Masterplan for Frederiks Brygge

Masterplan for Frederiks Brygge 

Februar 2007

Frederiks Brygge 

Kig langs den vestvendte side af havnen 

Indledning 

Nordea Liv & Pension ønsker at udvikle en moderne bydel i Sydhavnen. 

Arealet er et industriareal på ca. 80.000 m 2 som tidligere blev anvendt 

af stålgrossisten Lemvigh Müller & Munck. På stedet skabes nu en tæt, 

lys og luftig bydel, der vokser op omkring en havn og et centrum. 

Efter afholdt arkitektkonkurrence blev DesignGroup Architects 

sammen med arkitektfirmaet GMW og landskabsarkitekterne Martha 

Schwartz fra London samt ingeniørfirmaet Buro Happold fra Glasgow, 

valgt til at gå videre med en detaljering af projektet. Fra oktober 2006 

til januar 2007 blev konkurrenceforslaget bearbejdet til en masterplan. 

Bebyggelsen skal ikke kun være interessant for bydelens 2-3.000 

beboere, men også for et større opland, i kraft af den sydvendte 

havn, en attraktiv plads og promenade med spændende aktiviteter. 

Masterplanen arbejder med en nytolkning af den Københavnske 

karrébebyggelse og sætter den ind i en sammenhæng, hvor krav til det 

moderne byliv og havebyens kvaliteter, er indarbejdet. 

Planen har været bearbejdet i en løbende dialog med Nordea, 

dommerkomitéens rådgivere Jan Gehl og Tom Nielsen, samt Plan og 

Arkitektur fra Københavns Kommune. Der har været en god synergi, 

og dialogen har bidraget væsentligt til at fastholde og udvikle de 

ønskede bykvaliteter. 

Masterplanen foreligger her som oplæg til den forestående lokalplan, 

der også vil omfatte arealet syd og vest for den tidligere industrigrund. 

Der er også blevet udarbejdet en teknisk del omkring akustik, 

vind, energi, præfabrikerede byggesystemer og bevarede bygninger. 

Desuden vil der blive udarbejdet en opfølgende design guide, som giver 

overordnede retningslinjer for bydelens udformning. 

Nordea Liv & Pension DesignGroup Architects Martha Schwartz Partners Buro Happold GMW Architects 

2


‘Valsen’, lege- og opholdsgade 

Pladehallen 

Ankomst til pladsen 

Indholdsfortegnelse 

Indledning 2 

Indholdsfortegnelse 3 

Beskrivelse 4 

Områdeplan 5 

Situationsplan 6 

Byrum 7 

Kanter 8 

Trafik 9 

Parkeringskapacitet 10 

Funktioner 11 

Bevarede bygninger 12 

Semioffentlige og private zoner 13 

Beplantning 14 

Bygningshøjder 15 

Snit i bydelen 16 

Arealopgørelse 17 

Sammenligning af størrelser og tætheder 18 

Sammenligning af plads og havnerum 19 

Vestre Teglgade 20 

Stålgade 21 

Soldiagrammer, sommersolhverv 22 

Soldiagrammer, jævndøgn 23 

Vindforhold 24 

Akustik 25 

Pladehallen 26 

Specialstålhallen 27 

Pladsen 28 

Kvarterhuset 29


Området er 

organiseret 

omkring pladsen, 

der er hjertet i 

bydelen 

Bydelen vokser 

op omkring 

byens hjerte 

Bydelen er opbygget om et centrum og struktureret af karréer som åbner 

sig mod syd. 

Boliger 

Boliger 

Daginstitution 

Marina 

Boliger 

Markedshal 

Boliger 

Dagligvarer 

Boliger 

Beskrivelse 

Masterplan hovedidé 

Sydhavnens lange kajstrækninger rummer enestående muligheder for opførelse af bebyggelse med kontakt til vandet. 

På Frederiks Brygge er vandet derfor i centrum. Bydelen lejres omkring en marina og en plads, og fra dette ’hjerte’ 

vokser byen op som en ’skål’ af bygninger. 

Pladsen og bydelens hjerte ligger som den naturlige afslutning på en udvidelse af havnebassinet. Pladsen afgrænses af 

den gamle pladehal, hvor tre bevarede fag vil knytte bånd til bydelens industrihistorie og være identitetsskabende for 

området. Som markedshal vil hallen kunne tiltrække beboere fra hele København, og pladsen foran vil invitere til et 

væld af aktiviteter. Vi vurderer, at byens plads skal være 3-4.000 m 2 for at skabe rum for forskelligartet udfoldelse. 

Det nye havnebassin vinkles, så der mod øst og vest opstår to meget forskellige rekreative kajsider. Den solbeskinnede 

vestvendte side er stor, bred og blødt udformet, og her vil mange mennesker kunne samles. Denne side er anlagt 

i flere niveauer, som giver mange muligheder for ophold, og tillader folk at komme helt ned til vandet. Den østvendte 

side er derimod mere stram i udformningen, og for de eventyrlystne er her tilføjet en lille udkigsø. Kajen her er smallere, 

men fortsat varieret i sin udformning. Den lige linje understreges af en række træer som også reducerer vinden. 

Trafik 

Frederiks Brygge er en bydel på fodgængernes præmisser. Her er, med en fartgænse på 40 km/timen, lagt vægt på den 

langsomme trafik. De bløde trafikanter har mulighed for at bevæge sig langs brede, bilfri kajstrækninger, mens bydelens 

hovedgade domineres af en dobbelt trærække med gang- og cykelsti. Bydelens hjerte, syd for hovedgaden, udformes 

med sivegader, hvorved området i praksis bliver næsten bilfrit. 

Herved begrænses også parkeringsbehovet, hvorfor der i terræn kun etableres korttidsparkering. Bydelens øvrige 

parkeringsbehov dækkes i halvt nedgravede etager langs bydelens hovedgade kombineret med automatiske P-tårne. 

Belægning og beplantning 

Belægninger og plantetyper vælges med tilknytning til vandet og havnen. Belægningerne tænkes i varieret størrelse og 

farve, fra store formater på hovedpladsen og hovedvejene til mindre sten på sidegaderne og kajerne. 

Trætyper kan være en blanding af løvtræer og nåletræer, som tåler nærheden til vandet, mens græsser og 

vindreducerende busktyper, kan udgøre den lavere beplantning. 

Atrium 

Den nuværende grundgrænse er støjbelastet langs Vasbygade og mod H.C. Ørstedværket. For at afhjælpe dette, er 

der, efter aftale med Københavns Kommune, anlagt et atrium i husrækkens fulde højde (8 etager) og med en dybde 

på omkring 10 m. Atriet sikrer et rum hvor støjbelastningen fra vejen ikke overstiger de 55 dB, der er den maximale 

støjgrænse for friarealer. Atriet står i åben forbindelse med omgivelserne, men vil i kraft af afskærmningen danne et 

mildt og godt klima, som udnyttes til opgange og ophold. Her vil, i kraft af beplantning og udsigt, kunne udvikles et 

miljø med store kvaliteter for beboerne. 

Livet i byen 

Bydelen rejser sig fra havnerummet, idet husene vokser i højden jo længere de kommer fra vandet. Bydelen, specielt 

omkring pladsen, er søgt levendegjort både sommer og vinter, hvor der vil være aktivitetsmuligheder for både børn og 

voksne, til lands som til vands. Den store markedshal indbyder, qua sin overdækning, til fleksibelt brug hele året rundt. 

Bydelen rummer varierede boligtyper for at give plads til forskellige behov, og tænkes opført som en nyfortolkning 

af den klassiske københavnerkarré. Modsat disses ensartede tagrygge, skabes Frederiks Brygge med stor variation 

i hushøjderne, hvor en lav hushøjde mod syd bringer lys og sol ind i gårdrummene. På traditionel vis er karréerne 

lukkede for udefrakommende, så beboerne føler sig trygge i de semi-private gårdrum og bylivet koncentreres på gaden 

og pladsen. Stueetagerne er generelt udformet med forhaver, så bybilledet beriges af beboernes udeliv.


1 Frederiks Brygge 

2 TDC, KTAS 

3 TK, KW, M 

4 Teglholmen 

5 Den grønne kile 

6 Ny skole 

7 Sluseholmen 

8 Enghave Brygge 

9 H.C. Ørstedsværket 

10 Mulig ny boulevard 

11 Baneareal 

12 Havneholmen 

13 Fisketorvet 

14 S-togsstationer 

1, 2, 3 Lokalplanområde 

Eksisterende forhold, set fra nordøst 

Fremtidig bydel, set fra nordøst 

1 

2 

11 

7 

10 

1 

5 

6 

9 

8 

1 

1 

12 

0m 

Områdeplan 

1:8000 

400m 

5


Bydelen er opbygget af karréer, som alle åbner sig mod syd 

og lader solen komme ind. 

Området omkring havnen fungerer som rekreativt areal for 

hele bebyggelsen. 

Bolig eller erhverv 

Ptårn 

Specialstålhallen 

4-benet kryds 

Vestre Teglgade 

Vandløbet, cykel- og gangstiforbindelse til Enghave 

Atrium 

Atrium 

Atrium Skærm Skærm Skærm 

Nedkørsel 

P-kælder 

Bjælkestræde 

Eksisterende kontor 

Ptårn 

Vasbygade 

Stålgade 

Valsen 

Daginstitution 

Ptårn 

Nedkørsel 

P-kælder 

Af- og pålæsning 

Pladehallen 

Pladsen 

Atrium 

Stålgade 

Kvarterhus 

Frederiksholmsløbet 

Ptårn 

Atrium 

Supermarked 

Belvederegade 

Nedkørsel 

p-kælder 

Belvederegade 

Belvedere kanalen 

Situationsplan 

1:1500 

0m 50m 

6


Havnen fremstår som en bugt med et sydvendt promenadeforløb. 

Promenadeforløbet er inddelt i afsnit med hver sin karakter. 

‘Vandløbet’ 

Referencefotos: Elementer der kan indgå i ‘Vandløbet’ 

Port 

‘Vandløbet’ 

Port 

‘Hård’ kant 

Pladehallen 

Pladsen 

Café terrasse 

‘Blød’ kant 

Frederiksholmsløbet 

Referencefoto: Belægning, pladsen 

Port 

‘Kanal’ kant 

Byrum 

7


Illustrationerne viser 

promenadeforløbets 

møde med vandet og de 

forskellige karakterer af 

overgange mellem land og 

vand. 

‘Hård’ kant 

‘Blød’ kant 

‘Kanal’ kant 

Havn 

4m 

Gårdhave 

Butikker/ 

boliger 

ca. 20m 

Boliger 

ca.16m 

8m 

3m 

Butikker/ 

boliger 

Havn 

Snit i ‘hård’ kant 1:500 

Snit i ‘blød’ kant 1:500 


Snit i ‘kanal’ kant 1:500 

Kanter 

8


Bydelen nærmest havnen fungerer på fodgængernes 

præmisser. Der er lagt stor vægt 

på, at den sydvendte promenade er forbeholdt 

fodgængere og cyklister. 

Det egentlige vejnet er for langsomtkørende 

trafik, og kobles til Vasbygade med et nyt 

lysreguleret kryds. 

Promenade 

Cykelrute til/fra tilstødende bydele 

Vasbygade 70 km/t 

Adgangsvej 40 km/t (8.000 til 10.000 biler/døgn) 

Vestre Teglgade 40 km/t (5.000 til 6.000 biler/døgn) 

Lokalvej Stålgade 40 km/t (3.000 til 4.000 biler/døgn) 

Fodgængerzone 

Havnebussen 

Bus 

Brandveje 

ca.1.000 m 

Sydhavn Station 

ca. 800 mDybbølsbro Station 

Trafik 

9


Kig ad Stålgade 

Tower of Winds, 

Tokyo P-tårn, Østrig 

Inspirationsfotos til P-tårne 

P-pladser i parkeringskældre 450 

P-pladser i 4 tårne 550 

P-pladser i terræn 200 

Parkering i alt 

1.200 

P-tårn 

135 pladser 

Terræn 20 P 

Terræn 37 P 

P-tårn 

150 pladser 

P-kælder 270 pladser 

Terræn 50 P 

P-tårn 

115 pladser 

P-tårn 

150 pladser 

P-kælder 

180 pladser 

Terræn 11 p Terræn 28 P 

Parkeringskapacitet 

Terræn 54 P 

10


Byens fællesfunktioner knyttes til havnen og den centrale 

plads for at skabe den optimale synergieffekt. 

Bolig 


Kultur/institution/rekreativt 

Erhverv/kontor 

P-tårn 

Publikumsorienterede funktioner i 

stueetage, 2.626 m 2 

Funktioner 

11


Specialstålhallen, LMGs hovedsæde samt tre fag af Pladehallen bevares. 

1. Pladehallen snit 1:500 

2. Specialstålhallen, snit 1:500 

1 1 

2 

2 2 3 

3 

1 

Bevarede bygninger 

Pladehallen fra 1961 Pladehallen, ca. 2.500 m 2 2 bevares Specialstålhallen fra 1925 Specialstålhallen, 1.625m 

LMG kontorbygning, fra1986, 4.450 m 

2 

12


Bydelen bygger videre på københavnske traditioner, hvor der er 

klare grænser mellem private, semi-private og offentlige zoner. 

Der er ligeledes en klar definition af forsider og bagsider. 

Der tilføres bydelen kvaliteter som kendes fra ’havebyen’ med 

private haver langs mange af bydelens stueetager. 

Semi-private zoner 

Private zoner 

Private taghaver 

Opgang 

Privat indgang 

Beplantning, Charlottehaven Private haver, Nørrebro 

Taghave, New York Stor og lille skala, Zürich 

Semioffentlige og private zoner 

1


Kig langs Stålgade 

Træbeplantning indgår som et væsentligt element i bebyggelsen. 

Bebyggelsen afskærmes mod Vasbygade med 

en række træer og lavere beplantning. 

Den nord-sydgående Vestre Teglgade har på den ene side vejtræer 

som skaber læ og sammemhæng ned mod Teglholmsgade i syd. 

Langs bydelsens hovedgade, Stålgade, kan man på solsiden gå og cykle 

under en dobbeltrække af mindre, lette træer. Træerne fortsætter i 

en løsere struktur op mellem karréerne. 

Kajkanten på vestsiden af pladsen har store karakterfulde træer 

som bløder havnerummet op og reducerer vinden. 

‘Vandløbet’, den grønne stiforbindelse fortsætter promenaden fra 

slutningen af havnen til Enghave. 

Gårdrummene behandles individuelt efter sol og vindforhold. 

Beplantning 

1


Bydelen er generelt lavere omkring havnen og rejser sig i højden 

på den anden side af den langsgående hovedgade, Stålgade. 

11-13 etager 

11-13 etager 

9 etager 

9 etager 

8 etager 

8 etager 

7 etager 

7 etager 

6 etager 

6 etager 

5 etager 

5 etager 

4 etager 

4 etager 

3 etager 3 etager 

2 etager 2 etager 

1 etage 1 etage 

11-13 etager 

9 etager 

8 etager 

7 etager 

6 etager 

5 etager 

4 etager 

3 etager 

2 etager 

1 etage 

12 

8 

1-2 

7 

6 

5 

8 

5 

7 

6 

5 

7 

6 

5 

8 

5 

5 

7 

6 

5 

5 

7 

6 

5 

6 

8 

7 

6 

5 

1-2 

7 

6 

5 

8 

5 

1 

1 

5 

6 

Bygningshøjder 

5 

1 

7 

7 

6 

15


Boliger Rækkehuse Butikker/boliger Havn Butikker/boliger 

Boliger 

Snit i bydelen 


Snit på tværs af havnen 1:1000 

Havn Pladsen 

Pladehallen Rækkehuse 

Parkering Boliger Atrium 

Snit på langs af havnen 1:1000 

16


Grundareal 

Med udgangspunkt i grundens matrikulerede 

areal er der tillæg for nye befæstede 

arealer og fradrag for udgravede arealer. 

Træbroer som flyder eller udkrager er ikke 

medregnet. 

 

 

Bebyggelsesprocent 

Til bebyggelsesprocenten er der ikke medregnet 

P-huse, Specialstålhallen, Pladehallen og 

forsamlingshus. 

Det udgravede havneareal er fratrukket 

grundarealet. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Friarealer 

Friarealer: ca. 39.300 kvm (markeret med grønt nedenfor). 

Kommunalt krav til friarealer: ca. 41.100 kvm 

(40% af boligareal, 10% af erhvervsarealer, 100% af daginstitutionsareal). 

Alle haver og rekreative områder, uden tilkørsels- og parkeringsarealer, 

er regnet som friarealer. 

15.710 kvm 



Sport/kultur 

12.252 kvm 

Bolig 

11.100 kvm 

Bolig 

12.754 kvm 

Bolig/detail 

5.844 kvm 

Bolig 

10.631 kvm 

Bolig/erhverv/institution 

+3.360 kvm 

12.252 kvm 

Bolig 

Pladehallen 

Kultur 

(2.530) kvm 

22.436 kvm 

Bolig 

Arealopgørelse 

16.918 kvm 

Bolig/detail 

Kvarterhus 

+1.360 kvm 

17


Frederiks Brygge er ca. 80.000 m 2 og dens størrelse kan sammenlignes med: 

• Sluseholmens første etape. 

• Christianshavns tæthed og karréstørrelser. 

Frederiks Brygge er på størrelse 

med Sluseholmens første etape 


Sammenligning af størrelser og tætheder 

Gårdene på Frederiks Brygge svarer 

i størrelse og tæthed til Christianshavn 

18


Frederiks Brygges centrum kan sammenlignes med: 

• Langelinie Havn: En havn i byen, der størrelsesmæssigt svarer til Frederiks Brygges marina. 

• Kultorvet: Pladsens størrelse og afgrænsning minder om Frederiks Brygges plads og måler 3.000-4.000 m . 

• Hellerup Havn: Havnens mangeartede aktiviteter og indbyrdes synergier er inspiration for Frederiks Brygge. 

• Portofino : Form og forholdet mellem vand, kajer og bygninger er et forbillede for Frederiks Brygge. 

2 

Sammenligning af plads og havnerum 

Langelinie Havn Kultorvet 

Hellerup Havn 

Portofino 

19


Erhverv 

Forareal 

Fortov 

Støj skærm 

Cykelsti 

Kørebane 

40 km/t 


Cykelsti 

Fortov 

Forareal 

Bolig 

P-pladser 

i kælder 

varierer 2.5m 2.5m 7.0m 2.5m 2.5m 1.5m 

Snit 1:200 

Glasskærm 

Cartier huset, Paris 

Plan 1:500 


20


Rækkehuse 

Forhaver, 

rækkehus 

Fortov, 

cykelsti 

og dobbelt 

trærække 

Parkering 

Kørebane 

40km/t 

3.m 6.5 m 2.m 6.5m 2.m 2.5m 2.5m 1.5m 

Parkering 

Cykelsti 

Stålgade 

Fortov 

Forareal 

Boliger 

Snit 1:200 

Frederiksberg 

Prags Boulevard 

Plan 1:500 

Stålgade 

21


21 juni - kl.10 

Pladsen er solbelyst og alle gårde får sol Hele bydelen er solbelyst 

21 juni - kl.17 

21 juni - kl.13 

21 juni - kl.18 

Soldiagrammer, sommersolhverv 

Pladsen er solbelyst, mens mange af gårdene er delvist solbelyste Stålgade er solbelyst og den vestvendte del af pladsen har sol til kl. 20 

22


23 september - kl.10 23 september - kl.13 

Pladsen er solbelyst og der er nogen sol i de fleste gårde Hele pladsen er solbelyst og der er nogen sol i alle gårde 

23 september - kl.17 

Der er stadig sol på den vestvendte side af pladsen og på Stålgade 

Der er sol på den lille ’lomme’ bag Pladehallen tidligt og sent. 

Soldiagrammer, jævndøgn 

2


Sydvest vind 

Vestenvind 

Vindeffekter omkring bygninger ved vind fra varierende retninger 

Der er blevet udført en analyse af mulige vindeffekter i gadeniveau, som 

Vindforhold 

påvirker fodgængere. Projektet er viderebearbejdet efter vindanalysen som 

er vist på illustrationen. Der er udarbejdet forslag til tiltag for at minimere 

vindgenerne, som vil blive indarbejdet i design manualen. Et resumé af 

analysedelen er som følger: 

• Bygningsmassen vil anspore vinden til at stryge henover nogle af 

bygningerne mod vest, hvor bygningerne er mere udsatte for den 

dominerende vind fra sydvest. Området vil være mere udsat i foråret, 

om sommeren og i efteråret, hvor vindhastighederne er højere. 

Vindkanalisering gennem passager er mere sandsynlig for bygninger der er 

orienteret sydvestligt, vestligt og sydøstligt. Luftnedstrømning og hvirvler 

fra facaderne til sådanne orienterede bygninger vil være til gene for 

fodgængere tæt på bygningerne. 

• De grønne rekreative områder i den centrale del af boligbyggeriet mod 

nord er ubeskyttet mod den dominerende vindretning. 

• Marinaen er udsat for fremherskende vinde fra sydvest på alle årstider. 

De sydvestlige vinde er mest fremherskende om vinteren. Der er også 

risiko for at snefygning kan blokere indgange og udgange til bygningerne om 

vinteren. 

• Nøgleområderne i projektet, som er udsat for vindkanalisering, 

luftomløb, luftnedstrømning og hjørneeffekter, er marinaen i den centrale 

del af grunden og nogle af gårdene i karréerne. 

2


Bolig 

P-kælder 

Atrium 

Skærmende 

beplantning 

Gang- og cykelsti 

Vasbygade 

Der er blevet udarbejdet en rapport over støjforholdene på Frederiks Brygge og følgende 

er et sammenfattende uddrag: 

Der er foretaget støjmålinger over en kortere periode, for at indikere graden af 

potentielle akustiske problemer, problemer som også er nævnt i tidligere rapporter over 

støjmålinger på grunden. 

Der blev målt henholdsvis 8, 30 og 50 m fra Vasbygade og her blev lydintensiteten målt til 

75,8dB, 72,5dB og 66dB. 

Nye retningslinjer nedfældet i kommuneplanen kræver at støjniveauet på facader til 

boliger ikke overstiger 65 dB, og at mindst én facade har et ydre støjniveau på maximalt 

55dB. Der må desuden ikke være mere end 55 dB på rekreative områder og områder 

som skal medregnes i friarealet. Det vil derfor være nødvendigt at etablere en lydbarriere 

mod Vasbygade. 

En akustikbarriere kan f.eks. etableres som det foreslåede atrium langs Vasbygade. 

Indledende beregninger viser at en effektiv akustiskbarriere skal have en materialedensitet 

på 12 kg / m3. Effektiviteten af den akustiske barriere øges ikke væsentligt ved at 

øge densiteten yderligere. Denne type af akustikbarriere kan i praksis reducere 

støjintensiteten med 10 - 15 dB fra de målte ca. 76 dB. For at overholde kommunens krav 

og samtidig skabe gode opholdsrealer, skal støjniveauet være max. 55 dB og det foreslås 

derfor at reducere støjintensiteten med 25dB. En sådan reduktion er normalt opnåeligt 

med et enkelt lag lamineret glas. Man skal tage i betragtning at et enkelt lag glas har ringe 

isoleringsværdi og er sårbart for ødelæggelse. En atriumløsning, hvor atriet bruges som 

adgangsareal, vil kunne tilføre boligerne stor brugsmæssig kvalitet. 

Eksempel på atrium ved bolig 

Eksempel på lydskærm 

Akustik 

25


Pladehallen, 2.500m bevares 

2 

2 

Pladehallen henvender sig til Sydhavnen, 

Enghave og Vesterbro. 

Hallens karakter og størrelse giver 

mulighed for fleksibilitet og indbyder til 

mange forskelligartede aktiviteter som: 

• Markedshal 

• Udstilling 

• Loppemarked 

• Skøjtehal 

• Koncerter 

• Festivaler 

• Teater 

• Messer 

• Konferencer 

• Cirkus 

• Teater 

• Café 

• Restaurant 

• Butikker 

• Frisør 

Teater Restaurant 

Marked Udstilling 

Pladehallen 

26


Specialstålhallen, port i nordfacade Specialstålhallen, eksisterende forhold 

Dans Fitness 

Badminton Tennis 

Specialstålhallen henvender sig 

til lokalområdet. Den kan blandt 

andet danne en flot ramme om 

kultur- og sportsfaciliteter som 

f.eks.: 

• Badminton 

• Tennis 

• Gymnastik 

• Stævner 

• Kampsport 

• Ridning 

• Skøjteløb 

• Udstillinger 

• Fester 

• Dans 

• Teater 


27


Pladehallen med pladsen til venstre og Stålgade til højre 

Aftenaktiviteter ved kanten 

Vandnært rekreativt miljø 

Pladsen inviterer til mange forskellige typer 

aktiviteter både dag og aften, sommer og vinter, 

og henvender sig til alle befolkningsgrupper. 

Aktiviteterne kan blandt andet omfatte: 

• Markedsplads/loppemarked 

Markedsplads/loppemarked 

• Rekreative Rekreative pauser 

pauser 

• Fri film 

• Fodre Fodre fugle 

• Promenade Promenade til gang, løb, stavgang og cykling 

• Cykeltaxi 

Cykeltaxi 

• Gøgl og gadeteater teater 

Vandrummet inviterer blandt andet til: 

• Vandcykler 

• Robåde 

Robåde 

• Kajak 

Kajak 

• Optimistjollesejlads 

Optimistjollesejlads 

• Dragebåde 

• Vandpolo 

• Skt. Skt. Hans Hans Aften arrangementer 

• Færger/husbåde Færger/husbåde med restauranter 

• Havnebussen 

Havnebussen 

• Kanalrundfart 

Kanalrundfart 

• Vandtaxa 

Vandtaxa 

Loppemarked Optimistjoller 

Pladsen 

28


Kvarterhus 

Danseskole Mødregrupper Café 

Det nyetablerede kvarterhus ud mod vandet 

henvender sig lokalt til beboerne i bydelen 

og kan fungere som et kulturelt og socialt 

samlings- og mødested. 

Kvarterhuset kan danne ramme om følgende 

aktiviteter: 

• Roklub 

• Foreningsmøder 

Foreningsmøder 

• Aftenskole 

Aftenskole 

• Debatter/workshops 

Debatter/workshops 

• Danseskole 

Danseskole 

• Børneleg 

Børneleg 

• Mødregrupper 

• Fest 

Fest 

• Mindre Mindre udstillinger 

• Mindre Mindre koncerter 

• Madhus 

Madhus 

• Folkekøkken 

Folkekøkken 

• Café 

Yoga Sejlklub 

Roklub 

Kvarterhuset 

29

Masterplan for Frederiks Brygge

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?