forskellige uddannelsesforløb,
herunder den iranske asylansøger F:
”Jeg har altid drømt om at få noget med fly at
gøre, min onkel var jagerpilot og vi boede i Iran
tæt på en militærbase. Så derfor valgte jeg at gå i
gang som flymekaniker her i Danmark, og håbede
så jeg på min chance – at reglerne måske blev
ændret.”
F. gennemførte derfor i foråret 2009 grundfor-
løbet som flymekaniker på Teknisk Erhvervsskole
Center i Hvidovre med flotte karakterer, men
måtte stoppe med uddannelsen.
I uddannelsen til flymekaniker indgår nemlig,
som i en række andre uddannelser, et lønnet
praktikforløb, som er en fast del af uddannelses-
aftalen mellem skolen og virksomheden.
Uden praktiklønnen kan uddannelsen ikke
godkendes, men da asylansøgere ifølge loven
ikke må tjene penge i Danmark, går utallige
uddannelsesforløb i stå, kort tid efter de er
startet.
De unge bliver modløse
Det er et stort problem, siger siger Lars Brüg-
ger, der er uddannelsesvejlder i asylafdelingen i
Dansk Røde Kors.
”Mange af de unge asylansøgere vil uhyre
gerne uddanne sig, og starter på en række ud-
dannelser, men går i stå efter grundforløbet. Det
er jo i sig selv svært at få en praktikplads mange
steder, men de unge asylansøgere får slet ikke
chancen for at se, om det kan lykkes.”
Lars Brügger tilføjer, at reglerne efterlader
mange af de unge modløse og i vildrede, og det
går stik imod Røde Kors’ visioner om at ruste
asylansøgerne bedst muligt både menneskeligt
og uddannelsesmæssigt.
Det gælder også for iranske F. Han har tidligere
gennemført kurser på VUC i bl.a. matematik og
engelsk, men ved nu ikke, hvad han skal gøre:

”Jeg er meget i vildrede, for næst efter pilot
er det den her uddannelse, som er og bliver min
drøm, og jeg var meget glad for at gå på TeC,”
siger F. Han har efterfølgende deltaget i et infor-
mationsmøde om uddannelsen til pilot, og også
prøvet en flysimulator, men er nu gået i tænke-
boks om hvad han kan gøre.
Peger på flere løsninger
Røde Kors har overfor myndighederne fremsat
flere forslag til, hvordan problemet kunne løses,
så de unge asylansøgere ikke fik praktiklønnen
direkte, men kunne fortsætte på de respektive
uddannelser alligevel.
”F.eks. kunne man kanalisere pengene over i
en fond, som man kunne lade stå, mens asylansø-
geren er under uddannelse. Hvis vedkommende
senere får asyl eller udrejser, kunne pengene
så eventuelt udbetales. Man kunne også bruge
praktiklønnen til at dække udgifter til bøger, lom-
meregnere, arbejdstøj og lignende, samt til finan-
siering af andre uddannelser for andre asylansø-
gere i Danmark. Der er en hel række muligheder,
som vi er parate til at drøfte,” siger Lars Brügger.
Til ideen om at placere praktiklønnen i en fond
siger F:
”Selvom det er meget svært at klare sig øko-
nomisk for de penge, man får som asylansøger,
16 2009
ville det være okay med mig, hvis praktiklønnen
gik til et fælles formål. Det vigtigste for mig har
været – og er - at få papir på, hvad jeg kan, så jeg
kan komme videre i livet,” siger han.
Meldepligt spænder ben
Praktiklønnen er ikke det eneste forhindring,
unge asylansøgere kan komme op imod, når de
ønsker at uddanne sig.
En ung afghansk asylansøger som var godt i
gang med en uddannelse til mekaniker på en
teknisk skole, var i 2009 tæt på at måtte afbryde
grundforløbet pga. en pålagt meldepligt tre gan-
ge om ugen i Sandholm.
Manden er på tålt ophold, og havde til punkt
og prikke opfyldt sin hidtidige meldepligt een
gang om ugen, men den blev skærpet som følge
af de såkaldte tuneser-lov, som medførte stram-
mede regler for alle på tålt ophold.
Skærpelsen til tre gange meldepligt ville bety-
de så meget fravær, at uddannelsesforløbet ikke
ville kunne gennemføres. Det klagede Røde Kors
over til Integrationsministeriet med anmodning
om, at meldepligten i det mindste blev tilrette-
lagt, så den ikke spændte ben for uddannelsen..
”Dette ønske afviste Integrationsministeriet,
hvilket vi fandt skuffende og frustrerende. Vi læg-
ger meget vægt på at give alle asylansøgere det
bedst mulige uddannelsesmæssige rygstød, uan-
set hvor deres fremtid ligger, og der er i forvejen
stærkt begrænsede muligheder for personer på
tålt ophold. Derfor forekom det – også fordi man-
den hidtil havde fulgt reglerne 100 procent – ude
af proportioner at afskære ham uddannelsen”,
siger asylchef Jørgen Chemnitz.
Det lykkedes tilsidst den unge asylansøger at
afslutte uddannelsesforløbet, men det skyldtes
udelukkende en ekstraordinær smidighed og vel-
vilje fra skolens side.

eT KoMPleT ASYlCenTeR PÅ 1 KVADRATMeTeR
Iransk asylansøger sagde tak til
Røde Kors ved at genskabe center
Ebeltoft som bord-model

Det hele er med. Fra brandhanen til vasketøjssta-
tiverne, basketballkurven og blomsterkummerne.
For ikke at glemme den spritnye grill, vindmøllen
i nabolaget, lygtepælene og Røde Kors-flaget på
flagstangen.
Det myldrer med minutiøst udførte detaljer, og
mange børn og voksne lånere og turister faldt i
efteråret i staver foran glasmontren med en mo-
del af Dansk Røde Kors’ center Ebeltoft, som var
udstillet på Ebeltoft Bibliotek.
Et fuldendt værk
Bord-modellen , som er på omtrent en kvadrat-
meter, er skabt af en mandlig iransk asylansøger,
som efter ni måneder i Danmark begyndte det
omhyggelige arbejde med at bygge den. Manden
boede først i Sandholm og derefter et halvt års
tid på center Ebeltoft, hvor han ventede på at få
sin sag afgjort:
”Tak er kun et fattigt ord. Men jeg har lavet
denne model for at sige tak til personalet på cen-
tret og tak til Danmark, som giver mig beskyttel-
se i denne tid,” siger Bahman, som af personlige
grunde ikke ønsker hele sit navn frem.
I to en halv måned brugte han mange, mange
timer på centrets værksted med modellen, som
stort set består af genbrugsmaterialer.
Nogle dage har han brugt 8-10 timer på pro-
jektet, hvor utallige små træklodser er blevet
udskåret, slebet og malet og genopstået i de kor-
rekte farver som tro miniature-kopier af asylcen-
trets bygninger.
De er lige som beplantningen og belægningen
18 2009
udenfor gengivet yderst omhyggeligt – her er der
brugt kviste og smågrønt samlet i naturen, og der
er klart sprunget over, hvor gærdet er højest:
”For eksempel visnede nogle af de små buske,
som Bahman havde sat fast i udborede huller,
undervejs. Men så startede han bare forfra med
nye små buske, som så fik en omgang farve og
lak, så de kan holde,” fortæller en af centermed-
arbejderne.
Godt at skabe noget
Bahman, hvis kone og datter befinder sig i Iran,
lægger selv stor vægt på, at det har betydet me-
get for hans psykiske velbefindende at rette sit
fokus mod noget helt konkret og håndgribeligt:
”Fra mit vindue har jeg kunnet se vindmøllen
på marken ved siden af centret, og til sidst sad jeg
nærmest bare og talte, hvor mange gange vinger-
ne drejede rundt. Så fik jeg ideen om modellen,
og det har været godt for mig at koncentrere mig
om noget, at skabe noget. Værkstedet er blevet
”mit kontor” fortæller han.
Mange af de andre asylansøgere har fulgt med
i processen og er kommet med små effekter el-
ler forslag til, hvordan kopien kunne blive mest
korrekt.
Centerpersonalet fik ideen til at vise modellen
frem for en bredere offentlighed på Ebeltoft Bib-
liotek, men nu er modellen retur på centeret igen.
Her bliver den stående som et minde om og en
hilsen fra Bahman. Han fik opholdstilladelse og
flyttede ud fra centret lige efter nytår.

MeD TUnGe
oPleVelSeR I
BAGAGen
En statusrapport om psykologisk screening af børn i
nyankomne asylfamilier viser, at mange familier har haft
voldsomme oplevelser i hjemlandet og under flugten.
For en del familier er støtte og behandling nødvendig
for at forebygge, at børnene udvikler psykiske
vanskeligheder
”Et tjetjensk mor fortæller, at familiens yngste
datter på tre år to gange er blevet udsat for grov
vold i forbindelse med, at maskerede soldater
ransagede hjemmet. En mor fra Afghanistan
fortæller, at hendes yngste barn så sin storebror
blive skudt og dræbt af Taleban i familiens hjem,
hvorefter faren blev ført væk.”
Ovenstående udsagn stammer fra psykologs-
amtaler med asylansøgere, som ankom med de-
res børn til Danmark i første halvdel af 2009.
Forældrene tog imod et nyt tilbud fra asylaf-
delingen i form af en psykologisk vurdering – en
screening - af deres børn indenfor tre måneder
efter ankomsten til asylcentrene. Screeningen,
som bl.a. indbefatter en psykologsamtale med
forældrene, berører en lang række emner om
familiernes oplevelser før og under flugten samt
børnenes trivsel, adfærd og eventuelle emotio-
nelle problemer.
”Tilbuddet blev sat i værk på baggund af
tidligere undersøgelser som viste, at henved en
tredjedel af asylsøgende børn har symptomer
på psykisk sygdom efter længerevarende op-
hold i asylsystemet. Målet med screeningen er
20 2009
dels at forebygge, at børnene udvikler psykiske
vanskeligheder, dels at styrke udviklingsmu-
lighederne hos de børn, der er mest udsatte,”
siger socialkonsulent Karen Louise Christian-
sen, der har været projektleder på opstarten af
screeningen.
Hver tredje barn har oplevet vold
Psykolog Ditte Shapiro har i en rapport samlet
fakta og dokumentation fra screeningen over
perioden 1.januar til 1. juli 2009. I det tidsrum
blev 151 børn fra 70 familier screenet, hvilket
udgør 94 procent af alle de børn, som ankom
sammen med deres forældre og blev boende på
et asylcenter, mens de afventede behandlingen
af deres sag hos udlændingemyndighedernei.
7 ud af 10 familier kom fra enten Afghanistan,
Tjetjenien eller ex-Jugoslavien, og 80 procent af
børnene kom med begge deres forældre.
”Vi gjorde meget ud af at informere foræl-
drene på deres modersmål om formålet med
screeningen, herunder at de skulle afgive skrift-
ligt samtykke, før vi måtte indhente oplysninger
om barnet hos sundhedsplejersker, lærere og
pædagoger. Det var vigtigt at familierne følte sig
trygge,” siger psykolog Ditte Shapiro som er til-
freds med, at langt de fleste nyankomne familier
tog imod tilbuddet.
Rapporten afdækker blandt andet børnenes
erfaringer med vold og væbnede konflikter. Den
viser, at 59 procent af børnene er opvokset med
krig, at 32 procent har været vidne til vold og 11
procent har været udsat for vold. De indledende
citater giver eksempler på, hvad familier børn har
oplevet, og et andet udsagn lyder:
”En enlig mor fortæller, at hele familien er
traumatiseret, efter at børnene blev kropsiviste-
rede og slået af soldater ved en grænsepost, og
den ældste søn blev ydmyget og mishandlet for
øjnene af dem.”
Psykolog Ditte Shapiro:
”Det siger sig selv, at nogle børn påvirkes af
og reagerer på vold, de selv har været udsat for
eller været vidne til. International forskning har
dokumenteret, at volden kan give anledning til
forskellige reaktioner hos børnene, spændende
fra angstsymptomer, udadreagerende adfærd
til symptomer på posttraumatisk belastningsre-

aktion, PTSD. Den oplevede vold kan også være
med til at skabe tvivl hos barnet om hvorvidt for-
ældrene er i stand til at beskytte dem, og påvirke
barnets udvikling ,” siger Ditte Shapiro.
Forældrenes erfaringer
Forældrenes psykiske helbred er ifølge forsknin-
gen uløseligt forbundet med deres forudsætnin-
ger for at at drage omsorg for deres børn. Derfor
er forældrenes erfaringer med vold og tortur et
centralt punkt i status-rapporten.
Her fortæller 62 procent, at de har været udsat
for vold og 37 procent at de har været udsat for
tortur. Et udsagn i rapporten lyder:
”Faren i en familie fortæller, at hans kone er
blevet voldtaget i hjemmet af ukendte maske-
rede mænd og udsat for vold på gaden gentagne
gange i Serbien. Han beskriver, at hans kone efter
overgrebene ændrede personlighed og ikke læn-
gere kan tage vare på sig selv.”
”Omfanget af vold og tortur blandt nyindrejste
asylansøgere understøttes af en undersøgelse fra
Amnesty International fra 2007, og psykologsam-
talerne med forældrene har tydeliggjort, hvordan
traumatisering kan underminere forældrenes
ressourcer og øge risikoen for, at børnene bliver
belastede, siger Ditte Shapiro.
Rapporten viser også, at mange familier har en
lang flugthistore bag sig med ophold i en række
lande. Således har 41 procent af børnene boet i et
eller flere tredjelande i mere end 6 måneder , hvor
mange har levet som afviste asylansøgere under
fængselslignende forhold eller på gaden med ri-
siko for sult og overgreb, før rejsen til det næste
land. Mange familier oplyser, at de har levet på
den måde i Iran, Polen og Grækenland:
”Et forældrepar fortæller, at deres små børn
så dem blive slået af politiet i Grækenland under
flugten, og at de var tyngede af, at de ikke kunne
beskytte deres børn mod at blive vidne til denne
krænkende behandling i et europæisk land.”
Hvert andet barn
indstilles til hjælp
Besvarelserne fra forældre, fagpersonale og de
store børn på et standardiseret spørgeskema
peger samlet på, at 32 procent af de nyankomne
asylbørn er i høj risiko for at have psykiske van-
skeligheder, som svarer til kriterierne for psykisk
lidelse hos børn.
”Flest børn viser tegn på at have følelsesmæs-
sige vanskeligheder i form af symptomer på angst
og depression. Samtidig vurderes mange børn til
at have gode sociale kompetencer, hvilket stem-
mer overens med internationale forskeres påpeg-
ning af, at børn med flygtningebaggrund ofte er
velfungerende,” siger psykolog Ditte Shapiro.
Som konsekvens af screeningen indstilles 56
procent af de nyankomne børn til et tværfagligt
psykosocialt team på et af Røde Kors-centrene.
Her tages der stilling til, om barnet elller foræl-
drene skal tilbydes udredning, behandling eller
andre tiltag.
”Når der er flere børn der indstilles end de 32
procent hænger det sammen med, at vi også indstil-
ler børn, hvis trivsel vurderes at være alvorligt truet
pga. forældrenes traumatiseringsgrad. Det skal
forebygge, at børnene på længere sigt får psykiske
vanskeligheder,” siger Ditte Shapiro og socialkonsu-
lent Karen Louise Christiansen tilføjer:
”Fundene i rapporten tilsiger, at den psyko-
logiske screening skal integreres med den sund-
hedsfaglige screening, der finder sted ved mod-
tagelsen i Sandholm. Dertil kommer, at vores nye
viden om de nyankomne har tydeliggjort behovet
for at udvikle det psykosociale arbejde, blandt
andet at udvikle standarder for psykoedukation
for børn og familier på alle centre.”
Overordnet anbefaler selve rapporten, at
screeningsmetoden bliver evalueret og at der
følges op på, hvad der efterfølgende er iværksat
for de børn, der er indstillet til det psykosociale
team.
FAKTA:
Den psykologiske screening
består af en psykologsamtale
med forældrene via tolk
på familiens modersmål
og et standardiseret
spørgeskema ”Strengh and
Difficulties Questionniare”
SDQ, som besvares af
forældre, pædagog/lærer
og børn mellem 11-16 år.
FAKTA:
Statusrapporten afdækker
blandt andet for børnenes
vedkommende, at
❚ 59 pct. er opvokset med
krig
❚ 38 pct. har sultet under
opvæksten
❚ 32 pct. har været vidne til
vold i hjemlandet
❚ 11 pct. har været udsat
for vold i hjemlandet
❚ 19 pct. har været udsat
for livstruende hændelser
under flugten
❚ 32 pct. har høj risiko for
at have psykiske vanskeligheder
For de voksnes vedkommende:
❚ 62 pct. har været udsat
for vold
❚ 37 pct. har været udsat
for tortur
❚ 47 pct. har været tilbageholdt

DenGAnG
ASYlARBeJDeT
BeGYnDTe…
2009 var året, hvor Dansk Røde Kors kunne notere
25 års erfaring med at arbejde med flygtninge på
dansk jord. Røde Kors ønsker ikke at fejre jubilæum
som følge af, at mennesker er på flugt, men de 25 år
blev markeret med en bog om asylarbejdets historie
og den betydelige faglige udvikling, der er sket
siden de første pionerdage. Her følger et uddrag af
historien om det første asylcenter, som åbnede på
Næsseslottet 4. August 1984.
Han er både udmattet og anspændt, da toget kører ind på perronen på
Københavns Hovedbanegård. Hossein har tilbragt et ulideligt antal timer
i tætpakkede togkupéer på en rute, der strækker sig fra Istanbul i Tyrkiet
op igennem Østtyskland og videre til København. Den 26-årige iraner har
slået følge med cirka 60 andre iranere. Året er 1984, de er på flugt fra de
iranske myndigheder, fra krigen mellem Iran og Irak, og Ayatollah Khomenys
jerngreb. I toget bliver de bedt om at vise pas og papirer af det danske politi.
Med rystende hænder viser nogle fra gruppen de dyrt købte og forfalskede
rejsedokumenter frem. Andre river dem hurtigt i stykker og siger, at de ikke
har papirer med sig.
”Vi overgav os straks i myndighedernes varetægt, og vi frygtede det vær-
ste. Mange af os havde tilbragt måneder i en tyrkisk flygtningelejr under
elendige forhold, hvor vi boede fem til seks personer stuvet sammen på
minimale værelser. Det var i en lille landsby tæt på grænsen til Iran, og både
politi og myndigheder var korrupte. De krævede konstant bestikkelse for at
hjælpe os igennem dagen og videre på vej,” husker Hossein Nahavandi mere
end tyve år senere.
22 2008

Det første asylcenter ”Næsseslottet” ved
Furesøen i Holte

”Jeg vidste ikke noget om Danmark. Jeg havde
hørt om ’Danish’ - wienerbrød - og en by ved
navn København. Jeg havde ikke valgt at rejse
til Danmark. Det var blot det nemmeste på det
tidspunkt, og jeg ville væk fra de elendige forhold
i den tyrkiske flygtningelejr.”
”Jeg var ked af at forlade Iran og min familie.
Det var ikke meningen at flygte, men jeg kunne
ikke blive. Det var alt for farligt”.
Ankomst
Afhøringen hos Rigspolitiet tager cirka et kvarter.
Da alle iranerne er færdige, bliver de igen gelejdet
ud til busserne, der nu kører nordpå. Næste stop
er i en grøn skov i Holte foran en høj, hvid, impo-
nerende bygning. Udenfor vajer et flag. Hossein
genkender det røde kors på den hvide baggrund,
men han tænker ikke nærmere over det.
Det, der gør ham rolig, er den imødekommende
stemning, som omgiver slottet. Vinduerne er op-
lyst af tændte stearinlys. Det gør et stort indtryk
på Hossein. Det hele virker indbydende. Udenfor
venter Røde Kors’ personale og frivillige.
”Det hele virkede meget organiseret og lige-
værdigt. Det var slet ikke så skræmmende, som
jeg havde frygtet. Vi blev budt velkommen af rare
mennesker, som fortalte os på engelsk, at vi ikke
skulle være bange for det, der ventede. Da vi kom
24 2008
Vigtige milepæle i
asylarbejdet:
1984 - Det første asylcenter
åbner
1985 - Sundhedsbehandling
til alle
1989 - Der indføres selvhushold
til asylansøgere
1990 – Det første asylcenter
for uledsagede børn
1993 - Bisidderordning for
uledsagede asylbørn
1994 - Kulturhuset åbner
(undervisning og aktiviteter)
1995 - Asylafdelingen
topper med 163 asylcentre
og 3.500 medarbejdere
1997 - Sundhedspleje til
alle asylbørn
1997 - Obligatorisk skole til
alle asylbørn
1997 - Første anneksboliger
udenfor centrene
2001- Psykotraumecentret
åbner
2003 - Obligatorisk voksenundervisning
og aktivering
(VUA)
2003 - Repræsentantordning
for uledsagede
asylbørn
2008 - Udeboliger til visse
afviste asylfamilier
2009 - Psyko-social udredning
af alle nyankomne
asylbørn
inden for, kunne vi vælge 2-3 personer, vi gerne
ville bo på værelse med. Vi fik udleveret sengetøj
og anvist værelser med senge, et lille skrivebord
og et skab. Der var pænt og rent, og værelserne
havde den mest fantastiske udsigt over parken.”
Hossein ankommer første gang til slotspladsen
foran Næsseslottet den 12. august 1984. Ugen
før har Dansk Røde Kors åbnet Danmarks første
asylcenter med cirka tre timers varsel.
Asylarbejdet begynder
Dansk Røde Kors Asylafdeling bliver født, da
Næsseslottet åbner en lørdag aften i 1984. På
det tidspunkt er Jørgen Chemnitz leder af Dansk
Røde Kors’ sociale afdeling. Afdelingen har si-
den 1982 mødt de første asylansøgere, der selv
har henvendt sig for at få hjælp. De har brug for
et lyttende øre til deres problemer. De er langt
hjemmefra, de er ensomme. De har været udsat
for traumatiske oplevelser eller tortur. De forstår
ikke sproget og landet, de er flygtet til.
Derfor sender Røde Kors’ daværende general-
sekretær og præsident et oplæg til Justitsmini-
steriet, den øverste myndighed på asylområdet,
hvor de peger på en række problemer og kommer
med bud på, hvordan de kan løses. Desuden til-
byder de, at Røde Kors medvirker i arbejdet med
asylansøgere.

Både på grund af de konkrete erfaringer men
især som uafhængig, neutral og humanitær hjæl-
peorganisation, der hjælper mennesker i nød,
uanset hvem de er, og hvor de kommer fra.
I det nyoprettede Direktoratet for Udlændinge
ønsker man dog selv at klare hele opgaven med
at indkvartere asylansøgere.
På et møde i marts 1984 lyder meldingen, at
man har sat sig for at blive de bedste nogensinde
til at behandle asylsager hurtigt, retfærdigt og
effektivt. Samtidig lægger Direktoratet vægt på
selv at varetage en ihærdig indsats på det sociale
og humanitære område. Man vil ikke bare være
”de onde sagsbehandlere”. Man vil også stå for
de gode og positive opgaver. Røde Kors’ tilbud
om at bistå med opgaven bliver derfor høfligt
afslået.
Den første opringning
Lørdag den 4. august 1984 slapper Jørgen Chem-
nitz af hjemme på sin sofa foran Tv-skærmen,
hvor aftenens nyheder netop er afsluttet.
Kl. 20.03 ringer telefonen. Få minutter efter
er lørdagshyggen forbi. Det samme er Chemnitz’
dage som chef for Røde Kors’ sociale afdeling.
I den anden ende af røret hører han kontorchef
Peter Stæhr, næstkommanderende i Direktoratet
for Udlændinge:
”Kan Dansk Røde Kors skaffe øjeblikkelig husly
til 48 iranere, som har søgt asyl. De sidder lige nu
til registrering i Anker Heegaardsgade?”
Efter at have tænkt sagen igennem i et se-
kunds tid svarer Chemnitz, at han vil se på mu-
lighederne og vende tilbage. Inderst inde ved
han, at Røde Kors siger ja til opgaven, selvom
det er fuldstændig uklart, om det er en akut og
kortvarig hjælp, der er efterspurgt eller en mere
langsigtet opgave.
”Vi fik ikke meget at vide. Det eneste, jeg hæf-
tede mig ved, var, at Direktoratet meddelte, at
de nok skulle dække de udgifter, som Røde Kors
fik. Nu havde vi jo stukket næsen frem og været
kritiske over for den måde, man gjorde tingene
på og forslået, hvordan der kunne forbedres. Vi
måtte sige ja.”
Det bliver den første skelsættende opringning
ud af mange i de kommende år. Men det er den
opringning den 4. august, som regnes for asylaf-
delingens fødselsdag.
Chemnitz ringer til Dansk Røde Kors’ davæ-
rende generalsekretær, Eigil Pedersen.
De ved, at det gamle slot nær Furesøen i Holte
står tomt. Næsseslottet har senest fungeret som
rekreationshjem, så generalsekretæren ringer til
Københavns hospitalsdirektør Jørgen Funder.
Efter et par opringninger frem og tilbage er der
grønt lys for at indkvartere iranerne på slottet.
Men udover en tilladelse, et par gode kræfter
blandt Jørgen Chemnitz’ nærmeste medarbejdere
og et antal Røde Kors frivillige, er der ikke så me-
get andet.
Det gamle rekreationshjem har været lukket i
årevis. Der er 65 senge og et centralkøkken med
det grove køkkengrej. Intet andet.
Næsseslottet
Generalsekretæren er snart på vej til Næsseslot-
tet med sin kone og andre frivillige. De skal straks
have fat i nøglen hos gartneren og i gang med
at gøre stedet klar. Lufte ud, feje gulv og brygge
kaffe.
Jørgen Chemnitz og hans hustru Jonna kører
samtidigt til Københavns Hovedbanegård og tøm-
mer døgnbutikkens hylder for brød og syltetøj. Så
tager de til Røde Kors’ hovedkontor i palæet på
Dag Hammarskjölds Allé og møder en sekretærer
og en chauffør, som er kaldt på nødarbejde.
To timer senere kører den første grønne poli-
tibus op foran hovedkontoret. Bag bussens dug-
gede ruder kan Jørgen Chemnitz og hans kolleger
skimte en række forskræmte blikke.
I bussen sidder kun kvinder og børn. De er
sendt af sted på forhånd, mens deres mænd er
til afhøring. Det har kvinderne ikke helt forstået.

De er fortvivlede over, at mændene ikke er med.
De er bange for at blive adskilt, og at de ikke ser
dem igen. I kantinen venter te, kaffe og brød med
marmelade på bordet. Det gælder om at berolige
og forklare, at familierne vil blive forenet igen.
Det sker allerede senere på aftenen, da alle
kører i samlet flok til Næsseslottet.
Fra begyndelsen ligger det Røde Kors folkene
stærkt på sinde, at gæsterne får ordentlig infor-
mation om, hvad der skal ske og føler sig trygge
og velkomne.
Den første aften bliver iranerne registreret
med blok og pen, så Røde Kors ved, hvem der er
i huset. Først langt ud på natten er alle gået til
ro. Hos Jørgen Chemnitz og de frivillige pumper
adrenalinen ovenpå hasteopgaven.
Tidligt på morgenen rømmer Chemnitz den lo-
kale bager i Holte. Den får i resten af Næsseslot-
tets levetid som asylcenter en ret lukrativ forret-
ning. Røde Kors’ lagerforvalter har en kone, der er
økonoma. Hun bliver ringet op og bedt om gode,
nemme opskrifter på sammenkogte retter med ris
til 60-70 personer, der ikke spiser svinekød.
Pionerånd
I de følgende dage lever Røde Kors’ personale og
frivillige tæt sammen på Næsseslottet for at hjæl-
pe til. Jørgen Chemnitz selv arbejder i døgndrift.
26 2008
Hans datter må fejre sin tre års fødselsdag på fars
arbejde, og Chemnitz’ mor laver ekstra mange
lagkager, så alle beboere kan fejre med. Senge-
pladserne er fyldt op. Der er mange praktiske
gøremål med at sætte stedet i stand. Der er ikke
tid til at pendle frem og tilbage mellem lejligheden i
Hørsholm og slottet i Holte trods den korte afstand,
for han har selv nattevagterne. Ud på de små timer
må han lægge sig til rette på slottets eneste ledige
sengeplads; et gynækologisk leje i et støvet og klau-
strofobisk lille kontor på det gamle rekreationshjem.
Det er særdeles ubekvemt, og søvnen kommer kun i
små afbrudte doser.
”Jeg måtte holde fast i dørhåndtaget ved siden
af for ikke at trille ned på gulvet. Men jeg var så
træt, at jeg kunne have sovet hængende på en
krog.”
Mange iranere er fuldstændigt blokket for
penge, andre har lommen fuld, da de ankommer
til Næsseslottet, flere har mistet al bagage. Al-
ligevel bliver der hurtigt dannet nye drømme og
håb for fremtiden. Der er en let og munter stem-
ning på slottet. De musikalske spiller på klaveret.
De danseglade hopper rundt om aftenen. Både
børn og voksne leger udenfor på græsplænen.
Mændene socialiserer ved billard bordet i daglig-
stuen. Der er betydeligt mere grin end gråd på det
første asylcenter.
Hver lørdag ankommer et nyt hold iranere til
København via Østberlin med enten tog eller fly.
De første beboere på Næsseslottet flytter der-
for videre ud i landet, og så skal der fart på for at
gøre klar til de næste.
Hver gang bliver sengetøjet vasket i lyntempo
og lagt på igen samme dag, der er udskiftning.
Den første tid med asylarbejdet husker asyl-
chefen som kaotisk, men samtidig er der et
enormt engagement og en utrolig fleksibilitet
blandt medarbejderne og de frivillige.
“De første år var præget af pionerånd. Alle
påtog sig alle slags opgaver – det bedste de
havde lært. Der var ikke noget, der var for
fint, for stort eller for småt uanset hvilken ud-
dannelse, faglig baggrund eller position man
havde, og folk arbejdede i døgndrift og i week-
ender.”
Røde Kors såvel som myndighederne impro-
viserer sig gennem asylarbejdet, men det står
hurtigt klart, at der må struktur på sagerne. En
formaliseret organisering af opgaverne må til,
hvis Røde Kors skal fortsætte med at drive asyl-
center. Niveauet på Næsseslottet minder om et
vandrehjem uden faste procedurer for modtagel-
se og registrering. Der må ansættes flere folk. Det
går ikke kun at fæstne sin lid til de frivillige. Det
vælter ind med asylansøgere over grænserne, og

problemet med at skaffe plads til de mange nyan-
komne bliver mere påtrængende for hver dag.
Direktoratet har som sagt lovet at refundere
alle udgifter for den akutte indkvartering. Men
der er endnu ikke tale om et formelt samarbejde.
Man kan derfor ikke gå i gang med at ansætte
folk og lede efter flere sengepladser.
Røde Kors får opgaven
Tre uger efter åbningen af Næsseslottet kon-
takter Dansk Røde Kors Direktoratet og stiller
spørgsmålet:
”Hvad nu?”
”Ja? –hvad nu?,” lyder det overraskede svar.
Det er ikke i samme omfang gået op for Direk-
toratet, at de daglige praktiske opgaver er ved at
stige alle over hovedet. Administrativt er alt kaos.
Også for Direktoratet. Den politiske forventning
er, at sagsbehandlingen af asylsagerne højst skal
vare tre måneder. Det kommer kun til at holde
stik i få sager. I Direktoratet har man svært ved
at få ansat nok sagsbehandlere, og mange ting
kommer ikke i orden til tiden. For eksempel bliver
der ikke sat lommepenge ind på de bankbøger,
asylansøgere får udleveret. Penge de har ret til,
mens de venter på svar om en opholdstilladelse.
”Det kunne jo ikke gå, og det skrev vi så om i
et notat til justitsministeren. Man måtte se at få
styr på det her. Man måtte beslutte, om man ville
have et modtagesystem. Hvad var perspektiverne
for Røde Kors? Skulle vi fortsætte med opgaven?
Kunne vi finde egnede steder til indkvartering?
Vi beskrev, hvordan vi så den ideelle modta-
gelse af asylansøgere,” fortæller Jørgen Chem-
nitz.
Et notat bliver skrevet den 27. august 1984 af
Jørgen Chemnitz, Kirsten Andersen og Heidi Krü-
ger fra Røde Kors’ hovedkontor. Visionen er, der
skal etableres et egentligt modtagecenter, hvor
alle bliver registreret og rustet til at klare sin si-
tuation som asylansøger både fysisk og psykisk.
Der skal være en introduktion til samfundet og
det danske kulturmønster. Dansk Flygtningehjælp
skal yde information om behandlingen af asyls-
agen og stå for den juridiske bistand.
Der skal være velegnet indkvartering uden for
byens larm og stress, så beboerne kan falde til
ro ovenpå en ofte dramatisk flugt. Dog skal boli-
gerne ikke være så langt væk og afsondret fra det
omgivende samfund, at der bliver tale om isola-
tion. Centrene skal ansætte fast personale med
ekstra hjælp fra Røde Kors frivillige, som kan råd-
give og vejlede i det daglige. Asylansøgerne skal
have et værdigt, selvstændigt og meningsfuldt
ophold, hvor personalet yder hjælp til selvhjælp.
Det betyder, at beboerne selv skal stå for ind-
køb, rengøring og madlavning. Alle nyankomne
skal tilbydes et sundhedstjek af sundhedsfagligt
personale, og syge og traumatiserede skal have
behandling.
Der skal være sprogundervisning, børnepas-
ning og aktiviteter i ventetiden og hjælp til en
ordentlig udslusning i samfundet. Børn, som
kommer til landet og bor på asylcenter med deres
forældre, skal have samme vilkår som alminde-
lige danske børn, gå i skole og i fritidsklub.
Notatet danner grundlaget for udviklingen af
Røde Kors’ asylarbejde i de næste mange år. Det
varer dog længe, inden alle visioner og mål bliver
opfyldt.
”Notatet holder fuldstændigt til det, vi gør i
dag. Bare i en helt anden skala. Det var trods alt
få, vi modtog dengang i forhold til den strøm af
flygtninge, der senere kom til i 90’erne,” siger
Chemnitz.
I december 1984 skriver Røde Kors under på
en rammeaftale med Justitsministeriet. Røde
Kors får officielt overdraget opgaven med at yde
social og humanitær bistand til asylansøgerne,
mens de afventer deres asylsag. På det tidspunkt
har Dansk Røde Kors åbnet 14 asylcentre landet
over.

MÆnD
InGen ADGAnG
Center Sandholm åbnede i 2009 en beboelsesgang kun
for kvinder, som har et særligt behov for beskyttelse
Selma er en af de kvinder, som har nydt roen på kvindegangen
28 2009
De fortæller om mænd der opfatter et almindeligt
høfligt ”hej” og et smil som en klar invitation til
nærmere kontakt og helst sex – og om mænd, der
benytter de sammenpressede cafeteria-køer til at
forsøge at gramse på kvindernes kroppe og til-
byde kvinderne mobiler, så de kan ringe tilbage,
”hvis de vil handle”.
”Det har været meget ubehageligt. Jeg er op-
draget til at være venlig og hilse på folk, men jeg
er ikke prostitueret, og tilsidst blev det bare nok.
Så fik jeg plads på kvindegangen, og nu føler jeg
mig mere sikker. Her for det meste ro i forhold til
i resten af centret.”
Selma, som er flygtet på egen hånd fra Kenya,
har boet på den særlige kvindegang i Sandholm i
fire måneder efter nogle måneder i centret, hvor
hun boede på et værelse sammen med tre andre
kvinder.
Dorotea fra Congo, som har boet tre måneder
på kvindegangen, har også mærket på en negativ
måde – da hun boede ude i centret - at det vrimler
med enlige mænd i Sandholm:
”Der var ofte mænd der ville ind til os, og om
natten var der jævnligt fulde mænd, som kunne
stå og banke på døren i timevis. Det var meget
stressende.”
Supplerer Kvindecentret
Kvinder som Dorotea og Selma, som har ytret et
behov for at bo mere beskyttet, har siden foråret
2009 haft mulighed for at bo i trygge rammer i
den ene ende af den store beboelsesbygning 68
i Sandholm. Der er adgangskontrol til kvindegan-
gen, hvor mænd – bortset fra det mandlige cen-
terpersonale – er forment adgang.
Susanne Maria Lamhauge har som centermed-
arbejder været med til at opbygge kvindegangen,
hvor hun arbejder til dagligt:
”Gangen fungerer som et supplement til kvin-
decentret ved Kongelunden, som har udviklet en
masse erfaring og gode kompetencer til at tage

sig af kvinder, der er eller føler sig truet eller
forfulgt. Men det center er ikke døgnbemandet.
Fra tid til anden har der så været rapporteret om
overfald i Sandholm, og det gav grundlag for at
tilbyde en række kvinder i Sandholm en tryg-
hedstelefon, der fungerer som overfaldsalarm.
Tryghedstelefonerne var samtidig med til at syn-
liggøre beskyttelsesbehovet og behovet for en
egentlig kvindegang,” fortæller Susanne Maria
Lamhauge.
De 13 kvinder – og et par børn – der denne de-
cemberdag er indlogeret på gangen er en meget
sammensat gruppe både aldersmæssigt, etnisk
og når det gælder årsagerne til at de bor der.
Nogle kvinder må pga. deres asylsagsbehand-
ling ikke flytte ud af Sandholm, andre venter på
en plads på Kvindecentret, og andre igen er brudt
ud af voldelige tvangsægteskaber, men har ikke
opholdsgrundlag, hvorfor de har søgt asyl. Men
fælles for alle indlogerede kvinder er, at de alle
har et behov for at leve under trygge rammer af-
skærmet fra mænd.
”Mange har oplevet grov mishandling eller har
andre ubehagelige oplevelser med mænd med i
bagagen, og de har enten et meget spinkelt el-
Fakta om
Kvindegangen
Kvindegangen i Sandholm består af 10 værelser
- heraf otte 2-personersrum med eget bad og
tekøkken, samt fælles opholdsstue. Mænd er
forment adgang til den aflåste gang.
Det psykosociale team indstiller enlige eller
gifte kvinder med eller uden børn til at bo på
kvindegangen efter en konkret vurdering af
kvindens beskyttelsesbehov.
Der har været 25 kvinder igennem kvindegangen
i 2009, og derudover henvendelser fra 23 kvinder
som gerne ville flytte ind. De fik afslag dels
på grund af pladsmangel og efter en prioritering
af, hvem der havde det største behov.
Kvindeafdelingen er oprettet med midler fra
Trygfonden, i første omgang som et projekt
indtil 31.december 2009. Afdelingen fortsætter,
men det er uafklaret, om der er økonomisk basis
for at have særligt støttepersonale tilknyttet.
ler intet netværk, og er meget sårbare. Derfor går
meget tid med at få reetableret deres tillid til om-
givelserne og andre mennesker,” siger Susanne
Maria Lamhauge.
Få konflikter
Dorotea og Selma ønsker ikke at gå i detaljer med
deres flugt, men pointerer begge, at de på kvin-
degangen oplever en ro og tryghed, de har sav-
net. Begge peger også på, at kvinderne generelt
er gode til at støtte hinanden:
”Vi har alle vores problemer og op- og nedtu-
re, og her kan vi ikke undgå at se, hvis en kvinde
har det rigtig skidt, og så er der ofte nogle af de
andre kvinder, der er parat til at trøste. Det er de
fleste som opfører sig sådan, men der er også no-
gen som er mere egoistiske,” siger Selma.
Susanne Maria Lamhauge har lagt meget vægt
på at skabe en positiv og hensyntagende kultur
på gangen:
”Nogle ønsker at være mere private, og de skal
ikke presses ind i et fællesskab de ikke ønsker,
men omvendt opfordrer jeg kvinderne til at være
opmærksomme på, hvordan de andre har det og
støtte hvis der er brug for det. Der har generelt
været meget få konflikter på gangen og de pro-
blemer, der opstår, tager vi op på beboermøder.
Det kan f.eks. være at få stoppet hårdt sprog, el-
ler få alle til at tage deres tørn med rengøring.”
Hun oplever, at mange kvinder stille og roligt
bliver så trygge, at de efter en tid har får mere lyst
og overskud til at engagere sig i diverse center-
aktiviteter og det omgivende samfund i det hele
taget.
Og for Dorotea har opholdet på kvindegangen
givet en ny styrke:
”Jeg har det bedre nu, fordi jeg kan gå ind bag
en dør og få fred når jeg vil. Omvendt kan jeg
bedre bestemme hvem jeg vil kontakte og hvor-
når. På den måde er jeg nok blevet mere udad-
vendt.”
En brugerundersøgelse i asylafdelingen for få
år siden viste, at mange kvinder ønsker og søger
den tryghed der ligger i af bo på en særlig kvin-
degang:
”Derfor er det asylafdelingens mål at skaffe
flere pladser særligt til kvinder. Vi vil gerne kunne
tilbyde alle kvinder, der måtte ønske det at bo i
et særligt beskyttet miljø,” siger asylchef Jørgen
Chemnitz.
”Der har generelt
været meget få
konflikter på kvindegangen,”
siger
Susanne Maria
Lamhauge.

en KIRKe KoM I CenTRUM
Efter den politiske aftale i maj om tvangsudsendelser søgte en gruppe
afviste irakere tilflugt i Brorsons Kirke på Nørrebro. Andre blev i centrene,
men ingen undgik at høre om aktionen. Et lille tilbageblik
I knapt tre måneder husede Brorsons Kirke
på Nørrebro et skiftende antal asylannsøgere,
som frygtede at blive udsendt til Irak
30 2009

13. maj 2009:
Den danske regering indgår en aftale med de
irakiske myndigheder om, at 282 afviste irakiske
asylansøgere, der ikke vil rejse hjem frivilligt, kan
tvangsudsendes fra Danmark til Irak. Asylchef i
Røde Kors Jørgen Chemnitz appellerer til myn-
dighederne om at tage vidtgående humanitære
hensyn ved hjemsendelser og at man står ved
indgåede aftaler om opkvalificering og økono-
misk støtte. En del af irakerne, herunder nogle af
børnefamilierne har opholdt sig i Danmark i op
til 8-10 år.
14. maj 2009:
Integrationsministeren fjerner med øjeblikkelig
virkning den frivillige hjemsendelsesordning, som
gav afviste irakere 56.000 kroner og en opkva-
lificeringsforløb med på hjemrejsen. Birte Rønn
Hornbech afviser samtidig hjælp til genetable-
ring, hvilket Røde Kors har efterlyst. Asylafdelin-
gen informerer i hast de centre, hvor de afviste
irakere bor, om den politiske beslutning.
15. maj 2009:
En gruppe afviste irakere søger tilflugt i Vor Frue
Kirke i København for at gøre opmærksom på af-
talen og søge beskyttelse fra tvangsudvisninger.
Irakerne får kontakt med en gruppe danskere,
som bliver grundstammen til borgerinitiativet
Kirkeasyl.
18. maj 2009:
Irakerne flytter fra Vor Frue Kirke til Brorsons Kir-
ke på Nørrebro, hvor henved 60-70 irakere tager
ophold i krypten under kirken. Et netværk af fri-
villige, samlet under Kirkeasyl, sørger for penge,
mad og daglige fornødenheder til irakerne. Andre
afviste irakere vælger at blive boende på asylcen-
trene og i boliger udenfor centrene.
25. juni 2009:
En række humanitære organisationer, herunder
Amnesty International, opfordrer integrationsmi-
nisteren til at give de afviste irakere humanitært
ophold.
Juni-juli 2009:
Seks af de afviste irakere bliver tvangsudsendt
til Irak. Dansk Flygtningehjælp sender begærin-
ger om genoptagelse af 21 sager, omhandlende
40 afviste irakere , til Flygtningenævnet. Målet
er at få omstødt hjemsendelsen af irakere, som
erklærer sig truet i Irak. Flygtningehjælpen støt-
ter sig bl.a. til, at FN`s Flygtningehøjkommissariat
UNHCR har erklæret fem irakiske provinser for
farlige at sende flygtninge tilbage til.
3. august 2009:
Integrationsminister Birte Rønn Hornbech under-
streger, at de afviste irakiske asylansøgere skal
hjemsendes, og at der skal tempo på arbejdet fra
politiets side. Hun har gentagne gange henover
sommeren udtalt, at irakerne har fået en grundig
sagsbehandling i Flygtningenævnet, og at disse
afgørelser bør respekteres.
13. august 2009:
Politiet rydder ved en natlig aktion Brorsons Kir-
ke og anholder 19 irakiske mænd, der opholder
sig der. Stemningen er meget anspændt i kirken,
men det kommer ikke til direkte konfrontation
med politiet. Børn og kvinder bliver ikke anholdt.
Flere hundrede demonstranter samles hurtigt
udenfor kirken, hvor de med menneskekæder
og slagråb søger at stoppe bussen med irakerne.
Det kommer til sammenstød mellem politi og de-
monstranter, mens bussen forlader Nørrebro og
asylansøgerne køres til forskellige politistationer.
Generalsektretær i Dansk Røde Kors Anders
Ladekarl kalder nattens aktion ”en ulykkelig si-
tuation” og gentager Røde Kors’ ønsker om, at
der – ikke mindst i forhold til børnefamilierne –
burde tages humanitære hensyn.
14. august 2009:
Op mod 20.000 mennesker går om aftenen i
demonstrationsoptog fra Brorsons Kirke til Chri-
stiansborg Slotsplads til støtte for irakerne. De-
monstrationen er fredelig med mange taler og
bannere, som er negativt vendt mod regeringen.
18.-20. august:
35 irakere fremstilles for en irakisk delegation,
der er i Danmark for at fastslå asylansøgernes
identitet. Det er uklart, hvilke myndigheder den
irakiske delegation repræsenterer. Delegationen
finder bevis for, at 34 ud af 35 irakere rent faktisk
er irakiske statsborgere.
2. september:
22 afviste irakere, som befinder sig i Kriminalfor-
sorgen institution Ellebæk i Nordsjælland afhen-
tes af politiet og sendes via Odense Lufthavn til
Irak. Andre mindre grupper er blevet sendt ud
henover sommeren.
Ved redaktionens afslutning i begyndelsen af
marts 2010 var der udsendt 50 irakere som følge
af aftalen.

oPlØFTeT AF FÆlleSSAnG
Musik- og integrationsprojektet ”Sange fra Broen”
rystede asylansøgere, Nørrebro-borgere, Keld og Hilda
Heick og Politiets Damekor sammen i en usædvanlig
kor-coctail
”Jeg var i København men drønede herop, så jeg
kunne nå at være her klokken 19. Det er sådan
en lettelse at komme herind i salen, folk er helt
utroligt glade og selvom de nogle gange er lidt
generte i starten, går der kun to minutter, så løs-
ner de op og synger af fuld kraft.”
Ahmat Sherif har selv lige bevist, hvad han
siger, og er stadig lidt forpustet efter den første
halve times opvarmning og sang. Han er en af de
asylansøgere, som de sidste måneder hver tirsdag
aften har fået Sandholms fællessal, bygning 4, til
at genlyde af sang, dansetrin og latter.
Den professionelle dirigent Nenia Zenana, som
blandt andet har arbejdet med Sebastian, dirige-
rer koret, men glem alt om taktstokke og ”må
vi så lige få noget ro og koncentration” - vi er
milevidt derfra.
Koret har været et tilbud til alle beboerne i
Sandholm og har hver tirsdag gennem tre efter-
årsmåneder tiltrukket mellem 30 og 50 asylansø-
gere, de fleste mænd, men også enkelte kvinder
med børn. Nogle er kommet hver gang, andre er
dukket op i ny og næ.
”Det har været et helt utroligt projekt - jeg ved
aldrig helt hvad der sker, når aftenen starter men
ét er sikkert - det ender næsten altid med en fest,
hvor vi har danset, sunget og grinet, så vi næsten
er ømme i kinderne,” siger Nenia Zenana.
32 2009
What a wonderful world
Med et intenst positivt kropssprog, smil, impro-
visation og fagter får hun deltagerne til at varme
stemmerne op, for så at kaste sig ud i en inderlig
version af ”What a wonderful world”.
Lige præcis den titel er måske ikke den vir-
kelighed, som mange asylansøgere oplever til
dagligt, men tekstens budskab om at påskønne
livet og dyrke medmenneskeligheden og kær-
ligheden går rent ind hos sangerne, som med
håndtryk og hænderne presset mod hjertet illu-
strerer linjerne: ”I see friends, shaking hands,
saying: How do you do ? They`re really saying:
I love you....”
Det medmenneskelige aspekt og sangen som
bindeled og brobygger mellem nationaliteter, re-
ligioner, køn og aldre er drivkraften bag korpro-
jektet, som netop har titlen ”Sange fra Broen”.
Mikkel Heller Jensen, som bor på Nørrebro, er
initiativtager og fik ideen i de turbulente dage
omkring rydningen af Brorsons Kirke:
”Min ide var, at al den energi og ønske om
sameksistens, der blev udtrykt i demonstratio-
nerne efter kirkerydningen, måtte kunne kana-
liseres over i en positiv dialog. Og her er sang
og musik en fantastisk brobygger,” siger Mikkel
Heller Jensen.
Han og en ven, Sammy Byssing fik i samar-
bejde med en række kunstnere ikke bare et, men
to kor op at stå.
Koret i Sandholm og et kor i Brorsons Kirke, hvor
lokale borgere hver søndag i efteråret har kunnet
mødes om sang, fællesspisning og hygge.
”Det har været en rød tråd gennem hele pro-
jektet, at Sange fra Broen er hundrede procent
uafhængigt af politiske og religiøse tilhørsfor-
hold. Vores mål er, at alle skal føle sig velkomme
og opleve det fællesskab, der kommer ud af at
synge sammen,” siger Mikkel Heller Jensen.
En magisk finale
København, 17.december: Trappen og pladsen
ved indgangen til Brorsons Kirke er stuvende fuld
af flere hundrede mennesker. De skutter sig i kul-
den og banker vanterne sammen, mens de snak-
ker og griner forventningsfuldt.
En lille time senere skal de overvære en usæd-
vanlig koncert, og det handler om at få gode
pladser i det komprimerede kirkerum. På pro-
grammet er ikke kun de to kor, men også en ræk-
ke professionelle kunstnere som har stillet deres
talent gratis til rådighed. Herunder Tom McEwan,
Humanbeatbox-kunstneren Tahir Dalager og Keld
og Hilda Heick.
I krypten under kirken er soveposer, elkogere
og andre fysiske minder fra sommerens begiven-

heder for længst borte – nu varmer asylansøgere
og alle de andre deltagerne stemmerne op.
En time senere træder sangerne og musikerne
ind i kirkerummet, og der lyder næsten et sus, da
ca. 20 kvinder i fornuftige sko og stilige mørkeblå
jakker og nederdele stiller sig bagerst. Det er Po-
litiets Damekor, som senere på aftenen underhol-
der med christmas carrols.
Dirigent og formand for foreningen ”Sange fra
Broen” Frans Rasmussen præsenterer program-
met, som får massive klapsalver fra det blandede
publikum.
Det gælder også, da de to kor fremfører sig-
natur-nummeret en ”En bro mellem mennesker”
med dansk tekst af Keld og Hilda Heick.
Smilene og glimtene i øjnene på asylansøgerne
er ikke til at tage fejl af, det her er og bliver en helt
særlig aften og der synges af hjertens lyst og grines
sammen med publikum af Keld Heicks ekstranum-
mer, et rockmedley med imitationer af bl.a. Elvis.
Da aftenen slutter med fællesnummeret ”What
a wonderful world” kommer publikum på fød-
derne og får stemmerne på gled, og der glimter
et eller andet i ikke så få øjenkroge. Stemningen
er på en gang fuldstændig ædru og total cham-
pagneagtig, og folk forlader opløftet kirken for
at opleve fyrværkeri over Nørrebro, en bestilt flot
finale på koncerten.
Det sker efter at Mikkel Heller Jensen har af-
sluttet koncerten:
”Tak for en fantastisk aften. Brorsons Kirke
bliver aldrig det samme igen, og står det til os
stopper det ikke her. Vores forening har en 10-
års vision om at forene stemmer og mennesker på
tværs af religiøse, kulturelle, sproglige og etniske
forskelle. Vi håber projektet vil knopskyde udover
hele landet de kommende år.”
En halv time senere kører en bus med asylan-
søgere tilbage fra Nørrebro til Sandholm. Ansig-
terne bag ruderne er glade.
FAKTA
Foreningen Sange fra
Broens’ vision er gennem
folkeoplysende sang- og
musikinitiativer at bygge
bro mellem mennesker, på
tværs af sproglige, kulturelle,
politiske, religiøse og
andre forskelle. Målet er at
styrke dialogen, tolerancen
og fællesskabet i det
danske samfund.
www..sangefrabroen.dk
Finale-koncerten i
Brorsons Kirke den
17.december

”JeG FoRSTÅR STADIG IKKe
hVoRFoR JeG SKUlle I FÆnGSel”
Efter pres fra bl.a. Røde Kors blev det stoppet, at unge uledsagede asylansøgere, der kommer
til Danmark med falske papirer, røg direkte i fængsel og blev dømt for dokumentfalsk
Det er snart trekvart år siden, han sov den sid-
ste af 40 nætter i Vestre Fængsel, men 17-årige
Ragr Abdullah Hassan husker stadig oplevelsen
af håndjern, betjente og aflåste døre:
”Hver gang jeg ser politiet, bliver jeg mindet
om det – og nogen gange bliver jeg bange for
hvad der nu skal ske. Så får jeg svært ved at sove,
ligesom jeg havde det i fængslet. Der begyndte
jeg at ryge, og jeg røg og røg og røg dag og nat
for at holde det ud.”
Efter at hans sunnimuslimske familie var blevet
dræbt i Irak, flygtede Ragr gennem mange lande i
løbet af flere måneder, og kom til Danmark i april
2009 gennem menneskesmuglere.
Han bor nu på børnecenter Gribskov, men
sådan startede opholdet i Danmark ikke: Ragr
blev taget med et falsk pas i Kastrup Lufthavn,
blev varetægtsfængslet og fik en dom for do-
kumentfalsk samt en udvisningsdom.
Ragr blev trods sin unge alder placeret i Ve-
stre Fængsel:
”Der var en briks og et fjernsyn, som jeg så på i
timevis. Vi kunne komme ud på gåtur en time om
dagen og få bad en gang om ugen. Jeg prøvede
nogle gange via vinduet at få kontakt med en
anden ung, der sad i nabocellen, men betjenten
opdagede det, kom ind og skubbede mig væk og
råbte ”Hold kæft.” Jeg blev enormt bange, og jeg
34 2009
Ragr og hans repræsentant Maiken

forstod ikke hvorfor jeg skulle være i fængslet,”
siger Ragr.
Uacceptabelt at fængsle unge
Raghrs historie er ikke enestående. Projektkordi-
nator Casper Smidt fra Dansk Røde Kors’ børne-
unge center har indsamlet dokumentation på 18
sager i 2009, hvor uledsagede flygtningebørn
blev varetægtfængslet af Københavns Politi, da
de rejste ind i Danmark, og efterfølgende fik en
dom for dokumentfalsk.
16 af de 18, hvoraf hovedparten var flygtet fra
Afghanistan, Irak og Iran, sad efterfølgende op til
53 dage i Vestre Fængsel, mens de to sidste har
været fængslet i en sikret institution.
”Det var alt for længe et problem, at myndig-
hederne valgte at placere disse unge mennesker
i kriminalforsorgen. De kommer fra krigszoner og
er stærkt mærket af deres oplevelser i hjemlan-
det. Derfor er det uacceptabelt, at det første de
møder i Danmark, var et fængselsophold,” siger
Casper Smidt.
For Ragr var det mødet med andre kriminelle
på den daglige udgang stærkt ubehageligt:
”Det første, man spørger hinanden om er, ”hvor-
for er du her?”. Jeg snakkede med en hærdet kokai-
nsmugler og en, som havde flere domme bag sig for
bankrøveri. Så havde jeg ikke lyst til at snakke mere
men tænkte bare ”åh nej, hvad skal jeg her, hvorfor
er jeg her blandt disse mennesker”.
Støtte fra repræsentant
Ragrs mål var i første omgang ikke Danmark, men
Finland, hvor han havde hørt at chancerne for at
få ophold var bedre. Derfor søgte han ikke asyl
med det samme, hvilket automatisk ville have ført
til, at han ville blive indlogeret på et af Røde Kors’
børnecentre, mens hans asylsag blev behandlet.
I stedet for blev han altså frihedsberøvet, hvil-
ket ifølge Red Barnet strider direkte imod FN’ s
Børnekonvention, når det gælder behandlingen
af uledsagede mindreårige.
Røde Kors har hurtigst muligt etableret kon-
takt mellem de unge, som man har hørt er blevet
frihedsberøvet, og tildelt de enkelte unge en per-
sonlig repræsentant, som støtter den unge i sags-
behandlingen og med mere personlige forhold.
Det skete også i Ragrs tilfælde, men af prakti-
ske og tidsmæssige grunde gik der nogle uger, før
Ragr fik sit første besøg af Maiken Beierholm.
”Første gang jeg mødte Ragr var han meget
forvirret og utryg ved situationen, så en stor del
af tiden gik med at forklare, hvorfor han overho-
vedet var i fængsel og hvad der skulle ske, når
han kom ud. Dertil kom en række praktiske op-
gaver som at sikre muligheden for telefonopkald
og skaffe noget rent tøj, for mange unge har ikke
andet tøj end de de er kommet i. Overordnet
handler det om at det er vigtigt at lade de unge
vide, at der er nogle, der tænker på dem,” siger
Maiken Beierholm.
Ragr fortæller, at han var meget glad for Mai-
kens besøg i fængslet, og hun var - udover 3-4
møder med en advokat - hans eneste kontakt
med omverdenen i de 40 dage, fængselsopholdet
varede.
Ikke flere varetægtsfængslinger
Dokumentationen fra Røde Kors om fængslingen
af de 18 unge og kritikken fra Red Barnet blev i
efteråret rejst overfor integrationsministeren og
fra Røde Kors’ side beskrevet som en ”uaccepta-
bel praksis.”
I første omgang stillede Birte Rønn Hornbech
spørgsmålstegn ved, om der overhovedet fandt
fængslinger sted.
Men efter at have modtaget dokumentationen
og et afholdt lyn-samråd med integrationsmini-
steren besluttede justistminister Brian Mikkelsen
at stoppe fængslingerne fra årsskiftet.
Beslutningen betyder, at unge uledsagede ikke
vil blive sigtet for dokumentfalsk, hvis de rejser
ind i landet med falsk pas. De vil derimod straks
komme til et Røde Kors center, og først efter at
asylsagen er afgjort, vil man vurdere sagen om
dokumentfalsk.
”Det har været en høj pris at betale for de
unge at blive placeret blandt voksne kriminelle i
et fængsel, for at være indrejst til Danmark på
falsk pas med det for øje at søge asyl. Derfor er
det utroligt glædeligt, at denne praksis endelig
har fået en ende,” siger Casper Smidt.
Maiken Beierholm er enig, men mener i lighed
med Casper Smidt at der er mere at kæmpe for:
”De, der har siddet i fængsel har også fået en
udvisningsdom som betyder, at de ikke har mulig-
hed for at få ophold efter efter en særlig paragraf
i udlændingeloven ligesom andre mindreårige.
Derfor får de reelt en langt højere straf end den
tid, de har siddet i fængsel, og det arbejder vi nu
videre med for at få ændret,” siger Maiken Beier-
holm.
Konkret vil asylafdelingen skrive til justitsmini-
steren for at appellere til, at der bliver taget hånd
om de afledte konsekvenser af de uacceptable
fængslinger.
For Ragr er fremtiden stadig uafklaret – spør-
ger man om hvad hans fremtidsdrøm er siger
han:
”At blive børnelæge.”

nÅR KURSUS eR en lUKSUS
Psykologer fra asylafdelingen underviste personale på
polske asylcentre i tackling af stress og konflikter
“Det der har været helt unikt ved det her forløb,
er at der har været fokus på personalet og vores
hverdag. Det har været meget specielt og posi-
tivt, for det er vi slet ikke vant til.”
Sådan sammenfatter tolk og centermedarbej-
der Anna Zacharska sin deltagelse i et EU finan-
sieret projektsamarbejde mellem Dansk Røde
Kors’ asylafdeling og det polske kontor under det
polske indenrigsministerium, som driver de pol-
ske asylcentre.
I alt 40 medarbejdere fra en række asylcentre i
Polen var i efteråret 2009 på studiebesøg i center
Sandholm, center Kongelunden, center Gribskov,
Kvindecentret og Røde Kors’ voksenskole, og
derefter blev 59 centermedarbejdere undervist
hjemme i Polen i konflikt- og stresshåndtering,
supervision og psykologisk førstehjælp.
To erfarne psykologer fra asylafdelingen, Lars Die-
mer og Elizabeth Starska stod for undervisningen.
Aggressioner i luften
Baggrunden for projektet, som blev afsluttet ved
en konference i Warszawa i december, er blandt
andet et øget pres på de polske asylcentre. Lan-
det har en ydre grænse på 1200 kilometer og har
i stigende grad efter indlemmelsen i EU modtaget
et stort antal asylansøgere fra blandt andet Tje-
tjenien og Georgien.
36 2009
Anna Zacharska, der arbejder
som tolk på de polske
asylcentre har haft glæde af
undervisningen i konflikthåndtering.

I kølvandet på de mange ansøgere er fulgt en
række problemer, som personalet ikke har følt sig
rustet til at håndtere, og det var der den danske
undervisning og mangeårige Røde Kors-erfaring
med bl.a. stress- og konflikthåndtering og super-
vision kom ind i billedet.
Den russike tolk Anna Zacharska fortæller om
sin dagligdag:
”I mit arbejde som tolk sidder jeg typisk med
en asylansøger og repræsentanter for politiet og
grænsemyndighederne. Der er ofte en del aggres-
sion i luften, som jævnligt vendes mod mig fordi
jeg er ”bindeleddet”, og jeg synes jeg på kurset
har lært noget om, hvordan man trapper konflik-
ter ned. Workshoppen om supervision var også
spændende, og jeg kunne godt tænke mig, at der
blev ansat supervisions-psykologer som vi kunne
”læsse af på”, siger Anna og tilføjer, at supervi-
sion er et ukendt begreb på de polske asylcentre.
Hun tilføjer, at personalet generelt er gode til
at støtte hinanden, men at der sjældent er tid til
det pga. personalenormeringen.
Det kan en af de andre deltagere, Pawez Ukal-
ski tale med om. Han er socialarbejder og en af
tre ansatte på et center med 210 asylansøgere.
I efteråret 2009 udgjorde tjetjenere langt den
største gruppe – ca. 75 procent – på centret,
dertil kom ca. 15 procent georgiere og så andre
nationaliteter:
“Lige nu er situationen ikke så anspændt, fordi
der er en stor tjetjensk majoritet. Men vi har tidli-
gere oplevet, når der er to eller flere næsten lige
store etniske grupper, at der opstår magtkampe
og problemer,” siger Pawez Ukalski, som også
nævner en anstødssten til mere direkte konflikter
med personalet:
“I og med at det er de polske myndigheder, der
driver centrene, er vi som personale både dem,
der hjælper asylansøgerne på centrene, men også
dem der overbringer afslag på asyl. Vi opfattes
ofte som både “ven og fjende”, og det kan være
en svær balance at holde,” siger Pawel Ukalski,
som synes workshopperne har genereret meget
gode og brugbare diskussioner om hvordan man
kan håndtere konflikter.
Ønske om fortsat samarbejde
Afslutningen på samarbejdet skete efter polsk
tradition med takketaler og højtidelig overræk-
kelse af diplomer til kursisterne. Og ifølge Lars
Diemer og Elizabeth Starska, hvoraf sidstnævnte
selv har polsk baggrund, har de overvejende
yngre centermedarbejdere været meget lydhøre
og interesserede:
”Jeg snakker og forstår jo polsk og har et klart
indtryk af, at I ikke blot har lyttet af høflighed,
men af ægte interesse,” sagde Elizabeth Starska,
som i lighed med Lars Diemer fik stor ros for ind-
satsen fra både de ansatte og de polske chefer.
“Vi ønskede at skabe rammer, der gav del-
tagerne muligehed for at reflektere over deres
vanskeligheder i arbejdet og at give dem bud på
konkrete handlemuligheder. Deltagernes evalu-
eringer peger på, at det er lykkedes,” siger Lars
Diemer.
Ifølge direktøren for det polske udlændingekon-
tor Arkadiusz Szymanski ønsker center-ledelserne
generelt at højne standarden af det sociale og prak-
tiske arbejde på de polske centre. På afslutningskon-
ferencen blev der - udover personaleudvikling - ind-
kredset en række områder i de danske asylcentre,
som de polske myndigheder gerne vil lære mere om
og eventuelt samarbejde om:
“Besøgene på de danske centre har været
meget inspirerende, ikke mindst indretningen af
særlige kvindecentre, aktivering og undervisning
af asylansøgerne, principperne for selvhushold og
samarbejdet med frivillige finder vi spændende,”
lød det fra den polske direktør Szymanski.
Projektchef Karen-Inger Thorsen fra asylafde-
lingen synes det har været spændende at samar-
bejde med et nyt EU-land som Polen:
”Dels har vi været glade for at kunne videre-
give vores erfaringer, opbygget gennem flere år-
tier, men mødet med polakkerne har også givet
os mulighed for at spejle, hvordan vi faktisk gør
tingene - og om de skal justeres. Og vi er åbne for
at drøfte, om vi eventuelt kan fortsætte et sam-
arbejde på et andet tidspunkt,” siger Karen-Inger
Thorsen.
Konflikt- og stresshåndtering, supervision
og psykologisk førstehjælp var på
programmet i workshopperne, her ledet
af psykolog Lars Diemer.

38 2009
DeT nYTTeR AT FlYTTe

De oprindeligt 16 asylfamilier, der
som de første afviste fik mulighed
for at flytte ud af centrene i 2008
trives bedre, end de gjorde, da de
boede på asylcentrene. Det viser
en intern undersøgelse i Røde Kors.
Men det er ikke problemfrit at flytte
ud, og en yderst uvis fremtid er
stadig en psykisk belastning
”For mig har det vigtigste været den ro, der er her,
hvor vi bor nu. Jeg tror ikke, folk kan forestille sig,
hvor meget uro og skænderier, vold og ballade der
kan være på et asylcenter. Her hører vi kun fuglene
synge.”
Sådan siger en af kvinderne blandt de 16 fami-
lier, der takkede ja, ud af 32, som fik mulighed for
at flytte fra asylcenter ud i egen bolig. Det skete
efter en aftale mellem regeringen og Dansk Fol-
keparti i januar 2007 om at tilbyde udvalgte afvi-
ste asylansøgere en særlig bolig udenfor asylcen-
trene. Kriteriet var, at de skulle have opholdt sig
på asylcentre i over tre år efter endeligt afslag på
asyl. Desuden skulle familien være fra Irak, Iran,
Somalia eller Kosovo. Røde Kors fik til opgave at
administrere ordningen, skaffe boliger og bevare
kontakten med familier, som stadig benytter asyl-

centrenes tilbud om social støtte, voksenunder-
visning og fritidsaktiviteter for børn.
Bedst for børnene
Dea Seidenfaden er psykolog i Røde Kors, og
hun har fulgt familierne, der flyttede gennem
2008-2009 og interviewet dem i to omgange om,
hvordan det er gået, og om de har oplevet forbed-
ringer for familien. Resultaterne af undersøgelsen
udkom i november 2009, og konklusionen er helt
entydigt, at det absolut gør en positiv forskel for
asylfamilier af bo i eget hus med mere plads, pri-
vat køkken, bad, egne værelser til børnene og i
mange tilfælde en lille have.
”Samtlige forældre angiver, at udflytningen
har haft en positiv betydning for børnene og
deres muligheder for at udvikle sig. Forældrene
hæfter sig ved den større ro og stabilitet i børne-
nes hverdagsliv, samt deres øgede muligheder for
at beskytte børnene mod voldsomme oplevelser,
som er en del af centerlivet, ” siger Dea Seiden-
faden.
En af fædrene beskriver det således:
”Når jeg tænker tilbage, så har det værste i alle
de her år i Danmark det har været, at vi aldrig kunne
bestemme hvad bores børn skulle se og opleve. Der
bor så mange syge mennesker, farlige mennesker,
kriminelle mennesker , narkomaner i centrene. En
40 2009
FAKTA
❚ Siden de 16 familier
flyttede ud har en familie
fået opholdstilladelse.
To familier udeblev og
lejemålet blev opsagt.
❚ Af de 13 tilbageblevne
familier var seks berørt af
aftalen om tvangsudsendelse
af irakere.
❚ Seks familier består af
enlige mødre med børn.
❚ Ved redaktionens afslutning
bor 9 afviste familier
stadig i egen bolig.
gang så min lille pige en mand som ville brænde sig
selv. Hun kunne ikke sove i lang tid efter.”
Udover fred, tryghed og mere privatliv nævner
forældrene fordelene ved, at børnene nu kan in-
vitere skolekammerater med hjem på deres eget
værelse, samtidig med at de selv er blevet mindre
tilbageholdende og også tør tage med de danske
skolekammerater hjem.
Desuden oplever familierne, at de i hjemmet
har opnået en tættere relation til hinanden, og
at børnene har mere respekt for forældrene, som
bedre kan varetage forældrerollen uden indblan-
ding fra andre voksne på centrene. Det bliver
også bemærket, at børnene både er blevet bedre
til at tale dansk og til deres eget modersmål, idet
de nu kun hører to sprog til daglig og ikke bliver
forstyrret i deres sproglige udvikling af alle de an-
dre sprog, de hører på asylcentrene.
Flere af de familier, der kunne flytte i eget hus
har levet tæt sammen med andre på asylcentre
i gennemsnitligt otte år, og de har flere gange
måtte flytte fra et asylcenter til et andet, med alt
hvad det indebærer af afbrudte sociale kontakter,
legekammerater, praktikforløb og undervisning.
Øget kontrol over eget liv
De voksne selv oplever også en forbedring af de-
res eget psykiske velbefindende, selvom de stadig
er under hårdt pres som afviste asylansøgere.
”Tilbuddet om udflytning kan ikke ses som et
alternativ til drømmen om opholdstilladelse. På
trods af dette angiver langt de fleste voksne at
have fået det bedre efter udflytningen. Det er
dog primært fordi, at de kan se at børnene trives
bedre, og at de i hverdagen har en større grad
af kontrol end inden udflytningen,” forklarer Dea
Seidenfaden.
I undersøgelsen forklarer en mand sin person-
lige fornemmelse af bedring sådan her:
”Jeg vil sige, at efter vi er flyttet ud af centret, har
jeg fået det 50 % bedre psykisk. Det løser selvfølge-
lig ikke alle problemer at flytte ud, men det hjælper.
Især fordi jeg ikke skal se politiet hele tiden. Det
gjorde mig altid meget bange. Nu skal jeg kun til
Sandholm for at komme til lægen og for at hente
lommepenge. Det betyder, at jeg ikke hele tiden
bliver husket på, at jeg er asylansøger. ”
Fattige og ensomme
Selvom det er en lindring i hverdagen at flytte i
egen bolig, er det ikke uden problemer.
En deltager i undersøgelsen siger:
”Altså, vi er jo fantastisk taknemmelige for det
nye hus og al den hjælp, vi har fået….men når vi
så tænker på, at vi stadig ikke må arbejde, og at vi
stadig ikke selv kan bestemme over vores fremtid…

så føles det som at være en fugl i et guldbur…det er
et flot bur, men det gør os ikke mere frie.”
En delkonklusion i undersøgelsen er da også,
at når man pludselig bor i et pænt kvarter med
mennesker, der har arbejde, og man selv har me-
get begrænsede midler, mærkes fattigdommen
hårdere. Også på børnene. For dem bliver det
mere påtrængende at få det samme tøj og ople-
velser, som naboens børn. Men det kan sjældent
lade sig gøre. Familierne har svært nok ved at få
lommepengene til at række til de daglige fornø-
denheder, og de har mærket efterdønningerne fra
finanskrisen med forhøjede fødevarepriser.
Et andet problem er, at mens børnene med for-
del deltager i sociale aktiviteter på de lokale fol-
keskoler og i lokalområdet, så oplever de voksne
øget isolation og ensomhed, end de gjorde på
asylcentrene. En deltager siger i undersøgelsen:
”Det er meget mærkeligt, det føles som om, vi er
de eneste, der bor her. Vi har boet her en måned nu,
og vi har endnu ikke set nogen af vores naboer.”
En af begrundelserne for at de voksne ikke selv
opsøger foreninger og aktiviteter i lokalsamfun-
det er, at de føler sig mindreværdige på grund af
deres status som asylansøgere, og at de af øko-
nomiske årsager ikke kan deltage på lige fod med
andre for eksempel sportsklubber. Men også de
gratis fornøjelser som at låne en bog på det lo-
kale bibliotek må de undvære, idet de ikke har
noget personnummer og derfor bliver afvist ved
låneskranken.
Bekymringen for at miste netværk og aktivi-
tetsmuligheder på centrene var netop en af be-
grundelserne for at en del familier, der fik tilbud
om at flytte valgte at takke nej.
Anneksboliger
FAKTA
På baggrund af undersøgelsen
har Dansk Røde Kors
overfor myndighederne
anbefalet at:
❚ Ingen asylansøger bør bo
på et asylcenter længere
end et år.
❚ Alle asylansøgere bør
have frivilligt tilbud om
at flytte ud af asylcenter
efter et års ophold.
❚ Asylsøgende familier
bør flyttes mindst muligt
under sagsbehandling.
❚ Udflytning til egen bolig
bør organiseres sådan,
at børnene samtidig
kommer i kommunale
skoler og børneinstitutioner.
❚ Forældre skal ligesom
børn have tilbud om
lokal aktivering eller
uddannelse eller på
anden vis introduceres
til lokalsamfundets foreninger,
institutioner osv.
For eksempel gennem
tilknytning af frivillige
netværkspersoner.
Læs hele undersøgelsen
på: www.drk.dk/asyl
Andre grupper end afviste asylansøgere har gennem
tiden boet udenfor asylcentrene. Asylafdelingen har
således siden 1997 haft en aftale med myndighederne
om, at asylansøgere med særlige behov kan bosættes i
annekser/egne boliger udenfor centrene. Da ordningen
var så sit højeste i år 2000 omfattede den 746 pladser fordelt
på 154 lejemål. Ved årsskiftet 2009/2010 administrerede
Røde Kors 31 anneks-lejemål med i alt 116 pladser.
En evaluering fra 2001 viste, at ”anneksordningen er et
indlysende kvalitativt bedre tilbud til asylansøgerne end
centertilværelsen.”

ASYlSAGen FRA A TIl Z
Alle mennesker kan søge asyl, og myndighederne afgør, om man får det eller ej.
Læs her om faserne i asylbehandlingen
Ankomst
Politiet har som regel den første kontakt med en
asylansøger i Danmark og interviewer ham eller
hende om rejseruten og for eksempel navn, alder
og nationalitet. Derefter undersøger politiet oplys-
ningerne. Danmark behandler kun asylsager, hvis
en asylansøger ikke tidligere har søgt asyl i et andet
EU-land eller har opholdt sig i et andet sikkert land.
Mens politiets undersøgelse pågår, er asyl-
sagen i fase 1.
Asylsagen begynder
Hvis Danmark skal behandle asylsagen, udfylder
asylansøgeren et omfattende spørgeskema, og
Udlændingeservice interviewer ham eller hende
om, hvad der skete i hjemlandet, og hvorfor han
eller hun søger asyl.
Udlændingeservice undersøger, om oplys-
ningerne er sande eller sandsynlige og skaffer
viden om forholdene i asylansøgerens hjemland.
Danske myndigheder må dog aldrig kontakte
hjemlandets myndigheder, fordi asylansøgeren
kan komme i fare, hvis han er flygtet fra netop
myndighederne.
Udlændingeservice afgør på baggrund af infor-
mationerne, om asylansøgeren får asyl i Danmark
eller ej. Under sagsbehandlingen er asylsagen i
fase 2.
42 2009
Nogle asylsager bliver hastebehandlet, fordi
asylansøgeren ikke kom til Danmark for at få be-
skyttelse, eller fordi vedkommende kommer fra
sikre lande som for eksempel Polen eller Sverige.
Dansk Flygtningehjælp skal altid godkende ha-
steproceduren.
I 2009 fik 696 spontane asylansøgere opholds-
tilladelse efter Udlændingeservices afgørelse.
Derudover blev der givet ophold til 444 kvote-
flygtninge.
Asylsagen slutter
Hvis Udlændingeservice afslår asyl, bliver sagen
automatisk sendt videre til Flygtningenævnet,
der forholder sig til oplysningerne en gang mere.
Flygtningenævnet består af en dommer, et medlem
indstillet af Integrationsministeriet og et medlem
indstillet af Advokatrådet. En advokat fører sagen
for asylansøgeren i Flygtningenævnet.
Asylsagen er fortsat i fase 2, når Flygtninge-
nævnet behandler den.
I 2009 fik 131 personer opholdstilladelse efter
Flygtningenævnets afgørelse.
Asyl og integration
Hvis man får asyl, bliver man anerkendt som
flygtning og må bo i Danmark. Flygtningen flytter
til en kommune, som Udlændingeservice vælger.
Det sker typisk en eller to måneder efter, opholds-
tilladelsen er givet. Dansk Røde Kors sender en
række relevante papirer til kommunen efter sam-
tykke fra beboeren.
Humanitær opholdstilladelse
Integrationsministeriet giver i særlige tilfælde hu-
manitær opholdstilladelse til asylansøgere, som
fik afslag på asyl i Flygtningenævnet. Det sker
eksempelvis, hvis en asylansøger er alvorligt syg.
Personer med humanitær opholdstilladelse flyt-
ter også til en kommune.
I 2009 fik 55 personer humanitært ophold,
mens 40 fik ophold ud fra paragrafferne om
”ganske særlige grunde”.
Afslag og udrejse
Asylansøgere med afslag på asyl og humani-
tær opholdstilladelse skal med det samme frivil-
ligt rejse tilbage til deres hjemland. Hjemrejsen
skal aftales med politiet. Hvis asylansøgeren ikke
vil forlade Danmark, kan politiet i yderste konse-
kvens eskortere ham eller hende til hjemlandet.
Asylsagen er i fase 3, når asylansøgeren skal
rejse ud af Danmark.
Kilde til statistisk materiale: Udlændingeservice
(foreløbige tal))

FAKTA
En person får asyl ud
fra bestemmelserne i
Udlændingeloven og FN`s
Flygtningekonvention.
Det kræver, at man er
individuelt forfulgt på grund
af sin race eller religion
eller sit politiske, sociale
eller etniske tilhørsforhold.
Man får ikke asyl, fordi
man flygter fra for
eksempel vold i familien,
menneskehandel, fattigdom
eller naturkatastrofer.
Dansk Røde Kors
er ikke involveret i
asylsagen og kender kun
beboernes baggrund,
hvis de selv fortæller
det til en medarbejder.
Organisationen har
ingen indflydelse
på myndighedernes
afgørelser.
CenTeRTYPeR
Modtagecenter
Alle nye asylansøgere bor på Center Sandholm i
de første uger. Dansk Røde Kors registrerer dem
som beboere og udleverer tøj, dyner og lignende.
Asylansøgerne får desuden tilbudt en samtale
med en sygeplejerske eller læge.
Opholdscenter
De fleste asylansøgere flytter ind på et opholds-
center, når myndighederne ikke længere skal
interviewe dem om asylsagen. Her bor de, indtil
sagen er endelig afgjort. Opholdscentrene ligger
på en række adresser på hhv. Sjælland, Lolland,
Langeland og i Jylland. Dertil kommer kvindecen-
tret på Amager, hvor der bor enlige kvinder med
eller uden børn.
Nogle asylansøgere bor desuden i såkaldte an-
neksboliger, som er et værelse, en lille lejlighed
eller et mindre hus, som Dansk Røde Kors lejer.
Omsorgscenter
Asylansøgere med alvorlige fysiske eller psykiske
problemer bor på center Kongelunden på Ama-
ger. Omsorgscentret har ekstra personale, som
yder særlig omsorg og tager sig af beboernes
problemer eller sygdomme.
Udrejsecenter
Asylansøgere flytter tilbage til center Sandholm
eller center Avnstrup, hvis de får afslag på asyl og
ikke frivilligt forlader Danmark.
Børnecenter
Hvert år kommer også børn og unge under 18 år
til Danmark uden deres forældre og søger asyl.
De bor på særlige børnecentre, hvor personalet
støtter børnene og skaber trygge rammer, imens
myndighederne afgør børnenes asylsag. Selve
modtagelsen sker på Sjælsmark Kaserne i Nord-
sjælland, som er åbnet som midlertidigt modta-
gecenter.

AT leVe PÅ eT ASYlCenTeR –
Boligen
Asylfamilier har mindst – og for det meste – to
værelser på omkring 40 kvadratmeter, mens en-
lige asylansøgere bor sammen med andre enlige
af samme køn. Nogle deler køkken og bad med
andre, og alle asylcentre har fælleslokaler med
café, tv-stue eller lignende.
44 2009
Der skal laves mad, vaskes tøj og passes børn.
Asylansøgernes hverdag minder på mange måder
om vores egen – forskellen er, at de ikke kender deres fremtid
På værelset får hver person en seng, en stol og
et skab, og de køber ofte selv en brugt sofa, bord,
tv og andre ting for at skabe en hjemlig ramme
om hverdagen.
Udlændingeservice bestemmer, hvilket center
asylansøgerne skal bo på.
Børnenes hverdag…
Børn vælger ikke selv at være asylansøgere, men
følger med deres mor og far. Dansk Røde Kors
forsøger at skabe normale rammer om børnenes
hverdag.
De mindre asylbørn på mellem to og seks år
kan gå i børnehave på asylcentret, de større børn
på mellem syv og seksten år går i skole på Dansk
Røde Kors` skole i Lynge eller på en lokal folke-
skole, hvis de fagligt og socialt er rustede til det.
I asylskolen foregår undervisningen på dansk,
og på skemaet står blandt andet matematik,
engelsk, dansk, idræt og natur og teknik. Når
skoledagen slutter, kan eleverne gå i fritidsklub
på centret eller dyrke sport, spille musik eller lig-
nende i en lokal forening. Asylbørn kan også få
modersmålsundervisning.
…og de voksnes.
Voksne asylansøgere må ifølge loven ikke arbejde
på traditionel vis, men de får tilbudt undervisning
og aktiveringsjob af Dansk Røde Kors.
I løbet af de første par måneder tilbydes nye
beboere et introduktionskursus om dansk sprog,
kultur, traditioner og samfundsforhold, og der-
efter kan de tage andre kurser i for eksempel
engelsk og IT, lige som de kan være i praktik på
asylcentret eller i en dansk virksomhed. Asylan-
søgere med afviste sager kan kun fortsætte deres
praktik i en virksomhed, hvis de samarbejder med
myndighederne om at forlade Danmark.
Hverdagen på et asylcenter er præget af al-
mindelige gøremål som madlavning, rengøring,
tøjvask, børnefødselsdage og nyheder fra hjem-
landet, men fremtiden er uvis for alle beboere, og
det giver både op- og nedture.
Sundhed og sygdom
Asylansøgere har hverken CPR-nummer eller sy-
gesikringskort, så de bruger Dansk Røde Kors’
sundhedsklinikker. Ved ankomsten får alle asyl-
ansøgere tilbudt en undersøgelse med en syge-
plejerske eller læge, og Dansk Røde Kors opretter
en journal på hver beboer.
Asylansøgere bliver desuden undersøgt, hvis
der er tegn på sygdomme som for eksempel tu-
berkulose.
Nyankomne børnefamilier får også tilbudt en
psykologisk screening af deres børn.
Sundhedsklinikkerne hjælper også beboere,
der er syge eller henviser dem til behandling hos
læger, psykologer, speciallæger eller på et syge-
hus. Det er politisk bestemt, at asylansøgere kun
bliver behandlet, hvis de har smerter, eller hvis
sygdommen bliver værre uden behandling, lige
som de kun får nødvendig behandling hos tand-
læger.
Dansk Røde Kors har også sundhedsplejersker,
som følger de mindste børns udvikling og under-
viser i emner som kost, prævention og følger efter
krigsoplevelser.

De 7 PRInCIPPeR
Dansk Røde Kors Asylafdeling er en del af den
internationale Røde Kors-bevægelse, som alle
følger syv principper:
Medmenneskelighed
Upartiskhed
Neutralitet
Uafhængighed
Frivillig tjeneste
Enhed
Almengyldighed
MISSIon
Det er Dansk Røde Kors Asylafdelings mission
at yde social og humanitær bistand i forbindelse
med asylansøgeres ophold i Danmark, imens
myndighederne behandler deres ansøgning om
asyl.
VISIon
Det er Dansk Røde Kors’ vision, at asylansøgere i
Danmark oplever en tryg, meningsfuld og værdig
ventetid og har mulighed for at fastholde ansva-
ret for deres eget og familiens liv. Asylansøgere
skal også bibringes en realistisk opfattelse af de-
res situation, så de bedst muligt er i stand til at
tage vare på deres fremtid, uanset om den ligger
i Danmark eller et andet land.
GeneRelle MÅl
Dansk Røde Kors Asylafdeling arbejder i det
daglige efter seks generelle mål.
Identitet: Asylansøgernes kulturelle og natio-
nale identitet skal bevares. Asylansøgernes so-
ciale netværk skal stimuleres, og den sproglige
identitet skal styrkes.
Ressourcer: Asylansøgernes personlige ressour-
cer skal bruges optimalt, og hjælp til selvhjælp
skal være det gennemgående princip. De fysiske
rammer for asylarbejdet skal indrettes derefter.
Særligt udsatte: Organisationen skal prioritere
arbejdet med særligt udsatte grupper højt –
specielt børn og torturoverlevere. Asylafdelingen
skal arbejde for, at de fornødne ressourcer er
tilstede, så de særligt udsatte grupper får den
optimale omsorg.
Personalets ressourcer: Personalepolitikken
skal fremme organisationens formål og målsæt-
ninger og sikre, at personalet har de fornødne
kvalifikationer.
Information og kommunikation: Dansk Røde
Kors Asylafdeling skal fremme en målrettet
informationsvirksomhed og stille sin faglige
ekspertise til rådighed, hvor det er relevant.
Samarbejdet med lokale Røde Kors-afdelinger
skal støttes og udbygges.
Organisationsudvikling: Der skal foregå en
løbende evaluering og organisationsudvikling,
så organisationen tilpasser sig udviklingen i
opgaven og det omgivende samfund.

46 2009

KØB VIDEN OG ERFARING
Dansk Røde Kors asylafdeling tilbyder tolkning på mere end 20 sprog og
dialekter, ligesom både flygtninge og indvandrere kan få hjælp på organi-
sationens Psykotraume-center.
www.drk.dk/asyl
PSYKOTRAUME-CENTER TOLKNING
Tlf. 35278709 TLF. 35 27 8751

www.DRK.DK /ASYl