VVM redegørelse med SMV

PLAN, BYG OG MILJØ 

Forslag til 

Lokalplan nr. 500 

For Kalundborg Ny Vesthavn 

Lokalplanforslaget er fremlagt fra den 13. maj 2008 til den 9. juli 2008

Forslag til lokalplan nr. 500 - Redegørelse 

Indhold 

Kalundborg Kommune 

Lokalplan nr. 500 for Kalundborg Ny Vesthavn. 

Indledning........................................................................ 3 

Lokalplanens forhold til anden planlægning og lovgivning ........ 7 

Offentlig debat og midlertidige retsvirkninger ...................... 22 

Lokalplanens bestemmelser .............................................. 23 

§ 1 Lokalplanens formål ................................................ 23 

§ 2 Lokalplanens område og zonestatus .......................... 23 

§ 3 Områdets anvendelse.............................................. 24 

§ 4 Udstykning ............................................................ 24 

§ 5 Vej-, sti- og parkeringsforhold .................................. 25 

§ 6 Bebyggelsens omfang og placering............................ 26 

§ 7 Bebyggelsens ydre fremtræden................................. 28 

§ 8 Ubebyggede arealer, beplantning og hegning.............. 29 

§ 9 Ledningsanlæg ....................................................... 30 

§ 10 Forudsætninger for ibrugtagning ............................. 30 

§ 11 Ophævelse af lokalplan og servitutter mm................ 30 

§ 12 Retsvirkninger...................................................... 31 

Vedtagelsespåtegning ...................................................... 32 

Lokalplanens kortbilag: 

Kortbilag 1: Matrikelkort – områdets afgrænsning 

Kortbilag 2: Administrationsplan 

Kortbilag 3: Terrænsnit 

Lokalplanen er udarbejdet af NIRAS Konsulenterne A/S i samarbejde 

med Kalundborg Kommune, Plan, Byg & Miljø. 

2


Indledning 

Lokalplanområdet Lokalplan nr. 500 omfatter ca. 60 ha, hvoraf ca. 24 ha består 

af jorder fra Lerchenborg. Det resterende areal på ca. 36 ha 

indvindes ved opfyldning på søterritoriet. 

Planlægningsområdet afgrænses som vist på luftfotoet. Området 

er placeret vest for Asnæsværket, der er Danmarks største 

kraftværk. 

Imellem planlægningsområdet og Asnæsværket, der ligger i 

direkte forlængelse af det eksisterende havneområder, ligger 

et offentligt strandareal med en tilhørende strandpark. 

Den nuværende anvendelse af arealet, hvor Ny Vesthavn tænkes 

placeret, er henholdsvis strand, strandeng og agerjord. 

Desuden er vandområdet i havnen øst for den planlagte havneudvidelse 

udpeget som vildtreservat. 

Lokalplanområdets afgrænsning 

Lokalplanområdet omfatter: 

- en del af matr.nr. 1a, Lerchenborg Hgd., Årby 

- en del af matr.nr. 1cd, Lerchenborg Hgd., Årby 

- en del af matr.nr. 2a, Lerchenborg Hgd., Årby 

- en del af matr.nr. 2ak, Lerchenborg Hgd., Årby 

- en del af matr.nr. 2au, Lerchenborg Hgd., Årby 

- Der foretages landvinding af ca. 36 ha fra Kalundborg 

Fjord ved opfyldning. Arealet tildeles selvstændigt matrikelnummer. 

3


Baggrund og formål Kalundborg Kommune har igangsat et omfattende planlægningsarbejde 

i forbindelse med udbygning af en Ny Vesthavn i 

Kalundborg. Dette arbejde ligger i direkte forlængelse af arbejdet 

med Masterplanen for Kalundborg Havn, hvor løsningen 

af kapacitetsproblemer for den nuværende operatør, Mols- 

Linien, blev udpeget som et første skridt i havnens udvikling 

og afgørende for færgeforbindelsen mellem Kalundborg og Århus. 

Den nuværende operatørs akutte behov for øget areal 

kan ikke løses indenfor det eksisterende havneområde, og den 

eneste mulighed for havneudvikling er vest for Asnæsværket. 

Derfor ønskes Mols-Linien som det allerførste flyttet ud til en 

Ny Vesthavn. 

Etableringen af den Ny Vesthavn imødekommer den stigende 

efterspørgsel efter opmarchplads for færgedriften på Kalundborg 

- Århus. Dertil imødekommer Ny Vesthavn stigende tilgang 

af skibe med stor dybgang og størrelse og skaber mulighed 

for håndtering af øget massegodstransport og på sigt evt. 

containertransport. Etableringen af Ny Vesthavn sikres således 

Kalundborg Havns udviklingsmuligheder på længere sigt. Med 

udbygningen af Ny Vesthavn opnås den udvidelse der er nødvendig 

for at imødekomme den stigende efterspørgsel efter 

havneplads og plads til faciliteter indtil år 2025. 

I forhold til Planloven er et havneanlæg som Ny Vesthavn 

VVM-pligtigt. Sådan et anlæg kan ikke realiseres, før der er 

udarbejdet retningslinjer i kommuneplanen om beliggenhed og 

udformning af anlægget med tilhørende VVM-redegørelse. 

I den gældende kommuneplan for Kalundborg Kommune er 

området ikke udlagt til havneformål og derfor skal der udarbejdes 

et kommuneplantillæg, der muliggør en ændret anvendelse 

af området og fastsætter rammerne for udbygning og 

anlæg. 

Eksisterende forhold Den nuværende anvendelse af arealet, hvor Ny Vesthavn places, 

er henholdsvis strand, strandeng og agerjord. Desuden er 

er vandområdet øst for den Ny Vesthavn udpeget som vildtreservat. 

Områdets sydlige afgrænsning følger parallelt den nuværende 

kystlinie i en afstand af ca. 100-250 m. Landbrugsaralerne når 

helt frem til skrænten mod kysten. Skrænten er for en stor 

dels vedkommende bevokset. Nedenfor skrænten ligger langs 

en del af kysten lave strandenge, hvor der tillige ligger en sø. 

På den østlige side af vejen, der løber på matr.nr. 2au fra Asnæs 

Skovvej til stranden ligger et stendige. Dele af diget er 

bevokset. 

Imellem lokalplanområdet og Asnæsværket ligger et grønt område 

med strand, strandpark og parkering. Asnæsvej slutter i 

dag i en vendeplads i forbindelse med strandparken. 

4


Lokalplanens indhold Lokalplanen giver mulighed for etablering af Kalundborg Ny 

Vesthavn. Mulighederne skabes på ca. 24 ha landbrugsjord og 

på ca. 36 ha indvundet land. Ny Vesthavn planlægges anlagt 

opdelt i tre funktionsområder som vist herunder. 

Lokalplanområdets funktionsopdeling 

Med gul skravering vises det allokerede areal på 130.000 m 2 

til færgeleje, trailerplads mm., som et fremtidssikret område 

for færgedriften. Med rød skravering vises fremtidig massegodshavn 

på 450.000 m 2 med 600 m lang og 15 m dyb kaj for 

skibe med stor dybgang. Her kan havnerelateret erhverv placeres 

fjernest fra kajen ved adgangsvejen. Med blå skravering 

vises 200 m lang kajplads med en dybde på 9,5 m og plads til 

en mindre containerterminal. Området er på ca. 22.000 m 2 . 

Udbygningen foreslås foretaget i etaper med anlæg af færgehavn 

først, anden fase anlæg af en 600m bulkkaj og i sidste 

fase evt. en containerterminal. 

Lokalplanen inddeles i delområder svarende til de tre funktionsområder 

samt et delområde for adgangsvejen til området. 

Tidshorisonten for etablering af massegodshavn og containerhavn 

er længere end for etableringen af færgehavnen, hvor 

der er et akut behov for en flytning. Lokalplanen optager derfor 

detaljerede bestemmelser for de to delområder I og IV til 

hhv. færgehavn og vejadgang, mens lokalplanen for massegods- 

og containerhavnen er en rammelokalplan, der således 

skal følges op af en lokalplan med detaljerede bestemmelser i 

forbindelse med detailplanlægningen for de to delområder hhv. 

II og III til disse funktioner. 

Delområde I udlægges til færgehavn (gul skravering). Delområdet 

omfatter et areal på ca. 13 ha. Her kan der etableres 

anlæg med relation til færgetrafikken, så som færgeleje og 

5


kajanlæg, bygninger, trailerplads, oplagsplads mv. Terminalen 

påtænkes udført med to lejer med vanddybde, der bliver tilstrækkelig 

for selv de største færger. 

Færgeterminalen udføres med to færgelejer på hver sin side i 

et lille bassin med opmarchplads beliggende syd for lejerne 

med plads til trailere og selvkørende trafik. Frakørselsvej fra 

færgerne langs terminalens vestlige og sydlige periferi i to baner 

sikrer, at trafikken fra en hel færge kan placeres på frakørselsvejen 

før den munder ud i Asnæsvejen. 

Langs områdets ydre rand etableres en offentlig sti til stranden 

vest for færgehavnen. 

Delområde II udlægges til massegodshavn og havnerelateret 

erhverv (rød skravering). Delområdet omfatter et areal på ca. 

45 ha med en 600 m lang dybvandskaj med 15 m vanddybde 

for skibe med stor dybgang. De kajnære arealer forbeholdes 

massegods, mens havnerelaterede erhverv kan placeres fjernest 

fra kajen og langs adgangsvejen. 

Delområde III udlægges til containerhavn (blå skravering). 

Områdets anvendelse fastlægges til containerterminal, alternativt 

massegods og omfatter et areal på ca. 2,2 ha. Her anlægges 

en 200 m lang kajplads med en dybde på 9,5 m. Der 

må kun opføres faciliteter for kajomsætning med containere. 

Delområde IV udlægges til adgangsvej (gråt areal) og plantebælte. 

Trafikafviklingen til og fra færgelejet og den øvrige 

Ny Vesthavn sker ved etablering af ny vej med til- og frakørsel 

til Ny Vesthavn fra den nuværende Asnæsvej ca. 80-330 m fra 

den nuværende kystlinje. De trafikale ændringer sikrer dermed, 

at trafikken til og fra færgelejet kan ledes uden om bycentrum 

og ud på Skovvejen mod Holbæk. Derved reduceres 

trafikbelastningen i Kalundborg By. 

Der etableres en grusparkeringsplads til anvendelse for gæster 

til stranden vest for færgehavnen. 

6


Lokalplanens forhold til anden planlægning og 

lovgivning 

VVM I følge Planlovens § 11g må visse typer af virksomheder og 

anlæg ikke påbegyndes, før kommunen eller Miljøministeriet 

har fastsat retningslinjer for virksomhedens eller anlæggets 

udformning og beliggenhed i en VVM-redegørelse (Vurdering 

af Virkninger på Miljøet). Retningslinjerne skal være tilvejebragt 

i kommuneplanen og ledsages af en VVM-redegørelse. 

Kalundborg Kommune er fra 1. januar 2007 VVM-myndighed 

for så vidt angår aktiviteterne på landsiden, mens Kystdirektoratet 

er VVM-myndighed med hensyn til den del af anlægget, 

der ligger på søterritoriet. 

VVM-redegørelsen danner grundlag for udarbejdelsen af kommuneplantilllægget, 

der indeholder retningslinier for anlægget. 

VVM-redegørelsen offentliggøres samtidigt med forslaget til 

kommuneplantillæg og lokalplan. 

Der henvises til VVM-redegørelsen og kommuneplantillægget 

for nærmere redegørelse. 

Miljøvurdering I henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer 

skal kommuneplantillægget og lokalplanen ledsages af en miljøvurdering 

af planforslagene. Idet kravene til indholdet i miljøvurderingen 

og VVM-redegørelsen er næsten identiske, er 

VVM-redegørelsen suppleret, således at den ligeledes opfylder 

kravene til en miljøvurdering. 

Miljøvurderingen af kommuneplantillægget og lokalplanen indgår 

således i VVM-redegørelsen, og der henvises til denne for 

en vurdering af planens potentielle indvirkning på miljøet og 

en nærmere beskrivelse af, hvordan de to vurderinger er integreret. 

Kystnærhedszonen Ifølge planlovens § 5b gælder det for planlægningen i kystnærhedszonen, 

at der kun må inddrages nye arealer i byzone 

og planlægges for anlæg i landzone, såfremt der er en særlig 

planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær 

lokalisering, og at der bortset fra trafikhavneanlæg og andre 

overordnede infrastrukturanlæg kun i ganske særlige tilfælde 

kan planlægges for bebyggelse og anlæg på land, som forudsætter 

inddragelse af arealer på søterritoriet eller særlig kystbeskyttelse. 

Lokalplanens havneformål er i overensstemmelse 

med paragraffens undtagelsesbestemmelser. 

Desuden skal der i lokalplanforslag for bebyggelse og anlæg i 

kystnærhedszonen ifølge planlovens § 16, stk. 3 redegøres for 

den visuelle påvirkning af omgivelserne, og der skal anføres 

en begrundelse for bygningshøjder over 8,5 m. Dette gælder 

dog jf. § 16, stk. 5 ikke for VVM-pligtige anlæg, hvor VVMredegørelsen 

i stedet indeholder redegørelsen for visuel påvirkning 

af omgivelserne. Der henvises til VVM-redegørelsen 

for en detaljeret redegørelse for den visuelle indvirkning. Her- 

7


under er gengivet, hvorledes Asnæs-kysten tager sig ud set 

fra nord før og efter etableringen af Ny Vesthavn. 

Eksempel på visualisering af havnen set fra fotostandpunkt 2 

ved Troldevænget 

VVM-redegørelsen redegør for beskyttelsesinteresserne i kystnærhedszonen 

og foretager en afvejning i forhold til behovet 

for og den samfundsøkonomiske gevinst ved etablering ved Ny 

Vesthavn. VVM-redegørelsen indeholder en redegørelse for 

den visuelle påvirkning af omgivelserne og begrunder behovet 

for bygningshøjder over 8,5m med karakteren af anlæggets 

elementer. 

Regionplan 2005 Status som landsplandirektiv 

Fra 1. januar 2007 fik Regionplan 2005 status som landsplandirektiver, 

og er bindende som administrationsgrundlag for 

kommunen, indtil nye kommuneplaner og statens vand- og 

naturplaner vedtages og overtager regionplanernes rolle. 

Som hovedregel kan der derfor kun tilvejebringes kommuneplantillæg 

indenfor rammerne af Regionplan 2005. Miljøministeren 

(Miljøcentrene) kan dog dispensere fra, helt eller delvis 

ophæve, ændre eller tilvejebringe tillæg til regionplanretningslinjerne 

under visse forudsætninger. 

I forhold til en Ny Vesthavn i Kalundborg har Miljøcenter Roskilde 

givet tilsagn om at ændringslovens § 3 kan tages i anvendelse. 

Kommuneplantillæg nr. 25, der udgør plangrundlaget 

for lokalplanen, indeholder således retningslinier, der ophæver 

eksisterende retningslinier i Regionplan 2005 for området 

og formulerer nye for anlægget af Ny Vesthavn. Miljøcen- 

8


ter Roskilde høres iht. planlovens § 25 ved fremlæggelse af 

kommuneplantillæg og lokalplan i offentlig høring. 

Kommuneplantillæg nr. 25 redegør detaljeret for forholdet til 

den gældende regionplan 2005. Herunder opsummeres forhold 

af direkte relevans for lokalplanen. 

Regionplan 2005 Havne 

Det fremgår af Regionplanen, at Amtsrådet ville støtte udviklingen 

af de eksisterende havne for at sikre erhvervslivet gode 

og miljøvenlige transportmuligheder. Der skal primært bygges 

på eksisterende havnefaciliteter, men der åbnes også mulighed 

for at følge nye tendenser i søtransporten. 

Desuden indeholder regionplanen en række krav til kommuneplanlægningen 

vedr. havne. 

Regionplanens betingelser er opfyldt med udarbejdelsen af 

kommuneplantillægget og den dertil hørende VVMredegørelse. 

Der henvises til kommuneplantillægget for en detaljeret redegørelse. 

Lokalplanen er i overensstemmelse dermed. 

Regionplan 2005 Byområder 

Der skelnes mellem kommuneplanlagte byområder, der enten 

er bebygget eller udlagt til byformål i en kommuneplan, og ikke 

kommuneplanlagte byområder, der er udpeget til fremtidig 

byvækst. 

Planlægningsområdet er beliggende i landzone, mens det tilstødende 

areal – Asnæsværket – har status som kommuneplanlagt 

byområde. 

Med vedtagelsen af kommuneplantillægget optages planlægningsområdet 

i kommuneplanen som byområde, og ved den 

efterfølgende vedtagelse af lokalplanen overføres området til 

byzone. 

Regionplan 2005 Drikkevandsinteresser 

Ifølge Regionplanen bør arealanvendelse, der kan true grundvandet 

henlægges til områder med begrænsede drikkevandsinteresser. 

Lokalplanområdet er udlagt som et område med 

begrænsede drikkevandsinteresser. Planlægningen af Ny Vesthavn 

er således ikke i konflikt med Regionplanen, hvad angår 

drikkevandsinteresserne. 

Regionplan 2005 Råstofinteresser 

Der er i området er registreret mulige forekomster af sand og 

ler. Udpegningen af Råstofinteresseområder har ingen direkte 

indflydelse på, hvordan arealet dagligt kan anvendes, og registreringen 

af råstofinteresserne har ingen konsekvenser for 

den aktuelle lokalplanlægning for en Ny Vesthavn. 

Region Sjælland har udsendt forslag til råstofplan, der erstatter 

regionplanlægningen for råstoffer. Råstofplanen er i høring 

9


indtil 17. marts 2008. I forslaget til råstofplan er lokalplanområdet 

ikke udlagt til råstofinteresseområde. 

Regionale råstofinteresseområder markeret med gult 

Regionplan 2005 Beskyttelsesinteresser landskab og natur 

Beskyttelsesområder er defineret som landskabelige og naturmæssige 

kerneområder, der enten har et meget højt vurderet 

landskabeligt indhold og/eller et meget vigtigt naturindhold. 

Dertil kan områderne ofte være af stor betydning for oplevelsen 

af kulturhistorien. 

Hele planlægningsområdet er udlagt som beskyttelsesområde, 

og planlægningsområdets ændrede anvendelse kræver derfor 

godkendelse fra Miljøcenter Roskilde. Dette sker ved miljøcentrets 

godkendelse af kommuneplantillægget, der indeholder 

nye retningslinier for området. Lokalplanen er i overensstemmelse 

med disse nye retningslinier. 

VVM-redegørelsen indeholder en vurdering af beskyttelsesområdet, 

hvori der redegøres for konsekvenserne ved etableringen 

af projektet. 

Regionplan 2005 Rekreative interesser - Besøgsområder 

Besøgsområder defineres som spændende områder i landskabet, 

hvor det er interessant at gå en tur og eventuelt overnatte 

på en primitiv teltplads for at opleve naturen, kulturmiljøet 

og landskabet. Udpegningen har ingen direkte konsekvens for 

planlægningsarbejdet. 

Afgrænsningen af lokalplanområdet er sket under respekt for 

det grønne område og strandparken vest for Asnæsværket. 

Desuden fastlægger lokalplanen placeringen af en stiforbindelse 

fra Asnæsvejs slutning ved færgehavnen videre langs den 

sydvestlige afgrænsning af delområde I til kysten vest for færgehavnen. 

Stien erstatter den eksisterende sti langs kysten, 

og stiens nye placering fremgår af kortbilag 2. 

Regionplan 2005 Kulturhistoriske interesser og bevaringsinteresser 

Et kulturmiljø er et geografisk afgrænset område, der ved sin 

fremtræden afspejler væsentlige træk af den samfundsmæssige 

udvikling og omfatter en mangfoldighed af historiske spor. 

10


Af retningslinjerne fremgår, at der ikke kan ske byudvikling, 

etablering af trafik- og tekniske anlæg o. lign., med mindre 

det sker uden at oplevelsen og forståelsen af kulturmiljøet forringes, 

og i givet fald skal der vises særlige hensyn over for de 

bevaringsværdige værdier og sammenhænge. 

Hele planlægningsområdet er udpeget som kulturmiljø, hvorfor 

en ændring af anvendelsen og etablering af anlæg kræver tilladelse 

fra Miljøcenter Roskilde. Dette sker ved miljøcentrets 

godkendelse af kommuneplantillægget, der indeholder nye 

retningslinier for området: Lokalplanen er i overensstemmelse 

med disse nye retningslinier. 

VVM-redegørelsen indeholder en vurdering af kulturmiljøet og 

kulturlandskabet, hvori der redegøres for konsekvenserne ved 

etableringen af projektet. 

Arealregulering efter anden lovgivning 

Naturbeskyttelseslov Fortidsminder 

Som beskrevet herover ligger der udenfor lokalplanområdet 

fortidsminder i form af gravhøje ved strandparken og vest for 

lokalplanområdet. Gravhøje er omgivet af en 100 m beskyttelseszone 

efter Naturbeskyttelseslovens § 18. 

Afgrænsningen af lokalplanområdet respekterer således fortidsmindebeskyttelseslinierne. 

Museumsloven Diger 

Området rummer tillige et dige, der ligeledes er nærmere beskrevet 

i VVM-redegørelsen. Sten- og jorddiger er beskyttet 

efter museumslovens § 29a. Diget er et forhøjet markskel bestående 

af marksten. Beskyttelsen medfører, at der ikke må 

ske ændringer i tilstanden, når de ligger i landzonen. 

Beskyttede diger markeret med rødt 

I særlige tilfælde kan der meddeles dispensation til nedlæggelse 

af diger. Dette forudsætter, at der er tale om væsentlige interesser. 

Anlægget af Kalundborg Ny Vesthavn betragtes som 

11


en væsentlig samfundsmæssig interesse, der berettiger en dispensation 

i medfør af museumslovens § 29a, stk. 2. Dispensationen 

meddeles og bekendtgøres samtidigt med fremlæggelsen 

af lokalplanforslaget med en særskilt klagevejledning. 

Diget vil i første omgang blive gennembrudt i forbindelse med 

forlængelsen af Asnæsvej til den nye færgeterminal i delområde 

I. Således kan den resterende del af diget bestå frem til 

iværksættelsen af udbygningsetaperne i delområde II og III. 

VVM-redegørelsen indeholder en vurdering af kulturmiljøet og 

kulturlandskabet, hvori der redegøres for forholdene vedr. diget. 

Landbrugsinteresser Landbrugspligt 

Der er landbrugspligt i området. Realisering af projektet kræver 

en tilladelse fra jordbrugskommissionen. Jordbrugskommissionen 

ophæver landbrugspligten, når jorden lokalplanlægges 

til byformål i byzone, og når anvendelsen således ikke kan 

vende tilbage til jordbrugsmæssige formål. 

Naturbeskyttelseslov Beskyttede områder efter §3 

Disse områder er beskyttet efter § 3 i naturbeskyttelsesloven 

og omfatter f.eks. moser, enge, strandenge, strandsumpe, 

heder, biologiske overdrev, søer og vandhuller. Der må ikke 

foretages ændringer i tilstanden af de beskyttede områder, 

dvs. bygges, graves, laves terrænændringer, tilplantes, drænes 

eller lignende. 

Der findes en enkelt beskyttet sø indenfor lokalplanområdet, 

ligesom dele af området langs vandet er beskyttet strandeng. 

§3 områder 

Denne beskyttelse skal ophæves af Kalundborg Kommune, inden 

området kan overgå til anden anvendelse. Kommunen har 

med naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 3 mulighed for dette i 

særlige tilfælde. Kalundborg Kommune vurderer, at man af 

12


hensyn til vigtigheden af etableringen af Ny Vesthavn vil ophæve 

beskyttelsen af §3-områderne i lokalplanområdet. 

Kalundborg Kommune giver dispensation til ophævelse af beskyttelsen 

af søen på betingelse af tilvejebringelse af erstatningsbiotop, 

ligesom der gives dispensation til ophævelse af 

beskyttelsen af strandengen. Udkast til dispensationen er offentliggjort 

med en særskilt klagevejledning samtidigt med 

fremlæggelsen af lokalplanforslaget. 

Naturbeskyttelseslov Strandbeskyttelseslinien efter § 15 

Strandbeskyttelseslinjen er principielt 300 m. Strandbeskyttelseslinjen 

skal sikre en generel friholdelse af kystområderne 

imod indgreb, der ændrer den nuværende tilstand og anvendelse. 

Det betyder, at der ikke må foretages ændring i tilstanden 

af strandbredder eller andre arealer, der ligger mellem 

strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. 

Miljøministeren kan i særlige tilfælde vælge at dispensere fra 

strandbeskyttelseslinjen. Administrationen af strandbeskyttelseslinjen 

varetages af Miljøcenter Roskilde. 

Strandbeskyttelseslinen gælder ikke havneanlæg og de arealer, 

der ved lokalplan er udlagt til havneformål. Således ophæver 

Miljøcenter Roskilde strandbeskyttelseslinien for lokalplanområdet, 

så længe anvendelsen er havneformål. 

Strandbeskyttelseslinien markeret med magenta skravering. 

Odden Gisseløre Røsnæs Sydkyst og herunder Odden Gisseløre er udpeget som 

et af Danmarks Nationale Interesseområder indenfor geologi, 

geomorfologi og kystdynamik (Skov og Naturstyrelsen, 2007). 

Der er tale om områder hvor kystlinien har national interesse 

for geologien. 

Som en del af VVM-redegørelsen gennemføres en vurdering af 

eventuelle ændringer i strøm- og bølgeforhold ved Odden. 

VVM-redegørelsen påviser, at der ikke er nogen påvirkning. 

13


Overordnede trafikplaner 

Regionplan 2005 For at sikre muligheder for større nye anlæg er der i regionplanen 

foretaget to arealreservationer som vist på figuren herunder: 

H2: Strækningen Viskinge-Kalundborg (omlægning af Rute 

23) 

L13: Omfartsvej øst for Kalundborg (forbindelse mellem 

Rute 22 og Rute 23) 

Arealreservationer til overordnede veje 

Statsvej rute 23 Landsdelsforbindelsen rute 23 forbinder Jylland og Sjælland 

via færgeforbindelsen mellem Kalundborg og Århus. Rute 23 

er den primære vejforbindelse mellem Kalundborg og Holbæk 

samt adgangsvej til hovedstadsområdet i øst og Kalundborg 

Havn i vest. 

Der foreligger ingen aktuelle planer om en udbygning eller andre 

større ændringer af Rute 23. Vejdirektoratet har imidlertid 

på foranledning af Trafik- og Energiministeriet igangsat arbejdet 

med at afdække mulighederne for en fremtidig udformning 

af Rute 23 som en højklassificeret vejforbindelse (motortrafikvej 

/ motorvej) mellem Holbæk og Kalundborg. 

Realiseringen af udflytningen af havnen med den afledte kapacitetsudvidelse, 

kan muligvis bidrage til en fremskyndelse af 

disse udbygningsplaner. 

Forlængelsen af Asnæsvej 

Vejudlægget til forlængelsen af Asnæsvej til den ny færgehavn 

optages i lokalplanen og fremgår af kortbilag 2 og bestemmelserne 

i § 5. 

Kollektiv trafik I planstrategien peger Kommunalbestyrelsen på en opgradering 

af banetrafikken til timedrift og gennemkørende myldretidstog 

til København. Asnæsværket betjenes af busrute 204 

med forbindelse til banegården. Ny Vesthavn og de kommende 

arbejdspladser der, vil kunne betjenes af samme rute. 

14


Kommuneplanlægning 

Kommuneplan 2000 Hovedstruktur 

Den gældende kommuneplan for området er Kommuneplan 

2000-2012 for Kalundborg Kommune. 

Hovedstrukturkort 

Kortet herover viser et udsnit af hovedstrukturkortet i Kommuneplan 

2000-2012. Planlægningsområdets afgrænsning vises 

med en sort streg. Arealerne øst for planlægningsområdet 

er udlagt til større industri, mens selve planlægningsområdet i 

Kommuneplanen har status af beskyttelsesområde. Områdets 

sydøstligste hjørne gennemskæres af en stirute. Kommuneplantillægget 

ændrer status for beskyttelsesområdet og den 

eksisterende stiforbindelse afskæres. Lokalplanen giver derimod 

mulighed for færdsel ad sti til kysten vest for Ny Vesthavn. 

I forbindelse med stien etableres en parkeringsplads for 

strandens gæster. 

Overordnede forhold 

Adskillelse mellem boliger og havne- og erhvervsområder 

Boligområderne ligger primært mod nord, mens havne- og erhvervsområder 

er placeret mod syd og øst. Det fremgår af hovedstrukturen 

at adskillelsen mellem boligområder og havne- 

og erhvervsområder skal fastholdes ved planlægningen af nye 

byudviklingsområder. Udviklingen af Ny Vesthavn med denne 

placering er således i overensstemmelse med hovedstrukturens 

principper for nye byudviklingsområder. 

Kalundborg Havn 

For at fastholde og styrke Kalundborgs position som en stor 

havne- og industriby skal havnen bl.a. sikres gode udviklingsmuligheder. 

Havnen skal være konkurrencedygtig og arbejde 

for fortsat vækst med øgning af godsomsætning og aktiviteter 

15


i øvrigt, både på den almindelige skibstrafik og på færgetrafikken 

til Jylland. 

Udviklingen af Ny Vesthavn er et væsentligt bidrag til forfølgelsen 

af dette mål. 

Områder udlagt til havneformål i Kommuneplan 2000-2012 

ses på kortet herunder: 

Eksisterende områder udlagt til havneformål 

Trafikale forhold 

Af Kommuneplan 2000-2012 fremgår, at der bl.a. er følgende 

målsætninger for trafikplanlægningen: 

At sikre et trafikvejnet, der trafiksikkerhedsmæssigt og 

miljømæssigt er velegnet. 

At forbedre trafiksikkerheden. 

At sikre gode vejforbindelser til bykernen, havneområdet 

og erhvervsområderne. 

At skabe bedre sammenhæng inden for bykernens centerområde, 

således at Kordilgadeområdet knyttes tættere 

sammen med tilstødende områder. 

Idet trafikken til og fra lokalplanområdet ledes ad de overordnede 

trafikveje: Holbækvej-Hovvej og Slagelsevej sker der en 

aflastning af bykernen, hvor trafikken til og fra færgelejet ikke 

mere skal ind igennem bykernen og belastningen af Elmegade-Bredgade 

og Østre Havnevej formindskes. 

Planlægningsområdet 

Asnæshalvøen bliver fremhævet som et af de landskabs- og 

naturområder, der karakteriserer kommunen. Asnæs er udpeget 

som et besøgsområde i regionplanen som nævnt tidligere, 

16


og udpegningen skal søges koordineret med den kommunale 

planlægning. 

Stranden umiddelbart vest for Asnæs Værket er udlagt som 

offentlig badestrand. Der er fortsat adgang til strandparken 

vest for Asnæsværket. Lokalplanen sikrer endvidere fortsat 

muligheden for en stiforbindelse til kysten vest for Ny Vesthavn. 

Rammer 

Planlægningsområdet er i Kommuneplan 2000-2012 en del af 

det eksisterende rammeområdet 7.9L1 og 6.4E.1, som vist på 

kortet herunder. 

Rammekort med nyt rammeområde 7.9E2 

Af rammebestemmelserne for 7.9L1 fremgår bl.a.: 

Området anvendes til landbrug og skov og ligger i landzone. 

Den fremtidige anvendelse skal være til jordbrug og 

fritid. Omkring raffinaderiet er der udlagt en sikkerhedszone 

på 300 m. 

Ny bebyggelse kan som hovedregel kun opføres i tilknytning 

til det enkelte jordbrug og skal tilpasses landskabet 

og den lokale byggeskik, i 1½ etage. 

Karakteristiske landskaber, træer, hegn mv. skal bevares 

(Allétræerne ved Lerchenborg). 

Offentligheden skal sikres adgang til strandarealerne. 

I regionplanen er området udlagt som beskyttelsesområde. 

Af rammebestemmelserne for den omfattede del af område 

6.4E1 i Kalundborg Kommuneplan 2000 fremgår bl.a.: 

Området anvendes til grønt friareal. 

17 

7.9E2 

6.4E1


Idet planlægningsområdet ligger i landzone og en mindre del i 

byzone er udlagt til grønt friareal, udarbejdes et kommuneplantillæg 

nr. 25 med rammer for en efterfølgende lokalplanlægning, 

der muliggør overførsel fra landzone til byzone, tillader 

anvendelse til havneformål samt skaber mulighed for opførsel 

af bebyggelse og øvrige anlæg i området. 

Kommuneplantillæg nr. 25 er udformet som et særskilt dokument 

og indeholder nye retningslinier og rammer for et område 

svarende til lokalplanområdet. Rammeområdet får betegnelsen 

7.9E2. Lokalplanen er i overensstemmelse med disse 

nye retningslinier og rammer. 

Planstrategi 2007 Kommunalbestyrelsen i Kalundborg Kommune har i foråret 

fremlagt en ny planstrategi for Kalundborg Kommune. 

Planstrategien beskriver tre overordnede temaer, som der skal 

sættes fokus på i den kommende kommuneplan: 

Bosætning 

Det åbne land og udviklingen i landdistrikterne, og 

Bæredygtig erhvervsudvikling. 

Dertil indeholder planstrategien to tværgående temaer: Sundhed 

og Uddannelse. 

Udviklingsperspektiver med hensyn til erhvervsliv 

Erhvervslivet i Kalundborg Kommune er kendetegnet ved proces- 

og produktionsindustri, koncentreret omkring Kalundborg 

by. Tilstedeværelsen af de store virksomheder tiltrækker andre 

virksomheder og i den forbindelse vurderes det også, at 

Kalundborg Havn har en afgørende betydning for udviklingen. 

I forhold til en bæredygtig erhvervsudvikling har Kommunalbestyrelsen 

bl.a. følgende mål: 

At understøtte en fortsat udvikling af Kalundborg Havns 

potentiale 

At understøtte en attraktiv byudvikling ved og omkring den 

nuværende Kalundborg Havn under hensyntagen til havnens 

udviklingsbehov. 

Udviklingsperspektiver med hensyn til overordnet byudvikling 

og trafikstruktur 

Kommunalbestyrelsen har som mål at fremme udbygningen af 

infrastrukturen med en opgradering af Rute 23, en forbedring 

af Rute 22 mod Slagelse samt at fremme etableringen af en 

østlig ringvej omkring Kalundborg by. 

En Ny Vesthavn i forlængelse af Asnæsværkets arealer vil 

medføre en trafikal aflastning af midtbyen i Kalundborg, idet 

trafik i forbindelse med færgefarten forsvinder. Den påtænkte 

placering er også i overensstemmelse med Kalundborg Kommunes 

ønsker om en adskillelse af bolig- og erhvervsområder 

samt at nye boligområder skal udvikles mod øst. 

18


Udviklingsperspektiver med hensyn til byomdannelse mellem 

havneområdet og bymidten 

Masterplanen for Kalundborg midtby beskriver forskellige muligheder 

for en forskønnelse og forbedring af bymiljøet med en 

fortsat blanding af detailhandel, erhverv og boliger. 

Masterplanen indeholder også forslag til en forbedret forbindelse 

mellem midtbyen og vandet. Dette skal skabe bedre muligheder 

for byliv på den eksisterende og bynære vesthavn – 

samtidig med at havnen fortsat anvendes som erhvervshavn. 

Disse mål kan komme tættere på en realisering med lokalplanens 

vedtagelse og etablering af en Ny Vesthavn, der fjerner 

færgetrafikken fra midtbyen. 

Masterplan Kalundborg Havn har i 2006 udarbejdet en Masterplan for Kalundborg 

Havn, der er havnens udspil til den kommende kommuneplan 

for Kalundborg Kommune. Masterplanen foreligger i 

tre rapporter, hvor resuméet er offentliggjort. 

Rapport 1: Markedsanalyse 

Rapport 2: Vurdering af eksisterende havn og udbygningsscenarier, 

herunder Ny Vesthavn 

Rapport 3: Resumé af Masterplanen for eksisterende havn og 

Ny Vesthavn 

Masterplanarbejdet ligger således til grund for denne lokalplan. 

Miljøgener 

Trafikstøj VVM-redegørelsen beskriver påvirkningen af omgivelserne 

med trafikstøj afledt af trafikken til og fra havnen. 

Trafikken på Asnæsvej inden for lokalplanområdet ventes ikke 

at give anledning til at boliger påføres et støjniveau over den 

vejledende grænseværdi på 55 dB(A). 

Virksomhedsstøj Havnedriften og virksomhederne på den ny Vesthavn ventes 

at kunne overholde Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser for 

området. 

Jordforurening Lokalplanområdet har hidtil primært været anvendt til landbrugsformål. 

Der foreligger ikke oplysninger om evt. jordforurening. 

Teknisk forsyning 

Spildevand Lokalplanområdet er beliggende inden for spildevandsplanens 

område. Spildevandet ledes til Centralrenseanlægget. Afløbssystemer 

udføres som separatsystem. Regnvand afledes til 

havnebassinet. Tilladelser skal meddeles af Kalundborg Kommune. 

19


Der fremlægges sideløbende med lokalplanforslaget tillæg til 

spildevandsplanen, som grundlag for meddelelsen af tilladelserne. 

El-forsyning Området forsynes af SEAS-NVE. 

Vandforsyning Vandforsyningen af lokalplanområdet vil finde sted fra Kalundborg 

Kommunale Vandforsyning. 

Varmeforsyning Lokalplanforslaget detailplanlægger delområde I til færgehavn 

med tilhørende driftsbygninger. Varmeprojektforslag skal iht. 

varmeforsyningslovens kapitel 2 kun udarbejdes, når varmebehovet 

er over 0,25 MW. Idet varmebehovet for delområde I 

forventes at blive 0.047 MW udarbejdes der ikke varmeprojektforslag 

for lokalplanens delområde I. 

Ved detaillokalplanlægning af delområde II og III gennemføres 

projektforslag efter varmeforsyningslovens bestemmelser. 

Øvrige tilladelser og dispensationer fra myndigheder 

Miljøcenter Roskilde Ved senere behov for klapning af sediment, vil miljøcentret 

skulle meddele tilladelse. 

Miljøministeriet Ved behov for indvinding af råstoffer til anlægsprojektet fra 

søterritoriet vil Miljøministeriet skulle meddele indvindingstilladelse. 

Kystdirektoratet Kystdirektoratet skal meddele tilladelse til anlæg på søterritoriet 

og til anlæg af havnen. 

Ved behov for indvinding af råstoffer fra strandbred eller kystnære 

zoner til anlægsprojektet vil Kystdirektoratet skulle 

meddele indvindingstilladelse. 

Kalundborg Kommune Dispensation fra Naturbeskyttelseslovens §3. § 3-beskyttelsen 

af en sø i planlægningsområdets vestlige del skal ophæves. 

Dispensationen gives af Kalundborg Kommune på betingelse af 

tilvejebringelse af erstatningsbiotop. Dele af kyststrækningen 

er udpeget som beskyttet strandeng iht. naturbeskyttelseslovens 

§ 3. Denne beskyttelse skal ophæves, inden området kan 

overgå til anden anvendelse. 

Ophævelse af SFL-område. Den 20 m brede SFL-bræmme 

(særligt følsomme landbrugsområder) omkring en sø i den 

vestlige del af planlægningsområdet ophæves. 

Der skal meddeles dispensation til nedlæggelse af det beskyttede 

stendige i henhold til museumsloven. 

Adgangsvejen fra Asnæs Skovvej (grusvej) til stranden er beskyttet 

efter naturbeskyttelseslovens § 26a, efter hvilken 

kommunen kan afslå nedlæggelse. Med fremlæggelse af lokalplan 

accepterer kommunen nedlæggelsen. 

20


Virksomheder i området kan kræve miljøgodkendelse afhængigt 

af deres art. 

Virksomheder vil i forbindelse med byggesagsbehandlingen 

opnå tilladelse til tilslutning til kloak. Der skal indhentes særskilt 

tilladelse til afledning af processpildevand. 

Kalundborg kommune skal meddele tilladelse til udledning af 

overfladevand, og kan i den forbindelse stille vilkår. 

De enkelte anlæg kræver byggetilladelse fra Kalundborg 

Kommune. 

Servitutundersøgelse 

Der er den 9. januar 2008 foretaget servitutundersøgelse ved 

Landinspektørerne 2002 A/S. 

Servitutter, der er uforenelige med lokalplanen, bortfalder med 

den endelige vedtagelse af lokalplanen. 

Således aflyses følgende servitutter for lokalplanens område 

som følge af lokalplanens endelige vedtagelse: 

Tinglyst Matr.nr. 1a, 2a, 2ak, Lerchenborg Hgd., Årby 

21.11.1903 Udskrift af strandsynsprotokol 

15.08.1923 Om anbringelse af fyrindretning og adgang til samme 

12.02.1944 (rettelig 1941) om byggelinier 

16.12.1957 Om baderet samt færdselsret mv. 

03.12.1969 Om fri forpagtningsret for Lerchenborg Hgd. 

07.06.1983 Forpagtningskontrakt med Chr. Lensgrev Lerchenborg 

07.10.2004 Forpagtningskontrakt til Lerchenborg Gods 

Tinglyst Matr.nr. 1cd, 2au, Lerchenborg Hgd., Årby 


07.06.1924 Om adgang til stien langs stranden 

03.12.1969 Om færdsel mv. på 2au 

Øvrige tinglyste byrder på lokalplanens område er uden betydning 

for lokalplanens gennemførelse. 

21


Offentlig debat og midlertidige retsvirkninger 

Lokalplanforslagets midlertidige retsvirkninger 

Lokalplanens midlertidige retsvirkninger Indtil lokalplanen er 

endelig vedtaget og offentligt bekendtgjort af kommunalbestyrelsen, 

må de ejendomme, der er omfattet af forslaget, ikke 

udnyttes på en måde, der kan forgribe indholdet i den endelige 

plan. 

Der gælder efter §17 i lov om planlægning et midlertidigt forbud 

mod udstykning, bebyggelse og ændring af anvendelsen. 

Den eksisterende lovlige anvendelse af ejendommen kan forsætte 

som hidtil. 

Når fristen for fremsættelse af indsigelser og ændringsforslag 

er udløbet, kan Kommunalbestyrelsen give tilladelse til udnyttelse 

af en ejendom I overensstemmelse med forslaget. 

Disse midlertidige retsvirkninger gælder fra lokalplanforslagets 

offentliggørelse og indtil forslaget er endeligt vedtaget og of- 

fentligt bekendtgjort, dog højst et år efter offentliggørelsen. 

For så vidt angår lokalplanens retsvirkninger henvises til lokalplanens 

bestemmelser (§ 12). 

Offentlig debat For fremsættelse af indsigelser mod, ændringsforslag eller 

bemærkninger til lokalplanforslaget, har Kalundborg Kommune 

fastsat en frist på 8 uger, jf. Lov om planlægning, § 24. Forslaget 

er fremlagt I perioden 13. maj 2008 til 9. juli 2008. 

Indsigelser skal således være Plan, Byg og Miljø i hænde senest 

den 9. juli 2008, hvorefter Kommunalbestyrelsen vil tage 

stilling til sagen. 

Du kan få yderligere oplysninger ved henvendelse til Kalundborg 

Kommune, Plan, Byg og Miljø på 

plan.byg.miljo@kalundborg.dk eller telefon 59 53 44 00. 

Indsigelser skal fremsendes skriftligt til 

plan.byg.miljo@kalundborg.dk eller 


Plan, Byg og Miljø 

Holbækvej 141 B 

4400 Kalundborg 

22

Forslag til Lokalplan nr. 500 - Bestemmelser 


Lokalplan nr. 500 for Kalundborg Ny Vesthavn 

Lokalplanens bestemmelser 

I henhold til Lov om planlægning (Lovbekendtgørelse nr. 813 

af 21. juni 2007) med senere ændringer fastsættes følgende 

bestemmelser for det i § 2 nævnte område: 

§ 1 Lokalplanens formål 

1.1 Lokalplanens formål er: 

- at skabe mulighed for anlæg af en Ny Vesthavn i Kalundborg, 

- at fastlægge områdets anvendes til færgevirksomhed, massegodshavn, 

containerterminal, havnerelaterede erhverv 

samt vej, 

- at inddele lokalplanområdet i funktionsbestemte delområder, 

- at sikre, at bebyggelsen placeres under hensyn til havnens 

funktionskrav og en kystlandskabelig indpasning, 

- at sikre, at bebyggelse placeres i afgrænsede enheder under 

hensyn til havnens funktionskrav og kystlandskabelig 

indpasning, 

- at udlægge areal til vej med henblik på en effektiv og god 

vejbetjening af området, 

- at fastlægge detaljerede bestemmelser for delområderne I 

og IV til hhv. færgehavn og vej, 

- at fastlægges overordnede rammer for delområde II og III 

med henblik på udarbejdelse af senere detaljeret lokalplan 

for disse delområder, 

- at sikre, at der etableres plantebælte som afgrænsning mod 

det åbne land, 

- at sikre fortsat offentlig stiadgang til stranden vest for færgehavnen, 

- at området overføres fra landzone og søterritorium til byzone 

som havneformål 

§ 2 Lokalplanens område og zonestatus 

2.1 Lokalplanen afgrænses som vist på kortbilag nr. 1 og omfatter 

følgende matr.nre.: 

del af matr.nr. 1a, 

del af matr.nr. 1cd, 

del af matr.nr. 2a, 

del af matr.nr. 2ak, 

del af matr.nr. 2au, 

alle beliggende Lerchenborg Hgd., Årby samt alle parceller, 

der efter den 9. januar 2008 udstykkes fra de nævnte arealer. 

2.2 Arealer indvundet fra søterritoriet matrikuleres som selvstændige 

matr.nre. 

23


2.3 Med offentliggørelsen af den endeligt vedtagne lokalplan overføres 

lokalplanområdet fra landzone til byzone. 

2.4 Nyindvundne og nyopfyldte land- og kajarealer skal ligeledes 

overføres til byzone. 

2.5 Lokalplanens område opdeles i områderne I, II, III og IV, med 

afgrænsninger som vist på kortbilag nr. 1 og 2. 

§ 3 Områdets anvendelse 

3.1 Delområde I må kun anvendes til færgehavn med tilhørende 

terminal- og andre anlæg i relation til færgetrafikken samt til 

plantebælte og stiforbindelse til stranden vest for Færgehavnen. 

3.2 Delområde II må anvendes til massegods. På de ikke kajnære 

arealer og langs adgangsvejen kan der endvidere etableres 

havnerelaterede erhverv. Massegods og havnerelaterede erhverv 

defineres som angivet herunder: 

Definition: Massegods 

Massegods kan være korn og foderstoffer, sten og grus, skrot, 

flis og hele skibsladninger af træ (bulk træ). Massegods kan 

derudover være specielle flydende produkter der kræver tankanlæg. 

Definition: Havnerelaterede erhverv 

Havnerelaterede erhverv defineres som erhverv, der af driftmæssige 

årsager skal ligge i nærheden af en kaj. Dvs. at sådanne 

virksomheder skal generere en kajomsætning eller de 

skal servicere skibe eller de virksomheder, der genererer en 

kajomsætning. 

Opdelingen i områder til massegods og havnerelaterede erhverv 

fastlægges i detaljeret lokalplan for delområdet. 

3.3 Delområde III må enten anvendes til containerterminal, eller 

til massegods. Anvendes delområdet til massegods defineres 

anvendelsen ’massegods’ som under 3.2. Den endelige anvendelse 

af delområdet fastlægges i detaljeret lokalplan for delområdet. 

3.4 Delområde IV: må kun anvendes til anlæg af adgangsvej og 

sti til det samlede havneområde, plantebælte samt parkeringsplads. 

§ 4 Udstykning 

For delområde I og IV gælder: 

4.1 Delområde I og IV må kun udstykkes i overensstemmelse med 

delområdeafgrænsningerne på kortbilag 2, og må således ikke 

udstykkes yderligere, 

4.2 Landvundne arealer tildeles selvstændigt matr.nr. 

24


For delområde II og III gælder: 

4.3 Udstykning i delområde II og III skal ske i overensstemmelse 

med principper, der fastlægges i en senere detaljeret lokalplan 

for delområderne II og III. 

4.4 Landvundne arealer tildeles selvstændigt matr.nr. 

§ 5 Vej-, sti- og parkeringsforhold 

For delområde I gælder: 

5.1 I delområde I udlægges der interne veje, stier, opmarchbaner, 

lastbil- og trailerparkering, personvognsparkering mv. efter 

principperne på kortbilag 2. 

5.2 Der anlægges grussti i 2 meters bredde fra fællesstiens afslutning 

til stranden på strækningen B-C. 


5.3 Beliggenhed, omfang og type af veje, stier, parkering og andre 

trafikarealer fastlægges i detaljeret lokalplan for delområderne. 

For delområde IV gælder: 

5.4 Vejadgangen til færgehavnen og hele lokalplanområdet placeres 

i delområde IV som en forlængelse af den eksisterende 

Asnæsvej. 

5.5 Der udlægges areal til adgangsvej A-B med en placering som 

vist på kortbilag 2. Vejen udlægges med friholdt tracebredde 

på 22 m. 

Arealbehov i forbindelse med anlæg af kryds ud over de 22 m 

vejudlæg fragår havneområdet i delområde II. 

5.6 Vejen anlægges med to vognbaner à 3,5 m, i alt 7,0 m efter 

Vejdirektoratets vejregler. 

5.7 Veje og stier anlægges efter principper i snittene herunder: 

Snit nord-syd ved delområde I 

25


Snit nord-syd ved delområde II 

5.8 Der anlægges grusparkering til mindst 20 personbiler for 

strandgæster med en placering som vist på kortbilag 2. 

For alle delområder gælder: 

5.9 Ved indretning og opførelse af bebyggelse skal der i alle delområder 

anlægges det påkrævede parkeringsareal som fastsat 

i kommuneplanens generelle rammebestemmelser og fastsat 

individuelt, hvor der ikke foreligger generelle rammebestemmelser. 

Således skal der i området etableres p-pladser som 

følger: 

Ved arealer til kontor- og administrationsformål skal der beregnes 

1 parkeringsplads pr. 65 m 2 bruttoetageareal. 

I forbindelse med erhvervsbygninger skal der anlægges 1 parkeringsplads 

for hver 200 m 2 bruttoetageareal. 

§ 6 Bebyggelsens omfang og placering 


6.1 I delområde I kan der etableres anlæg i forbindelse med færgetrafik, 

så som kajanlæg, bygninger, oplagsplads, omladestation 

mv. efter principperne på kortbilag 2. 

6.2 Der kan i delområde I etableres i alt 1.000 etagemeter servicebygninger 

for færgedriften inden for byggefelterne til servicebygninger 

for færgedrift på kortbilag 2. 

6.3 Der kan i delområde I etableres i alt 5.000 etagemeter omladestation 

inden for det 10.000 m 2 store byggefelt til omladestation 

for trailere på kortbilag 2. 

6.4 Bygningshøjden må ikke overstige 10 m over terræn målt efter 

reglerne i bygningsreglementet og efter principperne illustreret 

på terrænsnit 1 i bilag 3. 

6.5 Bebyggelse må ikke opføres med en sokkelkote under +2,00 

DVR90. 

6.6 Rampeanlæg kan dog opføres i større højder. 

26


For delområde II gælder: 

6.7 I delområde II kan der opføres byggeri og anlæg til håndtering 

af massegods. 

6.8 I delområde II kan der opføres byggeri og anlæg til havnerelaterede 

erhverv på ikke kajnære arealer og langs adgangsvejen. 

6.9 Bebyggelse i delområde II må kun opføres på grundlag af en 

ny detaillokalplan. Denne lokalplan skal indeholde nærmere 

regler om bebyggelsens placering og omfang. Lokalplanen skal 

indeholde en zonering af området mht. byggehøjder, bebyggelsesprocent 

og bygningsvolumener under hensyn til havnens 

funktionskrav og kystlandskabelig indpasning. 

6.10 Bebyggelsen må ikke opføres højere end 30 m. Princippet for 

højden er illustreret på terrænsnittet i bilag 3. 

6.11 Der kan opføres op til 3 højtanke/enheder med en højde på op 

til 50 m. Princippet for højden er illustreret på terrænsnittet i 

bilag 3. 

6.12 På kajen kan kraner have en højde på op til 70 m i opslået tilstand. 

6.13 Bebyggelsesprocenten må ikke overstige 50 for den enkelte 

ejendom eller parcel. 

6.14 Der kan i op til 3zoner tillades en bebyggelsesprocent på 60 

for den enkelte ejendom eller parcel. 

6.15 Det samlede rumfang af bygninger inden for den enkelte ejendom 

eller parcel må ikke overstige 6-8 m 3 /m 2 grundareal, 

hvor det konkrete rumfang fastlægges igennem en zonering i 

den detaljerede lokalplan. 

6.16 Der kan etableres op til 3 højtanke/enheder med et rumfang 

på 15 m3/m2 grundareal. 

For delområde III gælder: 

6.17 I delområde III kan der opføres byggeri til kajomsætning med 

containere ved anvendelse af området til containerterminal. 

6.18 I delområde III kan der opføres faciliteter til håndtering af 

massegods ved anvendelse af området til massegods. 

6.19 Bebyggelse i delområde III må kun opføres på grundlag af en 

ny detaillokalplan. Denne lokalplan skal indeholde nærmere 

regler om bebyggelsens placering og omfang. Lokalplanen skal 

indeholde en zonering af området mht. byggehøjder, bebyggelsesprocent 

og bygningsvolumener under hensyn til havnens 

funktionskrav og kystlandskabelig indpasning. 

6.20 Ved anvendelse af delområde III til containerterminal kan der 

opføres kraner med en opslået højde på op til 70 m. 

27


6.21 Ved anvendelse af delområde III til containerterminal må containere 

stables i op til 15 meters højde. 

6.22 Bebyggelsen må ikke opføres højere end 30 m. Princippet for 

højden er illustreret på terrænsnittet i bilag 3. 

6.23 Bebyggelsesprocenten må ikke overstige 50 for den enkelte 

ejendom eller parcel. 

6.24 Det samlede rumfang af bygninger inden for den enkelte ejendom 

eller parcel må ikke overstige 6-8 m 3 /m 2 grundareal, 

hvor det konkrete rumfang fastlægges igennem en zonering i 

den detaljerede lokalplan. 

For delområde IV gælder: 

6.25 Der må ikke etableres bebyggelse i delområde IV med undtagelse 

af evt. mindre tekniske anlæg nødvendige for vejens 

drift, som defineret i § 8.4. 

§ 7 Bebyggelsens ydre fremtræden 


7.1 Bygninger skal med hensyn til proportioner, tag- og facadeudformning, 

materiale og farvevalg udformes på en sådan måde, 

at der opnås en arkitektonisk og miljømæssig god helhedsvirkning 

i forhold til omgivelserne, såvel landværts som søværts. 

7.2 Facaderne skal opføres i følgende materialer eller i kombinationer 

heraf: Tegl, beton, træ og glas. 

7.3 Til bygningsfacader kan kun anvendes ens sort, grå samt 

dæmpet ikke reflekterende blå farve. Kalkhvid farve kan anvendes 

til mindre facadepartier og bygningsdele som f.eks. 

vinduer. 

7.4 Til tage kan kun anvendes sort og mørkegrå med matte overflader. 

7.5 Bebyggelse skal opføres så alle facader på hele bebyggelsen 

fremtræder med samme arkitektoniske udtryk. 

7.6 Tage skal udformes som flade tage eller tage med ensidig 

taghældning. 

7.7 Tagfladerne skal dækkes med materialer, der er tilpasset facadernes 

arkitektur. Der må ikke anvendes blanke eller reflekterende 

materialer. Glasoverdækninger, ventilationsanlæg og 

lignende skal udformes, så de indgår som en del af taget i en 

arkitektonisk helhed. 

7.8 Tilbygninger eller ombygninger skal udformes med samme 

materialeholdning, taghældning og farvevalg som den bebyggelse, 

de tilbygges. 

28


7.9 Lysmaster kan etableres i op til 30 meters højde. 

7.10 Skiltning med navn og bomærke må kun finde sted i et omfang 

og med en placering afstemt efter bygningernes karakter, 

afstemt efter omgivelserne. 

7.11 Der må kun reklameres for ejendommens virksomhed. 

7.12 Skiltning skal godkendes af Kalundborg Kommune. 

7.13 Der må ikke opstilles skiltesstandere eller -pyloner. Vejvisning 

er undtaget herfra. 

7.14 Der må maksimalt opstilles én gruppe med 3 flagstænger. 

Flagstængerne skal have samme højde og må ikke være højere 

end 10 m. Flagstængerne skal opstilles på linie eller i en 

gruppe med en indbyrdes afstand på maksimalt 5 m og skal 

bære ens flag. Flagstænger skal placeres minimum 5 m fra 

vejskel og må ikke placeres i plantebælter udlagt på kortbilag 

2. 

7.15 Der kan lejlighedsvis opstilles flagallé i forbindelse med f.eks. 

anløb af krydstogtskibe, kongeskibet, flådebesøg mv. Flagstængerne 

i flagalléen må ikke være højere end 10 m. 


7.16 Bestemmelser for bebyggelsens udseende skal fastsættes i en 

ny lokalplan. 

For alle delområder gælder: 

7.17 Kraner, losseanlæg, anlæg til natbelysning og lignende, der 

overstiger den maksimale byggehøjde, må i hovedtrækkene 

kun fremtræde i grålige og blålige nuancer. 

§ 8 Ubebyggede arealer, beplantning og hegning 

For delområde I gælder 

8.1 Hegning af området kan ske med et maksimalt 2 m højt trådhegn 

i grå farve. Trådhegn etableres i skel mod delområde II 

og på indersiden af plantebæltet mod åbent land. Stolper udføres 

i grå beton eller galvaniseret stål. 

8.2 Langs delområdets sydlige og vestlige afgrænsning etableres 

et 20 m bredt beplantningsbælte som angivet på kortbilag 2 

og efter princippet på terrænsnittene i bilag 3. Plantebæltet 

skal anlægges med hjemmehørende arter, og således at det 

ad åre fremstår og har karakter af skovbryn med høje og lave 

træer og med brug af ammetræer, således at der hurtigt opnås 

god skærmeffekt. Beplantnings- og vedligeholdelsesplanen 

skal godkendes af Kalundborg Kommune. 

29


For delområde IV gælder 

8.3 Der etableres et 20 m bredt beplantningsbælte på den sydlige 

side af Asnæsvej på strækningen A-B som angivet på kortbilag 

2 og efter princippet på terrænsnittene i bilag 3. Plantebæltet 

skal anlægges med hjemmehørende arter, og således at det 

ad åre fremstår og har karakter af skovbryn med høje og lave 

træer på baggrund. Beplantningsplanen skal godkendes af Kalundborg 

Kommune. 

For delområde I og IV gælder 

8.4 Inden for delområderne kan der etableres sådanne anlæg, 

som for eksempel pumpestation, transformerstationer og lignende, 

der er nødvendige for delområdets drift og tekniske 

forsyning. 

For delområde II og III gælder 

8.5 Bestemmelser for udseende af de ubebyggede arealer, beplantning, 

hegning samt terrænændring skal fastsættes i en 

ny lokalplan. 

§ 9 Ledningsanlæg 

9.1 El-ledninger, herunder til vejbelysning, samt telefon- og fællesantenneledninger, 

må ikke fremføres som luftledninger, 

men alene udføres som jordkabler. 

§ 10 Forudsætninger for ibrugtagning 

10.1 Ny bebyggelse må ikke tages i brug før: 

a) Den pågældende bebyggelse har opfyldt forpligtelserne med 

hensyn til den på ejendommen hvilende tilslutningspligt til 

den kollektive varmeforsyning, jf. varmeforsyningslovens 

bestemmelser. 

b) Der er etableret parkeringspladser for den pågældende 

ejendom efter § 5. 

10.2 Delområde I må ikke tages i brug før plantebæltet på kortbilag 

2 langs den sydlige og vestlige afgrænsning af delområdet er 

etableret. 

10.3 I delområde IV må vejen ikke tages i brug før plantebæltet på 

kortbilag 2 langs den sydlige afgrænsning af delområdet er 

etableret. 

§ 11 Ophævelse af lokalplan og servitutter mm. 

11.1 Med lokalplanens endelige vedtagelse ophæves lokalplan 52 

for den del af matr.nr. 1cd, Lerchenborg Hgd., Årby, der er 

omfattet af denne lokalplan nr. 500. 

30


11.2 Med lokalplanens endelige vedtagelse aflyses følgende servitutter: 

Tinglyst Matr.nr. 1a, 2a, 2ak, Lerchenborg Hgd., Årby 


15.08.1923 Om anbringelse af fyrindretning og adgang til samme 

12.02.1944 (rettelig 1941) om byggelinier 

16.12.1957 Om baderet samt færdselsret mv. 

03.12.1969 Om fri forpagtningsret for Lerchenborg Hgd. 

07.06.1983 Forpagtningskontrakt med Chr. Lensgrev Lerchenborg 

07.10.2004 Forpagtningskontrakt til Lerchenborg Gods 

Tinglyst Matr.nr. 1cd, 2au, Lerchenborg Hgd., Årby 


07.06.1924 Om adgang til stien langs stranden 

03.12.1969 Om færdsel mv. på 2au 

§ 12 Retsvirkninger 

Efter Byrådets endelige vedtagelse og offentlige bekendtgørelse 

af lokalplanen må ejendomme, der er omfattet af planen 

kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt anvendes i overensstemmelse 

med planens bestemmelser (jf. Lov om planlægning, 

§ 18). 

Den eksisterende lovlige anvendelse af en ejendom kan fortsætte 

som hidtil. 

Lokalplanen medfører ikke i sig selv krav om etablering af de 

anlæg m.v., der er indeholdt i planen. 

Byrådet kan meddele dispensation til mindre væsentlige lempelser 

af lokalplanens bestemmelser, under forudsætning af, 

at det ikke er i strid med principperne i planen. 

Mere væsentlige afvigelser fra lokalplanen, der ikke er i overensstemmelse 

med planens principper kan kun gennemføres 

ved tilvejebringelse af en ny lokalplan. 

I henhold til Lov om planlægning, § 47, kan der foretages ekspropriation 

af private ejendomme eller rettigheder over ejendomme, 

når ekspropriationen vil være af væsentlig betydning 

for virkeliggørelsen af lokalplanen. 

Privatretlige servitutter og øvrige tilstandsservitutter, der måtte 

være uforenelige med lokalplanens bestemmelser, fortrænges 

af lokalplanen, når Byrådet har foretaget offentlig bekendtgørelse 

om lokalplanens endelige vedtagelse. 

31 

ooOoo

2ak 

2ak 

I 

2a 

2a 

Asnæs Skovvej 

Landvinding 

2ak 

2ak 

II 

2ak 

IV 

1h 

2au 

III 

1a 

1a 

1cd 

1cd 

KALUNDBORG KOMMUNE - PLAN, BYG OG MILJØ 


Matrikelkort 

TEGN NR. 

MÅL: 1:4000 

DATO: Marts 2008 

Bilag 1 

TEGN. AF: NIRAS 

Konsulenterne A/S

C 

Værksted/lager 

Chauffør- og 

mandskabsophold 

I 

Billetteringsanlæg 

B 

Ventesal 

for gående 

P 

Byggefelt til 

omladestation 

for trailers 

II 

IV 

III 

Signaturforklaring 

Lokalplangrænse 

Områdegrænse 

Vej 

Sti 

Grussti 

Trafikareal 

Opmarch og parkering 

Disponibelt til opmarch, parking og trafikareal 

Mole og stenkastning 

Manøvrebassin / disp. havneareal 

Byggefelt til servicebygninger for færgedrift 

Byggefelt til omladestation for trailere 

Beplantningsbælte 

Fortidsminde 

Sø 

Strandeng 

Beskyttet dige 

A 



Lokalplankort 

Bilag 2 

TEGN NR. 

MÅL: 1:4000 



Konsulenterne A/S



Terrænsnit - eksisterende 

terræn med nye bygninger 

TEGN NR. 

MÅL: 1:500 


Bilag 3 


Konsulenterne A/S


39


Forslag til 

Tillæg nr. 4 til 

Spildevandsplan 

1999-2013 for Gl. 


Opland KQ Kalundborg Ny Vesthavn 

Planforslaget er fremlagt fra den 13. maj 2008 til den 9. juli 2008

Indholdsfortegnelse 

1. Resume 1 

2. Indledning 2 

3. Lovgrundlag 2 

4. Beregningsforudsætninger 3 

4.1 Spildevand 3 

4.2 Regnvand 3 

5. Status 4 

5.1 Beliggenhed 4 

5.2 Kloakeringsforhold 4 

5.3 Spildevandsbelastning 4 

5.4 Recipientforhold 4 

5.5 Opland KC 4 

6. Plan – Ny Vesthavn (opland KQ) 5 

6.1 Afløbssystem 5 

6.2 Overløbsbygværker 5 

6.3 Pumpestationer 5 

6.4 Bassiner 5 

6.5 Opland KC 5 

7. Øget belastning 5 

7.1 Kalundborg Centralrenseanlæg 5 

7.2 Recipient 6 

8. Berørte ejendomme 7 

9. Økonomi 7 

10. Referencer 7 

11. Kortbilag 7 

12. Vedtagelsespåtegning 8 

Ref. xxx/ I

1. Resume 

Nærværende Forslag til Tillæg nr. 4 til Spildevandsplan 1999-2013 for Kalundborg 

Kommune angiver rammerne for regn- og spildevandsafledning fra det planlagte 

anlæg af Ny Vesthavn. Området er udlagt til industriområde. 

Ny Vesthavn kloakeres med separatsystem med afledning af spildevand til Kalundborg 

Centralrenseanlæg med udløb til Jammerlandsbugten og afledning af regnvand 

til Kalundborg Fjord. 

Kalundborg kommune etablerer en afskærende spildevandsledning fra området og 

frem til Kalundborg Centralrenseanlæg. Grundejeren etablerer selv regn- og spildevandsledninger 

inden for planområdet. 

Der etableres 4 regnvandsudløb med sandfang og olieudskiller, mens spildevandet 

pumpes til Kalundborg Centralrenseanlæg. 

Det nævnte område fremgår af kortbilaget. 

Gennemførelse af de planlagte tiltag vurderes at være i overensstemmelse med Regionplan 

2005 for Vestsjællands Amt. 

Den øgede belastning af Kalundborg Centralrenseanlæg som følge af spildevandskloakeringerne 

vurderes at udgøre en lille del af den samlede belastning af renseanlægget. 

Den øgede belastning af Kalundborg Fjord, som følge af nye regnvandsudløb i opland 

KQ, vurderes at være af lille betydning for recipienten Kalundborg Fjord. 

De samlede anlægsomkostninger til gennemførelse af de planlagte tiltag forventes at 

være i størrelsesorden 7 mio. kr. ekskl. moms. I dette overslag er ikke medregnet 

en indtægt i form af kloaktilslutningsbidrag, som fastsættes i henhold til gældende 

Betalingsvedtægt og takstblad. 

Tillægget er vedtaget og godkendt til offentlig fremlæggelse på Kalundborg Kommunalbestyrelses 

møde den 23. april 2008. Tillægget fremlægges i 8 ugers offentlig 

høring fra den 13. maj til den 9. juli 2008. Indsigelser skal således være Plan, Byg 

og Miljø i hænde senest den 10. juli 2008, hvorefter Kommunalbestyrelsen vil tage 

stilling til sagen. 

Ref. xxx/ 1/8

2. Indledning 

Nærværende Forslag til Tillæg nr. 4 til Spildevandsplan 1999-2013 omhandler kloakering 

i forbindelse med etablering af Ny Vesthavn. Området er udlagt til industriområde 

i lokalplanen. Området fremgår af kortbilaget. 

I afsnit 3 beskrives lovgrundlaget for nærværende tillæg. 

I afsnit 4 beskrives beregningsforudsætningerne, som ligger til grund for dette tillæg. 

Afsnit 5 og 6 gennemgår henholdsvis status og plan for området. 

I afsnit 7 opgøres størrelsen af de øgede spildevand- og regnvandsbelastninger, herunder 

konsekvenserne for Kalundborg Fjord og Kalundborg Centralrenseanlæg. 

I afsnit 8 anføres de matrikler der berøres af de planlagte tiltag. 

Afsnit 9 beskriver økonomien ved de planlagte tiltag. 

I afsnit 10 og 11 oplistes henholdsvis referencer og bilag. 

3. Lovgrundlag 

Spildevandsplanen er udarbejdet i henhold til Miljøbeskyttelseslovens § 32, hvor det 

står anført, at "Kommunalbestyrelsen udarbejder en plan for bortskaffelse af spildevand". 

I bekendtgørelse nr. 1448 af 11/12 2007 er i § 5 stk. 4 anført at "Kommunalbestyrelsen 

skal ajourføre planen for bortskaffelse af spildevand i kommunen, herunder 

ajourføre oplandsgrænser og tidsfølgeplan, når der sker ændringer i forudsætningerne 

for planen". 

I LOV nr. 173 af 12/03/2008 er anført at "Spildevandsplanen må ikke stride mod 

vandplanen, jf. miljømålsloven, kommuneplanen og forudsætninger efter stk. 4". 

Kommunalbestyrelsens forslag til spildevandsplanen offentliggøres med oplysning 

om, at der er en indsigelsesfrist på 8 uger fra offentliggørelsen. 

Forslaget til spildevandsplanen sendes til det relevante miljøcenter samtidig med 

offentliggørelsen til orientering. 

Kommunalbestyrelsens vedtagelse af spildevandsplanen kan ikke påklages til anden 

administrativ myndighed. 

Ref. xxx/ 2/8

4. Beregningsforudsætninger 

4.1 Spildevand 

Ved omregning til PE for delområderne regnes med et vandforbrug på 47 m 3 /PE/år 

svarende til 129 l/PE/døgn, taget fra Spildevandsplan 1999-2013 for Gl. Kalundborg 

Kommune /1/. 

Forureningsindholdet i spildevand er fastsat ud fra standardværdier i tabel 1: 

Parameter Enhed Mængde 

Vand* m 3 /PE/år 47 

BOD kg/PE/år 16,1 

COD kg/PE/år 42,0 

Tot-N kg/PE/år 3,2 

Tot-P kg/PE/år 0,7 

Tabel 1. * Mængden er benyttet i /1/. 

Spildevandsmængden er for det fuldt udbyggede område (opland KQ) er opgjort i 

tabel 2: 

Område Årligt forbrug (m3)* 

Etape 1: Færge** 12.750 

Etape 1: Terminal 374 

Etape 1: Samlet 13.124 

Etape 2: Massegodshavn 2.531 

Etape 3: Container terminal 25 

I alt 15.680 

Tabel 2. *Mængder er oplyst af Niras og er inkl. usikkerhedstillæg på 25 %. ** Færgernes 

bidrag flyttes fra opland KC, når havnen er etableret. 

4.2 Regnvand 

De årlige udledte mængder er bestemt ud fra en årlig nedbørsmængde på 550 mm, 

svarende til en nettonedbør på 440 mm. Det svarer til 4.400 m 3 /red. ha. 

Forureningsindholdet i separat regnvand er fastsat ud fra standardværdierne i tabel 

3: 


BOD mg/l 6 

COD mg/l 40 

Tot-N mg/l 2 

Tot-P mg/l 0,5 

Tabel 3. Standardværdier for forureningsindhold i separat regnvand. 

Ref. xxx/ 3/8

De reducerede arealer fremgår af tabel 4: 

Område Areal (ha)* Afl.koeff () Red. areal (red. ha) 

Etape 1: Terminal 13 0,9** 11,7 

Etape 1:Vej 2 0,9** 1,8 

Etape 1: 

Samlet 

Etape 2: 

Massegodshavn 

Etape 3: 

Container terminal 

15 - 13,5 

45 0,9** 40,5 

2 0,9** 1,8 

Total 62 55,8 

Tabel 4. * Arealer er oplyst af Niras. ** Værdi taget fra /1/, idet disse regnes som tag eller 

vejareal. Traditionelt er havneområderne stort set befæstet over det hele. 

5. Status 

Området er ubebygget. 

Se kortbilag 01S. 

5.1 Beliggenhed 

Området er beliggende på Asnæs, nord for Lerchenborg gods på kysten ud mod Kalundborg 

Fjord. 

5.2 Kloakeringsforhold 

Ukloakeret. 

5.3 Spildevandsbelastning 

Ingen. 

5.4 Recipientforhold 

Kalundborg fjord er i spildevandsplan for Kalundborg Kommune 1999-2013 opdelt 

med lempet målsætning omkring havne- og industriområderne. Udenfor disse områder 

er målsætningen generel eller skærpet. 

Området ved den planlagte Ny Vesthavn har generel målsætning og de kommende 

vand- og naturplaner skal forholde sig til målsætningen fremover. 

5.5 Opland KC 

Færgen afleverer sit spildevand i opland KC. 

Ref. xxx/ 4/8

6. Plan – Ny Vesthavn (opland KQ) 

Det nye opland KQ, der ligger på Asnæs, nord for Lerchenborg gods på kysten ud 

mod Kalundborg Fjord, dækker et areal på ca. 62 ha, inkl. vejudlæg. Oplandet består 

af 4 deloplande; Terminal, Vej, Massegodshavn og Container terminal. 

Se kortbilag 01P. 

6.1 Afløbssystem 

Der etableres separatsystem, hvor spildevandet, inkl. processpildevandet, ledes direkte 

til Kalundborg Centralrenseanlæg, mens regnvandet ledes til Kalundborg Fjord. 

Kalundborg Kommune etablerer den afskærende spildevandsledning til Kalundborg 

Centralrenseanlæg, mens grundejeren indenfor skel forestår etablering af separatsystem, 

dvs. både spildevand- og regnvandsledninger. 

Regnvandsudløbene på kort 01P er vejledende. 

6.2 Overløbsbygværker 

Ingen. 

6.3 Pumpestationer 

Der etableres en spildevandspumpestation der pumper spildevandet direkte til Kalundborg 

Centralrenseanlæg via en ny trykledning. 

Pumpestationen etableres uden nødoverløb, men med SRO anlæg og to pumper. 

6.4 Bassiner 

Der forventes pt. ikke, at der anlægges forsinkelsesbassiner ved regnvandsudløb til 

Kalundborg Fjord, jf. /1/. 

6.5 Opland KC 

Opland KC reduceres i spildevandsbelastning, idet færgetrafikken flyttes til Ny Vesthavn. 

7. Øget belastning 

7.1 Kalundborg Centralrenseanlæg 

Den øgede spildevandsbelastning, i alt 63 PE, svarende til 8 PE fra terminalen, 54 PE 

fra Massegodshavnen og 1 PE fra Container terminalen, udgør en forøget hydraulisk 

og forureningsmæssig belastning på Kalundborg Centralrenseanlæg. Belastningen fra 

færgen, svarende til 271 PE, flyttes fra opland KC og til den Ny Vesthavn og udgør 

dermed ikke en øget belastning. 

Ref. xxx/ 5/8

Den øgede belastning svarer til følgende omtrentlige mængder, som fremgår af tabel 

5: 


Vand m 3 /år 2.930* 

BOD kg/år 1.004 

COD kg/år 2.618 

Tot-N kg/år 199 

Tot-P kg/år 44 

Tabel 5. * Mængde oplyst af Niras og inkl. 25 % usikkerhedstillæg. 

I ovenstående opgørelse er benyttet standardtal fra tabel 1 for den årlige belastning 

fra én personækvivalent. 

I ovennævnte opgørelse er infiltrationen på spildevand sat til 0 m 3 /år, idet der etableres 

et nyt og tæt ledningsanlæg. 

Kalundborg Centralrenseanlæg er dimensioneret til en belastning på ca. 50.000 PE. 

Etableringen af Ny Vesthavn svarer til 63 PE. Udbygningen af Ny Vesthavn svarer 

således blot til 0,1 % af renseanlæggets kapacitet. 

Det vurderes derfor, at gennemførelsen af planerne i dette tillæg ikke vil give kapacitetsmæssige 

problemer på Kalundborg Centralrenseanlæg. 

Ved eventuel etablering af anlæg/virksomheder der producerer processpildevand, 

som afviger/overstiger de i tabel 1 anførte stofkoncentrationer eller mængder, samt 

de i gældende "Betalingsvedtægt for spildevandsanlæg i Kalundborg Kommune" anførte 

grænseværdier for særbidrag, skal der i hvert enkelt tilfælde udarbejdes tilslutningstilladelser. 

Tilledning fra anlæg/virksomheder der overskrider ovenstående krav tilsluttes direkte 

til Kalundborg Centralrenseanlæg. 

7.2 Recipient 

Kalundborg Fjord vil ved afledningen af regnvand fra Ny Vesthavn, når denne er fuldt 

udbygget, blive belastet ekstra med følgende årlige regnvandsmængder fra udløbene: 

Ny Vesthavn: 62 ha * 0,9 * 4.400 m 3 /red ha = 245.520 m 3 til Kalundborg Fjord. 

Ovenstående tal er fordelt på områderne: 

Terminal: 51.480 m 3 

Massegodshavn: 178.200 m 3 

Container terminal: 7.920 m 3 

Vej: 7.920 m 3 

I alt: 245.520 m 3 

Ref. xxx/ 6/8

Med standard tallene for forureningsmængder i regnvand fra tabel 3 fås en forureningsbelastning 

af Kalundborg Fjord på følgende fra områderne, såfremt der ikke 

etableres rensning af regnvandet, se tabel 6: 

Område Vand BOD COD Tot-N Tot-P 

Enhed m 3 /år kg/år kg/år Kg/år kg/år 

Terminal 51.480 309 2.059 103 26 

Vej 7.920 48 317 16 4 

Massegodshavn 178.200 1.069 7.128 356 89 

Container terminal 7.920 48 317 16 4 

Kalundborg Fjord i alt 245.520 1.473 9.821 491 123 

Tabel 6. Øget forureningsbelastning af Kalundborg Fjord. 

Den øgede belastning af recipienten Kalundborg Fjord som følge af regnvandsudledningerne 

vurderes at være af lille betydning. 

8. Berørte ejendomme 

Der forventes ikke at blive berørt nogen ejendomme, idet trykledningen primært 

etableres i vejareal. 

9. Økonomi 

Omkostninger til kloakering indenfor det på tegning 01P angivne område afholdes af 

grundejeren. "Betalingsvedtægt for spildevandsanlæg i Kalundborg Kommune" er 

gældende. 

10. Referencer 

/1/ Spildevandsplan 1999-2013 for Gl. Kalundborg Kommune. 

/2/ Danmarks Statistik, prisudvikling for jordarbejder 2000-2008. 

11. Kortbilag 

Kortnr. Beskrivelse Målestok Status/plan 

Kort 01S STATUS 1 : 10.000 Status 

Ref. xxx/ 7/8

Rev. Dato Konst./Tegn. Kontrol. Godk. 

0 

Projektnr. 

2008.03.12 AKJ/MTV HSO MTV 

8670004 

Mål 

1:10000 

KALUNDBORG KOMMUNE 

NY VESTHAVN - STATUS 

Teknikerbyen 31 

2830 Virum 

Tlf. 4598 6000 

Fax 4598 6700 

Filnavn 

Tegning nr. 

01P_01S 

TILLÆG NR. 2 TIL SPILDEVANDSPLAN 1999 - 2013 

FOR GL. KALUNDBORG KOMMUNE 01 S

SIGNATURER: 

P SPILDEVANDSPUMPESTATION 

SPILDEVANDSTRYKLEDNING 

UDLØB REGNVAND (VEJLEDENDE PLACERING OG ANTAL) 

S SANDFANG 

U OLIEUDSKILLER 

OPLANDSGRÆNSE 

DELOPLAND 

U 

S 

TERMINAL 

U 

S 

U 

S 

MASSEGODSHAVN 

VEJ 

U 

S 

CONTAINER 

TERMINAL 

P 

Rev. Dato Konst./Tegn. Kontrol. Godk. 

0 

Projektnr. 

2008.03.12 AKJ/MTV HSO MTV 

8670004 

Mål 

1:10000 

KALUNDBORG KOMMUNE 

NY VESTHAVN - PLAN 


2830 Virum 

Tlf. 4598 6000 

Fax 4598 6700 

Filnavn 

Tegning nr. 

01P_01S 

TILLÆG NR. 2 TIL SPILDEVANDSPLAN 1999 - 2013 

FOR GL. KALUNDBORG KOMMUNE 01 P


Tillæg nr. 4 til Spildevandsplan 

1999-2013 for 

Gl. Kalundborg Kommune 

FORSLAG 

Opland KQ Ny Vesthavn 

April 2008 

Ref 8670004 

Version 0 

Dato 2008-04-03 

Udarbejdet af MTV 

Kontrolleret af HSO 

Godkendt af MTV 

Rambøll Danmark A/S 


DK-2830 Virum 

Danmark 

Telefon +45 4598 6000 

www.ramboll.dk

UDVIKLINGSSTABEN 


VVM-redegørelse for 

Kalundborg Ny 

Vesthavn 

VVM-redegørelsen er fremlagt fra den 13. maj 2008 til den 9. juli 2008

Kalundborg Ny Vesthavn 

Forslag til VVM-redegørelse 

med miljøvurdering af 

kommuneplantillæg og lokalplan 

April 2008 

Udgivet af: 


Udviklingsstaben 


April 2008 

Yderligere oplysninger: 


Udviklingschef 

Claus Steen Madsen 

Udviklingsstaben 

Tlf. 5953 4400 

Kystdirektoratet 

Tlf. 9963 6363 

VVM-redegørelsen er udarbejdet af Kalundborg Kommune og Kystdirektoratet i 

samarbejde med NIRAS A/S

Indhold 

1 IKKE TEKNISK RESUMÉ 7 

1.1 Baggrund for projektet 7 

1.2 Landskab og kulturmiljø 8 

1.3 Naturforhold på land 9 

1.4 Trafik og støj 10 

1.5 Andre miljøforhold, vand, jord og luft 12 

1.6 Friluftsliv 13 

1.7 Kystmorfologi, vandudskiftning og sedimentspredning 13 

1.8 Marinbiologiske forhold 14 

1.9 Skibstrafik 17 

1.10 Marinarkæologi 17 

1.11 Socioøkonomiske forhold 17 

2 INDLEDNING 19 

2.1 VVM/SMV proces 21 

2.2 Læsevejledning 22 

3 PROJEKTBESKRIVELSE OG AFGRÆNSNING 25 

3.1 Præsentation af projektet 25 

3.2 Beskrivelse af anlæg 26 

3.3 Tidsplan 39 

3.4 Afgrænsning af VVM - redegørelsen 40 

4 ALTERNATIVER 41 

4.1 Afgrænsning af alternativer 41 

4.2 Vurdering af Alternativt forslag 1 44 

4.3 Vurdering af Alternativt forslag 2 44 

4.4 0- Alternativet 46 

4.5 Sammenfatning 47 

5 PLANFORHOLD 49 

5.1 Hovedstruktur og udlæg til erhvervsformål 49 

5.2 Eksisterende Rammebestemmelser for projektområdet 51 

5.3 Planmæssige bindinger for projektområdet 52 

6 LANDSKAB 61 

6.1 Metode 61 

6.2 Eksisterende forhold 61 

6.3 Miljøpåvirkninger i anlægsfasen 66 

6.4 Miljøpåvirkninger i driftsfasen 66 

6.5 Kumulative effekter 67 

1

2 

6.6 Afværgeforanstaltninger 67 

6.7 Tilbageværende miljøpåvirkninger efter afværge 67 

7 KULTURHISTORIE 69 

7.1 Metode 69 







8 VISUALISERING 77 

8.1 Metode 77 

8.2 3d model forudsætninger 79 

8.3 Visualiseringer 81 






9 NATURFORHOLD PÅ LAND 113 

9.1 Metode 113 

9.2 Internationale og nationale beskyttede områder 113 

9.3 Flora 117 

9.4 Fauna 123 

9.5 Fugle 132 

10 TRAFIKALE FORHOLD 143 

10.1 Metode 143 







11 STØJ 165 

11.1 Metode 165 







12 ANDRE MILJØFORHOLD 187 

12.1 Indledning 187

12.2 Metode 187 



12.5 Påvirkninger i driftsfasen 189 

12.6 Afværgeforanstaltninger i anlægsfasen 192 

12.7 Afværgeforanstaltninger i driftsfasen 192 


13 FRILUFTSLIV (PÅ LAND) 193 

13.1 Introduktion 193 

13.2 Metode 193 








14 KYSTMORFOLOGI, VANDUDSKIFTNING OG 

SEDIMENTSPREDNING 203 

14.1 Indledning 203 

14.2 Metode 204 

14.3 Projektområdet 204 


14.5 Miljøpåvirkninger i driftfasen 209 


15 MARINBIOLOGISKE FORHOLD 211 

15.1 Metode 211 

15.2 Kalundborg Fjord, beskrivelse 211 

15.3 Beskyttede områder i Kalundborg Fjord 212 








16 SKIBSTRAFIK 235 


16.2 Påvirkninger i anlægsfasen 235 




16.6 Tilbageværende miljøpåvirkinger efter afværge 237 

17 MARINARKÆOLOGI 239 

3

18 FRILUFTSLIV (TIL VANDS) 241 

18.1 Inledning 241 

18.2 Metode 241 







18.9 Tlbageværende miljøpåvirkninger efter afværge 244 

19 SOCIOØKONOMISKE FORHOLD 245 


19.2 Socioøkonomiske påvirkninger i anlægsfasen 247 

19.3 Socioøkonomiske påvirkninger i driftsfasen 248 


20 KUMULATIVE EFFEKTER 255 

20.1 Landskab og Kulturhistorie 255 

20.2 Visualisering 255 

20.3 Natur 256 


20.5 Trafik 256 

20.6 Støj 257 

20.7 Andre miljøforhold 257 

20.8 Kystmorfologi, vandudskiftning og sedimentspredning 257 





21 AFVÆRGEFORANSTALTNINGER OG FORSLAG TIL 

OVERVÅGNINGSPROGRAM 259 


21.2 Forslag til overvågningsprogram 264 

22 PROJEKTETS MILJØPÅVIRKNINGER 265 

22.1 Landskab 265 

22.2 Kulturhistorie 265 



22.5 Trafik 271 

22.6 Støj 272 



22.9 Kystmorfologi 274 




4

23 BEGRÆNSNINGER VED MILJØVURDERINGEN 281 

23.1 Landskab og kulturhistorie 281 



23.4 Trafik 283 

23.5 Støj 284 



23.8 Kystmorfologi 285 





24 REFERENCER 289 

APPENDIKS TIL HOVEDRAPPORT 

Kortbilag 1. Oversigtskort 

Kortbilag 2. Kalundborg Fjord og Asnæshalvøen 

Kortbilag 3. Anlægsområdet og tilstødende arealer 

Kortbilag 4. Visualiseringsbilleder 

5

BILAG 

Bilag 1. Oversigt over relevant lovgivning 

Bilag 2. Metode til vurdering af miljøpåvirkninger 

Bilag 3. Botaniske undersøgelser 

Bilag 4. Tilstandsvurdering i sø nr. 1 

Bilag 5. Baggrundsrapport med bidrag til VVM redegørelse 

vedrørende padder, krybdyr flagermus og vandhulsinsekter 

Bilag 6. Besigtigelse af § 3 areal mv. herunder evt. forekomst af 

Vindelsnegl 

Bilag 7. Undersøgelse af eventuel eremitforekomst i skræntskoven 

vest for Asnæsværket 

Bilag 8. Trafikvurderinger, Viatrafik 

Bilag 9. Beregning af vejtrafikstøj 

Bilag 10. Beregning af ekstern støj fra virksomheder 

Bilag 11. Hydraulisk modellering. Sedimenttransport, 

vandudskiftning og kystmorfologi. 

Bilag 12. Socioøkonomisk vurdering 

6

1 Ikke teknisk resumé 

Kalundborg Kommune og Kystdirektoratet har krævet udarbejdelse af 

VVM redegørelse for etablering af Kalundborg Ny Vesthavn, samtidig 

udføres miljøvurdering (SMV) af Kommuneplantillæg nr. 25 og 

Lokalplan nr. 500. 

1.1 BAGGRUND FOR PROJEKTET 

Baggrunden for planerne er, at Kalundborg Havn har udarbejdet en 

Masterplan for havneudvikling i Kalundborg frem til år 2025. Planen 

beskriver og vurderer tilstand, kapacitet og udvidelsesmuligheder ud 

fra statistiske oplysninger og prognose for havnens trafik. 

Der er kapacitetsmangel i havnen for Mols-Linien og den dermed affødte 

trafik. Ligeledes er der kapacitetsmangel for en række af havnens 

andre aktiviteter, herunder for massegodstransport, containertransport 

og skibe med stor dybgang. 

Kalundborg Havn og Kalundborg Kommune ønsker med etablering af 

Ny Vesthavn at opnå den udvidelse, der er nødvendig for at imødekomme 

den stigende efterspørgsel efter havneplads og plads til faciliteter 

for både færgetrafikken, skibe med massegods, havnerelateret erhverv 

samt mulig containertrafik indtil år 2025. 

Havnen foreslås placeret på et areal, på sydsiden af Kalundborg Fjord 

vest for Asnæsværket. 

Den Ny Vesthavn er planlagt anlagt i 3 faser, hvor den første fase vil 

være færgehavnen og adgangsvejen (2009-2010), den anden fase vil 

være Massegodshavn (2012-2013), og den tredje fase vil være en mulig 

containerterminal (efter 2014). 

Anlæggets placering i forlængelse af Asnæsværket er valgt ud fra minimering 

af miljøpåvirkninger (sammenlignet med alternative placeringer), 

og herudover er der en række tekniske og anlægsmæssige fordele 

ved at placere havneanlægget i forlængelse af byen og nuværende 

bebyggede områder. Det er vurderet, at der ikke er andre alternative 

placeringsmuligheder i Kalundborgområdet. Andre placeringer er 

vurderet at ville kunne give uforholdsmæssigt store miljøpåvirkninger. 

7

Såfremt havnen ikke etableres, vil det betyde, at man ikke opnår den 

forøgelse af erhvervsaktiviteterne og beskæftigelsesmulighederne i lokalområdet, 

som den øgede skibstrafik og de øvrige aktiviteter på de 

nye havnearealer vil medføre. Det vil samtidig medføre en risiko for 

stagnation af trafikken på færgeruten mellem Kalundborg og Århus. 

1.2 LANDSKAB OG KULTURMILJØ 

Asnæshalvøen beskrives i regionplanen som et af de landskabs- og naturområder, 

der karakteriserer kommunen. Hele Asnæshalvøen er udpeget 

som besøgsområde, som beskyttelsesområde og som et afgrænset 

kulturmiljø i regionplanen. Landskabet på Asnæshalvøen indeholder 

markante kontraster og stor variation mellem de åbne marker, 

kystlinien, vandet samt skovområderne. De kulturhistoriske træk i området 

består hovedsagelig af landskabets karakter af herregårdslandskab, 

forhistoriske levn samt beskyttede stendiger. 

Etablering af Ny Vesthavn vil medføre, at en række landskabstyper og 

elementer i landskabet vil ændres eller forsvinde. Inden for anlægsområdet 

nedlægges en § 3 beskyttet sø og dele af § 3 strandoverdrev. 

Landskabets karakter vil ændres til at blive præget af de tekniske anlæg, 

hvilket vil kunne ses på trods af etablering af en skærmende beplantning 

omkring anlægget. Oplevelsen og udstrækningen af herregårdslandskabet 

vil være reduceret omkring den Ny Vesthavn, og det 

vil være nødvendigt at nedlægge 300 meter af et beskyttet stendige inden 

for anlægsområdet. 

Anlæggene vil sammen med de eksisterende tekniske anlæg i området 

yderligere reducere oplevelsen af kysten, vandet og udsigterne til den 

modstående kyst, der er særlig for området. 

Modsat gør netop tilstedeværelsen af Asnæsværket den landskabelige 

påvirkning mere acceptabel, idet man planlægger etablering af et stort 

teknisk anlæg i et område, der i forvejen er påvirket af andre tekniske 

anlæg, som Asnæsværket og Statoil. Dette set i forhold til etablering 

af et havneanlæg i uforstyrret natur eller tæt på uforstyrrede, sammenhængende 

landskaber og kulturmiljøer. 

Der er udført en række visualiseringer af projektet, der viser, at navnlig 

oplevelsen af kystlandskabet vil blive reduceret. Der vil fra nordsiden 

af Kalundborg Fjord være en stor visuel påvirkning fra Ny Vesthavn. 

Den visuelle påvirkning afbødes dog i en vis grad af den nære 

beliggenhed ved Asnæsværket, der i høj grad allerede dominerer det 

visuelle indtryk. Fra sydsiden vil det hovedsagelig være de højeste dele 

af anlægget, der er synlige. Det vil være muligt at skjule store dele 

8

af havnen bag bakkerne omkring Lerchenborg bl.a. fordi havnen graves 

ind i kystskrænten og dermed ligger lavt i landskabet. Desuden 

etableres et 20 m bredt beplantningsbælte mellem havneområdet og 

landskabet. Dette vil nedsætte havneområdets negative visuelle påvirkning 

af den tilbageblivende del af herregårdslandskabet. 

Der er en fredet gravhøj umiddelbart vest for anlægsområdet og der er 

registrerede fortidsminder i selve anlægsområdet. I forbindelse med 

den indledende projektering er anlægsområdets udformning blevet 

ændret, således at beskyttelseszonen på 100 m omkring gravhøjen vest 

for anlægsområdet kan respekteres. Forud for anlægsarbejdet vil der 

desuden blive udført arkæologiske prøvegravninger. Hvis der sker væsentlige 

fund, efterfølges prøvegravningerne af egentlige arkæologiske 

udgravninger, således at bevaring af fortidsminder sikres. 

1.3 NATURFORHOLD PÅ LAND 

Der er foretaget en vurdering af, hvilke konsekvenser den nye havn vil 

få på forholdene for naturværdierne i området. Vurderingerne er bl.a. 

foretaget på baggrund af en række feltundersøgelser i området, sammenholdt 

med den eksisterende viden på området. 

Miljøpåvirkningerne i forhold til flora og fauna vil primært relatere sig 

til anlægsfase I og fase II, der vil resultere i, at projektområdet konverteres 

til anden anvendelse, og alle beskyttede lokaliteter og den tilknyttede 

flora inden for projektområdet vil forsvinde. Faunalokaliteterne 

forsvinder ligeledes. 

Faunaundersøgelsen har omfattet padder, krybdyr, flagermus og 

vandhulsinsekter. Der er fundet stor forekomst af vandsalamander, 

markfirben og tre flagermusarter, som er fredet i henhold til Habitatdirektivet 

og lille vandsalamander, skrubtudse, skovfirben og snog, der 

er beskyttet i henhold til dansk lovgivning (artsfredning). Ingen af de 

registrerede arter er truede eller sjældne. Alle arter er almindeligt forekommende 

i Danmark. 

Vegetationen er præget af almindelige og vidt udbredte arter. Der er 

ikke fundet sjældne eller beskyttede planter inden for projektområdet. 

Den mest særprægede vegetation i området er skoven på kystskrænten, 

dels fordi den rummer gamle træer og har naturskovspræg, dels 

fordi den visse steder vokser helt ned til strandkanten og på korte 

strækninger giver kysten et oprindeligt udseende. 

Forstyrrelserne for flora, fauna og naturtyperne i projektområdet vil 

være høj, men da der i umiddelbar nærhed af projektområdet findes en 

række vandhuller samt et større § 3 strandoverdrev med lignende arts- 

9

sammensætninger vurderes der samlet at være tale om en moderat negativ 

påvirkning. 

Langs adgangsvejens sydlige kant etableres et 20 m bredt beplantningsbælte, 

som videreføres langs færgeterminalens vestlige afgrænsning 

frem til stranden. Beplantningsbæltet vil ikke umiddelbart erstatte 

kystskræntens bevoksning, men vil kunne fungere som biologisk 

korridor for spredning af planter og dyr. Som erstatning for den § 3 

beskyttede sø, der nedlægges i projektområdet, skal der etableres en 

ny sø af tilsvarende størrelse og dybde f.eks. umiddelbart vest for Ny 

Vesthavn. De endelige afværgeforanstaltninger vil blive aftalt med 

myndighederne. 

Efter disse afværgeforanstaltninger vurderes der kun at være en mindre 

miljøpåvirkning af naturforhold (flora og fauna). 

På baggrund af den eksisterende viden konkluderes, at der ikke er observeret 

sjældne eller beskyttede fuglearter i området for Ny Vesthavn. 

Det vurderes, at fuglelivet i projektområdet og i nærområdet til 

lands og på fjorden ud for projektområdet er begrænset til almindeligt 

forekommende arter, herunder bl.a. havfugle, dyk- og svømmeænder, 

samt spurvefugle, fasaner, agerhøns og lignende. 

Den østligste del af Ny Vesthavn vil ligge inden for Kalundborg 

Vildtreservat, hvor ca. 2½ ha ud af et område på 428 ha bliver omdannet 

fra marint område til havneområde. 

Den samlede påvirkning af fugle vurderes at være mindre eller ubetydelig. 

1.4 TRAFIK OG STØJ 

Etablering af en Ny Vesthavn betyder, at trafikken gennem Kalundborg 

ændres. Flytningen til den Ny Vesthavn muliggør også, at færgetrafikken 

kan stige. Når der ses bort fra den generelle trafikvækst og 

der isoleret betragtes ændringer som følge af flytningen af Mols- 

Linien og etablering af Ny Vesthavn, vil der i Kalundborg midtby på 

Østre Havnevej og Sydhavnsvej ske en reduktion i trafikken på omkring 

10 %. 

I den sydlige del af Kalundborg på Asnæsvej sker den største ændring, 

idet trafikmængden stiger med en faktor 10 på den vestlige del af vejen 

og en faktor 2 på den østlige del. På Hovvejen stiger trafikken med 

omkring 50 %. 

10

De gennemførte kapacitetsberegninger for krydset Hareskovvej / 

Asnæsvej viser, at trafikken i 2025 kan bryde sammen i krydset om 

eftermiddagen. Denne situation er dog ikke en direkte følge af etableringen 

af Ny Vesthavn, idet der ligeledes forventes at være trafiksammenbrud 

i krydset i år 2025 som følge af den generelle trafikstigning, 

selv uden etablering af Kalundborg Ny Vesthavn. Det må forventes, 

at der inden år 2025 foretages en udbygning af krydset og/eller 

anlægges alternative veje for at få en tilfredsstillende afvikling af trafikken. 

Som følge af, at trafikken ændres, vil støj fra vejtrafikken ligeledes 

ændres. Støjen fra Hovvejen og Asnæsvej stiger frem til 2025 med op 

til 5 dB(A), mens støjbelastningen fra de øvrige veje er stort set uændret. 

På Østre Havnevej og Sydhavnsvej vil der fra det tidspunkt, hvor 

den eksisterende færgehavn nedlægges, ske en reduktion af trafikstøjsbelastningen. 

På Asnæsvej ved Asnæsværket stiger støjen dog 

væsentligt mere, da der i dag kun kører få biler på denne strækning. 

Her bliver trafikken ca. 10-doblet, hvilket giver et støjbidrag, der er 

ca. 11 dB(A) større. Samlet set vurderes det, at der vil være færre boliger, 

der vil blive påvirket af trafikstøj, sammenlignet med den nuværende 

situation, idet der langs Asnæsvej er forholdsvis få boliger. 

Samlet vurderes der at være tale om en moderat påvirkning af miljøet. 

Det kan på sigt overvejes at etablere støjafskærmning ved nogle af de 

boliger, der får en forøget støjpåvirkning. 

I anlægsfasen vil der være støj fra de forskellige anlægsaktiviteter. 

Ved de nærmest beliggende boliger (Asnæs Skovvej 10 og 12) viser 

beregningerne, at anlægsarbejderne kan medføre et støjniveau i aftenperioden, 

som overskrider de vejledende støjgrænser. På grund af den 

relativt store afstand til øvrige beboelser vurderes det ikke, at der vil 

være et støjbidrag fra anlægsaktiviteterne, der vil kunne medføre støjgener 

for disse. 

I driftsfasen vil det samlede støjbidrag fra Ny Vesthavn bidrage med 

op til 35-45 dB(A) i berørte boligområder i Kalundborg by. Når der 

sammenlignes med de eksisterende forhold, er der sket en signifikant 

dæmpning af støjen i Kalundborg midtby ved udflytning af Mols- 

Linien fra den nuværende placering. Her opnås en positiv effekt i form 

af et dæmpet støjniveau i bydelen. Længere mod vest er der områder 

på nordkysten, herunder boligområder, hvor støjniveauet vil være forøget 

i forhold til den eksisterende situation. Der er dog tale om, at støjen 

fra det samlede anlæg giver anledning til et relativt lavt støjniveau 

på op til 35-45 dB(A). Dette støjniveau kan ikke sammenlignes med 

Miljøstyrelsens grænseværdier, idet de gælder for enkeltvirksomheder. 

11

Hver enkelt virksomhed skal overholde Miljøstyrelsens grænseværdier. 

I nærområdet omkring Ny Vesthavn vil støjbelastningen stige. Dette 

område er meget spredt bebygget. Boligerne på Asnæs Skovvej 10 og 

12 ligger som de eneste boliger tæt på Ny Vesthavn og vil ifølge beregningerne 

kunne blive udsat for et støjniveau over de vejledende 

støjgrænser. Det vil være den enkelte virksomheds ansvar at overholde 

de til enhver tid gældende støjvilkår ifølge lovgivningen. Dette kan 

enten være i form af vilkår i en miljøgodkendelse eller påbud, der kan 

meddeles fra Kalundborg Kommune. 

Kalundborg Kommune har i udkast til VVM-tilladelse stillet krav om, 

at det som led i detaillokalplanen for massegods- og containerhavnen 

skal sandsynliggøres, hvorledes den enkelte virksomhed via passende 

zoneringer og/eller støjdæmpende foranstaltninger kan overholde de 

vejledende støjgrænser både ved enkeltboliger i det åbne land og ved 

boligområder i Kalundborg by. 

Samlet vurderes forstyrrelsen fra drift af en fuldt udbygget Ny Vesthavn 

som middel ved Asnæs Skovvej 10 og 12 og lav ved de øvrige 

boliger og kun af betydning for lokale interesser (berørte boliger). Det 

er sikkert, at forstyrrelsen vil forekomme, og den vil være permanent. 

Overordnet set vil der således være tale om en mindre påvirkning af 

miljøet. 

1.5 ANDRE MILJØFORHOLD, VAND, JORD OG LUFT 

De nye aktiviteter vil kunne påvirke en række andre miljøforhold. Fra 

havneaktiviteterne og de nye virksomheder på havnen forventes afledt 

overfladevand til fjorden, som tilfældet er for den eksisterende havn, 

mens andet spildevand afledes til rensningsanlæg. Der etableres ikke 

virksomheder med decideret processpildevand. 

Ved drift af Kalundborg Ny Vesthavn vil der være emission til luften 

af forurenende stoffer (CO2, CO, NOx, SO2 og partikler) fra forbrug af 

brændstof fra færgedrift, kørsel med lastbiler og entreprenørmaskiner, 

opvarmning af bygninger. Der forventes herudover ikke væsentlige 

emissioner til luften fra virksomhederne på havnen. 

Alle arealer på færgeterminalen og på havneområdet vil være befæstede. 

Der forventes ingen aktiviteter i driftsfasen, som vil udgøre en 

risiko for forurening af jorden eller undergrunden. 

Samlet vurderes der at være tale om en mindre miljøpåvirkning, som 

ikke kræver afværgeforanstaltninger. 

12

1.6 FRILUFTSLIV 

Asnæshalvøen, inklusiv projektområdet, er i regionplanen udlagt som 

besøgsområde, dvs. et område, hvor ”landskabet i så høj grad som 

muligt gøres tilgængeligt for ekstensiv, rekreativ udnyttelse, uden at 

de bevaringsværdige værdier tilsidesættes”. 

Forskellige former for vandsport, især sejlsport og roning, udgør de 

vigtigste fritidsaktiviteter på fjorden. Disse vil ikke blive berørt i nævneværdigt 

omfang af projektet. Der er ingen vandsportsaktiviteter direkte 

tilknyttet projektområdet. 

De vigtigste friluftsaktiviteter på land er turisme (herunder ture til fods 

eller på cykel), jagt, fiskeri og badning. Besøgsantallet i området er 

begrænset. I og med, at området omdannes til havn, vil friluftsaktiviteterne 

i området forsvinde. Der er dog store områder på Asnæshalvøen 

til rådighed for fritidsaktiviteter. 

Som afværgeforanstaltning i forbindelse med reduceret adgang til kysten 

vil der blive etableret en sti langs den sydlige udkant af havneområdet. 

Der etableres ligeledes et beplantningsbælte langs sydsiden af 

adgangsvejen til færgehavnen, som visuelt vil skærme dele af havneanlæggene 

fra landskabet syd for havnen. 

Sjællandsledens rute skal ændres, senest når fase 2 påbegyndes. I stedet 

for at gå ned til kysten øst for den nye havn, som den gør nu, kan 

den enten følge Asnæs Skovvej forbi Lerchenborg eller fortsætte ad de 

nyetablerede stier langs vejen til færgeterminalen og videre til stranden 

vest for terminalen. 

Som afværgeforanstaltning i forhold til tabet af Lerchenborg teltplads 

kan det overvejes at etablere en ny teltplads på nord- eller sydkysten 

af Asnæs (sidstnævnte mulighed kan dog muligvis betyde, at der bliver 

for langt mellem lejrpladserne på vandreruten). 

Den samlede vurdering af påvirkningerne er, at der vil være tale om 

en mindre miljøpåvirkning af friluftslivet. 

1.7 KYSTMORFOLOGI, VANDUDSKIFTNING OG SEDIMENTSPRED- 

NING 

I anlægsfasen vil der i forbindelse med uddybning, klapning af uddybningsmaterialer 

og jordopfyldning i det nye havneområde ske et 

spild og spredning af de håndterede materialer til omgivelserne. I den 

13

forbindelse er der specielt fokus på håndtering af de organiske materialer 

(gytjen), som potentielt kan transporteres langt af strømmen. 

Efter anlæg af Ny Vesthavn er det analyseret, hvordan bølge- og 

strømforholdene samt sedimenttransporten ændres langs Kalundborg 

Fjords breder, og især om der vil ske kystmorfologiske ændringer omkring 

Gisseløre Tange. 

Den overordnede konklusion for kystmorfologi og vandudskiftning er, 

at disse forhold ikke påvirkes. Bølgehøjderne reduceres ubetydeligt, 

ca. 2 cm, og strømforholdene ændres alene i og omkring anlægsområdet. 

Langs Gisseløre Tange er der ingen ændring af strømforholdene. 

Den tilhørende sedimenttransportkapacitet langs Gisseløre Tange reduceres 

0,5 %. Med hensyn til vandudskiftning af vandet i Kalundborg 

inderhavn øges opholdstiden marginalt med 0,7 %. 

Samlet vurderes der at være tale om en mindre miljøpåvirkning, som 

ikke kræver særlige afværgeforanstaltninger. 

1.8 MARINBIOLOGISKE FORHOLD 

Kalundborg Fjord er præget af stejle undersøiske skrænter, idet både 

Asnæs og Røsnæs er randmoræner dannet af Bælthav Isstrømmen i istiden 

for 17. – 18.000 år siden. 

Kysterne er mange steder smalle, stejle og stenede, og ud over to store 

stenrev yderst på Asnæs og Røsnæs er der mange smårev i fjorden. 

Fjorden og havneområdet er et stort sedimentationsbassin for materiale, 

der tilføres fra Storebælt og for materialer, der er eroderet fra land 

og lavvandede områder inde i fjorden. 

Der er flere områder i søterritoriet i fjorden, som har en grad af beskyttelse, 

og hvor der er begrænsning i de aktiviteter, der må foregå. 

Inderst i fjorden ligger Kalundborg Vildtreservat. Reservatet skal sikre 

den inderste del af Kalundborg Fjord og Gisseløre som et jagtfrit område 

af hensyn til rastende vandfugle og områdets bynære beliggenhed. 

De øvrige to områder er stenrevene ved Røsnæs og spidsen af Asnæs. 

Stenrevene er fourageringsområder for fugle, marsvin og spættet sæl 

og har betydning som gyde- og opvækst-område for fisk og bundfauna. 

Der er rapporteret marsvin og spættet sæl i Kalundborg Fjord. 

14

Der er ikke erhvervsfiskeri i det område, der ifølge planen vil blive 

inddraget til havn. Fiskeri foregår længere ude i fjorden, hvor der fiskes 

med garn. 

I Kalundborg Fjord er ålegræs især udbredt langs den østlige halvdel 

af sydkysten, herunder i projektområdet. Samlet betyder det, at der er 

en strækning på ca. 4,5 km langs sydkysten med udbredte forekomster 

af ålegræs, som formodentlig udgør de tætteste bestande i Kalundborg 

Fjord. Heraf ligger 1,2 km i selve projektområdet, svarende til knap 30 

%. 

Bundfaunaen i den indre del af Kalundborg Fjord, hvor projektområdet 

ligger, er påvirket af overgødskning, havneaktiviteter og kølevandsudledning. 

I anlægsfasen vil der kunne forekomme en påvirkning af det marine 

miljø ved støj fra nedvibrering/nedramning af spunsvægge, uddybning 

til bundudskiftning og uddybning af bassin foran kajer og sejlrende 

samt opbygning af nye havneanlæg. 

Nedvibrering af spunsvægge vil være af kort varighed. Det anbefales, 

at der anvendes afværgeforanstaltninger, såsom akustiske sæl- og 

marsvinskræmmere (”pingere”) umiddelbart forud for vibrering. Disse 

afværgeforanstaltninger vil bortskræmme eventuelle havpattedyr i 

nærområdet og dermed afværge en mulig påvirkning af dem. Støjen 

vurderes ikke at have nogen væsentlig negativ påvirkning af fisk i 

fjorden. Derfor vil der være tale om en mindre miljøpåvirkning, og der 

vil ikke være behov for yderligere afværgeforanstaltninger. 

Den forøgede mængde opslæmmet materiale i vandet som følge af 

udgravninger vil kortvarigt mindske sigtbarheden i dele af fjorden. 

Udgravningerne vil også kunne påvirke iltindholdet i vandet og eventuelt 

resultere i eller forstærke iltsvind kortvarigt som følge af en forøget 

omsætning af det organiske materiale i gytjen og iltning af svovlbrinte. 

Dog vurderes den nedsatte sigtbarhed og bidraget til iltsvind at 

have meget begrænset omfang. 

Marsvin, der finder deres bytte ved ekkolokalisering, vil ikke blive direkte 

påvirket af mindsket sigt, men byttedyrene forventes at søge bort 

fra områder med lav sigtbarhed, og marsvin og sæler må derfor følge 

efter. Problemer med reduceret iltindhold vil ikke påvirke sæler og 

marsvin direkte, da de ånder med lunger, men iltsvind kan få byttedyrene 

til at søge væk. 

Nedsat sigt og reduceret iltindhold / iltsvind i vandet vil kun i begrænset 

omfang påvirke havpattedyrene, da den er midlertidig. Så selvom 

beskyttelsen af marsvin har national og international interesse, er den 

samlede vurdering, at der er tale om en mindre miljøpåvirkning, som 

15

ikke kræver særlige afværgeforanstaltninger af hensyn til havpattedyrene. 

Fiskene vil blive direkte påvirket af det nye havneanlæg, da de forhindres 

i at fouragere og gyde i de områder, som havnen dækker, herunder 

i de tætte ålegræsbestande, som findes i projektområdet. Opfyldninger 

kan især få betydning for de fisk, der står i kølevandsudløbet 

tæt ved det planlagte havneområde, idet de forhindres i at fouragere i 

et område i nærheden af udløbet. Den lille vig ved kølevandsudløbet, 

som friholdes for udbygning, betyder dog, at selve nærområdet med 

de højeste temperaturer bevares. 

De mange arter, der i hele eller dele af deres livscyklus er knyttet til 

ålegræsområder, vil blive tvunget væk fra selve projektområdet. Det 

vil mindske det område, som er tilgængeligt for disse arter, men da der 

er ålegræsområder og andre områder med god tredimensionel struktur 

(sten, makroalger) i nærområdet, vurderes det at have begrænset betydning. 

Den samlede vurdering af miljøpåvirkningerne i anlægsfasen er, at der 

er tale om en mindre miljøpåvirkning og ikke kræver afværgeforanstaltninger 

ud over bortskræmning af havpattedyr i forbindelse med 

spunsning. 

Miljøpåvirkningerne vil i driftsfasen omfatte: En øget støj fra forøget 

skibstrafik, påvirkning af vandkvaliteten og ændrede forhold i fiskefredningszonen 

ved Asnæsværket. 

Støj fra den øgede skibstrafik kan formodentlig i visse områder fremkalde 

undvigelsesreaktioner hos fiskene, men generelt sejler færgerne 

ikke tæt på gyde- og fouragerings-områder (f.eks. revene og ålegræsområderne). 

Forholdene i inderhavnen bliver antageligt bedre, da den 

intense skibstrafik flyttes ud. 

Ved løbende oprensning af sejlrende og bassiner bør sugemaskine anvendes 

for at begrænse spild fra sediment. 

I driftsfasen - som i anlægsfasen - vil selve anlægget udelukke de fisk, 

der om vinteren står i kølevandsudløbet ved Asnæsværket, fra at fouragere 

i dele af nærområdet. Den samlede vurdering er dog, at påvirkningsgraden 

er mindre og ikke kræver afværgeforanstaltninger. 

Samlet set vurderes miljøpåvirkningerne i driftsfasen at give en mindre 

miljøpåvirkning. 

16

1.9 SKIBSTRAFIK 

Al trafik til Kalundborg Havn, Statoil og Asnæsværket foregår i dag i 

eller lige omkring den afmærkede sejlrende, beliggende 350-500 m fra 

projektområdet. 

De nye færgehavnsanlæg vil ligge ca. 500 m syd for sejlrenden ind 

igennem Kalundborg Fjord. Massegodshavnen vil tilsvarende ligge ca. 

400 m syd for sejlrenden eller minimum 350 m fra indsejlingen til 

Asnæsværket. Der vurderes derfor ikke at være nogen risiko for kollisioner 

imellem arbejdstrafik og den øvrige havnetrafik. 

Sejlere og roere har ikke adgang til selve arbejdsområdet i anlægsfasen, 

men kan godt krydse igennem uddybningsområdet, ganske som 

de i dag krydser imellem trafikken til og fra havnene. 

Med havnens placering 350-500 m syd for sejlrenden vil færger kunne 

vende uden for sejlrenden. 

For fritidssejlere og roere vil havnens udbygning forhindre sejlads i 

anlægsområdet, og området fra Ny Vesthavn og ud til sejlrendens 

nordgrænse vil blive mere trafikeret, med deraf øget sikkerhedsrisiko 

for fritidssejlerne. Nord for sejlrenden vil situationen ikke ændre sig i 

forhold til den aktuelle situation. 

Samlet set vurderes der at være tale om en mindre miljøpåvirkning. 

1.10 MARINARKÆOLOGI 

Der er udført marinarkæologiske forundersøgelser i anlægsområdet. 

Der er intet sted på anlægsområdet konstateret fund in situ; det vil sige 

uomlejrede arkæologiske fund. Kulturarvsstyrelsen har derfor frigivet 

området til anlægsarbejde. 

Hvis der mod forventning dukker fund op i anlægsfasen, vil igangværende 

gravearbejder standses og oplysningerne meddeles Vikingeskibsmuseet 

og Kulturarvsstyrelsen. 

1.11 SOCIOØKONOMISKE FORHOLD 

Kalundborg Havn udgør en af Danmarks største færgehavne med en 

årlig godsomsætning på mere end 3,6 mio. tons. Alene for Kalundborg-Århus 

(Mols-Linien) er der tale om ca. 3 mio. tons i 2005. 

Færgetrafikken til og fra Mols-Liniens terminal genererer en del trafik 

i de indre områder af Kalundborg Havn. Dette betyder blandt andet, at 

17

adgangen til fiskerihavnen og lystbådehavnene sker i et forholdsvis 

trafikeret farvand. 

Det er vurderet, at der ved overgangen til drift vil blive genereret op til 

60 årsværks beskæftigelse på kort sigt. På langt sigt vil der være et betydeligt 

udviklingspotentiale. Dels i kraft af den nye vesthavn, og dels 

i konsekvens af, at der med udvidelsen af Kalundborg Havns arealer 

bliver mulighed for at udvikle de eksisterende arealer. 

Med anlæg af Ny Vesthavn vil den prognosticerede udvikling i godsomsætningen 

over Kalundborg Havn komme tidligere inden for rækkevidde 

end forventet, da der vil være en tiltrækningseffekt i kraft af 

de nye faciliteter. Det forventes at have en positiv effekt, svarende til 

en øget omsætning på 100-140 mio. kr. pr. år for de virksomheder, der 

har forretningsaktiviteter i erhvervshavnen. 

Hertil kommer den omsætning, der genereres via de forbedrede forhold 

i bymidten/centerområdet. 

Desuden reduceres generne i inderhavnen, hvor der i dag skal tages 

vidtgående hensyn til færgedriften. Det har betydning i forhold til såvel 

skibstrafikken som fritidssejlere. 

Alt andet lige vil flytningen af færgetrafikken have en positiv effekt 

på trafiksikkerheden og en positiv effekt i form af reduceret trafikstøj 

og udledning af bilos i midtbyen. 

I forbindelse med anlægget af den nye vesthavn inddrages strandarealer, 

der på nuværende tidspunkt er offentligt tilgængelige. Inddragelsen 

vurderes imidlertid ikke at have væsentlig betydning for de rekreative 

muligheder, ligesom der ikke vurderes at ske væsentlig påvirkning 

af lokalområdets grønne områder. 

Der vil være tale om en mindre reduktion af den kyststrækning, der er 

til rådighed som badestrand og opholdsareal omkring Kalundborg By. 

Da der imidlertid i forvejen er tale om arealer på bagsiden af et industriområde 

med større virksomheder, og da Røsnæshalvøen tilbyder 

store strækninger, der i dag anvendes som de mest attraktive badestrande, 

vurderes det ikke at have indflydelse på de rekreative muligheder. 

18

2 Indledning 

Kalundborg Kommune fremlægger hermed samlet VVM redegørelse 

samt miljøvurdering (SMV) af Kommuneplantillæg nr. 25 og Lokalplan 

nr. 500 for etablering af de landbaserede dele af Kalundborg Ny 

Vesthavn. Samtidig fremlægger Kystdirektoratet VVM redegørelse 

for etablering af anlæggene på søterritoriet ved Kalundborg Ny Vesthavn. 

Initiativtageren til projektet er Kalundborg Havn, der er en kommunal 

selvstyrehavn. Kalundborg Havn har udarbejdet en Masterplan for 

havneudvikling i Kalundborg frem til år 2025 (Kalundborg Havn, 

2006 a, b). Planen beskriver og vurderer tilstand, kapacitet og udvidelsesmuligheder 

ud fra statistiske oplysninger og prognose for havnens 

trafik. 

Masterplanen viser, at der på nuværende tidspunkt er kapacitetsmangel 

i havnen for Mols-Linien og den dermed affødte trafik. Ligeledes 

er der på langt sigt kapacitetsmangel for en række af havnens andre 

aktiviteter, herunder for massegodstransport, containertransport, 

krydstogttrafik og skibe med stor dybgang. I resumé af Masterplanen 

er der en samlet plan for udvidelser og ændringer af Kalundborg Havn 

frem til 2025, hvor etablering af Kalundborg Ny Vesthavn indgår som 

en delplan. 

Kalundborg Havn og Kalundborg Kommune ønsker med etablering af 

Ny Vesthavn at opnå den udvidelse, der er nødvendig for at imødekomme 

den stigende efterspørgsel efter havneplads og plads til faciliteter 

for både færgetrafik, skibe med massegods, havnerelateret erhverv 

samt mulig containertrafik indtil år 2025. 

I dag råder Mols-Linien over ca. 40.000 m², og arealbehovet for Mols- 

Linien er vurderet op til 91.000 m² i år 2010 og 128.000 m² i år 2025. 

Massegods- og containertrafikken er i stærk udvikling og stiller ifølge 

prognosen krav om yderligere faciliteter inden for planperioden. Kalundborg 

Havn (2006 a, b). 

Mols-Liniens akutte behov for øget areal kan ikke løses inden for det 

eksisterende havneområde, og den eneste mulighed for havneudvikling 

er vest for Asnæsværket. Derfor ønskes Mols-Linien som det allerførste 

flyttet ud til Ny Vesthavn. 

19

Anlæg af ny Vesthavn er vist i figur 2.1. Med gul skravering (F2) vises 

det allokerede areal på 180.000 m² til færgeleje, trailerplads m.m. 

som et fremtidssikret område for færgetrafikken. Med rød skravering 

(T7) vises fremtidig massegodshavn på 440.000 m² med 600 m lang 

og 15 m dyb kaj for skibe med stor dybgang. I området for massegodshavnen 

er der desuden plads til havnerelateret erhverv. Med blå 

skravering vises en 200 m lang kajplads med dybgang på 9,5 m og 

plads til containerterminal. Det blå område er på ca. 22.000 m². Havnen 

foreslås placeret på et areal, hvor der i dag er henholdsvis agerjord 

i omdrift eller brak samt naturområde med skræntskov, strandeng og 

strand. 

Udbygningen foreslås foretaget i etaper med anlæggelse af en færgehavn 

i fase I, anlæggelse af en massegodshavn med en 600 m bulkkaj 

og arealer til havnerelateret erhverv i fase II samt etablering af en containerterminal 

i fase III. 

Figur 2.1 Kalundborg Ny Vesthavn 

Kalundborg Kommune har vurderet, at projektet har et omfang, som 

betyder, at der skal tilvejebringes VVM redegørelse, regionplanændring, 

kommuneplantillæg og lokalplanlægning inkl. miljøvurdering 

af planforslagene. 

Kystdirektoratet har ligeledes vurderet, at der skal udarbejdes VVM 

redegørelse gældende for det marine område. 

Nærværende VVM redegørelse er udarbejdet af NIRAS i samarbejde 

med Kalundborg Kommune og Kystdirektoratet, således at den både 

behandler forhold på land i henhold til bekendtgørelse nr. 1335 af 6. 

december 2006 om vurdering af visse offentlige og private anlægs 

virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning (Miljømi- 

20

nisteriet, 2006a), og forhold på søterritoriet i medfør af bekendtgørelse 

nr. 809 af 22. august 2005 om miljømæssig vurdering af visse anlæg 

og foranstaltninger på søterritoriet (VVM), (Transport- og Energiministeriet, 

2005). Desuden dækker redegørelsen miljøvurdering af planforslagene 

i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer 

(Miljøministeriet, 2004). 

Miljøundersøgelserne i VVM-redegørelsen sikrer ikke, at fremtidige 

virksomheder på havnearealet, som måtte vise sig at være VVMpligtige, 

fritages for denne pligt. 

2.1 VVM/SMV PROCES 

Figur 2.2: Procesdiagram for VVM og SMV 

Procesdiagram for VVM og SMV er vist i figur 2.2. VVM processen 

blev igangsat med udsendelse af et debatoplæg i marts 2007. Formålet 

med debatoplægget og foroffentlighedsfasen i marts og april 2007 var 

at indkalde ideer og forslag fra borgere, andre kommuner, foreninger 

og organisationer forud for arbejdet med VVM redegørelse og plangrundlag. 

Kalundborg Kommune har samlet indkomne ideer og forslag 

i en hvidbog og fremsat krav til det videre VVM og planarbejde 

(Kalundborg Kommune, 2007 d). 

Tilsvarende er indhold af miljøvurderingen i henhold til lov om miljøvurdering 

af planer og programmer fastlagt (Miljøministeriet, 2004), 

og den er i august 2007 udsendt i høring hos de berørte myndigheder 

(Kalundborg Kommune, 2007f). De indkomne kommentarer og krav 

er herefter indgået i den endelige fokusering af vurderingerne. 

Kalundborg Havn har på baggrund af de indkomne forslag og krav fra 

myndigheder udarbejdet planforslag samt VVM redegørelse inklusiv 

miljøvurdering efter lov om miljøvurdering af planer og programmer 

(Miljøministeriet, 2004). På nuværende tidspunkt er processen nået til 

3. fase, hvor planforslagene samt VVM og SMV redegørelsen fremlægges 

i en 8 ugers offentlighedsperiode. I denne periode er der mu- 

21

lighed for at komme med bemærkninger og indsigelser til Kalundborg 

Kommune og Kystdirektoratet. 

I sidste fase i VVM- og SMV-processen skal Kalundborg Kommune 

og Kystdirektoratet tage stilling til de indkomne bemærkninger og 

eventuelle tilpasninger i projektet inden vedtagelse af planerne. 

2.2 LÆSEVEJLEDNING 

Rapporten kan inddeles i fire dele. I første del (kapitel 1 - 5) opridses 

de grundlæggende forudsætninger for projektet med beskrivelse af 

projektet og afgrænsning af miljøvurderingerne, alternativer samt 

planmæssige rammer og bindinger i anlægsområdet. 

I anden del miljøvurderes emner, der berører de landbaserede forhold 

(kapitel 6 – 13) som landskab, kulturhistorie, visuelle forhold, natur, 

trafik, støj, andre miljøforhold (vand, jord, luft) og friluftsliv. 

I tredje del miljøvurderes emner, der berører de marine forhold (kapitel 

14 – 18) som kystmorfologi, marinbiologiske forhold, marinarkæologi, 

skibstrafik, sikkerhedsforhold, og friluftsliv på søterritoriet. 

I fjerde - og sidste del (kapitel 19 – 23) beskrives effekter på socioøkonomiske 

forhold. Desuden indeholder denne del afsluttende og opsummerende 

kapitler om kumulative effekter, afværgeforanstaltninger, 

projektets miljøpåvirkninger og begrænsninger ved miljøvurderingen. 

Afslutningsvis er referencer angivet i kapitel 24. 

Bagerst i hovedrapporten er vedlagt appendix med 3 forskellige oversigtskort 

over området, samt et appendiks med visualiseringsbilleder 

fra kapitel 8 i A4 format. 

Øvrige bilag findes i en selvstændig bilagsrapport. 

Der henvises specielt til oversigt over lovgivning af relevans for planarbejdet 

og miljøvurderingerne i bilag 1 og gennemgang af begreber 

og den anvendte metode i miljøvurderingerne i bilag 2. De øvrige bilag 

er der henvist til i de enkelte delafsnit. 

Vurderingsmetoden fra bilag 2 anvendes i VVM-redegørelsen til vurdering 

af miljøpåvirkningernes omfang. I vurderingen tages stilling til 

graden af forstyrrelse (høj, middel, lav), om forstyrrelsen er vigtig for 

internationale, nationale/regionale, eller lokale interesser, sandsynligheden 

for at forstyrrelsen forekommer (høj, middel, lav) samt varighed 

af forstyrrelsen (kort, midlertidig, permanent). På baggrund af disse 

vurderinger afgøres påvirkningsgraden (omfattende, moderat, min- 

22

dre eller ubetydelig). Afværgeforanstaltninger foreslås eller overvejes 

afhængig af påvirkningsgraden. Der henvises til bilag 2 for en mere 

detaljeret beskrivelse. 

23

3 Projektbeskrivelse og afgrænsning 

I afsnit 3.1 – 3.3 beskrives det planlagte projekt med tilhørende tidsplan, 

og afslutningsvis redegøres i afsnit 3.4 for afgrænsning af VVM 

redegørelsen. 

3.1 PRÆSENTATION AF PROJEKTET 

Den Ny Vesthavn placeres vest for Asnæsværket. Massegodshavnen 

er placeret umiddelbart øst for færgehavnen og container-feederterminalen 

tættest på Asnæsværket. Delprojekterne beskrives i det følgende 

og hele hovedprojektet med Ny Vesthavn er vist på fig 3.1. 

Figur 3.1: Ny Vesthavn 

I Masterplanen for Kalundborg Havn for perioden 2006-2025 konkluderes, 

at der er et presserende behov for at give Mols-Linien mere 

plads for at kunne betjene det kraftigt stigende antal løstrailere. Derudover 

konkluderes det, at havnen mangler baglandsarealer og dybvandskajer. 

Der er en stigende efterspørgsel efter havne- og kajarealer 

i Kalundborg. Det er vurderet, at eneste mulighed for at imødekomme 

disse behov er en Ny Vesthavn vest for Asnæsværket, omfattende 

en færgehavn, en massegodshavn og en mulig containerfeeder-terminal. 

Overvejelser om andre alternativer er nærmere beskrevet 

i kapitel 4. 

25

3.2 BESKRIVELSE AF ANLÆG 

Den Ny Vesthavn er planlagt anlagt i 3 faser. Den første fase vil være 

færgehavnen og adgangsvejen (2008-2009), den anden fase vil være 

Massegodshavn (2012-2013), og den tredje fase vil være en mulig 

containerterminal (efter 2014). En detaljeret tidsplan er præsenteret i 

afsnit 3.3. 

3.2.1 Færgehavn – Fase 1 

3.2.1.1 Nye anlæg 

Færgehavnen bygget som en fase 1 er vist på fig. 3.2. 

Figur 3.2: Færgehavn – Fase 1 

Færgehavnen er planlagt etableret i 2008-2009. For detaljer i tidsplanen 

henvises til Afsnit 3.3. 

Færgehavnen etableres ved opfyldning af et ca. 73.000 m 2 stort område 

på søterritoriet foran den nuværende kystlinie. Derudover etableres 

opmarchplads, veje og skråninger på ca. 58.000 m 2 ved udgravning i 

landområdet. Opmarchpladsen har i det sydvestligste hjørne en respektafstand 

på 100 m til den fredede gravhøj. 

På grund af bundforholdene med 1-5 m gytje ved den vestligste pier, 

og 1-3 m gytje ved den østligste pier er det nødvendigt at lave bundudskiftning 

med sand i såvel stenkastningsområdet som kajområdet. 

Dette indebærer klapning af ca. 105.000 m 3 gytje på godkendt klapplads 

syd for spidsen af Asnæs. På grundlag af boringer i uddybningsområdet 

og områdets generelle tilstand antages materialet som uforurenet. 

Det uddybede materiale erstattes med ca. 105.000 m 3 indpumpet 

sand. 

26

Tilladelse til indvinding af sand fra havet indhentes hos By- og Landskabsstyrelsen. 

Til opfyldning anvendes det fra land udgravede materiale omfattende 

ca. 105.000 m 3 moræneler samt ca. 475.000 m 3 indpumpet sand. Planum 

vil være kote +2,4 ved kajerne, stigende med 0,8 % til indtil ca. 

160 m fra sydskel og herfra stigende med 1,5 % til sydskel af området 

i kote +6,2 á 6,6. 

Opfyldning med moræneler på søterritoriet vil kun ske over kote +1,5. 

Under kote +0,5 og uden for morænelersopfyldningen er der indpumpet 

sand. 

Det opfyldte område beskyttes imod vest af en permanent stenkastning 

med sand/ralkerne. Imod øst beskyttes opfyldningen af en midlertidig 

stenkastning uden for kote -3. Imellem kystlinien og kote -3 

udføres midlertidig sandstrand. 

Etablering af de to færgelejer vil kræve ramning/nedvibrering af ca. 

550 m stålspunsvæg. Spunsvæggene forankres til jernbeton ankerplader 

og udføres med betonhammer. Betonhammeren udbygges med 

supplerende betonpåstøbninger, hvor der skal være fendere for færgerne. 

I selve lejerne udføres hydrauliske ramper til nedre dæk. For adgang 

til de øvre dæk opføres stålramper fra niveau, afsluttende med hydrauliske 

ramper. 

Opmarchpladsen har billetteringsbygning ved sydøsthjørnet, hvor adgangsvejen 

ender. Opmarchpladsen udføres med fast belægning, afvandingssystem 

og belysning på 30 m tårnmaster i et ca. 60x60 m net. 

Belysningsniveauet vil være ca. 20 lux for opmarchpladsen og 50 lux 

for kajområdet. 

Overfladevand fra opmarchpladsen ledes som i den eksisterende havn 

direkte til fjorden. Spildevand pumpes til Kalundborgs Renseanlæg eller 

opsamles i tank til tømning med tankvogn. 

Langs opmarchpladsens syd- og vestside etableres tre spor for færgetrafik. 

De to af disse spor bruges som frakørselsspor for færgerne, 

hvorved der næsten kan være en hel færge på frakørselssporene. Dette 

minimerer færgens tømmetid og giver max. lastetid, hvilket er nødvendigt 

for at sikre fartplanen. Det tredje spor bruges til tilkørsel til lejerne 

og må af hensyn til lovgivningen om terrorsikring kun bruges til 

dette. 

27

På færgehavnen etableres ud over billetteringsbygning kun ventesal og 

toiletter for gående passagerer, opholdsfaciliteter for chauffører og for 

mandskab samt et mindre værksted med tilhørende vaskeplads for det 

kørende materiel. Det samlede bygningsareal bliver på i alt ca. 1.000 

m 2 . Ventesal for gående passagerer vil ligge uden for færgehavnens 

hegn 60 m sydøst for det østligste leje. Denne placering skyldes kravene 

om terrorsikring af færgehavne. 

3.2.1.2 Adgangsvej 

Adgangsvejen til færgehavnen og senere til massegodshavnen udlægges 

med et 22 m bredt tracé svarende til: 

To vognbaner á 3,5 m 

Én kantrabat mod havneanlægget á 8 m og én rabat imellem 

vej og sti á 4,0 m 

Én dobbeltrettet fællessti til cyklister/gående á 3,0 m 

Adgangsvejen føres fra rundkørslen i det grønne område vest for Asnæsværket 

langs bagkant af havneområderne i kote ca. +6,2. Den nuværende 

terrænhøjde varierer imellem ca. +11,0 ved østskellet imod 

Asnæsværket til +7,5 á +10 ved færgehavnen. 

Adgangsvejen til færgehavnen skal således graves ned. Dette sker ved 

en middel hældning på ca. 0,7 % på de første 380 m fra rundkørslen 

ved Asnæsværkets grønne område. Derfra føres vejen i niveau med 

havneområdet, således at der senere kan laves tilkørsler til massegodsområdet. 

Nedgravningen af adgangsvejen sker i første fase og vil give et stort 

afgravningsvolumen af moræneler, der bruges til delvis opfyldning af 

færgehavnens opmarchplads, som beskrevet under færgehavnen. Der 

påregnes skråningshældning 1:5 imod nord, hvilket vil tillade både 

deponering af sne fra rydning af vejen i en vinterperiode og adgang 

for landbrugsmateriel til det nordlige område i en fase 1. 

Adgangsvejen slutter ved billetteringsbygning til færgehavnen. Vest 

for denne føres tre spor langs vestkanten af færgehavnen ud til lejerne. 

Langs østsiden af færgehavnen uden for hegnet føres en tosporet vej 

til en vendeplads ved en ventesal for gående passagerer. 

Ved etablering af adgangsvejen etableres en gennemskæring af et 

nord-sydgående stendige i projektområdets østlige del, se afsnit 7.2.2. 

Grundet de eksisterende regler om terrorsikring af færgehavne kan ingen 

af de tre vestligste spor anvendes som adgangsvej til stranden vest 

for færgehavnen. 

28

I dag er der adgang til stranden til fods fra det grønne anlæg vest for 

Asnæsværket. Desuden etableres en parkeringsplads ved indkørsel til 

færgehavnen og en grussti i forlængelse af gang og cykelstien, så det 

bliver muligt at gå langs den syd- og vestlige afgrænsning af færgehavnen 

ned til stranden. 

Adgangen til det nye havneområde vil frem til rundkørslen ved Asnæsværket 

ske på den eksisterende Asnæsvej ud til Hovvejskrydset. 

Fra Hovvejskrydset går trafikken i dag nord på ad Sydhavnsvej til den 

nuværende færgehavn. 

På strækningen fra hovedindkørslen til Asnæsværket og frem til, hvor 

den nye adgangsvej starter, vil det være nødvendigt at forstærke den 

eksisterende vej. 

Der er kun få boliger i nærheden af adgangsvejen, herunder et enkelt 

hus beliggende yderst på Lerchenborgvej i kort afstand fra Asnæsvej 

samt nogle få funktionærboliger ved Asnæsværket. 

3.2.1.3 Ressourcer 

Anslåede mængder til bygning af færgehavnen fremgår af tabel 3.1. 

Ressource Mængde Fremskaffelse 

Uddybning til klapning 105.000 m 3 

Fyldsand 465.000 m 3 

Fra godkendt sugeområde 

på søterritoriet 

Afgravnings- og opfyld- 105.000 m 

ningsmateriale 

3 

Fra afgravning i landområdet 

Sten i stenkastninger 50.000 m 3 

Brudsten fra Norge/Sverige 

På pram/skib 

Stålspunsvæg 1100 t Vesteuropa på skib 

Stålankre/stål 100 t Vesteuropa på skib 

Beton 1.000 m 3 

Betonfabrik i området på 

lastbil 

Armering 120 t Lager i området på lastbil 

Asfaltbelægning 130.000 m 2 

Fabrik i området på lastbil 

Asfaltbelægning på adgangsvej 

12.000 m 2 


Tabel 3.1: Anslået ressourceforbrug ved bygning af Færgehavn i Ny Vesthavn 

29

3.2.1.4 Anlægsaktiviteter 

Uddybning til bundudskiftning vil ske med spandkædemaskine eller 

hydraulisk grab, der losser til splitpram, som derefter sejles til klapplads 

syd for Asnæs spids. 

Efter uddybningen vil sandpumpere levere opfyldningssand i det uddybede 

område fra godkendt sandindvindingsområde. 

Stenkastninger vil blive opbygget fra land ved, at der først udlægges 

en ralkerne, der sikrer imod spredning af bagfylden. Bagfylden vil bestå 

af afgravningsmateriale fra land over kote +0,5 og derudover indpumpet 

sand. Dette opbygges med anlæg 3 imod ralkernen, hvorefter 

stenkastning kan færdiggøres med filtersten og dæklag fra maskiner 

stående på færdiggjort stenkastning og bagfyld. Morænelers bagfyld 

stoppes 0,7 m under belægning for at sikre en god belægningsopbygning. 

Sandopfyldning vil starte umiddelbart efter afslutning af den vestlige 

stenkastning og dermed minimere evt. spild pga. af bølger. Men opfyldningen 

vil køre sideløbende med etableringen af spunsvægge ud 

imod fjorden. 

Spunsvæg til kajer vil blive rammet/vibreret ned fra flåde. Der bagfyldes 

med indpumpet sand, og der etableres ankre med ankerplader, 

hvorefter betonhammer m.m. kan udføres fra land. 

Bygninger opføres samtidig med, at der laves afvandingssystem og 

belægninger. 

3.2.1.5 Havnedrift 

Færgehavnen er en eksklusiv færgehavn. I dag er der 6 ankomster og 

afgange i døgnet med to færger og færge i havn i ca. 7 timer. Der 

overføres i dag ca. 120.000 personbiler og ca. 180.000 lastbiler og 

løstrailere pr. år. 

Inden for planperioden (frem til år 2025) forventes antallet af færger 

at stige til 3 eller 4 med en mulig fordobling af ankomster og afgange 

samt havnetid. Antallet af personbiler forventes at stige til 170.000 - 

250.000 afhængig af prognoserne. Lastbiler og løstrailere forventes at 

stige til 280.000 - 510.000 pr. år. 

Ud over trafikken til og fra vil havnedriften indebære udstødningsluft 

fra færgerne i op til den dobbelte mængde af i dag, medmindre emissionen 

vil blive reduceret ved senere nye færger. 

30

3.2.2 Massegodshavn – Fase 2 


Fase 1 for færgehavnen og Fase 2 for massegodshavnen er vist på Figur 

3.3. 

Figur 3.3: Massegodshavn – Fase 2 

I massegodshavnen ønskes der plads til to skibe med den størrelse der 

netop kan udnytte sejlrendens dybde på15 m. Disse skibe er på 90.000 

t og kræver en kajplads på 300 m. En kaj med to kajpladser til skibe af 

denne størrelse er således 600 m lang og kan alternativt give plads til 

tre skibe á ca. 25.000 t. Hvis man kun byggede én kajplads ville der 

alternativt kun kunne ligge to skibe på 8.000 t, hvorved havnens kapacitet 

og fleksibilitet ville blive væsentlig begrænset. 

Massegodshavnen med 600 m kaj etableres øst for færgehavnen ved 

opfyldning af et ca. 270.000 m 2 stort område på søterritoriet foran den 

nuværende kystlinie. Derudover etableres ca. 180.000 m 2 baglandsareal 

ved udgravning i landområdet op til adgangsvejen. Det samlede 

areal er fastsat ud fra følgende hensyn: Kajen er trukket så langt ud i 

fjorden som det er muligt af hensyn til det nødvendige manøvreareal 

imellem sejlrende og kaj. Baglandets dybde inkl. vej var i Masterplanen 

oprindelig fastsat til 600 m, men er i dette planforslag reduceret til 

500-550 m under hensyntagen til det bagved liggende § 3 område omkring 

en sø og en dertil hørende knækfri føring af adgangsvejen til 

færgehavn og massegodshavn. Senest i VVM forløbet er baglandsdybden 

blevet reduceret yderligere med 28 m til en 8 m bredere vejtracé 

og et 20 m beplantningsbælte. Det effektive bagland er således 

nu kun 458-508 m ekskl. vej, imod Masterplanens 586 m. ekskl. vej. 

31

Behovet for ca. 600 m bagland er baseret på den generelle erfaring 

med alle eksisterende havne, idet der generelt er mangel på bagland. 

Til sammenligning er Århus Østhavn etape 1 og 2 udlagt med 500 m 

henholdsvis 600 m bagland. inkl. vej. 

Ved vestenden af kajen udføres et manøvrebassin for færgerne således, 

at de kan svaje omkring den østligste færgepier og bakke ind i lejet. 

Foran massegodskajen er det nødvendigt at uddybe et ca. 335.000 m 2 

stort bassin til kote -15 og et ca. 86.000 m 2 stort bassin til kote -11. 

Uddybningsmaterialet fra et punkt ca. midt for kajen og imod vest er 

uforurenet gytje, der skal klappes på den godkendte klapplads. Uddybningsmaterialet 

i den østlige del af bassinerne er moræneler, der 

genanvendes til opfyldning i baglandet. 

På grund af bundforholdene med 0-4 m gytje ved den vestligste halvdel 

af massegodskajen er det nødvendigt at lave bundudskiftning med 

sand i såvel stenkastningsområdet i forlængelse af det østlige færgeleje 

som i kajområdet. Dette indebærer klapning af ca. 10.000 m 3 gytje 

på godkendt klapplads syd for Asnæs. Som ved færgehavnen antages 

materialet som uforurenet. Det uddybede materiale erstattes med indpumpet 

sand. 

Samlet mængde til klapning for Fase 2 bliver således ca. 785.000 m 3 . 

Til opfyldning over land samt over kote +0,5 på søterritoriet anvendes 

det fra land udgravede materiale omfattende ca. 240.000 m 3 moræneler 

samt ca. 1.700.000 m 3 indpumpet sand. Planum vil være kote +2.9 

indtil ca. 220 m fra sydskel, og herfra med en svag hældning på 1,5 % 

til sydskel af området i kote ca. +6,2. 

Det opfyldte område beskyttes imod vest ud imod færgehavnsbassinet 

af en permanent stenkastning, der skal være med til at reducere bølgeuroen 

i færgehavnsbassinet. Imod øst imod en evt. senere containerfeeder-terminal 

beskyttes opfyldningen af en midlertidig stenkastning. 

Etablering af den 600 m lange dybvandskaj med vanddybde -15 m vil 

kræve ramning/nedvibrering af ca. 550 m stålspunsvæg, samt bygning 

af en ca. 110 m lang betonpier på betonpæle foran et manøvrebassin 

for færgerne. Spunsvæggene forankres til jernbeton ankerplader og 

udføres med betonhammer. Betonhammeren udbygges med supplerende 

betonpåstøbninger, hvor der skal være fendere. Betonpieren eliminerer 

behovet for bundudskiftning i dette område. 

32

Det ca. 450.000 m 2 store bagland skal bruges til massegods i umiddelbar 

nærhed af kajen. I den vestlige ende er der dog reserveret et ca. 

25.000 m 2 stort område til en senere udvidelse af færgehavnens opmarchplads. 

Havnerelaterede erhverv kan placeres i baglandet fjernest 

fra kajen langs adgangsvejen. 

Massegods kan være korn og foderstoffer, sten og grus, cement, bioaffald 

til 2. generations ethanol produktion uden for havnen, halm, kul, 

skrot, flis og hele skibsladninger af træ (bulk træ). Dette gods vil ud 

over åbne lagerpladser kræve såvel lagerbygninger, såkaldte planlagre 

med byggehøjde på op til 30 m, som enkelte højtanke med højde på op 

til 50 m. Lokalplanforslaget åbner mulighed for etablering af op til 3 

højtanke. For at sikre rentabiliteten af massegodshavnen skal muligheden 

for etablering af højtanke foreligge, idet oplag i højtanke er en 

forudsætning for håndtering af bestemte typer massegods. Højtanke 

kan f.eks. være nødvendige til pulverformigt massegods som f.eks. 

cement, sukker, kalk o.l. Herudover kan der på kajen forekomme kraner 

med højde på op til 70 m, når bommen er i opslået position. 

Massegods kan derudover være specielle flydende produkter, der kræver 

tankanlæg, som dog kan placeres i baglandet fjernest fra kajen. 

Sådanne tankanlæg vil være højere end 15 m og normalt ikke over 25 

m. 

Havnerelaterede erhverv defineres som erhverv, der af driftsmæssige 

årsager skal ligge i nærheden af en kaj. Dvs. at sådanne virksomheder 

skal generere en kajomsætning, eller de skal servicere skibe eller de 

virksomheder, der genererer en kajomsætning. Virksomheder, der genererer 

en kajomsætning, vil miljømæssigt bidrage til at minimere 

landevejstrafikken. Havnerelaterede erhverv kan således være virksomheder, 

der forarbejder store mængder af råprodukter, der importeres, 

eller virksomheder, der som NKT forarbejder meget store emner, 

der ikke kan transporteres på landevej. Havnerelaterede erhverv kan 

således ikke være produktionsanlæg med processpildevand, der lige så 

godt kan ligge et andet sted. Havnerelaterede erhverv kan også være 

mindre skibsreparationsværksteder og leverandørvirksomheder til skibe. 

Derudover betragtes kontorfaciliteter for skibsmæglere, rederier og 

lignende erhverv, der arbejder med skibsfarten som havnerelaterede. 

Da de fremtidige virksomheder ikke er kendt på nuværende tidspunkt, 

er der opstillet nedenstående rammer for virksomhederne. Rammerne 

benyttes som forudsætning for VVM vurderingen: 

Det forudsættes, at der kan etableres 10-30 havnerelaterede 

virksomheder i områder ud over almindelige kontorer for øvri- 

33

34 

ge interessenter i havnen. Af disse virksomheder forventes det, 

at ca.10 virksomheder vil være omfattet af reglerne for miljøgodkendelse 

iht. Miljøbeskyttelsesloven Kap. 5. 

Den generelle byggehøjde i baglandet kan være op til 30 m. 

Skorstene forventes ikke, og skulle de forekomme, vil de svare 

til byggehøjden på op til 30 m. 

Lastbilstransporter til og fra virksomhederne er indeholdt i 

prognosen for lastbilstransporter på massegodshavnen på 60- 

80.000 årlige transporter i år 2025. 

Støjemission fra virksomhederne skal overholde Miljøstyrelsens 

gældende grænseværdier for støj i skel i erhvervsområder 

samt grænseværdier ved nærliggende boliger. 

Emissioner til luft skal overholde luftvejledningens B-værdier. 

Overfladevand afledes ved direkte udledning til Kalundborg 

Fjord via sandfang og olieudskiller. 

Sanitært spildevand, rengøringsvand mv. fra virksomhederne 

afledes til Kalundborg Bys rensningsanlæg. 

Der vil ikke forekomme virksomheder med egentligt processpildevand. 


Anslåede mængder til bygning af massegodshavnen fremgår af tabel 

3.2. 



Uddybning til opfyldning 321.000 m 3 

Fyldsand 1.700.000 

m 3 

Fra godkendt sugeområde 

på søterritoriet 

Afgravnings- og opfyld- 240.000 m 

ningsmateriale 

3 

Fra afgravning i landområdet 



På pram/skib 



Beton 2200 m 3 


lastbil 


Betonpæle 11.000 m Fra fabrik på pram/skib 

Asfaltbelægning 434.000 m 2 


Tabel 3.2: Anslået ressourceforbrug ved bygning af massegodshavn i Ny Vesthavn


Uddybning til bundudskiftning og efterfølgende opfyldning med sand 

vil ske som ved færgehavnen. Dog kan de store mængder gytje optages 

med pumpe for at minimere spildet. Moræneler vil blive optaget 

med spandkædemaskine eller hydraulisk grab. 

Stenkastningerne ved vest- og østende vil blive opbygget fra færgepieren/land 

ved, at der først udlægges en ralkerne, der sikrer imod spredning 

af bagfyld. Ved den vestlige stenkastning og den yderste del af 

den østlige stenkastning vil dette bestå af indpumpet sand. For den inderste 

del af den østligste stenkastning vil bagfyld over kote +0,5 dog 

bestå af afgravningsmateriale fra land, der primært er moræneler. Bagfyld 

opbygges generelt med anlæg 3 imod ralkernen, hvorefter stenkastning 

kan færdiggøres med filtersten og dæklag fra maskiner stående 

på færdiggjort stenkastning og bagfyld. 

Som ved færgehavnen vil sandindpumpning ske sideløbende med 

stenkastningsopbygning, og før der er lukket med spunsvæg ud imod 

fjorden. 



hvorefter arbejde med betonhammer m.m. kan udføres fra land. Pæle 

til betonpieren vil blive rammet ned fra flåde. 

Bygninger opføres samtidig med, at der laves afvanding og belægninger. 


Massegodshavnen vil som den eneste offentlige trafikhavn på Sjælland 

med vanddybde på 15 m dække hele Sjællands transportbehov i 

stor og økonomisk skibstonnage. 

Massegodshavnen vil få en havnedrift, der minder meget om den nuværende 

på Sydhavnspieren, Kalundborg Havn. 

Skibsstørrelsen vil variere fra mindre til helt store massegodsskibe 

med en dødvægtstonnage på 90.000 tons, svarende til størrelsen, der i 

dag anløber kulpieren ved Asnæsværket i dellast. 

Inden for planperioden forventes det, at der vil være skib ved kaj i op 

til 30 % af tiden. Antallet af skibsanløb på massegodskajen skønnes at 

vokse til 100-200 anløb pr. år indtil 2025. 

35

Skibene vil primært blive lastet med transportbånd direkte fra planlagre/højtanke 

eller med kraner fra lastbiler eller bunker på kajgaden. 

Losning af skibe vil ske med grabkraner, pneumatiske sugeanlæg eller 

kraner udstyret med snegl. Transport til og fra skib vil ske med lastbiler, 

hvis den går direkte ind og ud af havnen eller evt. med traktorer 

med trailer, hvis der er tale om transport til og fra lager i havneområdets 

bagland. 

Det vurderes, at der kan blive tale om intern transport af gods mellem 

Ny Vesthavn og de eksisterende havneafsnit på ca. 200.000 tons gods 

årligt. Transporten vil foregå med lastbiler. Den forventede godsmængde 

svarer til 10.000 lastbiler, så der i alt bliver 20.000 lastbilspassager. 

Lastbiltransporten til og fra massegodshavnen skønnes på baggrund af 

den forventede godsomsætning at vokse til 60-80.000 lastbiler pr. år 

indtil 2025. 

Flydende massegods vil blive pumpet til og fra skibene i ledninger 

nedlagt i terrænet eller på rørbroer. 


fra skibene og støjemission fra losse- og lastegrej. Eventuelle støvgener 

forventes minimeret ved indkapsling af losse- og lastegrej. 

3.2.3 Container-feeder-terminal – Fase 3 


Hovedprojektet indeholder mulighed for at anlægge en containerfeeder-terminal 

i fase 3, hvis faciliteterne i den nuværende Østhavn 

ikke skulle være tilstrækkelige. Alternativt kan området inddrages 

som en del af massegodshavnen. Beliggenheden er vist på fig. 3.3. 

Tidsplanen for anlæg af en ny container-feeder-terminal er ikke endeligt 

fastlagt, men formodes i hvert fald at ligge efter 2014. 

Feeder-terminalen etableres øst for massegodshavnen ved opfyldning 

af et op til 15.000 m 2 stort område på søterritoriet foran den nuværende 

kystlinie og foran den midlertidige stenkastning ved østenden af 

massegodshavnen. Denne placering vil give den fornødne bølgero for 

de mindre container-feeder-skibe. 

Foran containerkajen er det nødvendigt at uddybe et ca. 29.000 m 2 

stort bassin til kote -9,5. Uddybningsmaterialet er moræneler, der evt. 

genanvendes til opfyldning bag kajen, alternativt klappes. 

36

Til opfyldning anvendes ud over evt. uddybningsmateriale indpumpet 

sand. Planum vil være kote +2,9. 

Det opfyldte område beskyttes ud imod fjorden af en ca. 100 m lang 

permanent stenkastning. 

Container-feeder-terminalen bygges med 200 m kaj med en maksimal 

vanddybde på -9,5m, som vil kræve ramning/nedvibrering af op til 

240 m stålspunsvæg. Spunsvæggene forankres til jernbeton ankerplader 

og udføres med betonhammer. Betonhammeren udbygges med 

supplerende betonpåstøbninger, hvor der skal være fendere. 

Det ca. 22.000 m 2 store område reserveres til containertrafik. Skulle 

der ikke blive behov for området til containere, vil det indgå som en 

del af massegodsområdet. 

Der vil udelukkende blive anlagt faciliteter for kajomsætning med 

containere eller alternativt for massegods/havnerelaterede erhverv som 

beskrevet ovenfor. 

Containere vil blive stablet i stakke op til 15 m. Containerkraner kan 

have højder op til 70 m, når bommen er i opslået position. 


Anslåede mængder til bygning af en container-feeder-terminal med op 

til 200 m kaj, -9,5 m dybde fremgår af tabel 3.3. 



Uddybning til opfyldning 40.000 m 3 

Fyldsand 80.000 m 3 

Fra godkendt sugeområde på 

søterritoriet 



På pram/skib 



Beton 300 m 3 


lastbil 


Betonstensbelægning 12.500 m 2 


Tabel 3.3: Anslået ressourceforbrug ved bygning af en container-feederterminal 

i Ny Vesthavn. 

37


Stenkastningen ved nordenden vil blive opbygget fra massegodshavnen 

ved, at der først udlægges en ralkerne, der sikrer imod spredning 

af bagfyld. Denne bagfyld kan enten bestå af indpumpet sand eller uddybningsmateriale. 

Bagfyld opbygges generelt med anlæg 3 imod ralkernen, 

hvorefter stenkastning kan færdiggøres med filtersten og dæklag 

fra maskiner stående på færdiggjort stenkastning og bagfyld. 

Dæklag fra den eksisterende stenkastning imod massegodshavnen vil 

blive genbrugt. 

Morænelers bagfyld stoppes i kote +1,4 for at sikre en god belægningsopbygning. 

Morænelers opfyldning vil ske, før der er lukket med spunsvæg ud 

imod fjorden. Men med moræneler i klumper vurderes det ikke, at der 

vil være tale om et væsentligt spild til fjorden. 



hvorefter betonhammer m.m. kan udføres fra land. 

Evt. bygninger i form af kontor- og mandskabsfaciliteter og evt. garageanlæg 

for håndteringsudstyr opføres samtidig med, at der laves afvanding 

og belægninger. 


En container-feeder-terminal vil være udstyret med enten en mobilkran 

eller en sporbunden containerkran. Disse serviceres af såkaldte 

reach stackers og evt. af traktorer med trailers. 

Skibsstørrelsen vil være mindre feederskibe med en kapacitet på op til 

800 TEU (tyve fods container ækvivalenter). Skibsdimensionen er 

max. 180 m. 

Inden for planperioden (frem til år 2025) kan det forventes, at der vil 

være skib ved kaj i op til 30 % af tiden. Antallet af skibsanløb skønnes 

at vokse til 100-150 anløb pr. år inden for planperioden. 

Lastbiltransporten til og fra container-feeder-terminalen skønnes på 

baggrund af den forventede godsomsætning at vokse til 20-30.000 

lastbiler pr. år inden for planperioden. 


fra skibene og støjemission fra losse- og lastegrej. 

38

3.3 TIDSPLAN 

Bygningen af færgehavnen og adgangsvejen (fase 1) forventes igangsat 

2009/2010. I figur 3.4 er der angivet en relativ tidsplan. 

Tidsplanen forudsætter følgende rækkefølge af nogle kritiske anlægsaktiviteter: 

Der startes med bundudskiftning 

Vestlig stenkastning skal være lavet, inden ramning af spunsvæg 

kan starte for at give det fornødne læ 

Sandopfyldning af området umiddelbart uden for kysten, hvor 

der skal placeres en morænelersafgravning over kote +1.5, vil 

starte, når der er dækning af den vestlige stenkastning. 

1 

1.1 

1.2 

1.3 

1.4 

1.5 

1.6 

1.7 

1.9 

1.10 

1.11 

1.12 

1.13 

1.14 

1.15 

Måneder 

Ny færgehavn (fase 1) 

VVM godkendt 

Klaptilladelse, opfyldningstilladelse foreligger 

Spunslevering 

Bundudskiftning 

Vestlig stenkastning 

Spunsramning og forankring 

Afgravning og opfyldning 

Sandindfyldning 

Betonoverbygning 

Kajudstyr, ramper 

Bundsikring 

Afvandning, belægninger, belysning 

Bygninger 

Adgangsvej 

Figur 3.4: Forventet tidsplan for ny færgehavn (fase 1) 

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 

Fase 2 med massegodshavnen er ikke endeligt tidslagt, idet den afhænger 

af udviklingen i godsprognoserne og efterspørgslen efter arealer 

for havnerelaterede virksomheder. En tentativ tidsplan er vist i figur 

3.5. 

2012 2013 

Måneder 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 1 2 3 4 5 6 7 

2 Massegodshavn (fase 2) 

Klaptilladelse, opfyldningstilladelse 

2.1 foreligger 

2.2 Spunslevering 

2.3 Bundudskiftning 

2.4 Vestlig stenkastning 

2.5 Spunsramning og forankring 

2.6 Afgravning og opfyldning 

2.8 Sandindfyldning 

2.9 Østlig stenkastning 

2.10 Betonoverbygning 

2.11 Kajudstyr 

2.13 Afvandning, belægninger, belysning 

2.14 Bygninger 

Figur 3.5: Forventet tidsplan for massegodshavn (fase 2) 

Tidsplanen forudsætter følgende rækkefølge af nogle kritiske anlægsaktiviteter: 

Der startes med bundudskiftning 

39

Vestlig stenkastning skal være lavet, inden ramning af spunsvæg 

kan starte for at give det fornødne læ 

Østlig stenkastning følger umiddelbart efter for også at medvirke 

til læ for spunsramning 

Sandopfyldning på vand startes umiddelbart efter vestlig stenkastning 

for at tillade placering af afgravningsmaterialet fra 

land over kote +0,5. 

Tidsplanen for en ny container-feeder-terminal i fase 3 er ikke endelig 

fastlagt og vil ligge efter 2014. Anlægsarbejdet er i forhold til de andre 

faser meget småt, og en stor del af området er allerede opfyldt i fase 

2. Indfyldning med evt. uddybningsmateriale kan afvente, at bassinet 

er lukket med stenkastning og spunsvæg. Arbejdet er forudsat udført 

inden for 6 måneder. 

3.4 AFGRÆNSNING AF VVM - REDEGØRELSEN 

I dette afsnit beskrives afgrænsningen af VVM-redegørelsen og miljøvurderingen 

af planarbejdet. Der er dels tale om en afgrænsning af det 

geografiske område, som vurderingerne udføres for, og dels en emnemæssig 

afgrænsning. 

3.4.1 Geografisk afgrænsning 

VVM-vurderingerne omfatter geografisk det område på søterritoriet 

og landjorden, der påvirkes direkte ved anlæg af Ny Vesthavn, samt 

forhold i nærområdet, som forventes at blive påvirket af havnens anlæg 

og drift. For visse forhold omfatter dette område også Kalundborg 

Fjord (f.eks. mht. havpattedyr) og dele af vejnettet i Kalundborg 

(f.eks. mht. trafikale til- og frakørselsforhold gennem Kalundborg by). 

Eventuelle påvirkninger fra øget antal skibspassager i andre dele af de 

danske farvande (forstyrrelse eller støj) er ikke vurderet i VVMredegørelsen. 

3.4.2 Emne afgrænsning 

VVM-vurderingerne omfatter miljøvurdering af forhold, hvor der er - 

eller kan forventes at være - en moderat eller væsentlig miljøpåvirkning 

fra anlæg og drift af Ny Vesthavn. VVM-vurderingerne medtager 

derfor som oftest ikke forhold, som er vurderet til at have en negligerbar 

eller ubetydelig miljøpåvirkning. 

I VVM-vurderingerne redegøres for projektets påvirkninger af landskabet 

og kulturhistorie, visuelle forhold, terrestrisk natur, trafikafvikling, 

støj, recipienterne (vand, jord, luft), kystmorfologi, sedimentspredning, 

marinbiologiske forhold, skibstrafik og sikkerhed, marinarkæologi, 

socioøkonomi og friluftsliv. 

40

4 Alternativer 

Redegørelsen til VVM skal angive de væsentligste alternativer, som 

har været undersøgt og de vigtigste grunde til valget af alternativ. Alternative 

placeringer skal indeholdes i vurderingen. I dette afsnit beskrives 

forudsætningerne for valg af løsninger, vurdering af alternativer 

og en beskrivelse af, at anlægget ikke gennemføres (0 - alternativet). 

4.1 AFGRÆNSNING AF ALTERNATIVER 

Kalundborg Havn er beliggende for enden af Kalundborg Fjord, hvilket 

begrænser udvidelsesmulighederne for havnen væsentligt. Mod 

nord, øst og syd er Kalundborg By. Havnens marine område er ikke 

tilstrækkelig stort til at rumme en udbygning af kajanlæg på havet inden 

for de nuværende rammer. Den eneste mulighed for udvidelse af 

Kalundborg Havn er mod vest. 

Vest for Kalundborg Havn ligger dels den nordlige og den sydlige 

side af Kalundborg Fjord. På den nordlige side af fjorden umiddelbart 

vest for havnen er Gisseløre Tange, som er underlagt omfattende beskyttelse. 

I forbindelse med stjernehøringen og offentlighedsfasen til 

dette projekt er det blevet fremhævet af myndighederne og offentligheden 

at værne om Gisseløre Tange. Det vil derfor ikke være hensigtsmæssigt 

med en udvidelse af havnen langs den nordlige side af 

fjorden, og det anses heller ikke for sandsynligt at få accept fra myndighederne 

på en udvidelse af havnen i denne retning. 

Disse begrænsninger betyder, at havnen på grund af de fysiske rammer 

ikke kan udbygges mod nord, syd og øst samt i vestlig retning 

langs den nordlige side af fjorden. Den eneste mulighed for udvidelse 

af Kalundborg Havn er derfor mod vest langs den sydlige del af Kalundborg 

Fjord. 

Alternativer i form af genoptagning af godsfærgetrafikken på Odden 

eller en ny havn yderst på Røsnæs er ikke behandlet ud fra en vurdering 

af, at de vil kræve meget store motorvejsanlæg igennem sommerhusområder. 

Generelt er alternativer med havneudvidelser, der ikke 

ligger i direkte tilknytning til den eksisterende havn eller kræver væsentlige 

ændringer og omdirigering af godsfærgetrafik, ikke medtaget 

som realistiske. De anses for at ligge uden for det geografiske område, 

som har direkte tilknytning til Kalundborg Havn, og løsninger som 

41

disse vil derfor ikke løse det eksisterende behov for udvikling af havnen. 

I forbindelse med udarbejdelsen af havnens masterplan er detaljer i 

havneanlæggets placering og udformning blevet diskuteret og vurderet. 

Den endelige placering og anlægsudformning er vist i figur 4.1. 

Figur 4.1: Kalundborg Ny Vesthavn, placering og udformning af anlægsområde 

Anlæggets placering i forlængelse af Asnæsværket er valgt for at undgå 

unødig påvirkning af uberørt landskab, og herudover er der en række 

tekniske og anlægsmæssige fordele ved at placere havneanlægget i 

forlængelse af byen og nuværende bebyggede områder. 

Bevarelse af stranden lige vest for Asnæsværket og det grønne anlæg 

er dels begrundet i planforhold, hvor kommunen ønsker anlægget og 

stranden bevaret af rekreative hensyn, og dels i et teknisk problem, 

idet kølevandsudløbet fra Asnæsværket har udløb i dette område. Hvis 

havneanlæg placeres for tæt på udløbet, opstår der risiko for recirkulation 

af kølevand med nedsat effektivitet på Asnæsværket til følge. 

Desuden har det været overvejet, om det ville være muligt at friholde 

stendiget og området øst for diget på ca. 70.000 m². Motivationen for 

at bevare diget skyldes digets kulturhistoriske og landskabelige værdi. 

Diget er en del af et større digesystem på Asnæshalvøen. Digerne er 

en vigtig del af herregårdslandskabet, som kendetegner den del af Asnæshalvøen, 

der ikke er industrielt udnyttet. Derfor har følgende alternative 

placeringer og anlægsudformninger været vurderet: 

I stedet for arealet øst for diget udvides anlægsområdet med 

70.000 m² op i landskabet langs den sydlige afgrænsning af projektområdet, 

se figur 4.2. Dette scenario måtte forkastes, da ind- 

42

virkningen på landskabet blev vurderet at være for omfattende. Et 

havneområde med beliggenhed højt i landskabet vil syne af meget, 

både fra den nordlige kystlinje (herunder fra området ved 

Kystvejen), fra Kalundborg By og fra landskabet på Asnæshalvøen 

bag havnen. 

I stedet for arealet øst for diget udvides anlægsområdet med 

70.000 m² i vestlig retning, se figur 4.2. Derved får havneområdet 

en større udstrækning mod vest, og en større del af kystlinien inddrages 

til havneanlæg. Dette scenario er forkastet, da påvirkningerne 

på naturforholdene, herunder på § 3 beskyttede områder og 

på den fredede gravhøj, som på nuværende tidspunkt ligger lige 

vest for anlægsområdet, ville blive væsentligt forøget. Samtidig 

ville det medføre, at havneområdet bliver mindre sammenhængende 

med det eksisterende havneområde, da afstanden fra Asnæsværket 

til den Ny Vesthavn øges. 

Figur 4.2: Kalundborg Ny Vesthavn, alternative placeringer og anlægsudformninger 

43

Efter disse overvejelser er placering og anlægsudformning fastlagt 

som vist i figur 4.2. Det skal pointeres, at der ikke er planer om en efterfølgende 

udvidelse langs kysten vest for Kalundborg Ny Vesthavn. 

Der behandles efterfølgende to alternativer, der er fremkommet i foroffentlighedsfasen, 

samt 0-alternativet, svarende til, at der ikke foretages 

nogen udbygning. 

4.2 VURDERING AF ALTERNATIVT FORSLAG 1 

I foroffentlighedsfasen er der fremkommet forslag om placering af en 

ny færgehavn på Asnæsværkets område imellem Asnæsværket og 

Statoil. Asnæsværket bruger i dag området til fire olietanke, et vandreservoir 

og til aske- og slambassiner. 

Området er ikke stort nok til, at der kan placeres to lejer á 200 m, idet 

den nordlige indfatning af området ikke kan bruges, fordi den ligger 

inden for en 200 m sikkerhedszone omkring oliepieren. Det vurderes 

samtidig, at vending af ca. 180 m lange færger og tillægning med agterenden 

i et leje parallelt med oliepieren vil være risikabel i forhold 

til oliepieren. 

Området med askebassiner ligger omkring kote +7, hvilket ville kræve 

afgravning af en betragtelig mængde flyveaske, der så skulle deponeres 

andetsteds. Også indholdet i slambassinerne vil kræve særskilt deponering. 

Endelig ville dette område ikke kunne give kajlængder eller arealer for 

en massegodshavn. Området ejes i dag af Asnæsværket, med hvem 

der i givet fald skulle indgås aftale. Men Asnæsværket har andre planer 

med området og vil derfor ikke afgive dette til en færgehavn, som 

derfor alene udelukker alternativet. Dette forslag er derfor ikke behandlet 

yderligere i VVM - redegørelsen. 

4.3 VURDERING AF ALTERNATIVT FORSLAG 2 

Et andet alternativ, der er blevet nævnt i foroffentlighedsfasen, er en 

placering af færgehavnen umiddelbart vest for og klods op ad Asnæsværket, 

som vist i figur 4.3. 

44

Figur 4.3: Alternativ forslag 2 

Færgehavnen er i dette alternativ parallel forskudt ca. 700 m imod øst 

i forhold til hovedprojektet, således at den østligste pier ville ligge 

omtrent, hvor container kajen er vist på figur 3.3. Færgehavnen kan 

ikke trækkes længere imod øst af hensyn til Asnæsværkets kølevandsudløb 

beliggende ca. 300 m længere imod øst (markeret på figuren 

ved enden af to stenkastninger langs kanalen). En placering tættere på 

vil skabe risiko for recirkulation af kølevand og dermed nedsat effektivitet 

på Asnæsværket. En situation der ikke er acceptabel for Asnæsværket. 

En senere udbygning med massegodskajer skulle derefter ske imod 

vest. Dette alternativ vurderes ikke som en realistisk mulighed af følgende 

årsager: 

Det ville indebære at Mols-Linien i anløbsfasen skulle passere skibe 

langs kaj med deraf følgende risici for trossesprængninger med tilhørende 

risici for menneskeliv og materiel. Dette problem har Mols- 

Linien haft såvel ved Statoil pieren i Kalundborg Havn som i Århus 

Havn, hvorfor Mols-Linien ikke ønsker en sådan placering. Det ville 

indebære 700 m længere sejlads for Mols-Linien og nedsat hastighed 

for netop at prøve at undgå trossesprængninger. 

Det ville indebære op til 12 anlægsmanøvrer i døgnet i et ca. 100 m 

smallere område imellem sejlrende og anlæg og dermed tættere på 

sejlrenden og på Asnæsværkets kulpier, med forøget kollisionsrisiko, 

45

og tættere på kølevandsudløbet, med mulige påvirkninger af cirkulationen 

foran dette. 

Den visuelle påvirkning fra en fuldt udbygget Ny Vesthavn ville blive 

langt større, hvis færgehavnen med det flade opmarchareal placeres 

tættest ved Asnæsværket og massegodshavnen med den mere bastante 

bebyggelse placeres længst ude i landskabet. Forholdene kan for eksempel 

vurderes ved at betragte figur 8.12. 

På alle andre punkter er alternativet ligeværdigt med hovedprojektet, 

og vil derfor have stort set de samme miljømæssige konsekvenser. Det 

indebærer dog mindre jordarbejde til adgangsvej i fase 1, som i stedet 

vil ligge i fase 2. 

Det vurderes, at det alene ville være i anlægsfasen, dvs. inden massegodshavnen 

er opført, at der kunne være en fordel ved at placere færgeterminalen 

tættest på Asnæsværket. Denne fordel vurderes ikke som 

værende væsentligt set i forhold til det blivende indtryk i driftsfasen. 

Alternativet gives på denne baggrund ikke yderligere behandling. 

4.4 0- ALTERNATIVET 

0-alternativet beskriver den situation, at projektet ikke gennemføres, 

og at den nuværende situation i det væsentlige fastholdes. 

Mols-Linien har i dag ca. 40.000 m 2 til rådighed på deres indhegnede 

terminal. Dette område er ikke tilstrækkeligt for Mols-Linien, så i 

spidsbelastninger har de desuden mulighed for at råde over yderligere 

10.000 m 2 af baglandet bag Kaj 4 og 5. Behovet for areal til drift af 

færgerne er således ikke tilfredsstillet i dag, og allerede i 2010 vil behovet 

være 80-90.000 m 2 på baggrund af den forventede udvikling i 

trafikken. 

Hvis Kalundborg Havn ikke udvides, må det forventes, at trafikken vil 

stagnere omkring de nuværende 180-190.000 lastbiler, sættevogne og 

løstrailere. Dvs. at trafikstigningen eller 100-300.000 lastbiler vil lægges 

andre steder og bl.a. blive tvunget over Storebælt med deraf følgende 

forøget trafikbelastning på hele motorvejssystemet til Midtjylland. 

Det vil samtidig betyde, at al trafik over færgeruten Kalundborg- 

Århus skal bookes forud med deraf følgende dårligere udnyttelse af 

færgerne og følgelig højere takster eller dårligere regnskabsresultater. 

Ultimativt vil det være et spørgsmål, om Mols-Linien vil opretholde 

en stagnerende rute på disse vilkår. 

46

0-alternativet vil betyde, at man ikke opnår den forøgelse af erhvervsaktiviteterne 

og beskæftigelsesmulighederne i lokalområdet, som den 

øgede skibstrafik og de øvrige aktiviteter på de nye havnearealer vil 

medføre. Det vil samtidig medføre en risiko for, at færgetrafikken 

mellem Kalundborg og Århus vil stagnere. 

4.5 SAMMENFATNING 

På baggrund af de beskrevne krav til havnens funktioner og de beskrevne 

begrænsninger for, hvor og hvordan en udbygning af Kalundborg 

Havn kan udføres, er det vurderet, at der ikke kan peges på alternative 

løsninger for en havneudbygning, der vil adskille sig væsentligt 

fra hovedforslaget med hensyn til miljøpåvirkninger. 

VVM redegørelsen beskriver derfor miljøpåvirkningerne fra det projektforslag, 

som bygherren ønsker udført, mens der ikke er beskrevet 

selvstændige alternative udformninger af en havneudvidelse. Ud over 

hovedforslaget er der redegjort for de miljømæssige konsekvenser af, 

at projektet ikke gennemføres, dvs. at der ikke foretages en udvidelse 

af Kalundborg Havn (0-alternativ) jf. afsnit 4.4. 

47

5 Planforhold 

I dette afsnit gennemgås de nuværende planmæssige rammer for anlægsområdet 

og relevante nærliggende områder i Kalundborg By. 

Rammerne er fastsat i Kommuneplan for Kalundborg Kommune 2000 

– 2012 (Kalundborg Kommune, 2001) og Regionplan for Vestsjællands 

Amt (Vestsjællands Amt, 2005). 

5.1 HOVEDSTRUKTUR OG UDLÆG TIL ERHVERVSFORMÅL 

Projektområdet ligger i landzone. Den østlige afgrænsning af området 

støder op til Asnæsværket, der har status som kommuneplanlagt byområde, 

se Figur 5.1. 

Figur 5.1: Zonestatus 

Figur 5.2 viser et udsnit af hovedstrukturkortet i kommuneplanen (Kalundborg 

Kommune, 2001). Arealerne øst for projektområdet er udlagt 

til større industri, mens selve projektområdet som en del af hele Asnæshalvøen 

har status af beskyttelsesområde. 

49

Figur 5.2: Hovedstruktur 

I kommuneplanen fremgår det, at adskillelsen mellem boligområder 

og havne- og erhvervsområder bliver fastholdt ved planlægningen af 

nye byudviklingsområder. Det betyder, at nye boligområder udlægges 

vest og nord for bykernen, mens nye erhvervsområder placeres syd og 

øst for bykernen. 

Det er anført i kommuneplanen, at kommunen ønsker at fastholde og 

styrke Kalundborg Bys position som en stor havne- og industriby, 

bl.a. ved at sikre havnen gode udviklingsmuligheder. 

Figur 5.3 viser eksisterende og planlagte havneområder i kommuneplanen. 

Figur 5.3: Udlæg til havneformål 

50

Havnens nuværende landområder er udlagt til havneformål, havneorienteret 

virksomhed samt udlejning til transportbrugende virksomheder 

i øvrigt. Det sidstnævnte bl.a. med henblik på muligheden for at etablere 

transportcenteraktivitet, hvor de 3 transportformer: bane, bil og 

skib skaber mulighed for etablering af ”dør til dør” transportløsninger. 

Havnens landområder er på nuværende tidspunkt ca. 80 % udlejet, idet 

kajgaderne ikke udlejes. Af det udlejede område skønnes ca. 30 % at 

være bebygget. Der forefindes reelt kun ca. 35.000 m 2 ledigt areal på 

vestenden af Sydhavnspieren. 

En etablering af den nye Kalundborg Vesthavn vil sikre udviklingsmuligheder 

for havnen i en årrække og vil tilgodese kommunens ønske 

jf. kommuneplanen om at fastholde og styrke Kalundborg Bys position 

som en stor havne- og industriby. 

Ved den indledende høring af myndigheder i forbindelse med plan- og 

VVM processen har Miljøcenter Roskilde givet nedenstående positive 

tilkendegivelse: ”Hvis udviklingen nødvendiggør, at der i forbindelse 

med Kalundborg Havn anlægges en ny havn, er der efter miljøcentrets 

opfattelse ikke landskabelige forhold, der taler imod det ansøgte projekt, 

der jo også er i forlængelse af Asnæsværket. For at beskytte naturen 

og kulturmiljøet på Asnæs bør det i forbindelse med et tillæg til 

kommuneplanen, der muliggør anlægget af den nye havn, vurderes, 

om der skal indføjes bestemmelser, der vanskeliggør, at havnen kan 

udvides yderligere mod vest, eller at der etableres andre erhvervsvirksomheder.” 

(Miljøcenter Roskilde, 2007). 

5.2 EKSISTERENDE RAMMEBESTEMMELSER FOR PROJEKTOM- 

RÅDET 

Asnæshalvøen beskrives i Regionplanen som et af de landskabs- og 

naturområder, der karakteriserer kommunen. Asnæs er udpeget som et 

besøgsområde i regionplanen, og her skal landskabet i så høj grad som 

muligt gøres tilgængeligt for ekstensiv rekreativ udnyttelse, uden at de 

bevaringsværdige værdier tilsidesættes, og den regionale planlægning 

vedrørende besøgsområder søges koordineret med den kommunale 

planlægning (Vestsjællands Amt, 2005). 

Stranden umiddelbart vest for Asnæsværket er udlagt som offentlig 

badestrand. 

Området er en del af rammeområdet 7.9L1 – Asnæs, som vist i figur 

5.4. 

51

Figur 5.4: Rammeområder 

Af rammebestemmelserne for projektområdet fremgår bl.a.: 

Området anvendes til landbrug og skov og ligger i landzone. 

Den fremtidige anvendelse skal være til jordbrug og fritid. 

Omkring raffinaderiet er der udlagt en sikkerhedszone på 300 

m. 

Ny bebyggelse kan som hovedregel kun opføres i tilknytning 

til det enkelte jordbrug og skal tilpasses landskabet og den lokale 

byggeskik, i 1½ etage. 

Karakteristiske landskaber, træer, hegn mv. skal bevares (Allétræerne 

ved Lerchenborg). 

Offentligheden skal sikres adgang til strandarealerne. 

I regionplanen er området udlagt som beskyttelsesområde, besøgsområde 

og kulturmiljø. 

5.3 PLANMÆSSIGE BINDINGER FOR PROJEKTOMRÅDET 

I dette afsnit gennemgås planmæssige bindinger i området, som vurderes 

at være betydende i forhold til det planlagte projekt. Det drejer sig 

især om bindinger inden for følgende områder: Naturområder, kystnære 

landskaber, beskyttelseslinier, kulturhistorie samt rekreative interesser. 

52

5.3.1 Naturområder 

5.3.1.1 Beskyttelsesområder 

Hele Asnæshalvøen er udlagt som et beskyttelsesområde. Beskyttelsesområder 

er defineret som landskabelige og naturmæssige kerneområder, 

der enten har et meget højt vurderet landskabeligt indhold og/ 

eller et meget vigtigt naturindhold. Dertil kan områderne ofte være af 

stor betydning for oplevelsen af kulturhistorien. 

Udpegningen af beskyttelsesområderne danner grundlag for administration 

af det åbne land. Beskyttelsesområder skal søges fastholdt og 

forbedret med udgangspunkt i deres landskabelige og naturmæssige 

værdier. Den nuværende anvendelse er i almindelighed også den, der 

ønskes fastholdt. 

5.3.1.2 Beskyttede naturtyper: § 3 områder 

Disse områder er beskyttet efter § 3 i Naturbeskyttelsesloven og omfatter 

f.eks. moser, enge, strandenge, strandsumpe, heder, biologiske 

overdrev, søer og vandhuller af en vis størrelse, beliggenhed eller med 

et naturligt plante- og dyreliv. Mindre vandhuller kan også være beskyttet, 

hvis de ligger i tilknytning til en anden beskyttet naturtype, 

f.eks. rørsump, mose eller eng. (Miljøministeriet, 2007 b). 

Beskyttelsen skal sikre områderne som naturlige levesteder for en lang 

række truede dyr og planter og som vigtige elementer i kulturlandskabet. 

Der må ikke foretages ændringer i tilstanden af de beskyttede områder, 

dvs. bygges, graves, laves terrænændringer, tilplantes, drænes eller 

lignende. Dog kan et § 3-område med tiden naturligt ændre sig så 

meget, at det ikke længere er beskyttet. Omvendt kan områder, der i 

dag ikke er beskyttet, blive omfattet af beskyttelsen. Om et konkret 

areal er beskyttet eller ej, bliver i tvivlstilfælde afgjort ved en besigtigelse 

og vurdering af arealet. Det er altså de faktiske forhold på arealet, 

der afgør, om et areal er omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3. 

Som det fremgår af Figur 5.5, findes der en enkelt beskyttet sø inden 

for planlægningsområdet, ligesom dele af området langs vandet er beskyttet 

strandeng. Denne beskyttelse kræver dispensation efter naturbeskyttelsesloven, 

inden der kan foretages ændringer i de beskyttede 

naturområder. 

53

Figur 5.5: Beskyttede naturtyper 

5.3.1.3 Beskyttede sten- og jorddiger 

Et beskyttet sten- og jorddige er et forhøjet markskel i det åbne land. 

Alle stendiger og diger, der ligger inden for beskyttede naturtyper, er 

beskyttet efter museumslovens § 29a (Kulturministeriet, 2006a). Herudover 

er alle diger registreret på Kort- og Matrikelstyrelsens 4 cmkort 

fra 1992 beskyttet. 

Beskyttelsen medfører, at der ikke må ske ændringer i tilstanden af de 

beskyttede sten- og jorddiger. Digerne må ikke fjernes eller beskadiges, 

beplantes eller gentilplantes. 

Planlægningsområdet gennemskæres af et dige, som vist i Figur 5.6. 

Kalundborg Kommune kan dog i særlige tilfælde meddele dispensation 

til nedlæggelse af diger efter museumslovens bestemmelser. 

54

Figur 5.6: Beskyttede sten- og jorddiger 

5.3.2 Kystnære landskaber 

Kystnærhedszone A omfatter de allerhøjest prioriterede kystnære 

landskaber inden for den samlede kystnærhedszone (Vestsjællands 

Amt, 2005). Formålet er at sikre de allerhøjest prioriterede kystnære 

landskaber, så de fortsat udgør en væsentlig natur- og landskabsressource. 

I princippet består kystnærhedszonen af alle arealer i landzone og 

sommerhusområder i en afstand af op til 3 km fra kysten. Arealer i 

byzone er ikke omfattet af kystnærhedszonen. Retningslinjerne for 

zone A sigter mod at fastholde landskabet i den nuværende tilstand. 

De rekreative interesser, der generelt knytter sig til sikring og udbygning 

af offentlighedens adgang og ophold i kystnærhedszonen, kan 

tilgodeses, men det forudsættes, at det kan ske på en måde, der underordner 

sig landskabet. Zone A udgør et potentielt interesseområde for 

en blivende sikring, der f.eks. kan ske ved gennemførelse af egentlige 

fredninger eller ved offentlige opkøb. 

Som vist på figur 5.7 er hele planlægningsområdet beliggende i kystnærhedszone 

A. Strandbeskyttelseslinjen vises også på dette luftfoto. 

55

Figur 5.7: Kystnærhedszoner og strandbeskyttelseslinie 

5.3.2.1 Gisseløre Tange 

Røsnæs Sydkyst og herunder Gisseløre Tange er udpeget som et af 

Danmarks Nationale Interesseområder inden for geologi, geomorfologi 

og kystdynamik (Skov og Naturstyrelsen, 2007a). 

Der er tale om områder, hvor kystlinien har national interesse for geologien. 

Her bør myndighederne være særligt opmærksomme på de 

geologiske interesser i deres administration. 

Udpegningsgrundlaget for område 12: Røsnæs Sydkyst er beskrevet 

herunder: 

Røsnæs Halvøen er en randmoræne, der er presset op af Storebæltsgletcheren 

fra syd i slutningen af sidste istid, Weichsel Istiden. I flager 

og folder indgår bl.a. aflejringer af fede, plastiske lerarter fra Tertiærtiden. 

Den fede ler sætter sit tydelige præg på sydkysten af halvøen, 

hvor store klintpartier skrider ud. Halvøen har givet navn til Røsnæs 

Ler – en formation inden for det plastiske ler. 

Gisseløre Tange i den centrale del af Kalundborg Fjord er en såkaldt 

midbay spit, hvis dannelse antageligt skyldes bølgerefleksion i bunden 

af fjorden. Bag tangen findes en naturhavn. Gisseløre Tange er intensivt 

kystbeskyttet (Skov- og Naturstyrelsen, 2007a). 

Som en del af VVM-redegørelsen gennemføres en vurdering af eventuelle 

ændringer i strøm- og bølgeforhold ved tangen. 

56

5.3.3 Beskyttelseslinier 

Bygge- og beskyttelseslinjer er fastsat for at bevare en række markante 

landskabselementer i det åbne land. Der er tale om strandbeskyttelseslinjen, 

sø- og å-beskyttelseslinjen, skovbyggelinjen og beskyttelseslinjen 

rundt om fortidsminder. 

Strandbeskyttelseslinjen er principielt 300 m. Den er fastlagt af 

Strandbeskyttelseskommission efter § 15 i Naturbeskyttelsesloven 

(Miljøministeriet, 2007b) og efter godkendelse af Miljøministeren noteret 

i Matriklen og tinglyst på de berørte ejendomme. Strandbeskyttelseslinien 

er vist på Figur 5.7. 

Strandbeskyttelseslinjen skal sikre en generel friholdelse af kystområderne 

imod indgreb, der ændrer den nuværende tilstand og anvendelse. 

Hermed varetages en række hensyn til de landskabelige, biologiske 

og rekreative forhold. Det medfører, at der ikke må foretages ændring 

i tilstanden af strandbredder og andre kyststrækninger, hverken terrænændringer, 

bebyggelse mv. Der må heller ikke foretages udstykning, 

matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel. 

Ifølge § 15, stk. 4. nr. 5 i Naturbeskyttelsesloven (Miljøministeriet, 

2007b) gælder forbudet mod ændring af tilstanden ikke for havneanlæg 

og de arealer, der ved lokalplan er udlagt til havneformål. 

Administrationen af strandbeskyttelseslinjen varetages af Miljøcenter 

Roskilde. 

Formålet med beskyttelseslinjer omkring fortidsminder er at sikre deres 

værdi som landskabselementer, både den generelle betydning og 

indsyn til og udsyn fra fortidsminderne. Samtidig skal de arkæologiske 

lag i området omkring fortidsminderne beskyttes. 

De fleste fortidsminder har en 100 meter beskyttelseszone, hvor tilstanden 

ikke må ændres: Der må ikke plantes eller opstilles bygninger, 

campingvogne eller lignende eller placeres hegn, bortset fra sædvanlige 

landbrugshegn. Der er ligeledes pålagt en 2 meter dyrkningsfri 

bræmme omkring fortidsminderne. 

Der er registreret et fortidsminde umiddelbart vest for projektområdets 

sydvestlige hjørne med tilhørende beskyttelseslinje. Projektområdet er 

udformet således at 100 m beskyttelseszonen respekteres. Desuden er 

der et fortidsminde i større afstand ved projektområdets sydøstlige del, 

se Figur 5.8. 

57

Figur 5.8: Fortidsminder 

Der er ingen beskyttelseslinjer i forhold til øvrige landskabselementer 

inden for eller i nærområdet omkring projektområdet. 

5.3.4 Kulturhistorie 

Et kulturmiljø er et geografisk afgrænset område, der ved sin fremtræden 

afspejler væsentlige træk af den samfundsmæssige udvikling og 

omfatter en mangfoldighed af historiske spor. Der kan være tale om 

enkelte elementer eller helheder som f.eks. bebyggelse, gade-, vej- eller 

hegnsstrukturer, grønninger og gadekær, driftspræget natur eller en 

karakteristisk arealtypefordeling. 

Formålet med udpegningen er at beskytte kulturmiljøerne. Flere af de 

smukkeste og mest interessante landskaber er fredet som landskabsfredninger 

efter Naturbeskyttelsesloven, og en del af kulturmiljøerne 

indgår i sådanne fredninger. Til gengæld er en stor del af de udpegede 

kulturmiljøer ikke omfattet af anden beskyttelse end den, der ligger i 

udpegningen og de tilknyttede retningslinjer. 

Af retningslinjerne fremgår, at der ikke kan ske byudvikling, etablering 

af trafik- og tekniske anlæg og lign., medmindre det sker, uden at 

oplevelsen og forståelsen af kulturmiljøet forringes, og i givet fald 

skal der vises særlige hensyn over for de bevaringsværdige værdier og 

sammenhænge. 

Hele Asnæshalvøen er udpeget som et kulturmiljø (Vestsjællands 

Amt, 2005), hvorfor en ændring af anvendelsen og etablering af anlæg 

kræver tilladelse fra Miljøcenter Roskilde. 

58

5.3.5 Rekreative interesser 

Hele Asnæshalvøen er udlagt til besøgsområde (Vestsjællands Amt, 

2005). Besøgsområder defineres som spændende områder i landskabet, 

hvor det er interessant at gå en tur og eventuelt overnatte på en 

primitiv teltplads for at opleve naturen, kulturmiljøet og landskabet. 

Ifølge Regionplanen skal besøgsområder i så høj grad som muligt gøres 

tilgængelige for friluftsliv, der ikke kræver store anlæg, f.eks. stier, 

opholdsarealer, mindre parkeringspladser, informationstavler, minimuseer, 

spejderhytter, lejrhytter, teltpladser, naturskoler, mindre friluftsgårde 

og lignende. Anlæggene skal placeres, så de tager hensyn til 

væsentlige beskyttelsesinteresser. 

5.3.6 Øvrige emner 

Herunder er planmæssige rammer listet for en række emner, som vurderes 

at være af underordnet betydning for det planlagte projekt: 

Drikkevandsområder: Der er begrænsede drikkevandsinteresser 

i området. Ifølge Regionplanen bør arealanvendelse, der 

kan true grundvandet, henlægges til områder med begrænsede 

drikkevandsinteresser. 

Nuværende vandindvinding: Der er ingen nærliggende drikkevandsindvindinger 

til almene formål, og området ligger uden 

for nuværende indvindingsoplande for almene vandværker. 

Lerchenborg Gods har privatvandindvinding. Indvindingsboringen 

ligger ca. 400 m fra projektområdets sydlige afgrænsning. 

Landbrugspligt: Der er landbrugspligt i området. Realisering af 

projektet vil kræve en tilladelse fra Jordbrugskommissionen. 

Skovrejsningsområder: Skovrejsning er uønsket i området. 

Råstofinteresser: Det er registreret, at der kan forekomme råstoffer 

af interesse i form af sand og/eller ler i området. 

59

6 Landskab 

Dette afsnit behandler forhold vedrørende landskabet i og nær anlægsområdet 

på Asnæshalvøen. Afsnittet beskriver først de eksisterende 

forhold, der er relevante for denne vurdering, hvorefter påvirkninger 

i henholdsvis anlægsfase og driftsfase vurderes. 

6.1 METODE 

Landskabet i området er beskrevet og vurderet ud fra besigtigelser og 

med hjælp fra en række kilder: 

Vestsjællands Amt (2001): Planlægningsdokument nr. 3. Beskrivelse 

af Kulturmiljøer. 

Vestsjællands Amt (2005): Regionplan 2005-2016. Vestsjællands 

Amt. 

Vestsjællands Amt (2006a): Data fra arealinfo på det nedlagte 

amts hjemmeside. www.vestamt.dk. Vestsjællands Amt. 

Vestsjællands Amtsmuseumsråd (1983): Vestsjællands Amt. 

Et kulturhistorisk bidrag til fredningsplanlægningen. Vestsjællands 

Amtsmuseumsråd i samarbejde med Vestsjællands Amt. 

6.2 EKSISTERENDE FORHOLD 

6.2.1 Landskabsdannelse 

Asnæshalvøen er en randmoræne dannet af Bælthav Isstrømmen i 

Sen-Weichsel istiden for 17-18.000 år siden. I forbindelse med afsmeltingsperioden 

foretog isstrømmen flere gange genfremstød fra 

sydøst op igennem det nuværende Storebælt. Under fremstødene 

skubbede tungeformede gletschere store mængder af materiale foran 

sig, og materialet blev aflejret i langstrakte, ofte bueformede moræner 

ved kanten af isen. Sejerø og Røsnæs er andre eksempler på randmoræner 

i nærområdet (Larsen, 2006), se oversigtskort i kortbilag 1 og 2. 

6.2.2 Landskabet i dag 

Landskabet i området indeholder markante kontraster og stor variation 

mellem de store åbne markflader, kystlinien og vandet samt skoven på 

spidsen af Asnæs med sit mere lukkede landskab. 

Terrænet i og omkring projektområdet er svagt kuperet og ligger overvejende 

i en højde af 10-20 m over havet, med enkelte bakker og høje 

i op til 25-30 meters højde. Nogle steder falder terrænet jævnt ud mod 

61

kysten, mens der på en ca. 1 km lang strækning i selve projektområdet 

er en kystskrænt på op til 10 meters højde. 

Figur 6.1: Oversigtskort 

Landskabets karakter og oplevelsen af landskabet knytter sig i høj 

grad til Lerchenborg Gods. Landskabet er præget af meget store, åbne 

marker (op til 40-50 ha) med spredte vandhuller, enkelte hegn og småskove 

samt den ca. 13 ha store park ved selve godset. I Lerchenborgs 

marker er der etableret ca. 15 vildtremiser omkring vandhuller. De levende 

hegn og stendigerne opleves som en samlet struktur i området 

og understreger områdets inddeling i meget store markområder. 

Kysten udgør et vigtigt landskabeligt element i området og har her et 

meget oprindeligt og naturligt præg. Ved nordkysten findes en strækning 

med en smal, skovbevokset kystskrænt med såvel krat som meget 

store, gamle træer langs en smal strand, se Figur 6.2. Andre steder er 

der en mere jævn overgang fra de dyrkede marker til langstrakte 

strandoverdrev, der ligger parallelt med kysten (især vest for projektområdet). 

62

Figur 6.2: Kysten med udsigt mod vest (øverst) og øst (nederst). 

6.2.3 Visuelle forhold 

Fra store dele af det åbne land er der udsigt over Kalundborg Fjord og 

Røsnæs mod nord og Jammerland Bugt mod syd. Netop oplevelsen af 

landskabsformen, kystlinien, fjorden og den modstående kyst tilfører 

området store visuelle og landskabelige kvaliteter. Oplevelsen af det 

åbne kulturlandskab med udsigter og kulturspor er ligeledes en kvalitet 

for området. Modsat indeholder landskabet mange store tekniske 

anlæg, der virker skæmmende på udsigterne. Asnæsværket og olieraf- 

63

finaderiet udgør betydelige tekniske elementer i landskabet, der præger 

oplevelsen af det sammenhængende landbrugslandskab og de kulturhistoriske 

elementer i landskabet, se Figur 6.3. 

Figur 6.3: Udsigt til Asnæsværket 

6.2.4 Eksisterende planlægning og beskyttelse 

I Landsplandirektivet/Regionplanen (Vestsjællands Amt, 2005) udpeges 

Asnæs halvøen som besøgsområde, som beskyttelsesområde og 

som et afgrænset kulturmiljø, se afsnit 5.3. 

Ifølge Regionplanen gælder det for beskyttelsesområder, at ”Der kan 

som hovedregel kun opføres nye bebyggelser, som har direkte tilknytning 

til det enkelte jordbrug. Anden form for anlæg og bebyggelse kan 

kun finde sted, hvis det har til formål at fremme formidlingen af områdets 

kvaliteter, uden at disse tilsidesættes. Anlæg og bebyggelse skal 

tilpasses landskabet og den lokale byggeskik”. 

I et afgrænset kulturmiljø skal der ifølge retningslinierne i Regionplanen 

”tages særlige hensyn og bl.a. byudvikling samt placering af trafik- 

og tekniske anlæg o.l. må kun ske, når det kan foregå uden at forringe 

oplevelsen og forståelsen af kulturmiljøet, og der skal vises særlige 

hensyn over for de bestående bevaringsværdige værdier og sammenhænge”. 

Den vestlige del af halvøen, fra og med Forskov, indgår i et større 

uforstyrret landskab, udpeget i Regionplanen. Det åbne agerland i og 

omkring projektområdet er således ikke med i denne udpegning. 

64

For at fastholde det åbne kulturlandskab angiver regionplanen, at 

skovrejsning er uønsket i stort set alle åbne områder på hele halvøen. 

Hele Asnæshalvøen er, som størstedelen af Vestsjælland, opført som 

råstofinteresseområde for både ler og sand (Vestsjællands Amt, 

2006a). 

Der er mange beskyttede stendiger i området, bl.a. et der afgrænser det 

åbne landskab mod øst, og et der afgrænser det mod Forskov i vest. 

Disse to nord-sydgående diger samt dem, der ligger i området imellem 

dem, har en samlet længde på ca. 9 km, mens der på hele halvøen er 

registreret ca. 18 km beskyttede diger (Vestsjællands Amt, 2006a). De 

nævnte diger er beskyttet efter museumslovens § 29. I skoven på kystskrænten 

findes der brudstykker af stendiger og stensætninger. Disse 

er ikke registrerede på de topografiske kort og er derfor ikke beskyttet 

under museumsloven, se Figur 6.4 (egne observationer). 

Figur 6.4: Brudstykker af stendige 

I det åbne landskab er der registreret enkelte beskyttede grave / gravhøje 

- én ligger umiddelbart sydvest for projektområdet, fire lige vest 

for Lerchenborg og én i anlægget ved siden af Asnæsværket. I Forskov, 

vest for det åbne agerland, er der registreret et meget højt antal 

grave og gravhøje (Vestsjællands Amt, 2006). 

65

6.2.5 Ændringer i landskabet 

Ved etablering af Ny Vesthavn vil det medføre, at en række landskabstyper 

og elementer i landskabet vil ændres eller forsvinde. I nedenstående 

Figur 6.1 er vist sammensætningen og størrelsen af de 

elementer, der vil blive berørt. Arealberegningerne er foretaget på 

baggrund af arealinfo (Vestsjællands Amt, 2006). 

Landskabstyper og elementer Areal/længde i projektområde 

Områder i omdrift eller brak 22,5 ha 

Vandhul (§ 3) 0,25 ha 

Skræntskov/krat 2,5 ha 

Strandoverdrev 2,6 ha 

Beskyttede diger 300 m 

Strand 1250 m 

Tabel 6.1: Områder, der vil indgå i det planlagte projekt 

6.3 MILJØPÅVIRKNINGER I ANLÆGSFASEN 

I anlægsfasen konverteres 28 ha landbrugsjord og naturområde til nyt 

havneområde. Det medfører, at en række landskabselementer bliver 

påvirket eller fjernet. Stranden og kystskrænten med de gamle træer 

samt dele af beskyttede og ubeskyttede diger og strandoverdrev forsvinder 

inden for projektområdet. Dette vil betyde en forringelse af 

landskabsoplevelsen og de visuelle kvaliteter, herunder vil oplevelsen 

af kystlinien og vandfladen reduceres. Ligeledes vil landskabet blive 

yderligere påvirket af tekniske anlæg. 

6.4 MILJØPÅVIRKNINGER I DRIFTSFASEN 

Miljøpåvirkninger i driftsfasen i forhold til landskabsforholdene vil 

primært være visuelle. De visuelle påvirkninger er særskilt beskrevet i 

kapitel 8. Området og Lerchenborg vil blive yderligere adskilt fra kysten, 

og Lerchenborgs i forvejen klemte placering vil blive forstærket. 

Udsigten over fjorden vil ændres i store dele af det åbne landskab syd 

for projektområdet, dog kun i begrænset omfang for de besøgende på 

selve Lerchenborg, hvor udsigten mod nord er begrænset af beplantning 

og bygninger. Asnæsværket og raffinaderiet er allerede meget 

synlige elementer i landskabet, hvilket medvirker til, at forstyrrelsen 

bliver mindre markant, end hvis der havde været tale om nye anlæg i 

et mere uforstyrret landskab. 

Miljøcenter Roskilde har i deres udtalelse til Kystdirektoratet angivet, 

at der efter miljøcenterets opfattelse ikke er landskabelige forhold, der 

taler imod det ansøgte projekt, da det som beskrevet ovenfor ligger i 

tilknytning til Asnæsværket og dermed i et landskab, der allerede er 

påvirket. 

66

Forstyrrelsen af landskabet i nærområdet vurderes at være høj, mens 

forstyrrelsen på regionalt niveau i Danmark vurderes at være middel, 

idet alene en mindre del af landskabet på Asnæshalvøen påvirkes. 

Forstyrrelsen vurderes at være vigtig for regionale interesser, fordi 

Asnæshalvøen er udpeget i Regionplanen (Vestsjællands Amt, 2005) 

som besøgsområde og som beskyttelsesområde. Det er sikkert, at forstyrrelsen 

vil indtræffe, og den vil være permanent. Der er således tale 

om en moderat påvirkning, som det ville være ønskeligt at afværge i 

det omfang, det er muligt. 

Ved etablering af Ny Vesthavn vil påvirkningen af de landskabelige 

værdier være uundgåelige. Det er hovedsageligt oplevelsen af det åbne 

bølgede landbrugslandskab i tilknytning til Lerchenborg Gods og de 

værdifulde udsigter, der forstyrres af anlæggene. Navnlig oplevelsen 

af kystlinien, tilknytningen til vandet og oplevelsen af den modstående 

kyst er værdier, der vil blive reduceret i området. Det er vanskeligt at 

afværge følgerne, dog kan anlæggenes landskabelige forankring søges 

styrket ved brug af beplantning. 

6.5 KUMULATIVE EFFEKTER 

Anlæggene vil sammen med de eksisterende tekniske anlæg i området 

yderligere reducere oplevelsen af kysten, vandet og udsigterne til den 

modstående kyst, der er særligt for området. 

6.6 AFVÆRGEFORANSTALTNINGER 

For at mindske synligheden af anlæggene bør der plantes et bælte med 

træer på sydsiden af det nye havneområde. Beplantningen bør bestå af 

hjemhørende træarter og rumme arter, der med tiden vokser sig store 

(f.eks. bøg og eg). Etableringen af beplantningen bør ske, så den både 

har en effekt i forhold til oplevelsen af anlæggene langt fra (fjernzonen) 

og dermed anlæggenes visuelle påvirkning af landskabet. Ligeledes 

bør beplantningen etableres, så den tilgodeser oplevelsen fra det 

nære landskab omkring anlæggene. Herfra vil anlæggene være vanskelige 

at skjule, men beplantningen vil kunne skabe en ensartet ramme 

om området og de tekniske anlæg, der vil forbedre oplevelsen af 

det nye område og dets landskabelige tilpasning. 

6.7 TILBAGEVÆRENDE MILJØPÅVIRKNINGER EFTER AFVÆRGE 

Anlæggene vil fortsat være synlige og udgøre en visuel barriere i landskabet 

på trods af en landskabelig bearbejdning med en skærmende 

beplantning. På den baggrund vil der sandsynligvis fortsat være tale 

om en moderat påvirkning af landskabet og det visuelle miljø. Udsy- 

67

net over vandet vil være reduceret og kontakten mellem landbrugslandet 

og vandet/kysten vil være brudt. 

68

7 Kulturhistorie 

Dette afsnit beskriver kulturhistoriske forhold i og nær anlægsområdet 

på Asnæshalvøen. De kulturhistoriske træk i området består hovedsageligt 

i landskabets karakter af et herregårdslandskab, tilstedeværelsen 

af et beskyttet stendige samt forhistoriske levn. Afsnittet beskriver 

først de eksisterende forhold, der er relevante for denne vurdering, 

hvorefter påvirkninger i henholdsvis anlægsfase og driftsfase vurderes. 

7.1 METODE 

Områdets kulturhistoriske træk er blevet beskrevet og vurderet ud fra 

besigtigelser og med hjælp fra en række kilder: 

Regionplanen for Vestsjællands Amt (Vestsjællands Amt 

2005) 



Vestsjællands Amtsmuseumsråd (1983): Vestsjællands Amt. 

Et kulturhistorisk bidrag til fredningsplanlægningen. Vestsjællands 


Udtalelse fra Kulturarvsstyrelsen om det beskyttede dige. 

Oplysninger om fund og fortidsminder fra ”Det Kulturhistoriske 

Centralregister”. http://www.dkconline.dk/ 

Samtaler med Kalundborg Omegns Museum angående fund og 

fortidsminder samt vilkår for arkæologiske udgravninger. ( Kalundborg 

Omegns Museum, 2007) 


Et kulturmiljø kan defineres som: Et geografisk afgrænset område, 

som ved sin fremtræden afspejler væsentlige træk af den samfundsmæssige 

udvikling. Det afgørende er, om der er tale om en velbevaret 

struktur eller helhed, som der i planlægningen bør tages hensyn til. 

Et herregårdlandskab er kendetegnet ved en struktur af store marker, 

hvor dels herre/hovedgården indgår som element og dels de tilknyttede 

bygninger såsom avlsbygninger, møller, teglværker landarbejderhuse 

mv., der afspejler hovedgårdens stordrift i et område, indgår. 

Hertil kommer landskabselementer som parkanlæg, alléer, stengærde, 

skove mv., der understøtter strukturerne i landskabet, og de store landskabsenheder. 

69

7.2.1 Herregårdslandskab 

Hele landskabet på Asnæshalvøen er præget af den aktuelle eller tidligere 

tilknytning til Lerchenborg. Lerchenborg har i dag et jordtilliggende 

på 650 ha ager og skov, men har tidligere omfattet stort set hele 

halvøen. Husmandsbebyggelser omkring Melby og Bastrup Sønderstrand 

hørte under Lerchenborg og leverede arbejdskraft til Lerchenborg 

Gods, se Figur 7.1. I perioden 1925-1954 blev der udstykket i alt 

57 statshusmandsbrug langs den sydlige del af halvøen mellem Bastrup 

Sønderstrand og Forskov (Østrup) og i 1952 blev de to store 

avlsgårde Mineslund og Asnæsgaard vest for Forskov solgt fra, ligesom 

Vestskoven blev det. Herudover er der afgivet jord til olieraffinaderiet 

og Asnæsværket (Vestsjællands Amtsmuseumsråd 1983, Vestsjællands 

Amt, 2001). 

Figur 7.1: Kulturlandskabet ved Lerchenborg. 

Tilbage under Lerchenborg er (ud over Forskov) stadigt et stort, åbent 

herregårdslandskab, der ligger omkring godset. Området støder mod 

nord op til Asnæsværket og går ud til kysten vest for Asnæsværket, 

der hvor den kommende udvidelse af havnen planlægges. Mod syd afgrænses 

det af udstykningerne til husmandsbrugene i Østrup, mod vest 

af den godt 200 ha store Forskov og mod øst af raffinaderiet, en stor 

materialeoplagsplads, samt tidligere husmandsbebyggelser og marker. 

Godsets beliggenhed nær de moderne industriområder med deres omfattende 

infrastruktur og store bygninger skaber en kraftig kontrast 

mellem det historiske og det moderne landskab. 

70 

Copyright KMS

7.2.2 Beskyttet dige 

Inden for herregårdslandskabet findes flere beskyttede diger. Digerne i 

hele området udgør et interessant digesystem omkring Lerchenborg. 

Generelt er diger medvirkende til at fremhæve landskabets forløb og 

variation. 

Inden for projektområdet findes et dige, der vil blive fjernet, hvis Ny 

Vesthavn etableres, se Figur 7.2. Ifølge Kulturarvsstyrelsen er der tale 

om et beskyttet stendige inden for Lerchenborg Hovedgård Ejerlaug. 

På ældre kortmateriale markerer diget skel mellem Lerchenborg og 

gården Hedvigslyst vest for Lerchenborg Gods. Endvidere danner diget 

vestskel i en mindre, formentlig sekundær parcel under Lerchenborg. 

Figur 7.2.: Beskyttet stendige 

7.2.3 Landskabelig og kulturhistorisk værdi. 

Diget, der vil blive fjernet, hvis Ny Vesthavn etableres, består af to 

forløb. Diget er placeret således, at det strækker sig fra kysten og ca. 

850 meter sydpå ind i landet. Ved kysten slutter diget sig på et vinkelret 

forløb, der strækker sig knap 100 m mod øst. Diget er vist på Figur 

5.6. Diget er omfattet af de generelle regler om beskyttelse af diger i 

landzone, jævnfør Museumslovens § 29. (Kulturministeriet, 2001). 

Den del af diget, der ligger nord for Asnæs Skovvej, er 450 meter 

lang, heraf er de 300 meter beliggende inden for selve projektområdet. 

Diget fremstår som et stendige med tæt buskbevoksning på selve diget. 

Langs med diget forløber en markvej. Enkelte steder er diget gennembrudt, 

se Figur 7.3. 

71

Diget udgør et delelement af en væsentlig struktur af diger inden for 

det gamle herregårdsmiljø. I forhold til herregårdlandskabet er diget 

med til at understrege de karakteristiske strukturer af store marker og 

digets forløb betoner ligeledes oplevelsen af det bølgede åbne herregårdslandskab. 

Diget udgør i dag et markant element i det bølgede 

herregårdslandskab, på lige fod med de øvrige diger i området, og må 

anses for at have høj kulturhistorisk og landskabelig værdi. 

Figur 7.3: Beskyttet dige (nord - syd gående del) 

Kulturarvsstyrelsen har på forespørgsel fra Kalundborg Omegns Museum 

vurderet diget ud fra eksisterende kortmateriale. Kulturarvsstyrelsen 

påpeger, at diget udgør en velbevaret del af en væsentlig struktur 

inden for det gamle herregårdsmiljø, og må anses for at have høj 

kulturhistorisk og landskabelig værdi og vurderer sammenfattende, at 

man ved at fjerne digets nordlige del mister et kulturhistorisk væsentligt 

element i landskabet. (Kulturarvsstyrelsen, 2007b). 

7.2.4 Biologisk værdi 

Der er udført botaniske registreringer på og ved diget i forbindelse 

med de udførte feltundersøgelser på området. De registrerede arter 

fremgår af bilag 3. Der er ikke registreret sjældne eller rødlistede arter 

ved diget. Derfor vurderes den botaniske værdi af diget ikke som værende 

høj. 

I anlægsområdet er der gennemført forskellige fauna undersøgelser, se 

bilag 5. I den forbindelse er der set skrubtudse og markfirben i nærhe- 

72

den af diget, og det kan ikke udelukkes at disse arter også forekommer 

på/i diget. 

Det er også muligt, at diget har en funktion som biologisk spredningskorridor 

for dyreliv. Denne funktion mistes ved nedlæggelse af diget, 

men samtidig omdannes naturområdet til havneanlæg, hvor der ikke 

vil være betydende dyreliv. I området syd for Ny Vesthavn vil den resterende 

del af diget stadig kunne fungere som spredningskorridor. 

Diget vil i fremtiden ende ved det beplantningsbælte, der etableres i 

forbindelse med projektet. Beplantningsbæltet åbner mulighed for 

spredning langs sydsiden ad adgangsvejen ud til naturområdet vest for 

Ny Vesthavn. 

7.2.5 Fortidsminder og gravhøje 

Registrerede fund og fortidsminder i anlægsområdet er vist i figur 7.4. 

Desuden viser figuren en fredet gravhøj umiddelbart vest for anlægsområdet. 

Figur 7.4: Fund og fortidsminder 

Der er registreret 6 overpløjede gravhøje, én stenbygget grav og to lokaliteter 

med løsfund (flinteafslag) inden for anlægsområdet. Den 

stenbyggede grav har i en årrække været fredet, men fredningen blev 

slettet i år 1986, idet graven ikke længere kunne erkendes i landskabet. 

(Det Kulturhistoriske Centralregister, 2007). 

Gravhøjene er registreret som overpløjede i 1941, og de er ikke nødvendigvis 

sløjfede, hvilket indebærer, at det fortsat vil være interessant 

at undersøge gravhøjene, selvom den moderne landbrugsdrift 

eventuelt har beskadiget de arkæologiske levn. Desuden er registre- 

73

ingerne i området tegn på, at der kan være tilknyttede forhistoriske 

bebyggelsesområder. (Kalundborg Omegns Museum, 2007). 

På baggrund af ovenstående har Kalundborg Omegns Museum vurderet, 

at det vil være relevant at udføre arkæologiske undersøgelser i anlægsområdet. 

Med ændringerne i museumsloven fra 2001 blev der i 

væsentlig grad ændret på finansieringsprincipperne for arkæologiske 

udgravninger. Ifølge skadevolderprincippet bliver bygherrer (med visse 

undtagelser) principielt fremover pålagt selv at betale for gennemførelse 

af nødvendige arkæologiske undersøgelser (Kulturministeriet, 

2001). 

Forud for anlægsarbejderne vil der således blive udført arkæologiske 

prøvegravninger. Hvis der findes spor af fortidsminder, som museet 

og Kulturarvsstyrelsen vurderer, der skal udgraves, vil der derefter 

blive iværksat en egentlig arkæologisk udgravning. Der er således vished 

for, at fortidsminder vil blive sikret ved udførelse af anlægsarbejdet. 

Beskyttelseszonen på 100 m omkring den fredede gravhøj umiddelbart 

vest for anlægsområdet er respekteret. Beskyttelseszonen på 100 m er 

opnået ved en ændring i den oprindelige udformning af anlægsområdet. 


Oplevelsen og udstrækningen af herregårdlandskabet i området vil 

blive reduceret, idet herregårdslandskabet inde i anlægsområdet forsvinder. 

Da anlægsarbejdet er opdelt i flere faser, vil det åbne landskab 

delvist bevares under udførelsen af 1. etape. 

Ved etablering af færgeterminalen (fase I) etableres en gennemskæring 

af diget ved adgangsvejen til færgeterminalen. I forbindelse med 

gennemførelsen af fase II fjernes den resterende del af diget fra adgangsvejen 

ud til fjorden. 

Det er vigtigt at fremhæve, at landskabet i området ikke isoleret kan 

betragtes som et herregårdslandskab, men i høj grad fremstår som et 

landskab, der rummer store kontraster mellem to tidsperioders landskabsudnyttelse 

og kulturhistorie. Dels herregårdlandskabet omkring 

Lerchenborg, med karakteristiske elementer som alléer, gamle hegn 

og store dyrkningsflader. Dels det tekniske landskab omkring Asnæsværket, 

Danmarks største kraftværk, og olieraffinaderiet med siloer, 

skorstene og master. Det er i høj grad et landskab, der er ”taget i 

brug”, og som er præget af to meget forskellig rettede anvendelser og 

udtryk. 

74

Diget udgør som et isoleret element en vigtig del af Lerchenborgs kulturhistorie, 

men oplevelsen af Lerchenborgs samlede kulturmiljø er 

ikke længere intakt. Landskab, som diget optræder i, er sammensat og 

i høj grad præget af de tekniske anlæg, hvilket deler karakteren mellem 

det industrielle og det historiske landskab. 

Ved etablering af Ny Vesthavn vil påvirkningen af de kulturhistoriske 

værdier være uundgåelige. Nedlæggelse af diget er en forudsætning 

for at kunne gennemføre projektet. Etableringen af Ny Vesthavn vil 

påvirke herregårdslandskabets kulturhistorie og vil være en fortsættelse 

af den udvikling, der har præget den industrielle del af områdets 

kulturhistorie. 

Forstyrrelsen af de kulturhistoriske værdier i nærområdet vurderes at 

være høj, mens forstyrrelsen på regionalt niveau i Danmark vurderes 

at være middel, idet alene en mindre del af kulturlandskabet i regionen 

påvirkes. Forstyrrelsen vurderes at være vigtig for regionale interesser, 

fordi kulturlandskabet er udpeget i Regionplanen (Vestsjællands Amt, 

2005). Det er sikkert, at forstyrrelsen vil indtræffe, og den vil være 

permanent. Der er således tale om en moderat påvirkning, som det 

ville være ønskeligt at afværge i det omfang, det er muligt. 


De væsentlige miljøpåvirkninger inde i anlægsområdet er sket i anlægsfasen. 

I driftsfasen vil udsigten til havneanlægget reducere oplevelsen 

af det omkringliggende landskab og vandfladen. Som nævnt i 

landskabsafsnittet vil landskabet, og derved også Lerchenborg Gods, 

blive yderligere adskilt fra kysten, og godsets i forvejen klemte placering 

vil blive forstærket. 


Den kumulative effekt af, at Asnæsværket og raffinaderiet ligger der i 

forvejen, forstærker oplevelsen af de tekniske anlæg i området. Modsat 

gør netop tilstedeværelsen af Asnæsværket den landskabelige påvirkning 

mere acceptabel, idet det bedre kan forsvares rent landskabeligt 

at etablere store tekniske anlæg i områder, der i forvejen er påvirket 

af andre tekniske anlæg. Dette set i forhold til etablering af et havneanlæg 

i ren jomfruelig natur eller tæt på uforstyrrede sammenhængende 

kulturmiljøer. 


I forbindelse med den indledende projektering er anlægsområdets udformning 

blevet ændret, således at beskyttelseszonen på 100 m omkring 

gravhøjen vest for anlægsområdet kan respekteres. 

75

Forud for anlægsarbejdet vil der blive udført arkæologiske prøvegravninger. 

Hvis der sker væsentlige fund, efterfølges prøvegravningerne 

af egentlige arkæologiske udgravninger, således at bevaring af fortidsminder 

sikres. 

Inden for projektområdet vil det ikke være muligt at foretage afværgeforanstaltninger, 

idet området her helt ændrer karakter. Som nævnt i 

landskabsafsnittet foreslås der etableret et 20 m bredt beplantningsbælte 

mellem havneområdet og landskabet. Dette vil nedsætte havneområdets 

negative visuelle påvirkning af den tilbageblivende del af 

herregårdlandskabet. 



værdier ikke være mulige at undgå. Kulturlandskabets karakter vil 

ændres til at blive præget af de tekniske anlæg, hvilket vil kunne ses 

på trods af etablering af en skærmende beplantning omkring anlægget. 

Oplevelsen og udstrækningen af herregårdslandskabet vil være reduceret. 

På den baggrund vil der sandsynligvis fortsat være tale om en 

moderat påvirkning af kulturmiljøet. Udsynet over vandet vil være reduceret, 

og kontakten mellem landbrugslandet og vandet/kysten vil 

være brudt. 

76

8 Visualisering 

Dette afsnit beskriver, hvordan Ny Vesthavn indvirker i det eksisterende 

nærområde og landskab. Havneanlægget betragtes fra syv forskellige 

steder, og den visuelle påvirkning af miljøet vurderes ud fra 

en visualisering af det nye havneanlæg i dag- og natsituation. Visualiseringen 

beskriver det fuldt udbyggede havneanlæg i driftsfasen. 

8.1 METODE 

Vurdering af påvirkninger gennemføres ved simulering af det nye 

havneanlæg i en computermodel. En række kriterier skal være opfyldt 

for at få en så objektiv model som mulig. Simuleringen af det nye 

havneanlæg er et eksempel på, hvordan bygningerne kan placeres og 

afspejler ikke en endelig bebyggelsesplan for området. Bygninger og 

højtanke i modellen er indsat med de maksimale byggehøjder angivet i 

lokalplanrammerne for området. 

8.1.1 Fotostandpunkter 

For at finde de mest repræsentative steder at se havneanlægget fra, er 

der i samarbejde med Kalundborg Kommune udpeget syv fotostandpunkter, 

der tilsammen repræsenterer en god dækning af, hvordan Ny 

Vesthavn vil kunne opfattes fra omgivelserne. 

Fotostandpunkter langt fra anlægsområdet (som f.eks. Bjørnstrup) er 

udeladt, da Ny Vesthavn stort set ikke vil kunne gengives på fotos fra 

den afstand. Ligeledes er fotostandpunkter fra de helt nære omgivelser 

ikke medtaget, da disse fotostandpunkter ikke vil kunne gengive havneanlæggets 

indvirkning i forhold til omgivelserne. 

De syv fotostandpunkter er registreret med GPS, med koordinaterne 

indført på oversigtskort (Figur 8.1). De syv punkter repræsenterer 4 

punkter fra nordsiden af fjorden, hvor der vil være frit syn til Ny 

Vesthavn, 2 punkter fra sydsiden i baglandet bag den nye havn samt et 

punkt ved spidsen af Asnæshalvøen. Højderne er skønnet ud fra angivelser 

på KMS kort. For hvert fotostandpunkt er der noteret et centralt 

sigtepunkt og den aktuelle brændvidde. 

77

Figur 8.1: Oversigtskort med fotostandpunkter og kameravinkler 

8.1.2 Simulering af kameraer 

I computerprogrammet 3ds max 2008 er der opbygget en 3-d model af 

havneanlægget, som er indsat på grundkort, der er georefereret med 

UTM koordinater WGS 84. I computermodellen opstilles virtuelle 

kameraer, der matcher de fysiske fotooptagelser ud fra de oplysninger, 

der er indsamlet. 

8.1.3 Dagssituation 

Der simuleres sollys i modellen, der matcher solens position på de aktuelle 

klokkeslæt og dato for optagelserne. Computeren genererer herefter 

billeder af, hvordan anlægget ser ud fra de respektive synsvinkler. 

8.1.4 Natsituation 

Oplevelsen af nattehimlen og mørke i det åbne land betragtes som en 

kvalitet, der bør sikres og bevares. Store dele af vores byområder og 

vejstrækninger er i dag belyst, hvilket påvirker oplevelsen af nattemørket 

mange steder, også uden for byområderne. På den baggrund er 

det relevant at undersøge anlæggets lyspåvirkning af landskabet i 

mørke. For natsituationen er der i modellen indsat lamper på tårnmaster 

i en højde af 30 m. Disse er fordelt i et net på 60x60 m for hele 

færgelejets opmarchplads. Yderligere er der opstillet to rækker master 

i en afstand af 60 m fra hinanden langs kajgaderne for massegodshavn 

og containerhavn. Lamperne er dimensioneret til at give havnearealerne 

50 lux langs kajgaderne og 30 lux på opmarcharealer. I baglandet 

baglandet bag kajgaderne vil der alene være almindelig belysning, 

som ikke vil være synlig i de afstande som fotostandpunkterne repræsenterer. 

78

8.2 3D MODEL FORUDSÆTNINGER 

I 3d modellen er færgeterminalen gengivet, som den forventes anlagt. 

For massegodshavn og containerhavn er der foretaget et skøn af, hvilke 

former for bebyggelse der vil komme til at ligge inden for havnearealerne. 

Disse bebyggelser er et eksempel på, hvordan massegodshavnen 

kan komme til at se ud. I modellen er anvendt de maksimale 

højder og bebyggelsestæthed, som fremgår af forslag til lokalplan nr. 

500. 

Figur 8.2: Luftfoto af Kalundborg Havn med fuldt udbygget model af Ny Vesthavn. 

8.2.1 Kajgade 

Forudsætningerne for konstruktionen af 3d modellen er ud over placering 

af lamper og master, at der anlægges en 50 m bred kajgade, hvorpå 

der er vist to kraner, (en til massegodshavnen og en til containerhavnen), 

hvoraf den ene kan blive op til 70 m høj. 

8.2.2 Færgeterminal 

Til færgeterminalen er der i juni 2007 udført et skitseprojekt med placering 

af servicebygninger, der har dannet grundlag for 3-modellen. 

Der er senere tilføjet en bygning med en højde af 10 m, bredde på 30 

m og en længde på 150 m. Denne klods viser det maksimale volumen, 

som en bygning vil kunne få ifølge forslag til lokalplan. 

8.2.3 Massegodshavn 

Massegodshavnen er i modellen repræsenteret med et antal lagerbygninger 

udført med sadeltag og med transportbånd hen over kip på 

bygningerne, som er normalt ved oplagring af f.eks. korn i løs vægt. 

Bygningerne er opført i en højde af 30 m til kip. Ud over lagerbygningerne 

er der opstillet cylindriske tanke med højder og diametre på 20 

79

m samt tre højtanke på 50 m. Herudover er der i massegodshavnen 

mulighed for udendørs opbevaring af materialer som grus sten og 

skrot i bunker med en maksimal højde på 30 m. 

De tre højtanke er placeret så de udspænder arealet for massegodshavnene 

med én tank i vestsiden, én tank i midten og én tank i østsiden. 

Placeringen er valgt for at sikre, at eksempler i visualiseringen repræsenterer 

en ”worst case” situation. Med den valgte placering, rammes 

den østligste tank ikke at belysning om natten, fordi den ligger langt 

fra belysningen af kajgader og terminalområdet. Men i natsimuleringerne 

er det valgt at vise tanken i en grå nuance, så den bliver synlig 

for at sikre, at visualiseringen repræsenterer ”worst case”. 

8.2.4 Containerhavn 

Den planlagte containerhavn fremstilles i modellen med 3 stakke af 

containere med en længde på 120 m, en højde på 15 m og en bredde 

på 10 m. 

8.2.5 Skibe 

Der er i modellen indsat et massegods fragtskib med en bredde af 32 

m, en længde på 162 m og en dækhøjde over vandlinjen på 14 m. Der 

er også konstrueret en model af Mols-Liniens fremtidige færge. Færgen 

ligner den eksisterende bortset fra, at den er 30 m længere. Den 

får altså en længde på 168 m, en bredde på 24,6 m og en højde fra 

vandlinje til øverste bildæk på 15 m. Modellen af den nye færge er 

placeret i færgelejet. 

8.2.6 Erhvervsbebyggelse 

I havneanlægget bliver der mulighed for placering af havnerelateret 

erhverv, se afsnit 3.2.2. Erhvervsbebyggelsen er placeret langs skel 

mod land. Kontorbygninger er repræsenteret af bygningsvolumener 

med en højde på 10 m, en bredde på 12 m og en længde på 48 m. 

Virksomhedshaller er angivet med en højde på 15 m, en bredde på 40 

m og en længde på 90 m. 

Da havnen ikke bliver en produktionshavn, er der ikke opstillet skorstene. 

8.2.7 Beplantning 

Langs tilkørselsvejen vil der blive anlagt et 20 m bredt bælte af træer 

og buske på den sydlige side af vejen. Denne trærække er indsat i 

computermodellen. Herudover forventes der ikke yderligere beplantning 

af betydning for de visuelle forhold. 

80

8.3 VISUALISERINGER 

I dette afsnit er visualiseringer for de 7 fotostandpunkter vist. Der er 

vist fotos med de eksisterende forhold for såvel dagssituation med sollys 

som for natsituation med belysning. På disse fotos er det nye anlæg 

indlagt med de forudsætninger, der er beskrevet i afsnit 8.2. 

81

8.3.1 Fotostandpunkt 1 

Figur 8.3: Eksisterende forhold om dagen (Fotostandpunkt 1) 

Billedet er taget fra kysten i umiddelbar nærhed af Røsnæs Hotel & 

Kursuscenter. Retning for billedet er syd-øst med Asnæsværket til 

venstre i billedet og Lerchenborg i baggrunden. 

Landskabet på den modstående kyst fremstår som et varieret landbrugslandskab 

med åbne marker, skovbryn og skovområder. Samspillet 

mellem vandfladen og landskabets terræn opleves tydeligt herfra 

og er en kvalitet for udsigten. Asnæsværket fremstår tydeligt i landskabet 

i udkanten af billedet. 

82

Figur 8.4: Visualisering af Ny Vesthavn – dagssituation (Fotostandpunkt 1) 

Fra fotostandpunkt 1 vil det nye anlæg opleves som et dominerende 

element i landskabet. Indtrykket af overgangen fra vandflade til kyst 

og landbrugslandskab reduceres, hvor den nye havn skal ligge. Enkelte 

steder inden for de nye havnearealer som ved færgehavnen og eventuelt 

flade, åbne opmarcharealer vil der være åbnet for et begrænset 

kig mod den bagvedliggende skov. Fra dette fotostandpunkt vil Ny 

Vesthavn opleves som en forlængelse af havnen vestpå fra Asnæsværket. 

Bygningernes højde på området for Ny Vesthavn vil være lavere 

end Asnæsværket. 

83

Figur 8.5: Eksisterende forhold om natten (Fotostandpunkt 1) 

Natsituationen viser fra denne fotovinkel, at landskabet i dag, hvor Ny 

Vesthavn er planlagt, er meget lidt påvirket af lys. Generelt er udsynet 

mod den modsatte kyst mørkt, dog ses lyset fra Asnæsværket tydeligt i 

venstre side af billedet. 

84

Figur 8.6: Visualisering af Ny Vesthavn om natten (Fotostandpunkt 1) 

Fra hotellet og kysten vil de nye havneanlæg være synlige om natten. 

Det vil primært være lys fra lysmaster, lamper på tårnmaster og oplysning 

af bygninger på den Ny Vesthavn, der vil fremtræde tydeligt om 

natten. 

Det visuelle indtryk vil derfor fra hotellet og kysten i retning mod den 

Ny Vesthavn ændre sig væsentligt efter anlæggelsen i natsituation. 

Den Ny Vesthavn vil opleves som en forlængelse af havnen vestpå fra 

Asnæsværket. Umiddelbart vest for Ny Vesthavn og længere ud på 

Asnæshalvøen vil landskabet forblive uden påvirkning. 

85



Billedet fra fotostandpunkt 2 er taget fra en lille høj, der er placeret i 

et mindre grønt område ved Troldevænget og neden for Bredkildevej. 

Der kigges næsten mod syd og i retning af Lerchenborg og hjørnet af 

Asnæsværkets bebyggelser. I forgrunden til venstre ses Vor Frue Kirke, 

og til højre i billedet ses to langbølge sendemaster. 

Landskabet, hvor det nye havneanlæg ønskes placeret, opleves herfra 

som et varieret landbrugslandskab med skov og marker og fjorden 

som et væsentligt element. Bygningerne ved Asnæsværket opleves 

som en kontrast til det åbne landskab og er en klar markering af overgangen 

mellem Kalundborg og det omgivende landskab. 

86


Asnæsværket markerer i dag afslutningen af Kalundborg Havn mod 

det åbne land. Med den Ny Vesthavn vil havnen og dermed byen fortsætte 

vestpå fra Asnæsværket til den vestlige del af det planlagte færgeleje. 

Det bagvedliggende landskab kan kun anes i baggrunden, udsynet 

vil være begrænset, og de tekniske anlæg på den Ny Vesthavn 

vil dominere udsynet. Overgangen fra by til det åbne land vil fremover 

ligge vest for Ny Vesthavn færgeleje med landbrugslandskab og Forskov. 

87


Om natten opleves kontrasten mellem by og land tydeligt. Hvor Asnæsværket 

slutter, og det åbne land begynder, bliver landskabet mørkt. 

Vor Frue Kirke og Asnæsværket opleves som de mest dominerende 

elementer i natsituationen. 

88


På visualiseringen af Ny Vesthavn om natten på figur 8.10 fremgår 

det, at man fremover vil kunne se arbejdslys fra det nye havneanlæg 

meget tydeligt. Overgangen til det åbne land vil ikke længere blive afgrænset 

af Asnæsværket, men fortsætte til den vestlige grænse af Ny 

Vesthavn. 

89



Billedet er taget fra Strandkanten langs Gisseløre, umiddelbart hvor 

tangen begynder. På fotoet kigges næsten stik syd hen over fjorden. 

Fra Gisseløre Strand opleves overgangen fra Asnæsværket til det åbne 

landskab med skov, kyst og marker markant. Netop kontrasten mellem 

Asnæsværket og det åbne land tydeliggør oplevelsen af Asnæsværket 

som et markant industrianlæg i landskabet set fra denne vinkel. Landskabet 

er således allerede præget af tekniske anlæg. Vest for Asnæsværket 

domineres billedet af fjorden, og i baggrunden ses kysten med 

skov og landskab tydeligt. 

90


Set fra Gisseløre Strand vil udsigten ændre sig markant og blive væsentlig 

mere urban. Oplevelsen af det åbne landskab og kystlinien vil 

blive meget reduceret, og man skal vende blikket mere mod vest for at 

opleve det åbne landskab. Anlæggene vil, når de opleves hen over den 

åbne vandflade, være meget dominerende, og der er herfra ikke mulighed 

for at reducere den visuelle påvirkning af kystlandskabet. Bygningerne 

og anlæggene ses meget tydeligt fra denne vinkel og vil 

sammen med Asnæsværket være dominerende elementer i billedet. 

91


Om natten ses kun Asnæsværket som et markant industrianlæg, der 

afslutter byen og danner overgangen til det åbne land. Det åbne landskab 

uden for byen opleves om natten helt mørkt og er en kontrast til 

det bymæssige præg omkring Asnæsværket. 

92


I fremtiden vil arbejdslyset fra kajen på det nye havneanlæg være synligt, 

og det urbane udtryk vil præge landskabet over et større areal. Således 

vil bygrænsen opleves som værende rykket længere mod vest ud 

i landskabet. 

Lysskæret fra havnen virker lidt svagere end lyset fra Asnæsværket. 

Det skyldes, at der på havnen er tale om en arbejdsbelysning, som er 

rettet mod kajarealerne og kun indirekte belyser bygningsfacaderne. 

93



Billedet er taget fra inderhavnen, umiddelbart syd for stationen. Der 

kigges mod sydvest mod Lerchenborgs jorder. 

Herfra ses de tekniske anlæg omkring Asnæsværket tydeligt. Til højre 

ses det varierede dyrkningslandskab i horisonten med åbne marker, 

levende hegn og skovområderne ved Forskov. 

94


Set inde fra Kalundborgs inderhavn vil det nye havneanlæg næsten 

lukke udsigten mod det bagvedliggende landskab på store dele af 

kyststrækningen. Dog er der stadig udsigt til skovområderne ved Forskov. 

Den samlede mængde tekniske anlæg vil dominere oplevelsen af 

kystlandskabet og være meget synlige hen over den åbne vandflade. 

Ny Vesthavn vil fra denne vinkel være mindre dominerende end de 

eksisterende anlæg ved Asnæsværket. Det samlede anlægs udbredelse 

vil dog være medvirkende til, at oplevelsen af det bagvedliggende 

landskab reduceres. 

95


Fra dette punkt ses i dag kun Asnæsværkets bygninger og to oplyste 

kraner som meget tydelige. Det øvrige landskab opleves mørkt om 

natten. 

96


I fremtiden vil arbejdslyset fra det nye havneanlæg blive synligt, hvilket 

bevirker, at de tekniske anlægs påvirkning af landskabet også forøges 

om natten, og grænsen mellem by og land forrykkes ud i det åbne 

land. Sammen med Asnæsværket vil havneanlægget opleves som de 

dominerende elementer i landskabet. 

97



Dette billede er taget umiddelbart vest for Lerchenborg ved indkørslen 

til godset. Der kigges mod nordvest. I højre side ses hjørnet, hvor 

Asnæsværkets plantebælte slutter. 

Herfra opleves det åbne herregårdslandskab med alléen, markerne og 

udsigten til vandet og skovbrynet. 

98


På visualiseringen er det eksisterende skovbælte blevet udvidet mod 

venstre med et nyanlagt plantebælte på toppen af skrænten ned mod 

havnearealerne. Det nye plantebælte medvirker til, at havneanlægget 

er delvist dækkes og derved reduceres den negative landskabelige påvirkning. 

Kun de allerhøjeste elementer, såsom kran og højtanke bliver 

synlige. Uden forlængelsen af plantebæltet ville bygningerne på 

Ny Vesthavn træde mere tydeligt frem i billedet. 

Visualiseringen viser, at specielt højtanke i den østlige del af massegodshavnen 

vil blive meget dominerende, hvorimod den visuelle påvirkning 

fra højtanke i midten eller i den vestlige del af havnen vil være 

væsentligt mindre. 

99


Om natten er der ved den eksisterende situation næsten helt mørkt i 

området, kun det indirekte lys og nogle få punktlys er synlige. Lysene 

stammer fra Ansæsværkets anlæg. 

100


I den nye situation vil lyset fra masterne ved opmarchbåsene ved færgeterminalen 

være synlige i det fjerne. Desuden vil man fremover 

kunne se en del af arbejdslyset fra kajgaderne i massegodshavnen og 

højtankene være synlige via indirekte lys fra massegodshavnen. 

I forhold til den eksisterende situation er der således tale om en ændring 

fra nattemørke til, at der kan ses lys fra havnen og dermed giver 

det et mere urbant indtryk. 

101



Billedet er taget langs Asnæs Skovvej umiddelbart øst for Forskov. 

Der kigges tilbage mod Kalundborg by mod øst. I forgrunden ses et af 

de mange vandhuller med skovagtig beplantning omkring. 

Billedet viser det åbne dyrkningslandskab med den spredte beplantning 

og markante skovbryn. I baggrunden ses Asnæsværket samt de to 

kraner som tydelige elementer i landskabet. 

102


Fra denne fotovinkel vil de nye anlæg dække store dele af baggrunden 

af udsigten. Det nye havneanlæg vil som Asnæsværket ligge som elementer, 

der delvis skjules bag bakker og træer, men vil ændre oplevelsen 

af det åbne dyrkningslandskab til at være mere påvirket af tekniske 

anlæg. 

103


Om natten er der bortset fra Asnæsværket kun nogle få punktlys fra 

Kalundborg synlige i baggrunden, og det åbne dyrkningslandskab opleves 

mørkt. På himlen spejler lyset fra Kalundborg sig i den højre 

side af billedet. 

104


Man vil fra denne vinkel kunne se masterne fra opmarchbåsene ved 

færgeterminalen i det fjerne. Der vil være en øget lyspåvirkning med 

det vurderes ikke som en væsentlig ændring i forhold til de eksisterende 

forhold, med oplysning af nattehimlen fra Kalundborg By og 

Asnæsværket. 

105



Billedet er taget fra den offentlige sandstrand på den yderste nordøstlige 

spids på Asnæs. Der kigges mod øst ind mod Kalundborg og 


Fra denne vinkel er i dag kun de allerhøjeste elementer ved Asnæsværket 

synlige over bakkerne. De træder dog klart igennem i synsfeltet 

og virker dominerende på grund af deres højde. Herfra opleves 

vandfladen og det åbne landskab og skoven i forgrunden. I det fjerne 

ved kysten anes Kalundborg. 

106


Det nye havneanlæg kan fra den vinkel kun anes bag bevoksningen 

langs kysten og påvirker ikke landskabet i væsentlig grad. De nye 

elementer, der er synlige herfra, vil blande sig naturligt med Asnæsværkets 

anlæg og byen og udgør ikke en nævneværdig påvirkning af 

landskabet visuelt. 

107


Lyset fra Kalundborg er med lang lukketid muligt at få med på fotografiet. 

Der er derfor en overestimering af det reelle lysindtryk. Landskabet 

er fra denne vinkel præget af lyset fra Kalundborg, der også 

spejler sig i himlen. 

108


Det nye anlæg vil fra denne vinkel blande sig med den eksisterende 

belysning og ikke forøge den visuelle påvirkning af landskabet. 


Der er foretaget en visualisering af den fuldt udbyggede Vesthavn, ikke 

projektets faser. Dette skyldes, at havnearealet opfyldes af en omgang, 

og derefter bebygges ad hoc. En visualisering af dette vil blive 

for tilfældig, og det vil ikke være muligt at give et realistisk billede af 

anlægssituationen. 


Det nye havneanlæg vil fra alle fotovinkler, hvor anlæggene betragtes 

hen over vandfladen, være meget synlige. Der vil, når anlæggene betragtes 

over vandfladen, ikke være mulighed for at sløre deres påvirkning 

visuelt, og anlæggene vil udgøre en stor visuel påvirkning af 

kystlandskabet og det bagvedliggende dyrkningslandskab. Anlægget 

vil være synligt overalt fra nordkysten ved Kalundborg, hvor der er 

kig ud over vandet mod Ny Vesthavn. Fra disse vinkler vil Asnæsværket 

dog fortsat være det dominerende element i landskabet. Hvor 

anlæggene betragtes fra syd og vest, er der større mulighed for at indpasse 

og sløre anlæggene visuelt ved hjælp af beplantning. Desuden 

vil terrænforholdene være med til at sløre dele af anlæggene, der i en 

109

vis udstrækning vil være skjult bag bakkerne. Dog vil eventuelle højtanke 

placeret i den østlige del af havnen blive meget markante i synsfeltet. 

De visuelle konsekvenser i området tæt på det nye havneanlæg vil hovedsageligt 

være, at landskabet og Lerchenborg vil blive yderligt adskilt 

fra kysten, og godsets i forvejen klemte placering ved Asnæsværket 

vil blive yderligere forstærket. 

Samspillet med de eksisterende anlæg ved Asnæsværket er medvirkende 

til, at anlægget opleves i direkte tilknytning til de eksisterende 

havneanlæg. Asnæsværket og raffinaderiet ligger allerede som meget 

synlige elementer i landskabet, når de betragtes hen over vandfladen, 

hvilket betyder, at udbygningen derfor er en relativt mindre belastning, 

end hvis havneanlægget lægges ud i et område uden eksisterende 

tekniske anlæg. 

Asnæsværket og det nye havneanlæg er i den samlede udbredelse forøget, 

hvilket bevirker en større visuel påvirkning af landskabet. Dette 

opleves navnlig ved, at bygrænsen og overgangen til det åbne land 

forrykkes fra mange fotostandpunkter ved, at det nye anlæg rykkes 

længere mod vest. Dette gør sig ligeledes gældende i natsituationen, 

hvor lyset fra anlægget vil være tydeligt og begrænse kigget ud i mørket. 

Anlægget vil med dets lyspåvirkning rykke den visuelle grænse af byen 

længere ud i det åbne land ved, at lyset fra de nye anlæg vil være 

synligt fra næsten alle fotovinkler, og specielt fra nordsiden af Kalundborg 

Fjord. Den visuelle påvirkning af landskabet vil derfor være 

tydelig, både i dagslys og om natten. 


Sammen med Asnæsværket udgør det nye havneanlæg en større landskabelig 

påvirkning, idet udbredelsen af de tekniske anlæg bliver større 

og derved også oplevelsen af tekniske anlæg i området. Tilstedeværelsen 

af Asnæsværket i umiddelbar nærhed gør på den anden side den 

landskabelige påvirkning mere acceptabel, idet det er mere hensigtsmæssigt 

at placere det nye havneanlæg i et område, hvor der i forvejen 

er en stor påvirkning fra tekniske anlæg. Visualiseringerne viser, at 

navnlig oplevelsen af kystlandskabet vil blive reduceret. Udsigten til 

den modstående kyst vil blive reduceret fra området omkring det nye 

havneanlæg, men specielt oplevelsen af den eksisterende kyst (sydkyst) 

set fra nordsiden af fjorden vil blive forringet. 

110


Det visuelle miljø vil blive påvirket på forskellige måder afhængig af, 

hvilken side det nye havneanlæg ses fra. 

Landskabet syd for det nye havneanlæg er følsomt over for det nye 

havnebyggeris fremmedhed og dimension, ligesom det er følsomt over 

for de ændringer, der følger af, at landskabet overgår fra at være et 

åbent dyrkningslandskab til i højere grad at blive påvirket af tekniske 

anlæg. Hvis det er foreneligt med de funktionelle krav bør de forskellige 

bygningselementer placeres på en hensigtsmæssig måde for at 

minimere den visuelle påvirkning, så de ikke bliver så synlige i landskabet, 

set fra sydsiden omkring Lerchenborg. Eksempelvis viser den 

valgte placering af højtanke forskellen på den visuelle påvirkning alt 

efter om højtanke placeres i den østlige-, vestlige- eller midterste del 

af massegodshavnen. 

Ved at fortsætte beplantningsbæltet, der findes i forbindelse med 

Asnæsværket, vil man afbøde for den voldsomme kontrastvirkning 

mellem landskab og havneanlæg. Læbæltet kan med fordel føres hele 

vejen rundt om den del af havneområdet, der indeholder havnerelateret 

erhverv og færgehavn. 

Set fra nord forsvinder udsigten til markerne på den modstående kyst, 

og der er potentielt risiko for, at udsigten forringes yderligere ved udsigt 

til udendørs oplag af massegods. Dette reduceres til en vis grad, 

idet store sammenhængende lagerbygninger normalt placeres i havnefronten 

med oplag af massegods bagved på havneområdet i læ af bygningskroppe. 

Tilsvarende vil de største bygninger/tanke normalt blive 

placeret i den midterste del af havneområdet. 

Om natten vil lamperne på de 30 m høje master dominere området. 

Der kan dog bringes en vis orden i dette ved at arrangere masterne i et 

eller flere sammenhængende grid. 


Ved etablering af Ny Vesthavn vil påvirkningen af de visuelle forhold 

ikke være mulig at undgå. Udsigten vil ændres til at blive præget af de 

tekniske anlæg, hvilket vil kunne ses på trods af etablering af en 

skærmende beplantning omkring anlægget. Oplevelsen og udstrækningen 

af herregårdslandskabet vil være reduceret. Der vil specielt fra 

nordsiden af Kalundborg Fjord være en stor visuel påvirkning af Ny 

Vesthavn. Den visuelle påvirkning afbødes dog i en vis grad af den 

nære beliggenhed ved Asnæsværket, der i høj grad allerede dominerer 

det visuelle indtryk. 

111

Visualiseringen er lavet ud fra de bindinger som er fastsat i lokalplanforslag 

og forslag til kommuneplantillæg for havneanlægget. På nuværende 

tidspunkt er der ikke kendskab til detailudformningen af det 

samlede havneanlæg. De viste visualiseringer er således et eksempel 

på hvordan det endelige havneanlæg vil fremtræde. 

Samlet vurderes forstyrrelsen af de visuelle forhold at være høj, primært 

af lokale interesser, permanent og med høj sandsynlighed for at 

forekomme. Samlet vurderes der at være tale om en moderat påvirkningsgrad. 

Højtanke på op til 50 m vil være synlige over et større område. For 

eksempel forventes det, at højtankene vil kunne ses helt fra Slagelse. I 

forhold til højtankene vurderes forstyrrelsen derfor at være vigtig for 

regionale interesser, men graden af forstyrrelse af de visuelle forhold 

vurderes at være lav. Sandsynligheden er høj og forstyrrelsen vil være 

permanent, Vurderet på det regionale niveau er der således tale om en 

moderat påvirkningsgrad. 

112

9 Naturforhold på land 

9.1 METODE 

Dette afsnit omhandler naturforhold på land, herunder beskrivelse og 

observationer af flora og fauna. Beskrivelserne er baseret på feltundersøgelser 

foretaget i april-august 2007, litteraturbeskrivelser, samt viden 

indhentet hos bl.a. Kalundborg Kommune, Miljøcenter Roskilde 

og Dansk Ornitologisk Forening. 

Beskrivelsen af marine forhold med fisk, hvaler og bundfauna er beskrevet 

under afsnittet om marine naturforhold. 

Feltundersøgelsesprogrammet blev tilrettelagt på basis af indkomne 

forslag i forbindelse med stjernehøring af myndigheder og den offentlige 

høring i foråret 2007. 

Feltundersøgelserne har især rettet fokus mod forekomst af Habitatdirektivets 

bilag IV arter, samt Natura 2000 fortegnelser over dyre- og 

plantearter, omfattet af habitatdirektivets bilag II og fuglearter omfattet 

af fuglebeskyttelsesdirektivet. Feltundersøgelsesprogrammet blev 

på forhånd godkendt af Kalundborg Kommune. 

Afsnittet er indledt med en oversigt over naturbeskyttelse i nærområdet 

og en beskrivelse af undersøgelsesområdet. Derefter behandles 

temaerne flora, fauna og fugle i individuelle afsnit. De enkelte temaer 

er opdelt i en beskrivelse af eksisterende forhold og vurdering af påvirkninger 

i anlægs- og driftsfasen af Ny Vesthavn. 

9.2 INTERNATIONALE OG NATIONALE BESKYTTEDE OMRÅDER 

9.2.1 Eksisterende forhold 

9.2.1.1 Natura 2000 

De internationale naturbeskyttelsesområder omfatter habitatområder, 

EF-fuglebeskyttelsesområder og Ramsarområder, som er udpeget for 

at fremme beskyttelse af en række dyr, planter og naturtyper. Områderne 

er udpeget og administreres iht. Bekendtgørelse om udpegning 

og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse 

af visse arter, nr. 408 af 01/05/2007. (Miljøministeriet, 

2007c). De udpegede områder betegnes samlet som Natura 2000 områder. 

113

Der er ingen Natura 2000 områder inden for anlægsområdet af den Ny 

Vesthavn i Kalundborg. 

Nærmeste habitat- og beskyttelsesområder i forhold til projektområdet 

er angivet på Figur 9.1 og udgør: 

Røsnæs og Røsnæs Rev (H195) 

Sejerø Bugt og Saltbæk Vig (H135) 

Åmose, Tissø, Halleby Å og Flasken (H138) 

Sejerø Bugt og Nekselø (F94) 

Saltbæk Vig (F99) 

Tissø, Åmose og Hallenslev Mose (F100) 

Områderne H135 og H138 er både habitatområde, EF-fuglebeskyttelsesområde 

og H135 er samtidigt også Ramsarområde. 

Figur 9.1: Natura 2000 områder i Kalundborg omegn 

Udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområderne og habitatområderne 

er kort anført i det følgende. Udpegningsgrundlaget for nærmest 

liggende habitatområde H195 er: Stor vandsalamander, spættet 

sæl samt en række naturtyper. 

Udpegningsgrundlaget for H135 og F99 er: Stor vandsalamander, 

Klokkefrø, Odder, to plantearter, en række naturtyper, samt en række 

trækkende og ynglende fugle. 

114

Udpegningsgrundlaget for H138 og F100 er: Stor vandsalamander, 

odder, en fiskeart, en række naturtyper samt en række trækkende og 

ynglende fugle. 

9.2.1.2 Fredninger 

Inderst i Kalundborg Fjord ligger Kalundborg Vildtreservat, oprettet i 

1942. Ifølge bekendtgørelsen om vildtreservatet fra 1994 er formålet 

”at sikre den inderste del af Kalundborg Fjord og Gisseløre som et 

jagtfrit område af hensyn til rastende vandfugle og områdets bynære 

beliggenhed” (Miljø- og Energiministeriet 1994). Området dækker det 

nuværende havneområde og Gisseløre og har et areal på 428 ha. Reservatet 

har især betydning i kolde vintre, hvor det holder sig isfrit 

længe til fordel for rastende og overvintrende fugle (Vestsjællands 

Amt 1995). 

Gisseløre og Houget er fredet. Fredningen, der er på 70,38 ha, hvoraf 

16 ha, udgøres af Gisseløre, og resten omfatter Houget og søterritoriet 

omkring odden. Fredningens formål er at sikre, at ”Krumoddens dannelseshistorie 

og naturværdier i al fremtid fremtræder som et markant 

bynært landskabs element” (Vestsjællands Amt, 2006a). Hele området 

ligger samtidig inden for Kalundborg Vildtreservat. 

Inderst i fjorden er der oprettet en fredningszone omkring kølevandsudløbet 

fra Asnæsværket til beskyttelse mod fiskeri. Fredningszonen 

har en radius på 500 m fra udløbet (Kærsgaard, 2007). Fredningszonen 

er oprettet for at undgå overfiskeri ved kølevandsudløbet, hvor der 

specielt om vinteren står relativt mange ørreder og formentlig også 

andre fiskearter som f.eks. multe. 

9.2.1.3 § 3 Naturbeskyttelse 

I projektområdet og umiddelbart uden for er der naturtyper udpeget og 

beskyttet efter § 3 i Naturbeskyttelsesloven. Inden for projektområdet 

er en kunstig sø beliggende ved stranden, et strandoverdrev og en 

mindre del af et strandoverdrev, der fortsætter vestpå langs kysten 

uden for projektområdet. Desuden er der en række små søer beliggende 

syd for projektområdet, der er beskyttet iht. Naturbeskyttelseslovens 

§ 3 (Figur 9.2). De enkelte beskyttede naturtyper vil blive beskrevet 

og vurderet i de følgende afsnit. 

Ved realiseringen af Ny Vesthavn vil den kunstige sø ved stranden, en 

mindre del af strandoverdrevet mod vest, strandoverdrevet mod øst, 

kystskrænten og agerjorden inden for projektområdet forsvinde. 

115

Figur 9.2: § 3 Naturbeskyttede områder ved Ny Vesthavn. 

9.2.2 Miljøpåvirkninger 

De beskyttede Natura 2000 områder ligger alle uden for projektområdet 

og i så relativt stor geografisk afstand (H195 > 4,7 km, H135 > 7,5 

km og H138 > 11 km), at terrestrisk fauna, flora, naturtyper og fugle i 

beskyttelsesområderne vurderes ikke at blive påvirket af projektet i 

anlægs- eller driftsfasen. 

Kalundborg Vildtreservat, der er oprettet af hensyn til rastende vandfugle 

kan blive påvirket i anlægsfasen af Ny Vesthavn. Støj og støv 

fra anlægsarbejdet i anlægsfasen kan påvirke fugles adfærd og ophold 

i vandarealer ud for projektområdet. Vandets sigtbarhed kan i anlægsperioden 

periodevis være nedsat på grund af ophvirvlet sediment eller 

materiale fra anlægsarbejdet. F.eks. vil dykkende ænder og fugle, der 

dykker efter føde med syn, have sværere ved at finde føde i umiddelbar 

nærhed til projektområdet og vil derfor søge til andre nærtliggende 

fourageringspladser. De fleste fugle vurderes dog ikke at blive påvirket, 

idet de opholder sig i det indre havneareal, ved Gisseløre og i 

Houget. Påvirkningen vurderes som midlertidig (1-5 år) og vurderes 

som mindre. 

Efter udbygning af projektets fase 1 flyttes færgedriften ud af havnen, 

hvorved der vil være en positiv miljøpåvirkning på rastende vandfugle, 

idet færgefarten ikke fremover vil forstyrre rastende og ynglende 

fugle i det nuværende havneområde og inden for Vildtreservatet. Påvirkningen 

vil være permanent, sandsynligheden vil være høj for, at 

det sker og vurderes at være en moderat positiv påvirkning. 

116

Ved anlæg af Ny Vesthavn vil der være en signifikant og permanent 

påvirkning af § 3 naturbeskyttelsen inden for projektområdet. Følgende 

§ 3 områder vil forsvinde: Den kunstige sø ved stranden, strandeng 

i den østlige del af projektområdet, og en mindre del af strandengen i 

den vestlige del af projektområdet. Ifølge lovgivning vil nedlæggelse 

af § 3 naturbeskyttede områder kræve dispensation efter naturbeskyttelsesloven. 

I de efterfølgende afsnit er en detaljeret gennemgang af 

flora og fauna i de enkelte § 3 områder. 

9.3 FLORA 

Dette afsnit beskriver resultaterne fra de botaniske registreringer i området 

og en vurdering af påvirkninger på floraen som følge af anlæg 

og drift af Ny Vesthavn. 

Undersøgelsesområdet omfatter de dele af projektområdet, der ikke er 

i omdrift eller braklagt (ca. 4,5 ha) samt en 100 m forlængelse vest for 

projektområdet (skovbevokset kystskrænt samt § 3 strandoverdrev) og 

fire søer umiddelbart syd for projektområdet (beliggende på dyrket 

mark mellem Asnæs Skovvej og kysten/projektområdet). Figur 9.3 og 

Tabel 9.1 beskriver de undersøgte lokaliteter. 

Figur 9.3: Undersøgelseslokaliteter. 

117

Lokalitetsnummer 

(NIRAS) 

Type Areal 

Strandoverdrev 1 § 3 Strandoverdrev Strandoverdrevets samlede areal er 

5,6 ha, heraf 1,0 ha inden for projektområdet. 

1.25 ha undersøgt 

Strandoverdrev 2 § 3 Strandoverdrev 1,1 ha. (hele området inden for projektområdet) 

Strand Strand/strandoverdrev Ca. 0,9 ha (750 m lang strækning 

– ikke § 3 beskyttet mellem strandoverdrev 1 og strandoverdrev 

2) 

Sø 1 § 3 Sø Vandflade ca. 2500 m 2 





Kystskrænt Kystskrænt m skov Ca.1 ha (1250 m lang, heraf 1150 m 

og krat – ikke § 3 beskyttet 

i projektområdet) 

Stendige Beskyttet stendige 350 m langt (strækningen nord for 

med vegetation Asnæs Skovvej), heraf 200 m inden 

for projektområdet 

Tabel 9.1: Undersøgelseslokaliteter 

Kalundborg Kommune fremsendte inden feltarbejdet en liste over arter, 

hvis eventuelle tilstedeværelse skulle registreres (Bilag II /IV/V 

arter). På forhånd var det planlagt at lave transekter og/eller ”NOVA- 

NA cirkler”, men pga. områdets karakter med primært lange, meget 

smalle lokaliteter, blev der i stedet foretaget en fuldstændig gennemgang 

af hele området med det formål at registrere alle tilstedeværende 

arter. Arternes hyppighed blev vurderet på en skala fra 1-3 (1: 1-få individer; 

2: almindelig, 3: dominerende i dele af eller i hele lokaliteten). 

Feltobservationerne er suppleret med data fra Kalundborg Kommune 

(Jannerup, 2007a) og Miljøcenter Roskilde (Leth, 2007) samt fra enkeltpersoner 

med kendskab til området. 

Feltarbejdet blev udført af et team på tre biologer den 25.-26. juni 

2007. 


Hele projektområdet ligger inden for strandbeskyttelseszonen. Strandoverdrev 

1 og strandoverdrev 2 samt de fem undersøgte søer er alle 

beskyttet efter § 3 i Naturbeskyttelsesloven. Der er ingen Natura 

2000-udpegninger i området. 

118

Bilag 3 giver en beskrivelse af de enkelte undersøgte lokaliteter med 

artslister, der rummer alle de registrerede planter og deres relative 

hyppighed. Der er ikke fundet arter, som er medtaget på Bilag II, IV 

eller V i Habitatdirektivet (EF 1992a,b,c), rød- eller gul-listede arter 

(Stoltze og Pihl 1998a,b) eller arter, der er fredet i Danmark (SNS 

1995). Artslister modtaget fra Kalundborg Kommune (Jannerup, 

2007a) og Miljøcenter Roskilde (Leth, 2007). 

Umiddelbart øst for strandoverdrev 2 er der på den lave kystskrænt 

registreret en forekomst af den gullistede almindelig skælrod, Lathraea 

squamaria (Guldager, 2007). Dette område indgår ikke i projektområdet. 

Det kan ikke udelukkes, at skælrod også findes i projektområdet. 

Planten er en underjordisk parasit, som kun har overjordiske dele 

i blomstringsperioden i april-maj, og som derfor ikke var synlig på 

undersøgelsestidspunktet. 

Herunder en kort gennemgang af de undersøgte lokaliteter. Artslister 

for lokaliteterne findes i Bilag 3. 

9.3.1.1 Strandoverdrev 1 

§ 3 Strandoverdrev, som rummer en § 3 sø (særskilt lokalitet, Sø 1, se 

denne). Strandoverdrevet strækker sig i en ca. 1.500 m lang smal 

bræmme langs kysten. I forbindelse med denne VVM-undersøgelse er 

kun en mindre del af lokaliteten undersøgt, da størstedelen ikke berøres 

af projektet. Hele området er ca. 5,5 ha. Det undersøgte område 

dækker 1,25 ha i den østligste del af lokaliteten, heraf er 1,0 ha inden 

for projektområdet. Området kan opdeles i 5 zoner: A: Stranden; B: 

Tørre overdrev oven for lav strandvold; C: Fugtigt område omkring 

kunstigt anlagt sø (Sø 1); D: En ø i søen, samt E: Den østligste del af 

området, som er helt domineret af slåen. Det planlagte projekt vil 

medføre, at ca. 20 % af lokaliteten omdannes til havneområde (Fase 

I). 

9.3.1.2 Strandoverdrev 2 

§ 3 Strandoverdrev på ca. 1,1 ha. Hele lokaliteten ligger inden for 

projektområdet. Området kan opdeles i fire delområder: A: Strandområdet 

uden for strandvolden, B: Det egentlige overdrev; C: Området 

ind mod kystskrænten, som er helt tilgroet med slåen, D: Området der 

er slået og formodentlig anvendes til parkeringsplads/rekreative formål. 

Det planlagte projekt vil medføre, at hele lokaliteten omdannes 

til havneområde (Fase II). 

9.3.1.3 Strand 1 

Området er den 750 m lange smalle strand, der afgrænses af kysten på 

nordsiden, kystskrænten på sydsiden, strandoverdrev 1 på vestsiden og 

119

strandoverdrev 2 på østsiden. Stenet sandstrand, præget af mange store 

sten. Visse steder vokser træerne på kystskrænten helt ned til selve 

stranden. Ret artsfattigt område. Det planlagte projekt vil medføre, at 

hele lokaliteten omdannes til havneområde (Fase 1-II). 

9.3.1.4 Sø 1 

§ 3 sø. Søen er oval og har en oval ø i midten. Søen er anlagt af Lerchenborg 

pga. jagtinteresser. Søoverfladen har et areal på ca. 2.500 

m 2 , øen er ca. 1.500 m 2 . Den maksimale vanddybde pt. er 70 cm. Søen 

er påvirket af saltvand. Ved høj vandstand i fjorden oversvømmes 

søen med saltvand. I juni måned 2007 blev der udtaget vandprøver til 

kemisk analyse samt målt på temperatur, ilt. pH, salinitet og ledningsevne. 

Søen er næringsrig og har meget dårlige iltforhold. Analyseresultaterne 

fremgår af Bilag 4. Der vokser dunhammer i søen (bredbladet 

dunhammer). Stort set alle var døde, men nogle få individer var 

begyndt at sætte nye skud. Området er for nylig blevet oversvømmet 

af havvand. Meget få vandplanter blev observeret. Flere arter af kogleaks 

voksede langs bredden. 

Se også floralisten fra Strandoverdrev 1, som inkluderer de sønære arter 

samt arterne på øen i midten. Vestsjællands Amt har tidligere registreret 

alm. vandranunkel og stiv star, men de blev ikke genfundet. 

Det planlagte projekt vil medføre, at hele lokaliteten omdannes til 

havneområde (Fase I). 

9.3.1.5 Sø 2 

§ 3 vandhul. Omgivet af bræmme af tæt krat af slåen og hvidtjørn. 

Vandfladen lysåben, dækket af liden andemad. Vandflade ca. 150m 2 . 

Vandhullet ligger i dyrket mark 90 m syd for projektområdet (fase 1) 

og bliver ikke direkte berørt. 

9.3.1.6 Sø 3 

Denne sø ligger længere væk fra projektområdet og er ikke omfattet af 

de botaniske undersøgelser i denne rapport og derfor ikke beskrevet. 

9.3.1.7 Sø 4 

§ 3 vandhul. Omgivet af krat af slåen og gråpil på tre sider (N-Ø-S), 

åben træløs vegetation mod Vest. Vandfladen er lysåben. Vandhullet 

ligger i vildtremise, omgivet af dyrket mark. Vandfladen er ca. 300 

m 2 . Vestsjællands Amt har tidligere (i 1990) registreret grenet pindsvineknop, 

vandpileurt, vejbred-skeblad, stiv star, kors-andemad. Ingen 

af disse arter blev observeret ved denne besigtigelse. Vandhullet 

ligger 190 m syd for projektområdet (fase 1) og bliver ikke direkte berørt. 

120

9.3.1.8 Sø 5 

§ 3 vandhul, helt skygget af Gråpil. Overfladen ca. 100 m 2 . Ingen 

akvatisk vegetation. Omgivet af 2-3 m bræmme af stor nælde. Vestsjællands 

Amt har tidligere registreret bredbladet dunhammer (i 

1990). Vandhullet ligger i dyrket mark, 130 m syd for projektområdet 

(fase II) og bliver ikke direkte berørt. 

9.3.1.9 Sø 6 

§ 3 vandhul. Vandhullet omgivet af tæt vegetation af hvidtjørn, hyld, 

båndpil og slåen. Vandflade er på ca. 100-150 m 2 , 70-80 % skygget. 

Vandhullet ligger i vildtremise i dyrket mark. Vestsjællands Amt har 

tidligere registreret bredbladet dunhammer (i 1990). Vandhullet ligger 

ca. 60 m syd for projektområdet (fase II) og bliver ikke direkte berørt. 

9.3.1.10 Stendige 

Beskyttet stendige med tæt busk-bevoksning, især slåen (ca. 4 m. bred 

bevoksning) langs markvej. Buskvegetationen er beskrevet i planteliste 

(Bilag 3) og findes primært på selve diget, mens urtevegetationen 

findes langs siderne. Diget er 450 m langt (den del, der ligger mellem 

Asnæs Skovvej og kysten), heraf 300 m inden for projektområdet. 

Den del, der ligger i projektområdet, forsvinder ved projektets gennemførelse 

(i fase II), jf. afsnit 7.3. 

9.3.1.11 Kystskrænt 

Smal strimmel skov og krat på kystskrænt. Almindelig hvidtjørn er ret 

dominerende på lange strækninger. Mange, meget gamle (flere hundrede 

år), ege og bøge. Der er en del væltede, gamle træer. Naturskovspræget. 

Kystskrænten med skoven er 1.250 meter lang, heraf 1.150 m 

i projektområdet. Bredden af skovbæltet varierer fra ca. 5-50 m. I 

skoven findes brudstykker af stendiger, der ikke er registrerede som 

beskyttede på det tidligere Vestsjællands Amts hjemmeside og heller 

ikke indtegnede på Geodætisk Instituts 4-cm kort. 

9.3.2 Miljøpåvirkninger i anlægsfasen 

Miljøpåvirkningerne i forhold til de botaniske forhold vil primært relatere 

sig til anlægsfase I og fase II, der vil resultere i, at projektområdet 

konverteres til anden anvendelse, og alle beskyttede lokaliteter og 

den tilknyttede flora inden for projektområdet vil forsvinde. 

Der er ikke fundet arter, som er medtaget på Bilag II, IV eller V i Habitatdirektivet 

(EF 1992a,b,c), rød- eller gul-listede arter (Stoltze og 

Pihl 1998a,b) eller arter, der er fredet i Danmark (Skov- og Naturstyrelsen, 

1995) inden for projektområdet. Generelt er floraen præget af 

almindelige og vidt udbredte arter. 

121

Det mest særprægede i området er skoven på kystskrænten, dels fordi 

den rummer gamle træer og har naturskovspræg, dels fordi den visse 

steder vokser helt ned til strandkanten og på korte strækninger giver 

kysten et oprindeligt udseende. Det er således de strukturelle og landskabelige 

værdier snarere end de rent biologiske og botaniske, som 

går tabt ved gennemførelsen af det foreslåede projekt. Det skal dog 

fremhæves, at gennemførelsen af projektet vil medføre, at en § 3 sø 

helt forsvinder. Det samme gør et mindre § 3 strandoverdrev og en 

mindre del af et større § 3 strandoverdrev samt 300 m beskyttet stendige. 

Forstyrrelsen for floraen og naturtyperne inden for projektområdet er 

høj, men da der i umiddelbar nærhed af projektområdet findes en række 

vandhuller samt et større § 3 strandoverdrev med lignende artssammensætninger, 

vurderes den samlede forstyrrelse som middel. Det 

er primært lokale, rekreative interesser, der berøres (da der ikke findes 

særligt beskyttede arter i området). Der er stor sandsynlighed (100 %) 

for, at påvirkningen indtræffer, hvis projektet gennemføres, og påvirkningen 

er permanent. Det betyder samlet set, at der er tale om en 

moderat negativ påvirkning af floraen og naturtyperne inden for projektområdet. 

Påvirkningen vil ikke have betydning for de enkelte plantearters overlevelse 

og generelle udbredelse. Der er udelukkende registreret almindeligt 

forekommende arter, som fortsat vil være talrige på Asnæshalvøen 

efter anlæg af Ny Vesthavn. Påvirkningen på de enkelte plantearters 

overlevelse og generel udbredelse vurderes derfor til ubetydelig. 

Uden for projektområdet kan der i anlægsfasen være påvirkning i form 

af støvnedfald på de nærtliggende vandhuller. Forstyrrelsen vurderes 

som lav, udelukkende af lokal interesse, med middel sandsynlighed 

for, at den indtræffer. Påvirkningen vil være kortvarig, og samlet set 

vurderes den som ubetydelig. 

9.3.3 Miljøpåvirkninger i driftsfasen 

Når fase I og fase II er gennemført, og havnen er udbygget, forventes 

der ikke at være yderligere påvirkninger af områdets botaniske værdier. 

9.3.4 Kumulative effekter 

Der forventes ikke at være kumulative effekter i forhold til påvirkning 

af floraen. 

122

9.3.5 Afværgeforanstaltninger 

Projektet betyder en konvertering af naturtyperne inden for projektområdet 

i anlægsfaserne. Der kan derfor ikke foretages afværgeforanstaltninger 

inden for projektområdet. 

Områdets mest karakteristiske og værdifulde element er den gamle 

skov på kystskrænten, der ikke er beskyttet. En sådan kan ikke genetableres 

komplet. 

Det skal bemærkes, at der langs adgangsvejens sydlige kant vil blive 

etableret et 20 m bredt beplantningsbælte. Beplantningsbæltet vil ikke 

umiddelbart erstatte kystskræntens bevoksning, men vil kunne fungere 

som biologisk korridor for spredning af plantearter. 

Der foreslås ikke yderligere afværgeforanstaltninger i forhold til vegetationen 

i området. 

9.3.6 Tilbageværende påvirkninger efter afværge 

Der vil ikke kunne afværges for den direkte påvirkning af flora og naturtyper 

inden for projektområdet. Miljøpåvirkningerne vil derfor være 

de samme før og efter implementering af afværgeforanstaltninger. 

Det betyder, at der vil være tale om en moderat negativ påvirkning af 

floraen og naturtyperne inden for projektområdet. Påvirkningen på de 

enkelte plantearters overlevelse og generel udbredelse vurderes til 

ubetydelig. 

9.4 FAUNA 

Feltundersøgelsesprogrammet af faunaen i området ved Ny Vesthavn 

blev tilrettelagt på basis af indkomne forslag i forbindelse med stjernehøring 

af myndigheder og den offentlige høring i foråret 2007. Programmet 

blev forud for undersøgelserne godkendt af Kalundborg 

Kommune. 

Feltundersøgelserne har fokuset primært på forekomst af bilag II, IV 

og rødlistede arter, herunder flagermus, padder, biller, vandhulsinsekter, 

eremit og vindelsnegle. Undersøgelserne er gennemført i perioden 

april til august 2007. Afgrænsningen af undersøgelsesområdet samt 

nummerering af nærmere områder fremgår af figur 9.3. 


Der er gennemført undersøgelser rettet mod padder, krybdyr, flagermus, 

biller, vandhulsinsekter og vindelsnegle. Registreringerne indenfor 

undersøgelsesområdet er resumeret i det følgende. Der henvises i 

123

øvrigt til baggrundsrapporterne for feltarbejdet i Bilag 5 (Briggs et al. 

2007), Bilag 6 (Jannerup 2007c) og Bilag 7 (Pedersen 2007). 

9.4.1.1 Padder 

Seks vandhuller/småsøer i området er undersøgt. Undersøgelserne har 

været rettet mod følgende paddearter, som på forhånd kunne forventes 

at forekomme i området: Spidssnudet frø, grønbroget tudse, strandtudse, 

klokkefrø og stor vandsalamander. Forekomst af øvrige almindelige 

arter (lille vandsalamander, butsnudet frø og skrubtudse) er gennemført 

i det omfang, det har været muligt. 

Ved undersøgelserne er konstateret tilstedeværelse i undersøgelsesområdet 

af stor vandsalamander, lille vandsalamander og skrubtudse. 

Stor vandsalamander er opført på Habitatdirektivets bilag II og IV. De 

to øvrige observerede padder er fredet iht. dansk lovgivning. 

9.4.1.2 Krybdyr 

Områdets relevante strukturer (jorddiger, strandvolde med videre) er 

undersøgt for forekomst af krybdyr. Undersøgelserne er gennemført i 

forbindelse med flere besigtigelser i perioden april-juli. 

Der er konstateret følgende krybdyr inden for undersøgelsesområdet: 

skovfirben, markfirben og snog. Skovfirben og markfirben blev observeret 

inden for projektområdet, mens snog blev observeret uden for 


Markfirben er opført på Habitat Direktivets bilag IV. Skovfirben og 

snog er fredet iht. dansk lovgivning. 

124

Figur 9.4: Forekomst af padder og krybdyr inden for undersøgelsesområdet. 

9.4.1.3 Flagermus 

Flagermus er eftersøgt i undersøgelsesområde ved to natbesigtigelser i 

juni måned. 

Der er registreret forekomst af vandflagermus, sydflagermus og 

dværgflagermus. 

Det konkluderes, at de åbne landbrugsarealer med spredte vandhuller 

og remissebeplantning i den sydlige del af undersøgelsesområdet ikke 

har væsentlig betydning som levested for flagermusene. Træerne langs 

den nordvendte kystlinie kan derimod rumme potentielle yngle- og rastesteder 

for flagermus. 

Uden for undersøgelsesområdet, vurderes de varierende beplantninger 

i Forskoven og omkring Lerchenborg Gods at være gode levesteder 

for flagermus. Bræmmen af træer langs kysten gennem projektområdet 

kan fungere som fouragerings-, yngle- og rasteområde. Derudover 

fungerer træbræmmen som en vigtig ledelinie mellem de gode biotoper 

i Forskoven og omkring Lerchenborg Gods. Tilsvarende ledelinie 

mellem disse to områder findes ikke via levende hegn syd for 


Samtlige flagermusarter, som forekommer i Danmark, er opført på 

Habitatdirektivets bilag IV. 

125

9.4.1.4 Vandhulsinsekter 

Vandhulsinsekter er eftersøgt i seks søer inden for undersøgelsesområdet. 

Undersøgelserne er gennemført under optimale forhold i 

starten af juni måned 2007 (Bilag 5). 

Undersøgelserne har primært været rettet mod at eftersøge sjældne og 

internationalt beskyttede insekter i vandhullerne. Særlig fokus var rettet 

mod de specifikke arter af vandbiller og guldsmede, der er omfattet 

af Habitatdirektivets bilag IV (bred vandkalv, lys skivevandkalv, grøn 

mosaikguldsmed, stor kærguldsmed og grøn kølleguldsmed). Derudover 

er eftersøgt rødlistede insektarter. Observationer af øvrige vandinsekter 

er kun medtaget, hvor det skønnes relevant. 

Der blev ikke fundet insektarter omfattet af Habitatdirektivets bilag IV 

eller rødlistede arter uden for kategorien LC (ikke truet) i vandhullerne 

inden for og uden for projektområdet. 

Der blev konstateret en relativt høj artsdiversitet i den kunstig anlagte 

Sø 1, som ligger på strandengen i den vestlige del af projektområde. I 

denne sø blev konstateret 16 arter i guldsmedeordnen (Odonata) og 14 

arter i vandbillefamilien (Dysticidae). Vandkalvene Hygrotus parallelogrammus 

og Hydroporus incognitus samt gulvinget hedelibel (Sympetrum 

flaveolum) er inden for undersøgelsesområdet kun observeret i 

Sø 1. Specielt Hygrotus paralellogramus er typisk for vandhuller med 

en vis kystpåvirkning, som tilfældet er i Sø 1. Ud over vandbiller og 

guldsmede blev der i Sø 1 observeret stavtæge (Ranatra linearis) og 

dværgrygsvømmer (Plea minutissima). Begge disse tægearter er under 

spredning i Danmark. 

Blandt de øvrige undersøgte søer blev en lignende diversitet fundet i 

Sø 4, dog uden de specifikke arter, som er nævnt ovenfor. 

9.4.1.5 Eremit (Osmoderma eremita), 

Den fredede bille eremitten (Osmoderma eremita) blev omkring 1850 

fundet på lokaliteten ”Lerchenborg Dyrehave” på Asnæs og menes ikke 

siden at være observeret i området. Men da arten andre steder i landet 

er genfundet på lokaliteter, hvor den ikke har været set i omkring 

100 år, ville der være en teoretisk mulighed for, at den kunne forefindes 

i projektområdet. 

For at eftersøge eventuel forekomst af arten blev de gamle træer på 

kystskrænten i projektområdet undersøgt i august 2007 (Briggs m.fl., 

2007). Billen yngler i gamle hule træer. Undersøgelsen var rettet mod 

egnede træer for eremitten. I alt blev omkring 90 gamle træer undersøgt, 

især eg og bøg. Der blev ikke fundet tegn på eremit-forekomst. 

126

Enkelte egnede hultræer vest for undersøgelsesområdet blev også gennemgået. 

Heller ikke her fandtes arten. 

Konklusionen på undersøgelsen er, at det er usandsynligt, at der i undersøgelsesområdet 

findes en bestand af eremit. 

9.4.1.6 Vindelsnegle 

Skæv vindelsnegl er tidligere blevet observeret på Asnæshalvøen. Kalundborg 

Kommune foretog en undersøgelse i slutning af april 2007 

for forekomst af skæv vindelsnegl i projektområdet. 

Undersøgelsen omfattede vegetationen på stranden, strandengene og 

vegetation nær Sø 1. Forekomst af vindelsnegle blev især undersøgt 

på gamle plantestængler, der rystedes og bankedes over hvid fotobakke. 

Der blev ikke fundet eller konstateret forekomst af vindelsnegle i undersøgelsesområdet 

(Jannerup, 2007c). Konklusionen på undersøgelsen 

er, at det er usandsynligt, at der i undersøgelsesområdet findes en 

bestand af vindelsnegle. 


Miljøpåvirkningerne i forhold til padder, krybdyr, flagermus og vandhulsinsekter 

vil primært relatere sig til anlægsfase I og fase II, der vil 

resultere i, at projektområdet konverteres til anden anvendelse. Faunalokaliteterne 

inden for projektområdet vil derfor forsvinde. 

I det følgende opsummeres påvirkningerne af projektet for padder, 

krybdyr, flagermus og vandhulsinsekter. 

9.4.2.1 Padder 

Langs kanten af projektområdet er der observeret voksne individer af 

skrubtudse. Skrubtudse blev også observeret uden for projektområdet 

og vurderes derfor at være generelt tilstede i området. Skrubtudsen er 

almindelig i det meste af Danmark. Den yngler mest i søer eller større 

vandhuller, hvor der er fisk. Skrubtudsen kan vandre flere kilometer 

fra vandhullet, hvor den yngler. Skrubtudsen er gået mindre tilbage 

end andre paddearter i Danmark de seneste år. 

Graden af den direkte påvirkning på skrubtudsepopulationer i området 

omkring Ny Vesthavn vurderes i værste fald at være middel. Skrubtudser 

er vigtige på nationalt plan. Der vil være en høj sandsynlighed 

(> 75 %) for påvirkning på enkelte individer og en lav sandsynlighed 

(< 25 %) for påvirkning på den overordnede beskyttelse af arten i 

Danmark. Påvirkningen lokalt vil være permanent. Påvirkningsgraden 

vil derfor være mindre på enkelte individer af skrubtudse lokalt og 

127

ubetydelig for arten som helhed. Der anbefales ikke specifikke afværgeforanstaltninger 

for arten. 

Uden for projektområdet i Sø 4 på marken ca. 100 m syd for anlægsområdet 

er der observeret en større yngleforekomst af stor vandsalamander. 

Stor vandsalamander kan årligt vandre flere hundrede meter 

mellem ynglestedet og levesteder på land. I det aktuelle terræn forventes 

de vigtigste terrestriske levesteder for stor vandsalamander at findes 

i bevoksningerne omkring ynglestedet. Det kan ikke afvises, at 

den nordvendte kystskrænt inden for projektområdet i perioder ligesom 

andre egnede biotoper i området kan tiltrække stor vandsalamander 

f.eks. i forbindelse med overvintring. Da arten ikke er observeret i 

Sø 1 på strandengen, anses det for mindre sandsynligt, at den forekommer 

i stort tal på kystskrænten. Stor vandsalamander er almindelig 

i hele landet. Den er gået tilbage i antal som de øvrige paddearter i 

Danmark. Stor vandsalamander er primært gået tilbage på grund af 

forurening af vandhuller gennem for mange næringsstoffer, som derfor 

medfører, at vandhullerne gror til, samt på grund af udsætning af 

fisk og ænder i vandhuller. 

Da projektet ikke medfører indgreb i naturen lige omkring det isolerede 

ynglested for stor vandsalamander (Sø 4), vurderes det, at graden 

af direkte forstyrrelse er lav. Den forventede effekt på stor vandsalamander 

er vigtig i forhold til internationale interesser (Habitatdirektivet). 

Virkningen forventes at være permanent. Der vil være 

en lille sandsynlighed (< 25 %) for, at projektet vil påvirke salamanderbestanden, 

som yngler i Sø 4. Det konkluderes derfor, at stor 

vandsalamander kan påvirkes negativt i mindre grad af projektet. Det 

er ikke sandsynligt, at afværgeforanstaltninger vil være nødvendige. 

En beplantning langs adgangsvejen som angivet nedenfor, vil dog 

sandsynligvis have en positiv effekt på overvintrende individer af stor 

vandsalamander fra Sø 4. 

Tilsvarende påvirkninger forventes på lille vandsalamander. Denne art 

er imidlertid ikke omfattet af fredning under Habitatdirektivet, men 

udelukkende i forhold til nationale interesser (artsfredning). 

9.4.2.2 Krybdyr 

I alt seks voksne individer af markfirben er observeret under feltundersøgelserne 

i sommeren 2007 langs kysten, fire individer er registreret 

inden for projektområdet. Markfirben findes over hele landet, mest 

almindelig ved kysterne. Den lever typisk i åbne områder med løs, 

gerne sandet jord, hvor den ofte træffes i små kolonier på mindst 4-6 

dyr og op til 40 dyr. Markfirbenet er gået betydeligt tilbage i Danmark 

de sidste 100 år. Markfirbenet betragtes ikke som truet. 

128

Ved anlæg af Ny Vesthavn vil der blive en direkte grad af forstyrrelse 

på lokale individer af markfirben inden for projektområdet. Påvirkningen 

på arten som helhed vil være lav. Markfirben er vigtige i forhold 

til internationale interesser (Habitatdirektivet) og nationale interesser 

(artsfredning). Virkningen inden for projektområdet vil være 

permanent. Der vil være en høj sandsynlighed (> 75 %) for, at projektet 

vil påvirke enkelte individer af markfirben i området. Det er sandsynligt, 

at en ny beplantning langs adgangsvejen kan fungere som 

spredningskorridor mellem kolonier af markfirben i området og måske 

også fungere som levested for markfirben. Effekten på lokale kolonier 

af markfirben vurderes til at være moderat, påvirkningen på arten som 

helhed vurderes som mindre. 

Som afværgeforanstaltning anbefales anlæggelse af beplantning langs 

adgangsvejen. 

Tilsvarende påvirkninger forventes på skovfirben - også kaldet almindeligt 

firben. Skovfirben findes overalt i Danmark og i næsten alle 

slags naturtyper. Denne art er imidlertid ikke omfattet af fredning under 

Habitatdirektivet, men udelukkende i forhold til nationale interesser 

(artsfredning). 

Snog blev ikke observeret inden for projektområdet, men under feltarbejdet 

blev der registreret en voksen snog syd for projektområdet ved 

Sø 4. Snogen findes i stort set hele Danmark. Gennem de sidste hundrede 

år er den gået meget tilbage. Det skyldes, at der er blevet meget 

færre frøer og tudser, som er dens vigtigste bytte. Det vurderes, at projektet 

kan have en lav forstyrrelse på enkelte individer af snog, primært 

på spredningsmuligheder langs kysten samt muligheden for, at 

arten kan udnytte arealet omkring Sø 1. Arten vil dog fortsat kunne 

bruge og sprede sig mellem de øvrige søer syd for projektområdet. Det 

er sandsynligt, at vegetation langs adgangsvejen kan fungere som 

spredningskorridor for snoge i området. 

En potentiel påvirkning på snog er vigtig i forhold til nationale interesser 

(artsfredning). Virkningen forventes at være permanent. Der vil 

være en lille sandsynlighed (< 25 %) for, at projektet vil påvirke snoge 

ved Sø 4. Det konkluderes derfor, at effekten på en lokal bestand af 

snoge vurderes at være en mindre negativ påvirkning. På arten som 

helhed vurderes påvirkningen at være ubetydelig. Som afværgeforanstaltning 

anbefales anlagt et beplantningsbælte langs den sydlige side 

af adgangsvejen. Der anbefales ikke yderligere afværgeforanstaltninger. 

129

9.4.2.3 Flagermus 

Vandflagermus, sydflagermus og dværgflagermus er registreret i projektområdet. 

De tre flagermusarter er almindelig forekommende i 

Danmark. De lever af små insekter såsom myg, stankelben, fluer og 

natsværmere. De typiske levesteder for de tre arter varierer. For vandflagermusen 

er sommerkvartererne hule træer og i enkelte tilfælde i 

bygninger. Vinterkvartererne for vandflagermus er især kalkgruber, 

klippespalter og i kældre. Sydflagermusen er tilknyttet bebyggelse, og 

huse udgør både sommerkvarterer og vinterkvarterer for arten. Dværgflagermusen 

lever i tilknytning til løvskov. Hule træer, gamle spættereder 

og bygninger er både sommer- og vinterkvarterer. 

Ved anlæg af Ny Vesthavn vil yngle- og rastepladser inden for projektområdet 

samt spredningskorridoren langs kystlinien mellem Forskov 

og Lerchenborg Gods blive påvirket for de tre flagermusarter. 

Det kan potentielt have en middel grad af forstyrrelse lokalt på populationer 

af de tre flagermusarter. For arterne som helhed vil påvirkningen 

blive lav. Den potentielle effekt på flagermus er vigtig i forhold til 

internationale interesser (Habitatdirektivet). Virkningen forventes at 

være permanent. Der vurderes potentielt at være en høj sandsynlighed 

(> 75 %) for, at projektet kan påvirke flagermusene, som findes inden 

for projektområdet i dag. Den samlede påvirkning vurderes som moderat. 

Det anbefales derfor, at der overvejes afværgeforanstaltninger. 

Den primære afværgeforanstaltning anbefales at være en træbræmme 

langs adgangsvejen. Den vil kunne fungere og erstatte den vigtige ledelinie 

mellem de gode biotoper i Forskov og omkring Lerchenborg 

Gods. Såfremt det er muligt, kan man vælge med tiden at lade nogle 

træer stå og blive gamle. Det vil med tiden kunne skabe nye potentielle 

ynglepladser for flagermusene. 

9.4.2.4 Vandhulsinsekter 

Ved anlæg af Ny Vesthavn nedlægges Sø 1. Som følge heraf vil vandhulsinsekterne 

i søen forsvinde. 

Der blev ikke fundet sjældne insekter, arter underlagt international beskyttelse 

i søen, eller rødlistede arter uden for kategorien LC (ikke 

truet). Størsteparten af insektfaunaen i Sø 1 forefindes også i Sø 4. Påvirkningen 

anses derfor som lav. Den forventede påvirkning vurderes 

til at være væsentlig og lokal for det område, der påvirkes direkte. 

Virkningen vil være permanent. Der vil være en høj sandsynlighed (> 

75 %) for, at projektet vil påvirke de nævnte insektarter. Det vurderes, 

at påvirkningsgraden samlet set er mindre. 

Ved nedlæggelse af § 3 søer i forbindelse med anlægsarbejder er det 

som oftest anvendt praksis i Danmark at etablere en erstatningsbiotop. 

130

Det vil sige, at man vælger at reetablere et naturareal af tilsvarende 

omfang som det, der vil blive nedlagt som følge af et anlægsprojekt. 

I dette projekt for Ny Vesthavn skal den kunstigt anlagte Sø 1 nedlægges. 

Som erstatning herfor skal der udgraves en ny sø af tilsvarende 

størrelse og dybde f.eks. umiddelbart vest for Ny Vesthavn. De endelige 

afværgeforanstaltninger vil blive aftalt med myndighederne. 


Det vurderes, at der kan være en mindre påvirkning af padder og 

krybdyr, som kan blive kørt over af biler og lastbiler, hvis de bevæger 

sig ind på havneområdet. Der forventes ikke væsentlige påvirkninger 

af faunaen i området under driften af Ny Vesthavn. 


Der er ikke kendskab til andre større anlægsprojekter i området. Der er 

derfor ikke medtaget kumulative vurderinger i sammenhæng med Ny 

Vesthavn projektet. 


Som afværgeforanstaltning for faunaen i området anbefales anlagt et 

beplantningsbælte på den sydlige skråning langs adgangsvejen til den 

Ny Vesthavn. Beplantningens sammensætning og opbygning vil blive 

aftalt med myndighederne før anlæg af området. I lokalplanforslaget 

(lokalplan 500 for Kalundborg Ny Vesthavn) angives et bælte på 20 

m’s bredde. Beplantningen kan bl.a. sammensættes med danske 

hjemmehørende arter, som også er almindelige på Asnæshalvøen. Det 

forventes, at dette beplantningsbælte vil kunne fungere som spredningskorridor 

for faunaen i området, og samtidig tilføre området nye 

levesteder for nogle af arterne. 

Af hensyn til flagermus anbefales det, at der indgår træer i beplantningsbæltet. 

En træbræmme vil kunne fungere og erstatte den vigtige 

ledelinie mellem biotoperne i Forskov og omkring Lerchenborg Gods. 

Såfremt det er muligt, kan man vælge med tiden at lade enkelte træer 

stå og blive gamle. Det vil med tiden kunne skabe nye potentielle ynglepladser 

for flagermusene. 

Som erstatningsbiotop for nedlæggelse af den kunstigt anlagte § 3 sø 

kan man anlægge en ny sø af tilsvarende størrelse umiddelbart vest for 

Ny Vesthavn. Der gøres opmærksom på, at anlæg af en ny kunstig sø 

vil kræve dispensation fra Miljøcenter Roskilde i forhold til strandbeskyttelseslinjen 

samt en gravetilladelse fra Kalundborg Kommune. 

Hvis søen anlægges i strandoverdrevet, som er § 3 beskyttet, vil det 

også kræve dispensation fra Naturbeskyttelsesloven. De endelige afværgeforanstaltninger 

vil blive aftalt med myndighederne og fastsat 

131

som vilkår i forbindelse med Kalundborg Kommunes dispensation til 

nedlæggelse af den kunstigt anlagte § 3 sø. 

9.4.6 Tilbageværende miljøpåvirkninger efter afværge 

Efter implementering af de anbefalede afværgeforanstaltninger, specielt 

beplantningsbæltet, vurderes det, at miljøpåvirkningerne på faunaen 

vil blive reduceret. Det vurderes, at de tilbageværende effekter efter 

afværgeforanstaltninger på padder og krybdyr vil være mindre eller 

ubetydelig. Miljøpåvirkningerne på flagermus vil være mindre, og for 

vandhulsinsekter vil effekten være ubetydelig. 

9.5 FUGLE 

Afsnittet beskriver observationer og forekomst af fugle i området i og 

omkring Kalundborg Havn og påvirkning heraf i forbindelse med 

etablering af Kalundborg Ny Vesthavn. 

De største fugleinteresser i området knytter sig til vandmiljøet og havnen 

inkl. Gisseløre, der udgør et vildtreservat. Observationer og tællinger 

af fugle er foretaget af Dansk Ornitologisk Forening DOF i lokalområdet 

(DOF Vestsjælland, 2007) og registreret i DOF-basen 

(DOF, 2007). 

9.5.1 Metode 

Fugletællinger fra 6 lokaliteter i umiddelbar nærhed af projektarealet 

er gennemgået og sammenholdt med liste over danske fugle omfattet 

af EF-fuglebeskyttelsesdirektivet, og som indgår i det aktuelle udpegningsgrundlag 

for fuglebeskyttelsesområder (Skov- og Naturstyrelsen, 

2007c). I Figur 9.5 vises de udvalgte observationslokaliteter. 

Figur 9.5: Fuglelokaliteter nærmest Ny Vesthavn 

132


Kalundborg Fjord, Asnæs Forskov, Gisseløre og Kalundborg Havn er 

lokaliteter med de fleste fugleobservationer. På de fire lokaliteter er 

der observeret hhv. 48, 56, 51 og 56 fuglearter, jfr. tabel 9.2. Samlet er 

der på de 6 lokaliteter observeret 117 forskellige arter, heraf 37 arter, 

der samtidigt er anført som arter, der indgår i udpegningsgrundlag for 

de 113 danske fuglebeskyttelsesområder. 

DOF lokalitet – nr. og navn Antal arter observeret (DOFba- 

1. Kalundborg Fjord 48 fuglearter observeret 

2. Gisseløre 51 fuglearter observeret 

3. Kalundborg Havn 56 fuglearter observeret 

4. Lerchenborg Slotspark (0 fuglearter observeret) 

5. Birkemose Skov (3 fuglearter observeret) 

6. Asnæs Forskov 56 fuglearter observeret 

Tabel 9.2: De nærmest beliggende fuglelokaliteter (DOF 2007) 

Artslisten i DOFbasen indeholder 2 lokaliteter med meget få observationer. 

Det skyldes sandsynligvis begrænsede adgangsforhold, samt at 

data i DOFbasen ofte hidrører fra almindelige fugleinteresseredes observationer 

og dækker derfor ikke alle observationer og forekomster 

på lokaliteten. Dvs. almindelige forekommende arter ofte ikke kommer 

med, fordi ”alle ved jo, at de altid er der”. Dermed kan der mangle 

observationer og data på ganske almindeligt forekommende arter og 

bestande. 

Som supplement gengives derfor følgende generelle historiske observationer 

fra DOF lokalgruppe (DOF Vestsjælland, 2007). 

9.5.2.1 Kalundborg Havn og Gisseløre 

Overalt i området ses året rundt mange almindelige havfugle: Måger, 

skarver, dyk- og svømmeænder mv. I østhavnen ligger en del rastende 

dyk- og svømmeænder, og der er permanente forekomster af sølv-, 

storm- og hættemåger samt svartbag. I inderhavnen er der store flokke 

af kragefugle, undertiden også ravn og duer. I Houget er der altid ænder, 

svaner, måger, blishøns og undertiden toppet og stor skallesluger. 

9.5.2.2 Kysten vest for Asnæsværket 

I området findes ingen ynglende vandfugle, men der findes en del 

ynglende spurvefugle i krattet. Krattet fungerer som korridor og som 

en del af et grønt mosaikmønster i landskabet. Krattet er også vigtig 

biotop for fugle bl.a. fasaner og agerhøns, der findes i landbrugsområdet, 

der grænser op til. 

133

9.5.2.3 Asnæs Forskov 

De tre landskabstyper på Asnæs: Strandenge, agerland og skov medfører 

et rigt fugleliv. Der er observationer af kystnære havfugle, strandfuglene, 

og i de store kratområder i nærheden af Asnæs spidsen er der 

en del spurvefugle som f.eks. nattergal. Det åbne land er præget af fasan, 

sanglærke og musvåge, mens klinterne nogle steder bebos af digesvaler. 

Skovområderne er rige på spurvefugle. Største sjældenhed i 

nyere tid er, at Pirolen er hørt både i Forskov og i Vesterskoven. I foråret 

observeres mange arter af trækkende spurvefugle og rovfugle. Om 

vinteren observeres primært mange havfugle. Som en specialitet findes 

ynglende ravn i området ved Lerchenborg Gods og i skovene omkring 

godset. 

9.5.2.4 Data grundlag 

Observationsgrundlaget i DOFbasen er begrænset, men understøtter 

de generelle observationer og indtryk oplyst fra DOF’s lokalgruppe, 

der hviler på observationer og lokalkendskab gennem en meget lang 

periode på mere end 30 år og gennem forskellige årstider. I tabel 9.3 

er opført udvalgte observerede arter fra DOFbasen. De udvalgte fuglearter 

er de beskyttede fugle omfattet af EF-fugle-beskyttelsesdirektivet, 

der indgår i det aktuelle udpegningsgrundlag for de 113 danske 

fuglebeskyttelsesområder (Miljøministeriet, 2007c). 

Art 

134 

Fuglelokalitet 

nr. 

Antal observationer/antal 

fugle 

i alt 

Forekomst: 

Rastende, R 

Ynglefugl, Y 

Trækfugl, T 

Alk 1 1 / 1 Tilfældig 

Alm. Ryle 1, 6 2 / 2 Tilfældig 

Bjergand 1, 2 2 / 19 Tilfældig 

Blishøne 1, 2, 6 14 / 1233 Y 

Blå Kærhøg 1 1 / 1 Tilfældig 

Bramgås 2, 6 2 / 235 T 

Edderfugl 1, 2, 3, 6 17 / 12703 R 

Fjordterne 2 2 / 14 R, (Y) 

Fløjlsand 1, 6 4 / 780 R 

Gravand 1, 2, 3 7 / 28 Y, R 

Grågås 1 1 / 95 R 

Havlit 1 2 / 3 Tilfældig, R 

Havterne 2 1 / 1 R, (Y) 

Hjejle 6 3 / 1500 R, T 

Hvepsevåge 1 1 / 1 T 

Hvinand 1, 2, 3 13 / 157 R 

Klyde 3 1 / 3 (Y) 

Knopsvane 1, 2, 3 18 / 107 Y, R 

Krikand 2, 6 2 / 3 Tilfældig

Art 

Fuglelokalitet 

nr. 

Antal observationer/antal 

fugle 

i alt 

Forekomst: 

Rastende, R 

Ynglefugl, Y 

Trækfugl, T 

Lomvie 1 2 / 3 Tilfældig 

Pibesvane 6 1 / 1 Tilfældig 

Rød Glente 6 3 / 3 T, Tilfældig 

Rødben 1, 2, 3 9 / 17 (Y) 

Rødstrubet 1 2 / 18 R, T 

Rørhøg 6 2 / 2 T, Tilfældig 

Sangsvane 2 1 / 5 R, T 

Skarv 1, 2, 3 13 / 1415 R 

Sortand 1, 3 4 / 175 R 

Sortspætte 6 1 / 2 Y 

Spidsand 2 1 / 1 Tilfældig 

Splitterne 1, 2, 6 7 / 70 (Y) 

Stor Skalle- 1, 2, 3 5 / 39 R 

Strandskade 1, 2, 3 10 / 54 R 

Taffeland 1, 3 4 / 183 R 

Tejst 1, 3 2 / 6 R 

Toppet Skalle- 1, 2, 6 9 / 97 R, (Y) 

Troldand 1, 3 8 / 4071 R 

Antal arter = 

Tabel 9.3: Udvalgte fugleobservationer (DOFbasen, 2007). Forekomst i parentes 

(Y) betyder "Muligvis ynglende". 

Største observerede bestande er af følgende arter: Edderfugle 

(12.703), troldænder (4071), hjejle (1500), skarv (1415) og blishøns 

(1233). Edderfugle er rastende og fouragerende, hjejle er rastende og 

trækkende, troldand er rastende og fouragerende, skarv er fouragerende, 

og blishøns er ynglende og rastende. 

På lokaliteten Kalundborg Fjord er observeret store bestande af rastende 

edderfugle (7265), skarv (1259), fløjlsænder (768), blishøns 

(422), store bestande af sølvmåger, trold- og gråænder, mindre bestand 

af sortand (154) og enkelt forekomst af alk (1). 

Største bestande nær projektområdet i havnen og ved Gisseløre er: 

Troldænder (3771), gråænder (1254), edderfugle (620), duer (600) og 

blishøns (543). Desuden rummer havnen store flokke af mågefugle 

især sølv-, storm- og hættemåger samt dyk- og svømmeænder, der ofte 

trækker ind i havnen for at overvintre. 

I området Asnæs Forskov er der observeret store bestande af edderfugle 

(4500) og hjejler (1500). 

135

Andre observerede og forekommende ynglende eller rastende fugle 

med særlig bevågenhed i området, dog med meget sporadisk forekomst, 

er: Fjordterne (14), havterne (1), splitterne (70), klyde (3) og 

toppet skallesluger (97). Arterne er observeret på Gisseløre, i havnen 

eller på fjorden og kan iflg. DOF (2007) have haft ynglesteder i nærhed 

og uden for projektområdet på bl.a. Gisseløre, der dog ikke berøres 

af aktiviteterne. 

En række af de observerede arter med sporadisk forekomst er: Alk (1), 

alm. ryle (2), bjergand (19), blå kærhøg (1), havlit (1), krikand (3), 

lomvie (3), pibesvane (1), rød glente (3), rørhøg (2), spidsand (1). Disse 

enkelte observerede fugle vurderes at være tilfældigt kortvarigt forekommende 

og ikke ynglende i eller nær projektområdet. 

9.5.2.5 Kalundborg Vildtreservat 

Den inderste del af Kalundborg Fjord har i mange år været udpeget til 

vildtreservat. Reservatet, der blev oprettet i 1942, består af 409 ha marint 

område og 19 ha på land (Figur 9.6). Baggrunden for oprettelse af 

vildtreservatet var for at begrænse jagten i et område, hvor der især i 

isvintre samledes store mængder af fugle i havnen samt ydersiden af 

Gisseløre Tange grundet udledning af varmt vand samt skibstrafik, 

som sikrede åbent vand i vintermånederne (Hans Henrik Erhardi, 

SNS, personlig kommentar). Oprettelsen skal også ses i lyset af, at der 

dengang måtte drives vågejagt, og at der ikke var jagtrestriktioner i 

forhold til byzonen. Reservatet har i dag især betydning i kolde vintre, 

hvor det holder sig isfrit længe til fordel for rastende og overvintrende 

fugle (Vestsjællands Amt, 1995). 

De nuværende havneaktiviteter, sejlads og færgedrift påvirker fuglelivet 

i fjorden, ved Gisseløre og i havnen. Færgerne og anden havnetrafik 

sejler i dag ind i havnen igennem vildreservatet. 

136

Figur 9.6: Kalundborg Fjord Vildtreservat 




Området anses ikke som et vigtigt område for store bestande af 

trækkende fugle. Det vurderes, at fuglelivet i projektområdet og i nærområdet 

til lands og på fjorden ud for projektområdet er begrænset til 

almindeligt forekommende arter, herunder bl.a. havfugle, dyk- og 

svømmeænder, samt spurvefugle, fasaner, agerhøns og lignende. De 

sidstnævnte med potentielle ynglepladser i krattet/skoven på kystskrænten. 

I vintermåneder med perioder med havis samles der dyk- og 

svømmeænder specielt i den indre del af havnebassinet inden for Kalundborg 

Vildtreservat. Det vurderes, at fuglelivet i de nærmest beliggende 

internationale fuglebeskyttelsesområder ikke påvirkes ved anlæg 

af Ny Vesthavn. 

Følgende er en beskrivelse af anden potentiel påvirkning på fuglelivet 

i området. I anlægsfasen kan det forventes, at fugle generelt i nærområdet 

bliver påvirket af anlægget og aktiviteter, der medfører øget forekomst 

af støj, støv og trafik i forbindelse med anlægsarbejdet. Projektets 

påvirkning opdeles i påvirkning af fugle på det marine område 

og fugle på land. 

137

9.5.3.1 Fugle på det marine område 


Vildtreservat. Et areal på 25.230 m 2 (2½ ha) vil ligge inden for reservatet 

(Figur 9.6). Det svarer til 0,6 % af det totale areal for vildtreservatet 

på 428 ha. Anlægsarbejdet i det område, der ligger inden for reservatet, 

omfatter dele af massegodshavnen og containerterminalen og 

vil falde i fase II og fase III. Det vurderes, at påvirkningen på udpegningsgrundlaget 

for vildtreservatet vil være permanent, da de 2½ ha 

bliver omdannet fra marint område til havneområde. Påvirkningen 

vurderes at være mindre eller ubetydelig på grund af det begrænsede 

areal, der påvirkes. 

Anlæg af Ny Vesthavn vil påvirke fugle inden for projektområdet. 

Nedlæggelse af ålegræsområder vil påvirke fugle, der fouragerer i disse 

områder, negativt. Påvirkningen anses for at være mindre, da tætheden 

af fugle i dag i området er relativt lav, og det forventes, at fuglene 

vil søge til andre lignende habitater umiddelbart vest for Ny 

Vesthavn. 

Projektets gennemførelse vil påvirke fugle på raste- og fourageringspladser 

ude i fjorden negativt. Støj og anden aktivitet fra anlægsarbejdet 

i anlægsfasen vurderes at påvirke fugles adfærd og ophold i vandarealer 

ud for projektområdet. Påvirkningen anses for at være kortvarig 

og begrænset til de enkelte anlægsfaser I-III. 

Sigtbarheden i vandet kan i anlægsfasen periodevis være nedsat på 

grund af ophvirvlet gytje/organisk materiale fra uddybningsarbejdet. 

Emnet er beskrevet i kapitel 14. Den største påvirkning vurderes at 

være ved uddybning af sejlrenden i fase II, da der i dette område er de 

største mængder af gytje på havbunden, som skal fjernes. 

Områderne uden for inderhavnen vil primært blive påvirket, mens uddybningsarbejdet 

foregår. Allerede 1-2 dage efter arbejdets ophør vil 

koncentrationerne af organisk stof i vandet være tilbage på normalniveauet. 

Påvirkningen med nedsat sigt i inderhavnen vil vare væsentlig 

længere; især hvis uddybningerne foretages i sommerperioden, hvor 

der er mindst vind. Hvis arbejdet udføres om vinteren, hvor der kan 

være større mængder af fugle i inderhavnen, vil påvirkningen være relativt 

kortvarig pga. kraftigere vindforhold, som øger vandudskiftningen 

i inderhavnen. 

Udgravning af sejlranden i fase II vurderes at tage 1-3 måneder afhængig 

af vejrforhold og antal skibe, der kan arbejde samtidigt på udgravning. 

Om sommeren vil der derudover være en påvirkning med 

misfarvning af vandet i dele af inderhavnen i 1-2 måneder efter ud- 

138

dybning, afhængig af vejrforhold. Om vinteren vurderes påvirkningen 

i dele af inderhavnen at vare ca. 1 måned efter uddybning. Det vil kun 

være dele af inderhavnen, der påvirkes med nedsat sigtbarhed, den 

største del af inderhavnen vil ikke påvirkes i væsentlig grad. Der henvises 

til kapitel 14 for yderligere detaljer vedrørende spredningen af 

gytje. 

Den nedsatte sigtbarhed i vandet kan påvirke fuglearter, der bruger 

synet, når de dykker efter føde. Det vurderes, at de vil søge til andre 

fourageringsområder inden for inderhavnen og måske også uden for 

havneområdet i perioden med nedsat sigtbarhed. 

Påvirkninger på fugle fra anlæg af Ny Vesthavn uden for projektområdet, 

primært som følge af forhøjede koncentrationer af opslæmmet 

materiale i vandet, er midlertidige og vurderes som mindre. 

Påvirkningen fra anlæg af Ny Vesthavn inden for projektområdet er 

permanent og vurderes som signifikant og moderat. Påvirkningsgraden 

vurderes at være mindre eller ubetydelig, når reservatets udstrækning 

og de tilstedeværende fuglearter og bestande tages i betragtning. 

9.5.3.2 Fugle på land 

På land og inden for den landbaserede del af Ny Vesthavn vil arealer 

med kyst, strandoverdrev, sø 1, skrænten, skovbevoksningen og baglandet 

med vildtbælte og agerjord blive nedlagt og opfyldt med materiale 

som beskrevet i anlægsafsnittet. Fugle, herunder spurvefugle, 

agerhøns, fasaner og andre arter med opholds-, fouragerings- og evt. 

ynglepladser i disse biotoper, vil fortrænges herfra i anlægs- og senere 

også i driftsfasen. 

Der er ikke observationer af ynglende vandfugle langs projektområdets 

kyststrækning, på stranden eller i skoven/krattet på skrænten. Forekommende 

spurvefugle i kystskræntens krat/skov vil blive forstyrret 

og fortrængt fra biotoperne af anlægsaktiviteterne allerede i anlægsfasen 

og senere i driftsfasen. Fuglene vurderes at ville søge til andre 

nærved liggende egnede biotoper som f.eks. Forskov vest for Ny 

Vesthavn. 

Påvirkningen er permanent på det terrestriske område og vurderes som 

signifikant lokalt og moderat lokal påvirkning, men vil efter implementering 

af afværgeforanstaltning med beplantningsbælte og sørestaurering 

udgøre en mindre eller ubetydelig påvirkning. 


Havfugle forstyrres generelt af skibstrafik. Enkelte havfugle såsom 

måger tiltrækkes dog ofte af skibstrafik og anden marin aktivitet. I en 

139

isvinter i Kalundborg Fjord kan skibstrafik have en positiv indvirkning 

på fugle ved at holde områder isfri, hvorved fuglene lettere kan 

fouragere. 

Med udbygning af Ny Vesthavns færgeleje i fase I flyttes færgedriften 

ud af inderhavnen til den ny færgeterminal. Denne flytning vil have en 

positiv miljøpåvirkning på fugle især i vinterperioden, idet færgefarten 

ikke fremover vil forstyrre rastende, fouragerende og ynglende fugle i 

den nuværende inderhavn. Påvirkningen er permanent og signifikant 

og vurderes til at være Moderat positiv påvirkning. 

Den nuværende færgetrafik til inderhavnen kan med tiden blive erstattet 

af anden skibstrafik til den indre Kalundborg Havn. Det anses dog 

for usandsynligt, at denne nye trafik vil forekomme med samme hyppighed 

som færgernes daglige ankomster og afgange. Dermed vurderes 

det, at fuglene i den indre havn vil blive mindre forstyrret efter anlæg 

af den nye færgeterminal i den Ny Vesthavn. 

Når anlægsfase I og II og de nødvendige afværgeforanstaltninger er 

gennemført og havnen udbygget, forventes der ikke at være yderligere 

påvirkninger af fugle i umiddelbar nærhed til Ny Vesthavn. 


De tre anlægsfaser faser er så adskilte i tid, at de kan betragtes som 

isolerede begivenheder i forhold til påvirkninger i form af forstyrrelser 

ved støj og anden anlægsaktivitet, samt ophvirvlet gytje/organisk materiale 

fra udgravningsarbejdet. Tabet af habitat for fugle vil vokse fra 

fase I-III, og her vil effekten være kumulativ, men er samlet set vurderet 

som mindre og kræver ikke afværgeforanstaltninger. 

Der er ikke p.t. planlagt andre større anlægsprojekter i Kalundborg 

Fjord samtidig med en Ny Vesthavn. Der er derfor ikke medtaget andre 

projekter til vurdering af kumulative effekter. 


Afværgeforanstaltningen foreslået for den øvrige fauna i området med 

beplantningsbælte på den sydlige skråning langs adgangsvejen til den 

Ny Vesthavn vil også have en signifikant positiv effekt på fuglelivet i 

området. 

Beplantningsbæltet mellem havneområdet og marken bagved vil kunne 

fungere som en korridor for fuglemigration og yngleplads for fuglevildtet, 

bl.a. spurvefugle, agerhøns og fasaner. 

140

Bundudskiftning/udgravning af områder med gytje anbefales foretaget 

med sugemaskine, hvorved spildet af ophvirvlet organisk materiale 

begrænses. 

9.5.7 Tilbageværende miljøpåvirkninger efter afværge 

De anbefalede afværgeforanstaltninger, specielt beplantningsbæltet og 

anvendelse af sugemaskine ved udgravning af havbund, vil have en 

positiv effekt i forhold til fuglelivet i området. Efter implementering 

af disse afværgeforanstaltninger vurderes den overordnede påvirkning 

på fugle marint og på land som ubetydelig. 

Med hensyn til rastende og ynglende fugle i det nuværende havneområde 

vurderes projektet at have en permanent positiv påvirkning, især i 

vinterperioden, hvor der er flest fugle til stede. Påvirkningen vurderes 

som mindre. 

141

142

10 Trafikale forhold 

Dette afsnit beskriver trafikale konsekvenser, herunder trafikafvikling 

og trafiksikkerhed ved anlæg af en Ny Vesthavn i Kalundborg. 

Indledningsvis beskrives de metoder, der bruges i analysen. Herefter 

gennemgås de eksisterende trafikale forhold, der leder frem til en afgrænsning 

af analyseområdet. Inden for analyseområdet beskrives de 

trafikale konsekvenser i forhold til anlægsfasen og driftsfasen af Ny 


10.1 METODE 

Som baggrund for trafikanalysen benyttes foreliggende trafiktællinger 

fra Kalundborg Kommune og Vejdirektoratet udført i 2004. Ved en 

besigtigelse i Kalundborg er der foretaget to mindre analyser af den 

nuværende fordeling af lastbiler fra færgetræk. Denne fordeling bruges 

til at bestemme ruterne for den nuværende/fremtidige trafik gennem 

Kalundborg. 

Resultatet af de analyserede rutevalg er godkendt af Kalundborg 

Kommune (2007c) som en repræsentativ fordeling af trafikken til og 

fra Mols-Linien. 

10.1.1 Eksisterende forhold og analyseområde 

Ud fra ovenstående trafiktællinger og rutevalg beskrives de eksisterende 

trafikale forhold, og det fremtidige rutevalg fra Ny Vesthavn 

vurderes. Kapacitetsforhold i kryds er beregnet vha. Vejdirektoratets 

beregningsprogram DanKap (version 2.2). 

Beskrivelsen af de eksisterende trafikale forhold samt det fremtidige 

rutevalg leder frem til afgrænsningen af analyseområdet. Analyseområdet 

dækker således de strækninger og kryds, der påvirkes væsentligt 

af en Ny Vesthavn. 

10.1.2 Fremtidige forhold 

De trafikale konsekvenser analyseres herefter for Ny Vesthavn i anlægs- 

og driftsfasen. Anlægsfasen beskrives i forhold til den eksisterende 

trafik samt den trafik, der vil være til området i anlægsperioden. 

Driftsfasen af Ny Vesthavn beskrives i forhold til en trafikal situation 

i år 2025. I den fremtidige trafik for år 2025 indgår en generel fremskrivning 

af trafikken med en årlig vækst på 1,5 % (Vejdirektoratet 

2006), hvilket resulterer i en generel samlet trafikvækst på 31 % frem 

143

til år 2025. Den fremtidige trafik indeholder ligeledes en stigning i trafikken 

til/fra Mols-Linien som følge af udvidet kapacitet, hvilket er 

beskrevet i Masterplanen for Kalundborg Havn (Kalundborg Havn, 

2006c). Det er i denne analyse bestemt, at der benyttes Høj trafikprognose 

- hermed opnås worst case tilfældet. 

For Driftsfasen foretages der kapacitetsberegninger i DanKap (version 

2.2) for relevante kryds samt en vurdering af trafikmængden på strækninger 

i analyseområdet. Kapacitetsberegninger foretages for en 

spidstime. Da trafikprognosen er beskrevet som årstrafik, foretages 

der en omregning fra årstrafik til døgntrafik til spidstimetrafik. Graden 

af forstyrrelse vurderes ud fra resultaterne af kapacitetsberegningerne. 


10.2.1 Foreliggende trafiktællinger 

Vejdirektoratet og Kalundborg Kommune har gennemført trafiktællinger 

i 2004 for udvalgte veje i Kalundborg. Tællingerne er fremskrevet 

til år 2007 med en generel årlig vækst på 1,5 % (Vejdirektoratet 

2006). De anvendte trafiktællinger er: 

144 

Hovvejen, maskintælling - ÅDT: 6.400 

Østre Havnevej, maskintælling - ÅDT: 9.300 

Holbækvej – ÅDT: 9.000 

Hareskovvej/Asnæsvej, maskinel krydstælling 

ÅDT (Årsdøgntrafikken) er det gennemsnitlige antal køretøjer i begge 

kørselsretninger tilsammen pr. døgn. 

10.2.2 Trafikregistrering 

Der blev gennemført tællinger tirsdag d. 19. juni 2007, som er nærmere 

beskrevet i bilag 8 (Via Trafik, 2007). Tællingerne er foretaget i de 

to følgende kryds ved to færgetræk. 

10.2.2.1 Rundkørsel: Østre Havnevej/Sydhavnsvej 

Det blev registreret, at 85 % af de lastbiler, der kørte fra færgen, kørte 

mod syd ad Sydhavnsvej, og de resterende 15 % mod øst ad Østre 

Havnevej til Slagelsevej. Det antages, at disse 15 % kører videre ad 

Holbækvej mod København.

Figur 10.1:Østre Havnevej/Sydhavnsvej – set fra Østre Havnevej (Via Trafik, 

2007). 

10.2.2.2 Signalregulering: Hareskovvej/Asnæsvej 

Det blev registreret, at 85 % af lastbilerne ved et færgetræk, kørte mod 

nordøst ad Asnæsvej mod Hovvejen og København, og de resterende 

15 % mod sydøst ad Hareskovvej mod Slagelse. 

Figur 10.2: Færgetræk fra Hareskovvej mod Asnæsvej og Hovvejen – der opstår 

i dag kødannelser i omkring 5 min ved færgetræk. (Via Trafik, 2007). 

10.2.3 Analyseområde 

Trafiktællingerne i afsnit 10.2.2 leder frem til et rutevalg til og fra 

Mols-Liniens nuværende position. Principskitse for nuværende rutevalg 

er vist på Figur 10.3. 

145

Figur 10.3: Rutevalg for den nuværende trafik til og fra Mols-Linien 

Figur 10.4 viser det fremtidige rutevalg, hvis Mols-Linien flyttes til 

den Ny Vesthavn. 

Figur 10.4: Rutevalg for den fremtidige trafik til og fra Mols-Linien og ny massegodshavn 

(derudover vil der være trafik mellem den Ny Vesthavn og den 

gamle havn langs Sydhavnsvej) 

Sammenholdes Figur 10.3 og 10.4, ses det, at de største ændringer i 

trafikken som konsekvens af flytning af Mols-Linien sker på Asnæsvej, 

Østre Havnevej og Sydhavnsvej. Derudover bliver krydset Hareskovvej/Asnæsvej 

belastet forskelligt i de to situationer. Dette kryds 

behandles i det følgende afsnit. 

10.2.4 Kapacitetsberegninger for krydset Hareskovvej/Asnæsvej 

Som nævnt i afsnit 10.2.1 er der foretaget en krydstælling i krydset 

Hareskovvej/Asnæsvej. Resultatet af krydstællingen ses på Figur 10.5. 

146

Hareskovvej 

(Vest) 

108 95 

487 202 

64 128 

310 70 

47 194 

111 84 

Asnæsvej 

(Syd) 

Asnæsvej 

(Nord) 

29 137 

60 184 

60 193 

Figur 10.5: Skønnet spidstimetrafik, 6:30-7:30 og 14:45-15:45, talt 16.09.2004 af 

Vejdirektoratet og fremskrevet til 2007. 

Krydset er i dag fuldt trafikstyret. I forbindelse med besigtigelse af 

færgetræk kl. 13:40 og 18:00 (dvs. uden for normal spidsperiode) var 

der kortvarige kapacitetsproblemer. Derudover blev der ikke registreret 

problemer med trafikafviklingen. 

I eftermiddagsspidstimen er den venstresvingende trafik fra Asnæsvej 

nord relativt stor, og signalet er udformet med en separat venstresvingsfase. 

Krydsets kapacitet er beregnet, som om det var tidsstyret med faste 

omløbstider og faste grøntider. Tiderne er tilpasset, så der opnås den 

bedste trafikafvikling. Om eftermiddagen får trafikken fra Asnæsvej 

nord ekstra grøntid og venstresvingspil. 

296 112 

303 336 

122 20 

Hareskovvej 

(Øst) 

Belastningen, middelventeforsinkelsen og kølængden er beregnet for 

hvert ben for at bestemme de mest belastede tilfarter. Middelforsinkelsen 

er omsat til et serviceniveau, der kvalitativt beskriver afviklingsforholdene 

jf. Tabel 10.1 og Tabel 10.2. 

147

Middelforsinkelsen 

(sek/pe) 

Forsinkelsesbeskrivelse Serviceniveau 

0 – 11,9 Næsten ingen forsinkelse A 

12 – 17,9 Begyndende forsinkelse B 

18 – 23,9 Ringe forsinkelse C 

24 – 35,9 Nogen forsinkelse D 

36 – 71,9 Stor forsinkelse E 

72 – Meget stor forsinkelse (sammenbrud) F 

Tabel 10.1: Middelforsinkelse og serviceniveau. 

Omløbstid = 60 sek. 

GHareskovvvej vest/Hareskovvej øst= 

30 

GAsnsævej nord/Asnæsvej syd = 15 

Tabel 10.2: Trafikafvikling, Basis 2007 morgenspidstime i krydset Hareskovvej/Asnæsvej. 

Grøntiderne for krydset er 30 sek. for retningen Hareskovvej vest/Hareskovvej 

øst og 15 sek. for retningen Asnæsvej nord/Asnæsvej syd. 

Mellemtiden er vurderet til 8 sek. og 7 sek., venstre = separat venstresvingspor, 

ligeud/højre = kombineret ligeud- og højresvingsspor. 

Det ses i Tabel 10.3, at eftermiddagstrafikken afvikles med forsinkelse, 

og at der kun er en begrænset ledig kapacitet i krydset. 

Der er jf. bilagsrapport (Via Trafik, 2007) foretaget kapacitetsberegninger 

for en situation i 2025, hvor trafikken er fremskrevet med den 

generelle vækst på 1,5 % pr. år, men uden effekten af en Ny Vesthavn. 

Resultaterne viser, at trafikafviklingen i eftermiddagsspidstimen vil 

bryde sammen, hvis der ikke foretages ændringer i krydsets udformning. 

148 

Belastning Serviceniveau 

Morgenspidstime 2007 

Middelforsinkelse 

[s/kt] 

Kølængde 

[kt] 

Hareskovvej vest venstre 0,35 C 22 4 

Hareskovvej vest ligeud/højre 

0,35 A 8 7 

Hareskovvej øst venstre 0,27 B 13 4 

Hareskovvej øst ligeud/højre 

0,64 B 12 13 

Asnæsvej syd venstre 0,27 C 27 1 

Asnæsvej syd ligeud/højre 0,18 C 18 4 

Asnæsvej nord venstre 0,20 C 21 1 

Asnæsvej nord ligeud/højre 0,56 C 23 8


GHareskovvej vest/Hareskovvej øst= 

28 GAsnsævej nord/Asnæsvej syd = 

20 

GAsnæsvej nord =13 


Eftermiddagsspidstime 2007 


[s/kt] 

Tabel 10.3: Trafikafvikling, Basis 2007 eftermiddagsspidstime i krydset Hareskovvej/Asnæsvej. 

Grøntiderne for krydset er 28 sek. for retningen Hareskovvej vest/Hareskovvej 

øst, 20 sek. for retningen Asnæsvej nord/Asnæsvej syd og forlænget grønt for 

trafikken fra Asnæsvej nord på 13 sek. Mellemtiden er vurderet til 8 sek., 4 sek. 

og 7 sek. 

10.2.5 Nuværende færgedrift 

Mols-Linien sejler i dag mellem Århus og Kalundborg med kombifærgerne 

Maren og Mette Mols. Der er i alt 34 færgeafgange fra Kalundborg 

og 34 færgeafgange fra Århus i løbet af en normal uge. Færgedriften 

er nærmere beskrevet i bilag 8. 

10.2.6 Øvrige forhold - jernbanebroen over Hovvejen 

På Hovvejen mellem Holbækvej og Sydhavnsvej er der en jernbanebro 

over vejen. Der er ingen højdebegrænsning. Den normale lastbilstrafik 

fra færgerne vil dermed ikke have behov for at finde alternative 

ruter uden om broen. 

Figur 10.6: Bro over Hovvejen set fra sydøst uden C 42 (højdebegrænsning) 

Kølængde 

[kt] 

Hareskovvej vest venstre 0,55 E 42 6 

Hareskovvej vest ligeud/højre 

0,78 D 30 18 

Hareskovvej øst venstre 0,13 D 35 1 

Hareskovvej øst ligeud/højre 

0,65 D 25 14 

Asnæsvej syd venstre 0,73 E 49 9 

Asnæsvej syd ligeud/højre 0,67 E 34 12 

Asnæsvej nord venstre 0,77 E 39 11 

Asnæsvej nord ligeud/højre 0,19 A 11 5 

149


Den Ny Vesthavn planlægges i 3 etaper, hvor 1. etape er etableringen 

af en ny færgehavn for Mols-Linien, og 2. etape/ 3.etape er henholdsvis 

en massegodshavn og en mindre containerterminal. Arealstørrelserne 

planlægges til henholdsvis 150.000 m 2 for Mols-Liniens havneareal 

(mod 40.000 m 2 i dag), 440.000 m 2 til massegodshavnen og 

22.000 m 2 til containerterminalen. Miljøpåvirkningerne i form af trafikafvikling 

og trafiksikkerhed i anlægsfasen vurderes for de 3 etaper i 

forhold til vejnettet, vejens brugere (trafikanterne) og naboforhold. 

I anlægsfasen forventes der primært jord, beton- og asfaltarbejde samt 

arbejde med stålkonstruktioner, hvilket vil medføre tung trafik og evt. 

enkelte specielle transporter til den Ny Vesthavn. Tabel 10.4 viser et 

overslag på antal lastbilture, der skal gennemføres i anlægsfasen. 

Overslaget er beregnet ud fra følgende forudsætninger: 

150 

Data fra Tabel 3.1, 3.2 og 3.3 

Stabilt grus til belægninger: Der benyttes lastbiler med en lasteevne 

på 18 tons svarende til ca. 13 m 3 sandmateriale pr. tur. 

Beton: Der benyttes lastbiler med en lasteevne på 8 m 3 

Asfalt: Der benyttes en lastbil med en lasteevne på 18 tons 

svarende til ca. 80 m 2 asfalt pr. tur. 

Belægningssten: Der benyttes en lastbil med en lasteevne på 

18 tons svarende til ca. 90 m 2 belægningssten pr. tur. Belægningssten 

forventes tilkørt i løbet af 1 måned. 

Anlægsperiode er 1 år pr. etape. 

Der arbejdes på hverdage med en 8 timers arbejdsdag. 

”Jordarbejde” i Anlægsbeskrivelsen omfatter alene jord, der flyttes internt 

i byggeområdet. Det bidrager således ikke til lastbilture i 

Tabel 10.4. 

Mols-Linien 

Fase I 

Massegodshavn 

Fase II 

90.000 m 3 

2200 m 3 

434.000 m 2 

Containerterminal 

Fase III 

2.500 

300 m 3 

Stabilt grus 30.000 m 3 

Betonarbejde 1000 m 3 

Asfaltarbejde 142.000 m 2 

- 

Betonbelægningssten - - 12.500 m 2 

Lastbilture pr. år 4.200 12.600 180 

Lastbilture pr. arbejdsdag 16 48 9 

Lastbilture pr. gen. arbejdstime 2 6 2 

Tabel 10.4: Overslag på lastbilture i anlægsperioden.

10.3.1 Vejnettet 

Adgangen til den Ny Vesthavn sker via Asnæsvej, der er forbundet til 

det overordnede vejnet i det signalregulerede kryds Asnæsvej/ 

Hareskovvej. Asnæsvej fører via Hovvejen videre til Holbækvej, som 

er den direkte vej til København. Hareskovvej fører videre til Slagelsevej, 

som er den direkte vej til Slagelse. 

Jf. afsnit 10.2 (eksisterende forhold) er der kun i korte periode afviklingsproblemer 

på det overordnede vejnet. Den tunge trafik i anlægsfasen 

jf. Tabel 10.4 vurderes ikke at ændre væsentligt på dette, da der 

er tale om henholdsvis 2 og 6 ekstra lastbiler. 

Jernbanen krydser over Hovvejen og således over den direkte vej til/ 

fra København. Broen over Hovvejen er ikke angivet med højdebegrænsning 

(C42), så der vil generelt ikke være problemer med at passere 

broen for den tunge trafik til den Ny Vesthavn. Det kan dog i forbindelse 

med specielle transporter være nødvendigt at vælge en alternativ 

rute. I dag er det muligt at benytte en rute ind igennem Kalundborg 

via Holbækvej og Sydhavnsvej. Et andet alternativ til Ny Vesthavn 

vil være ruten: ”Holbækvej- Kærby- Rødby – Krydset Hareskovvej/Asnæsvej”. 

Antallet af køretøjer, der kører til Ny Vesthavn i anlægsperioden vurderes 

at give en lav grad af forstyrrelse. Forstyrrelsen vil ske for trafikanterne 

på trafikvejene i Kalundborg, som betjener både national trafik 

i form af trafik mellem Sjælland og Jylland og regional trafik. Det 

er sikkert, at forstyrrelsen vil forekomme, og den vil være midlertidig, 

svarende til den samlede anlægsperiode for fase I-III på ca. 3 år. Der 

er således tale om en mindre påvirkning af miljøet. 

10.3.2 Vejens brugere 

Vejens brugere inddeles her i hårde trafikanter (lastbiler, busser, biler 

mv.) og bløde trafikanter (knallerter, cyklende og gående). 

Det vurderes ikke, at de hårde trafikanter påvirkes væsentligt i anlægsfasen 

af Ny Vesthavn. 

Vedr. de bløde trafikanter kan der være en forhøjet uheldsrisiko i anlægsfasen. 

Lastbiler har generelt dårligere udsyn end personbiler og 

har derved lettere ved at overse bløde trafikanter samtidigt med, at 

uheld mellem bløde trafikanter og lastbiler ofte ender i alvorligt tilskadekomne 

eller dræbte. 

De bløde trafikanter vurderes at blive udsat for en middel grad af forstyrrelse 

på grund af den oplevede usikkerhed og den potentielt farlige 

151

situation i kollisioner mellem lastbiler og bløde trafikanter. Forstyrrelsen 

vurderes at berøre den lokale trafik. Det er sikkert, at forstyrrelsen 

vil forekomme, og den vil være midlertidig, svarende til den samlede 

anlægsperiode for fase I-III på ca. 3 år. Der er således tale om en mindre 

påvirkning af miljøet. 

10.3.3 Naboforhold 

Den Ny Vesthavns naboer består af landbrug og større industri, hvor 

adgangen skal opretholdes i hele anlægsperioden. 

Naboerne vurderes at blive forstyrret i en lav grad, og forstyrrelsen 

anses at berøre den lokale trafik. Det er sikkert, at forstyrrelsen vil forekomme, 

og den vil være midlertidig, svarende til den samlede anlægsperiode 

for fase I-III på ca. 3 år. Der er således tale om en ubetydelig 

påvirkning af miljøet. 


I den fremtidige trafik for år 2025 indgår trafikken til den Ny Vesthavn, 

herunder en ny massegodshavn og containerhavn samt en generel 

fremskrivning på 1,5 % pr. år af den nuværende trafik. Der indgår 

ikke andre effekter i trafikvurderingen. Trafikken i år 2025 skal dermed 

ses som effekten af etablering af Ny Vesthavn inkl. en generel 

fremskrivning af trafikken. 

Der tages ikke hensyn til anden by- eller havneudvikling, herunder ny 

anvendelse af Mols-Liniens nuværende arealer til andre formål. 

Trafikken til færgehavnen og de øvrige havneafsnit estimeres i år 

2025 ud fra de maksimale prognoser for trafikudviklingen, således at 

der vurderes på ”worst case” situationen (Kalundborg Havn, 2006a). 

10.4.1 Trafikprognose for Ny Vesthavn 

Planerne for den Ny Vesthavn er beskrevet som tre etaper med Mols- 

Linien som første etape. De to efterfølgende etaper med en massegodshavn 

på 440.000 m 2 og en mindre containerterminal på 22.000 m 2 

indgår også i vurderingerne. 

Det er af Mols-Linien oplyst, at prognoserne bl.a. bygger på forventninger 

om, at den kommende trafikvækst over Storebæltsbroen og på 

motorvejene over Fyn og i Trekantsområdet ikke kan afvikles på vejnettet. 

Derfor forventer Mols-Linien at få en større andel af den fremtidige 

trafik over Storebælt/Kattegat. Samtidig gør mangel på chauffører 

og kørehviletidsbestemmelser, at det vil være attraktivt at benytte 

Mols-Linien. 

152

Dette betyder, at det forventes at være endnu mere attraktivt for sættevogne 

at lade anhængeren blive fragtet over separat. 

Den nye havn betyder, at den nuværende trafik til Mols-Linien fjernes, 

og der kommer en ny og større trafik på andre veje. Rutevalget er i 

nuværende og fremtidig situation som før nævnt vist på Figur 10.3 og 

10.4. 

I Masterplanen (Kalundborg Havn, 2006a) redegøres for, at den eksisterende 

havn, både sydhavn, østhavn og den gamle vesthavn (byhavn) 

udvides. Trafikpåvirkningen herfra indgår ikke i denne trafikvurdering. 

10.4.2 Årstrafik 

Den nye trafik i år 2025 til den Ny Vesthavn bestemmes ud fra trafikprognosen 

for Mols-Linien i Masterplanen (Kalundborg Havn, 

2006a). I Tabel 10.5 er trafikprognosen for Mols-Linien gengivet. 

Høj prognose 

Færgegods (fysiske enheder) Middel 

2006 2025 vækst 

% 

Personbiler 120.412 253.700 4.0 

Busser 664 1400 4.0 

Lastvogne uden hænger 5.762 12.100 4.0 

Lastvogne med hænger 10.116 14.000 1.7 

Sættevogne med forvogn 48.917 61.300 1.2 

Sættevogne uden forvogn 123.901 435.200 6.8 

Campingvogne 7.590 16.000 4.0 

TOTAL 317.362 793.700 4.9 

Tabel 10.5: Resumé af trafikprognose for Mols-Linien, høj trafikprognose – pr. år 

Trafikprognosen giver en stigning i trafikken på 150 % fra 2006 til 

2025. 

Derudover er det i anlægsbeskrivelsen beskrevet, at lastbiltransporten 

til og fra massegodshavnen og container-feeder-terminalen vil vokse 

til 65.000 sættevogne til havnen og 65.000 sættevogne fra havnen pr. 

år. Heraf udgør 10.000 sættevogne til havnen og 10.000 sættevogne 

fra havnen, trafik mellem den Ny Vesthavn og den gamle havn. Det er 

jf. afsnit 3.2 anslået, at trafikken fordeler sig som vist i nedenstående 

tabel 10.6. 

153

Sættevogne Antal passager 

Massegodshavn og havnerelaterede virksomheder 

40.000 80.000 

Transport mellem Ny Vesthavn og øvrige 

havneafsnit 

10.000 20.000 

Containerterminal 15.000 30.000 

Samlet 65.000 130.000 

Tabel 10.6: Sættevogne til og fra den Ny Vesthavn pr. år ekskl. trafik til Mols- 

Linien. 

Årstrafikken bruges i det efterfølgende til at bestemme døgntrafikken. 

10.4.3 Døgntrafik 

Det er oplyst, at trafikken til Mols-Linien fordeler sig forholdsvis 

jævnt over året. Den gennemsnitlige trafik pr. døgn (årstrafik/365 dage) 

er beregnet til: 

Høj prognose 

Færgegods (fysiske enheder) 

2006 2025 Forskel 

Personbiler 330 695 +365 

Busser 2 4 +2 

Lastvogne uden hænger 16 33 +17 

Lastvogne med hænger 28 38 +11 

Sættevogne med forvogn 134 168 +34 

Sættevogne uden forvogn 339 1192 +853 

Campingvogne 21 44 +23 

Samlet, køretøjer 869 2.174 +1.305 

Samlet, personbilsenheder 1.386 3.616 +2.230 

Tabel 10.7: Resumé af trafikprognose for Mols-Linien, høj trafikprognose – pr. 

døgn (svarer til snittrafik på vejnettet) 

Det ses, at det svarer til en samlet trafikstigning på 1.305 køretøjer i 

døgnet frem til år 2025. Omregnet til personbilsenheder svarer det til 

2.230 pe i døgnet. 

Derudover vil lastbilstrafikken til de øvrige dele af Ny Vesthavn i 

2025 udgøre omkring 200 sættevogne om dagen pr. retning, svarende 

til 400 pe i døgnet pr. retning. Heraf udgør de 30 sættevogne om dagen 

pr. retning, svarende til 60 pe i døgnet, trafik mellem den Ny 

Vesthavn og den gamle havn med indkørsel ad Sydhavnsvej. 

Figur 10.7 viser ÅDT i 2007 og 2025 for et udvalgt vejnet i Kalundborg. 

154

Figur 10.7: Fremtidig trafikpåvirkning på det overordnede vejnet i Kalundborg. 

ÅDT 2007 er fra tællinger udført af Kalundborg Kommune og Vejdirektoratet, 

mens trafik i år 2025 består af en generel fremskrivning af trafikken samt høj 

trafikprognose for Ny Vesthavn jf. afsnit 10.2. Tallene er afrundet til nærmeste 

hundrede. 

Døgntrafikken bruges i det efterfølgende til at bestemme spidstimetrafikken. 

I det følgende beskrives ændringer i døgntrafikken som følge af flytningen 

af Mols-Linien og etablering af Ny Vesthavn med de tilhørende 

havneaktiviteter. For at kunne se konsekvenserne isoleret, indgår 

den generelle fremskrivning af trafikken ikke i beskrivelsen. Beskrivelsen 

af trafikmængderne svarer derfor ikke til tallene i Figur 10.7. I 

Kalundborg midtby falder trafikken med godt 1.000 pe i døgnet på 

Østre Havnevej og Sydhavnsvej. Dette svarer til en reduktion i trafikken 

på omkring 10 %. På Holbækvej forventes trafikken kun at falde 

med 200 pe, svarende til 2 %. 

I den sydlige del af Kalundborg på Asnæsvej sker den største ændring 

med en trafikstigning på 4.400 pe. På den vestlige del af Asnæsvej 

svarer det til, at trafikken øges med en faktor ca. 10, mens det på den 

mere trafikerede østlige del svarer til næsten en fordobling af trafikken. 

På Hovvejen stiger trafikken med 2.700 pe, svarende til en stig- 

155

ning på omkring 50 %. På Slagelsevej stiger trafikken med 400 biler, 

svarende til en stigning på 3 %. 

10.4.4 Spidstime 

Inden for planperioden (frem til år 2025) forventes antallet af færger 

at stige til 3 eller 4 med en mulig fordobling af ankomster og afgange. 

I beregningen anvendes i 2006 10 afgange (5 i hver retning), og i 2025 

anvendes 20 afgange (10 i hver retning). 

For personbiler, busser, lastvogne med hænger, sættevogne med forvogn 

og campingvogne udregnes spidstimen ud fra antallet af færgegods 

pr. døgn (anført i Tabel 10.7) i forhold til antallet af afgange i 

døgnet (10 afgange i 2006 og 20 afgange i 2025). Færgerne skal tømmes 

og læsses med sættevogne uden forvogn, når de ligger i havn. 

Derfor vurderes der ikke at være mere end én afgang eller ankomst i 

timen. 

Det er af Mols-Linien oplyst, at lastbiler, herunder sættevogne, ankommer 

og afhentes jævnt i løbet af døgnet, dog hovedsageligt i dagtimerne. 

Det skønnes, at 75 % af trafikken kommer i tidsrummet kl. 

8:00-16:00. Sættevogne uden forvogn afleveres og afhentes jævnt 

over de 8 timer, dvs. at de ikke er afhængige af, hvornår færgen sejler, 

og hvor mange færger der er. Spidstimen beregnes således som antal 

færgegods pr. døgn (anført i Tabel 10.7) fordelt med 75 % i løbet af 

dagens 8 største timer. 

Den gennemsnitlige spidstimetrafik fra Mols-Linien giver følgende 

fordeling: 

Høj prognose 

Færgegods (enheder) 

2006 2025 Forskel 


Busser 0 0 +0 


Lastvogne med hænger 3 2 -1 

Sættevogne med forvogn 13 8 -5 



Samlet, køretøjer 85 182 +76 

Samlet, personbilsenheder 134 285 +151 

Tabel 10.8: Resumé af trafikprognose for Mols-Linien, høj trafikprognose – 

gennemsnitlig spidstime. 

Samlet betyder det, at der vil blive transporteret 151 ekstra personbilsenheder 

over Kattegat med Mols-Linien pr. gennemsnitlig spidstime. 

Dette svarer til, at der kører 75 personbilsenheder til færgen og 75 

156

personbilsenheder fra færgen i Kalundborg i en gennemsnitlig 

spidstime. 

Omkring 2/3 af trafikken fra færgen er løshængere fra lastvogne og 

sættevogne, dvs. de køres fra færgen af Mols-Liniens mandskab og 

stilles på parkeringsarealet. Herfra afleveres og hentes løshængerne af 

lastvogne og sættevogne i løbet af dagen. Trafikken fra færgeankomsterne 

bliver således spredt ud over flere timer på dagen, hvilket giver 

en mere jævn trafikbelastning. Derfor beregnes ikke specifikt, hvilke 

problemer der opstår på vejnettet, når der kommer et færgetræk. 

Derudover vil lastbilstrafikken til massegodshavnen og containerhavnen 

udgøre omkring 40 pe om dagen pr. retning ud fra samme antagelser 

om, at 75 % af trafikken sker i tidsrummet kl. 8:00-16:00. Heraf 

udgør 5 pe pr. retning trafik mellem den Ny Vesthavn og den gamle 

havn langs Sydhavnsvej. 

10.4.5 Kapacitetsberegning 

Kapaciteten i krydset Hareskovvej/Asnæsvej i år 2025 er vurderet i 

dette afsnit. 

Indledningsvis er den beregnede nuværende trafik fra Mols-Linien 

gennem krydset fratrukket. Derefter er den generelle trafik opskrevet 

med en årlig trafikvækst på 1,5 %. Herefter er tillagt den fremtidige 

trafik fra den Ny Vesthavn, herunder Mols-Linien og containerhavn. 

Trafikmængderne i krydset i år 2025 ses på Figur 10.8. 

Der indgår således ikke anden specifik trafikvækst som følge af anden 

udvikling af havne-, butiks-, erhvervs- eller boligområder. 

78 64 

625 252 

89 172 

Hareskovvej 

(Vest) 

Asnæsvej 

(Syd) 

405 92 

217 410 

82 47 

Asnæsvej 

(Nord) 

66 207 

234 397 

83 257 

387 146 

384 428 

187 54 

Hareskovvej 

(Øst) 

Figur 10.8: Skønnet spidstimetrafik, morgen og eftermiddag, 2025 

157

Kapacitetsberegningerne i morgenspidstimen i krydset i 2025 viser, at 

der ikke opstår væsentlige afviklingsproblemer. Resultaterne er vist i 

bilagsrapporten (Via Trafik, 2007). 

158 


Belastning Service-niveau Middelforsinkelse 

[s/kt] 

Kølængde 

[kt] 

0,87 F 134 5 

1,17 F 359 129 

0,61 E 69 4 

0,97 F 78 20 

1,12 F 272 33 

1,06 F 147 43 

1,28 F 558 102 

0,31 A 9 8 

Tabel 10.9: Trafikafvikling, eftermiddagsspidstime 2025 i krydset Hareskovvej/Asnæsvej 

I eftermiddagsspidstimen vil der ske trafiksammenbrud i krydset, hvor 

krydset ikke kan afvikle trafikken. 

Det bemærkes, at der i kapacitetsberegningerne ikke tages højde for, 

at der færdes fodgængere i krydset. Større fodgængertrafik vil reducere 

kapaciteten i krydset. 

Der er risiko for, at kapacitetsproblemerne i krydset Hareskovvej/ 

Asnæsvej kan have den konsekvens, at trafikken på Lerchenborgvej 

stiger. Lerchenborgvej kan bruges som genvej for trafikanter, der kører 

mellem Asnæsvej og Sydhavnsvej, hvilket kan virke mere fristende 

for trafikanterne, hvis der er kødannelse i krydset Hareskovvej/ 

Asnæsvej. Af figur 10.2 ses det, at ingen trafik fra/til Mols-Linien kører 

mellem Sydhavnsvej og Asnæsvej ud over en mindre mængde 

godstransport, svarende til 60 pe pr. døgn jf. afsnit 10.4.3. Det vil således 

primært være trafikanter med lokalkendskab, der kan være fristet 

af at benytte denne rute. 

Etablering af en Ny Vesthavn betyder, at trafikken gennem Kalundborg 

ændres. Flytningen til den Ny Vesthavn muliggør også, at Mols- 

Linien kan øge sine aktiviteter, og trafikken dermed stiger. I år 2025 

forventes færgetrafikken at være steget fra 134 personbilenheder i 

2007 i en spidstime til 285 personbilenheder i 2025. Derudover forventes 

trafikken generelt at være steget med 31 % i 2025. 

Når man ser bort fra den generelle trafikvækst og isoleret betragter 

ændringer som følge af flytningen af Mols-Linien og etablering af Ny 

Vesthavn, vil der i Kalundborg midtby på Østre Havnevej og Sydhavnsvej 

ske et fald i trafikken med godt 1.000 pe i døgnet. Dette sva-

er til en reduktion i trafikken på omkring 10 %. På Holbækvej forventes 

trafikken kun at falde med 200 pe, svarende til 2 %. 


med en trafikstigning på 4.400 pe, svarende til næsten en fordobling af 

trafikken eller 11.700 biler i døgnet. På Hovvejen stiger trafikken med 

2.700 pe, svarende til en stigning på omkring 50 %. På Slagelsevej 

stiger trafikken med 400 biler, svarende til en stigning på 3 %. 

Samlet set vurderes graden af forstyrrelsen at være høj på grund af 

væsentlige stigninger i trafikken, eksempelvis på Asnæsvej og kapacitetsproblemerne 

i krydset Hareskovvej/Asnæsvej og mulige følgevirkninger 

på Lerchenborgvej. Det skal dog pointeres, at selve den generelle 

trafikstigning vil skabe kapacitetsproblemer jf. afsnit 10.2.4. Trafikken, 

der benytter de analyserede veje i Kalundborg, må anses for at 

være af national karakter. Det er overvejende sandsynligt, at denne 

forstyrrelse vil ske. Der vil dog altid være en usikkerhed i prognoserne, 

når der beregnes på en forstyrrelse 18 år fremme i tiden. Forstyrrelsen 

vil være permanent, hvilket resulterer i en moderat påvirkningsgrad 

af miljøet. 

10.4.6 Øvrige kryds 

Der er to andre centrale kryds i Kalundborg, der påvirkes af færgetrafikken. 

I rundkørslen Østre Havnevej/Sydhavnsvej er trafikken ikke analyseret. 

En flytning af Mols-Linien vurderes at medføre, at trafikken gennem 

rundkørslen reduceres med omkring 10 % i forhold til i dag. Trafikafviklingen 

vil dermed blive positivt påvirket. Dette fordi trafikken 

til den nuværende færgehavn fjernes. Det er oplyst, at der ikke vil være 

containertransport mellem ny og gammel havn, samt at der ikke er 

godstransport til/fra banegården. Påvirkningen som følge af den almindelige 

trafikvækst på 1,5 % om året indgår ikke i vurderingen, idet 

denne trafikstigning er uafhængig af Ny Vesthavn. 

159

Figur 10.9: Rundkørslen Østre Havnevej/Sydhavnsvej. En reduktion af trafikken 

gennem rundkørslen vil mindske risikoen for tilbagestuvning fra jernbanebommene 

på Slagelsevej og blokering af trafikken i rundkørslen. 

I rundkørslen mellem Holbækvej og Hovvejen vurderes det umiddelbart, 

at selve flytningen af havnen får en neutral indflydelse på trafikafviklingen. 

I dag forventes en begrænset del af trafikken at køre til 

havnen via Holbækvej. Dvs. at trafikken mod havnen kører til højre i 

rundkørslen og til venstre i rundkørslen fra havnen. I fremtiden vil trafikken 

blot være ligeud kørende. Denne ændring vurderes ikke at have 

stor betydning for kapaciteten. 

Konsekvensen af, at trafikken til færgehavnen forventes at stige fra 

134 personbilenheder (år 2007) til 285 personbilenheder (år 2025) i 

spidstimen er ikke vurderet, da den nuværende trafik og dens rutevalg 

i rundkørslen ikke kendes. Ligeledes indgår den almindelige trafikvækst 

på 1,5 % om året heller ikke i denne vurdering. Som følge af 

den ekstra trafik vil trafikafviklingen gennem rundkørslen blive forringet. 

10.4.7 Trafikafvikling på Asnæsvej ved Statoil 

Der er udlagt en 300 m risikozone omkring Statoils raffinaderi pga. 

virksomhedens oplag af olieprodukter. 

Asnæsvej ligger inden for 300 m zonen på en strækning på ca. 1.000 

m. 300 m zonen omkring Statoil er vist på Figur 10.10 med en bred 

rød stiplet linie 

160

Figur 10.10: 300 m risikozone omkring Statoil (rød stiplet linie) 

Trafikbelastningen på Asnæsvej er målt lige inden krydset Hareskovvej/Asnæsvej, 

svarende til 5.600 ÅDT. På strækningen forbi Statoil 

vurderes trafikmængden at være betydeligt mindre (svarende til < 500 

ÅDT), idet alene trafikken til Asnæsværket samt dele af trafikken til 

Lerchenborg Gods og de øvrige dele af Asnæshalvøen vil benytte vejstrækningen. 

Ved drift af Kalundborg Ny Vesthavn skønnes trafikbelastningen i år 

2025 at være forøget med en faktor ca. 10, jf. estimat af fremtidig trafik 

(afsnit 10.4.1). 

I tilfælde af uheld eller overhængende risiko for uheld på Statoil kan 

det bliver nødvendigt at afspærre Asnæsvej. Trafikken fra Kalundborg 

Ny Vesthavn vil i en sådan situation kunne afledes via de mindre veje 

syd for Statoil. Det vil desuden være muligt at lukke færgeoverfarten 

midlertidig i tilfælde af længerevarende afspærringer. Inden færgehavnen 

og det øvrige havneanlæg tages i brug, skal der foreligge en 

plan for trafikafviklingen, hvis Asnæsvej afspærres. 

I tilfælde af uheld eller overhængende risiko for uheld på Statoil, vil 

risikoen for, at der samtidig passerer et køretøj på Asnæsvej, øges med 

en faktor 10 i 2025 efter anlæg af Kalundborg Ny Vesthavn, sammenlignet 

med situationen i dag. 

Kalundborg Kommune vil tage initiativ til at Miljøcenter Roskilde og 

Beredskabsmyndighederne afklarer om den øgede trafik forbi bl.a. 

Statoil afføder behov for særlige sikkerhedsforanstaltninger i tilknytning 

til vejen. (Kalundborg Kommune, 2007a). 

161


Den generelle udvikling i trafikken er i sig selv kumulativ. Det skal 

forstås på den måde, at meget generelle emner som teknisk udvikling 

inden for transport, samfundsudvikling og økonomisk udvikling i 

Danmark og Europa mv. har stor indflydelse på, hvordan udviklingen 

i trafikmængder ændrer sig. 

Der er i denne analyse brugt en trafikprognose udarbejdet af vejdirektoratet, 

hvor trafikken fremskrives med 1,5 % om året. Prognosen 

bygger på tidligere års udvikling. Der er således indregnet bedste bud 

på fremtidens trafik. 

Ud over denne generelle udvikling udvikler Kalundborg sig også eksempelvis 

i form af nye byområder, store boligprojekter, storcenter eller 

andre handelsudvidelser. En eventuel realisering af projekter som 

de nævnte vil have betydning for trafikken i Kalundborg, men kan ikke 

medregnes i denne VVM-redegørelse. 


Jf. afsnit 10.4 vurderes trafikken at blive påvirket moderat ved etablering 

af en Ny Vesthavn. Der foreslås afværgeforanstaltninger ved 

Asnæsvej og ved krydset Hareskovvej/Asnæsvej. 

10.6.1 Anlægsfasen 

Inden anlægsfasen af Ny Vesthavn vil der blive foretaget en gennemgang 

af det signalregulerede kryds Hareskovvej/Asnæsvej og vejstrækningen 

på Asnæsvej, hvor potentielle ”farlige lokaliteter” identificeres. 

Herefter kan der foretages eventuelle afværgeforanstaltninger. 

¨ 

10.6.2 Driftsfasen - Asnæsvej 

I 2025 forventes der 11.700 biler i døgnet. Hvis der ikke er foretaget 

andre trafikomlægninger i området inden år 2025, anbefales det at 

forbedre forholdene for de bløde trafikanter, så de kan føle sig mere 

trygge. Det kunne evt. ske ved at videreføre den dobbeltrettede fællessti 

langs i hele vejens udstrækning. Herved adskilles bløde og hårde 

trafikanter til gavn for trafiksikkerheden. 

Der er på nuværende tidspunkt cykelsti langs en delstrækning frem til 

vejens nuværende endepunkt vest for Asnæsværket. Som en del af anlægsfasen 

for Ny Vesthavn anlægges en cykelsti fra færgehavnen frem 

til Asnæsværket. Herefter resterer der en delstrækning på vejens østlige 

del uden cykelsti. 

162

Figur 10.11: Asnæsvej mod Asnæs og Ny Vesthavn – der er behov for ekstra 

svingbaner i krydset og fx en dobbeltrettet fællessti langs vejen mod vest. 

10.6.3 Driftsfasen - Krydset Hareskovvej/Asnæsvej 

De gennemførte kapacitetsberegninger for krydset viste, at trafikken i 

2025 bryder sammen i krydset om eftermiddagen. Denne situation er 

ikke en direkte følge af etableringen af Ny Vesthavn, idet der ligeledes 

vil være trafiksammenbrud i krydset som følge af den generelle trafikstigning 

under de nuværende forhold. Derfor foreslås ikke afværgeforanstaltninger 

som en del af projektet, men de generelle muligheder 

for afværgetiltag beskrives, idet det forventes, at der vil ske reguleringer/ændringer 

som følge af myndighedernes regulering inden år 2025. 

For at forbedre trafikafviklingen kan der foretages en udbygning af 

krydset og/eller anlægge alternative veje for at få en tilfredsstillende 

afvikling af trafikken. En yderligere udbygning, så der bliver 4 tilfartsspor 

i alle tilfarter, vil forbedre kapaciteten til et acceptabelt niveau. 

Der vil dog fortsat opstå 40 sek. ventetid i gennemsnit i spidstimen 

(Via Trafik, 2007). 

Alternativt kunne der anlægges en rundkørsel. En tosporet rundkørsel 

vil dog ikke kunne afvikle trafikken. En rundkørsel har endvidere ikke 

de samme fordele som et signalreguleret kryds, hvor signalstyringen 

kan indstilles således, at færgetrafikken prioriteres, når der kommer et 

færgetræk. 

Bliver trafikken på Lerchenborgvej uhensigtsmæssigt stor, kan løsningen 

eksempelvis være at forbyde uvedkommende tung trafik, således 

at godstransporten mellem gammel og ny havn ikke benytter denne rute. 

Alternativt kunne alt gennemkørende trafik forbydes. 

Kalundborg Kommune overvejer desuden om der skal etableres et nyt 

stykke ringvej fra Asnæsvej og øst om byen. 

163

Figur 10.12: Mulig fremtidig ringvej (Kalundborg Kommune, 2007e). 

Ringvejen vil med stor sandsynlighed forbedre trafikafviklingen i 

krydset Hareskovvej/Asnæsvej. 


Når de omtalte afværgeforanstaltninger inddrages efter behov, vurderes 

der alene at være mindre påvirkninger af de trafikale forhold ved 

etablering af Ny Vesthavn. 

164

11 Støj 

Dette afsnit beskriver støjmæssige konsekvenser ved anlæg af Ny 


Afsnittet beskriver først de eksisterende støjforhold i området for 

Mols-Liniens nuværende placering og i området, hvor den nye havn 

ønskes placeret, hvorefter påvirkningerne i henholdsvis anlægsfasen 

og driftsfasen beskrives og vurderes. 

11.1 METODE 

Emissionen af støj opdeles i henholdsvis virksomhedsstøj og støj fra 

vejtrafik. 

Beregninger af virksomhedsstøj er gennemført efter den fælles nordiske 

beregningsmodel angivet i Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1993 

(Miljøstyrelsen, 1993), mens trafikstøjberegningerne er gennemført i 

henhold til Vejdirektoratets beregning for vejtrafikstøj, rapport 178 

(Vejdirektoratet, 1998). 

Til alle beregningerne er anvendt programmet SoundPLAN , hvor 

kort med målestoksforhold, bygninger, skærme, reflekterende genstande, 

terræn, beregningspunkter og kildedata indlægges / digitaliseres, 

hvorefter SoundPLAN beregner støjen i de udvalgte punkter. 

Den skala, der er anvendt ved støjkortene i dette afsnit, er angivet på 

figur 11.1. 

Figur 11.1: Skala anvendt ved støjkort i dB(A) 

165

11.1.1 Virksomhedsstøj 

Virksomhedsstøj omfatter al støj, der foregår inden for den enkelte 

virksomheds matrikel. Det vil sige, at den omfatter alle stationære 

støjkilder på virksomheden plus al kørsel, der foregår på matriklen. 

Virksomhedsstøjen deles normalt op i en dagperiode (kl. 07-18), en 

aftenperioden (kl. 18-22) og en natperiode (kl. 22-07). I boligområder 

stilles der strengere krav til støj i aften- og natperioden end i dagperioden. 

Ved virksomhedsstøj regnes desuden med forskellige referenceperioder 

(den tid, støjen skal midles over), i dag-, aften- og natperioden, da 

man kun skal være generet i en kortere periode om aftenen og natten 

for at være væsentligt generet. Referenceperioderne er 8 timer for 

dagperioden, 1 time for aftenperioden og ½ time for natperioden. 

Støjgrænser gælder for enkeltvirksomheder. Det betyder, at den enkelte 

virksomhed ikke må udsende støj, der giver et støjbidrag over støjgrænserne, 

der er fastsat i forhold til områdets anvendelse. 

I nedenstående tabel er de vejledende støjgrænser for udvalgte områdetyper 

angivet (Miljøstyrelsen, 1984): 

Områdetype Mandag – fredag 

kl. 07-00-18.00 

lørdag kl. 07.00- 

14.00 

Erhvervs- og industriområder 

Erhvervs- og industriområder 

med forbud 

mod generende virksomheder 

Områder for blandet 

bolig og erhvervsbebyggelse,centerområder, 

boliger beliggende 

i åbent land 

Boligområder for åben 

og lav boligbebyggelse 

Tabel 11.1: Vejledende støjgrænser angivet i dB(A) 

166 

Mandag – fredag 

kl. 18.00-22.00 

lørdag kl. 14.00- 

22.00 

søn- og helligdage 

kl. 07.00- 

22.00 

Alle dage kl. 

22.00-07.00 

70 70 70 

60 60 60 

55 45 40 

45 40 35 

I figur 11.2 er der vist et kort over de forskellige områders planlægningsmæssige 

status i Kalundborg.

Figur 11.2: Planlægningsmæssig status for Kalundborg (Kalundborg Kommune, 

2001) 

I de nedenstående afsnit er den værste beregningssituation beskrevet, 

således at vurderingerne tager udgangspunkt i ”worst case” scenarier. 

Den værste beregningssituation vil i de fleste tilfælde være natperioden. 

I bilagsrapporten, bilag 10 er beregningerne vist for dag-, aften- 

og natperioden. 

Skibe på havet er ikke omfattet af hverken vejtrafikstøj eller virksomhedsstøj, 

da Miljøbeskyttelsesloven først gælder, når skibe lægger til 

kaj. Når skibene lægger til kaj, er de til gengæld medtaget som støj fra 

aktiviteter på massegodshavnen. Hvis der er tale om læsning/lodsning 

i tilknytning til en af virksomhederne på havnen, opfattes skibet lovgivningsmæssigt 

som én af virksomhedens støjkilder. 

167

De nærmere beregningsdetaljer og forudsætninger angående virksomhedsstøj 

er beskrevet i teknisk rapport ”Ekstern virksomhedsstøj – Beregning 

af ekstern støj fra virksomheder i forbindelse med etablering 

af ny vesthavn ved Kalundborg”. Rapporten er vedlagt i bilag 10. 

11.1.2 Vejtrafikstøj 

Vejtrafikstøj omfatter al kørsel på offentlig vej. Beregningerne bygger 

på 3 parametre: Årsdøgntrafik, andel af tunge køretøjer og hastigheden. 

I modsætning til virksomhedsstøjen giver beregningerne af vejtrafikstøjen 

kun ét resultat LAeq,24h, der svarer til den gennemsnitlige 

støjbelastning over et døgn. 

For vejtrafikstøj gælder en vejledende støjgrænse på 55 dB(A) ved boliger. 

Støjgrænsen gælder kun for anlæg af nye veje. Ved eksisterende 

veje er der ingen støjgrænser. Støjgrænserne refererer til årsdøgntrafikken 

(ÅDT) og angiver således den støjgrænse, der gælder for den 

gennemsnitlige trafik over et gennemsnitsdøgn på årsbasis. 

De nærmere beregningsdetaljer og forudsætninger angående vejtrafikstøj 

er beskrevet i teknisk rapport ”Vejtrafikstøj – Beregning af vejtrafikstøj 

i forbindelse med etablering af ny vesthavn ved Kalundborg”. 

Rapporten er vedlagt i bilag 9. 


I dette afsnit beskrives de eksisterende støjforhold i området for Mols- 

Liniens nuværende placering og i området, hvor Ny Vesthavn ønskes 

placeret. 

11.2.1 Områdebeskrivelse 

De planlægningsmæssige rammer for relevante dele af Kalundborg by 

og omegn er vist på figur 11.2. 

Mols-Liniens færgeterminal er beliggende i et område udlagt til havneformål 

i inderhavnen. Umiddelbart nord for området ligger Kalundborg 

by, der er udlagt som boligområde, bykerne, blandet bolig og erhverv. 

Syd for færgeterminalen ligger havnebassin og Kalundborg 

Havn. Der er mod nord således kort afstand til områder med støjgrænser 

på 35-40 dB(A) om natten. 

Området, hvor den nye havn tænkes etableret er i dag beliggende i det 

åbne land. Fra den nye havn er der en afstand på minimum 1,5 km til 

boligområderne nord for fjorden. Øst for havnen ligger et område udlagt 

til industri (bl.a. Asnæsværket og Statoil olieraffinaderi). Nærmeste 

boligområde mod øst er beliggende mere end 2 km fra den nye 

168

havn. Mod syd og vest grænser havnen op til det åbne land, hvor der 

er spredt bebyggelse. 

Nærmeste beboelser er beliggende på Asnæs Skovvej 10 og 12. Boligen 

ligger ca. 100 meter syd for den sydlige afgrænsning af den nye 

havn. 

Ca. 500 meter sydøst for havnen ligger Lerchenborg Gods. 

Øvrige boliger i det åbne land ligger mere end 1 km syd for Ny Vesthavn. 

Ved Asnæsværket ligger 7 funktionærboliger til Asnæsværket. Boligerne 

er beliggende i erhvervsområde og ligger i en afstand af min. 

500 meter fra den ny Vesthavn. 

I figur 11.3 er placeringen af de nærmeste boliger omkring Ny Vesthavn 

angivet. 

Figur 11.3 Luftfoto med angivelse af boliger omkring Ny Vesthavn 


I 2006 har Kalundborg Kommune udført en undersøgelse af støjforhold 

i midtbyen (Carl Bro, 2006). Undersøgelsens data vedrørende 

Mols-Liniens støjbidrag er lagt til grund for vurderingen af den nuværende 

støjbelastning fra Mols-Linien. 

Mols-Liniens støjkilder er støj fra færger under havneophold samt trafik 

med trailere, lastbiler, køletrailere og personbiler. 

169

Mols-Linien er for nuværende placeret i Kalundborg midtby, og det 

nuværende støjbidrag er angivet som støjkurver i figur 11.4. 

Figur 11.4 Eksisterende støj fra Mols-Linien i natperioden 

Som det kan ses, giver Mols-Linien med den nuværende placering et 

relativt højt støjbidrag i natperioden på 50 dB(A) i hele midtbyen. 

Dette skal sammenholdes med en grænseværdi på 35 -40 dB(A). Ud 

over Mols-Linien vil der være andre virksomheder på den eksisterende 

havn, der kan give et bidrag til det samlede støjbidrag i midtbyen. 

Havnevirksomhedernes støjbidrag er ikke medtaget i beregningerne. 

Havnevirksomhederne er ikke i kontinuerlig drift og ofte sæsonafhængige. 

Virksomhederne påfører således ikke byen et konstant støjbidrag 

som Mols-Linien, der er i drift hver dag hele året. Det kan under 

alle omstændigheder konkluderes, at Mols-Linien alt andet lige 

giver et markant højt støjbidrag i midtbyen under de nuværende forhold. 

Den nuværende støjbelastning i området vest for Asnæsværket, hvor 

den nye havn ønskes etableret, er beregnet ud fra støjbelastningen fra 

Asnæsværket, Statoil og losning af råolie til Statoil, da disse er vurderet 

at være de eneste betydende støjkilder. 

170

Figur 11.5 viser den nuværende virksomhedsstøj i området, hvor 

vesthavnen ønskes etableret, optegnet som støjkurver. Der er for nuværende 

en relativ lav støjbelastning fra virksomhedsstøj i området på 

35 - 45 dB(A). Der er dog tale om et område, som allerede i dag er 

påvirket af støj fra virksomheder. 

Ved Asnæs Skovvej 10 og 12 er der beregnet et støjbidrag på ca. 35 

dB(A) og ved Lerchenborg er der beregnet et støjbidrag på ca. 45 

dB(A). 

Figur 11.5 Eksisterende støj i området for den nye vest havn, hele døgnet 

11.2.3 Trafikstøj 

Den nye havn betyder, at den nuværende trafik til Mols-Linien fjernes. 

Figur 11.6 viser de nuværende til- og frakørselsveje. Tykkelsen af den 

røde markering antyder trafikfordelingen fra Mols-Linien alene. Emnet 

er yderligere behandlet i afsnit 10. 

171

Figur 11.6: Rutevalg for den nuværende trafik til og fra Mols-Linien 

De 3 bestemmende parametre for støj fra vejtrafik er årsdøgntrafikken, 

andelen af tunge køretøjer og hastigheden. 

Tabel 11.2 viser de anvendte beregningsparametre. Med hensyn til bestemmelse 

af årsdøgntrafikken henvises til afsnit 10. 

Østre Havnevej 

Holbækvej Asnæsvej 

Årsdøgntrafik [antal] 9.300 9.000 5.600 

Andel tunge køretøjer 

[%] 

Hastighed [km/t]: 

18 % 10 % 8 % 

Lette køretøjer 50 km/t 80 km/t 80 km/t 

Tunge køretøjer 50 km/t 70 km/t 70 km/t 

Hovvejen Sydhavnsvej Hareskovvej 



[%] 


18 % 18 % 8 % 



Tabel 11.2: Eksisterende forhold 2007 

Den nuværende trafikstøj fra veje, hvor der sker betydende ændringer 

i forbindelse med etableringen af Ny Vesthavn, er optegnet som støjkurver 

i figur 11.7. Beregningerne viser, at der i dag er en moderat påvirkning 

af området omkring de mest belastede veje, med støjniveau 

på op til ca. 65 dB(A). 

172

Figur 11.7: Vejtrafikstøj 2007 


11.3.1 Støj fra anlægsarbejde 

I anlægsfasen vil det hovedsagelig være nedbringelse af spuns, kørsel 

med entreprenørmaskiner og uddybning med spandkædemaskine, der 

bidrager til det eksterne støjniveau. Støjen fra disse aktiviteter er vist i 

figur 11.8. 

Uddybning med spandkædemaskine vil som det eneste kunne foregå 

hele døgnet. De øvrige støjkilder vil forekomme i dag- og aftenperioden. 

Kalundborg Kommune stiller normalt følgende krav til støj fra anlægsarbejder 

(Mail af den 25/10 2007 fra Kalundborg Kommune): 

”Støjbelastningen fra anlægsarbejder skal overholde de vejledende 

grænseværdier, der fremgår af tabel I og II i vejledning 5/1984. Støjgrænserne 

i dagperioden på hverdag, kl. 07-18 samt lørdag, kl. 07-14 

er lempet fra 55 dB(A) til 60 dB(A). Aften og nat er støjgrænserne 

h.h.v. 45 og 40 dB(A). For funktionærboliger ved Asnæsværket er 

støjgrænsen 60 dB(A) døgnet rundt.” 

173

Figur 11.8: Ekstern støj i anlægsfasen ved fuld aktivitet i dag- og aftenperioden 

Støjen i anlægsfasen vil i boligområderne i Kalundborg bidrage med 

mindre end 45 dB(A) i dag- og aftenperioden og under 35 dB(A) om 

natten. Støjgrænserne forventes således at være overholdt i boligområderne 

i Kalundborg by. 

I nærheden af anlægsområdet er der kun få boliger. Kun ved Asnæs 

Skovvej 10 og12 vil anlægsarbejder medføre et støjniveau over de vejledende 

støjgrænser. I dag- og aftenperioden er der beregnet et støjbidrag 

på ca. 50 dB(A). I natperioden er støjbidraget beregnet til under 

40 dB(A) ved Asnæs Skovvej 10 og 12. Den vejledende støjgrænse på 

45 dB(A) i aften-perioden må således forventes overskredet; mens 

støjbelastningen i dag- og natperioden forventes overholdt. 

Ved Lerchenborg og ved funktionærboligerne på Asnæsværket er 

støjbidraget beregnet til mindre end 45 dB(A) i dag- og aftentimerne 

og mindre end 35 dB(A) i natperioden. 

Øvrige beboelser i landzone er beliggende mere end 1 km væk og her 

vil støjbidraget i anlægsperioden være mindre end 40 dB(A) i dag- og 

aftenperioden og mindre end 35 dB(A) i natperioden. 

174

Ved anlægsarbejder, bl.a. ved nedramning af spuns, kan der i perioder 

være tale om støj med impulser. Såfremt det ved en konkret vurdering 

på stedet vurderes, at der er impulser i støjen, skal der tillægges et genetillæg 

på 5 dB(A). Det er ikke på forhånd muligt at vurdere, om der 

vil være boliger, der vil være generet af impulser, men det vil under 

alle omstændigheder kun forekomme i korte perioder. På grund af den 

relativt store afstand mellem anlægsområdet og beboelser vurderes det 

ikke at være sandsynligt, at der vil være impulstillæg ved boligerne på 

nordsiden af Kalundborg Fjord eller ved Lerchenborg og funktionærboliger 

ved Asnæsværket. Hvis der skal gives impulstillæg må det 

formodes kun at være tale om Asnæs Skovvej 10 og 12. 

På baggrund af ovenstående krav samt de beregnede støjbidrag vurderes 

det ikke, at der vil være problemer med at overholde kravene undtagen 

for aftenperioden ved Asnæs Skovvej 10 og 12. Mulige afværgetiltag 

er omtalt i afsnit 11.6.1. 

Samlet vurderes forstyrrelsen under anlægsarbejdet som middel ved 

Asnæs Skovvej 10 og 12 og lav ved de øvrige boliger og kun af betydning 

for lokale interesser (berørte boliger). Det er sikkert, at forstyrrelsen 

vil forekomme, og den vil være midlertidig, svarende til den 

samlede anlægsperiode for fase I-III på ca. 3 år. Der er således tale om 

en mindre påvirkning af miljøet. 

11.3.2 Vibrationer, lavfrekvent støj og infralyd 

Anlægsarbejdet må forventes at give anledning til vibrationer i omgivelserne. 

Det drejer sig specielt om nedbringelse af spuns. Vibrationer 

dæmpes meget over afstand, og det må forventes, at selv kraftige vibrationer 

vil være dæmpet så meget, at de ikke kan registreres i en afstand 

af nogle få hundrede meter. Der er kun undtagelsesvist konstateret 

generende vibrationer i bygninger, som var længere væk end nogle 

få hundrede meter fra vibrationskilden; oftest har det drejet sig om afstande 

under ca. 50 meter. (Miljøstyrelsen, 1997). 

Der er ikke placeret bebyggelser inden for en afstand af 500 meter fra 

områderne, hvor der vil foregå nedvibrering af spuns, og det må derfor 

konkluderes, at der i forbindelse med anlægsarbejdet ikke vil være vibrationsgener 

af betydning for mennesker og bebyggede områder. 

Lavfrekvent støj stammer primært fra større maskiner eller større industrianlæg, 

men kan også stamme fra entreprenørmaskiner og lastbiler. 

Infralyd stammer primært fra større industrianlæg og opleves 

sjældent i det eksterne miljø. 

175

Alle former for lyd reduceres med ca. 6 dB(A) for hver gang afstanden 

fordobles. Der vil derfor ske en stor dæmpning af evt. lavfrekvent 

støj eller infralyd. 

På grund af den relativt store afstand til beboelser vurderes der ikke at 

være anlægsaktiviteter, der kan give anledning til lavfrekvent støj eller 

infralyd. 

11.3.3 Støj i det marine miljø 

Vurderingen af virkninger på marin fauna er fastlagt i afsnit 14 (marinbiologiske 

forhold). 



Når Ny Vesthavn er fuldt udbygget, vil der være støj fra både Mols- 

Linien, havneaktiviteterne og virksomhederne på massegodshavnen 

samt fra containerterminalen. 

Der er foretaget en beregning af støjbidraget fra Mols-Linien alene 

(fase I) samt for den fuldt udbyggede havn. 

Støjbidraget fra Mols-Linien alene fremgår af nedenstående figur 

11.9. 

Figur 11.9. Støjbidrag fra Mols-Linien, hele døgnet 

Den kommende støjbelastning fra Mols-Linien er beregnet ud fra den 

forventede forøgelse af aktiviteterne i henhold til masterplan for Ny 

Vesthavn ved Kalundborg. Mols-Liniens støjkilder udgøres af færger 

176

under havneophold samt trafik med trailere, lastbiler, køletrailere og 

personbiler. 

Støjbidraget fra Mols-Linien er beregnet til ca. 40 dB(A) ved de nærmeste 

boliger (Asnæs Skovvej 10 og 12). Ved alle øvrige boliger i det 

åbne land og i Kalundborg by er støjbidraget mindre end 35 dB(A). 

Mols-Linien vil således kunne overholde de vejledende støjgrænser i 

alle områder. 

De fremtidige virksomheder på massegodshavnen vil alle tilhøre havnerelaterede 

erhverv. Det forventes, at der etableres omkring 10 virksomheder, 

som bidrager væsentligt til det eksterne støjniveau. Emnet 

er beskrevet i afsnit 3.2 i anlægsbeskrivelsen. 

Som udgangspunkt for støjberegningerne er massegodshavnen opdelt i 

10 felter, og der er taget udgangspunkt i, at virksomhederne hver især 

skal overholde Miljøstyrelsens vejledende vilkår til erhvervsområder 

på 70 dB(A) i skel. Dette giver overslagsmæssigt en kildestyrke på 

115 dB(A), hvilket er i rimelig overensstemmelse med støjbelastningen 

fra de nuværende havneaktiviteter på den eksisterende havn i henhold 

til de undersøgelser, der er foretaget på det nuværende havneområde 

(Carl Bro, 2006). Det er dog usandsynligt, at alle 10 virksomheder 

er i maksimal drift på samme tid, og der er derfor benyttet en samtidighedsfaktor 

på 40 %. 

Ud over støjen fra de 10 virksomheder er der medtaget støjen fra et 

Panmax-skib, der ligger i havn, inklusiv losning med kran. 

Det skal understreges, at denne situation er et udtryk for den kumulative 

effekt. Man kan således på ingen måde sammenligne de beregnede 

støjniveauer med Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier, da 

disse er stillet til støjbelastningen fra enkeltvirksomheder. 

Ud fra en vurdering af aktiviteterne på den nye havn, herunder af placeringen 

af de forskellige virksomheder, er støjen beregnet og optegnet 

som støjkurver for hele området. Støjkurverne på figur 11.10 viser 

den samlede støjbelastning i hele området omkring Kalundborg Fjord 

og den nye havn. For at vise ”worst case” er natperioden valgt i figur 

11.10. Dag- og aftenperioden fremgår af bilagsrapporten i bilag 10. 

177

Figur 11.10 Ekstern støj ved en fuldt udbygget vesthavn – natperioden. 

I berørte boligområder i Kalundborg by ligger det samlede støjbidrag 

fra Ny Vesthavn på op til 35-45 dB(A). Når der sammenlignes med de 

eksisterende forhold, er der sket en signifikant dæmpning af støjen i 

Kalundborg midtby ved udflytning af Mols-Linien fra den nuværende 

placering. Her fungerer etableringen af Ny Vesthavn som en afværgeforanstaltning, 

idet der opnås en positiv effekt i form af et dæmpet 

støjniveau i bydelen. Længere mod vest er der områder på nordkysten, 

herunder boligområder, hvor støjniveauet vil være forøget i forhold til 

den eksisterende situation. Der er dog tale om, at støjen fra det samlede 

anlæg giver anledning til et relativt lavt støjniveau på op til 35-45 

dB(A). Dette støjniveau kan ikke sammenlignes med Miljøstyrelsens 

grænseværdier jf. tabel 11.1, idet de gælder for enkeltvirksomheder. 

Hver enkelt virksomhed skal overholde Miljøstyrelsens grænseværdier. 

I nærområdet omkring Ny Vesthavn vil støjbelastningen stige. Dette 

område er meget spredt bebygget, jfr. afsnit 11.2.1, og det er vurderet, 

at kun Asnæs Skovvej 10 og 12 vil blive påvirket af betydende støj. 

Her er støjbidraget beregnet til ca. 55 dB(A) i natperioden. Ved Lerchenborg 

og ved funktionærboligerne ved Asnæsværket er støjbidraget 

beregnet til ca. 45 dB(A) i natperioden. Ved øvrige beboelser i det 

178

åbne land syd for Ny Vesthavn er støjbidraget beregnet til under 40 

dB(A) i natperioden. 

De beregnede støjbidrag er som nævnt beregnet som det samlede akkumulerede 

støjbidrag og kan derfor ikke direkte sammenlignes med 

de gældende grænseværdier. Det kan dog konkluderes, at det med de 

opstillede forudsætninger vil være muligt for virksomhederne at overholde 

de vejledende støjgrænser. Dette gælder dog ikke ubetinget ved 

boligen Asnæs Skovvej 10 og 12, hvor der må forventes, at det kan 

blive nødvendigt, at nogle virksomheder skal foretage støjdæmpning 

for at overholde støjgrænserne ved disse boliger. 

Det vil være den enkelte virksomheds ansvar at overholde de vejledende 

støjgrænser. Afstanden mellem den sydøstligste del af Ny Vesthavn 

og Asnæs Skovvej 10 og 12 er ca. 100 meter. En afstand på 100 

meter giver en støjdæmpning på min. 40 dB(A). Afhængig af hvordan 

en virksomhed, der placeres i dette område placerer sine støjkilder og 

hvilket aktivitetsniveau virksomheden har, kan der selv, hvis virksomheden 

overholder en støjgrænse på 70 dB(A) i skel opstå problemer 

med overholdelse af støjgrænserne ved Asnæs Skovvej 10 og 12. I et 

sådant tilfælde vil dette give begrænsninger i virksomhedens aktivitetsmuligheder. 

Mulige afværgetiltag er beskrevet i afsnit 11.6.2. 












miljøet. 

Når de samlede støjeffekter ved etablering af Ny Vesthavn betragtes, 

vil der være et øget støjniveau i nærområdet ved Ny Vesthavn, hvor 

der er en relativt lav koncentration af boliger. I berørte boligområder i 

Kalundborg By vil det samlede støjbidrag fra Ny Vesthavn alene bidrage 

med op til 35-45 dB(A), mens der opnås en væsentlig støjreduktion 

i Kalundborg midtby. Derfor vurderes det, at støjpåvirkningen fra 

en fuldt udbygget Ny Vesthavn vil medføre en væsentligt mindre påvirkning 

af miljøet end den nuværende drift af Mols-Linien alene. 

179

11.4.2 Lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer 

Støj fra færger og trafik kan indeholde lavfrekvent støj, infralyd eller 

vibrationer af betydning for det eksterne miljø. Miljøstyrelsen har fastlagt 

støjgrænser for lavfrekvent støj og infralyd indendørs i boliger. 

(Miljøstyrelsen, 1997). 

På grund af afstanden til beboelser kan det ikke forventes, at der opstår 

gener med lavfrekvent støj, infralyd eller vibrationer. Der henvises 

i øvrigt til afsnit 11.3.2. 

Kommunen kan som tilsynsmyndighed meddele virksomheder påbud 

om at foretage målinger af lavfrekvent støj infralyd eller vibrationer, 

såfremt der er begrundet mistanke om, at de vejledende støjgrænser 

ikke overholdes. Virksomhederne kan endvidere påbydes at nedbringe 

støjen, hvis målingerne dokumenterer, at støjgrænserne ikke er overholdt. 


I dette afsnit beregnes trafikstøjbelastningen efter en fuldt etableret Ny 

Vesthavn, inklusiv lastbiler til færgehavn, massegodshavn og container-feeder-terminal 

– år 2025. Figur 11.11 viser de fremtidige til- og 

frakørselsveje. Tykkelsen af den grønne markering antyder trafikfordelingen 

fra Ny Vesthavn. Emnet er yderligere behandlet i kapitel 10. 

Trafiktallene, der ligger til grund for støjberegningerne, indeholder 

både den almindelige trafikudvikling frem til år 2025, samt ændring i 

trafikken pga. etableringen af Ny Vesthavn. 

Ud fra vurderinger af den forventede årsdøgntrafik, andel af tunge køretøjer 

og hastigheden er vejtrafikstøjen beregnet ved alle de veje, 

hvor der sker betydende ændringer i trafikmængden. 

Tabel 11.3 angiver beregningsparametrene (Årsdøgntrafikken stammer 

fra kapitel 10). 

180

Figur 11.11: Rutevalg for den fremtidige trafik til og fra Mols-Linien og ny 

massegodshavn (derudover vil der være trafik mellem den Ny Vesthavn og den 

gamle havn langs Sydhavnsvej) 


Holbækvej Asnæsvej 



[%] 


8 % 8 % 18 % 






[%] 


18 % 10 % 10 % 



Tabel 11.3: Fremtidige forhold - år 2025 

Figur 11.12 viser støjbelastning fra vejtrafikstøj på støjkurver, efter 

havnen er fuldt udbygget. 

181

Figur 11.12 Vejtrafikstøj år 2025 

Ud over ovenstående støjkurver, som beskriver støjen langs alle de betydende 

veje, er der gennemført punktberegninger i 3 udvalgte beregningspunkter 

og 10 meter fra alle veje. 

Der er få boliger nær de veje, hvor trafikintensiteten stiger som følge 

af projektet. De 2 beregningspunkter er udvalgt ved boliger, hvor det 

er vurderet, at støjbelastningen vil øges mest. 

Punkt 1 og 2 er beliggende Lerchenborgvej 107 og 113 tæt på Asnæsvej. 

Asnæsvej har i dette punkt en eksisterende ÅDT på 5.600, der 

øges til 11.700, altså ca. en fordobling. Punkt 3 er beliggende ved 

Asnæsværket (funktionærbolig), hvor ÅDT i dag er mindre end 500 

og i fremtiden øges til 6.600. 

Beregningspunkterne 10 meter fra veje er valgt, da dette svarer til basisværdien 

i henhold til Vejdirektoratets beregningsmodel for vejtrafikstøj 

– rapport 178/1998 (Vejdirektoratet, 1998). Samtidig giver det 

et direkte sammenligningsgrundlag for vejtrafikstøjen ved de eksisterende 

forhold og i år 2025. 

Tabel 11.4.viser de beregnede støjniveauer. 

182

Støjbelastning Støjbelastning Ændring 

Leq,24h Leq,24h 

i 

2007 

2025 dB(A) 

Punkt 1 Lerchenborgvej 107 62 dB(A) 67 dB(A) + 5 dB(A) 

Punkt 2 Lerchenborgvej 113 

Punkt 3 Funktionærboliger ved 

53 dB(A) 58 dB(A) + 5 dB(A) 

Asnæsværket 52 dB(A) 63 dB(A) + 11 dB(A) 

10 meter fra Østre Havnevej 66 dB(A) 65 dB(A) - 1 dB(A) 

10 meter fra Holbækvej 70 dB(A) 71 dB(A) + 1 dB(A) 

10 meter fra Asnæsvej øst for Melbyvej 

10 meter fra Asnæsvej vest for Melby- 

68 dB(A) 72 dB(A) + 4 dB(A) 

vej til ny havn 58 dB(A) 69 dB(A) + 11 dB(A) 

10 meter fra Hovvejen 69 dB(A) 72 dB(A) + 3 dB(A) 

10 meter fra Sydhavnsvej 67 dB(A) 67 dB(A) 0 dB(A) 

10 meter fra Hareskovvej 71 dB(A) 73 dB(A) + 2 dB(A) 

Tabel 11.4: Vejtrafikstøj ved udvalgte boliger og 10 m fra berørte veje. 

Støjen fra Hovvejen og Asnæsvej stiger frem til 2025 med op til 5 

dB(A), mens støjbelastningen fra de øvrige veje er stort set uændret. 

På Asnæsvej ved Asnæsværket stiger støjen væsentligt mere, da der i 

dag kun kører få biler på denne strækning. Her bliver trafikken ca. 10doblet, 

hvilket giver et støjbidrag, der er ca. 11 dB(A) større. 

Da den almindelige stigning i trafikken på 1,5 % om året giver en forøget 

støjbelastning i år 2025 på ca. 1 dB(A), er der reelt tale om en 

forbedret situation for de veje, hvor der ikke sker en stigning. På Østre 

Havnevej og Sydhavnsvej vil der fra det tidspunkt, hvor den eksisterende 

færgehavn nedlægges, ske en reduktion af trafikstøjbelastningen. 

Her fungerer etableringen af Ny Vesthavn som en afværgeforanstaltning. 

På Hovvejen og Asnæsvej er der forholdsvis få boliger. Derfor er der 

få boliger, som berøres af stigende trafikstøj. 

Samlet vurderes forstyrrelsen fra trafikstøj i driftsfasen som middel 

ved de påvirkede boliger og kun af betydning for lokale interesser (berørte 

boliger). Det er sikkert, at forstyrrelsen vil forekomme, og den 

vil være permanent. Der er således tale om en moderat påvirkning af 

miljøet. 


I beskrivelsen af virksomhedsstøj har alle støjkilder, som er vurderet 

at være betydende for støjniveauet i de berørte områder, været inddraget. 

Dermed tages hensyn til den kumulative effekt. 

183

Ved beregning af det eksisterende støjbidrag i Kalundborg midtby er 

der kun foretaget beregninger for Mols-Linien. Mange af aktiviteterne 

på den eksisterende havn foregår kun få gange om året og ikke samtidig, 

f.eks. korntørring, flishugning, rangering og losning. Til gengæld 

er Mols-Linien i drift 365 dage om året, så ved kun at se på støjen fra 

Mols-Linien i midtbyen ser vi på den normalt forekommende situation, 

der repræsenterer støjbelastning 300 – 330 dage om året. 

Ved beregning af det fremtidige støjbidrag ved Kalundborg Ny Vesthavn 

er støjbidrag fra Asnæsværket og Statoil er ikke indregnet, fordi 

bidraget herfra jfr. figur 11.5 ligger mere end 10 dB(A) under støjbidraget 

fra den nye havn og derfor ikke vil give anledning til en forøgelse 

af det samlede støjbidrag. 

I beskrivelsen af trafikstøj er al nuværende trafik og en generel trafikstigning 

inden for vurderingsperioden (frem til år 2025) indregnet. 

Derved beskrives den samlede støj fra trafik. 

Der er ikke kendskab til større enkeltprojekter inden for planperioden, 

som vil medføre kumulative effekter. 


11.6.1 Anlægsarbejder 

Anlægsarbejder skal anmeldes til kommunen inden de igangsættes. 

Kommunen kan i den forbindelse meddele påbud om overholdelse af 

nærmere fastsatte støjgrænser samt eventuelle afhjælpende foranstaltninger, 

hvis det vurderes, at der er behov for det. 

Det er vurderet, at det kun vil være ved Asnæs Skovvej 10 og 12, at 

der er risiko for at støjgrænserne overskrides i anlægsperioden. Overskridelsen 

vil kun forekomme i aftenperioden. Risikoen for en overskridelse 

af støjgrænserne er størst ved aktiviteter i den sydøstligste 

del af området, hvor afstanden til Asnæs Skovvej 10 og 12 er mindst. 

Mulige afværgeforanstaltninger kan være begrænsninger på støjende 

aktiviteter i aftenperioden eller etablering af midlertidige støjvolde. 


Det vil være den enkelte virksomheds ansvar, at overholde de til en 

hver tid gældende støjvilkår ifølge lovgivningen. Dette kan enten være 

i form af vilkår i en miljøgodkendelse eller påbud, der kan meddeles 

fra Kalundborg Kommune, hvis dette vurderes nødvendigt. 

Afstanden mellem Ny Vesthavn og Asnæs Skovvej 10 og 12 er visse 

steder kun 100 meter. Det kan ved etablering af virksomheder tæt på 

Asnæs Skovvej 10 og 12 blive nødvendigt med afværgeforanstaltnin- 

184

ger. Der vil være forskellige muligheder for at nedbringe støjbelastning 

fra virksomheder, som begrænsning af virksomhedernes støjende 

aktiviteter, støjdæmpning af anlæg, støjdæmpning med støjvolde eller 

indretning af virksomhederne så støjende aktiviteter foregår i læ bag 

bygninger. Havneudvidelsen sker over en årrække og der vil i forbindelse 

med etablering af den enkelte virksomhed, kunne foretages de 

nødvendige afværgeforanstaltninger afhængig af de aktuelle forhold. 

Afstanden til øvrige boliger er så stor, at det må forventes at såfremt 

den enkelte virksomhed overholder 70 dB(A) i skel vil støjgrænserne 

også kunne overholdes. 


Langs Asnæsvej og Hovvejen vil støjbelastningen i år 2025 være forøget 

med 4 dB(A). For den vestligste del af Asnæsvej øges støjniveauet 

med ca. 11 dB(A). Beregningerne er foretaget under forudsætning 

af, at der ikke sker væsentlige omlægninger af trafikken omkring 

Kalundborg by for eksempel ved etablering af nye veje. 

Ifølge gældende lovgivning skal der etableres støjdæmpende foranstaltninger 

ved nyanlæg af veje, hvis trafikstøjen ved boliger overstiger 

55dB(A). De nye veje der anlægges ved Ny Vesthavn vil ikke give 

anledning til at nogle boliger påføres et støjniveau over 55 dB(A). 

Da den øvrige støjbelastning udelukkende skyldes en øget trafik på det 

eksisterende vejnet er der i henhold til gældende lovgivning ingen forpligtigelse 

til at udføre afværgende foranstaltninger. En potentiel afværgeforanstaltning 

kunne dog være etablering af en støjskærm mellem 

vejene og de nærmeste beliggende boliger, for eksempel vil en 2 

meter høj støjskærm give en dæmpning på ca. 4 dB(A). 


11.7.1 Anlægsarbejder 

Støj fra anlægsarbejder vurderes ikke at medføre væsentlige støjgener 

i området. Anlægsarbejder skal anmeldes til kommunen, før de igangsættes. 

Kommunen kan i den forbindelse meddele påbud om afhjælpende 

foranstaltninger, hvis det vurderes, at der er behov for det. 


Det vil være den enkelte virksomheds ansvar at overholde de til enhver 

tid gældende støjvilkår ifølge lovgivningen. Dette kan enten være 


fra Kalundborg Kommune, hvis dette vurderes nødvendigt. På grund 

af afstandene til beboelser vurderes det, at såfremt der etableres meget 

støjende aktiviteter, kan der ved støjdæmpning eller afskærmning sikres, 

at støjvilkårene overholdes. Beregningerne for færgetrafikken vi- 

185

ser, at det sandsynligvis ikke vil blive nødvendigt med støjdæmpende 

foranstaltninger, for at overholde Miljøstyrelsens vejledende støjvilkår 

ved den nærmeste bolig. 

Etablering af Ny Vesthavn vil resultere i et stigende støjniveau i nærområdet 

ved Ny Vesthavn, hvor der er få boliger. Samtidig vil der opnås 

en dæmpning af støjbelastningen i Kalundborg midtby ved en udflytning 

af Mols-Linien. 

Støjbidraget fra Mols-Liniens aktiviteter alene forventes at kunne 

overholde de vejledende støjgrænser ved alle boliger i Kalundborg by 

og i det åbne land. 

Boligerne ved Asnæs Skovvej 10 og 12 ligger som de eneste boliger 

tæt på Ny Vesthavn og kan blive udsat for et støjniveau over de vejledende 

støjgrænser. Det er virksomhederne på havnen, der er forpligtet 

til at overholde støjgrænserne ved boligerne. 


Langs Asnæsvej og Hovvejen, hvor der er forholdsvis få boliger, vil 

støjbelastningen i år 2025 være forøget med 3-4 dB(A). For den vestligste 

del af Asnæsvej øges støjniveauet med ca.11 dB(A). Derfor er 

der få boliger, som berøres af stigende trafikstøj. På de øvrige berørte 

veje i Kalundborg by vil ændringen medføre et lavere eller uændret 

støjniveau. Beregningerne er foretaget under forudsætning af, at der 

ikke sker væsentlige omlægninger af trafikken omkring Kalundborg 

by for eksempel ved etablering af nye veje. 

186

12 Andre miljøforhold 

12.1 INDLEDNING 

Dette kapitel beskriver påvirkninger og emissioner til recipienterne 

vand, jord og luft i forbindelse med etablering og drift af Kalundborg 

Ny Vesthavn. 

Det er vurderet, at det er relevant at behandle følgende emner: 

Afledning af vand fra Kalundborg Ny Vesthavn (spildevand og 

overfladevand). 

Håndtering og flytning af jord samt eventuel risiko for forurening 

af jord og undergrund. 

Emissioner til luft. 

Kapitlet beskriver først de eksisterende forhold, der er relevante for 

disse vurderinger, hvorefter påvirkningen i henholdsvis anlægsfasen 

og driftsfasen vurderes. 

12.2 METODE 

Påvirkningerne er blevet vurderet ud fra de tekniske forudsætninger i 

projektet for etablering af Kalundborg Ny Vesthavn samt nedenstående 

kilder: 

Oplysninger fra Teknisk Forvaltning i Kalundborg Kommune. 

Oplysninger om kortlægninger i forhold til Jordforureningsloven. 

Regulering og begrænsning af udledninger til det eksterne miljø, 

beskrevet i Miljøbeskyttelsesloven med tilhørende bekendtgørelser 

og vejledninger. 


12.3.1 Vand 

Det eksisterende område er landbrugsområde samt natur- og strandområde, 

og der er således ingen bebyggelser eller befæstede arealer i 

det fremtidige anlægsområde for Kalundborg Ny Vesthavn. Derfor er 

der er i dag ingen afledning af vand fra området. 

187

12.3.2 Jord 

Der er ingen registreringer af jordforurening i henhold til Jordforureningsloven 

i anlægsområdet. (Region Vestsjælland, 2007). Ud fra den 

tidligere og nuværende anvendelse af arealerne til landbrugsdrift samt 

natur- og strandområder til friluftsliv og rekreative formål vurderes 

der ikke at være risiko for punktkildeforureninger i området. Kalundborg 

Kommune har dog vurderet, at der kan være risiko for en diffus 

overfladeforurening i dele af anlægsområder, se afsnit 12.4.2. 

12.3.3 Luft 

Der vurderes ikke at være kilder til betydende emissioner til luften fra 

aktiviteter i anlægsområdet ved den nuværende arealanvendelse. I den 

eksisterende situation er der fra drift af Mols-Linien emission til luften 


brændstof til færger samt fra til – og frakørende trafik (ca. 120.000 

personbiler og ca. 180.000 lastbiler og løstrailere årligt). Udledningen 

sker i tætbefolket byområde, idet de nuværende køreveje går gennem 

midtbyen og Mols-Liniens færgeleje ligger i midtbyen. 


12.4.1 Vand 

Der vil ikke forekomme vandafledning fra aktiviteterne i anlægsfasen. 

12.4.2 Jord 

Etableringen af Kalundborg Ny Vesthavn foregår i tre faser. Fase I og 

II indeholder jordarbejde med udgravning på landområdet, mens alle 

faser fordrer uddybning og opfyldning på søterritoriet, se afsnit 3.2. 

Al jord fra udgravning på landområdet forventes genbrugt til opfyldning 

ved etablering af havneanlæggene. Herudover vil opfyldningen 

blive udført med rene materialer, som pumpes ind. 

I henhold til Lov om forurenet jord, § 50a (Miljøministeriet, 2007e), 

klassificeres områder inden for byzone som lettere forurenet, hvorefter 

der er anmeldepligt for flytning af jorden. Hvis der er viden om, at 

større områder inden for byzonen er uforurenede, skal områderne udtages 

af klassificeringen, ligesom områder uden for eksisterende byzone 

kan inddrages i klassificeringen, hvis der er viden om, at området 

er lettere forurenet. Inddragelse eller undtagelse sker via et regulativ. 

Hensigten med klassificeringen er at undgå, at lettere forurenet jord 

deponeres eller genanvendes på uforurenede arealer. 

Med projektet for Kalundborg Ny Vesthavn inddrages hele anlægsområdet 

i byzonen. Kalundborg Kommune har vurderet, at overfladejorden 

i dele af anlægsområdet kan være lettere forurenet fra emissioner 

fra de nærliggende industrier, herunder Asnæsværket og Statoil. Der- 

188

for vil en eventuel udtagelse af klassificeringen bero på resultatet af 

prøvetagning i overfladejorden. 

12.4.3 Opfyldningsmateriale 

Opfyldning med uddybningsmaterialer kræver tilladelse efter råstoflovens 

§ 20. Udstyr til optagning og transport af uddybningsmaterialerne 

skal kunne godkendes i henhold til råstofloven. Tilladelserne søges 

ved By- og Landskabsstyrelsen. 

Den 1. januar 2007 er der udstedt nye tilladelser til råstofindvinding 

på havet. Hvis råstoffer fra havområdet ønskes anvendt til opfyldning, 

skal det undersøges, om der er tilstrækkelige indvindingsmuligheder i 

de nuværende indvindingsområder. 

12.4.4 Luft 

I anlægsfaserne vil der være emission til luften af forurenende stoffer 

(CO2, CO, NOx, SO2 og partikler (PM10-partikelstørrelse

Der vil være afledning af sanitært spildevand fra færgeterminalen 

samt fra virksomheder, kontorbygninger og mandskabsfaciliteter i 

massegods- og containerhavnen. 

Virksomhederne i massegodshavnen vil alle være at betegne som havnerelateret 

erhverv, defineret som virksomheder, der af driftsmæssige 

årsager skal ligge i nærheden af en kaj. Havnerelateret erhverv kan ikke 

være produktionsanlæg med processpildevand, der lige så godt kan 

ligge et andet sted. Derfor forventes der alene behov for afledning af 

mindre mængder spildevand fra virksomhederne på havnen. 

Spildevand afledes til Kalundborg Kommunes rensningsanlæg og udledes 

efter rensning sammen med kommunens øvrige spildevand. Der 

forventes ingen betydende effekt som følge af udledning af den ekstra 

mængde renset spildevand til vandmiljøet. 

Alt overfladevand fra Kalundborg Ny Vesthavn udledes til havnebassinet 

i Kalundborg Fjord. Overfladevand fra tage udledes direkte til 

fjorden. Det øvrige overfladevand stammer fra afvanding af befæstede 

arealer, herunder fra vejoverflade og kajområder, hvor der foregår 

godshåndtering og transport med lastbiler og truck mv. Erfaringsmæssigt 

ved man, at disse overfladearealer kan være diffust påvirkede med 

olieprodukter, for eksempel fra dryp fra lastbiler og trucks. Ligeledes 

kan der være partikulært materiale fra spild under godshåndtering. 

Dette overfladevand ledes gennem olieudskiller og sandfang før udledning 

til fjorden. Rensningen i olieudskiller og sandfang sikrer, at 

overfladevandet renses for oliekomponenter og partikulært materiale. 

Herefter forventes der ingen betydende påvirkning ved afledning af 

overfladevand til fjorden. 

12.5.2 Jord 

Alle arealer på færgeterminalen og på havneområdet vil være befæstede. 

Der forventes ingen aktiviteter i driftsfasen, som vil udgøre en 

risiko for forurening af jorden eller undergrunden. 

Det skal bemærkes, at virksomhederne på massegodshavnen ifølge tilsynsreglerne 

i Miljøbeskyttelsesloven skal drives på en sådan måde, at 

de ikke udgør en risiko for forurening af jord og undergrund. (Miljøministeriet, 

2006b). 

12.5.3 Luft 

Ved drift af Kalundborg Ny Vesthavn vil der være emission til luften 


brændstof fra følgende aktiviteter: 

190

Færgedrift med større færger (3-4 stk.) og flere ankomster og 

afgange (ca. 12 pr. døgn). Emissionen forventes at blive mindre 

end 2 x den nuværende mængde, idet nye færgers udledning 

forventes mindsket. 

Til – og frakørende trafik ved færgelejet (antallet forventes 

frem til år 2025 at stige op til 250.000 personbiler og op til 

510.000 lastbiler og løstrailere årligt). Emissionen forventes at 

blive ca. 3 x den nuværende mængde, men udledningen sker 

hovedsagelig i erhvervsområder, hvorimod den eksisterende 

udledning sker i tætbefolket byområde. Der er kun få boliger 

langs hovedfærdselsåren. Ved disse boliger forventes en fordobling 

af emissionen til luften, se kapitel 10. 

Skibsanløb i massegodshavnen med skibsstørrelse op til dødvægtstonnage 

på 90.000 t. Gennem planperioden forventes antallet 

af skibsanløb at stige op til 100 – 200 anløb pr. år. 

Skibsanløb i container-feeder-terminalen med skibsstørrelse op 

til 800 TEU (tyve fods container ækvivalenter). Gennem planperioden 

forventes antallet af skibsanløb at stige op til 100 – 

150 anløb pr. år. 

Lastbilstransport til og fra massegodshavnen (forventeligt op 

til 90.000 lastbiler pr. år) samt lastbilstransport til og fra container-feeder-terminalen 

(forventeligt op til 30.000 lastbiler pr. 

år). Udledningen sker hovedsagelig i erhvervsområder. 

Intern transport på havneområdet med traktorer og trailer mellem 

skib og lagerområder på havnearealer. Udledningen sker i 

et erhvervsområde. 

Virksomhedernes varmebehov vil blive dækket ved individuel 

opvarmning (Kalundborg Kommune, 2007g). 

Ved drift af virksomhederne i massegodshavnen kan der forekomme 

udledning af andre stoffer (herunder lugt), afhængig af virksomhedstyperne. 

For godkendelsespligtige virksomheder vil emissionen være 

reguleret via miljøgodkendelsen, og det vil herved blive sikret, at udledningen 

til luft overholder vejledende grænseværdier. Ikke godkendelsespligtige 

virksomheders udledninger til luften skal ligeledes 

overholde de generelle krav (B-værdier iht. Luftvejledningen). Disse 

belastninger vurderes at være så begrænsede, at de ikke har en væsentlig 

betydning for omgivelserne. 

Ved drift af Kalundborg Ny Vesthavn kan der desuden opstå lugt 

og/eller støvdannelse ved håndtering af massegods på havnearealet. 

Støvgener fra håndtering af gods på havnen forventes minimeret ved 

indkapsling af losse- og lastegrej. 

191

Idet der er stor afstand til områder med følsom arealanvendelse som 

boligområder, forventes ingen væsentlige gener fra lugt eller støvende 

aktiviteter. 

Fritidsaktiviteter på stranden øst for havneområdet og landarealerne 

vest for området vurderes ikke at blive generet i væsentlig grad pga. 

lugt eller støv fra havneaktiviteterne. 

12.5.4 Samlet vurdering af påvirkning 

Overordnet vurderes forstyrrelsen at være lav, primært at påvirke lokale 

interesser og med høj sandsynlighed for at forekomme. Påvirkningerne 

vil være permanente. Samlet vurderes der at være tale om en 

mindre påvirkningsgrad, som ikke kræver afværgeforanstaltninger. 

12.6 AFVÆRGEFORANSTALTNINGER I ANLÆGSFASEN 

Ved stærkt støvende aktiviteter vil støvdannelse blive dæmpet med 

vand. Herudover er der ikke behov for afværgeforanstaltninger. 

12.7 AFVÆRGEFORANSTALTNINGER I DRIFTSFASEN 

Der er ikke behov for afværgeforanstaltninger i driftsfasen. 


Når de omtalte afværgeforanstaltninger etableres, vurderes der alene 

at være en mindre påvirkning ved etablering af Ny Vesthavn. 

192

13 Friluftsliv (på land) 

13.1 INTRODUKTION 

Dette kapitel beskriver det landbaserede friluftsliv og de rekreative aktiviteter 

og muligheder i og omkring projektområdet. Forholdene på 

selve fjorden er beskrevet i et særskilt kapitel. 


denne vurdering, hvorefter påvirkningen i henholdsvis anlægsfasen og 

driftsfasen vurderes. 

13.2 METODE 

Friluftsliv og de rekreative muligheder i området er blevet vurderet 

med hjælp fra en række kilder (se også referencelisten): 

Telefonisk kontakt med turistbureauerne i Kalundborg og Gørlev; 

Vej og Park (Kalundborg Kommune); Kalundborg Sportsfiskerforening; 

Friluftsrådet) 

Regionplanen for Vestsjællands Amt (Vestsjællands Amt 

2005) 

Hjemmesider fra relevante organisationer (Dansk Ornitologisk 

Forening, Dansk Orienteringsforbund, Sjællandsleden, turistbureauer, 

Kalundborg Kommune) 

Informationsfoldere vedr. turisme og friluftsliv fra turistbureauer 

og Kalundborg Kommune 

Der er i vurderingen blevet fokuseret på selve projektområdet, kysten/stranden 

på begge sider af projektområdet og det åbne landskab 

syd for projektområdet. 


Asnæs halvøen, inklusiv projektområdet er i Regionplanen udlagt som 

besøgsområde, dvs. et område, hvor ”landskabet i så høj grad som 

muligt gøres tilgængeligt for ekstensiv rekreativ udnyttelse, uden at de 

bevaringsværdige værdier tilsidesættes”. Som det er beskrevet i kapitel 

6, er området også udlagt som afgrænset kulturmiljø og som beskyttelsesområde 

i den seneste Regionplan (Vestsjællands Amt, 2005). 

Gennemførelsen af projektet vil derfor kræve dispensation fra (eller 

ophævelse af) dele af Regionplanretningslinierne i forhold til disse 

193

udpegninger. Som det fremgår af forslag til Lokalplan nr. 500 for Kalundborg 

Ny Vesthavn (NIRAS 2007), har Miljøcenter Roskilde givet 

tilsagn om, at Ændringslovens § 3 kan tages i anvendelse. Kommuneplantillæg 

nr. 25, der udgør plangrundlaget for lokalplanen, indeholder 

således retningslinier, der ophæver eksisterende retningslinier i Regionplan 

2005 for området og formulerer nye for anlægget af Ny Vesthavn. 

Forslag til afværgeforanstaltninger i nærværende kapitel er dog 

under alle omstændigheder rettet mod at mindske de negative følger af 

projektet i forhold til områdets rekreative og besøgsmæssige værdi. 

Der er tre adgangsveje, der giver offentlig adgang (til fods) til kyststrækningen 

mellem Asnæsværket og Forskov: 

194 

1. Ved Asnæsværket er der parkeringsmuligheder ved parkanlægget 

for enden af Asnæsvej. En sti fører gennem anlægget 

ned til en lille strand lige vest for Asnæsværket. Stien fortsætter 

et lille stykke videre på den lave, træ/busk-bevoksede kystskrænt 

frem til et strandoverdrev lidt længere mod vest strandoverdrev 

2 på Figur 13.1. 

2. En grusvej fra Asnæs Skovvej til strandoverdrev 2 (Figur 

13.1), der dog til tider er afspærret for kørende trafik med kæde. 

3. Vej langs østsiden af Forskov, ned til kysten ved Sortenstenen. 

De vigtigste friluftsaktiviteter i området er turisme (herunder ture til 

fods eller på cykel), jagt, fiskeri og badning. Besøgstallet i området er 

begrænset. 

13.3.1 Jagt 

Godset Lerchenborg, der ejer projektområdet og de tilstødende arealer, 

har en aktiv vildtforvaltning, og der er ansat en skytte. Der er anlagt 

en række vildtremiser omkring vandhullerne i det åbne land, og i 

den smalle strimmel skov langs kysten udsættes og udfodres fasaner 

m.m. En lang brakmark langs skoven bidrager til gode forhold for 

vildtet. 

13.3.2 Fiskeri 

Kalundborg Turistbureau (Kalundborg Turistbureau, 2007) og Kalundborg 

Sportfiskerforening (Nielsen, 2007) angiver området ved 

Sortensten, ca. 700 m vest for projektområdet som et godt område til 

fiskeri fra kysten. I vinterhalvåret er det gode fiskeri bl.a. betinget af 

de let forhøjede vandtemperaturer, der er en følge af udledning af kølevand 

fra Asnæsværket (Kalundborg Turistbureau, 2007). Lystfiskerne 

bruger også selve projektområdet, men ifølge Nielsen (2007) 

foretrækker de området ved Sortensten. Der er ikke erhvervsfiskeri fra 

kysten.

13.3.3 Turisme 

Turisme i bred forstand, herunder også besøg af folk fra lokalområdet/Kalundborg, 

omfatter besøgende til fods, på cykel eller i bil, der 

besøger området på grund af strandene og de landskabelige / kulturelle 

værdier. Projektområdet med stranden har et begrænset antal besøgende, 

men Jannerup (2007d) vurderer dog, at der næsten altid er besøgende 

i området, formodentlig hovedsagelig lokale beboere fra nærområdet. 

Egentlige badegæster fra Kalundborg foretrækker stranden 

på Gisseløre (Hærslev 2007). Der er mange besøgende på Lerchenborg 

Gods, især i forbindelse med særarrangementer/udstillinger på 

godset. Bortset fra selve stranden er projektområdet privat, ejet af Lerchenborg. 

Der er etableret to turistruter gennem området, og en tredje 

er under etablering, jfr. figur 13.1: 

- Margueritrute 3; ruten går fra Kalundborg ad Asnæsvej til 

Lerchenborg, videre vestpå ad Asnæs Skovvej, lige inden Forskov 

drejer den til venstre og fortsætter ad Østrupvej tilbage 

langs sydkysten. 

- Sjællandsleden, som er en 600 km vandrerute i Vest- og Sydsjælland. 

Ruten er en del af den 6000 km lange Nordsøvandreruten. 

Etape nr. 9 (Asnæs-Ugerløse Græsmark) følger stort set 

den samme rute som Margueritruten. Den går dog ikke forbi 

Lerchenborg, men slår i stedet et sving ind forbi Asnæsværket, 

gennem strandparken og ud til kysten vest for Asnæsværket 

(følger den ovenfor beskrevne adgangsvej 1 til strandoverdrevet, 

hvorfra den går nordpå til Asnæs Skovvej ad adgangsvej 

2). Sjællandsleden er beskrevet på www.sjaellandsleden.dk. 

Leden er opdelt i flere mindre stykker, strækningen omkring 

Kalundborg hedder også Musholmleden. 

- Cykelrute til Havnemarken. Cykelruten er netop ved at blive 

beskrevet af Turistkontoret i Gørlev. Den vil følge Asnæs 

Skovvej til Havnemarken (Gammelby 2007). 

Kalundborg Kommune har ikke området med i sin folder over ture 

langs strandene i kommunen (Kalundborg Kommune, uden årstal). 

195

Figur 13.1: Kortet viser projektområdet og det omgivende landskab med ruter, 

teltplads og andet, der har betydning for friluftsliv og turisme i nærområdet. 

I den østligste del af projektområdet ligger Lerchenborg Teltplads i en 

del af strandoverdrevet (strandoverdrev 2 på figur 13.1). Det er gratis 

at overnatte, og det kræver ikke reservation. Der er ikke drikkevand, 

men der er et rakettoilet, som er åbent om sommeren og vedligeholdes 

af Kalundborg Kommune. 

13.3.4 Orienteringsløb, friluftsaktiviteter i øvrigt 

Dansk Orienteringsforbund har udarbejdet orienteringskort over Vestskoven 

på Asnæs (Dansk Orienteringsforbund, 2007), men der er ikke 

kort for Forskov / det åbne land omkring projektområdet. Dansk ornitologisk 

forening har ingen faste observationslokaliteter i projektområdet; 

de nærmeste, der er angivet i databasen (Dofbasen, 2007), er 

Birkemose Skov og Lerchenborg Slotspark. 


Påvirkningerne i anlægsfasen vil primært være forårsaget af: 1. Inddragelse 

af områder på land; 2. Reduceret adgang (nedlæggelse af en 

adgangsvej) til stranden; 3. Visuel påvirkning som følge af anlægsaktiviteter; 

4. Støj/støv og øget trafik som følge anlægsaktiviteter. 

13.4.1 Jagt 

Jagtaktiviteterne i og nær projektområdet vil blive påvirket af inddragelse 

af dele af området, herunder skov og buskvegetation på kystskrænten, 

et vandhul på stranden samt selve stranden. Der vil også 

være forstyrrelser af vildtet på grund af støj fra entreprenørmaskiner 

m.m., men det er forventeligt, at vildtet til dels vil vænne sig til an- 

196

lægsaktiviteterne. Den primære påvirkning er således, at en del af områdets 

træ- og busk-vegetation forsvinder allerede i anlægsfasen. Det 

kan få negative konsekvenser for jagten i nærområdet, da der bliver 

færre skjulesteder for vildtet, – og en del af vildtet vil formodentlig 

trække mod Forskov. Da de anlagte vildremiser og Forskov fortsat 

giver skjul og fourageringsmuligheder, vurderes forstyrrelsen som lav, 

det er primært lokale, private (Lerchenborgs) jagtinteresser, der berøres. 

Forstyrrelsen vil med stor sandsynlighed indtræffe, og den vil 

uden afværgeforanstaltninger være permanent. Samlet vurderes påvirkningsgraden 

at være mindre og kræver ikke afværgeforanstaltninger 

fra projektets side. De foreslåede beplantninger langs sydsiden af 

projektområdet (afværgeforanstaltning i forhold til visuelle påvirkninger) 

vil dog under alle omstændigheder forbedre forholdene for vildtet, 

ligesom det er sandsynligt, at ejeren af jorden vil gennemføre tiltag, 

som muliggør, at jagt kan fortsætte i det nuværende omfang. 


Fiskeriet fra standen vil blive påvirket, idet ca. 1.200 m af kysten forsvinder. 

En mindre del af området er fredningszone (indtil 500 fra kølevandsudløbet 

fra Asnæsværket) og derfor heller ikke tilgængeligt for 

fiskerne på nuværende tidspunkt. Ifølge formanden for sportsfiskerforeningen 

bruger lystfiskerne det område, der forsvinder, men de foretrækker 

området ved Sortensten, som ligger lidt længere mod vest 

og ikke berøres direkte af det planlagte projekt. Da der samtidig er 

mange andre fiskemuligheder i nærområdet, vurderes graden af forstyrrelse 

som lav, primært af betydning for lokale interesser, med høj 

sandsynlighed for at indtræffe og permanent. Samlet er vurderingen, 

at der er tale om en mindre påvirkning, som ikke kræver afværgeforanstaltninger. 


Besøgende i området vil allerede i anlægsfasen blive udelukket fra 

selve projektområdet. I første omgang (fase 1) vil det dreje sig om det 

vestlige område, hvor færgehavnen skal etableres. I fase 2 vil resten af 

projektområdets kyststrækning forsvinde, og dermed også teltpladsen 

med offentlig adgang. Derudover vil anlægsaktiviteterne betyde øget 

trafik, støj og en ændret udsigt langs kysten og over fjorden. Vandreruten 

Sjællandsleden vil blive direkte påvirket på en kort strækning, 

hvor den krydser projektområdet, og det vil være nødvendigt med en 

mindre justering af ruten. Justeringen kan vente til starten på fase 2, 

forudsat at det er muligt at krydse den nye vej, der fører til færgeterminalen 

(dvs. man skal bevare grusvejen, der p.t. giver direkte adgang 

til stranden ved teltpladsen fra Asnæs Skovvej, indtil starten på fase 

2). De beskrevne ruter vil alle blive påvirket af øget trafik på Asnæsvej 

i anlægsfasen (og efterfølgende i driftsfasen). 

197

Adgangen til stranden vil i fremtiden kunne ske ad adgangsvej 1 gennem 

strandparken og ned til vigen med den lille strand lige vest for 

Asnæsværket, ligesom adgangsvej 3 fortsat vil give adgang til kysten 

vest for projektområdet. Adgangsvej 2 (grusvej) forsvinder. Grusvejen 

er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 26a, efter hvilken kommunen 

kan afslå nedlæggelse. Med fremlæggelse af den nye lokalplan 

accepterer kommunen nedlæggelsen. Der vil i forbindelse med fase 1, 

som en afværgeforanstaltning i forbindelse med tabet af adgangsvej 2, 

blive etableret en kombineret cykel/gangsti langs vejen til den nye 

færgeterminal (forlængelsen af Asnæsvej). Ved indkørslen til terminalen 

bliver der etableret en grusparkeringsplads med plads til 20 biler. 

Herfra etableres en grussti langs den sydlige og vestlige side af færgeterminalområdet 

frem til stranden umiddelbart vest for projektområdet 

(se figur 13.2). 

Forstyrrelsen vurderes samlet at være middel af regional interesse 

(som det fremgår af retningslinierne i Regionplan 2005), sandsynlig 

og permanent. Der er således tale om en moderat påvirkning, som det 

ville være ønskeligt at afværge. Mulige afværgeforanstaltninger (ud 

over etableringen af den nye sti nævnt ovenfor) er præsenteret senere. 

Figur 13.2 Kortet viser projektområdet og det omgivende landskab med forslag 

til nye stier og alternativ linieføring af eksisterende ruter. 


Da der stort set ikke er andre kendte friluftsaktiviteter i nærområdet, 

vurderes der heller ikke at være nogen betydende påvirkning. 

198

13.5 PÅVIRKNINGER I DRIFTSFASEN 

En stor del af påvirkningerne indtræffer allerede i anlægsfasen og fortsætter 

i driftsfasen, herunder den successive udelukkelse fra projektområdet 

i takt med udbygningen. 


Fiskeriet kan blive indirekte påvirket, idet det nye havneanlæg kan 

forhindre noget af det varme kølvand fra Asnæsværket i at strømme 

langs kysten – og dermed gør området mindre attraktivt for fiskene i 

vinterperioden, end det er på nuværende tidspunkt. Denne påvirkning 

vil især indtræffe, når fase 2 er udført. Det er ikke muligt at kompensere 

ved at give tilladelse til fiskeri fra molerne, da offentligheden ikke 

kan få adgang på grund af lovbefalet terrorsikring af havnens arealer. 

Fase 2-området vil være tilgængeligt, indtil fase 2 påbegyndes. 

Under anlæg, og når anlæggene er færdige, vil adgangsforbudet gælde 

alle de områder, der er inddraget. 

Forstyrrelsen vurderes som lav, af betydning for lokale interesser, 

sandsynlig og permanent. Samlet set er der tale om en mindre påvirkning, 

som ikke kræver afværgeforanstaltninger. 

13.5.2 Jagt 

De væsentlige påvirkninger i forhold til jagt vil indtræffe i anlægsfasen. 

I driftsfasen vil vildtet hurtigt vænne sig til den periodiske trafik i 

forbindelse med færgetræk, ligesom den øvrige støj fra havnen ikke 

forventes at påvirke dyrene væsentligt på langt sigt. For jægerne vil 

naturoplevelsen være påvirket af det, den ændrede udsigt over fjorden 

og af støj fra havneaktiviteter og færgetræk. Forstyrrelsen vurderes 

som lav, af betydning for lokale interesser, sandsynlig og permanent. 

Samlet set er der tale om en mindre påvirkning, der ikke kræver afværgeforanstaltninger. 


Påvirkningerne, der finder sted i anlægsfasen, vil generelt også være 

til stede i driftsfasen (hvis de foreslåede afværgeforanstaltninger ikke 

er iværksat). Dvs. en begrænsning i adgangen til kysten og en reduktion 

i strandarealet samt trafikale konflikter mellem færgetrafik og turist/anden 

trafik til fods, på cykel eller bil til/fra Asnæshalvøen. Anlægsstøjen 

vil forsvinde, men der vil til gengæld blive støj fra færgetræk 

og andre aktiviteter, se afsnit 11.4. Med tiden vil aflejringer formodentlig 

danne en lille strand (i stil med den, der findes umiddelbart 

vest for Asnæsværket), idet strømmen vil aflejre materiale langs stenkastningen, 

der danner den nye havns afgrænsning mod vest. 

199

Uden afværgeforanstaltninger vurderes forstyrrelsen samlet at være 

middel, af regionale interesse, sandsynlig og permanent. Der er således 

tale om en moderat påvirkning, som det ville være ønskeligt at afværge. 


Da der er få øvrige aktiviteter, og påvirkningen generelt er indtruffet 

allerede i anlægsfasen, vurderes påvirkninger i driftsfasen at være ubetydelige. 



vil der blive etableret en sti langs den sydlige udkant af havneområdet: 

Som det fremgår af lokalplanforslaget (forslag til Lokalplan 500 

for Kalundborg Ny Vesthavn), vil der blive etableret en kombineret 

cykel-gangsti langs adgangsvejen til færgehavnen, fra den nuværende 

afslutning af Asnæsvej og frem til indkørslen til terminalområdet. 

Herfra etableres der en grussti langs den sydlige og vestlige side af 

terminalanlægget frem til stranden vest for færgeterminalen. Der 

etableres desuden en parkeringsplads ved indkørslen til færgeterminalen, 

så besøgende kan parkere og derfra fortsætte til fods til stranden 

langs den nye sti (figur 13.2). 

Der etableres et beplantningsbælte langs sydsiden af adgangsvejen til 

færgehavnen, som visuelt vil skærme dele af havneanlæggene fra 

landskabet syd for havnen. Bæltet bør etableres, så snart det er muligt 

(i forhold til anlægsarbejdet). 

Sjællandsledens rute skal ændres, senest når fase 2 påbegyndes. I stedet 

for at gå ned til kysten øst for den nye havn, som den gør nu, kan 

den enten følge Asnæs Skovvej forbi Lerchenborg eller fortsætte ad de 

nyetablerede stier langs vejen til færgeterminalen og videre til stranden 

vest for terminalen. Herfra kan man fortsætte langs kysten til Forskov 

og følge vejen op langs Forskov (østlige side) til Asnæs Skovvej, 

hvorfra man kan fortsætte ad den oprindelige rute (Figur 13.2). 

Ruten via Lerchenborg vil have samme længde som den nuværende, 

mens ruten langs havnen og kysten til Forskov vil være ca. 1,4 km 

længere end den nuværende. Som afværgeforanstaltning i forhold til 

tabet af Lerchenborg teltplads kan det overvejes at etablere en ny teltplads 

på nord- eller sydkysten af Asnæs (sidstnævnte mulighed kan 

dog muligvis betyde, at der bliver for langt mellem lejrpladserne på 

vandreruten). 

200


Afværgeforanstaltninger bør iværksættes i anlægsfasen. Der er ikke 

behov for yderligere afværgeforanstaltninger i driftsfasen. 


Der er ikke kendskab til andre projekter, som vil kunne medføre kumulative 

effekter i forhold til friluftsliv. Dette gælder både for aktiviteter 

på landjorden og på søterritoriet. 


Den samlede vurdering af påvirkningerne efter iværksættelse af de foreslåede 

afværgeforanstaltninger er, at der vil være tale om en mindre 

påvirkning af friluftslivet. 

201

202

14 Kystmorfologi, vandudskiftning 

og sedimentspredning 

14.1 INDLEDNING 

Dette kapitel beskriver påvirkningerne af de marine forhold i forbindelse 

med etableringen af Ny Vesthavn. Ændringer i kystmorfologi, 

hydrografiske forhold og sedimentspredning som følge af etableringen 

af Kalundborg Ny Vesthavn er vurderet. 

I anlægsfasen vil der i forbindelse med uddybning, klapning af uddybningsmaterialer 

og jordopfyldning i det nye havneområde ske et 

spild og spredning af det håndterede materiale til omgivelserne. I den 

forbindelse er der specielt fokus på håndtering af de organiske materialer 

(gytjen), som potentielt kan transporteres langt af strømmen. 

For driftsfasen er det analyseret, hvordan bølge- og strømforholdene 

samt sedimenttransporten ændres langs Kalundborg Fjords breder, og 

især om der vil ske kystmorfologiske ændringer omkring Gisseløre 

Tange. 


at disse forhold ikke påvirkes. Bølgehøjderne reduceres 2 cm, og 

strømforholdene ændres alene i og omkring anlægsområdet. Langs 

Gisseløre Tange er der ingen ændring af strømforholdene. Den tilhørende 

sedimenttransportkapacitet langs Gisseløre Tange reduceres 0,5 

%. Med hensyn til vandudskiftning af vandet i Kalundborg inderhavn 

øges opholdstiden marginalt med 0,7 %. De gennemførte analyser er 

beskrevet i bilag 11. 

I de efterfølgende afsnit behandles derfor udelukkende spredningen af 

sediment under anlægsfasen. 

203

14.2 METODE 

Kystmorfologi, vandudskiftning og spredningen af sediment er blevet 

analyseret ved hjælp af numerisk modellering af bølge- og strømforhold 

og de deraf afledte sedimenttransport og sedimentspredningsforhold. 

Der er benyttet følgende modeller udviklet af DHI Vand & Miljø: 

Søkort over Kalundborg Fjord 

Vindmålinger fra Sprogø (1980, 1984 og 1986-1998) 

Bølgestatistik fra årene 1973-1974 foran Asnæsværket 

Strøm- og vandstandsforhold fra DHI’s nationale strømningsmodel, 

www.havmodellen.dk 

MIKE 21 HD, som er en strømningsmodel, der på baggrund af 

vandstands- og vindforhold simulerer strømforholdene 

MIKE 21 SW, som er en bølgemodel, der på baggrund af de 

historiske vindforhold simulerer bølgeforholdene 

LitPack – LitDrift som på baggrund af bølgeforholdene beregner 

den tvær- og langsgående sedimenttransport samt udviklingen 

i kystlinien 

MIKE 21 PA, som er en partikelmodel, der beskriver transporten 

af suspenderet sediment, der transporteres med strømningsfeltet. 

Modellerne er kalibreret til målte bølge- og strømforhold. Konsekvenserne 

af etableringen af Ny Vesthavn er undersøgt ved at sammenligne 

de fysiske forhold før og efter etableringen af havneanlægget. Der 

henvises i øvrigt til den tekniske bilagsrapport (bilag 11) for yderligere 

detaljer vedr. opsætning og resultater af de numeriske undersøgelser. 

14.3 PROJEKTOMRÅDET 

Figur 14.1 viser en oversigt over de områder, hvorfra der er planlagt 

uddybning og opfyldningsaktiviteter. Aktiviteterne refererer til en etapeudbygning 

i tre faser: 

1. Etablering af færgelejer (gul) med dertilhørende bundudskiftning, 

uddybning i gytje og opfyldning bag spuns. 

2. Etablering af massegodskaj (rød) med dertilhørende uddybning 

i gytje henholdsvis moræneler til etablering af sejlrende med 

differentierede dybder på -15 m og -11 m og endelig opfyldning 

bag spuns. 

3. Etablering af containerkaj (blå) med dertilhørende uddybning i 

moræneler. 

204

Figur 14.1: Oversigt over graveområder 

Gravearbejdet på søterritoriet forventes at blive udført i 3 faser med en 

række underaktiviteter som angivet i tabel 14.1. 

Etape Aktivitet Materiale Mængde 

(m 3 ) 

Varighed 

(dg) 

1.1 Uddybning og klapning Gytje 105.000 11 

1.2 Sandindfyldning i bunden Sand 105.000 11 

1.3 Indbygning bag stenkastning 

og spuns 

2.1 Uddybning til kote -15 m 

i sejlrende 


foran spuns 

2.3 Sandindfyldning i bunden 

ved kajhjørne 

Sand 

Gytje 

Moræneler 

Sand 

465.000 23 (2) 

786.000 39 (2) 

321.000 16 (2) 

10.000 1 

2.4 Indbygning bag spuns Sand 1.460.000 49 (3) 

3.1 Uddybning og klapning Moræneler 150.000 15 

3.2 Uddybning og indbygning 

bag spuns 

Moræneler 

70.000 7 

3.3 Indbygning bag spuns Sand 120.000 12 

Tabel 14.1: Oversigt over graveaktiviteter og teoretiske mængder. (2/3) angiver, 

at der forudsættes anvendt 2 eller 3 fartøjer til aktiviteten. 

205

Sammensætningen af materiale viser, at der generelt skal uddybes store 

mængder gytje og moræneler, mens landvinding hovedsageligt foretages 

ved opfyldning med sand. Så vidt forureningsgraden tillader 

det, genanvendes moræneleret fra det marine område som fyld. Gytje 

og forurenet ler bortskaffes på godkendt klapplads uden for Kalundborg 

Fjord og indgår ikke i nærværende studie. 

Ved uddybning i gytje påtænkes anvendt et suge-/skæreuddybningsfartøj 

med afgasningsanlæg for at minimere spildet til omgivelserne. 

Samme metode forventes anvendt til moræneler, medmindre lerets 

egenskaber fordrer anvendelse af en spandkæde uddybningsfartøj. Opfyldning 

med sand sker med splitpram. 

Med baggrund i erfaringerne fra Århus Havn forudsættes det, at der 

anvendes materiel, som uafhængigt af materialetypen kan afgrave 

henholdsvis indfylde i rater på 10.000 m 3 per døgn per fartøj. Graveaktiviteter, 

der involverer store mængder, er forudsat udført med flere 

samtidige uddybningsfartøjer, således at den største sandindfyldningsetape 

(2.4) á 1,5 mig. m 3 kan på udføres på omkring 49 døgn. 


Med hensyn til sedimentation af opgravede materialer vil dette kun 

have effekt på bundvegetationen i anlægsområdet, dvs. arealer der benyttes 

til etablering af nye havnearealer samt sejlrenden. Sandet bundfældes 

meget hurtigt og har ingen effekt, mens leret og siltfraktionen i 

gytjen kun i ringe grad påvirker områder uden for anlægsområdet. 

Gisseløre Tange påvirkes ikke, og det er blot nogle mindre områder 

langs den sydvendte kyst, henholdsvis vest for og øst for den planlagte 

ny vesthavn, der påvirkes i ringe grad. Påvirkningerne er i bilag 11 

beregnet for uddybning og opfyldning for alle anlægsfaser. I nærværende 

afsnit refereres effekterne af uddybning i moræneler samt af uddybning 

i gytje i fase 2. Disse scenarier er udvalgt, fordi de repræsenterer” 

worst case”. 

14.4.1 Uddybning i moræneler, fase 2 

Påvirkningen med sedimenteret materiale vest for Ny Vesthavn er 

mindre end 5 kg/m 2 dvs. ikke synligt, mens påvirkningen i strandområdet 

mellem anlægget og Asnæsværket (Se Figur 14.2) generelt er 

mindre end 10 kg/m 2 med 10-20 kg/m 2 i spredte områder og et enkelt 

område med 50-75 kg/m 2 . Dette svarer til en gennemsnitlig lagtykkelse 

på 5-10 mm og maksimalt 40 mm. 

206

Figur 14.2: Nettosedimentation af ler for Etape 2.2 – Uddybning i moræneler. 

Mens uddybningen pågår, er koncentrationen i vandfasen af opslæmmet 

ler høj i de områder, hvor sedimentationen foregår, men i løbet af 

6 timer efter afslutningen af graveperioden falder koncentrationen tilbage 

til normalniveauet, se bilag 11. 

14.4.2 Uddybning i gytje, fase 2 

Det organiske materiale i gytjen vil påvirke et større område. Det organiske 

materiale bundfældes ikke (eller blot meget langsomt), og 

koncentrationen falder blot ved fortynding med renere vand, eller når 

vandet udskiftes. Figur14.3 til 14.5 viser øjeblikskoncentrationen af 

organisk materiale, mens uddybning pågår, 15 timer efter uddybning 

er stoppet og 4 dage efter. Koncentrationen i uddybningsområdet og 

selve fjorden falder meget hurtigt på grund af vandudskiftningen og er 

i løbet af 1 dag ikke længere synlig. Der er dog en rest i de indre havnebassiner, 

som fortyndes eller skylles ud, efterhånden som tiden går. 

Figur 14.5 viser en situation med udskylning af organisk materiale, 

der forekommer 4 dage, efter uddybningen er stoppet. I forbindelse 

med udskylning føres materialet fra de indre havnebassiner til andre 

områder som f.eks. området bag Gisseløre Tange, jfr. Figur 14.5. Når 

vindforholdene skifter, føres materialet tilbage til de indre havnebassiner. 

Varigheden er knap 2 dage. Der vil forekomme flere af disse 

kortvarige hændelser, indtil vandet i havnen er tilstrækkeligt rent, eller 

det organiske materiale er henfaldet. Hændelser af denne korte varighed 

vil ikke have nogen effekt på bundvegetationen. 

Sammenfattende viser modelberegningerne således, at når afgravningsperioden 

slutter, vil koncentrationerne af organisk materiale i 

fjorden i løbet af 1-2 dage falde til normalniveauet, men der resterer 

en høj koncentration i de indre havnebassiner. Dette vil efterhånden 

207

fortyndes og vil blive skyllet ud, efterhånden som vandet i fjorden udskiftes. 

Modelleringen viser således, at et areal på ca. 15 ha (afgravningsområdet 

og de indre havnebassiner) kan være belastet af koncentrationer 

større end 10 g/m 3 i mere end 18 dage. 

Figur 14.3: Overskridelseshyppigheder af koncentrationer af organisk materiale 

over 10 g/m 3 for Etape 2.1 – Uddybning i gytje. 

Figur 14.4: Øjebliksbillede af koncentrationen af organisk materiale 15 timer 

efter slutning af Etape 2.1 – Uddybning i gytje. Situation ved vestenvind. 

208

Figur 14.5: Øjebliksbillede af koncentrationen af organisk materiale 4 dage efter 

slutning af Etape 2.1 – Uddybning i gytje. Situation med udløb af Kalundborg 

Fjord ved østenvind. 

14.4.3 Sammenfatning af miljøpåvirkninger i anlægsfasen 

Samlet set er påvirkningerne begrænset til de pågældende graveperioder 

på nær en vis koncentration af organisk materiale i de indre havnebassiner, 

der med tiden skylles ud. Det er hovedsageligt anlægsområdet 

(inkl. områder, der skal uddybes), som påvirkes på nær det kystnæreområde 

mellem den Ny Vesthavn og Asnæsværket. 

Samlet vurderes forstyrrelsen at være lav med en påvirkning af lokale 

interesser og med høj sandsynlighed for at forekomme. Nogle af påvirkningerne 

vil være kortvarige (uklart vand), mens andre vil være 

permanente (ændrede sedimentforhold ved stranden mellem havnen 

og Asnæsværket). Samlet vurderes der at være tale om en mindre påvirkningsgrad, 

som ikke kræver særlige afværgeforanstaltninger. 

14.5 MILJØPÅVIRKNINGER I DRIFTFASEN 

Der foregår i dag kun et meget begrænset vedligeholdelsesarbejde 

med at opretholde vanddybderne i havnebassiner og sejlrende, og det 

fremtidige behov for oprensning vil ikke blive ændret af den øgede 

vanddybde i sejlrenden. 



at disse forhold ikke påvirkes pga. etablering af Ny Vesthavn. Bølgehøjderne 

reduceres minimalt, ca. 2 cm, og strømforholdene ændres 

alene i og omkring anlægsområdet. Langs Gisseløre Tange er der ingen 

ændring af strømforholdene. Den tilhørende sedimenttransportka- 

209

pacitet langs Gisseløre Tange reduceres 0,5 %. Med hensyn til vandudskiftning 

af vandet i Kalundborg inderhavn øges opholdstiden marginalt 

med 0,7 %. 

De primære påvirkninger, som vil være permanente, vil udelukkende 

være selve anlægget og sejlrende samt i ringe grad moræneler, der aflejres 

i strandområdet mellem anlægget og Asnæsværket. 

I forbindelse med uddybning af gytjen og moræneleret skal det tilstræbes 

at optage materialet så intakt som muligt, og der er ved analyserne 

af sedimentspredningen påtænkt anvendt et suge-/ skæreuddybningsfartøj 

med afgasningsanlæg, som minimerer spild af gytje. 

Under anlægsfasen vil der ske en spredning af materiale, og sedimentfaner 

fra uddybningsfartøjerne vil være synlige. Efter uddybningens 

ophør vil mængden af opslæmmet sediment falde så hurtigt, at det efter 

en dag ikke længere er synligt for partikulært materiale. Det opløste 

organiske stof vil være synligt i de indre havnebassiner i en længere 

periode (ca. 1-2 måneder) efter uddybningens ophør, men vil efterhånden 

skylles ud af fjorden. 

Spredningen af sediment er meget afhængig af årstidsvariationen, dvs. 

den største spredning forekommer om vinteren, når strømmen er 

størst, mens den mindste spredning forekommer i sommerperioden. 

Simuleringerne er foretaget med de mest konservative situationer. 

210

15 Marinbiologiske forhold 

Dette afsnit omhandler det marine miljø, herunder beskrivelse af flora 

og fauna. 

15.1 METODE 

Afsnittet er udarbejdet på baggrund af litteratur samt telefoniske interviews 

og korrespondance med enkeltpersoner og repræsentanter fra en 

række institutioner og organisationer (Danmarks Miljøundersøgelser, 

Danmarks Fiskeriundersøgelser, Miljøcenter Roskilde, Kalundborg 

Fiskeri Forening, Kalundborg Sportsfiskerforening). 

15.2 KALUNDBORG FJORD, BESKRIVELSE 

Kalundborg Fjord har et areal er på 79 km², et vandvolumen på 750 

mio. m³ og en vanddybde, der varierer fra 15 – 16 m i yderfjorden til 

ca. 12 m i inderfjorden. Fjorden er præget af stejle undersøiske skrænter, 

idet både Asnæs og Røsnæs er randmoræner dannet af Bælthav Isstrømmen 

i Sen-Weichsel istiden for 17. – 18.000 år siden. 

Kysterne er mange steder smalle, stejle og stenede og ud over to store 

stenrev yderst på Asnæs og Røsnæs er der mange smårev i fjorden. 

Fjorden og havneområdet er et stort sedimentationsbassin for materiale, 

der tilføres fra Storebælt og for materialer, der er eroderet fra land 

og lavvandede områder inde i fjorden (Vestsjællands Amt 2003b, Larsen 

2006). 

Næringsstofbelastningen i fjorden er aftagende. For kvælstof var den 

svagt faldende i perioden 1989 – 2003, for fosfor var den markant aftagende, 

men den er stadig problematisk høj. Tilførslen fra oplandet 

(fra landbrug, industri og renseanlæg) vurderes af amtet til at ligge på 

150 – 350 t total N / år og 6 – 11 t Total P / år. (Vestsjællands Amt 

2003b). Amtet konkluderer, at målsætningen for fjorden som ”ingen 

eller kun svag menneskeskabt påvirkning af plante- og dyreliv” ikke 

opfyldt i den inderste del af fjorden og ikke opfyldt eller truet i resten 

af fjorden. Vandrammedirektivets basisanalyse (Vestsjællands Amt 

2006b) konkluderer i sin risikovurdering, at fjorden næppe opfylder 

regionplanmålene inden 2015 og vurderer i sin fremskrivning til 2015, 

at den beregnede reduktion i belastningen og dermed næringsstofkoncentrationerne 

er så lav, at den ikke vil ændre ved forekomsterne og 

udbredelsen af dyr og planter. Iltsvind er stadig en tilbagevendende 

begivenhed, og der er registreret iltsvind i årene 1998, -99, -00,-02,- 

211

03,-04,-05,-06. I 2001 var iltforholdene bedre end i perioden 1999 – 

2000 (Vestsjællands Amt 2003b, DMU 2007). Om miljøtilstanden generelt 

konkluderer basisanalysen, at ”Bunddyr forekomsterne og diversiteten 

øges ud gennem fjorden. Den er generelt lav og skyldes iltsvind 

og dårlige bundforhold. Der er påvist risiko for påvirkning fra 

tungmetaller og miljøfarlige stoffer. Ålegræs dybdeudbredelse og arealdækning 

er lav. Algernes dybdeudbredelse er lav, og der er mange 

eutrofe alger”. 

15.3 BESKYTTEDE OMRÅDER I KALUNDBORG FJORD 

Der er flere områder på søterritoriet i fjorden, som har en grad af beskyttelse, 

og hvor der er begrænsning i de aktiviteter, der må foregå. 

Regionplanen (Vestsjællands Amt 2005) angiver tre områder af relevans 

for de marinbiologiske forhold med skærpet målsætning (Figur 

15.1). 

Figur 15.1: Kortet viser de beskyttede områder i inderfjorden; Kalundborg 

vildtreservat, fredningen på Gisseløre og Houget, fiskefredningszonen ved kølevandsudløbet 

samt Kærby Å. Det direkte projektområde er også angivet. 

Inderst i fjorden ligger Kalundborg Vildtreservat, oprettet i 1942. Ifølge 

bekendtgørelsen fra 1994 er formålet med reservatet ”at sikre den 

inderste del af Kalundborg Fjord og Gisseløre som et jagtfrit område 

af hensyn til rastende vandfugle og områdets bynære beliggenhed” 

(Miljø- og Energiministeriet 1994). Området dækker hele det nuvæ- 

212

ende havneområde og Gisseløre og har et areal på 428 ha. Den sydvestlige 

del af vildreservatet har lille overlap på 2,6 ha med den planlagte 

havneudvidelse (fase 3). Reservatet har især betydning i kolde 

vintre, hvor det holder sig isfrit længe (Vestsjællands Amt 1995). 

De øvrige to områder er stenrevene ved Røsnæs og spidsen af Asnæs. 

Stenrevene er fourageringsområder for fugle, marsvin og spættet sæl 

og har betydning som gyde- og opvækst-område for fisk og bundfauna. 

Det eneste Natura 2000 område i direkte tilknytning til Kalundborg 

Fjor er Habitatområde 195, som delvis overlapper med det målsatte 

stenrev på Røsnæs. Habitatområdet består af en terrestrisk del, der 

strækker sig som et langt, smalt bælte langs det meste af fjordens 

nordkyst, fra Myrekærhuse til spidsen af Røsnæs (315 ha) samt en marin 

del, Røsnæs Rev, ved spidsen af Røsnæs (164 ha). Spættet sæl 

indgår i udpegningsgrundlaget for habitatområdet. Nordøst for Røsnæshalvøen 

ligger Sejerøbugten (Sejerø Bugt og Saltbæk Vig, område 

135, se Fig. 9.1 i kapitel 9 ”Naturforhold på land”), som er Habitatområde, 

Fuglebeskyttelsesområde og Ramsarområde. Der er ikke overlap 

mellem de beskyttede områder og projektområdet. Den nærmeste del 

af Habitatområde 195 er beliggende 4,5 km fra projektområdet. Den 

nærmeste marine del af habitatområdet ligger ca. 14 km fra projektområdet. 

Den nærmeste del af Habitatområde 135 er beliggende 7,5 

km fra projektområdet (i luftlinie over land). 

Gisseløre og Houget er fredet. Fredningen er på 70,38 ha, hvoraf 16 

ha udgøres af Gisseløre, og resten omfatter Houget og søterritoriet 

omkring tangen. Fredningens formål er at sikre, at ”Krumoddens dannelseshistorie 

og naturværdier i al fremtid fremtræder som et markant 

bynært landskabselement” (Vestsjællands Amt, 2006a). Hele området 

ligger samtidig inden for Kalundborg Vildreservat. Der er ikke overlap 

mellem det fredede område og det direkte projektområde. I inderhavnen 

har Kærby Å sit udløb; åen er beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens 

§ 3. 

Inderst i fjorden er der oprettet en fredningszone omkring kølevandsudløbet 

fra Asnæsværket, hvor det varme vand bl.a. tiltrækker mange 

ørreder i vinterhalvåret. Fredningszonen har en radius på 500 m fra 

udløbet (Kærsgaard 2007) og dækker dermed ca. 52 ha vandoverflade. 


15.4.1 Havpattedyr 

Der er rapporteret marsvin og spættet sæl i Kalundborg Fjord. 

213

15.4.1.1 Marsvin 

Marsvin (Phocoena phocoena) er almindelig i Storebælt. Handlingsplanen 

for beskyttelse af marsvin (Jepsen 2005a) angiver Røsnæs Rev 

som fourageringsområde, og i bilagsmaterialet til handlingsplanen angives 

det også, at marsvin er en del af udpegningsgrundlaget for habitatområdet 

ved Røsnæs rev (195). Marsvin er imidlertid ikke med på 

Skov- og Naturstyrelsens liste (www.sns.dk) over arter, der aktuelt er 

en del af udpegningsgrundlaget. Revet ligger vest for Røsnæs, 15,5 

km NV for den planlagte havneudvidelse. Marsvin er optaget på bilag 

IV over strengt beskyttede arter (EEC 2003). Arten er fredet og er optaget 

på gul-listen (Stoltze og Pihl 1998b). Marsvin er især truet af 

garnfiskeri, hvor de ofte kommer med som bifangst og drukner. 

Der er ikke systematiske data over marsvins tilstedeværelse i fjorden. 

Danmarks Miljøundersøgelser (Teilmann 2007) har registreret, at nogle 

mærkede individer laver korte besøg i fjorden, og at der i et enkelt 

tilfælde var et individ, der opholdt sig flere måneder i fjorden. Storebælt, 

og herunder områderne NV og S for fjorden har i perioder en ret 

høj individtæthed. Fra satellitmærkningen af 31 marsvin i de indre 

danske farvande kunne DMU observere, at 23 af de mærkede marsvin 

på et eller andet tidspunkt opholdt sig i Storebælt, fire marsvin besøgte 

én gang kortvarigt den ydre del af fjorden, ét besøgte kortvarigt den 

indre del, mens ét marsvin opholdt sig i længere tid i fjorden (Teilman 

et al. 2004). Handlingsplanen for beskyttelse af marsvin (Jepsen 

2005a) indeholder kort over de relativt vigtigste levesteder for de 

mærkede marsvin. Der er tre kategorier, og i vinterhalvåret er Storebælt, 

inklusiv Kalundborg Fjord, i den midterste kategori, mens Kalundborg 

Fjord er i den laveste (relativt mindst vigtige leveområde) 

kategori i sommerhalvåret (april-september). Ifølge kortet i handlingsplanen 

opholdt ingen af de mærkede marsvin sig i inderfjorden i perioden 

april – september. Selvom talmaterialet er begrænset, tyder det 

således på, at fjorden er vigtigere for marsvin om vinteren end om 

sommeren; en konklusion, der bekræftes af (Teilmann, 2007a). 

Fiskerne ser sjældent marsvin i fjorden, og det er flere år siden, en fisker 

sidst har fået et marsvin i sit garn (Jensen, 2007). I forbindelse 

med feltarbejde til denne VVM blev der observeret to individer midt i 

fjorden (i juni 2007) og to individer ud for projektområdet (i august 

2007). 

Der er registreret unger i Storebælt, men DMU har ikke kendskab til 

præcist, hvor kælvningerne sker, da marsvin ikke, som sælerne, bruger 

hvile/diepladser på land (Teilmann, 2007). Parringer sker i juli-august, 

men kælvninger sker i maj-juni. I disse perioder formodes de at være 

214

særligt følsomme over for forstyrrelser (Skov- og Naturstyrelsen 

2007a). 

Føden består primært af fisk, men blæksprutter og krebsdyr kan også 

indgå. Føden lokaliserer de ved ekkolokalisering, og hørelsen er derfor 

meget vigtig for marsvin, både i forbindelse med fødesøgning og 

til kommunikation med andre marsvin. Brugen af ekkolokalisering til 

fødesøgning betyder, at marsvin ikke er direkte påvirket af ændringer i 

sigtbarheden i vandet, f.eks. som følge af udgravningsarbejde og klapning. 

Indirekte påvirkes de dog af, at deres byttedyr trækker væk fra 

områder med lav sigtbarhed. 

Marsvin er følsomme over for lyd og vil kunne høre undervandsaktiviteter, 

f.eks. nedvibrering af spunsvægge, meget langt væk (Teilmann 

2007). I forbindelse med nedramning af vindmøllefundamenter på 

Horns Rev observerede man kortvarige reaktioner hos marsvin op til 

15 km fra nedramningsstedet (DONG, 2006). Det svarer til afstanden 

fra havnen til Røsnæs Rev / spidsen af Røsnæs. Undervandsstøjen ved 

Horns Rev havde et niveau på 260 dB, og det forventes, at nedramning 

eller nedvibrering af spuns ikke vil overstige den værdi, – dvs. de 

260 dB kan betragtes som et worst case scenario. (Teilmann, 2007a) 

kender ikke undersøgelser over marsvins følsomhed over for støj fra 

færger, men vurderer, at en forøget skibstrafik kan påvirke bestanden 

specielt i en smal fjord som Kalundborg Fjord, hvor støjpåvirkningen 

kan være ekstra stor pga. refleksioner. 

15.4.1.2 Spættet sæl 

Spættet sæl (Phoca vitulina) indgår også i udpegningsgrundlaget for 

habitatområdet ved Røsnæs Rev. Revet vurderes dog ikke at have væsentlig 

betydning for sælerne, men er en lokalitet, hvor de i ny og næ 

fouragerer (Teilmann 2007). Det nærmeste betydningsfulde hvile- og 

yngle-område er sælreservatet Bosserne i habitatområde 51 (”Stavns 

Fjord, Samsø Østerflak og Nordby Hede”; spættet sæl er en del af udpegningsgrundlaget). 

Bosserne ligger i Samsø Bælt mellem Stavns 

Fjord og Sejerø, umiddelbart sydøst for Vejrø. Området ligger 35 km 

(luftlinie) fra projektområdet. Spættet sæl er fredet i Danmark, bevaringstilstanden 

vurderes som gunstig (Jepsen, 2005b). 

Sælerne parrer sig i juni – juli og føder i juli året efter. De er særlig 

følsomme for forstyrrelser, når de er på deres hvilepladser, og især 

mens ungerne dier, men også i parringsperioden og under pelsfældning 

i august – september. 

Føden består især af fisk, men blæksprutter og krebsdyr indgår også. 

215

I forbindelse med nedramning af vindmøllefundamenter på Rødsand 

observerede man reaktioner hos spættet sæl på en sandbanke 10 km 

fra nedramningsstedet (DONG, 2006). Der blev i perioden med nedramninger 

observeret et reduceret antal sæler på banken, muligvis som 

følge af luftbåren støj. Det vurderes, at spættet sæl i vandet kan påvirkes 

af støjen i en radius af ca. 2 km fra nedramningsstedet. Anlægsstedet 

ved Rødsand lå 4 km fra et hvileområde for sælerne. I de fleste 

tilfælde havde støjen fra nedramningen af stålrør med en diameter på 

4 m ikke nogen målbar effekt på antallet af sæler på land (Teilmann et 

al. 2006, Tougaard 2007). I en undersøgelse fra Alaska blev det konkluderet, 

at støjen fra nedramning af stålrør var hørbar for ringsæler 

(Phoca hispida) i vandet i en afstand på op til 3 km fra anlægsområdet. 

Det blev dog samtidig påvist, at sælerne ikke reagerede på støjen 

selvom de befandt sig ned til 46 m fra rørene (Blackwell et al. 2004). 

15.4.2 Fisk 

I fjorden findes bl.a. rødspætte, tunge, skrubbe, ising, sild, torsk, multe 

og ørreder. Rødspætterne findes kun i yderfjorden, men de andre arter 

vandrer ind i inderfjorden. Torskene har været helt væk, men er begyndt 

at vende tilbage til fjorden. Det varme vand fra kølevandsudløbet 

ved Asnæsværket tiltrækker mange ørreder i vinterhalvåret, og der 

er også observeret multe, som fouragerer på vegetation nær udløbet 

(Kærsgård 2007; Jensen 2007). Vestsjællands Amtskommune rapporterede 

i 1985, at temperaturen i overfladen er gennemsnitlig 0,5 °C 

højere end i overfladen 3 km længere ude i fjorden, samt at der i 20 % 

af året er vidtstrakte områder af bunden berørt af temperaturer, der ligeledes 

er 0,5 °C højere end tilsvarende vanddybder 3 km længere ude 

i fjorden. Inden for de nærmeste 200 fra udløbet er der normalt en 

overtemperatur på ca. 1 °C ved bunden. For at undgå overfiskning i 

området med høj koncentration af ørreder er der oprettet en fredningszone 

med en radius på 500 meter fra udløbet (Kærsgård 2007). 

Området fra Asnæsværket og ca. 5 km mod vest langs fjordens sydkyst 

(inklusiv 1,2 km kyst, som det færdige projekt vil dække) rummer 

tætte ålegræsenge og formodes at have betydning som fouragerings-, 

gyde- og opvækstområde for en række fiskearter. Blandt de arter, 

der typisk kan have hele deres livscyklus i ålegræsområder, er trepigget 

hundestejle, tangsnarre, almindelig tangnål, snippe, stor 

næbsnog, havkarusse og kutling. Arter, der ofte bruger ålegræsområder 

som opvækstområder, omfatter skrubbe, pighvar, rødspætte og 

alm. tunge, og arter, der bruger dem til fouragering og gydning i kortere 

perioder, omfatter bl.a. hornfisk, torsk, multe og havørred. Sidstnævnte 

er dog muligvis ikke så afhængige af selve ålegræsset som tidligere 

antaget, men søger områder med en vis kompleksitet i den tredimensionelle 

struktur – som ålegræs kan give / bidrage til, men som 

216

også kan komme fra andre strukturer såsom sten og/eller makroalger 

(Grønkjær, 2007). 

Ifølge Vestsjællands Amt (1995) er der gydeområder for sild i forbindelse 

med stenrevene ved spidsen af Røsnæs og spidsen af Asnæs 

samt i Kirkebugt, og der er en fiskerivedtægt, der sætter mindste mål 

for maskestørrelse i skovltravl pga. opvækstområder for fladfisk (Fiskeriministeriet, 

1976). 

Der er ikke kendte registreringer af bilag IV arter. Tyklæbet multe, der 

forekommer i fjorden (Skrivergaard, 2007) og er fanget i Kalundborg 

havn (www.sportsfiskeren.dk), er optaget på den seneste rødliste 

(Stoltze og Phil 1998a) som Sjælden. Det er en ny art i Danmark som 

er indvandret sydfra, men som nu jævnligt fanges langs kysterne. Den 

opsøger ofte kølevandsudløb fra kraftværker som f.eks. ved Asnæsværket. 

Den betragtes ikke som truet, men da fisken er nær sin nordgrænse 

og er en relativt nyligt indvandret art, har den endnu ikke etableret 

store bestande. Ørrederne, der især om vinteren står ved kølevandsudløbet, 

omfatter sandsynligvis både bækørred og havørred. 

Begge arter er optaget på rødlisten som sjældne, men kun hvis der er 

tale om genetisk oprindelige bestande. Ifølge Danmarks Fiskeriundersøgelser 

(Hansen, 2007) er der ikke grund til at antage, at bestandene i 

fjorden er generisk oprindelige. 

Der er ikke erhvervsfiskeri i det område, der ifølge planen vil blive 

inddraget til havn. Fiskeri foregår længere ude i bugten, hvor der fiskes 

med garn. Tidligere blev der også fisket med trawl, men her, som 

langs det meste af Sjællands kyst, er erhvervsfiskeriet gået meget tilbage 

(Jensen, 2007). 

Der er mange lystfiskere, der fisker fra havnekajerne og fra stranden. 

Der er et vist lystfiskeri i det område, der vil blive direkte berørt af 

havneudvidelsen, men lystfiskernes foretrukne strandområder ligger 

længere ude ad kysten, – f.eks. ved Sortensten og videre ud langs kysten 

(Nielsen, 2007). Sportsfiskerforeningen og udsætningsforeningen 

i samarbejde med DFU og finansiering via fisketegnsmidler udsætter 

ørreder ved udløbet af Kærby Å i bunden af havnen. Sportsfiskerforeningen 

vurderer ikke, at havneudvidelsen vil påvirke denne aktivitet. 

Flytningen af Mols-Liniens færgeleje vil give roligere forhold i inderhavnen, 

og det kan medføre bedre forhold for fiskene (og lystfiskerne). 

217

15.4.3 Fugle 

Eksisterende forhold og mulige påvirkninger af den fuglefauna, der er 

tilknyttet området, er behandlet i kapitel 9 ”Naturforhold på land”. 

15.4.4 Bundforhold 

15.4.4.1 Ålegræs 

Ålegræs er den mest almindelige blomsterplante i danske farvande. 

Den vokser primært på blød bund, og de tætte, velforankrede bestande 

bidrager til at stabilisere havbunden og vandmasserne og dermed begrænse 

erosionen langs kysterne. Ålegræsområderne er desuden vigtige 

gyde- og opvækstområder for en række fiskearter og bundfauna, 

jfr. afsnit 14.4.2. 

Dybdegrænsen for ålegræs afhænger bl.a. af lysforholdene, inderst i 

fjordene er den ofte omkring 3 – 4 meters dybde, mens den langs de 

åbne kyster ofte er 5 – 6 m. Dybderekorden er 10 m (MADS, 2007). I 

Kalundborg Fjord vokser ålegræs fra ca. 1 m ned til ca. 6 m dybde. 

Følsomheden over for ændringer i lysforhold / vandets klarhed betyder, 

at plantens vækst og overlevelse påvirkes negativt, hvis mængden 

af opslæmmet sediment bliver høj. Der er dog ikke fundet en entydig 

sammenhæng mellem sigtedybde og udbredelse af ålegræs i Kalundborg 

Fjord (Vestsjællands Amt 2004). I selve projektområdet vokser 

ålegræs på dybder fra 1 m til 5 m (Vestsjællands Amt, 2003b). 

En kortlægning foretaget af Bio-Consult i 2000 (Bio-Consult, 2000) 

vurderer, at det samlede areal med ålegræs i Kalundborg Fjord og Sejerø 

Bugt udgør ca. 2500 ha (ålegræs: 1590 ha; ålegræs og brunalger 

825 ha; ålegræs og blåmuslinger: 72 ha). Vandrammedirektivets basisanalyse 

(Vestsjællands Amt, 2006b) konkluderer, at dybdeudbredelse 

og arealdækning for ålegræs i fjorden er lav. 

I Kalundborg Fjord er ålegræs især udbredt langs den østlige halvdel 

af sydkysten, herunder i projektområdet. Amtets vegetationsundersøgelser 

viser, at dækningsgraden i nogle områder er helt oppe på 90 %, 

mens normalværdierne for sydkysten ligger på 60 – 80 % (Vestsjællands 

Amt, 2003b). Langs nordkysten forekommer ålegræsset pletvist 

med dækningsgrader op til 60 %. Resultaterne stammer fra 10 transekter, 

4 langs nordkysten og 6 langs sydkysten. De seks transekter langs 

sydkysten ligger fra Asnæsværket til midtvejs mellem Forskov og 

Vesterskov. Tre transekter ligger inden for / i kanten af projektområdet 

og viser dækningsgrader på op til 80 – 90 %. De første to transekter 

vest for projektområdet viser ligeledes op til 80 %, mens den sidste 

og vestligste transekt viser op til 70 % og med et betydeligt mindre 

218

udbredelsesområde (Vestsjællands Amt, 2003b). For området vest for 

den vestligste transekt og til spidsen af Asnæs angiver Vestsjællands 

Amt (1995), at der ikke er væsentlige forekomster af ålegræs. 

Samlet betyder det, at der er en strækning på ca. 4.5 km langs sydkysten 

med udbredte forekomster af ålegræs, som formodentlig udgør de 

tætteste bestande i Kalundborg Fjord. Heraf ligger 1.2 km i selve projektområdet, 

svarende til knap 30 %. Arealet med tæt ålegræsbevoksning 

(dækning >70 %) i projektområdet er ca. 13 ha. 

Amtets vegetationsundersøgelser viser meget epifytbevoksning på 

ålegræsset, især på dybder fra 1,5 til 4 m. Langs sydkysten af fjorden 

blev der observeret dækningsgrader på op til 80 %, mens der langs 

nordkysten var dækningsgrader på op til 50 %. Der er især tale om 

fedtemøg (Ectocarpus sp. og Pilayella sp.) (Vestsjællands Amt, 

2003a). De ret høje dækningsgrader er et resultat af den kraftige næringssaltpåvirkning 

i den indre del af fjorden. 

15.4.4.2 Makroalger 

Amtets tidligere undersøgelser viser, at artsantallet for makroalger i 

projektområdet er væsentligt reduceret i forhold til områder længere 

ude langs kysten (Vestsjællands Amt, 1995). Det begrundes dels med, 

at der er færre sten, som algerne kan hæfte til, dels at de kraftige epifytbevoksninger 

på algerne som følge af ringere miljøtilstand giver 

ringere lysforhold. Rapporten konkluderer, at der ”især på kysten vest 

for Asnæsværket er markant øgede forekomster af forureningsbetingede 

epifytter forårsaget af dels et generelt øget eutrofieringsniveau i 

den indre del af fjorden, og dels en øget vandtemperatur som følge af 

kølevandsudledninger fra værket”. 

På et transekt undersøgt i september 2003 i den østlige del af projektområdet, 

som vil blive berørt af fase 2 og 3, fandt man en forholdsvis 

høj artsdiversitet med et begrænset antal eutrofieringsbetingede alger, 

hvilket tyder på, at der har været en positiv udvikling siden undersøgelserne 

i 1990’erne (Tabel 15.1). Generelt er der store variationer, og 

udsvingene mellem de enkelte år kan være ret store (Tabel 15.2). De 

hyppigste arter for fjorden som helhed adskiller sig ikke meget fra arterne 

i projektområdet (Tabel 15.1), og en eutrofieringsbetinget alge 

som almindelig rødtråd ligger højere på listen for hele fjorden end for 


219

Projektområdet Fjorden 

Rød kødskorpe Hildenbrandia sp. (16) Rød kødskorpe Hildenbrandia sp. 

Kile-rødblad Coccotylus truncatus (14) Alm. rødtråd Ceramium rubrum 

Blodrød ribbeblad Delesseria sanguinea (11) Ledtang Polysiphonia fucoides 

Ledtang Polysiphonia fucoides (10) Brun Kødskorpe Ralfsia sp. 

Tæt rødsky Callithamnion corymbosum (8) Kile-rødblad Coccotylus truncatus 

Ledtang Polysiphonia sp. (7) Tæt rødsky Callithamnion corymbosum 

Brun kødskorpe Ralfsia sp. (6) Savtang Fucus serratus 

Alm. rødtråd Ceramium rubrum (6) Rød kalkinkrusteret skorpe Lithothamnion 

Horntang Ahnfeltia plicata (5) Horntang Ahnfeltia plicata 

Pudderkvastalge Spermothamnion repens (4) Blodrød ribbeblad Delesseria sanguinea 

Gaffeltang Furcellaria lumbricalis (4) Gaffeltang Furcellaria lumbricalis 

Langstrakt ledtang Polysiphonia elongata (4) Blæretang Fucus vesiculosus 

Rød kalkinkrusteret skorpe (3) Langstrakt ledtang Polysiphonia elongata 

Tabel 15.1:Almindeligt forekommende makroalger i projektområdet og i fjorden 

som helhed. 

Arterne i tabellen er opstillet efter aftagende hyppighed/dækningsgrad. 

Tallene i parentes angiver relativ dækningsgrad. Data fra projektområdet 

er fra amtets transekt t41009, beliggende i den østlige ende af 

anlægsområdet (fase 2 – 3). Baseret på (Vestsjællands Amt, 2003a.) 

År Rødalger Brunalger Grønalger 

1990 9 4 3 

1991 12 5 4 

1992 12 5 4 

1993 5 4 1 

1996 9 3 5 

1997 11 2 4 

1999 11 4 0 

2001 17 5 4 

2003 13 3 0 

Tabel 15.2:Variation i artsantallet for alger i projektområdet 

Data fra projektområdet er fra amtets transekt t41009, beliggende i 

den østlige ende af anlægsområdet (fase 2 – 3). Baseret på (Vestsjællands 

Amt, 2003b). 

220

I området, der vil blive berørt af fase 1, blev der ikke lavet et transekt i 

2003, da der er meget få sten på transektet og derfor meget begrænset 

forekomst af makroalger (Vestsjællands Amt, 2003a). 

Ifølge basisanalysen (Vestsjællands Amt, 2006b) er algernes generelle 

dybdeudbredelse lav, og der er fortsat mange eutrofe alger i fjorden – 

Vestsjællands Amt (2004) observerede en generel tilbagegang i de 

eutrofe algers forekomst fra starten af 1990’erne frem til 2001, hvorefter 

mængden igen steg i 2002 – 2004. 

15.4.4.3 Bundfauna 

Overordnet konkluderede Vestsjællands Amt i 1995, at bundfaunaen i 

den indre del af Kalundborg Fjord, hvor projektområdet ligger, er påvirket 

af overgødskning, havneaktiviteter og kølevandsudledning, 

mens tilstanden i den ydre del af fjorden generelt er god, dog også her 

med et højt næringssaltindhold i vandet, men med en næsten upåvirket 

fauna. I vandrammedirektivets basisanalyse (Vestsjællands Amt, 

2006b) konkluderes det, at bunddyrsforekomsterne og diversiteten 

øges ud gennem fjorden, men at diversiteten generelt er lav som følge 

af iltsvind og dårlige bundforhold. Undersøgelseslokalitet 14 (Vestsjællands 

Amt, 1995), som ligger inden for projektområdet, har den 

fjerde laveste diversitet, der er registreret i fjorden (32 stationer i alt). 

Omvendt gælder det, at individantallet generelt er størst i den inderste 

del af fjorden. De arter, der især karakteriserer inderfjorden (projektområdet), 

er muslingerne østersømusling (Macoma balthica), blåmusling 

(Mytilus edulis), hampefrømusling (Corbula gibba), dyndsnegl 

(Hydrobia ulvae) og tre arter af børsteorme (Nephtys hombergi, Scoloplos 

armiger og Tubificoides benedit). 


Der er følgende aktiviteter, som kan påvirke det marine miljø i anlægsfasen: 

Støj fra nedvibrering/nedramning af spunsvægge 

Uddybning til bundudskiftning og uddybning af bassin foran 

kajer og sejlrende 

Opbygning af nye havneanlæg 

Aktiviteterne beskrives i nedenstående afsnit 14.5.1 – 14.5.3. Dernæst 

er der i afsnit 14.5.4 – 14.5.6 beskrevet, hvilke miljøpåvirkninger der 

kan forventes for havpattedyr, fisk og bundvegetation. 

221

15.5.1 Støj fra nedvibrering/nedramning af spunsvægge 

Støj fra nedvibrering/nedramning af spunsvægge vil foregå i alle tre 

faser. De væsentligste bidrag til undervandsstøjen vil være nedvibrering 

og/eller nedramning af spuns. Der findes ikke data for undervandsstøjen 

fra nedvibrering af spuns, men i forbindelse med etablering 

af vindmølleparker er der lavet forskellige støjundersøgelser. Målinger 

i forbindelse med pæleramning under etableringen af Barrow 

Offshore Windfarm viser fx en kildestyrke på op til 260 dB (re 1uPa 

@ 1m) (DONG 2006). Møllefundamenter rammes ca. 30 m ned i havbunden, 

mens spunsvæggene kun skal ca. 10 m ned, og de 260 dB betragtes 

som en øvre grænse for den undervandsstøj, der frembringes 

ved nedramning eller nedvibrering af spuns. Hvis en kildestyrke på 

260 dB tages som udgangspunkt for den maksimale støj, uanset om 

der vælges nedramning eller vibrering, vil det give et bidrag i ca. 10 

km’s afstand svarende til en skibspassage (150 – 190 dB re. 1uPa). 

Nedvibrering/nedramning af spuns i fase 1 (550 m) og fase 2 (ligeledes 

550 m) er adskilt af 4 år. Der vil derfor være tale om to isolerede 

påvirkninger, som ikke forventes at påvirke hinanden. Tidsplanen for 

fase 3 er ikke fastlagt. 

15.5.2 Uddybning af havnebassin 

Kystinspektoratet konkluderede i 1999, at den ønskede udvidelse af 

havnen (Statoils olie pier, uddybning af sejlrenden) ikke kunne forventes 

at få en væsentlig indvirkning på miljøet, og der blev derfor ikke 

udarbejdet VVM (Kystinspektoratet, 1999a). Uddybningerne, der 

blev foretaget i 2000, omfattede ca. 1,1 million m 3 til klapning, hvoraf 

størstedelen var gytje. Den aktuelle uddybning vil omfatte 105.000 m 3 

gytje i fase 1, 785.000 m 3 i fase 2, 150.000 m 3 i fase 3 og forventes 

heller ikke at få omfattende indflydelse på det marine miljø, men der 

kan være en række mindre, midlertidige påvirkninger. Påvirkningerne 

kan omfatte nedenstående forhold. 

15.5.2.1 Mindsket sigtbarhed 

Mindsket sigtbarhed er en følge af en forøget mængde af opslæmmet 

materiale (primært den organiske fraktion af gytje) i vandet. Modellering 

af sedimentspredning i forbindelse med bundudskiftning og uddybning 

af sejlrenden jfr. kapitel 14 viser, at mindsket sigtbarhed især 

vil påvirke den indre del af fjorden og kun i en kortere periode. Den 

værste situation opstår i forbindelse med uddybning af sejlrenden (fase 

2), hvor 786.000 m 3 gydte skal opsuges. Her forudser modellen, at 

et område på 425 ha (den indre del af fjorden) vil være påvirket af 

koncentrationer af organisk materiale på over 10g/m 3 (hvilket begrænser 

sigtedybden til 2,5 m mod normalt ca. 6 – 9 m) i 2 dage ud af den 

39 dage lange graveperiode, og et areal på 15 ha vil være påvirket af 

koncentrationer større end 10 g/m 3 i mere end 18 dage. Sidstnævnte 

areal omfatter dele af inderhavnen, sejlrenden og området, hvor selve 

222

uddybningen finder sted. Afhængig af vindforhold vurderes det, at dele 

af inderhavnen kan være påvirket af høje koncentrationer af opslæmmet 

materiale i mindst en måned efter ophør af uddybningerne. 

Dette kan medføre, at fisk trækker ud af området, og at fugle har vanskeligheder 

med fødesøgning under vandet. Modellen viser, at uden 

for inderhavnen vil koncentrationerne af opslæmmet organisk materiale 

falde til normalniveauet i løbet af 1 – 2 dage efter ophør af gravearbejdet. 

15.5.2.2 Skygning af bundvegetation 

Skygning af bundvegetation kan forekomme som følge af den forøgede 

mængde af opslæmmet materiale i vandet. Ifølge Jan Strømberg fra 

Miljøcenter Roskilde (tidligere ved Vestsjællands Amt) har man ikke 

konstateret nogen langtidspåvirkning af den omfattende Statoil uddybning 

i 2000 på de parametre, som amtet holdt øje med (bundfauna, 

phytoplankton, ålegræs). Modelberegningerne omtalt ovenfor viser 

også, at påvirkningen er kortvarig og ret lokal selv i den fase, hvor belastningen 

er størst. Samtidig viser modellen også, at ålegræsområderne 

langs nord- og sydkysten sandsynligvis ikke vil blive berørt af koncentrationer 

over 10 g/m 3 . Der forventes derfor ikke at være en negativ 

effekt af skygningen på bundflora/fauna. 

15.5.2.3 Risiko for bidrag til iltsvind 

Der er risiko for bidrag til iltsvind som følge af øget omsætning af det 

organiske materiale i gytjen samt frigivelse af fosfor og total-N, der 

spildes i forbindelse med udgravningerne. Omfanget af iltsvind afhænger 

dels af tilstedeværelsen af organisk stof, næringsstoffer og 

svovlbrinte, men også i meget høj grad af de klimatiske forhold, og 

ved en ugunstig kombination af disse faktorer kan et stort spild under 

udgravningen antageligt forværre forholdene. I afsnit 14.4 er der anslået 

den næringsstoffrigivelse, der kommer som resultat af uddybning 

i gytje og moræneler og ved indbygning med sand. De anslåede belastninger 

er baseret på gennemsnitlige frigivelsesrater målt i forbindelse 

med etablering af Storebæltsforbindelsen. Gytjen udgør 75 – 95 

% af den samlede belastning. Tallene viser, at de tilførte mængder i de 

tre anlægsfaser samlet kun udgør 1 – 8 % af den gennemsnitlige årlige 

tilførsel fra fjordens opland og nedbør, og da de tre anlægsfaser vil 

fordele sig over mindst tre år, ligger belastningen langt under den naturlige 

variation i den årlige tilførsel. Iltsvind er almindeligt forekommende 

i Kalundborg Fjord, men der er f.eks. ikke tegn på, at den omfattende 

uddybning, som Statoil fik foretaget i 2000, førte til nogen 

signifikant forværring af iltforholdene (Strømberg, 2007). Uddybningstilladelsen 

(Kystinspektoratet, 1999b) og klaptilladelsen (Vestsjællands 

Amt, 2000) rummede ikke vilkår i forbindelse med arbejdet. 

Det forventes derfor heller ikke, at de planlagte bundudskiftnin- 

223

ger/udgravninger vil få en omfattende negativ påvirkning, såfremt der 

benyttes samme metode (sugning) ved uddybning i gytje som i forbindelse 

med den mere omfattende udgravning, som Statoil fik foretaget. 

Stof Spild under anlægs- Samlet årlig min/max tilførsel 

periode, fase 1 – 3 til Kalundborg Fjord*) 

Total-N 3,8 t 150 t 350 t 

Total-P 0,5 t 6 t 11 t 

Tabel 15.3: Oversigt over næringsstoffrigivelse i forbindelse med udgravninger 

i fase 1 – 3 sammenlignet med den årlige tilførsel fra oplandet til fjorden (basere 

på amtets registreringer i perioden 1989 – 2003, Vestsjællands amt 2003b). 

15.5.2.4 Sedimentering af bundflora/fauna 

Modellering af sedimentering i forbindelse med udgravningerne viser, 

at sedimentering uden for anlægs- og uddybningsområdet er begrænset 

(se Kapitel 15). Bundudskiftning i fase 1 medfører udelukkende 

sedimentation af sand inden for anlægsområdet. Uddybningen af sejlrenden 

i fase 2 medfører væsentlig sedimentation af ler/silt fraktionen 

i uddybningsområdet /sejlrenden, mens et område omkring anlægsområdet/ 

sejlrenden (herunder områderne langs kysten umiddelbart øst og 

vest for det nye havneområde) vil blive belastet med op til 5 kg sediment 

/ m 2 . Uddybningen i moræneler i fase 2 vil også primært påvirke 

selve anlægsområdet inkl. sejlrende, samt med begrænset sedimentation 

i områder af fjorden med dybder over 10 m. Mindre dele af den lille 

vig mellem det nye havneanlæg og Asnæsværket kan blive påvirket 

af kraftigere sedimentation, op til 50 – 75 kg / m 2 i visse områder, 10 

– 20 kg/m 2 i andre, samt < 10 kg / m 2 i resten. Det betyder, at grænseværdien 

på 15 kg /m 2 kan blive overskredet i mindre dele af vigen. 

Grænseværdi er brugt af hensyn til blåmuslingebanker i forbindelse 

med anlægget af Øresundsforbindelsen, angivet som maksimal sedimentation 

/ måned, Øresundkonsortiet (2000). I fase tre vil der også 

være uddybning i moræneler i omfang svarende til ca. det halve af uddybningen 

i fase 2. I den forbindelse forventes der en påvirkning af 

den lille vig, der nogenlunde svarer til påvirkningen i fase 2 (mængderne, 

der skal udgraves, er mindre, men da uddybningen sker umiddelbart 

ved siden af vigen, vurderes det, at effekten samlet set vil være 

den samme). 

15.5.2.5 Spild af materiale med miljøfremmede stoffer 

Hvis det opgravede materiale indeholder miljøfremmede stoffer såsom 

TBT eller tungmetaller, er der risiko for en påvirkning ved opgravningen 

(og den efterfølgende klapning). I forbindelse med Statoils uddybning 

af sejlrenden i fjorden konkluderede amtet, at materialet ikke 

var belastet med hverken tungmetaller eller TBT (Vestsjællands Amt, 

2000). Dog påpeger vandrammedirektivets basisanalyse, at der er påvist 

risiko for påvirkning fra tungmetaller og miljøfarlige stoffer i 

224

fjorden. I forbindelse med ansøgning om tilladelse til klapning vil der 

blive foretaget en kortlægning af tungmetalkoncentrationerne i uddybningsområdet. 

Metode og omfang af kortlægningen aftales med 

myndighederne forud for iværksættelse af undersøgelsen. 

15.5.2.6 Ændring af området / tab af habitat 

På det område, der uddybes til bundudskiftning og efterfølgende opfyldes 

med nyt materiale (fase 1: 7,3 ha, fase 2: 27 ha; fase 3: 1,5 ha), 

forsvinder den eksisterende flora og fauna permanent. 

15.5.3 Opbygning af nye havneanlæg 

De fysiske strukturer af det nye havneanlæg kan have indvirkning på 

vandudskiftning samt strøm- og bølgeforhold, herunder: 

a. ændrede strømforhold ved udløbet fra Asnæsværket og påvirkning 

af fredningszonen. Det var oprindeligt planlagt, at Ny 

Vesthavn skulle ligge i umiddelbar forlængelse af Asnæsværket. 

Bekymring om evt. recirkulering af kølvandet fra værkets 

udløb betød imidlertid, at man flyttede projektet længere 

mod vest, således at man undgår det problem. Fredningszonen 

overlapper de planlagte havneanlæg (primært fase 3, containerterminalen) 

på et område, der er 6 ha, og vil således mindske 

arealet af fredningszonen med 12 %. 

b. ændrede strøm- og bølgeforhold med potentiel påvirkning af 

Gisseløre som følge af de nye havneanlæg. Modellering af 

strøm- og bølgeforhold viser, at bølgehøjderne reduceres med 

2 cm, og at den tilhørende sedimenttransportkapacitet reduceres 

med 0,5 % langs Gisseløre. Påvirkningerne er således så 

minimale, at de vurderes som ubetydelige (for detaljer se Bilag 

11). 

c. vandudskiftning i Kalundborg inderhavn vil stort set være 

uændrede, idet modellerne viser, at vandets opholdstid kun 

øges med 0,7 % som følge af havneudvidelsen. Påvirkningen 

vurderes derfor som ubetydelig (for detaljer se Bilag 11). 


15.5.4.1 Støj fra nedvibrering/nedramning af spunsvægge 

Baseret på undersøgelser foretaget ved anlæg af vindmøllefarmene, 

vurderes det, at sæler og marsvin inden for 500 m fra nedramnings- 

/nedvibreringsstedet kan få varige skader, mens det er sandsynligt, at 

især marsvin midlertidigt (dvs. mens nedvibreringen foregår) kan 

225

ændre adfærd inden for en radius af op til 15 km fra nedvibreringsstedet. 

Det svarer til afstanden fra havnen til spidsen af Røsnæs, og det 

betyder, at man kan forvente en påvirkning i hele Kalundborg Fjord. I 

forbindelse med ramningen af fundamenter ved Horns Rev 1 blev det 

registreret, at marsvinenes aktivitet vendte tilbage til det oprindelige 

niveau få timer efter ramningens ophør (E.ON, 2007). 

Såvel parringssæson som kælvningssæson for marsvin ligger i sommerhalvåret. 

Kortet i marsvinhandlingsplanen (Jepsen 2005a), baseret 

på studier foretaget af DMU (Teilman et al. 2004), tyder på, at Kalundborg 

Fjord ikke er et vigtigt levested for marsvin i sommerhalvåret. 

Anlægsaktiviteter i sommerhalvåret vil således formodentlig ikke 

påvirke et område, der er vigtigt i yngletiden. Samtidig gælder det, at 

marsvin i modsætning til sæler ikke er afhængige af, at ungerne kan 

hvile på land, de bevæger sig kontinuert og kan derfor nemt søge væk 

fra eventuelle forstyrrelser. 

De nævnte undersøgelser tyder på, at fjorden har en middel vigtighed 

som levested for marsvin i vinterhalvåret (Jepsen 2005a), støj fra anlægsaktiviteter 

vil her kunne skræmme marsvin væk fra fjorden, og 

forhindrer dem i at fouragere, mens arbejdet (spunsning) pågår. Marsvin, 

der er til stede i inderfjorden, mens nedvibrering foregår, kan 

muligvis få permanente høreskader, som vil hæmme eller ødelægge 

deres kommunikations- og fødesøgningsmuligheder. Derfor bør de 

skræmmes bort, før spunsning igangsættes. 

Sælerne føder i juli og er meget følsomme over for forstyrrelser i dieperioden, 

men da der er 40 km til de nærmeste betydningsfulde hvilepladser 

(landgangspladser), vil dieprocessen antagelig ikke blive påvirket, 

selvom anlægsaktiviteter finder sted i denne periode. 

Parringsadfærd for begge arter kan blive påvirket, hvis der er anlægsaktiviteter 

i parringsperioderne, men det vil sandsynligvis blot medføre, 

at dyrene søger andre steder hen. 

Samlet vurderes forstyrrelsen under arbejdet med nedvibrering af 

spunsvægge som middel til høj, af betydning for både nationale og internationale 

interesser, med middel sandsynlighed for at forekomme 

(kræver dyrenes tilstedeværelse i nærområdet), og af kort varighed. 

Påvirkningsgraden er derfor moderat, og det er ønskeligt at undersøge 

muligheden for afværgeforanstaltninger. Med implementering af 

kendte afværgeforanstaltninger, såsom akustiske sæl- og marsvinskræmmere 

(”pingere”) umiddelbart forud for vibrering, vil havpattedyrene 

kunne bortskræmmes. Derefter vil påvirkningsgraden udgøre 

226

en mindre påvirkning, og der vil ikke være behov for yderligere afværgeforanstaltninger. 

15.5.4.2 Uddybning af havnebassin 


udgravninger vil mindske sigtbarheden i dele af fjorden. Udgravningerne 

vil også kunne påvirke iltindholdet i vandet og eventuelt resultere 

i, eller forstærke, iltsvind som følge af en forøget omsætning af det 

organiske materiale i gytjen og iltning af svovlbrinte. Men, som beskrevet 

tidligere vurderes den nedsatte sigtbarhed og bidraget til iltsvind 

at have meget begrænset omfang. 

Marsvin, der finder deres bytte ved ekkolokalisering, vil ikke blive direkte 

påvirket af mindsket sigt, men byttedyrene vil søge bort fra områder 

med lav sigtbarhed, og marsvin og sæler må derfor følge efter. 

Problemer med iltsvind vil ikke påvirke sæler og marsvin direkte, da 

de ånder med lunger, men iltsvind kan ligeledes få byttedyrene til at 

søge væk. I et beskrevet tilfælde har man dog observeret, at et marsvin 

blev i områder med omfattende iltsvind i længere tid – måske fordi de 

tilbageblevne fisk var nemmere at fange (Christensen et al. 2004). 


omfang påvirke havpattedyrene; den er midlertidig, og der vil være 

en lav sandsynlighed (iltsvind forårsaget af projektaktiviteter) til høj 

sandsynlighed (mindsket sigtbarhed) for, at den forekommer i mindre 

dele af fjorden. Så selvom beskyttelsen af marsvin har national og international 

interesse, er den samlede vurdering, at der er tale om en 

mindre påvirkning, som ikke kræver særlige afværgemekanismer af 

hensyn til havpattedyrene. 

15.5.5 Fisk 

15.5.5.1 Støj fra nedvibrering/nedramning af spunsvægge 

Følsomheden over for støj varierer fra art til art, afhængig af deres høresans. 

I VVM-redegørelsen for Rødsand 2 havmøllepark (E:ON, 

2007) angives, at fisk udviser undvigereaktioner i en afstand af 1,6 – 

5,5 km fra nedramningsstedet (nedramning af møllefundamenter). Det 

betyder, at fiskene i havnen og den indre del af fjorden kan blive påvirket, 

herunder fiskene i fredningszonen omkring kølevandsudløbet 

ved Asnæsværket. Fiskeridirektoratet vurderer, at spunsning ikke vil 

give problemer i forbindelse med fiskenes vandring (Fiskeriinspektorat 

Øst, 2007). Hvis spunsningen foregår i sommerhalvåret, vil påvirkningen 

af fiskene i fredningszonen være marginal, da det primært 

er om vinteren, at det varme vand tiltrækker fiskene. Foregår det i vin- 

227

termånederne, vil påvirkningen være større, men under alle omstændigheder 

er det en begrænset periode. 

Forstyrrelsen for fiskene vurderes som middel, der kan være arter af 

national interesse (multe, hav- og bækørreder). Sandsynligheden for, 

at de er til stede på spunsningstidspunktet vurderes som lav (hvis 

spunsning foregår uden for vintermånederne), ellers middel, og påvirkningen 

er kortvarig. Sammenlagt vurderes forstyrrelsen som mindre 

og kræver ingen særlige afværgeforanstaltninger. Afværgeforanstaltninger 

iværksat for at skræmme havpattedyr væk inden spunsning 

forventes dog også at skræmme fiskene væk fra nærområdet. 

15.5.5.2 Udgravninger og opfyldninger 



i de tætte ålegræsbestande, som pt. findes i projektområdet. Opfyldningerne 


tæt ved det planlagte havneområde, idet de forhindres i at fouragere 

i et område i nærheden af udløbet. Den lille vig ved kølevandsudløbet, 

som friholdes for udbygning, betyder dog, at selve nærområdet 

med de højeste temperaturer bevares. Michael Hansen (Michael Hansen, 

2007) fra Danmarks Fiskeriundersøgelser vurderer, at havneudbygningen 

ikke vil have målbar effekt på ørredbestandene. Ud over 

habitattabet kan fiskene blive påvirket af følgerne af selve udgravningerne. 

Den nedsatte klarhed og de potentielt dårligere iltforhold (evt. 

regulært iltsvind) vil få mange arter til midlertidigt at søge væk fra de 

berørte områder. Da iltsvind er en næsten årlig tilbagevendende begivenhed, 

er det dog ikke sandsynligt, at mønstret vil ændre sig signifikant 

fra andre år. Sediment, der føres med strømmen og lægger sig på 

bunden, kan i en kortere periode forringe fødemulighederne, fordi vegetation 

og bundfauna tildækkes, men som modellerne viser, er sedimentationen 

meget begrænset uden for anlægsområdet. Vigen mellem 

det nye havneanlæg (fase 2) og Asnæsværket vil i et begrænset område 

blive påvirket af en sedimentation på op til 50 – 75 kg/m 2 , hvilket 

kortvarigt kan give væsentlige forringelser i fourageringsmulighederne 

i dette område. 

De mange arter, der i hele eller dele af deres livscyklus er knyttet til 

ålegræsområder, vil blive tvunget væk fra selve projektområdet. Det 

vil mindske det område, som er tilgængeligt for disse arter, men da der 

er ålegræsområder og andre områder med god tredimensionel struktur 

(sten, makroalger) i nærområdet, vurderes det at have begrænset betydning. 

228

I forbindelse med denne VVM-undersøgelse har der været kontakt til 

Kalundborg Sportsfiskerforening, repræsentanter for Fiskeriinspektorat 

Øst samt Kalundborg Fiskeriforening (erhvervsfiskere). Ingen af 

repræsentanterne har udtrykt bekymring for havneudvidelse i forhold 

til lyst- eller erhvervsfiskeriet. 

Overordnet er det vurderingen, at forstyrrelsen er lav og kan påvirke 

nationale interesser (hvis der er rødlistede arter i det kølevandspåvirkede 

område). Påvirkningen vil med stor sandsynlighed forekomme 

og, hvad habitattabet angår, vil påvirkningen være permanent: Den 

samlede vurdering er, at påvirkningen er mindre og ikke kræver afværgeforanstaltninger. 

15.5.5.3 Reduktion af fredningszone 

Ved fuld udbygning af det planlagte havneområde vil fredningszonen 

omkring kølevandsudløbet fra Asnæsværket blive reduceret med 12 

%. Denne påvirkning vil primært ske, når fase 3 er gennemført og er 

beskrevet under påvirkninger i driftsfasen. 


Vestsjællands Amt har ikke i deres løbende undersøgelser konstateret 

langtidseffekter på bundfauna, ålegræs og phytoplankton som følge af 

Statoil udgravningerne i år 2000. Det er derfor heller ikke sandsynligt, 

at de beskrevne aktiviteter i forbindelse med udvidelsen af vesthavnen 

vil medfører langvarig negativ påvirkning uden for de områder, der 

bortgraves / opfyldes. 

Bundfaunaen uden for selve anlægsområdet kan kortvarigt blive påvirket 

af sedimentering i dele af den lille vig mellem det nye havneanlæg 

(fase 2) og Asnæsværket, men da det kun er mindre dele af vigen, 

der påvirkes af mere end 15 kg/ m 2 , vurderes påvirkningen som mindre. 

Bundflora og fauna i det område, hvor den nye havn skal etableres, vil 

helt forsvinde som følge af udgravninger og opfyldning. Der er ikke 

registreret en særlig bundfauna i området ligesom makroalgesammensætningen 

minder om den, man finder i fjorden som helhed, og området 

vurderes derfor ikke som specielt betydningsfuldt. 

I forhold til ålegræsengene, som er vigtige gyde-, opvækst- og fourageringsområder 

for mange fisk, er vigtigheden af området dog højere. 

I fase 1 vil en kyststrækning på 450 m forsvinde, svarende til 10 % af 

den kyststrækning, der har tætte forekomster af ålegræs på fjordens 

sydside. På baggrund af amtets transekter (Vestsjællands Amt 2003b) 

vurderes det, at ca. 4,7 ha med ålegræsdækning på >70 % forsvinder 

(ca. 5,2 ha med dækning > 50 %). I fase 2 vil yderligere 750 m kyst- 

229

strækning forsvinde, svarende til 17 % af kyststrækningen med tæt 

ålegræsdækning (ca. 7 ha med ålegræsdækning >70 %, 7,6 ha med 

dækning >50 %). Fase tre vil kun påvirke et mindre område (området 

indgår i fase 2 kyststrækningen), her vil ca. 1 ha med dækning >70 / 

>50 % forsvinde. Samlet vil projektet medføre, at ca. 30 % af de tætte 

ålegræsenge langs sydkysten forsvinder. 

Ålegræs er den mest almindelige blomsterplante i havet i Danmark og 

findes langs de fleste beskyttede kyster. I Kalundborg Fjord og Sejerø 

Bugt er det vurderet, at der findes ca. 1500 ha med ålegræs (Bio- 

Consult, 2000). Set i den sammenhæng er de ca. 14 ha, der forsvinder 

i forbindelse med havnens udbygning (fase 1 – 3), begrænset. Der er 

imidlertid tale om en af de tætteste bevoksninger i Kalundborg Fjord, 

og den udgør over ¼ del af bevoksningerne på sydkysten. Forstyrrelsen 

vurderes overordnet som lav (bortset fra selve anlægsområdet), af 

lokal interesse, med stor sandsynlighed for at indtræffe, og af permanent 

karakter. Samlet set er der tale om en mindre forstyrrelse, som 



Miljøpåvirkningerne vil i driftsfasen omfatte: 

230 

Øget støj fra forøget skibstrafik 

Påvirkning af vandkvaliteten 

Ændrede forhold i fiskefredningszonen ved Asnæsværket. 

De nævnte forhold er nærmere beskrevet i nedenstående afsnit 14.6.1- 

14.6.3. I de efterfølgende afsnit 14.6.4 -14.6.6 er miljøpåvirkningerne 

beskrevet for havpattedyr, fisk og bundforhold. 

15.6.1 Øget støj fra forøget skibstrafik 

Det er vurderet, at færgefarten vil vokse i de kommende år. Der er pt. 

to færger (fra Århus). Man forventer, at det vil stige til 3 – 4 inden for 

planperioden, og at antallet af ankomster/afgange vil blive fordoblet 

(fra 6 til 12 om dagen, svarende til ca. 2000 ekstra sejladser om året). 

For fase 2 gælder det, at skibe i variabel størrelse op til 90.000 t vil 

anløbe massegodshavnen. Der forventes at være skib ved kaj i op til 

30 % af tiden. Antallet af anløb forventes at vokse til 100 – 200 / år i 

løbet af planperioden (frem til 2025). 

15.6.2 Påvirkning af vandkvaliteten 

Påvirkning af vandkvaliteten i fjorden kan ske som følge af oxidering 

af spunsvægge, katodebeskyttelse af skibe, tributyltin (TBT) fra 

bundmaling, samt forurening / spild i forbindelse med losning og last-

ning. Spunsvæggene bliver ikke rustbeskyttet, så den primære forurening 

består af metaller, især jern, samt små mængder af mangan og silicium 

og meget små mængder af vanadium, krom, nikkel, molybdæn, 

niobium og titanium, der frigives ved oxidering (Planconsult Aps, 

2003). Jern, silicium og mangan vurderes ikke at være problematiske 

for levende organismer, mens mængderne af de øvrige stoffer er så 

begrænsede, at de vurderes som ubetydelige. Brugen af TBT er under 

udfasning og bliver helt forbudt fra 2008 (skibe fra EU lande). Tilførslen 

til havmiljøet vil derfor gradvist mindskes i de kommende år, og 

effekten af fremtidig tilførsel af TBT vurderes ikke nærmere i denne 

VVM-redegørelse. Frigivelse af zink fra zinkanoder (katodebeskyttelse 

af skibe samt ved en eventuel fremtidig katodebeskyttelse af spuns) 

sker i funktion af antallet af skibe, deres størrelse (overflade under 

vandet) samt den tid, de tilbringer i havnen, og for spunsvæggen i 

funktion af deres overfladeareal. Baseret på vurderinger foretaget i 

forbindelse med VVM ved udvidelsen af Grenå Havn (Århus Amt, 

2003) og Hundested Havn (Frederiksborg Amt, 2000) antages det, at 

frigivelsen af zink ikke vil have væsentlig indvirkning på miljøet. Frederiksborg 

Amt konkluderer således, at de korrosionsprodukter, der 

frigives ved korrosion af stålspunsvægge eller anoder, for størstedelens 

vedkommende sedimenteres som tungtopløselige karbonater, hydroxider 

og sulfider. Såfremt koncentrationerne når uacceptable niveauer, 

vil dette blive påvist i forbindelse med eventuelle oprensninger 

og derefter slutdeponeret på miljøgodkendt måde efter indhold af 

tungmetaller. 

15.6.3 Ændrede forhold i fiskefredningszonen ved Asnæsværket 

Som nævnt blev projektet ændret for at undgå at påvirke kølevandsudløbet 

fra Asnæsværket. Den fulde udbygning af havnen vil dog stadig, 

om end i begrænset grad, påvirke fiskefredningszonen, idet den østligste 

del af massegodshavnen og hele containerterminalen vil ligge inden 

for fredningszonen. Hvis 500 m grænsen fastholdes, vil den vinkel, 

hvor fiskene kan vandre til og fra området, og hvor de er beskyttet 

mod fiskeri, mindskes. Samtidig vil 12 % af fredningszonen forsvinde. 


15.6.4.1 Øget støj fra forøget skibstrafik 

Storebælt er i forvejen et meget trafikeret område, og Kalundborg 

Fjord er ikke et særligt vigtigt område for sæler og marsvin. Det vurderes 

derfor, at selvom der skulle være en vis påvirkning fra skibstrafikken, 

så vil nærværende projekt ikke væsentligt øge påvirkningen i 

fjorden, heller ikke selvom man forventer en fordobling af færgetrafikken. 

Støjproblemerne i Kalundborg Fjord vurderes at være en mindre 

påvirkning uden behov for afværgeforanstaltninger. 

231

15.6.4.2 Påvirkning af vandkvaliteten 

Danske marsvin har de højeste koncentrationer af TBT, der er rapporteret 

(Jepsen, 2005), men effekten på marsvinene er ikke kendt. Da 

stoffet er under udfasning, og fjorden ikke er et vigtigt område for 

havpattedyr, vurderes TBT i driftsfasen at have en ubetydelig påvirkning. 

15.6.5 Fisk 

15.6.5.1 Øget støj fra forøget skibstrafik 





intense skibstrafik flyttes ud. I forbindelse med periodiske uddybninger 

af sejlrenden og havnebassin vil man dog se den samme type påvirkninger 

som beskrevet under anlægsfasen. 

15.6.5.2 Ændrede forhold i fiskefredningszonen ved Asnæsværket. 

I driftsfasen, som i anlægsfasen, vil selve anlægget udelukke de fisk, 

der om vinteren står i kølevandsudløbet ved Asnæsværket fra at fouragere 

i dele af nærområdet. Som i anlægsfasen gælder det i driftsfasen, 

at den samlede vurdering er, at påvirkningsgraden er mindre og 


Ændringen i fredningszonen kan i mindre omfang påvirke den rødlistede 

multe samt hav- og bækørreder, der står i det varme kølevand 

ved Asnæsværket. Påvirkningen består i, at både randzonen til fredningszonen 

og det samlede areal af zonen vil blive reduceret, og at 

lystfiskere derved får lidt nemmere ved at fange vandrende fisk. Graden 

af forstyrrelse vurderes som lav, af national interesse (på grund af 

potentiel tilstedeværelse af rødlistede arter), med stor sandsynlighed 

for at indtræffe og af permanent karakter. Samlet vurdering er, at der 

er tale om en mindre påvirkning, som ikke kræver afværgemekanismer. 

Hvis afværgemekanismer ønskes, kan fredningsgrænsen udvides, 

så adgangsvinklen for fiskene bevares. Det vil i givet fald kræve en 

udvidelse af fredningszonen fra de nuværende 500 m til ca. 650 m. 

Dette vil samtidig mere end kompensere for arealtabet. 


I driftsfasen forventes der ikke at være faktorer, som væsentligt påvirker 

bundflora og -fauna. I forbindelse med periodiske uddybninger af 

sejlrenden og havnebassin vil man dog se den samme type påvirkninger 

som beskrevet under anlægsfasen, dvs. en begrænset påvirkning af 

visse områder med sedimentering, øget mængde opslæmmet materiale 

i vandet samt en vis stigning i iltforbruget i vandet. 

232



isolerede begivenheder i forhold til påvirkninger i form af sedimentering, 

opslæmmet materiale i vandet samt iltsvindsproblematikken. Tabet 

af habitat (for fisk, ålegræs, bundfauna m.m.) vil vokse fra fase til 

fase, og her vil effekten være kumulativ, men er samlet set vurderet 


Der er ikke på tidspunktet for VVM-undersøgelsen planlagt andre 

større anlægsprojekter i Kalundborg Fjord samtidig med den Ny Vesthavn. 

Der er derfor ikke medtaget andre projekter til vurdering af kumulative 

effekter. 


Afværgeforanstaltninger over for effekten af støj på sæler og marsvin i 

forbindelse med nedvibrering af spuns anbefales at omfatte brug af 

akustiske marsvin- og sælskræmmere, som typisk anbringes på ramningsfartøjet 

og startes omkring ½ time før start på spunsning. Udstyret 

udsender lyde med høj frekvens, som skræmmer dyrene væk. Desuden 

anbefales opstart af spunsning at ske langsomt, så støjen indledningsvis 

er begrænset. Den endelige procedure for anvendelse af udstyret 

vil blive fastlagt forud for anlægsarbejdet. Herunder sikring af 

at marsvin eller sæler bortskræmmes fra inderfjorden såvel som fra 

anlægsområdet. 

Bundudskiftning/udgravning af områder med gytje anbefales foretaget 

med sugemaskine, hvorved spildet begrænses. 



for at begrænse spildet. 


Med den foreslåede brug af akustiske skræmmere (”pingere”) umiddelbart 

forud for nedvibrering/nedramning af spuns vurderes der at 

kunne være tale om en mindre påvirkning af havpattedyr. 

Påvirkningerne for fisk og bundfauna og bundflora vurderes som mindre 

og kræver ikke afværgeforanstaltninger. 

I driftsfasen vurderes der samlet at være tale om en mindre påvirkning 

af det marine miljø. 

233

234

16 Skibstrafik 

Dette kapitel beskriver de trafikale forhold i Kalundborg Havn og 

fjordområdet omkring Ny Vesthavn og indsejlingen til Kalundborg 

Havn. I beskrivelsen er dels medtaget den erhvervsmæssige skibstrafik 

og fritidsrelateret sejlads. 

Kapitlet beskriver først de eksisterende forhold af relevans for vurderingen, 

hvorefter påvirkninger i henholdsvis anlægsfasen og driftsfasen 

vurderes. 


Al trafik til Kalundborg Havn, Statoil og Asnæsværket foregår i dag i 

eller lige omkring den afmærkede sejlrende beliggende 350-500 m fra 


Sejlklubben og roklubben i Kalundborg benytter inderfjorden til deres 

aktiviteter. Begge klubber har klubhuse i inderhavnen, ved lystbådehavnen 

i Houget og sejler derfor ud gennem passagen mellem Gisseløre 

og Asnæsværket, når de har aktiviteter i inderfjorden eller længere 

ude. Sejlere og roere må således i dag operere imellem samtlige skibsankomster 

og skibsafgange inkl. de 18-20 færgeoperationer i døgnet 

til inderhavnen. 

16.2 PÅVIRKNINGER I ANLÆGSFASEN 

Færgehavnsanlægget ligger ca. 500 m syd for sejlrenden ind igennem 

Kalundborg Fjord. Massegodshavnen vil tilsvarende ligge ca. 400 m 

syd for sejlrenden eller minimum 350 m fra indsejlingen til Asnæsværket. 

Der vurderes derfor ikke at være nogen risiko for kollisioner 

imellem arbejdstrafik og den øvrige havnetrafik. 

Uddybningsfartøjer vil dog under uddybning af bassinerne foran massegodskajen 

og en evt. containerkaj komme i nærheden af sejlrenden 

og indsejlingen til Asnæsværket. Men dette afviger ikke fra andre uddybnings- 

og oprensningsopgaver i eksisterende havne. 

Uddybningsfartøjer og klapfartøjer vil opfylde alle normalt krævede 

navigationsregler i fjorden. 

Der er ingen dele af anlægsarbejdet, der indebærer særlige risici for 

arbejdstrafikken på søterritoriet. 

235

Sejlere og roere har ikke adgang til selve arbejdsområdet i anlægsfasen, 

men kan godt krydse igennem uddybningsområdet, ganske som 

de i dag krydser imellem trafikken til og fra havnene. 


interesser og med høj sandsynlighed for at forekomme. Påvirkningerne 

vil være midlertidige, svarende til anlægsperioderne. Samlet 

vurderes der at være tale om en ubetydelig påvirkningsgrad, som ikke 

kræver særlige afværgeforanstaltninger. 


Ny Vesthavn inkl. uddybede bassiner vil blive afmærket efter Farvandsvæsenets 

krav. 

Med havnens placering 350-500 m syd for sejlrenden vil færger kunne 

vende uden for sejlrenden. 

En vending af et 290 m langt massegodsskib før anlæg til massegodskajen 

vil lukke sejlrenden i en kortere periode, indtil skibet ligger under 

ca. 60 grader med massegodskajen. Men tilsvarende sker i dag ved 

såvel Asnæsværkets kulpier som ved Statoils oliepier og Kajanlæg i 

den eksisterende havn. 

Alle skibe under ca. 240 m vil kunne vende uden at stoppe trafikken i 

sejlrenden. 

Færgetrafikken vil inden for planperioden kunne stige fra de nuværende 

6 ankomster og afgange i døgnet (12 skibsoperationer) til 12 

ankomster og afgange (24 skibsoperationer). Men i modsætning til i 

dag vil anløbet til færgehavnen ske uden mulig konflikt med skibe til 

og fra andre kajer. 

Trafikken på massegodskajen er skønnet til 100-200 anløb om året 

med en stor spredning på skibsstørrelser. Tilsvarende liggetid ved kajen 

er skønnet til ca. 100 dage. I dag varierer Kalundborg Havns årlige 

antal skibsanløb imellem 340 og 500 anløb ekskl. færgeanløb. Der vil 

således være tale om en tilvækst på 30-40 %. Men en tilvækst sker 

uden for den nuværende inderhavn, hvorved risiko for kollisioner 

skulle blive mindre. Der vurderes følgelig ikke at være nogen risiko 

ved det forøgede antal skibsanløb i Ny Vesthavn. Det øgede antal 

skibsanløb svarer til, at der i den nuværende situation gennemsnitligt 

er ca. 1 skibsanløb pr. dag, og med den Ny Vesthavn vil der gennemsnitligt 

være 2 skibsanløb pr. dag. 

236


anlægsområdet, og området fra Ny Vesthavn og ud til sejlrendens 

nordgrænse vil blive mere trafikeret med deraf øget sikkerhedsrisiko 


forhold til den aktuelle situation, bortset fra hyppigere bølgepåvirkning 

fra øget skibstrafik. Udflytningen af færgerne fra den gamle inderhavn 

til den Ny Vesthavn vil omvendt betyde en væsentligt reduceret 

trafik i den smalle passage mellem Gisseløre og Asnæsværket, 

hvilket vil være en fordel for fritidssejlerne. 

Massegodskajen vil komme til at ligge parallelt med sejlrenden for at 

undgå, at store bølger fra vest (fjordmundingen) kan reflekteres mod 

Gisseløre eller inderhavnen. Det forventes derfor ikke, at fritidssejlerne 

vil opleve ændrede bølgeforhold som følge af refleksion fra kajen. 

Den vestlige stenkastningsmole ved færgehavnen opbygges som stenkastningerne 

omkring Asnæsværket. Molen vil reflektere 50 % af bølgeenergien 

mod vest og vil skabe et relativt hårdere bølgeklima i et 

afgrænset område umiddelbart vest for færgehavnen. Men det vil ikke 

være værre eller anderledes end ved de moler, som fritidssejlerne kender 

i forvejen, og den vurderes ikke at udgøre en speciel risiko. Modellering 

af sedimenttransport viser, at der med tiden vil opbygges en 

sandstrand langs de indre dele af molen, svarende til stranden lige vest 

for Asnæsværket. 

Overordnet vurderes forstyrrelsen at være lav, primært at berøre lokale 

interesser, med stor sandsynlighed for at indtræffe og permanent. 

Samlet set er der tale om en mindre påvirkningsgrad af de trafikale 

forhold til havs, som ikke kræver særlige afværgeforanstaltninger. 


I forbindelse med sikkerheden i anlægsfasen vil arbejdsfartøjer blive 

afmærket jævnfør gældende regler, ligesom oplysninger om anlægsarbejder 

vil blive indberettet til Farvandsvæsenet, som efterfølgende offentliggør 

dem i Efterretninger for Søfarende. 


Havneanlægget vil blive afmærket efter Farvandsvæsenets krav. 

16.6 TILBAGEVÆRENDE MILJØPÅVIRKINGER EFTER AFVÆRGE 

Med de foreslåede afværgeforanstaltninger vurderes der alene at være 

tale om en mindre miljøpåvirkning. 

237

238

17 Marinarkæologi 

Hvis Kulturarvsstyrelsen har en begrundet formodning om, at et anlægsarbejde 

eller en anden aktivitet på havbunden vil ødelægge et fortidsminde 

eller skibsvrag (ældre end 100 år), kan styrelsen ifølge museumsloven 

(§ 29 g, stk. 4) pålægge bygherren at betale for en marinarkæologisk 

forundersøgelse. En sådan undersøgelse skal gennemføres 

af et marinarkæologisk specialmuseum eller af en specialistgruppe, 

som Kulturarvsstyrelsen har godkendt. (Kulturarvsstyrelsen, 2008). 

Formålet med de marinarkæologiske forundersøgelser er udelukkende 

at klarlægge datering/alder, bevaringstilstand og udbredelse af fortidsminder 

og vrag, som kan være beskyttet efter museumsloven (§§ 

28, 29g og 29 h). Der er altså ikke tale om egentlige arkæologiske udgravninger. 

(Kulturarvsstyrelsen, 2008). 

Der er tidligere fund på søterritoriet ud for Kalundborg Ny Vesthavn. 

Derfor er der gennemført forundersøgelser i anlægsområdet. Vikingeskibsmuseet 

i Roskilde har gennemført marinarkæologiske forundersøgelser 

med sugehuller og rekognoscering på søterritoriet ud for Kalundborg 

Ny Vesthavn i perioden fra den 8.til 17. oktober 2007. 

Undersøgelserne er afrapporteret til Kulturarvsstyrelsen i rapporten: 

”Marinarkæologisk forundersøgelse, Kalundborg Ny Vesthavn. Dykkerundersøgelse, 

MAJ j.nr. 2506” (Vikingeskibsmuseet, 2007). 

Kulturarvsstyrelsen har med brev af 30. november 2007 godkendt 

rapporten og meddelt, at området med hensyn til kulturhistoriske interesser 

på havbunden kan frigives til anlæg. (Kulturarvsstyrelsen, 

2007a). 

Ved undersøgelsen er der fundet et udvalg af bearbejdet flint, ligesom 

der på stranden blev gjort fund af flintoldsager. En del af fundene bar 

tydeligt præg af at være omlejret over lang tid – disse fund kunne i 

princippet være tilført området - medens en lille del af inventaret kun 

var lidt eksponeret og må stamme fra nærområdet. 

Intet sted på anlægsområdet er der konstateret fund in situ; det vil sige 

uomlejrede fund. Ifølge Kulturarvsstyrelsens vurdering har fund, som 

ikke længere ligger i oprindeligt leje, en begrænset udsagnsværdi og 

kan kun påberåbe sig reduceret beskyttelse. 

239

Hvis der mod forventning dukker fund op i anlægsfasen, skal igangværende 

gravearbejder standses, og oplysningerne meddeles Vikingeskibsmuseet 

eller Kulturarvsstyrelsen, idet fortidsminder og vrag af 

skibe og fartøjer ældre end 100 år stadig er omfattet af lovgivningen 

og beskyttet. 

240

18 Friluftsliv (til vands) 

18.1 INLEDNING 

Dette kapitel beskriver det vandbaserede friluftsliv og de rekreative 

aktiviteter og muligheder på fjorden i og omkring projektområdet. 


denne vurdering, hvorefter påvirkningen i henholdsvis anlægsfasen og 

driftsfasen vurderes. 

18.2 METODE 


med hjælp fra en række kilder (se også referencelisten): 

- Telefonisk kontakt med turistbureauerne i Kalundborg og Gørlev; 

Kalundborg Sportfiskerforening; Friluftsrådet, Kalundborg 

Sportsdykkerklub) 

- Regionplanen for Vestsjællands Amt (Vestsjællands Amt 

2005) 

- Hjemmesider fra relevante organisationer (Kalundborg Roklub, 

Kalundborg sejlklub, turistbureauer, Kalundborg Kommune) 

- Informationsfoldere vedr. turisme og friluftsliv fra turistbureauer 

og Kalundborg Kommune. 

Der er i vurderingen blevet fokuseret på selve projektområdet samt de 

arealer i bugten, der ligger inden for en afstand af ca. 1 km. Friluftsliv 

på land er behandlet i kapitel 13. 


Forskellige former for vandsport, især sejlsport og roning, udgør de 

vigtigste fritidsaktiviteter på fjorden. 

18.3.1 Vandsport 

Der er to lystbådehavne i Kalundborg: Kalundborg Lystbådehavn / 

Vesthavnen og Gisseløre Lystbådehavne i Houget. Kalundborg Sejlklub 

og Kalundborg roklub har begge klubhuse i tilknytning til Gisseløre 

Lystbådehavn. Sejlklubben med over 200 medlemmer bruger inderfjorden 

meget, både i forbindelse med deres onsdagskapsejladser 

og generelt. Roklubben er også en flittig bruger af inderfjorden. Begge 

241

klubber laver også sejladser til yderfjorden og andre områder 

(Hærslev 2007). 


Turisme på fjorden omfatter primært besøgende i lystbåde samt turister, 

der sejler til eller fra Kalundborg på færgerne til/fra Århus og 

Samsø. 

18.3.3 Friluftsaktiviteter i øvrigt 

Kalundborg Sportsdykkerklub har ca. 120 medlemmer og dykker bl.a. 

i fjorden, men betragter ikke fjorden som deres primære område, da 

den fra deres synspunkt ikke er særlig interessant (Olsen, 2007). De 

foretrækker Storebælt eller lokaliteter, der ligger endnu længere væk. 

Deres aktiviteter omfatter undervandsjagt og vragdykning samt dykning 

i almindelighed. I umiddelbar nærhed af projektområdet dykker 

de af og til i området, hvor kølvandet udledes, da der på grund af det 

varme vand er krebsdyr og fisk, der holder til der. De mener ikke, at 

havneudvidelsen giver anledning til problemer i forhold til klubbens 

aktiviteter. (Olsen, 2007) 

Vedr. kystfiskeri henvises til afsnittet om friluftsaktiviteter på landjorden, 

kapitel 13. 



Anlægsfasen vil ikke i væsentlig grad påvirke vandsportsaktiviteterne 

i fjorden, – dog vil selve projektområdet på et tidligt tidspunkt blive 

utilgængeligt, ligesom uddybning af bassinerne kan medføre midlertidige 

indskrænkninger i færdslen. 


For besøgende turbåde og rejsende med færger vil det visuelle indtryk 

ændre sig allerede i anlægsfasen, da udgravninger og opfyldninger på 

land vil ændre det kystnære landskab. 


Dykning vil blive påvirket af, at vandet i store områder vil blive mere 

uklart i forbindelse med uddybninger og af, at dykkere vil blive udelukket 

fra at dykke i projektområdet. Imidlertid betragter dykkerne ikke 

fjorden som et vigtigt/interessant område at dykke i, så påvirkningen 

er meget begrænset. 



interesser og med høj sandsynlighed for at forekomme. Nogle af 

påvirkningerne vil være kortvarige (uklart vand), mens andre vil være 

242

permanente (ændret visuelt indtryk, adgang til projektområdet). Samlet 

vurderes der at være tale om en mindre påvirkningsgrad, som ikke 

kræver særlige afværgeforanstaltninger. 



Den generelle forventede årlige stigning i skibstrafikken kan medføre 

gener for lystfartøjer. Til gengæld vil udflytning af en stor del af trafikken 

fra inderhavnen have en positiv effekt, da passagen mellem 

Gisseløre og Asnæsværket vil blive mindre trafikeret. 

Flytningen af Mols-Linien vil give mere ro i havnebassinet, hvilket vil 

være til gavn for sejlklubben. Kapsejladsbanen ligger normalt uden for 

havnen (i fjorden), og Ny Vesthavn vil kunne påvirke disse arrangementer 

på grund af den forøgede skibstrafik. 

Roklubbens repræsentanter (Kalundborg Roklub, 2007) har udtrykt 

bekymring for, at de nye havnemoler kan give bølgerefleksioner, især 

hvis der er tale om spunsvægge, som kan mindske sikkerheden for de 

små både/joller. Vandsportsklubberne har i deres kommentar under 

foroffentlighedsfasen anført, at de af sikkerhedsmæssige årsager ønsker, 

at den vestre mole opbygges eller sikres, så det er muligt at bjerge 

sig op på molen, hvis man forliser med mindre både. 


Lystsejlere på vej til eller fra Kalundborg kan blive påvirket af øget 

trafik på fjorden, og deres oplevelse af landskaberne kan blive påvirket 

af kystens ændrede fremtoning i selve anlægsområdet. 


Dykning og andre aktiviteter vil ikke længere være muligt i projektområdet. 

Under periodiske oprensninger / uddybninger vil sigtbarheden 

i vandet nedsættes i en del af fjorden. 


Overordnet vurderes forstyrrelsen at være lav, primært at berøre lokale 

interesser med stor sandsynlighed for at indtræffe og permanent. Samlet 

set er der tale om en mindre påvirkningsgrad af friluftslivet til 

havs, som ikke kræver særlige afværgeforanstaltninger. 



projekter i forhold til Friluftsliv. Dette gælder både for aktiviteter 


243


I forbindelse med sikkerheden i anlægsfasen vil arbejdsfartøjer blive 

afmærket jævnfør gældende regler, ligesom oplysninger om anlægsarbejder 

vil blive indberettet til Farvandsvæsenet, som efterfølgende offentliggør 

dem i Efterretninger for Søfarende. 

Opbygningen af den vestlige del af molen er planlagt som en stenkastning, 

som ikke vil give de voldsomme bølgerefleksioner, som en 

spunsvæg giver. Det er sandsynligt, at der med tiden naturligt vil blive 

dannet en mindre strand foran molen ved sedimentering, på samme 

måde som stranden umiddelbart vest for Asnæsværket. Tidshorisonten 

er ikke kendt. 


Der er ikke foreslået afværgeforanstaltninger i driftsfasen. 

18.9 TLBAGEVÆRENDE MILJØPÅVIRKNINGER EFTER AFVÆRGE 

De primære påvirkninger, mindsket sikkerhed for udøvere af vandsport 

(som følge af øget trafik på fjorden), udelukkelse fra projektområdet 

samt de ændrede visuelle indtryk vil være permanente. Samlet 

set er der tale om en mindre påvirkningsgrad af friluftslivet til havs. 

244

19 Socioøkonomiske forhold 

Dette kapitel beskriver de socioøkonomiske forhold forbundet med 

den miljømæssige påvirkning ved anlæg af Ny Vesthavn i Kalundborg. 

De socioøkonomiske forhold relaterer sig dels til selve anlægs- 

og driftsaktiviteterne, og dels til visse af de miljømæssige påvirkninger 

beskrevet i de øvrige kapitler i denne VVM-redegørelse. 

Kapitlet beskriver først de eksisterende socioøkonomiske forhold, der 

er relevante for denne vurdering, hvorefter påvirkningen i henholdsvis 

anlægsfasen og driftsfasen vurderes. 


I dette afsnit beskrives de eksisterende socioøkonomiske forhold vedrørende 

placeringen af Mols-Linien på Østre Havnevej. 

Den nuværende adgangsrute til Mols-Linien går enten via Hareskovsvej 

eller Hovvejen. I krydset ved Asnæsvej går ruten mod Sydhavnsvej, 

hvor der i rundkørslen køres ind på Østre Havnevej. En mindre 

del af trafikken kører via Holbækvej til Østre Havnegade, jfr. figur 

11.4. 



(Mols-Linien) er der tale om ca. 3 mio. tons i 2005. Således 

sejlede Mols-Linien i 2005 med godt 115.000 personbiler, samt 

ca. 178.000 lastvognsenheder/trailere og et mindre antal busser og 

campingvogne (Kalundborg Kommune, 2006). 

Ad vandvejen betyder færgetrafikken til og fra Mols-Liniens terminal 

en del trafik i de indre områder af Kalundborg Havn. Dette betyder 

blandt andet, at adgangen til fiskerihavnen og lystbådehavnene sker i 

et forholdsvis trafikeret farvand. Fragttrafikken til Kalundborg Havn, 

der omfatter ca. 300 anløb på årsbasis, fragttrafikken til Statoil og 

Asnæsværket på ca. 850 årlige anløb, og krydstogtskibe til og fra 

Sydhavnen og Østhavnen sker ligeledes under hensynstagen til færgernes 

anløb. 

I Tabel 19.1 nedenfor beskrives den regionaløkonomiske betydning af 

Kalundborg Havn. 

245


246 

Havnerelateret 

Aktivitet 

Husholdningers 

Forbrug Total 

Beskæftigelse, 

Antal Personer 

Direkte beskæftigelse 1085 1085 

Indirekte 313 313 

Inducerede 334 334 

Total beskæftigelse 1398 334 1732 

Indkomstskabelse, 

(Bruttoværditilvækst) Mio. Kr. 

Direkte indkomst 611,6 611,6 

Indirekte 220,7 220,7 

Induceret 193,0 193,0 

Total 832,3 193,0 1025,3 

Skatter, 

Mio. Kr. 

Direkte 184,9 184,9 

Indirekte (Indirekte + Indkomst-) 

65,2 65,2 

Inducerede (Indirekte + indkomst-) 

59,7 59,7 

Total 250,1 59,7 309,9 

Produktionsværdi 

Mio. kr. 

2218,0 335,4 2573,4 

Kilde: Beregninger foretaget af Syddansk Universitet for Danske Havne 

Tabel 19.1: Den regionaløkonomiske betydning af Kalundborg Havn 

Tabel 19.1 viser de direkte og indirekte effekter af Kalundborg Havn 

på beskæftigelsen, indkomster og skatter i regionen. Kalundborg Havn 

råder over et erhvervsområde på mere end 800.000 m². Hertil kommer 

erhvervshavnene tilhørende Statoil og Asnæsværket. Dette erhvervsområde 

er historisk en erhvervsmæssig udviklingsdynamo, som tilbyder 

faciliteter for havnerelevante virksomheder. Dermed udgør det også 

et logistikcenter i transportkæder. 

Tabellen viser, at havnen direkte giver beskæftigelse til 1.085 personer. 

Medregnes de indirekte beskæftigede og den beskæftigelse, der 

sker som følge af de beskæftigedes indkomst, er beskæftigelsen som 

følge af Kalundborg Havn på mere end 1.700 personer.

Samlet genererer denne beskæftigelse en indkomst på godt 1 mia. 

kroner. Skattemæssigt bidrager beskæftigelsen på Kalundborg Havn 

med godt 300 mio. kroner. 

Produktionsværdien af havnens aktiviteter udgør godt 2,2 mia. kroner. 

I sundhedsmæssig henseende er indbyggerne og alle i øvrigt, som bor, 

arbejder og handler i midtbyen, påvirket negativt af støj og emissioner 

fra den nuværende lastbiltrafik. 

19.2 SOCIOØKONOMISKE PÅVIRKNINGER I ANLÆGSFASEN 

Vurderingen af de socioøkonomiske påvirkninger i anlægsfasen baseres 

på en todelt anlægsfase. 

Fase 1 – terminal for Mols-Linien (marts 2008-juli 2009) 

Fase 2 – massegodshavn (2013) 

Fase 3 ligger efter 2014 og er ikke vurderet yderligere i dette 

afsnit. 

19.2.1 Beskæftigelsen – fase 1: Terminal for Mols-Linien 

I anlægsperioden, der er skønnet til 17 måneder, vil der i alt være tale 

om ca. 30.000 timers beskæftigelse, præsteret under selve anlægsarbejdet, 

hvilket svarer til ca. 19,5 årsværk (1 årsværk = 1540 timer). 

Den gennemsnitlige beskæftigelse svarer til ca. 14 personer på byggepladsen. 

En del af perioden vil beskæftigelsen svare til 22-25 mand pr. 

måned. Hertil kommer afledt beskæftigelse hos rådgivere og underleverandører 

af maskinel, materiale mv. 

19.2.2 Beskæftigelsen – fase 2: Massegodshavn 

I anlægsperioden, der er skønnet til 22 måneder, vil der være tale om 

ca. 30.000 timers beskæftigelse, præsteret under selve anlægsarbejdet, 

hvilket svarer til ca. 19,5 årsværk. 

Den gennemsnitlige beskæftigelse svarer til ca. 11 personer. En del af 

perioden vil beskæftigelsen svare til ca. 20 mand pr. måned. Hertil 

kommer afledt beskæftigelse hos rådgivere og underleverandører af 

maskinel, materiale mv. 

19.2.3 Samlet vurdering af beskæftigelsen 

Det er vurderingen – ud fra en multiplikator, der erfaringsmæssigt ligger 

på ca. 2 i forbindelse med anlægsarbejde – at anlægsfasen samlet 

set vil generere 80 årsværks beskæftigelse. 

247

19.3 SOCIOØKONOMISKE PÅVIRKNINGER I DRIFTSFASEN 

Vurderingen af de socioøkonomiske påvirkninger i driftsfasen sker i 

forhold til beskæftigelsen, erhvervslivet, trafikafviklingen, trafikbelastningen 

og øvrige socioøkonomiske aspekter. 

19.3.1 Den afledte beskæftigelse 

19.3.1.1 Ny Vesthavn 

I første omgang vil anlæg af terminal for Mols-Linien ikke medføre 

nye arbejdspladser, da der vil være mulighed for med det samme personale 

som nu at gennemføre en mere effektiv håndtering af gods pga. 

terminalens udformning og trafikale tilgængelighed. Frem til 2009-10 

forventes en forøgelse svarende til 10-12 % i godshåndtering. 

Med den forventede udvikling i godshåndteringen på yderligere ca. 15 

% i perioden 2010-2016, vil der – som terminalen også er dimensioneret 

efter – blive tale om indsættelse af yderligere en færge. Det vurderes, 

at der til den tid bliver tale om ansættelse af op til yderligere 10 

personer. 

Efter anlæg af massegodshavn forventes der – ud fra de foreliggende 

overvejelser i masterplan for Kalundborg Havn – at blive tale om op 

25-30 % øget godshåndtering. 

Med anlæg af en dybvandskaj i en længde af 600 m bliver der tale om 

et attraktivt anlæg, som hurtigt vil kunne være grundlag for nye aktiviteter. 

Det vurderes, at der vil være tale om afledt beskæftigelse svarende 

til ca. 30 personer. 

19.3.1.2 Arealer ved kaj 3E og kaj 5 

Ved fraflytningen af Mols-Linien fra kaj 3 E vil der opstå mulighed 

for at omlægge aktiviteterne på arealet ved kaj 3 E og kaj 5 til andre 

formål. 

19.3.1.3 Afledt beskæftigelse i lokalsamfundet 

Der vil uundgåeligt være tale om afsmittende effekter på lokalsamfundet, 

således at der vil kunne realiseres yderligere et antal arbejdspladser. 

I sig selv vurderes anlæg af Ny Vesthavn ikke at have betydning i forhold 

til bosætning. 

Imidlertid kan ændringen i antallet af arbejdspladser i den efterfølgende 

driftssituation have en positiv effekt i forhold til efterspørgslen efter 

boliger. 

248

19.3.1.4 Samlet vurdering af beskæftigelsen 

Det er vurderingen - ud fra en multiplikator, der erfaringsmæssigt ligger 

på ca. 1,4 i forbindelse med drift – at der ved overgangen til drift 

vil blive genereret samlet set 50-60 årsværks beskæftigelse på kort 

sigt. På langt sigt vil der være et betydeligt udviklingspotentiale. Dels 

i kraft af den nye vesthavn; og dels i konsekvens af, at der med udvidelsen 

af Kalundborg Havns arealer bliver mulighed for at udvikle de 

eksisterende arealer. 

19.3.2 Erhvervslivet 

På nuværende tidspunkt er der trafikale problemer på Østre Havnevej. 

Samtidig er der knaphed på areal til brug for Mols-Liniens terminal. 

Det har betydning for trafikafviklingen og effektiviteten i store dele af 

erhvervshavnen. 

Set i forhold til den kommunale fysiske planlægning vil flytningen af 

Mols-Linien betyde, at opmarcharealer og tilkørselsområde ved Østre 

Havnevej kan inddrages i forbindelse med overvejelser om alternativ 

anvendelse bl.a. i forbindelse med forstærkningen af detailhandel og 

bebyggelse. 

I konsekvens af evt. forbedrede trafikale forhold (ringvejsforbindelse/omlægning 

af Skovvejen) kan der ske en fredeliggørelse af dele af 

Sydhavnsvej samt ikke mindst Slagelsevej/Holbækvej. Det kan åbne 

for overvejelse om byomdannelse f.eks. i forlængelse af en evt. ændret 

udnyttelse af arealerne ved Kalundborg Station. 

Anlægget af de nye vejstrækninger, der skal facilitere Ny Vesthavn, 

vil også have en positiv effekt for de virksomheder, der er placeret i 

erhvervsarealerne ved Skovvejen og grænsende op til Sydhavnen. 

Dels fordi det giver en forbedret trafikal tilgængelighed; dels fordi trafikafviklingen 

forbedres. Det vil således have en særdeles positiv effekt 

for erhvervslivet i Kalundborg og omegn. 

Massegodshavnen vil bl.a. være det område, hvortil der vil kunne ske 

udflytning af aktiviteter, der fordrer en større kajdybde end den til rådighed 

værende i den øvrige del af havnen som f.eks. godshåndtering 

af gods til/fra oversøiske destinationer. Dels i forlængelse af den nuværende 

bulk, som primært udgøres af korn; og dels som nye aktiviteter 

inden for f.eks. biomasse. 




de nye faciliteter. Det forventes at have en positiv effekt svarende til 

249





19.3.3 Trafikafviklingen/belastningen 



(Mols-Linien) er der tale om ca. 3 mio. tons i 2005, som 

primært udgøres af lastvognstrailere. 

Den forventede udvikling i antallet af enheder, der transporteres med 

Mols-Linien på Kalundborg-Århus ruten, er beskrevet i tabel 19.2 nedenfor 

(Masterplan Kalundborg Havn, 2006a,b). 

Lav prognose 


2004 2005 2006* 2010 2015 2020 2025 

1 Personbiler 133.472 115.781 118.097 127.832 141.136 155.826 172.044 

2 Busser 571 638 651 704 778 859 948 

3 Lastvogne u. hænger 5.493 5.540 5.651 6.117 6.753 7.456 8.232 

4 Lastvogne m. hænger 13.091 10.116 9.610 6.592 5.921 6.537 7.217 

5 Sættevogne m. forvogn 55.058 49.411 46.446 30.862 27.721 30.606 33.791 

6 Sættevogne u. forvogn 99.391 113.152 119.941 167.137 191.840 211.807 233.852 

7 Campingvogne 9.787 7.298 7.444 8.058 8.896 9.822 10.844 

Subtotal 4+5+6 167.540 172.679 175.998 204.590 225.481 248.949 274.860 

Vækstrate % 3,1 1,9 7,9 2,0 2,0 2,0 

Middel prognose 


2004 2005 2006* 2010 2015 2020 2025 

1 Personbiler 133.472 115.781 119.254 134.222 155.600 180.383 209.113 

2 Busser 571 638 657 740 857 994 1.152 


4Lastvogne m. hænger 13.091 10.116 9.711 7.905 7.960 9.228 10.698 



7 Campingvogne 9.787 7.298 7.517 8.460 9.808 11.370 13.181 

Subtotal 4+5+6 167.540 172.679 178.219 242.940 281.390 326.208 378.165 

Vækstrate % 3,1 3,2 22,2 3,0 3,0 3,0 

Høj prognose 


2004 2005 2006* 2010 2015 2020 2025 

1 Personbiler 133.472 115.781 120.412 140.865 171.384 208.515 253.690 

2 Busser 571 638 664 776 944 1.149 1.398 





7 Campingvogne 9.787 7.298 7.590 8.879 10.803 13.143 15.991 

Subtotal 4+5+6 167.540 172.679 182.934 282.073 344.841 419.552 510.449 

Vækstrate % 3,1 5,9 28,1 4,0 4,0 4,0 

Tabel 19.2: Resumé af trafikprognose for Mols-Linien 

250

Antallet af overførte enheder lastbiler/løstrailere afspejler, at Kalundborg 

Havn løfter en betydelig rolle i forhold til infrastrukturen mellem 

Øst- og Vestdanmark – ikke mindst i forhold til godsbetjening af Jylland 

nord for Horsens. 

Motorvejsnettet er samtidig i stigende grad belastet af den tunge lastvognstrafik. 

Vejdirektoratet har tilkendegivet, at der er kapacitetsproblemer 

bl.a. i Trekantområdet. Forventningen er, at kapacitetsproblemerne 

vil være voksende; og derfor at det vil være transportøkonomisk 

attraktivt at øge godsomsætningen via Kalundborg-Århus. 

De strammere regler på transportområdet vedrørende chaufførernes 

køre-/hviletider, arbejdstidsregulativet og lignende er også en væsentlig 

forudsætning for udviklingen mht. lastvogne og løstrailere. Hertil 

kommer, at løstrailere i stigende omfang – set i en transportkædebetragtning 

– har betydning for distributionen af dagligvarer. 

Samfunds- og miljøøkonomisk har det betydning, at sejltiden for Kalundborg-Århus 

færgeruten kan formindskes med 10-15 minutter pr. 

afgang, og at der kan ske en hurtigere losning/lastning. En af de positive 

konsekvenser er, at regulariteten kan øges, og at der kan indsættes 

større færger. 

Desuden reduceres generne i inderhavnen, hvor der nu skal tages vidtgående 

hensyn til færgedriften. Det har betydning i forhold til såvel 

skibstrafikken som fritidssejlere. Dette indebærer endvidere en markant 

trafikal aflastning, som ændrer trafikafviklingen ad Østre Havnevej 

radikalt. Tilsvarende gælder også for Sydhavnsvej. Alt andet lige 

vil det have en positiv effekt på trafiksikkerheden og en positiv effekt 

i form af reduceret trafikstøj og udledning af bilos. 

I 2005 blev der overført ca. 180.000 lastbiler/løstrailere. Det svarer til 

ca. 350.000 lastbilsenheder (det statistiske begreb enheder for lastbiler, 

trailere og anhængere, hvor f.eks. en trailer defineres som 2 enheder). 

Det forventes øget frem til 2010, svarende til ca. 210-290.000 

lastbiler/løstrailere (svarende til ca. 500.000 enheder). Frem til 2015 

forventes det afhængigt af vækstrate yderligere øget til ca. 240.- 

355.000 lastbiler/løstrailere (svarende til ca. 600.000 enheder). 

Den øvrige mængde af gods – her primært bulk – forventes at stige fra 

ca. 600.000 t pr. år (2005) til ca. 800.000 t pr. år (2015). I transportkæden 

forventes alt gods til/fra havnene transporteret af lastbiler. 

251

19.3.4 Øvrige socioøkonomiske aspekter 

I dette afsnit vurderes den socioøkonomiske betydning af de miljømæssige 

påvirkninger forbundet med fiskeriet, de rekreative muligheder 

og herlighedsværdien for Kalundborg by. 

19.3.4.1 Fiskeriet 

Udflytningen af Mols-Linien til Vesthavnen vurderes ikke til at have 

væsentlig negativ indvirkning på erhvervs- og fritidsfiskeriet i området. 

Fiskeriet i området ved Ny Vesthavn begrænser sig til lidt rusefiskeri 

foretaget af lokale fritidsfiskere. Det vurderes derimod, at udflytningen 

af færgetrafikken vil give mindre trafik i de indre havnefarvande, 

hvilket dermed vil give bedre sejladgang til og fra fiskerihavnen 

og de to lystbådehavne i området. 

19.3.4.2 Rekreative muligheder 

I forbindelse med anlægget af Ny Vesthavn inddrages strandarealer, 

der på nuværende tidspunkt er offentligt tilgængelige. Inddragelsen 

vurderes imidlertid ikke at have væsentlig betydning for de rekreative 

muligheder, ligesom der ikke vurderes at ske væsentlig påvirkning af 

lokalområdets grønne områder. 

Der vil være tale om en mindre reduktion af den kyststrækning, der er 

til rådighed som badestrand og opholdsareal. Da der imidlertid i forvejen 

er tale om arealer på bagsiden af et industriområde med større 

virksomheder, og da Røsnæshalvøen tilbyder store strækninger, der i 

dag anvendes som de mest attraktive badestrande, vurderes det ikke at 

have indflydelse på de rekreative muligheder i målbar grad. 

Med den foreslåede flytning af Mols-Linien vil der ske en mærkbar 

nedsættelse af påvirkningen af vandarealet øst for Gisseløre. Med 

havneudvidelsen vil det være oplagt at undersøge, hvorvidt der i forbindelse 

med en udbygning af faciliteter for vandsportsklubberne kan 

ske en sammentænkning uden at skabe grundlag for kolliderende interesser 

på vandet. 

Roklubben anvender ofte Asnæssiden som ro-farvand for omtrent 

halvdelen af klubbens ture, idet der generelt er mere læ på denne side. 

Denne anvendelse vil blive direkte berørt af den nye vesthavn. 

Stranden ved Gisseløre vil med havnen forekomme som beliggende 

over for en industrihavn og vil nedsætte områdets attraktive herlighedsværdi. 

19.3.4.3 Herlighedsværdien for Kalundborg by 

Udgangspunktet for ønsket om at udvide området udlagt til havneformål 

er en konstatering af, at der på nuværende tidspunkt er utilstræk- 

252

kelige arealer i forhold til efterspørgslen. Samtidig er der ved en havneudvidelse 

og dermed mulighed for flytning af aktiviteter nogle væsentlige 

miljømæssige forbedringer for Kalundborg by i sigte. 

Med den ændrede lokalisering af Mols-Linien vil der opstå en mulighed 

for at tilføre byen nye kvaliteter i relation til detailhandel og bymiljø. 


I vurderingen ovenfor er medtaget potentielle udviklingsmuligheder 

for hele Kalundborg Havn i forbindelse med anlæg af en Ny Vesthavn. 

253

254

20 Kumulative effekter 

I dette afsnit beskrives kumulative effekter i forhold til etablering af 

Ny Vesthavn. Ved kumulative effekter forstås effekter af flere forhold, 

der samlet set giver en større miljøpåvirkning. Det kan enten være 

forskellige typer af miljøpåvirkninger, som følge af projektet, eller 

det kan være andre projekter/anlæg, der sammen med det aktuelle projekt 

giver en samlet større miljøpåvirkning. Beskrivelsen er opdelt i de 

emner, som VVM-vurderingerne har behandlet. 

20.1 LANDSKAB OG KULTURHISTORIE 

Den kumulative effekt af Ny Vesthavn beliggende sammen med 

Asnæsværket og Statoil raffinaderiet vil forstærke oplevelsen af tekniske 

anlæg i området. Modsat gør netop tilstedeværelsen af Asnæsværket 

den landskabelige påvirkning relativt mindre, idet det bedre kan 

forsvares rent landskabeligt at etablere store tekniske anlæg i områder, 

der i forvejen er påvirket af andre tekniske anlæg. Dette set i forhold 

til en alternativ etablering af et havneanlæg i uforstyrret natur eller tæt 

på uforstyrrede sammenhængende landskabs kulturmiljøer. 

20.2 VISUALISERING 

Sammen med Asnæsværket og Statoil udgør det nye havneanlæg en 

relativt større landskabelig påvirkning sammenlignet med situationen i 

dag, idet udbredelsen af de tekniske anlæg bliver større og derved også 

oplevelsen af tekniske anlæg i området. Tilstedeværelsen af 

Asnæsværket i umiddelbar nærhed gør på den anden side den visuelle 

påvirkning relativt mindre, idet det er mere hensigtsmæssigt at placere 

det nye havneanlæg i et område, hvor der i forvejen er en stor påvirkning 

fra tekniske anlæg. Visualiseringerne viser, at navnlig oplevelsen 

af kystlandskabet vil blive reduceret. Udsigten til den modstående kyst 

vil blive reduceret fra området bag det nye havneanlæg (Lerchenborgområdet), 

men specielt oplevelsen af den eksisterende kyst (sydkyst) 

set fra nordsiden af fjorden vil blive forringet. 

Om natten vil lyset fra det nye havneanlæg sammen med lyset fra 

Asnæsværket og byen som helhed begrænse kigget ud i mørket. Dette 

er tydeligst fra nordsiden af Kalundborg Fjord. 

255

20.3 NATUR 


isolerede begivenheder i forhold til påvirkninger i form af forstyrrelser 

ved støj og anden anlægsaktivitet samt ophvirvlet gytje/organisk materiale 

fra udgravningsarbejdet. Tabet af habitat for fugle vil vokse fra 

fase I-III, og her vil effekten være kumulativ, men er samlet set vurderet 


Der er ikke p.t. planlagt andre større anlægsprojekter i Kalundborg 

Fjord samtidig med en Ny Vesthavn. Der er derfor ikke medtaget andre 




effekter i forhold til friluftsliv. Dette gælder både for aktiviteter 


20.5 TRAFIK 

Den generelle udvikling i trafikken er i sig selv kumulativ. Det skal 

forstås på den måde, at den tekniske udvikling inden for transport, 

samfundsudvikling og økonomisk udvikling i Danmark og Europa 

mv. er bestemmende for, hvordan udviklingen i trafikmængder ændrer 

sig på landsplan. 

Der er i denne analyse brugt en trafikprognose udarbejdet af Vejdirektoratet, 

hvor trafikken fremskrives med 1,5 % om året. Prognosen 

bygger på tidligere års udvikling. Der er således indregnet bedste bud 

på fremtidens trafik. Denne udvikling er derfor uafhængig af, om Ny 

Vesthavn bliver anlagt. 

Ud over denne generelle udvikling udvikler Kalundborg sig også eksempelvis 

i form af nye byområder, store boligprojekter, storcenter eller 

andre handelsudvidelser. En eventuel realisering af projekter som 

de nævnte vil have betydning for trafikken i Kalundborg, men er ikke 

medregnet i denne VVM-redegørelse. 

En generel forøgelse i trafikmængden vil forekomme, uanset om Ny 

Vesthavn anlægges. Det vurderes, at anlæggelse af Ny Vesthavn samtidig 

vil fremme udvikling af færgetrafik til/fra den ny havn, der vil 

muliggøre en forøgelse i trafikken relateret til Mols-Linien. Den Ny 

Vesthavn vil også have en positiv effekt på reducering af trafik gennem 

Kalundborg midtby, hvor man til gengæld kan forvente, at den 

øvrige trafik grundet den generelle udvikling nævnt ovenfor vil forøges 

tilsvarende. 

256

20.6 STØJ 

I beskrivelsen af virksomhedsstøj har alle støjkilder, som er vurderet 

at være betydende for støjniveauet i de berørte områder, været inddraget. 

Dermed tages hensyn til den kumulative effekt. 

Ved beregning af det eksisterende støjbidrag i Kalundborg midtby er 

der kun foretaget beregninger for Mols-Linien. Mange af aktiviteterne 

på den eksisterende havn foregår kun få gange om året og ikke samtidig, 

f.eks. korntørring, flishugning, rangering og losning. Til gengæld 

er Mols-Linien i drift 365 dage om året, så ved kun at se på støjen fra 

Mols-Linien i midtbyen ser vi på den normalt forekommende situation, 

der repræsenterer støjbelastning 300 – 330 dage om året. 

Ved beregning af det fremtidige støjbidrag ved Kalundborg Ny Vesthavn 

er støjbidrag fra Asnæsværket og Statoil er ikke indregnet, fordi 

bidraget herfra jfr. figur 11.5 ligger mere end 10 dB(A) under støjbidraget 

fra den nye havn og derfor ikke vil give anledning til en forøgelse 

af det samlede støjbidrag. 

I beskrivelsen af trafikstøj er al nuværende trafik og en generel trafikstigning 

inden for vurderingsperioden (frem til år 2025) indregnet. 

Derved beskrives den samlede støj fra trafik. 

Der er ikke kendskab til større enkeltprojekter inden for planperioden, 

som vil medføre kumulative effekter. 

20.7 ANDRE MILJØFORHOLD 

Der er ikke kendskab til andre enkeltprojekter, som vil kunne medføre 

kumulative effekter i forhold til luft, vand eller jord. Grundet en lav 

påvirkningsgrad vurderes det, at der ligeledes ingen risiko er for kumulative 

effekter. 

20.8 KYSTMORFOLOGI, VANDUDSKIFTNING OG SEDIMENTSPRED- 

NING 

Der er ikke kendskab til andre projekter i anlægsperioden, der kan give 

anledning til kumulative effekter. Eventuelle anlægsarbejder eller 

oprensninger andetsteds i farvandet omkring Kalundborg Fjord vurderes 

ikke at kunne medføre kumulative effekter. Dette er begrundet i 

det relativt begrænsede område, der vil blive berørt af anlægsarbejderne 

i forbindelse med etablering af Ny Vesthavn. 



isolerede begivenheder i forhold til påvirkninger i form af sedimente- 

257

ing, opslæmmet materiale i vandet samt iltsvindsproblematikken. Tabet 

af habitat (for fisk, ålegræs, bundfauna mm.) vil vokse fra fase til 

fase, og her vil effekten være kumulativ, men er samlet set vurderet 


Der er ikke planlagt andre større anlægsprojekter i Kalundborg Fjord 

samtidig med den Ny Vesthavn. Der er derfor ikke medtaget andre 



Skibstrafikken vil øges som følge af etablering af Ny Vesthavn. Der er 

ikke kendskab til andre projekter, som vil give anledning til en væsentlig 

forøgelse af skibstrafikken. Der vurderes således ikke at være 

kumulative effekter. 


Der er ikke kendskab til projekter eller undersøgelser, der kan give anledning 

til kumulative effekter. 


Vurdering af de socioøkonomiske forhold vedrører netop forhold, der 

kan give en kumulativ effekt. Nye arbejdspladser i forbindelse med 

Ny Vesthavn vil resultere i en merbeskæftigelse hos underleverandører, 

detailhandel m.v. Disse forhold er inddraget i vurderingen af de 

socioøkonomiske forhold. Det er vurderet, at flytningen af Mols- 

Linien sammenholdt med etablering af Ny Vesthavn vil have en positiv 

effekt på beskæftigelse og indtjening for byen. Samtidig vil der 

med udflytningen af Mols-Linien åbnes mulighed for anvendelse af de 

gamle færgearealer til en anden anvendelse, der vil kunne give et løft 

til Kalundborg by. 

258

21 Afværgeforanstaltninger og 

forslag til overvågningsprogram 

Overvejelser angående afværgeforanstaltninger er nærmere beskrevet i 

dette kapitel. Man kan vælge at iværksætte afværgeforanstaltninger 

for at mindske miljøpåvirkninger. 

Som led i arbejdet med VVM-redegørelsen er der identificeret en 

række afværgeforanstaltninger, der anbefales iværksat. Disse foranstaltninger 

er beskrevet i afsnit 21.1. 

Desuden er der forslag til afværgeforanstaltninger, som på langt sigt 

kan overvejes iværksat, hvis der opstår behov. Disse foranstaltninger 

er ligeledes beskrevet i afsnit 21.1. 

Den nærmere redegørelse for effekten af afværgeforanstaltningerne er 

anført i VVM-rapportens delafsnit under ”Afværgeforanstaltninger”. 

Endelig præsenteres i afsnit 21.2 forslag til program for overvågning 

af miljøpåvirkninger ved projektet i henhold til Lov om miljøvurdering 

af planer og programmer. 


21.1.1 Beplantningsbælte 

Der anbefales etableret et beplantningsbælte på den sydlige skråning 

langs adgangsvejen til den Ny Vesthavn. Beplantningsbæltet bør videreføres 

langs havneanlæggets vestlige afgrænsning ned til stranden. 

Beplantningens sammensætning og opbygning bør aftales med myndighederne 

før anlæg af området. I lokalplanforslaget (lokalplan 500 

for Kalundborg Ny Vesthavn) angives et bælte på 20 m bredde. Beplantningen 

kan bl.a. sammensættes med danske hjemmehørende arter, 

som også er almindelige på Asnæshalvøen. 

Det forventes, at dette beplantningsbælte vil kunne fungere som 

spredningskorridor for faunaen i området og samtidig tilføre området 

nye levesteder for nogle af arterne. Beplantningsbæltet afbøder således 

for nogle af de miljøpåvirkninger, der naturligt følger af at konvertere 

et natur- og landbrugsareal til havneformål. 

259

Beplantningsbæltet vil desuden mindske synligheden af anlæggene. 

Etableringen af beplantningen vil have en effekt i forhold til oplevelsen 

af anlæggene langt fra (fjernzonen) og dermed anlæggenes visuelle 

påvirkning af landskabet. Ligeledes bør beplantningen etableres, så 

den tilgodeser oplevelsen fra det nære landskab omkring anlæggene. 

21.1.2 Placering af bygninger ud fra funktion og visuel påvirkning 

Hvis det er foreneligt med de funktionelle krav bør de forskellige 

bygningselementer placeres på en hensigtsmæssig måde for at minimere 

den visuelle påvirkning, så de ikke bliver så synlige i landskabet, 

set fra sydsiden omkring Lerchenborg. Ligeledes bør udsigten fra den 

modstående kyst, om muligt indtænkes, idet store sammenhængende 

lagerbygninger normalt kan placeres i havnefronten med oplag af 

massegods bagved på havneområdet i læ af bygningskroppe. Tilsvarende 

vil de største bygninger/tanke normalt blive placeret i den midterste 

del af havneområdet. 

21.1.3 Tilpasning af projektområde 

I forbindelse med den indledende projektering er anlægsområdets udformning 

blevet ændret, således at en beskyttelseszone på 100 m omkring 

gravhøjen vest for anlægsområdet respekteres. 

21.1.4 Arkæologiske prøvegravninger 

Før anlægsarbejdet igangsættes, vil der blive udført arkæologiske prøvegravninger. 

Prøvegravninger skal kortlægge potentielle fortidsminder 

og registrere mulige kulturhistoriske fund. Hvis der sker væsentlige 

fund, kan prøvegravningerne efterfølges af egentlige arkæologiske 

udgravninger, således at bevaring af potentielle fortidsminder kan sikres. 

21.1.5 Uddybningsfartøj 

Bundudskiftning/udgravning af områder med gytje vil blive foretaget 

med et suge-/skæreuddybningsfartøj, hvorved spild af ophvirvlet organisk 

materiale til Kalundborg Fjord begrænses mest muligt. Dette 

vil være mest skånsomt over for miljøpåvirkninger af flora og fauna i 

fjorden. 

21.1.6 Akustiske marsvin- og sælskræmmere 

Afværgeforanstaltninger over for effekten af støj på sæler og marsvin i 

forbindelse med nedvibrering af spuns anbefales at omfatte brug af 

akustiske marsvin- og sæl-skræmmer, som typisk anbringes på ramningsfartøjet 

og startes omkring ½ time før start på spunsning. Udstyret 

udsender lyde med høj frekvens, som skræmmer dyrene væk. 

260

Den endelige procedure for anvendelse af udstyret vil blive fastlagt 

forud for anlægsarbejdet, herunder sikring af at marsvin eller sæler 

bortskræmmes fra inderfjorden såvel som fra anlægsområdet. 

21.1.7 Støvdæmpning 

I anlægsfasen kan der opstå støvdannelse ved håndtering af støvende 

materialer. Eventuel omfattende støvdannelse anbefales dæmpet med 

vand, således at der ikke påføres omgivelserne støvgener. 

21.1.8 Gang- og cykelsti 


vil der blive etableret en sti langs den sydlige udkant af havneområdet: 

Som det fremgår af lokalplanforslaget (forslag til Lokalplan 500 

for Kalundborg Ny Vesthavn), vil der blive etableret en kombineret 

cykel-gangsti langs adgangsvejen til færgehavnen (fra den nuværende 

afslutning af Asnæsvej og frem til indkørslen til færgehavnen). Herfra 

etableres der en grussti langs den sydlige og vestlige side af færgehavnen 

frem til stranden vest for havnen. Der etableres desuden en 

parkeringsplads ved indkørslen til færgehavnen, så besøgende kan 

parkere og derfra fortsætte til fods til stranden langs den nye sti, jfr. 

figur 21.1. 

Figur 21.1 Kortet viser projektområdet og det omgivende landskab med forslag 

til nye stier og alternativ linieføring af eksisterende ruter. 

21.1.9 Omlægning af Sjællandsleden 

Sjællandsledens rute anbefales ændret senest, når fase 2 påbegyndes. I 

stedet for at gå ned til kysten øst for den nye havn, som den gør nu, 

kan den enten følge Asnæs Skovvej forbi Lerchenborg eller fortsætte 

261

ad de nyetablerede stier langs vejen til færgeterminalen og videre til 

stranden vest for terminalen. Herfra kan man fortsætte langs kysten til 

Forskov og følge vejen op langs Forskov (østlige side) til Asnæs 

Skovvej, hvorfra man kan fortsætte ad den oprindelige rute, jfr. figur 

21.1. 

21.1.10 Naturforhold på land 

Som erstatningsbiotop for nedlæggelse af den kunstigt anlagte § 3 sø, 

kan Kalundborg Kommune stille krav om, at der anlægges en ny sø af 

tilsvarende størrelse umiddelbart vest for Ny Vesthavn. Der gøres opmærksom 

på, at anlæg af en ny kunstig sø vil kræve dispensation fra 

Miljøcenter Roskilde i forhold til strandbeskyttelseslinjen samt en 

gravetilladelse fra Kalundborg Kommune. Hvis søen anlægges i 

strandoverdrevet, som er § 3 beskyttet, vil det også kræve dispensation 

fra Naturbeskyttelsesloven. De endelige afværgeforanstaltninger vil 

blive aftalt med myndighederne. 

21.1.11 Ny teltplads 

Som afværgeforanstaltning i forhold til tabet af Lerchenborg teltplads 

(i tilknytning til Sjællandsleden) kan det overvejes at etablere en ny 

teltplads på nord- eller sydkysten af Asnæs. 

21.1.12 Trafik - Anlægsfasen 

Inden anlægsfasen for Ny Vesthavn vil der blive foretaget en undersøgelse 

af det signalregulerede kryds Hareskovvej/Asnæsvej og vejstrækningen 

på Asnæsvej, hvor potentielt ”farlige lokaliteter” i anlægsfasen 

kan identificeres. Herefter kan der foretages eventuelle afværgeforanstaltninger. 

21.1.13 Trafik på Asnæsvej 

I 2025 forventes der 11.700 biler i døgnet på Asnæsvej, hvoraf en stor 

andel er lastbiler. Hvis der ikke er foretaget andre trafikomlægninger i 

området inden år 2025, anbefales det at overveje forbedring af forholdene 

for de bløde trafikanter. Det kunne evt. ske ved at videreføre den 

dobbeltrettede fællessti, så den også dækker den østlige strækning af 

Asnæsvej hen til krydset Hareskovvej/Asnæsvej. 

21.1.14 Trafikafvikling i krydset Hareskovvej/Asnæsvej 

De gennemførte kapacitetsberegninger for krydset viser, at trafikken i 

2025 kan bryde sammen i krydset om eftermiddagen. Denne situation 

er ikke en direkte følge af etableringen af Ny Vesthavn, idet der ligeledes 

vurderes at ville være trafiksammenbrud i krydset som følge af 

den generelle trafikstigning under de nuværende forhold. Det må således 

forventes, at kommunen under alle omstændigheder overvejer reguleringer/ændringer 

af krydset inden 2025. 

262

21.1.15 Støj fra anlægsarbejder 

Anlægsarbejder skal anmeldes til kommunen inden de igangsættes. 

Kommunen kan i den forbindelse meddele påbud om overholdelse af 

nærmere fastsatte støjgrænser samt eventuelle afhjælpende foranstaltninger, 

hvis det vurderes, at der er behov for det. 

Det er vurderet, at det kun vil være ved Asnæs Skovvej 10 og 12, at 

der er risiko for at støjgrænserne overskrides i anlægsperioden. Overskridelsen 

vil kun forekomme i aftenperioden. Risikoen for en overskridelse 

af støjgrænserne er størst ved aktiviteter i den sydøstligste 

del af området, hvor afstanden til Asnæs Skovvej 10 og 12 er mindst. 

Mulige afværgeforanstaltninger kan være begrænsninger på støjende 

aktiviteter i aftenperioden eller etablering af midlertidige støjvolde. 


Det vil være den enkelte virksomheds ansvar, at overholde de til en 

hver tid gældende støjvilkår ifølge lovgivningen. Dette kan enten være 


fra Kalundborg Kommune, hvis dette vurderes nødvendigt. 

Afstanden mellem Ny Vesthavn og Asnæs Skovvej 10 og 12 er visse 

steder kun 100 meter. Det kan ved etablering af virksomheder tæt på 

Asnæs Skovvej 10 og 12 blive nødvendigt med afværgeforanstaltninger. 

Der vil være forskellige muligheder for at nedbringe støjbelastning 

fra virksomheder, som begrænsning af virksomhedernes støjende 

aktiviteter, støjdæmpning af anlæg, støjdæmpning med støjvolde eller 

indretning af virksomhederne så støjende aktiviteter foregår i læ bag 

bygninger. Havneudvidelsen sker over en årrække, og der vil i forbindelse 

med etablering af den enkelte virksomhed, kunne foretages de 

nødvendige afværgeforanstaltninger afhængig af de aktuelle forhold. 

Afstanden til øvrige boliger er så stor, at det må forventes at såfremt 

den enkelte virksomhed overholder 70 dB(A) i skel vil støjgrænserne 

også kunne overholdes ved boligerne. 


Langs Asnæsvej og Hovvejen vil støjbelastningen i år 2025 være forøget 

med op til 5 dB(A). For den vestligste del af Asnæsvej øges støjniveauet 

med ca. 11 dB(A). Beregningerne er foretaget under forudsætning 

af, at der ikke sker væsentlige omlægninger af trafikken omkring 

Kalundborg by for eksempel ved etablering af nye veje. 

Ifølge gældende lovgivning skal der etableres støjdæmpende foranstaltninger 

ved nyanlæg af veje, hvis trafikstøjen ved boliger overstiger 

55 dB(A). De nye veje der anlægges ved Ny Vesthavn vil ikke 

give anledning til at nogle boliger påføres et støjniveau over 55 

dB(A). 

263

Da den øvrige støjbelastning udelukkende skyldes en øget trafik på det 

eksisterende vejnet er der i henhold til gældende lovgivning ingen forpligtigelse 

til at udføre afværgende foranstaltninger. En potentiel afværgeforanstaltning 

kunne dog være etablering af en støjskærm mellem 

vejene og de nærmeste beliggende boliger, for eksempel vil en 2 

meter høj støjskærm give en dæmpning på ca. 4 dB(A). 

21.2 FORSLAG TIL OVERVÅGNINGSPROGRAM 

I dette afsnit præsenteres forslag til program for overvågning af miljøpåvirkninger 

ved projektet. 

Det er generelt en forudsætning, at gældende lovgivning følges ved 

udførelse af den planlagte havneudvidelse, ligesom der i myndighedernes 

administration af lovgivningen inden for bygge- og anlægsområdet 

ligger en række tilsynsbeføjelser. 

Der er således allerede en lang række miljøforhold, der løbende vil 

blive overvåget, som følge af myndighedernes tilsynsforpligtelser og 

løbende overvågning af miljøtilstanden. 

21.2.1 Trafik 

Det foreslås, at der foretages en løbende overvågning og vurdering i 

udviklingen i trafikken (kapacitet, uheld m. v.) på Asnæsvej samt 

krydset Hareskovvej/Asnæsvej. Opmærksomheden bør specielt henledes 

på kapacitetsproblemer i spidsbelastningssituationer (eftermiddag) 

samt uheld med bløde trafikanter involveret. 


Kommunen fører tilsyn med færgehavnen og de øvrige virksomheder 

på havnen i henhold til Miljøbeskyttelsesloven. Såfremt det vurderes, 

at der opstår støjgener i forbindelse med havnedriften, kan kommunen 

meddele påbud om afværgeforanstaltninger. Det vurderes dog ikke, at 

der er behov for en systematisk overvågning af f.eks. støjforholdene. 

264

22 Projektets miljøpåvirkninger 

Dette afsnit indeholder en samlet oversigt for de identificerede miljøpåvirkninger 

i anlægsfase og driftsfase ved etablering af Ny Vesthavn. 

22.1 LANDSKAB 

I anlægsfasen konverteres 28 ha landbrugsjord og naturområde til nyt 

havneområde. Det medfører, at en række landskabselementer bliver 

påvirket eller fjernet. Stranden og kystskrænten med de gamle træer 

samt dele af beskyttede og ubeskyttede diger og strandoverdrev forsvinder 

inden for projektområdet. Dette vil betyde en forringelse af 

landskabsoplevelsen og de visuelle kvaliteter, herunder vil oplevelsen 

af kystlinien og vandfladen reduceres. 

Asnæsværket og raffinaderiet er allerede meget synlige elementer i 

landskabet, hvilket medvirker til, at forstyrrelsen bliver mindre markant, 

end hvis der havde været tale om nye anlæg i et mere uforstyrret 

landskab. 

Den nye havn vil være synlig og udgøre en visuel barriere i landskabet 

på trods af en landskabelig bearbejdning med en skærmende beplantning. 

Udsynet over vandet vil være reduceret, og kontakten mellem 

landbrugslandet og vandet/kysten vil være brudt. Området vil blive 

yderligere adskilt fra kysten, og Lerchenborgs i forvejen klemte placering 

i et åbent landskab præget af industrivirksomheder, vil blive forstærket. 

Udsigten over fjorden vil ændres i store dele af det åbne landskab 

syd for projektområdet, dog kun i begrænset omfang for de besøgende 

på selve Lerchenborg, hvor udsigten mod nord i dag er begrænset 

af beplantning og bygninger på Lerchenborg. 

Samlet vurderes forstyrrelsen af landskabet at give anledning til en 

moderat påvirkning, som det ville være ønskeligt at afværge i det omfang, 

det er muligt. Navnlig oplevelsen af kystlinien, tilknytningen til 

vandet og oplevelsen af den modstående kyst er værdier, der vil blive 

reduceret i området. Det er vanskeligt at afværge følgerne, dog kan 

anlæggenes landskabelige forankring søges styrket f.eks. ved brug af 

beplantning langs adgangsvejen. 

22.2 KULTURHISTORIE 

Ved etablering af Kalundborg Ny Vesthavn vil oplevelsen og udstrækningen 

af herregårdslandskabet i lokalområdet blive reduceret. 

265

Desuden vil det være nødvendigt at nedlægge 300 m beskyttet dige 

inden for anlægsområdet. 

Landskabet i området kan ikke isoleret betragtes som et herregårdslandskab, 

idet landskabet rummer store kontraster mellem to tidsperioders 

landskabsudnyttelse og kulturhistorie. Dels herregårdlandskabet 

omkring Lerchenborg, med karakteristiske elementer som alléer, gamle 

hegn og store dyrkningsflader. Dels det tekniske landskab omkring 

Asnæsværket, Danmarks største kraftværk, og olieraffinaderiet med 

siloer, skorstene og master. 

Det beskyttede dige inden for anlægsområdet udgør som et isoleret 

element en vigtig del af Lerchenborgs kulturhistorie, men oplevelsen 

af Lerchenborgs samlede kulturmiljø er ikke længere intakt. Landskabet, 

som diget optræder i, er sammensat og i høj grad præget af de tekniske 

anlæg, hvilket deler karakteren mellem det industrielle og det 

historiske landskab. 


værdier være uundgåelige. Nedlæggelse af diget er en forudsætning 

for at kunne gennemføre projektet. Etableringen af Ny Vesthavn vil 

påvirke herregårdslandskabets kulturhistorie og vil være en fortsættelse 

af den udvikling, der har præget den industrielle del af områdets 

kulturhistorie. Samlet vurderes der at være tale om en moderat påvirkning, 

som det ville være ønskeligt at afværge i det omfang, det er 

muligt. 


Det nye havneanlæg vil fra alle sider, hvor anlæggene betragtes hen 

over vandfladen, være meget synlige. Der vil, når anlæggene betragtes 

over vandfladen, ikke være mulighed for at sløre deres påvirkning visuelt, 

og anlæggene vil udgøre en stor visuel påvirkning af kystlandskabet 

og det bagvedliggende dyrkningslandskab. Anlægget vil være 

synligt overalt fra nordkysten ved Kalundborg, hvor der er kig ud over 

vandet mod Ny Vesthavn. Fra disse vinkler vil Asnæsværket dog fortsat 

være det dominerende element i landskabet. 

Hvor anlæggene betragtes fra syd og vest er der større mulighed for at 

indpasse og sløre anlæggene visuelt ved hjælp af beplantning. Desuden 

vil terrænforholdene være med til at sløre dele af anlæggene, der i 

en vis udstrækning vil være skjult bag bakkerne. Det vil hovedsagelig 

være de højeste elementer som kran og højtanke, der vil være synlige. 

De visuelle konsekvenser i området tæt på det nye havneanlæg vil hovedsageligt 

være, at landskabet og Lerchenborg vil blive yderligt adskilt 

fra kysten, og godsets i forvejen klemte placering ved 

266

Asnæsværket vil blive yderligere forstærket. Visualiseringerne viser 

også, at højtanke i den østlige del af massegodshavnen vil blive meget 

dominerende, hvorimod den visuelle påvirkning fra højtanke i midten 

eller i den vestlige del af havnen vil være væsentligt mindre. 

Samspillet til de eksisterende anlæg ved Asnæsværket er medvirkende 

til, at anlægget opleves i direkte tilknytning til de eksisterende havneanlæg. 

Asnæsværket og raffinaderiet ligger allerede som meget synlige 

elementer i landskabet, når de betragtes hen over vandfladen, hvilket 

betyder, at udbygningen derfor er en relativt mindre belastning, 

end hvis havneanlægget lægges ud i et område uden eksisterende tekniske 

anlæg. 

Asnæsværket og det nye havneanlæg er i den samlede udbredelse forøget, 

hvilket bevirker en større visuel påvirkning af landskabet. Dette 

opleves navnlig ved, at bygrænsen og overgangen til det åbne land 

forrykkes fra mange fotostandpunkter ved, at det nye anlæg rykkes 

længere mod vest. Dette gør sig ligeledes gældende i natsituationen, 

hvor lyset fra anlægget vil være tydeligt. 

Anlægget vil med dets lyspåvirkning rykke den visuelle grænse af byen 

længere ud i det åben land ved, at lyset fra de nye anlæg vil være 

synligt fra flere fotovinkelsteder, specielt fra nordsiden af Kalundborg 

Fjord. Den visuelle påvirkning af landskabet vil derfor være tydelig, 

både i dagslys og om natten. 

Samlet vurderes der at være tale om en moderat påvirkningsgrad, 

hvor der ved detailplanlægningen bør overvejes at indarbejde afværgeforanstaltninger. 

Dette kan hvis muligt ske ved, at de forskellige bygningselementer 

placeres på en hensigtsmæssig måde for at minimere 

den visuelle påvirkning, så de ikke bliver så synlige i landskabet, set 

fra sydsiden omkring Lerchenborg. 

Højtanke på op til 50 m vil være synlige over et større område. For 

eksempel forventes det, at højtankene vil kunne ses helt fra Slagelse. I 

forhold til højtankene vurderes forstyrrelsen derfor at være vigtig for 

regionale interesser, men graden af forstyrrelse af de visuelle forhold 

vurderes at være lav. Sandsynligheden er høj og forstyrrelsen vil være 

permanent, Vurderet på det regionale niveau er der således tale om en 

moderat påvirkningsgrad. 


22.4.1 Flora 

Miljøpåvirkningerne i forhold til vegetationen vil primært relatere sig 

til anlægsfase I og fase II, der vil resultere i, at projektområdet konver- 

267

teres til anden anvendelse, og alle beskyttede lokaliteter, og den tilknyttede 

flora inden for projektområdet vil forsvinde. Generelt er floraen 

præget af almindelige og vidt udbredte arter. 

Den mest særprægede vegetation inden for projektområdet er skoven 

på kystskrænten, dels fordi den rummer gamle træer og har naturskovspræg, 

dels fordi den visse steder vokser helt ned til strandkanten 

og på korte strækninger giver kysten et oprindeligt udseende. Det er 

således de strukturelle og landskabelige værdier snarere end de botaniske 

værdier, som går tabt ved gennemførelsen af det foreslåede projekt. 

Områder med § 3 strandenge samt en del af et overgroet beskyttet 

stendige skal nedlægges, da de ligger inden for projektområdet. Der er 

udelukkende fundet almindeligt forekommende arter på strandoverdrevene 

samt på og langs det beskyttede stendige. 

Forstyrrelsen for vegetationen og naturtyperne i projektområdet er høj, 

men da der i umiddelbar nærhed af projektområdet findes en række 

lignende biotoper samt et større § 3 strandoverdrev med lignende artssammensætninger, 

vil plantearterne ikke forsvinde fra området, og 

samlet vurderes der at være tale om en moderat negativ påvirkning af 

floraen og naturtyperne inden for projektområdet. 

Påvirkningen vil ikke have betydning for de enkelte plantearters overlevelse 

og generelle udbredelse. Der er udelukkende registreret almindeligt 

forekommende arter, som fortsat vil være talrige på Asnæshalvøen 

efter anlæg af Ny Vesthavn. Påvirkningen på de enkelte plantearters 

overlevelse og generelle udbredelse vurderes derfor til ubetydelig. 

22.4.2 Fauna 

Miljøpåvirkningerne i forhold til padder, krybdyr, flagermus og vandhulsinsekter 

vil primært relatere sig til anlægsfase I og fase II, der vil 

resultere i, at projektområdet konverteres til anden anvendelse. Faunalokaliteterne 

inden for projektområdet vil derfor forsvinde. Påvirkningerne 

inden implementering af afværgeforanstaltninger er skematisk 

vist herunder. 

268

Art Vurderet påvirkningsgrad 

Padder Skrubtudse Ubetydelig påvirkning 

Stor vandsalamander 

Mindre påvirkning 

Lille vandsalamander 

Mindre påvirkning 

Krybdyr Markfirben Moderat påvirkning på lokale kolonier 

Mindre påvirkning på arten som helhed 

Skovfirben Moderat påvirkning på lokale kolonier 

Mindre påvirkning på arten som helhed 

Snog Mindre påvirkning på lokale kolonier 

Ubetydelig påvirkning på arten som 

helhed 

Flagermus Moderat påvirkning 

Vandhulsinsekter Mindre påvirkning 

Tabel 22.1: Vurdering af påvirkningsgrad 

Efter implementering af afværgeforanstaltninger vil der kun være 

mindre eller ubetydelige tilbageværende effekter på fauna. Det vurderes, 

at der ikke vil være nogen signifikant påvirkning på beskyttede 

faunaarter. 

I driftsfasen vurderes, at der kan være en mindre påvirkning af padder 

og krybdyr, som kan blive overkørt af biler og lastbiler, hvis de bevæger 

sig ind på havneområdet. Påvirkningen anses for mindre eller ubetydelig. 

Der forventes ikke væsentlige påvirkninger af faunaen i området under 

driften af Ny Vesthavn. 

22.4.3 Fugle 



Området anses ikke som et vigtigt område for store bestande af 

trækkende fugle. Det vurderes, at fuglelivet i projektområdet og i nærområdet 

til lands og på fjorden ud for projektområdet er begrænset til 

almindeligt forekommende arter, herunder bl.a. havfugle, dyk- og 

svømmeænder, samt spurvefugle, fasaner, agerhøns og lignende. De 

sidstnævnte med potentielle ynglepladser i krattet/skoven på kystskrænten. 

I vintermåneder med perioder med havis samles der dyk- og 

svømmeænder, specielt i den indre del af havnebassinet inden for Kalundborg 

Vildtreservat. Det vurderes, at fuglelivet i de nærmest belig- 

269

gende internationale fuglebeskyttelsesområder ikke påvirkes ved anlæg 

af Ny Vesthavn. Området anses ikke som et vigtigt område for 

store bestande af trækkende fugle. 


Vildtreservat, hvor ca. 2½ ha bliver omdannet fra marint område til 

havneområde. Påvirkningen vurderes at være mindre eller ubetydelig 

på grund af det begrænsede areal, der påvirkes. 


ude i fjorden negativt. Støj og anden aktivitet fra anlægsarbejdet 

i anlægsfasen vurderes at påvirke fugles adfærd og ophold i vandarealer 

ud for projektområdet. Påvirkningen anses for at være kortvarig 

og være begrænset til de enkelte anlægsfaser I-III. 


inden for projektområdet negativt. Nedlæggelse af ålegræsområder 

inden for projektområdet vil påvirke fugle, der fouragerer i disse 

områder negativt. Påvirkningen anses for at være mindre, da tætheden 

af fugle i dag i området er relativt lav, og det forventes, at fuglene vil 

søge til andre lignende habitater umiddelbart vest for Ny Vesthavn. 

Den nedsatte sigtbarhed i vandet i forbindelse med uddybning kan påvirke 

fuglearter, der bruger synet, når de dykker efter føde. Det vurderes, 

at de vil søge til andre fourageringsområder inden for inderhavnen 

og måske også uden for havneområdet i perioden med nedsat sigtbarhed. 

Påvirkninger på fugle fra anlæg af Ny Vesthavn uden for projektområdet, 

primært som følge af forhøjede koncentrationer af opslæmmet 

materiale i vandet, er midlertidig og vurderes som mindre signifikant. 

Påvirkningen fra etablering af Ny Vesthavn inden for projektområdet 

er permanent og vurderes som signifikant og moderat. Påvirkningsgraden 

vurderes at være mindre eller ubetydelig, når reservatets udstrækning 

og de tilstedeværende fuglearter og bestande tages i betragtning. 

På land og inden for den landbaserede del af Ny Vesthavn vil arealer 

med kyst, strandoverdrev, sø 1, skrænten, skovbevoksningen og baglandet 

med vildtbælte og agerjord blive nedlagt og opfyldt med materiale. 

Fugle, herunder spurvefugle, agerhøns, fasaner og andre arter 

med opholds-, fouragerings-, og evt. ynglepladser i disse biotoper, vil 

fortrænges herfra i anlægs- og senere også i driftsfasen. 

270

Der er ikke observationer af ynglende vandfugle langs projektområdets 

kyststrækning, på stranden eller i skoven/krattet på skrænten. Forekommende 

spurvefugle i kystskræntens krat/skov vil blive forstyrret 

og fortrængt fra biotoperne af anlægsaktiviteterne allerede i anlægsfasen 

og senere i driftsfasen. Fuglene vurderes at ville søge til andre 

nærved liggende egnede biotoper som f.eks. Forskov vest for Ny 

Vesthavn. Påvirkningen på landfugle vurderes som mindre eller ubetydelig, 

da der er tale om almindeligt forekommende arter, og der er 

rigeligt lignende habitater i nærområdet. 

22.4.4 Samlet påvirkning af flora, fauna og fugle 

Påvirkningen er permanent på det terrestriske område og vurderes at 

give en mindre eller ubetydelig påvirkning. 

Der forventes ikke efter etablering af afværgeforanstaltninger at være 

signifikant negative miljømæssige effekter i forhold til påvirkning af 

flora og fauna og fugle. 

Der vil være en permanent positiv påvirkning på rastende og ynglende 

fugle i det nuværende havneområde, især i vinterperioden på grund af 

mindre færgetrafik. 

22.5 TRAFIK 

I anlægsfasen vil der være øget trafik til projektområdet. Aktiviteterne 

vurderes at give anledning til en mindre, negativ påvirkning af kapaciteten 

på vejnettet samt af trafiksikkerheden for vejens brugere (specielt 

de bløde trafikanter). Afviklingen af øget trafik i anlægsfasen vurderes 

at udgøre en ubetydelig påvirkning for naboer (landbrug, industri 

og enkelte boliger). 

Ved etablering og drift af havneanlægget vil der være følgende ændringer 

i vejtrafikken. I Kalundborg midtby falder trafikken med godt 

1.000 pe i døgnet på Østre Havnevej og Sydhavnsvej. Dette svarer til 

en reduktion i trafikken på omkring 10 %. På Holbækvej forventes trafikken 

kun at falde med 200 pe, svarende til 2 %. 


med en trafikstigning på 4.400 pe, svarende til næsten en fordobling af 

trafikken på den østlige del af Asnæsvej og ca. en 10 dobling på vejens 

vestligste del. På Hovvejen stiger trafikken med 2.700 pe, svarende 

til en stigning på omkring 50 %. På Slagelsevej stiger trafikken 

med 400 biler, svarende til en stigning på 3 %. 

I krydset Hareskovvej/Asnæsvej vil der være problemer med afvikling 

af trafikken i spidsbelastninger. Dette problem er dog ikke affødt af 

271

etableringen af Ny Vesthavn, men ville ske under alle omstændigheder, 

når der tages højde for den generelle, fremtidige trafikudvikling 

til år 2025. 

Samlet vurderes der at være tale om en moderat påvirkning. 

22.6 STØJ 

Støjen i anlægsfasen vil i boligområderne i Kalundborg by bidrage 

med mindre end 45 dB(A) i dag- og aftenperioden og under 35 dB(A) 

om natten. 

I nærheden af anlægsområdet er der kun få boliger. Kun ved to af disse 

boliger (Asnæs Skovvej 10 og 12) vil støjniveauet overstige de vejledende 

støjgrænser, og overskridelsen vil alene forekomme i aftenperioden. 

Ingen boliger vil opleve et støjniveau over 40 dB(A) om natten. 

Samlet vurderes forstyrrelsen under anlægsarbejdet som middel ved 

Asnæs Skovvej 10 og 12 og lav ved de øvrige boliger og kun af betydning 

for lokale interesser (berørte boliger). Det er sikkert, at forstyrrelsen 

vil forekomme, og den vil være midlertidig, svarende til den 

samlede anlægsperiode for fase I-III på ca. 3 år, hvoraf uddybning 

med spandkædemaskine i natperioden vil vare ca. 2 måneder. Der er 

således tale om en mindre påvirkning af miljøet. 

Ændringerne i virksomhedsstøj vil resultere i et stigende støjniveau i 

nærområdet ved Ny Vesthavn, hvor der er få boliger. Samtidig vil der 

opnås en væsentlig reduktion af støjbelastningen i Kalundborg midtby 

ved en udflytning af Mols-Linien. Længere mod vest er der områder 

på nordkysten, herunder boligområder, hvor støjbidraget vil være forøget 

i forhold til den eksisterende situation. Der er dog tale om, at støjen 

fra det samlede anlæg giver anledning til et relativt lavt støjniveau 

på op til 35-45 dB(A). 

Områderne omkring Ny Vesthavn, hvor støjbelastningen vil stige, er 

meget spredt bebygget, og det er vurderet, at relativt få beboelser vil 

blive påvirket af betydende støj. I natperioden, som vurderes at være 

den støjmæssigt mest kritiske er støjniveauet ved to boliger (Asnæs 

Skovvej 10 og 12) beregnet til ca. 55 dB(A), mens det samlede støjniveau 

i de berørte boligområder i Kalundborg by vil ligge på op til 35- 

45 dB(A) i natperioden. 




272




Det vil være den enkelte virksomheds ansvar at overholde de vejledende 

støjgrænser. 






miljøet. 

Når de samlede støjeffekter ved etablering af Ny Vesthavn betragtes, 

vil der være et øget støjniveau i nærområdet ved Ny Vesthavn, hvor 

der er en relativt lav koncentration af boliger. I berørte boligområder i 

Kalundborg By vil det samlede støjbidrag fra Ny Vesthavn alene bidrage 

med op til 35-45 dB(A), mens der opnås en væsentlig støjreduktion 

i Kalundborg midtby. Derfor vurderes det, at støjpåvirkningen fra 

en fuldt udbygget Ny Vesthavn vil medføre en væsentligt mindre påvirkning 

af miljøet end den nuværende drift af Mols-Linien alene. 

Støjen fra Hovvejen, Lerchenborgvej og Asnæsvej stiger frem til 2025 

med op til 5 dB(A), mens støjbelastningen fra de øvrige veje er stort 

set uændret. På Asnæsvej ved Asnæsværket stiger støjen væsentligt 

mere, da der i dag kun kører få biler på denne strækning. Her bliver 

trafikken ca. 10-doblet, hvilket giver et støjbidrag, der er ca. 11 dB(A) 

større. 

På Øster Havnevej og Sydhavnsvej vil der fra det tidspunkt, hvor den 

eksisterende færgehavn nedlægges, ske en reduktion af trafikstøjbelastningen. 

På Hovvejen, Lerchenborgvej og Asnæsvej er der forholdsvis få boliger. 

Derfor er der få boliger, som berøres af stigende trafikstøj. 

Samlet vurderes forstyrrelsen fra trafikstøj i driftsfasen som middel 

ved de påvirkede boliger og kun af betydning for lokale interesser (berørte 

boliger). Det er sikkert, at forstyrrelsen vil forekomme, og den 

vil være permanent. Der er således tale om en moderat påvirkning af 

miljøet. 

273


Afledning til vandmiljøet af overfladevand og spildevand følger gældende 

lovgivning og administrationspraksis. Ligeledes sker jordhåndtering 

ifølge de gældende regler. For virksomheder vil emissioner til 

luften blive reguleret iht. Miljøbeskyttelseslovens bestemmelser. Der 

vil være en øget emission fra skibe, lastbiler, personbiler mv. som følge 

af udvidelsen af havneaktiviteter og færgetrafikkens aktiviteter. 

Den øgede emission til luften vil hovedsagelig foregå i erhvervsområder. 

Der forventes således ingen øget belastning i områder med tæt boliganvendelse. 

Samlet set er der ikke identificeret væsentlige påvirkninger af recipienterne 

vand, jord og luft i anlægsfasen eller i driftsfasen. 


Ved etablering af Ny Vesthavn vil der ikke være adgang til de arealer, 

hvor havnen placeres. Dette vil alt andet lige betyde begrænsninger 

for friluftslivet, bl.a. nedlægges én af adgangsvejene til kysten, Lerchenborg 

Teltplads og en delstrækning af vandreruten Sjællandsleden. 

Der er dog ikke stor fritidsaktivitet i området, og ved etablering af 

bl.a. en sti langs den sydlige udkant af havneområdet vil der fortsat 

være adgang til nærområdet og kysten. 

Den samlede vurdering af påvirkningerne efter iværksættelse af de foreslåede 

afværgeforanstaltninger er, at der vil være tale om en mindre 

påvirkning af friluftslivet. 

Friluftslivet til vands vil kun i begrænset omfang blive påvirket af projektet. 

Den øgede trafik vil kunne give en mindre gene for lystbåde, 

vandsport og turisme på fjorden. Omvendt vil den mindre trafik til inderhavnen 

have en positiv effekt på forholdene for friluftslivet på 

fjorden. Samlet vurderes der at være tale om en mindre påvirkning af 

friluftsaktiviteterne. 

22.9 KYSTMORFOLOGI 


at disse forhold ikke påvirkes pga., at Ny Vesthavn etableres. Bølgehøjderne 

reduceres 2 cm, og strømforholdene ændres alene i og omkring 

anlægsområdet. Langs Gisseløre Tange er der ingen ændring af 

strømforholdene. Den tilhørende sedimenttransportkapacitet langs 

Gisseløre Tange reduceres 0,5 %. Med hensyn til vandudskiftning af 

vandet i Kalundborg inderhavn øges opholdstiden marginalt med 0,7 

%. 

274

Under selve anlægsfasen vil der ske en spredning af materiale, og sedimentfaner 

fra uddybningsfartøjerne vil være synlige. Efter uddybningens 

ophør vil mængden af opslæmmet sediment falde så hurtigt, 

at det efter en dag ikke længere er synligt for partikulært materiale. 

Det opløste organiske stof vil kunne være synligt i de indre havnebassiner 

i en længere periode (ca. 1-2 måneder) efter uddybningens ophør, 

men vil efterhånden skylles ud af fjorden. 

De primære påvirkninger, som vil være permanente, vil udelukkende 

være selve anlægget og sejlrende samt i ringe grad moræneler, der aflejres 

i strandområdet mellem anlægget og Asnæsværket. 

Der foregår i dag kun et meget begrænset vedligeholdelsesarbejde 

med at opretholde vanddybderne i havnebassiner og sejlrende, og det 

fremtidige behov for oprensning vil ikke blive ændret af den øgede 

vanddybde i sejlrenden. 

Samlet vurderes der at være tale om en mindre påvirkningsgrad, som 

ikke kræver særlige afværgeforanstaltninger. 



Der er følgende aktiviteter, som kan påvirke det marine miljø i anlægsfasen: 

Støj fra nedvibrering/nedramning af spunsvægge 

Uddybning til bundudskiftning og uddybning af bassin foran 

kajer og sejlrende 

Opbygning af nye havneanlæg 

22.10.1.1 Støj 

Støj fra nedvibrering/nedramning af spunsvægge kan primært påvirke 

havpattedyr som sæl og marsvin og vurderes som værende moderat, 

og det er ønskeligt, at der iværksættes afværgeforanstaltninger. Med 

implementering af kendte afværgeforanstaltninger, såsom akustiske 

sæl- og marsvin-skræmmere (”pingere”) umiddelbart forud for vibrering 

vil havpattedyrene kunne bortskræmmes. Derefter vil påvirkningsgraden 

udgøre en mindre påvirkning, og der vil ikke være behov 

for yderligere afværgeforanstaltninger. 

Forstyrrelsen for fiskene vurderes som middel. Der kan være arter af 

national interesse (multe, hav- og bækørreder). Sandsynligheden for, 

at de er til stede på spunsningstidspunktet, vurderes som lav (hvis 

spunsning foregår uden for vintermånederne), ellers middel, påvirk- 

275

ningen er kortvarig. Sammenlagt vurderes forstyrrelsen som mindre 

og kræver ingen særlige afværgeforanstaltninger. 

22.10.1.2 Uddybning og udgravning 


udgravninger vil midlertidigt mindske sigtbarheden i dele af fjorden. 

Udgravningerne vil også kunne påvirke iltindholdet i vandet, men den 

nedsatte sigtbarhed og bidraget til iltsvind vurderes at have meget begrænset 

omfang. 


omfang påvirke havpattedyrene. Den er midlertidig, og der vil være 

en lav sandsynlighed (iltsvind forårsaget af projektaktiviteter) til 

høj sandsynlighed (mindsket sigtbarhed) for, at den forekommer i 

mindre dele af fjorden. Så selvom beskyttelsen af marsvin har national 

og international interesse, er den samlede vurdering, at der er tale om 

en mindre påvirkning, som ikke kræver særlige afværgemekanismer 

af hensyn til havpattedyrene. 

De mange fiskearter, der i hele eller dele af deres livscyklus er knyttet 

til ålegræsområder, vil blive tvunget væk fra selve projektområdet. 

Det vil mindske det område, som er tilgængeligt for disse arter, men 

da der er ålegræsområder i nærområdet, vurderes det at have begrænset 

betydning. 

Der er ikke konstateret langtidseffekter på bundfauna, ålegræs og phytoplankton 

som følge af andre uddybninger i fjorden. Det er derfor 

heller ikke sandsynligt, at de beskrevne aktiviteter i forbindelse med 

udvidelsen af vesthavnen vil medføre langvarig negativ påvirkning 

uden for de områder, der bortgraves/opfyldes. 

Bundfaunaen uden for selve anlægsområdet kan kortvarigt blive påvirket 

af sedimentering i dele af den lille vig mellem det nye havneanlæg 

(fase 2) og Asnæsværket, men da det kun er mindre dele af vigen, 

der påvirkes i større grad, vurderes påvirkningen samlet set som mindre. 

22.10.1.3 Opbygning af nyt havneanlæg 



i de tætte ålegræsbestande, som pt. findes i projektområdet. Opfyldningerne 


tæt ved det planlagte havneområde, idet de forhindres i at fouragere 

i et område i nærheden af udløbet. Den lille vig ved kølevandsudløbet, 

som friholdes for udbygning, betyder dog, at selve nærområdet 

med de højeste temperaturer bevares. 

276

Overordnet er det vurderingen, at forstyrrelsen er lav, som kan påvirke 

nationale interesser (hvis der er rødlistede arter i det kølevandspåvirkede 

område). Påvirkningen vil med stor sandsynlighed forekomme, 

og hvad habitattabet angår, vil påvirkningen være permanent: Den 

samlede vurdering er, at påvirkningen er mindre og ikke kræver afværgeforanstaltninger. 

Bundflora og fauna i det område, hvor den nye havn skal etableres, vil 

helt forsvinde som følge af udgravninger og opfyldning. Der er ikke 

registreret en særlig bundfauna i området ligesom makroalgesammensætningen 

minder om den, man finder i fjorden som helhed, og området 

vurderes derfor ikke som specielt betydningsfuldt. 

I forhold til ålegræsengene, som er vigtige gyde-, opvækst- og fourageringsområder 

for mange fisk, er vigtigheden af området dog højere. 

Samlet vil projektet medføre, at ca. 30 % af de tætte ålegræsenge 

langs sydkysten forsvinder. 

Ålegræs er den mest almindelige blomsterplante i havet i Danmark og 

findes langs de fleste beskyttede kyster. I Kalundborg Fjord og Sejerø 

Bugt er det vurderet, at der findes ca. 1500 ha med ålegræs. Set i den 

sammenhæng er de ca. 14 ha, der forsvinder i forbindelse med havnens 

udbygning, begrænset. Der er imidlertid tale om en af de tætteste 

bevoksninger i Kalundborg Fjord, og den udgør over ¼ del af bevoksningerne 

på sydkysten. Forstyrrelsen vurderes overordnet som lav 

(bortset fra selve anlægsområdet), af lokal interesse, med stor sandsynlighed 

for at indtræffe, og af permanent karakter. Samlet set er der 

tale om en mindre forstyrrelse, som ikke kræver afværgeforanstaltninger. 


Miljøpåvirkningerne vil i driftsfasen omfatte: 

Øget støj fra forøget skibstrafik 

Påvirkning af vandkvaliteten 

Ændrede forhold i fiskefredningszonen ved Asnæsværket. 

22.10.2.1 Støj 

Storebælt er i forvejen et meget trafikeret område, og Kalundborg 

Fjord er ikke et særligt vigtigt område for sæler og marsvin. Det vurderes 

derfor, at selvom der skulle være en vis påvirkning fra skibstrafikken, 

så vil nærværende projekt ikke væsentligt øge påvirkningen i 

fjorden, heller ikke selvom man forventer en fordobling af færgetrafikken. 

Støjproblemerne i Kalundborg Fjord vurderes at være en mindre 

påvirkning uden behov for afværgeforanstaltninger. 

277





intense skibstrafik flyttes ud. I forbindelse med periodiske oprensninger 

af sejlrenden og havnebassin vil man dog se den samme type påvirkninger 

som beskrevet under anlægsfasen. 

22.10.2.2 Vandkvaliteten 

Danske marsvin har de højeste koncentrationer af TBT, der er rapporteret, 

men effekten på marsvinene er ikke kendt. Da stoffet er under 

udfasning, og fjorden ikke er et vigtigt område for havpattedyr, vurderes 

TBT i driftsfasen at have en ubetydelig påvirkning. 

I driftsfasen forventes der ikke at være faktorer, som væsentligt påvirker 

bund-flora og -fauna. I forbindelse med periodiske uddybninger af 

sejlrenden og havnebassin vil man dog se den samme type påvirkninger 

som beskrevet under anlægsfasen, dvs. en begrænset påvirkning af 

visse områder med sedimentering, øget mængde opslæmmet materiale 

i vandet samt en vis stigning i iltforbruget i vandet. 


for at begrænse spildet. 

22.10.2.3 Fiskefredningszonen ved Asnæsværket 

I driftsfasen, som i anlægsfasen, vil selve anlægget udelukke de fisk, 

der om vinteren står i kølevandsudløbet ved Asnæsværket fra at fouragere 

i dele af nærområdet. Som i anlægsfasen gælder det i driftsfasen, 

at den samlede vurdering er, at påvirkningsgraden er mindre og 


Ændringen i fredningszonen kan i mindre omfang påvirke den rødlistede 

multe samt hav- og bækørreder, der står i det varme kølevand 

ved Asnæsværket. Påvirkningen består i, at både randzonen til fredningszonen 

og det samlede areal af zonen vil blive reduceret, og at 

lystfiskere derved får lidt nemmere ved at fange vandrende fisk. Graden 

af forstyrrelse vurderes som lav, af national interesse (på grund af 

potentiel tilstedeværelse af rødlistede arter), med stor sandsynlighed 

for at indtræffe og af permanent karakter. Samlet vurdering er, at der 

er tale om en mindre påvirkning, som ikke kræver afværgemekanismer. 

Hvis afværgemekanismer ønskes, kan det overvejes, om fredningsgrænsen 

bør udvides, så adgangsvinklen for fiskene bevares. Det 

vil i givet fald kræve en udvidelse af fredningszonen fra de nuværende 

500 m til ca. 650 m. Dette vil samtidig mere end kompensere for 

arealtabet. 

278


Færgehavnsanlægget ligger ca. 500 m syd for sejlrenden ind igennem 

Kalundborg Fjord. Massegodshavnen vil tilsvarende ligge ca. 400 m 

syd for sejlrenden eller minimum 350 m fra indsejlingen til Asnæsværket. 

Der er ingen dele af anlægsarbejdet, der indebærer særlige risici for 

arbejdstrafikken på søterritoriet. Sejlere og roere har ikke adgang til 

selve arbejdsområdet i anlægsfasen, men kan godt krydse igennem 

uddybningsområdet, ganske som de i dag krydser imellem trafikken til 

og fra havnene. 

Samlet vurderes der at være tale om en ubetydelig påvirkningsgrad, 

som ikke kræver særlige afværgeforanstaltninger. 

I driftsfasen vurderes der ikke at være nogen øget risiko for kollision 

ved det forøgede antal skibsanløb i Ny Vesthavn. 


anlægsområdet og området fra Ny Vesthavn og ud til sejlrendens 

nordgrænse vil blive mere trafikeret, med deraf øget sikkerhedsrisiko 


forhold til den aktuelle situation, bortset fra hyppigere bølgepåvirkning 

fra øget skibstrafik. Udflytningen af færgerne fra den gamle inderhavn 

til den Ny Vesthavn vil omvendt betyde en væsentligt reduceret 

trafik i den smalle passage mellem Gisseløre og Asnæsværket, 

hvilket vil være en fordel for fritidssejlerne. 

Samlet vurderes, at der er tale om en mindre påvirkningsgrad af de 

trafikale forhold til havs, som ikke kræver særlige afværgeforanstaltninger. 


De socioøkonomiske effekter som følge af anlæg og drift af Ny Vesthavn 

vurderes til at være signifikant positive for Kalundborg og omegn. 

Det er vurderet, at flytningen af Mols-Linien sammenholdt med 

etablering af Ny Vesthavn vil have en positiv effekt på beskæftigelse 

og indtjening for byen. Samtidig vil der med udflytningen af Mols- 

Linien åbnes mulighed for anvendelse af de gamle færgearealer til en 

anden anvendelse, der vil kunne give et løft til Kalundborg by. Stranden 

ved Gisseløre vil med havnen forekomme som beliggende over 

for en industrihavn og vil nedsætte områdets attraktive herlighedsværdi. 

279

280

23 Begrænsninger ved miljøvurderingen 

I dette afsnit summeres de begrænsninger, der vurderes at være ved 

vurderingerne af projektets miljøpåvirkninger. 

Der er for de enkelte delafsnit i miljøvurderingen udarbejdet en redegørelse 

for de begrænsninger, der er ved miljøvurderingen og de eventuelle 

konsekvenser, disse måtte have for VVM-redegørelsen. 

23.1 LANDSKAB OG KULTURHISTORIE 

Landskabet i området er beskrevet og vurderet ud fra besigtigelser og 

ud fra litteraturbeskrivelser bl.a. fra Regionplanen. Der er foretaget en 

beskrivelse af det eksisterende landskab og en vurdering af projektets 

indflydelse på de landskabelige værdier. 

Områdets kulturhistoriske træk er blevet beskrevet og vurderet ud fra 

besigtigelser og med hjælp fra en række kilder som bl.a. Regionplanen, 

plannotater, udtalelser fra Kulturarvsstyrelsen og samtaler med 

det lokale museum. Der er foretaget en beskrivelse af de kulturhistoriske 

værdier og en vurdering af projektets indflydelse på disse værdier. 

Da der ikke foreligger en detailprojektering af havneanlæggene, men 

alene et arealudlæg med nogle overordnede retningslinier vil dette 

forhold naturligvis være en begrænsning i forhold til miljøvurderingerne. 

Dette forhold vurderes dog ikke at hindre vurderingen af de 

overordnede og væsentlige konsekvenser for områdets landskab og 

kulturhistorie. 


Vurdering af påvirkninger er gennemført ved simulering af det nye 

havneanlæg i en computermodel. Simuleringen af det nye havneanlæg 

er et eksempel på, hvordan bygningerne kan placeres og afspejler ikke 

en endelig bebyggelsesplan for området. Bygninger og højtanke i modellen 

er indsat med de maksimale byggehøjder angivet i lokalplanrammerne 

for området. 

Der er ved visualiseringerne udvalgt 7 punkter i området, hvorfra der 

er foretaget visualiseringer. Punkterne er udvalgt i samarbejde med 

Kalundborg Kommune og vurderes at være repræsentative for de visuelle 

påvirkninger, Ny Vesthavn vil påvirke omgivelserne med. 

281

Der er ved metoden til visualisering visse usikkerheder, blandt andet 

er der en usikkerhed ved GPS-fastlæggelsen af fotostandpunktet på op 

til +-10 m, yderligere er der en vis usikkerhed i forhold til den virtuelle 

placering af sigtepunktet i forhold til det aktuelle foto. Der er en 

usikkerhed i bestemmelsen af øjenhøjden, der ikke alle steder er understøttet 

af præcise koter. Langs strande er øjenhøjden sat til 2,5m. 

På havnen er øjenhøjden sat til 4,5 m. I terrænet syd for Vesthavnen er 

terrænkoter aflæst fra kommunens kortværk, der arbejder med spring 

på 2,5 m. 

Dog vurderes afvigelser i øjepunktets placering på op til 10 m vandret 

og 2 m lodret at være af mindre betydning, når objekterne ses på en 

samlet afstand af op til flere km, hvilket svarer til gennemsnitlige afvigelser 

på maksimalt 1 % (10m/1000m =0,01= 1 %). 

Yderligere er der begrænsningen i fotografiets opløsning, der indebærer, 

at en afvigelse på bygningers højde, der på billedet udgør en enkelt 

pixel, kan svare til op til 5 m i virkeligheden. De billeder, der 

indgår i rapporten, er 17 cm brede. Disse billeder repræsenterer en 

virkelig bredde på op til flere kilometer. Som eksempel vil en millimeter 

svare til 10 m på et billede, der repræsenterer 1,7 km i bredden. 

Fotos er ikke taget med 100 % vandret horisont som i den virtuelle 

verden, og kameraets linse (Nikon D70) har en tendens til at krumme 

motivet ved små fokallængder. 

Ovennævnte forhold vurderes dog ikke at have en væsentlig betydning 

for vurderingen af de visuelle konsekvenser. 

Da der ikke foreligger en detailprojektering af havneanlæggene, men 

alene et arealudlæg med nogle overordnede retningslinier, vil dette 

forhold naturligvis være en begrænsning i forhold til miljøvurderingerne. 


Beskrivelserne af naturforhold på land er baseret på feltundersøgelser 

foretaget i april-august 2007, litteraturbeskrivelser, samt viden indhentet 

hos bl.a. Kalundborg Kommune, Miljøcenter Roskilde og Dansk 

Ornitologisk Forening. 

23.3.1 Flora 

Feltundersøgelsestidspunktet var ideelt i forhold til de fleste plantearter. 

Der kan dog være tidligt eller sent blomstrende arter med begrænsede 

eller ingen (som f.eks. skælrod) vegetative overjordiske dele, der 

ikke er fundet ved gennemgangen af lokaliteterne. Der er ikke regi- 

282

streret svampe i undersøgelsen. Disse forhold vurderes ikke at hindre 

miljøvurdering af påvirkning på vegetationen. 

23.3.2 Fauna 

Det vurderes, at undersøgelserne af fauna er gennemført på en passende 

årstid. Det vurderes derfor, at feltundersøgelserne generelt har 

været godt dækkende med henblik på registrering af udvalgte arter. 

Det understreges, at faunaundersøgelserne ikke har været fokuseret på 

forekomster af almindelige arter (eks. butsnudet frø m.fl.). Visse almindeligt 

forekommende arter kan dermed være til stede i området, 

men ikke specifikt registreret i denne undersøgelse. 

Undersøgelsen af flagermus, som er gennemført over to aftener i juni, 

kan ikke bestemme flagermusenes brug af området gennem hele 

sommersæsonen. Undersøgelsens omfang er imidlertid tilstrækkelig til 

at vurdere projektets konsekvenser. 

23.3.3 Fugle 

De tilgængelige fugleobservationer i nærområdet er forholdsvis begrænsede, 

men idet observationerne er suppleret med lokal viden, som 

underbygger de eksisterende observationer, forstærker det værdien af 

datagrundlaget. Det vurderes, at datagrundlaget er tilstrækkeligt detaljeret 

til at vurdere miljøpåvirkningerne af anlæg og drift af Ny Vesthavn. 

23.4 TRAFIK 

Som baggrund for trafikanalysen benyttes foreliggende trafiktællinger 

fra Kalundborg Kommune og Vejdirektoratet udført i 2004. Ved en 

besigtigelse i Kalundborg er der foretaget to mindre analyser af den 

nuværende fordeling af lastbiler fra færgetræk. Denne fordeling bruges 

til at bestemme ruterne for den nuværende trafik gennem Kalundborg. 

Resultatet af de analyserede rutevalg er godkendt af Kalundborg 

Kommune (2007) som en repræsentativ fordeling af trafikken til og 

fra Mols-Linien. 

Datagrundlaget må dog vurderes at være begrænset, så resultaterne er 

derfor er behæftet med en vis grad af usikkerhed. 

Vurderingen af den fremtidige trafik til Ny Vesthavn er dels baseret 

på Vejdirektoratets generelle vurdering af stigning i vejtrafik på 1,5 % 

per år og dels en vurdering af den mertrafik, der vil blive genereret 

ved flytning og udvidelse af Mols-Liniens terminal samt den forven- 

283

tede trafik, der vil blive genereret som følge af etablering af massegodshavn, 

containerterminal og havnerelateret erhverv på Ny Vest 

havn. Prognoserne bygger på en forventet udvikling, der vil være afhængig 

af den samfundsmæssige vækst i erhvervsudvikling og trafik. 

Der er taget udgangspunkt i, at kapacitet af færge og massegodshavn 

udnyttes, hvilket giver en beskrivelse af den maksimale trafikmængde, 

der kan forventes inden for en tidshorisont frem til 2025. 

Disse forhold vurderes ikke at medføre væsentlige begrænsninger ved 

vurdering af miljøpåvirkningerne. 

23.5 STØJ 

Beregning af støj opdeles i henholdsvis virksomhedsstøj og støj fra 

vejtrafik. 

Beregningerne er udført i henhold til gældende vejledninger fra Miljøstyrelsen 

ved hjælp af programmet SoundPLAN . 


Beregning af trafikstøj er baseret på de trafikprognoser, der ligger til 

grund for etablering af Ny Vesthavn. Usikkerhederne på disse tal afspejler 

sig direkte i trafikstøjsberegningerne. Da der skal en fordobling 

af trafikken til for at give en stigning i støjniveauet med 3 dB(A) og en 

stigning på ca. 25 % til at give en stigning i støjniveauet på 1 dB(A), 

vurderes trafikprognosen som sådan ikke at være af afgørende betydning 

for vurderingerne af trafikstøj. Usikkerheden på trafikstøjsberegninger 

er normalt 3 dB(A). 


Beregningerne af virksomhedsstøj er i stor udstrækning foretaget på 

baggrund af standardstøjkilder. Erfaringsmæssigt vurderes dette dog 

ikke at bidrage til en væsentlig usikkerhed på beregningerne. Herudover 

er beregninger udført på baggrund af målinger på en række af 

virksomhederne i området. Der er således i høj grad taget hensyn til 

den eventuelle kumulative effekt af virksomhedernes støjpåvirkning. 

Der er ved beregningerne desuden forudsat en vis samtidighed af de 

enkelte virksomheders støjbidrag, der kan bidrage til usikkerheden på 

beregningerne. Usikkerheden på beregningerne af virksomhedsstøj er 

min. 3 dB(A). Dette vurderes dog ikke at have nogen væsentlig betydning 

for vurderingen af støjforholdene. 


Påvirkningerne er blevet vurderet ud fra de tekniske forudsætninger i 

projektet for etablering af Kalundborg Ny Vesthavn samt oplysninger 

284

fra Teknisk forvaltning i Kalundborg Kommune, oplysninger om kortlægninger 

i forhold til Jordforureningsloven, samt regulering og begrænsning 

af udledninger til det eksterne miljø, beskrevet i Miljøbeskyttelsesloven 

med tilhørende bekendtgørelser og vejledninger. 

Der er alene foretaget en overordnet vurdering af påvirkningerne på 

vand, jord og luft i VVM-redegørelsen. Dette er begrundet i, at de 

fremtidige virksomheder ikke er kendt på nuværende tidspunkt og derfor 

alene er vurderet ud fra de rammer, som er beskrevet i afsnit 

3.2.2.1. I disse rammer er det forudsat, at der ikke etableres virksomheder/aktiviteter, 

der selvstændigt er VVM-pligtige. Hvis der på et senere 

tidspunkt ønskes etableret VVM-pligtige aktiviteter, skal der foretages 

en ny selvstændig VVM-vurdering af disse aktiviteter. 



med hjælp fra en række forskellige kilder. Der er indhentet oplysninger 

via regionplan samt kontakt til relevante organisationer i området. 

Der er i vurderingen blevet fokuseret på selve projektområdet, kysten/stranden 

på begge sider af projektområdet, samt de arealer i bugten, 

der ligger inden for en afstand af ca. 1 km, og det åbne landskab 

syd for projektområdet. 

Der er således indhentet information fra alle relevante kilder, og der 

vurderes ikke at være væsentlige begrænsninger i miljøvurderingerne. 

23.8 KYSTMORFOLOGI 

Kystmorfologi, vandudskiftning og spredningen af sediment er blevet 

analyseret ved hjælp af numerisk modellering af bølge- og strømforhold 

og de deraf afledte sedimenttransport og sedimentspredningsforhold. 

Der er benyttet modeller udviklet af DHI Vand & Miljø. 

Modellerne er kalibreret til målte bølge- og strømforhold. Konsekvenserne 

af etableringen af Ny Vesthavn er undersøgt ved at sammenligne 

de fysiske forhold før og efter etableringen af havneanlægget.. 

Der er generelt foretaget konservative betragtninger ved opstilling af 

de numeriske modeller, således at de overordnede konklusioner anses 

for at være på den sikre side. 

Der vurderes ikke at være væsentlige begrænsninger ved miljøvurderingerne. 

285


Vurderingerne af de marinbiologiske forhold er udarbejdet på baggrund 

af litteratur, samt telefoniske interviews og korrespondance med 

enkeltpersoner og repræsentanter fra en række institutioner og organisationer 

(Danmarks Miljøundersøgelser, Danmarks Fiskeriundersøgelser, 

Miljøcenter Roskilde, Kalundborg Fiskeri Forening, Kalundborg 

Sportsfiskerforening). 

Der eksisterer et omfattende baggrundsmateriale, hvoraf en del er baseret 

på ret nye undersøgelser. Der er derfor ikke foretaget yderligere 

feltundersøgelser i forbindelse med denne miljøvurdering. Dette vurderes 

ikke at have nogen væsentlig betydning for konklusionerne i 

denne VVM-redegørelse. 

Risiko for eventuel påvirkning med tungmetaller fra spild i forbindelse 

med uddybning på søterritoriet er ikke undersøgt på nuværende 

tidspunkt. I forbindelse med ansøgning om tilladelse til klapning vil 

der blive foretaget en kortlægning af tungmetalkoncentrationerne i 

uddybningsområdet. Metode og omfang af kortlægningen aftales med 

myndighederne forinden iværksættelse af undersøgelsen. 


Der er udarbejdet en beskrivelse de trafikale forhold i Kalundborg 

Havn og fjordområdet omkring Ny Vesthavn og indsejlingen til Kalundborg 

Havn. I beskrivelsen er dels medtaget den erhvervsmæssige 

skibstrafik og fritidsrelateret sejlads. 

Der vurderes ikke at være væsentlige begrænsninger ved vurderingen 

af miljøpåvirkningen fra ændringer i skibstrafikken. 


De marinarkæologiske interesser er undersøgt af Vikingeskibsmuseet i 

Roskilde, som har gennemført marinarkæologiske forundersøgelser 

med sugehuller og rekognoscering på søterritoriet ud for Kalundborg 

Ny Vesthavn i perioden fra den 8.til 17. oktober 2007. 

Der vurderes ikke at være væsentlige begrænsninger ved vurderingen 

de marinarkæologiske forhold. 


Der er foretaget en beskrivelse de socioøkonomiske forhold forbundet 

med den miljømæssige påvirkning ved anlæg af Ny Vesthavn i Kalundborg. 

De socioøkonomiske forhold relaterer sig dels til selve an- 

286

lægs- og driftsaktiviteterne, og dels til visse af de miljømæssige påvirkninger 

beskrevet i de øvrige kapitler i denne VVM-redegørelse. 

Der er primært fokuseret på den afledte beskæftigelsesmæssige betydning 

ved etablering af Ny Vesthavn. Den største usikkerhed ved disse 

vurderinger er estimatet af den vækst, der forventes som følge af etableringen 

af den Ny Vesthavn. 

Øvrige vurderinger af de socioøkonomiske forhold er begrænset af de 

forhold, der er vurderet. Der kan således være andre fremtidige forhold, 

der kan have betydning for den samle virkning. Der er dog ikke 

kendskab til andre større projekter i Kalundborg, som kan have en væsentlig 

betydning for vurderingerne. 

287

288

24 Referencer 

Bio-Consult as (2000): Sejerø Bugt og Kalundborg Fjord 2000. Kortlægning 

af vegetation og blåmuslinger. Notat udarbejdet for Vestsjællands 

Amt. 

Briggs, L., Hesselsøe, M., Iversen, L. og Jacobsen, P.R. (2007): Kalundborg 

Vesthavn. Baggrundsrapport og bidrag til VVM-redegørelse 

vedrørende padder, krybdyr, flagermus, biller og vandhulsinsekter. 

Rapport med bilag. Amphi Consult for NIRAS. 

Carl Bro (2006). Teknisk rapport T2.008.06 ”Støjundersøgelse af byområde 

nord for Kalundborg Havn” – Carl Bro 29. maj 2006. 

Christensen, P.B, Hansen, O.S. og Ærtebjerg, G. (2004): Iltsvind. 

Danmarks Miljøundersøgelser og Forlaget Hovedland. 

Dansk orienteringsforbund (2007). Hjemmeside for Dansk orienteringsforbund, 

www.dk.orienteering.org 

Det Kulturhistoriske Centralregister (2007). www.dkconline.dk 

DHI, 2002, ”MIKE 21 (v2002) HD Reference Manual” 

DMU (2007): Data fra Iltsvindsrapporter 2000-2006 på DMUs hjemmeside 

(http://www.dmu.dk/Vand/Iltsvind/Arkiv/arkiv.htm). Danmarks 

Miljøundersøgelser, 

DOF (2007): Data fra DOFbasen. www.dofbasen.dk/ Dansk Ornitologisk 

Forening. 

DOF Vestsjælland (2007): Personlige oplysninger fra Lokalkomiteen. 

Dofbasen (2007). Database over fuglelokaliteter / observationer. 

www.dofbasen.dk Dansk Ornitologisk Forening. 

DONG (2006): Walney Offshore Windfarm. Environmental Statement. 

Dong Walney (UK) Ltd. 

E.ON (2007): Rødsand 2 Havmøllepark. Vurdering af virkninger på 

miljøet. Resumé af VVM redegørelse. E.ON Sverige AB, juni 2007. 

289

EEC (2003): Bilag IV, Dyre- Og Plantearter af Fællesskabsbetydning, 

der Kræver Streng Beskyttelse. Directive 92/43/EEC, Treaty of Accession 

2003. 

EF 1992a. Bilag II. Dyre- og plantearter af fællesskabsbetydning, hvis 

bevaring kræver udpegning af særlige bevaringsområder. Habitat Direktivet; 

Rådets direktiv 92/43/EØF om bevaring af naturtyper samt 

vilde dyr og planter med senere ændringer. 

EF 1992b. Bilag IV. Dyre- og plantearter af fællesskabsbetydning, der 

kræver streng beskyttelse. Habitat Direktivet; Rådets direktiv 

92/43/EØF om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter med 

senere ændringer. 

EF 1992c. Bilag V. Dyre- og plantearter af fællesskabsbetydning for 

hvis indsamling og udnyttelse, der kan træffes forvaltningsforanstaltninger. 

Habitat Direktivet; Rådets direktiv 92/43/EØF om bevaring af 

naturtyper samt vilde dyr og planter med senere ændringer. 

EU (1985): Rådets direktiv 85/337/EØF af 27. juni 1985 om vurdering 

af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet. EU. 

Fiskeriministeriet (1976). Vedtægt for fiskeriet i Kalundborg Fjord. 

Fiskeriministeriet 16. juni 976 j.nr. B. 5/10. 

Friluftsrådet (2007): Forslag til ny Vesthavn. Indsendt kommentar i 

forbindelse med foroffentlighedsfasen. Indsendt på Friluftsrådets vegne 

af Knud Nielsen. 

Gammelby, J. (2007): Personlig kommentar (telefonisk), september 

2007. Gørlev Turist Bureau. 

Grønkjær, P. (2007). Personlig Kommentar (telefonisk), december 

2007. Lektor på Afdeling for Marin Økologi, Århus Universitet. 

Guldager Christensen, H. (2007): Personlig kommentar (telefonisk), 

juni 2007. Inventør i Atlas Flora Danica projektet 

Hansen, M.M. (2007): Personlig kommentar (e-mail), september 

2007. Forskningsprofessor, Populationsgenetikgruppen, Danmarks Fiskeriundersøgelser/DTU, 

Silkeborg. 

Heldbjerg, H. (2006). Udviklingstendenser for bestande af almindelige 

fuglearter i Danmark 1975-2004. Årsrapport for punkttællingsprojektet. 

Dansk Ornitologisk Forening. 

290

Hærslev, C.(2007): Personlig kommentar (telefonisk), september 

2007. Repræsentant for Friluftsrådet. 

Jannerup, P. (2007a): Biologiske undersøgelser til VVM-redegørelse 

for den projekterede Ny Vesthavn, E-mail af 15 maj 2007 med data 

fra Danmarks Naturdata og besigtigelser på lokaliteten. Kalundborg 

Kommune. 

Jannerup, P. (2007b): Data fra DOF-databasen. Fugle på udvalgte lokaliteter 

nær Kalundborg Havn. J.nr. 323-2006-122129. Kalundborg 

Kommune. 

Jannerup, P. (2007c): Notat vedr. Dokumentation af forekomst af vindelsnegle. 

J.nr. 323-2006-122129. Kalundborg Kommune. 

Jannerup. P. (2007d). Personlig kommentar (skriftlig), november 

2007. Biolog, Plan, Byg og Miljø, Kalundborg Kommune. 

Jensen, H.B. (2007): Personlig kommentar (telefonisk), juni 2007. 

Formand for Kalundborg Fiskeriforening. 

Jepsen, P.U. (red) (2005a): Handlingsplan for Beskyttelse af Marsvin. 

Miljøministeriet; Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. 

Jepsen, P.U. (red) (2005b): Forvaltningsplan for spættet sæl (Phoca 

vitulina) og gråsæl (Halichoerus grypus) i Danmark. Skov og Naturstyrelsen. 

Kalundborg Havn (2006a): Masterplan, Bind 2, november 2006 

Kalundborg Havn (2006b): Kalundborg Havn, Masterplan, Bind 3, 

Resumé af masterplan, oktober 2006. Kalundborg Havn. 

Kalundborg Kommune (2001): Kommuneplan For Kalundborg Kommune 

2000 – 2012. Kalundborg Kommune. 

Kalundborg Kommune (2007a): E-mail af den 20. november 2007 fra 

Kirsten Thue Larsen. 

Kalundborg Kommune (2007b): Dokumentation af naturværdier på 

Asnæs’ nordkyst vest for Asnæsværket med bilag. J.nr. 323-2006- 

122129. 

Kalundborg Kommune (2007c): E-mail af den 22. juni 2007 fra Poul 

Hvidbjerg Hansen 

291

Kalundborg Kommune (2007d): Foroffentlighed. VVM-redegørelse. 

Tillæg til kommuneplan. Hvidbog. Ny Vesthavn i Kalundborg. Kalundborg 

Kommune. 

Kalundborg Kommune (2007e): Information ny Ringvejsforbindelse 

er fra Poul Hvidbjerg Hansen. 

Kalundborg Kommune (2007f): Forudgående høring i henhold til lov 

om miljøvurdering af planer og programmer – udvidelse af Kalundborg 

Vesthavn. Brev dateret 30. august 2007. Kalundborg Kommune. 

Kalundborg Kommune (2007g): Indstilling vedr. vurdering af varmebehov 

for etape 1 og 2. Brev dateret 26. november 2007. Kalundborg 

Kommune. 

Kalundborg Kommune (Uden årstal). Tag en tur langs en af Kalundborg 

Kommunes strande. Teknisk Forvaltning, Miljøafdelingen, Kalundborg 

Kommune. 

Kalundborg Omegns Museum (2007). Personlig kommunikation 

2007. 

Kalundborg Roklub (2007): VVM Kommentar Kalundborg Roklub, 

23/4 2007. Kommentar sendt til Kalundborg Kommune i forbindelse 

med foroffentlighedsfasen. 

Kalundborg Turistbureau (2007). Hjemmeside for Kalundborg Turistbureau. 

www.kalundborg-turistbureau.dk 

Kort & Matrikelstyrelsen, 1987-2001, 4 cm kort. 

Kort & Matrikelstyrelsen, Søkort kortblad s/25000 145, v. 9.2005.13 

Krause Pedersen, J. (2007): Personlig kommunikation (telefonisk og 

E-mail), april-juni 2007. Teamleder Kalundborg Kommune, Natur og 

Vand. 

Kulturarvsstyrelsen (2007a): Vedrørende marinarkæologisk forundersøgelse 

i forbindelse med projektering af Ny Vesthavn, Kalundborg. 

Brev fra Kulturarvsstyrelsen, dateret 30. november 2007. 

Kulturarvsstyrelsen (2007b). Vedr. udtalelse om dige mellem matr.nr. 

1ep og 2au, Lerchenborg hgd. Brev dateret 6. september 2007. Kulturarvsstyrelsen 

292

Kulturarvsstyrelsen (2008): 

http://www.kulturarv.dk/forvaltning/arkaologi/marin/forundersoegelse 

/index.jsp 

Kulturministeriet (2001): Lov nr. 473 af 07/06/2001. Museumsloven, 

Kulturministeriet. 

Kulturministeriet (2006a): Bekendtgørelse nr. 1505 af 14. december 

2006 af Museumsloven. Kulturministeriet. 

Kulturministeriet (2006b): Bekendtgørelse nr. 1511 af 14. december 

2006 om beskyttelse af sten- og jorddiger. Kulturministeriet. 

Kystinspektoratet (1999a): Udvidelse af Kalundborg Havn – ikke krav 

om særlig vurdering af virkning på miljøet. Ref. 4351-323-4-18. 

Kystinspektoratet (1999b): Tilladelse til uddybning og udvidelse af 

sejlrenden til Kalundborg Havn. Ref. 4351-323-4-17. 

Kærsgård, L. (2007): Personlig kommentar, juni 2007. Fiskeriinspektorat 

Øst. 

Larsen, G. (red), (2006): Geologien. Bind 2 i serien Naturen i Danmark. 

Gyldendal. 

Leth. P. (2007): Personlig kommunikation (telefonisk), juni 2007. 

Biolog, Miljøcenter Roskilde. 

MADS (2007): Data fra den nationale database for marine data. 

www.dmu.dk/Vand/Havmilj%C3%B8/MADS/ Danmarks Miljøundersøgelser. 

Miljø- og Energiministeriet (1994): Bekendtgørelse om Kalundborg 

Vildtreservat i medfør af § 33 og § 49, stk. 1 og 3 i lov nr. 269 af 6. 

maj 1993. BEK nr 14007 af 04/11/1994. 

Miljøcenter Roskilde (2007): Brev fra Miljøcenter Roskilde til Kystdirektoratet. 

” Udvidelse af Kalundborg Havn ved etablering af en Ny 

Vesthavn”, dateret den 10. april 2007. 

Miljøministeriet (1994): Bekendtgørelse om Kalundborg Vildtreservat. 

Retsinformation http://www.retsinfo.dk/ 2007 

Miljøministeriet (2004): Lov nr. 316 af 5. maj 2004 om miljøvurdering 

af planer og programmer med senere ændringer. Miljøministeriet. 

293

Miljøministeriet (2005): Lov nr. 571 af 24. juni 2005 om ændring af 

lov om planlægning (udmøntning af kommunalreformen). Miljøministeriet. 

Miljøministeriet (2006a): Bekendtgørelse nr. 1335 af 6. december 

2006 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på 

miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning. Miljøministeriet 

Miljøministeriet (2006b): Bekendtgørelse nr. 1757 af 22. december 

2006 af lov om miljøbeskyttelse. Miljøministeriet. 

Miljøministeriet (2006c): Bekendtgørelse nr. 1640 af. 13. december 

2006 om godkendelse af listevirksomheder. Miljøministeriet. 

Miljøministeriet (2007a): Bekendtgørelse nr. 813 af 21. juni 2007 af 

lov om planlægning. Miljøministeriet. 

Miljøministeriet (2007b): Bekendtgørelse nr. 749 af 21. juni 2007 af 

lov om naturbeskyttelse. Miljøministeriet. 

Miljøministeriet (2007c): Bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om 

udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder 

samt beskyttelse af visse arter. Miljøministeriet. 

Miljøministeriet (2007d): Bekendtgørelse nr. 784 af 21. juni 2007 af 

lov om råstoffer. Miljøministeriet. 

Miljøministeriet (2007e): Lovbekendtgørelse nr. 282 af 22. marts 

2007 af lov om forurenet jord. Miljøministeriet. 

Miljøstyrelsen (1984): Miljøztyrelsens vejledning om ekstern støj nr. 

5/1984. 

Miljøstyrelsen (1993) Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1993. 

Miljøstyrelsen (1997): Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 9/1997. Lavfrekvent 

støj, infralyd og vibrationer i eksternt miljø. 

Nicolajsen, H. (2007): Personlig kommentar (e-mail), juni 2007. Seniorforsker, 

Danmarks Fiskeriundersøgelser. 

Nielsen, K. (2007). Personlig kommentar (telefonisk), juni 2007. Kalundborg 

Sportsfiskerforening. 

294

NIRAS (2006) Walney offshore wind farm – environmental statement, 

marts 2006. 

NIRAS (2007): Forslag til Lokalplan nr. 500 for Kalundborg Ny Vesthavn. 

Udarbejdet af NIRAS Konsulenterne A/S i samarbejde med Kalundborg 

Kommune; Plan, Byg & Miljø. 

Olesen, B. (1996): Regulation of light attenuation and eelgrass Zostera 

marina depth distribution in a Danish embayment. Marine Ecology 

Progress Series Vol 134:187-194. 

Olsen, M. (2007: Personlig kommentar (telefonisk), september 2007. 

Formand for Kalundborg Sportsdykkerklub (www.kskdyk.dk). 

Planconsult APS (2003): Udvidelse af Grenaa havn. Forslag til tillæg 

til Regionplan 2001 og vurdering af anlæggets virkninger på miljøet 

(VVM). Aarhus Amt. 

Region Vestsjælland (2007): www.arealinfo.dk 

Skov- og Naturstyrelsen (1995): Fredede planter i Danmark. Miljø- og 

energiministeriet, Skov og Naturstyrelsen. Økotips 4. 

Skov- og Naturstyrelsen (2007a): Data fra styrelsens hjemmeside 

http://skovognatur.dk/ Miljøministeriet, Skov og Naturstyrelsen. 

Skov og Naturstyrelsen (2007b): 

http://www.sns.dk/udgivelser/2004/87-7279-508-5/html/kap03.htm. 

Skov- og Naturstyrelsen (2007c): Oversigt over de fugle, der indgår i 

det aktuelle udpegningsgrundlag for de 113 danske fuglebeskyttelsesområder. 

Skrivergaard, L. (2007): Personlig kommentar (telefonisk), august 

2007. Fiskerikontrollør, Fiskedirektoratet. 

Stoltze, M. og Pihl, S. (red.) (1998a): Rødliste 1997 over planter og 

dyr i Danmark. Miljø- og Energi Ministeriet, Danmarks Miljøundersøgelser 

og Skov- og Natur Styrelsen. 

Stoltze, M. og Pihl, S. (red.) (1998b): Gulliste 1997 over planter og 

dyr i Danmark. Miljø- og Energi Ministeriet, Danmarks Miljøundersøgelser 

og Skov- og Natur Styrelsen. 

Sund & Bælt Holding, 1999, ”Storebælt og Miljøet” 

295

Teilmann, J. (2007): Personlig kommentar (telefonisk), juni 2007. Seniorforsker 

ved Danmarks Miljøundersøgelser. 

Teilmann, J.; Dietz, R., Larsen, F., Desportes, G., Geertsen, B.M., 

Andersen, L.W., Aastrup, P., Hansen, J.R. og Bhholzer, L. (2004): Satellitsporing 

af marsvin i danske og tilstødende farvande. Faglig Rapport 

fra DMU nr. 484. 

Teilmann, J.; Tougaard, J.; Carstensen, J.; Dietz, R. & Tougaard, S. 

(2006): Summary on seal monitoring 1999 – 2005 around Nysted and 

Horns Rev Offshore Wind Farms. Technical report to Energi E2 A/S 

and Vattenfall A/S. 

Tougaard, J. (2007): Personlig kommentar (telefonisk), november 

2007. Seniorforsker ved Danmarks Miljøundersøgelser. 

Trafikministeriet (1999): Lov nr. 326 af 28. maj 1999 om havne. Trafikministeriet. 

Transport- og Energiministeriet (2005): Bekendtgørelse nr. 809 af 22. 

august 2005 om miljømæssig vurdering af visse anlæg og foranstaltninger 

på søterritoriet (VVM). Transport- og Energiministeriet. 

Vejdirektoratet (1998) Beregningsmodel for vejtrafikstøj – rapport 

178/1998. 

Vejdirektoratet (2006): Statsvejnettet - Rapport 314 (Trafikudviklingen 

har været 17 % for perioden 1995-2005 på Kalundborgvej ved Viskinge, 

svarende til en gennemsnitlig årlig trafikvækst på 1,5 %) 

Vestsjællands Amt (1985): Kalundborg Fjord og Jammerland Bugt. 

Bundsedimenter og transport retninger. Vestsjællands Amt, Natur og 

Miljø. 

Vestsjællands Amt (1995): Miljøtilstanden i Kalundborg Fjord og 

Jammerland Bugt. Vestsjællands Amt, Natur og Miljø. 

Vestsjællands Amt (2000): Tilladelse til Klapning (J. nr.: 8-75-13-10- 

323-1008-1999). Natur og Miljø, Vestsjællands Amt. 



Vestsjællands Amt (2003): Vegetationsundersøgelser, Vestsjællands 

Amt. 

296

Vestsjællands Amt (2003b): Fjorde, kystnære områder og åbne farvande 

– NOVA 2003. natur og Miljø, Vestsjællands Amt. 

Vestsjællands Amt (2004): Kystnære områder og åbne farvande 2004 

– NOVANA 2004-2009. Natur og Miljø. 

Vestsjællands Amt (2005): Regionplan 2005-2016, december 2005. 

Vestsjællands Amt. 

Vestsjællands Amt (2006a): Data fra arealinfo på det nedlagte amts 

hjemmeside. www.vestamt.dk. Vestsjællands Amt. 

Vestsjællands Amt (2006b): Vandrammedirektivets Basisanalyse del 

2; Vanddistrikt 30. 

Vestsjællands Amtskommune (1986): Undersøgelse af forureningstilstanden 

i Kalundborg Fjord 1985 – 86. Vestsjællands Amtskommune. 

Vestsjællands Amtsmuseumsråd (1983): Vestsjællands Amt. Et kulturhistorisk 

bidrag til fredningsplanlægningen. Vestsjællands 


Via Trafik (2007): Niras/Kalundborg Kommune VVM for Kalundborg 

Ny Vesthavn, Trafikvurderinger 

Vikingeskibsmuseet (2007): Marinarkæologisk forundersøgelse, Kalundborg 

Ny Vesthavn. Dykkerundersøgelse, MAJ j.nr. 2506. November 

2007. Vikingeskibsmuseet 

Øresundsbroen (2007): Data fra Øresundsbroens hjemmeside: 

(www.oeresundsbron.com/object.php?obj=f0029 

Øresundskonsortiet (2000): Miljøpåvirkninger i forbindelse med anlæg 

af Øresundsforbindelsen. Maj 2000. 

Århus Amt (2003): Udvidelse af Grenå Havn. Forslag til tillæg Regionplan 

2001og vurdering af anlæggets indvirkning på miljøet (VVM). 

297

APPENDIKS TIL HOVEDRAPPORT

Kortbilag 1 

Oversigtskort

O:\sag\07\456.01\..\kortbilag1_ghw.wor 

Copyright KMS 

Kortbilag 1 

Kal ndborg Ha n 

Ny Vest a n 

Oversigtskort 

Sag nr.: 07.456.01 

Marts 2008

Kortbilag 2 

Kalundborg Fjord og 

Asnæshalvøen

o:\sag\07\456.01\..\kortbilag2_ghw.wor 

Copyright KMS 

Copyright KMS 

Kortbilag 2 


Ny Vest a n 

Kalundborg Fjord 

og Asnæshalvøen 

Sag nr.: 07.456.01 

Marts 2008

Kortbilag 3 

Anlægsområdet og tilstødende arealer

orsko 

orsko 

orsko 

 

 

 

Projektområde 

 

Beskyttede jord- og stendiger 

I:\sag\07\456.01\..\Kortbilag3_ghw.wor 

Asnæs Asnæs Asnæs Asnæs Asnæs Asnæs Asnæs Asnæs Asnæs Sko Sko Sko Sko Sko Sko Sko e 

e 

e 

Boliger 

Boliger 

 

Bestyttede naturtyper 

Mose 

Strandoverdrev 

Sø 

Pro Pro ektomr ektomr de 

de 

Fredede fortidsminder 

 

Målestok: 125.000 

 

Birkemosesko 

Birkemosesko 

Birkemosesko 

Asnæs Asnæs Asnæs Asnæs Asnæs Asnæs Asnæs Asnæs Asnæs Sko Sko Sko Sko Sko Sko Sko Sko Sko ee 

e ee 

e ee 

e 

 

Asnæssko Asnæssko Asnæssko Asnæssko Asnæssko Asnæssko e e e e e e 10-12 11 10-12 11 10-12 11 10-12 

11 11 10-12 

 

Anlæg 

Anlæg 

Anlæg 

Anlæg 

 

Asnæs Asnæs ærket 

ærket 

Asnæs Asnæs e 

e 

nktionærboliger 



. . . Asnæs Asnæs Asnæs ærket 

ærket 

ærket 

Lerc Lerc Lerc Lerc enborg 

enborg 

enborg 

enborg 

Statoil 

Statoil 

Statoil 

Kortbilag 3 


Ny est a n 

Anlægsområde og 

tilstødende arealer 

Sag nr.: 07.456.01 

Marts 2008

Kortbilag 4 

Visualiseringer

Fotostandpunkt 1 eksisterende dagsituation 

Fotostandpunkt 1 ny dagsituation

Fotostandpunkt 1 eksisterende natsituation 

Fotostandpunkt 1 ny natsituation

























Bilag 1 

Oversigt over relevant 

lovgivning

VVM for Kalundborg Ny Vesthavn. 

Bilag 1: Oversigt for relevant lovgivning 

I dette bilag er lovgivning af relevans for planarbejdet og miljøvurderingerne 

oversigtsmæssigt beskrevet 

1.1 PLANLOVEN OG VVM BEKENDTGØRELSER 

1.1.1 Planlægning i kystnær edszonen 

Ifølge Planloven (Miljøministeriet, 2007a) gælder det for planlægningen 

i kystnærhedszonen, at der kun må inddrages nye arealer i byzone 

og planlægges for anlæg i landzone, såfremt der er en særlig planlægningsmæssig 

eller funktionel begrundelse for kystnær lokalisering, og 

at der bortset fra trafikhavneanlæg og andre overordnede infrastrukturanlæg 

kun i ganske særlige tilfælde kan planlægges for bebyggelse 

og anlæg på land, som forudsætter inddragelse af arealer på søterritoriet 

eller særlig kystbeskyttelse. 

1.1.2 VVM-pligt 

Ifølge Planlovens § 11g må visse typer af virksomheder og anlæg ikke 

påbegyndes, før kommunen eller Miljøministeriet har fastsat retningslinjer 

for virksomhedens eller anlæggets udformning og beliggenhed. 

Disse retningslinjer skal være tilvejebragt i kommuneplanen og ledsages 

af en VVM-redegørelse (Vurdering af Virkninger på Miljøet). I 

redegørelsen beskrives, hvordan et projekt vil påvirke det omgivende 

miljø. 

1.1.3 VVM Bekendtg relser 

VVM-reglerne i Planloven udspringer af EU’s VVM-direktiv (EU, 

1985). Direktivet er udmøntet i følgende bekendtgørelser i Danmark: 

Bekendtgørelse nr. 1335 af 6. december 2006 om vurdering af 

visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i 

medfør af lov om planlægning. (Miljøministeriet, 2006a). 

Bekendtgørelse nr. 809 af 22. august 2005 om miljømæssig 

vurdering af visse anlæg og foranstaltninger på søterritoriet 

(VVM). (Transport- og Energiministeriet, 2005).

De landbaserede dele af det aktuelle anlæg er omfattet af bekendtgørelse 

nr. 1335 under punkt 8b i bilag 1: ”Større landanlæg til havneformål 

i forbindelse med havne, der kan besegles og anløbes af skibe 

på over 1350 tons. 

Anlæggets på søterritoriet er om omfattet af bekendtgørelse nr. 809 

under punkt 8b i bilag 1: ”Søhandelshavne, anløbsbroer til lastning og 

lodsning, der er forbundet med havneanlæg til lands og til vands (bortset 

fra færgebroer), der kan anløbes af fartøjer på over 1350 tons. 

Bekendtgørelserne beskriver blandt andet krav til indholdet af VVM 

redegørelser, jf. nedenstående afsnit. 

1.1. Kra til VVM redeg relser 

I henhold til bekendtgørelse nr. 1335 og bekendtgørelse nr. 809 skal 

VVM-redegørelser som minimum indeholde nedenstående forhold: 

En beskrivelse af det påtænkte anlæg, herunder navnlig: 

En beskrivelse af anlæggets fysiske udformning samt arealanvendelsesbehovet 

under bygnings- og driftfaserne, herunder 

angivelse af anlægget på kortbilag i relevante målforhold. 

En beskrivelse af de væsentlige karakteristika for produktionsprocesserne, 

f.eks. type og mængde af de anvendte materialer, 

herunder om der indgår risikofyldte produktionsprocesser eller 

andre miljøbelastende forhold. 

Et skøn efter type og mængde over forventede reststoffer og 

emissioner (vand-, luft- og jordbundsforurening, støj, vibrationer, 

lys, varme, stråling osv.) i forbindelse med driften af det 

foreslåede projekt. 

En oversigt over de væsentligste alternativer og alternative placeringer, 

som har været undersøgt, en beskrivelse af konsekvenserne af, at 

anlægget ikke gennemføres (0-alternativet), samt oplysninger om de 

vigtigste grunde til valget af løsningsmodel under hensyn til virkningerne 

på miljøet. 

En beskrivelse af de omgivelser, som i væsentlig grad kan blive berørt 

af det ønskede anlæg, beskrivelse af anlæggets betydelige virkninger 

på omgivelserne, herunder navnlig virkningerne på befolkning, fauna, 

flora, jord, vand, luft, klimatiske forhold, den arkitektoniske og arkæologiske 

kulturarv, landskabet og offentlighedens adgang hertil samt en 

beskrivelse af de som en mulig følge af anlæggets miljøpåvirkninger 

afledte socioøkonomiske forhold.

En beskrivelse af anlæggets såvel kortsigtede som langsigtede virkninger 

på miljøet som følge af: 

Påvirkning af overflade- og grundvandssystemer. 

Luftforurening 

Støjbelastning. 

Anvendelsen af naturlige råstoffer. 

Emission af forurenende stoffer, andre genepåvirkninger samt 

bortskaffelsen af affald. 

Beskrivelse af, hvilke metoder der er anvendt til forudberegningen 

af virkningerne på miljøet. 

En beskrivelse af de foranstaltninger, der tænkes anvendt med henblik 

på at undgå, nedbringe og om muligt neutralisere de skadelige virkninger 

på miljøet. 

Et ikke-teknisk resumé på grundlag af ovennævnte oplysninger. 

En oversigt over eventuelle mangler ved oplysningerne og vurderingen 

af miljøpåvirkningerne. 

1.2 LOV OM MILJØVURDERING A PLANER OG PROGRAMMER 

I henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer (Miljøministeriet, 

2004) skal kommuneplantillægget udover en VVMredegørelse 

tillige ledsages af en miljøvurdering af planen. 

Idet der sideløbende fremlægges lokalplanforslag, der ligeledes skal 

miljøvurderes, vurderes begge planforslag i samme proces. 

Kravene til indholdet i miljøvurderingen af planforslaget og kravene 

til indholdet i VVM-redegørelsen er dog stort set sammenfaldende, og 

derfor kan de med fordel afrapporteres samlet. 

Med henblik på at opfylde kravet til processen for miljøvurdering af 

planforslaget er der foretaget en høring af berørte myndigheder om 

afgrænsningen af vurderingen. Desuden er VVM-redegørelsen suppleret 

med oplysninger om den fremtidige overvågning af de væsentligste 

miljøpåvirkninger som følge af planens gennemførelse. Endvidere 

skal der i forbindelse med den endelige vedtagelse af planforslagene, 

udarbejdes en sammenfattende redegørelse, der redegør for, hvorledes 

miljøvurderingen og de gennemførte høringsprocedurer har påvirket

planen og beslutningen om at vedtage planen, samt det endelige overvågningsprogram. 

1.3 MILJØBESKYTTELSESLOVEN 

Formålet med Miljøbeskyttelsesloven (Miljøministeriet, 2006b) er at 

værne om natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt 

grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelse 

af dyre- og planteliv. 

Loven sigter mod at forebygge og begrænse forurening af luft, vand, 

jord og undergrund samt vibrations- og støjulemper. Desuden sigtes 

mod at optimere anvendelse af råstoffer samt minimere affaldsgenerering 

og fremme anvendelse af renere teknologi. 

Ifølge Miljøbeskyttelseslovens kap. 5 skal en listevirksomhed indhente 

miljøgodkendelse forud for etablering. Regler for ansøgning om 

godkendelse og behandling af sager om miljøgodkendelse er beskrevet 

i bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomheder (Miljøministeriet, 

2006c). I miljøgodkendelse fastsættes grænser for virksomhedernes 

påvirkning af det ydre miljø i henhold til de gældende grænseværdier. 

Ifølge Miljøbeskyttelseslovens § 42 kan kommunen meddele erhvervsvirksomheder 

påbud om at nedbringe forureningen eller gennemføre 

bestemte foranstaltninger til nedbringelse af forureningen, 

såfremt disse medfører væsentlig forurening. 

1. NATURBESKYTTELSESLOVEN 

Naturbeskyttelsesloven (Miljøministeriet, 2007b) omfatter beskyttelsen 

af visse naturtyper (§ 3 områder), strandbeskyttelseslinier (§ 15), 

fortidsminder (§ 18), offentlighedens adgang til naturen samt fredninger. 

Der må ikke ske ændringer af tilstanden i områder, som er omfattet af 

§ 3. Kommunen kan dog i særlige tilfælde jf. Naturbeskyttelseslovens 

§ 65 dispensere til tilstandsændringer. 

1.5 INTERNATIONALE NATURBESKYTTELSESOMR DER 

Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder 

samt beskyttelse af visse arter (Miljøministeriet, 

2007c) fastlægger retningslinjer for behandling af sager 

efter Miljøministeriets lovgivning, der kan påvirke Natura 2000områder 

og de arter, som er generelt beskyttede efter Habitatdirektivets 

art. 12 og 13, de såkaldte bilag IV-arter.

Der er i bekendtgørelsens §§ 11 -12 formelt sat rammer for at varetage 

hensynet til bilag IV-arters yngle- og rasteområder ved administrationen 

af lovgivningen. 

I bekendtgørelsen er endvidere indarbejdet Habitatdirektivets definitioner 

på gunstig bevaringsstatus. 

1. HAVNELOVEN 

I medfør af Havneloven (Trafikministeriet, 1999) skal Trafikministeriet/Kystdirektoratet 

give tilladelse til at anlægge en ny havn eller udvide 

en bestående havn. Havnetilladelsen omfatter havnen og dens 

bolværker, og der kan stilles vilkår om f. eks. sikkerhedsstillelse og 

istandsættelse eller fjernelse af havnens værker. Havnetilladelsen vil 

først blive givet, efter at VVM-redegørelsen er endelig vedtaget. 

1. R STO LOVEN 

Råstoflovens formål er at sikre, at udnyttelsen af råstoffer på land og 

hav sker som led i en bæredygtig udvikling efter en samlet interesseafvejning 

og vurdering af de samfundsmæssige behov (Miljøministeriet 

2007d). 

By- og Landskabsstyrelsen skal søges om tilladelse til indvinding af 

sand på havet. Der kan opnås tilladelse, såfremt By- og Landskabsstyrelsen 

vurderer, at indvindingen kan foregå forsvarligt og i overensstemmelse 

med gældende regler på området. 

1. MUSEUMSLOVEN 

Ved ændringen af Museumsloven i 2001, blev der i væsentlig grad 

ændret på finansieringsprincipperne for arkæologiske undersøgelser. 

Ifølge skadevolderprincippet er bygherrer (med visse undtagelser) 

herefter principielt pålagt selv at betale for gennemførelse af nødvendige 

arkæologiske undersøgelser. Disse bestemmelser er videreført i 

den nugældende Museumslov (Kulturministeriet, 2006a). 

Museumsloven fastsætter i § 29a regler for beskyttelse af diger i landzone. 

Beskyttelsen er ligeledes beskrevet i Bekendtgørelse nr. 1511 af 

14. december 2006 (Kulturministeriet 2006b). 

1. REGIONPLAN 2005-201 

Fra 1. januar 2007 fik regionplanerne status som landsplandirektiver, 

og er bindende som administrationsgrundlag for de nye myndigheder, 

indtil nye kommuneplaner og statens vand- og naturplaner vedtages 

og overtager regionplanernes rolle. Det betyder, at der som hovedregel

kun kan tilvejebringes kommuneplantillæg indenfor rammerne af regionplan 

2005. 

Miljøministeren (Miljøcentrene) kan dog efter ændringsloven til planloven, 

§ 3, stk. 7, dispensere fra, helt eller delvis ophæve, ændre eller 

tilvejebringe tillæg til regionplanretningslinjerne (Miljøministeriet, 

2005). Det er en forudsætning: 

at ændringen er af underordnet betydning, 

at den ikke skal vurderes i forhold til nabokommuners planlægning, 

at ændringen ikke foregriber kommunens planlægning for andre 

væsentlige interesser i det åbne land, 

at ændringen ikke foregriber indholdet i de store sektorplaner, som 

udarbejdes frem til 2009, som Vandplan, Natura 2000 planer og 

Råstofplanen, og 

at ændringen omfatter hele kommunen for det pågældende emne. 

Etableringen af det planlagte projekt for Kalundborg Ny Vesthavn vil 

kræve at regionplanens retningslinier for området ændres. Forslaget til 

Kommuneplantillæg er fremlagt til offentlig høring samtidig med 


1.10 KOMMUNE- OG LOKALPLANL GNING 

På nuværende tidspunkt ligger anlægsområdet i landzone. I Kommuneplan 

2000 – 2012 (Kalundborg Kommune, 2001) har området status 

af beskyttelsesområde. 

Som konsekvens af planerne om havneudvidelsen har Kalundborg 

Kommune udarbejdet et forslag til kommuneplantillæg med rammer 

for lokalplanlægningen, der muliggør overførsel fra landzone til byzone 

og ændrer anvendelsesformål samt skaber mulighed for opførelse 


Samtidig har Kalundborg Kommune udarbejdet forslag til lokalplan 

for området. 

Forslag til kommuneplantillæg og lokalplan er fremlagt i offentlig 

høring samtidig med fremlæggelsen af VVM-redegørelsen og regionplantillæg.

1.11 VVM-TILLADELSE 

Efter endt offentlighedsperiode og på grundlag af en gennemgang af 

de indkomne bemærkninger samt under forudsætning af, at den ansvarlige 

minister ikke finder anledning til at gøre indsigelser, kan byrådet 

vedtage kommuneplantillægget, hvis det skønnes at konsekvenserne 

for miljøet er acceptable. 

Efterfølgende kan kommunen og Kystdirektoratet give de nødvendige 

tilladelser til anlæggets igangsættelse. Alle VVM-pligtige anlæg skal 

have en særlig VVM-tilladelse. VVM-tilladelsen gives efter § 9 i 

VVM-bekendtgørelsen, og der kan i tilladelsen stilles vilkår, som har 

til formål at mindske anlæggets væsentlige virkninger på miljøet. 

VVM-tilladelsen meddeles bygherre og offentliggøres med klagefrist 

på 4 uger. Når klagefristen er udløbet, og der ikke er modtaget klager, 

meddeles ansøger, at han kan påbegynde sagen/projektet. Hvis der er 

modtaget klager, videresendes disse til behandling i Naturklagenævnet. 

1.12 RE EREN ER 






2006 af museumsloven. Kulturministeriet. 











2006 af lov om miljøbeskyttelse. Miljøministeriet.


2006 om godkendelse af listevirksomheder. Miljøministeriet 













på søterritoriet (VVM). Transport- og Energiministeriet.

VVM for Kalundborg Ny Vesthavn. 

Bilag 1: Oversigt for relevant lovgivning 

I dette bilag er lovgivning af relevans for planarbejdet og miljøvurderingerne 

oversigtsmæssigt beskrevet 

1.1 PLANLOVEN OG VVM BEKENDTGØRELSER 

1.1.1 Planlægning i kystnær edszonen 

Ifølge Planloven (Miljøministeriet, 2007a) gælder det for planlægningen 

i kystnærhedszonen, at der kun må inddrages nye arealer i byzone 

og planlægges for anlæg i landzone, såfremt der er en særlig planlægningsmæssig 

eller funktionel begrundelse for kystnær lokalisering, og 

at der bortset fra trafikhavneanlæg og andre overordnede infrastrukturanlæg 

kun i ganske særlige tilfælde kan planlægges for bebyggelse 

og anlæg på land, som forudsætter inddragelse af arealer på søterritoriet 

eller særlig kystbeskyttelse. 

1.1.2 VVM-pligt 

Ifølge Planlovens § 11g må visse typer af virksomheder og anlæg ikke 

påbegyndes, før kommunen eller Miljøministeriet har fastsat retningslinjer 

for virksomhedens eller anlæggets udformning og beliggenhed. 

Disse retningslinjer skal være tilvejebragt i kommuneplanen og ledsages 

af en VVM-redegørelse (Vurdering af Virkninger på Miljøet). I 

redegørelsen beskrives, hvordan et projekt vil påvirke det omgivende 

miljø. 

1.1.3 VVM Bekendtg relser 

VVM-reglerne i Planloven udspringer af EU’s VVM-direktiv (EU, 

1985). Direktivet er udmøntet i følgende bekendtgørelser i Danmark: 

Bekendtgørelse nr. 1335 af 6. december 2006 om vurdering af 

visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i 

medfør af lov om planlægning. (Miljøministeriet, 2006a). 

Bekendtgørelse nr. 809 af 22. august 2005 om miljømæssig 

vurdering af visse anlæg og foranstaltninger på søterritoriet 

(VVM). (Transport- og Energiministeriet, 2005).

De landbaserede dele af det aktuelle anlæg er omfattet af bekendtgørelse 

nr. 1335 under punkt 8b i bilag 1: ”Større landanlæg til havneformål 

i forbindelse med havne, der kan besegles og anløbes af skibe 

på over 1350 tons. 

Anlæggets på søterritoriet er om omfattet af bekendtgørelse nr. 809 

under punkt 8b i bilag 1: ”Søhandelshavne, anløbsbroer til lastning og 

lodsning, der er forbundet med havneanlæg til lands og til vands (bortset 

fra færgebroer), der kan anløbes af fartøjer på over 1350 tons. 

Bekendtgørelserne beskriver blandt andet krav til indholdet af VVM 

redegørelser, jf. nedenstående afsnit. 

1.1. Kra til VVM redeg relser 

I henhold til bekendtgørelse nr. 1335 og bekendtgørelse nr. 809 skal 

VVM-redegørelser som minimum indeholde nedenstående forhold: 

En beskrivelse af det påtænkte anlæg, herunder navnlig: 

En beskrivelse af anlæggets fysiske udformning samt arealanvendelsesbehovet 

under bygnings- og driftfaserne, herunder 

angivelse af anlægget på kortbilag i relevante målforhold. 

En beskrivelse af de væsentlige karakteristika for produktionsprocesserne, 

f.eks. type og mængde af de anvendte materialer, 

herunder om der indgår risikofyldte produktionsprocesser eller 

andre miljøbelastende forhold. 

Et skøn efter type og mængde over forventede reststoffer og 

emissioner (vand-, luft- og jordbundsforurening, støj, vibrationer, 

lys, varme, stråling osv.) i forbindelse med driften af det 

foreslåede projekt. 

En oversigt over de væsentligste alternativer og alternative placeringer, 

som har været undersøgt, en beskrivelse af konsekvenserne af, at 

anlægget ikke gennemføres (0-alternativet), samt oplysninger om de 

vigtigste grunde til valget af løsningsmodel under hensyn til virkningerne 

på miljøet. 

En beskrivelse af de omgivelser, som i væsentlig grad kan blive berørt 

af det ønskede anlæg, beskrivelse af anlæggets betydelige virkninger 

på omgivelserne, herunder navnlig virkningerne på befolkning, fauna, 

flora, jord, vand, luft, klimatiske forhold, den arkitektoniske og arkæologiske 

kulturarv, landskabet og offentlighedens adgang hertil samt en 

beskrivelse af de som en mulig følge af anlæggets miljøpåvirkninger 

afledte socioøkonomiske forhold.

En beskrivelse af anlæggets såvel kortsigtede som langsigtede virkninger 

på miljøet som følge af: 

Påvirkning af overflade- og grundvandssystemer. 

Luftforurening 

Støjbelastning. 

Anvendelsen af naturlige råstoffer. 

Emission af forurenende stoffer, andre genepåvirkninger samt 

bortskaffelsen af affald. 

Beskrivelse af, hvilke metoder der er anvendt til forudberegningen 

af virkningerne på miljøet. 

En beskrivelse af de foranstaltninger, der tænkes anvendt med henblik 

på at undgå, nedbringe og om muligt neutralisere de skadelige virkninger 

på miljøet. 

Et ikke-teknisk resumé på grundlag af ovennævnte oplysninger. 

En oversigt over eventuelle mangler ved oplysningerne og vurderingen 

af miljøpåvirkningerne. 

1.2 LOV OM MILJØVURDERING A PLANER OG PROGRAMMER 

I henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer (Miljøministeriet, 

2004) skal kommuneplantillægget udover en VVMredegørelse 

tillige ledsages af en miljøvurdering af planen. 

Idet der sideløbende fremlægges lokalplanforslag, der ligeledes skal 

miljøvurderes, vurderes begge planforslag i samme proces. 

Kravene til indholdet i miljøvurderingen af planforslaget og kravene 

til indholdet i VVM-redegørelsen er dog stort set sammenfaldende, og 

derfor kan de med fordel afrapporteres samlet. 

Med henblik på at opfylde kravet til processen for miljøvurdering af 

planforslaget er der foretaget en høring af berørte myndigheder om 

afgrænsningen af vurderingen. Desuden er VVM-redegørelsen suppleret 

med oplysninger om den fremtidige overvågning af de væsentligste 

miljøpåvirkninger som følge af planens gennemførelse. Endvidere 

skal der i forbindelse med den endelige vedtagelse af planforslagene, 

udarbejdes en sammenfattende redegørelse, der redegør for, hvorledes 

miljøvurderingen og de gennemførte høringsprocedurer har påvirket

planen og beslutningen om at vedtage planen, samt det endelige overvågningsprogram. 

1.3 MILJØBESKYTTELSESLOVEN 

Formålet med Miljøbeskyttelsesloven (Miljøministeriet, 2006b) er at 

værne om natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt 

grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelse 

af dyre- og planteliv. 

Loven sigter mod at forebygge og begrænse forurening af luft, vand, 

jord og undergrund samt vibrations- og støjulemper. Desuden sigtes 

mod at optimere anvendelse af råstoffer samt minimere affaldsgenerering 

og fremme anvendelse af renere teknologi. 

Ifølge Miljøbeskyttelseslovens kap. 5 skal en listevirksomhed indhente 

miljøgodkendelse forud for etablering. Regler for ansøgning om 

godkendelse og behandling af sager om miljøgodkendelse er beskrevet 

i bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomheder (Miljøministeriet, 

2006c). I miljøgodkendelse fastsættes grænser for virksomhedernes 

påvirkning af det ydre miljø i henhold til de gældende grænseværdier. 

Ifølge Miljøbeskyttelseslovens § 42 kan kommunen meddele erhvervsvirksomheder 

påbud om at nedbringe forureningen eller gennemføre 

bestemte foranstaltninger til nedbringelse af forureningen, 

såfremt disse medfører væsentlig forurening. 

1. NATURBESKYTTELSESLOVEN 

Naturbeskyttelsesloven (Miljøministeriet, 2007b) omfatter beskyttelsen 

af visse naturtyper (§ 3 områder), strandbeskyttelseslinier (§ 15), 

fortidsminder (§ 18), offentlighedens adgang til naturen samt fredninger. 

Der må ikke ske ændringer af tilstanden i områder, som er omfattet af 

§ 3. Kommunen kan dog i særlige tilfælde jf. Naturbeskyttelseslovens 

§ 65 dispensere til tilstandsændringer. 

1.5 INTERNATIONALE NATURBESKYTTELSESOMR DER 

Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder 

samt beskyttelse af visse arter (Miljøministeriet, 

2007c) fastlægger retningslinjer for behandling af sager 

efter Miljøministeriets lovgivning, der kan påvirke Natura 2000områder 

og de arter, som er generelt beskyttede efter Habitatdirektivets 

art. 12 og 13, de såkaldte bilag IV-arter.

Der er i bekendtgørelsens §§ 11 -12 formelt sat rammer for at varetage 

hensynet til bilag IV-arters yngle- og rasteområder ved administrationen 

af lovgivningen. 

I bekendtgørelsen er endvidere indarbejdet Habitatdirektivets definitioner 

på gunstig bevaringsstatus. 

1. HAVNELOVEN 

I medfør af Havneloven (Trafikministeriet, 1999) skal Trafikministeriet/Kystdirektoratet 

give tilladelse til at anlægge en ny havn eller udvide 

en bestående havn. Havnetilladelsen omfatter havnen og dens 

bolværker, og der kan stilles vilkår om f. eks. sikkerhedsstillelse og 

istandsættelse eller fjernelse af havnens værker. Havnetilladelsen vil 

først blive givet, efter at VVM-redegørelsen er endelig vedtaget. 

1. R STO LOVEN 

Råstoflovens formål er at sikre, at udnyttelsen af råstoffer på land og 

hav sker som led i en bæredygtig udvikling efter en samlet interesseafvejning 

og vurdering af de samfundsmæssige behov (Miljøministeriet 

2007d). 

By- og Landskabsstyrelsen skal søges om tilladelse til indvinding af 

sand på havet. Der kan opnås tilladelse, såfremt By- og Landskabsstyrelsen 

vurderer, at indvindingen kan foregå forsvarligt og i overensstemmelse 

med gældende regler på området. 

1. MUSEUMSLOVEN 

Ved ændringen af Museumsloven i 2001, blev der i væsentlig grad 

ændret på finansieringsprincipperne for arkæologiske undersøgelser. 

Ifølge skadevolderprincippet er bygherrer (med visse undtagelser) 

herefter principielt pålagt selv at betale for gennemførelse af nødvendige 

arkæologiske undersøgelser. Disse bestemmelser er videreført i 

den nugældende Museumslov (Kulturministeriet, 2006a). 

Museumsloven fastsætter i § 29a regler for beskyttelse af diger i landzone. 

Beskyttelsen er ligeledes beskrevet i Bekendtgørelse nr. 1511 af 

14. december 2006 (Kulturministeriet 2006b). 

1. REGIONPLAN 2005-201 

Fra 1. januar 2007 fik regionplanerne status som landsplandirektiver, 

og er bindende som administrationsgrundlag for de nye myndigheder, 

indtil nye kommuneplaner og statens vand- og naturplaner vedtages 

og overtager regionplanernes rolle. Det betyder, at der som hovedregel

kun kan tilvejebringes kommuneplantillæg indenfor rammerne af regionplan 

2005. 

Miljøministeren (Miljøcentrene) kan dog efter ændringsloven til planloven, 

§ 3, stk. 7, dispensere fra, helt eller delvis ophæve, ændre eller 

tilvejebringe tillæg til regionplanretningslinjerne (Miljøministeriet, 

2005). Det er en forudsætning: 

at ændringen er af underordnet betydning, 

at den ikke skal vurderes i forhold til nabokommuners planlægning, 

at ændringen ikke foregriber kommunens planlægning for andre 

væsentlige interesser i det åbne land, 

at ændringen ikke foregriber indholdet i de store sektorplaner, som 

udarbejdes frem til 2009, som Vandplan, Natura 2000 planer og 

Råstofplanen, og 

at ændringen omfatter hele kommunen for det pågældende emne. 

Etableringen af det planlagte projekt for Kalundborg Ny Vesthavn vil 

kræve at regionplanens retningslinier for området ændres. Forslaget til 

Kommuneplantillæg er fremlagt til offentlig høring samtidig med 


1.10 KOMMUNE- OG LOKALPLANL GNING 

På nuværende tidspunkt ligger anlægsområdet i landzone. I Kommuneplan 

2000 – 2012 (Kalundborg Kommune, 2001) har området status 

af beskyttelsesområde. 

Som konsekvens af planerne om havneudvidelsen har Kalundborg 

Kommune udarbejdet et forslag til kommuneplantillæg med rammer 

for lokalplanlægningen, der muliggør overførsel fra landzone til byzone 

og ændrer anvendelsesformål samt skaber mulighed for opførelse 


Samtidig har Kalundborg Kommune udarbejdet forslag til lokalplan 

for området. 

Forslag til kommuneplantillæg og lokalplan er fremlagt i offentlig 

høring samtidig med fremlæggelsen af VVM-redegørelsen og regionplantillæg.

1.11 VVM-TILLADELSE 

Efter endt offentlighedsperiode og på grundlag af en gennemgang af 

de indkomne bemærkninger samt under forudsætning af, at den ansvarlige 

minister ikke finder anledning til at gøre indsigelser, kan byrådet 

vedtage kommuneplantillægget, hvis det skønnes at konsekvenserne 

for miljøet er acceptable. 

Efterfølgende kan kommunen og Kystdirektoratet give de nødvendige 

tilladelser til anlæggets igangsættelse. Alle VVM-pligtige anlæg skal 

have en særlig VVM-tilladelse. VVM-tilladelsen gives efter § 9 i 

VVM-bekendtgørelsen, og der kan i tilladelsen stilles vilkår, som har 

til formål at mindske anlæggets væsentlige virkninger på miljøet. 

VVM-tilladelsen meddeles bygherre og offentliggøres med klagefrist 

på 4 uger. Når klagefristen er udløbet, og der ikke er modtaget klager, 

meddeles ansøger, at han kan påbegynde sagen/projektet. Hvis der er 

modtaget klager, videresendes disse til behandling i Naturklagenævnet. 

1.12 RE EREN ER 






2006 af museumsloven. Kulturministeriet. 











2006 af lov om miljøbeskyttelse. Miljøministeriet.


2006 om godkendelse af listevirksomheder. Miljøministeriet 













på søterritoriet (VVM). Transport- og Energiministeriet.

Bilag 2 

Metode til vurdering af 

miljøpåvirkninger

VVM for Kalundborg NY Vesthavn 

Bilag 2: Metode til vurdering af miljøpåvirkninger 

En vurdering af miljøpåvirkninger sigter mod at identificere og evaluere 

signifikante effekter, som har en stor sandsynlighed for at ske. 

Vurderingen fokuserer på de væsentligste effekter og mindre eller slet 

ikke på effekter, som vurderes ikke at være signifikante. En påvirkning 

kan være enten positiv eller negativ. 

I dette bilag er den generelle metode for vurdering af miljøpåvirkninger 

i forbindelse med udbygning af etablering af Kalundborg Ny Vesthavn 

skitseret. Under vurdering af enkelte faglige emner er der visse 

tilpasninger til metoden, hvor det er relevant, og hvor der er behov for 

en større grad af detaljer i miljøvurderingerne. 

De enkelte faglige emner er behandlet og vurderet individuelt, og hvor 

det har relevans, også hvor der kan være sammenhæng mellem fagområder. 

En miljøpåvirkning kan være forårsaget både direkte som følge 

af et anlæg, men også indirekte som følgevirkning på andre miljøforhold. 

I Tabel 1 angives hvorledes der skelnes mellem signifikante og ikke 

signifikante påvirkninger i denne rapport. 

Signi ikans P irkningsgrad 

Signifikant 1. Omfattende påvirkning (positiv/negativ) 

2. Moderat påvirkning (positiv/negativ) 

3. Mindre påvirkning (positiv/negativ) 

Ikke signifikant 4. Ubetydelig påvirkning 

5. Ingen påvirkning 

Tabel 1: Grad af miljøpåvirkning 

1

Tabel 2 angiver en beskrivelse af, hvornår der forventes afværgeforanstaltninger 

for at mindske en given miljøpåvirkning. 

P irkningsgrad A ærge oranstaltning 

Omfattende påvirkning Påvirkning der anses for så alvorlig, at man seriøst 

bør overveje at ændre projektet eller gennemføre 

afværgeforanstaltninger for at mindske disse påvirkninger. 

Moderat påvirkning Påvirkning af en grad, hvor afværgeforanstaltninger 

overvejes. 

Mindre påvirkning Påvirkning af en grad, hvor det er usandsynligt, at 

afværgeforanstaltninger er nødvendige. 

Ubetydelig påvirkning og 

Ingen påvirkning 

Tabel 2: Grad af afværgeforanstaltninger 

Påvirkninger der anses for så små, at de ikke er 

relevante at tage højde for ved implementering af 

projektet. 

Der er en række af kriterier, der indgår i vurdering af miljøpåvirkninger. 

I Tabel 3 er de væsentligste kriterier listet. Sandsynligheden eller 

risikoen for, at der sker en miljøpåvirkning er i tabellen delt op i tre 

grupperinger, men som oftest i forhold til påvirkninger af naturmiljøet, 

vil denne opdeling være mere nuanceret og detaljeret. 

Kriterier aktor 

Vigtighed af emnet Vigtig i forhold til internationale interesser 

Vigtig i forhold til nationale interesser 

Vigtig i forhold til regionale interesser 

Vigtig i forhold til lokale interesser 

Vigtig i forhold til arealet med direkte påvirkning 

Ubetydelig eller ikke vigtig 

Vedvarende effekt Permanent påvirkning (ikke reversibelt) i projektets 

levetid 

Midlertidig i > 5 år 

Midlertidig i 1-5 år 

Midlertidig i < 1 år 

Sandsynlighed for at 

ske 

Direkte / indirekte 

påvirkning 

Høj (>75 %) 

Middel (25-75 %) 

Lav (

Grad a 

orstyrrelse 

Høj 

Tabellen nedenfor (Tabel 4- Tabel 6) angiver processen ved vurdering 

af påvirkningsgrad af individuelle miljøpåvirkninger under anlæg og 

drift af Kalundborg Ny Vesthavn. Følgende er en beskrivelse af tabellen. 

Kolonne 1 angiver Grad af forstyrrelse: Her vurderes omfanget af forstyrrelsen 

som høj, middel eller lav. 

Vigtig ed Sandsynlig ed Varig ed P irkningsgrad 

Internationale interesser 

Nationale eller regionale 

interesser 

Lokale interesser 

(vigtigt for det område 

der direkte berøres eller 

for nærområdet) 

Ubetydelig / ikke vigtig 

Høj (>75%) 

Permanent (>5 år) Omfattende 

Midlertidig (1-5 år) Omfattende 

Kortvarig (0-1 år) Moderat 

Middel (25-75%) Permanent (>5 år) Omfattende 

Midlertidig (1-5 år) Omfattende 


Lav (5 år) Moderat 

Midlertidig (1-5 år) Moderat 

Kortvarig (0-1 år) Mindre 

Høj (>75%) 




Middel (25-75%) Permanent (>5 år) Moderat 




Midlertidig (1-5 år) Mindre 


Høj (>75%) 

Permanent (>5 år) Moderat 





Kortvarig (0-1 år) Ubetydelig/ingen 

Lav (5 år) Mindre 

Midlertidig (1-5 år) Ubetydelig/ingen 


Høj (>75%) 

Permanent (>5 år) Ubetydelig/ingen 



Middel (25-75%) Permanent (>5 år) Ubetydelig/ingen 



Lav (5 år) Ubetydelig/ingen 



Tabel 4: Vurdering af påvirkningsgrad – høj 

I kolonne 2, Vigtighed, vurderes om forstyrrelsen er vigtig for Internationale, 

nationale/regionale eller helt lokale interesser. I kolonne 3 

skal sandsynligheden angives for, at den vurderede forstyrrelse opstår.

Grad a 

orstyrrelse 

Middel 

I kolonne 4 vurderes varigheden af en forstyrrelse. Ved kombination 

af disse fire faktorer nås frem til påvirkningsgraden i kolonne 5. 




interesser 






Høj (>75%) 










Høj (>75%) Permanent (>5 år) Moderat 









Høj (>75%) Permanent (>5 år) Moderat 









Høj (>75%) Permanent (>5 år) Ubetydelig/ingen 









Tabel 5: Vurdering af påvirkningsgrad - middel

Grad a 

orstyrrelse 

Lav 




interesser 






Høj (>75%) 










Høj (>75%) 




Middel (25-75%) Permanent (>5 år) Mindre 






Høj (>75%) 

Permanent (>5 år) Mindre 



Middel (25-75%) Permanent (>5 år) Mindre 






Høj (>75%) 










Tabel 6: Vurdering af påvirkningsgrad - lav

ilag 3 

Botaniske undersøgelser


VVM - Kalundborg Ny Vesthavn 

Botaniske undersøgelser 

Lokalitetsbeskrivelser/ Bilagsrapport 3 

August, 2007

NIRAS A/S 

Åboulevarden 80 

Postboks 615 

DK-8100 Århus C 

Telefon 8732 3232 

Telefax 8732 3200 

E-mail niras@niras.dk 

Web www.niras.dk 

CVR-nr. 37295728 

Tilsluttet F.R.I 

Udgave nr.: 

V_A 

Dato: 

22. november 2007 

Forfatter: 

Henrik Borgtoft Pedersen mfl. 

Kvalitetskontrol: 

Godkendt af: 

Helle Hegelund Knudsen 

Sag nr. og filnavn: 

\\arhkfs01\data\sag\07\456.01\Project documentation\VVM Redegørelse\Udkast til VVM-redegørelse\Bilag 3. 

Botanisk Registrering Lokalitetsskemaer rev.doc 

2

Lokalitetsbeskrivelse Kalundborg Vesthavn VVM 

Undersøgt 

Dato: 25-06-2007 

Af: jak;hbp;bb 

Lokalitet: Strandoverdrev, sydsiden af 

Kalundborg Fjord, Asnæs halvøen. 

3 

Lok. nr: 

Strandoverdrev 1 

(Kalundborg kommune 

lokalitet nr. 33) 

Koordinater: 32 U 6228763 6170281 Type: 


Beskyttelse og udpegninger: §3 Strandoverdrev 

Beskrivelse: §3 Strandoverdrev som rummer en §3 sø (særskilt lokalitet, Sø 1, se denne) 

Strandoverdrevet strækker sig ca. 1.500 m langs kysten. Det samlede areal er ca. 5,6 ha, men i 

forbindelse med denne VVM er kun en mindre del af lokaliteten undersøgt. Det undersøgte 

område dækker 1,25 ha i den østligste del af lokaliteten, heraf er 1,0 ha inden for 

projektområdet. Området blev underinddelt i 5 zoner: A: Stranden; B: Tørre overdrev oven for 

lav strandvold (billede tv., mod vest); C: Fugtigt område omkring den kunstigt anlagte sø; D: 

En ø i søen, samt E: den nordøstligste del af området, som er helt domineret af slåen (billede th. 

mod øst). 

Flora: 

Dansk navn Latinsk navn Område* Hyppighed 

Agerpadderok Equisetum arvense D 2 

Agersnerle Convolvulus arvensis A,B,C 3,2,2 

Agersvinemælk Sonchus arvensis A 2 

Agertidsel Cirsium arvense A,C 2,2 

Alm. gærde-valmue Papaver dubidum B 1 

Alm. hundegræs Dactylis glomerata B,C,D 2,2,2 

Alm. hvene Agrostis capillaris B 2 

Alm. hvidtjørn Crataegus laevigata D 2 

Alm. hyld Sambucus nigra D 2 

Alm. knopurt Centaurea jacea B 2


Alm. kvik Elytrigia repens A,B,C 2,2,2 

Alm. mjødurt Filipendula ulmaria C,D 2,2 

Alm. rødknæ Rumex acetosella B 2 

Alm. røllike Achillea millefolium A,B 2,2 

Alm. svinemælk Sonchus oleraceus A,B 2,2 

Alm. torskemund Linaria vulgaris C 2 

Bakkenellike Dianthus deltoides B 2 

Bittersød natskygge Solanum dulcamara D 1 

Blågrøn kogleaks Schoenoplectus 

tabernaemontani 

Bredbladet 

dunhammer 

C,D 1,1 

Typha latifolia D 2 

Bugtet kløver Trifolium medium C 2 

Burresnerre Galium aparine A,B,C,D 2,2,2,2 

Draphavre Arrhenatherum elatius B,C 2,2 

Dusk fredløs Lysimachia thyrsiflora C;D 2,2 

Engelskgræs Armeria maritima B 2 

Engforglemmigej Myosotis scorpioides D 1 

Filtet burre Arctium tomentosum C 2 

Følfod Tussilago farfara A,C 2,2 

Glat burre Arctium lappa C 2 

Glat hunderose Rosa canina D 2 

Gråbynke Artemisia vulgaris A,C 2,2 

Gul frøstjerne Thalictrum flavum C,D 2,2 

Gul iris Iris pseudacorus C,D 1,1 

Gul snerre Galium verum B,C 2,2 

Gåsepotentil Potentilla anserina A,C 3,2 

Harrild Juncus gerardi A 1 

Horsetidsel Cirsium vulgare C 2 

Hvid snerre Galium mollugo C 2 

Håret star Carex hirta C 1 

Kattehale Lythrum salicaria C,D 1,1 

Korbær Rubus caesius D 2 

Kruset skræppe Rumex crispus A,B,C 2,2,2 

Krybende potentil Potentilla reptans B 2 

Lancetbladet 

vejbred 

Lugtløs kamille Tripleurospermum 

perforatum 

Plantago lanceolata B 2 

A 1 

Løgkarse Alliaria petiolata C 2 

4


Marehalm Leymus arenarius A,B 3,2 

Musse vikke Vicia cracca C 2 

Mynte sp. Mentha sp. C 1 

Næbstar Carex rostrata D 1 

Rose sp. Rosa sp. B 2 

Rød kløver Trifolium pratense B 2 

Rød svingel Festuca rubra B,C 3,3 

Rørgræs Phalaris arundinacea C 2 

Skovgaltetand Stachys sylvatica C 2 

Skovløg Allium scorodoprasum B,C 2,2 

Slåen Prunus spinosa C,E 3,3 

Spydmælde Atriplex prostrata B 3 

Stor konval Polygonatum 

multiflorum 

C 1 

Stor nælde Urtica dioica B,C 3,3 

Strandarve Honckenya peploides A,B 3,3 

Strandkogleaks Schoenoplectus 

maritimus 

C 3 

Strandkål Crambe maritima A 2 

Strandmandstro Eryngium maritimum A 1 

Strandmælde Atriplex littoralis A,B,C 3,3,3 

Strandsennep Cakile sp. A 1 

Sølv potentil Potentilla argentea B,C 3,3 

Tagrør Phragmites australis C 3 

Tudse siv Juncus bufonius B 1 

Vellugtende gulaks Anthoxanthum 

odorátum 

B 2 

Vild kørvel Anthriscus sylvestris C 2 

Vildløg Allium oleraceum B 1 

Vårbrandbæger Senécio vernalis B 1 

Ægte kaprifolie Lonicera caprifolium E 2 

*A: stranden; B: strandvold/tørre overdrev; C: Fugtige område omkring søen; D. Øen i sø en; E: 

slåenkrat. 

5


Undersøgt 

Dato: 25-06-2007 

Af: jak;hbp;hsl;bb 

Lokalitet: Strandoverdrev, Sydsiden af 

Kalundborg Fjord, Asnæs halvøen. 

6 

Lok. nr: 

Strandoverdrev 2 



Koordinater: 32 U 6229891 6170087 Type: 


Beskyttelse og udpegninger: §3 Strandoverdrev. 

Beskrivelse: §3 Strandoverdrev på ca.1,1 ha. Området blev i forbindelse med denne VVM 

undersøgelse opdelt i fire delområder: A: strandområdet uden for strandvolden, B: det egentlige 

overdrev (billedet tv.); C: området ind mod kystskrænten, som er helt tilgroet med slåen, D: 

området der er slået og formodentlig anvendes til parkeringsplads mm (billede th). 

Flora: 

Dansk navn Latinsk navn Område Hyppighed 

Agersnerle Convolvulus arvensis A, B 2,2 

Agersvinemælk Sonchus arvensis A 1 

Agertidsel Cirsium arvense A,B,D 2,2,2 

Alm. kvik Elytrigia repens A,B 2,2 

Alm. syre Syrenga vulgaris D 2 

Alm. gærdevalmue Papaver dubidum B 1 

Alm. hundegræs Dactylis glomerata B,D 3,3 

Alm. rajgræs Lolium perenne D 2 

Alm. røllike Achillea milifolium A,B,D 1,2,2 

Alm. strandmalurt Seriphidium maritimum B 2 

Alm. strandarve Honckenya peploides A 3 

Angelik Angelica sylvestris D 1 

Bittersød natskygge Solanum dulcamara B 2


Burresnerre Galium aparine B,D 2,2 

Bølget bunke Deschampsia flexuosa B 2 

Draphavre Arrhenatherum elatius B 2 

Dusksyre Rumex thyrsiflorus D 1 

Engelskgræs Armeria maritima B 3 

Filtet burre Arctium tomentosum A,B 2,2 

Glat burre Arctium lappa B 2 

Glat vejbred Plantago major D 2 

Gråbynke Artemisia vulgaris A,B,D 2,2,2 

Gul kløver Trifolium campestre D 2 

Gul snerre Galium verum B 2 

Gærdevikke Vicia sepium D 1 

Gåsepotentil Potentilla anserina A 3 

Humle Humulus lupulus B 2 

Hvas randfrø Torilis japonica B 2 

Hvidkløver Trifolium pepens D 2 

Knoldet brunrod Scrophularia nodosa B 1 

Korbær Rubus caesius D 2 

Kruset skræppe Rumex crispus A,B,D 2,2,2 

Krybende potentil Potentilla reptans B 2 

Kæmpe bjørneklo Heracléum pubescens A 1 

Lancetbladet 

vejbred 

Plantago lanceolata D 2 

Lægeoksetunge Anchusa officinalis B 1 

Marehalm Leymus arenarius A 2 

Muse vikke Vicia cracca D 1 

Mælkebøtte Taraxacum sp. D 2 

Prikbladet perikon Hypericum perforatum D 1 

Rejnfan Tanacetum vulgare B,D 2,2 

Rynket rose Rosa rugosa B 2 

Rødkløver Trifolium pratense D 2 

Rørgræs Phalaris arundinacea A 1 

Skovgaltetand Stachys sylvatica A,B 2,2 

Skovløg Allium scorodoprasum B 1 

Slåen Prunus spinosa B,C 3,3 

Smalbladet vikke Vicia sativa D 1 

Spydmælde Atriplex prostrata A 2 

Stor nælde Urtica dioica A,B 3,3 

Strandbede Beta maritima A 1 

7


Strandkål Crambe maritima A,B 1,1 

Strandsennep Cakile sp. A,B 2,2 

Tagrør Phragmites australis A,B,D 2,2,2 

Tusindfryd Bellis perennis D 2 

Vellugtende gulaks Anthoxanthum odorátum B 2 

Vild kørvel Anthriscus sylvestris D 2 

Vildløg Allium oleraceum B 1 

A: strandområdet uden for strandvolden, B: det egentlige overdrev; C: området ind mod 

kystskrænten, som er helt tilgroet med slåen, D: område der er slået. 

8


Undersøgt 

Dato: 26-06-2007 

Lokalitet: Strand/strandoverdrev mellem de to 

udpegede §3 Strandoverdrev (dvs. mellem 

strandoverdrev 1 og strandoverdrev 2) 

9 

Lok. nr: Strand 1. 

Af: jak;hbp;bb Koordinater: Type: Strand, 

strandoverdrev 

Beskyttelse og udpegninger: Strandbeskyttelseslinie 

Beskrivelse: Området er den 750 meter lange smalle strand (strandoverdrev) der afgrænses af 

kysten på nordsiden, kystskrænten på sydsiden, strandoverdrev 1 på vestsiden og 

strandoverdrev 2 på østsiden. Stenet sandstrand, præget af mange store sten. Visse steder vokser 

træerne på kystskrænten helt ned til selve stranden. Ret artsfattigt område. 

Flora: 


Agersvinemælk Sonchus arvensis 2 

Alm. høgeurt Hieracium sekt. vulgata 2 

Alm. svinemælk Sonchus oleraceus 2 

Draphavre Arrhenatherum elatius 2 

Rød svingel Festuca rubra 2 

Strandbede Beta vulgaris ssp. maritima 1 

Strandmælde Atriplex littoralis 2 

Tagrør Phragmites australis 2


Undersøgt 

Dato: 25-06-2007 

Af: jak;hbp;hsl;bb 

Beskyttelse og udpegninger: §3 Sø 

Lokalitet: Kunstig sø i Strandoverdrev, Sydsiden 

af Kalundborg Fjord, Asnæs halvøen. Sø 1 på 

lokalitetskort. 

Koordinater: 32 U 6228763 6170281 Type: Sø 

10 

Lok. nr: Sø nr. 1 



Beskrivelse: §3 sø. Kunstig anlagt for ca. 30 år siden. Søen er oval, har en oval ø i midten. 

Anlagt pgr. jagtinteresser. Søoverfladen har et areal på ca. 2.500 m 2 , øen er ca. 1.500 m 2 . Max 

vandybde pt. 70 cm. Meget dårlige iltforhold; dunhammer i søen (bredbladet) stort set alle 

døde, nogle få begyndt at sætte nye skud. Området er for nylig blevet oversvømmet af havvand. 

Meget få vandplanter. To arter af kogleaks langs bredden. Se også floralisten fra 

Strandoverdrev 1, som inkluderer de sø-nære arter samt arterne på øen i midten. Vestsjællands 

Amt har tidligere registreret Alm. vandranunkel og Stiv star, men de blev ikke genfundet. 

Flora: 


Blågrøn kogleaks Schoenoplectus Langs bredden på 1 

tabernaemontani øen 

Bredbladet 

dunhammer 

Strand-kogleaks Schoenoplectus 

maritimus 

Tornløs hornblad Ceratophyllum 

submersum 

Typha latifolia Mange steder i 

søen 

Langs bredderne 

rundt om hele søen 

I søen 2 

3 (men de fleste 

døde) 

3


Undersøgt 

Dato: 26-06-2007 


Lokalitet: Lille vandhul Lok. nr: Sø nr. 2 


lokalitet nr.34 ) 

Koordinater: 32 U 0628750; 6170036 Type: Sø 

Beskyttelse og udpegninger: §3 vandhul 

Beskrivelse: §3 vandhul. Omgivet af tæt krat af slåen og hvidtjørn. Vandfladen lysåben, 

dækket af liden andemad. Vandflade >150m 2 . Vandhullet ligger i dyrket mark, 90 m syd for 

projektområdet (fase 1) og bliver ikke direkte berørt af projektet. 

Flora: 


Alm. hvidtjørn Crataegus laevigata 3 

Bittersød natskygge Solanum dulcamara 1 

Båndpil Salix viminalis 2 

Hyld Sambucus nigra 2 

Liden andemad Lemna minor 3 

Slåen Prunus spinosa 3 


submersum 

Kun arter i selve vandhullet og rundt langs bredden af vandhullet er medtaget. 

3 

11


Undersøgt 

Dato: 26-06-2007 


Lokalitet: Vandhul Lok. nr: Sø nr. 4 





Beskrivelse: §3 vandhul. Omgivet af krat af slåen og gråpil på tre sider (N-Ø-S), åben træløs 

vegetation mod V. Vandfladen lysåben. Vandhullet ligger i vildtremise, omgivet af dyrket 

mark. Areal ca. 300m 2 . Vestsjællands amt har tidligere (i 1990) registreret grenet 

pindsvineknop, vandpileurt, vejbred-skeblad, stiv star, kors-andemad. Ingen af disse arter blev 

opserveret ved denne besigtigelse. Vandhullet ligger 190 m syd for projektområdet (fase 1) og 

bliver ikke direkte berørt. 

Flora: 


Alm. hyld Sambucus nigra 2 

Alm. kvalkved Virburnum opulus 2 

Bittersød natskygge Solanum 

dulcamara 

Bredbladet 

dunhammer 

Typha latifolia 2 

Gråpil Salix cinerea 2 

Hindbær Rubus isaeus 2 

Hunderose Rosa canina 2 



Snebær Symphoricarpos 

albus 

Sværtevæld Lycopus europaeus 1 

1 

2 

12


Sø-kogleaks Schoenoplectus 

lacustris 


submersum 


1 

3 

13


Undersøgt 

Dato: 26-06-2007 







Beskrivelse: Lille vandhul, helt skygget af Gråpil. Overflade ca. 100 m 2 . Ingen akvatisk 

vegetation. Omgivet af 2-3 m bræmme af stor nælde. Vestsjællands amt har tidligere registreret 

bredbladet dunhammer (i 1990). Vandhullet ligger i dyrket mark, 130 m syd for 

projektområdet (fase II) og bliver ikke direkte berørt. 

Flora: 



Gråpil Salix cinerea 4 


14


Undersøgt 

Dato: 26-06-2007 






Beskyttelse og udpegninger: §3 vandhul. 

Beskrivelse: §3 vandhul. Vandhullet omgivet af tæt vegetation af hvidtjørn, hyld, båndpil og 

slåen. Vandflade på ca. 100-150 m 2 , 70-80 % skygget. Vandhullet ligger i vildtremise i dyrket 

mark. Vestsjællands Amt har tidligere registreret bredbladet dunhammer (i 1990) (Kalundborg 

kommune 2007). Vandhullet ligger ca. 60 m syd for projektområdet (fase II) og bliver ikke 

direkte berørt. 

Flora: 



Alm. hundegræs Dactylis glomerata 2 


Båndpil Salix viminalis 3 

Grenet 

pindsvineknop 

Sparganium erectum 1 



Tiggerranunkel Ranunculus sceleratus 1 

Vejbredskeblad Alisma plantagoaquatica 


1 

15


Undersøgt 

Dato: 26-06-2007 

Lokalitet: Stendige Lok. nr: Stendige 1 

Af: jak;hbp;bb Koordinater: 32 U 0629876; 6169948 Type: Stendige med 

vegetation 

Beskyttelse og udpegninger: Beskyttet stendige 

Beskrivelse: Stendige med tæt busk-bevoksning, især slåen (ca. 4 m bred) langs 

strandoverdrev og markvej. Buskvegetationen i nedenstående planteliste findes primært på 

selve diget, mens urtevegetationen findes langs siderne (de første 100 m har ikke 

busk/trævegetation). Den del af diget der ligger nord for Asnæs skovvej er 450 m langt, heraf 

300 m inden for projektområdet. De første ca. 100 m løber øst-vest, parallelt med kysten, de 

resterende 350 m løber mod syd-sydvest langs markvej, væk fra kysten. Den del, der ligger i 

projektområdet forsvinder ved projektets gennemførelse (fase II). 

Flora: 


Agersnerle Convolvulus arvensis 2 

Agertidsel Cirsium arvense 2 

Alm. hjertespand Leonurus cardiaca 1 



Alm. kvik Elytrigia repens 2 

Benved Euonymus europaeus 1 

Blød hejre Bromus hordeaceus 1 

Brombær Rubus fruticosus 2 

Burresnerre Galium aparine 2 

Bævreasp Populus tremula 2 


Filtet burre Arctium tomentosum 2 

16


Gråbynke Artemisia vulgaris 2 

Hindbær Rubus idaeus 1 

Horsetidsel Cirsium vulgare 2 

Hunderose Rosa canina 2 

Hvid snerre Galium mollugo 2 

Hyrdetaske Capsella bursa-pastoris 2 

Kruset skræppe Rumex crispus 1 

Lægehundetunge Cynoglossum officinal 1 

Prikbladet perikon Hypericum perforatum 1 

Rejnfan Tanacetum vulgare 2 

Skovgaltetand Stachys sylvatica 2 

Skovløg Allium scorodoprasum 1 


Småbladet elm Ulmus minor 2 

Stor knopurt Centaurea scabiosa 2 

Stor nælde Urtica dioica 3 

Sæbeurt Saponari officinalis 2 

Vild kørvel Anthriscus sylvestris 2 

17


Undersøgt 

Dato: 26-06-2007 


Lokalitet: Skovdækket kystskrænt Lok. nr: Kystskrænt 

nr. 1 

Koordinater: Østligste punkt: 

32 U 0629857; 6170023 

Vestligste punkt (af undersøgte strækning): 

32 U 0628699; 6170225 

Type: Skovdækket 

kystskrænt 

Beskyttelse og udpegninger: Strandbeskyttelseslinie. 

Beskrivelse: Smal strimmel skov og krat på kystskrænt. Almindelig hvidtjørn ret 

dominerende på lange strækninger. Mange, meget gamle, ege og bøge (flere hundrede år). En 

del væltede, gamle træer. Naturskovspræget. Kystskrænten med skoven er 1250 meter lang, 

heraf 1150 m i projektområdet. Bredden af skovbæltet varierer fra ca. 5-50 m. I skoven findes 

brudstykker af stendiger der ikke er registrerede som beskyttede på det tidligere Vestsjællands 

Amts hjemmeside og heller ikke indtegnede på Geodætisk Instituts 4-cm kort. 

Flora: 


Agertidsel Cirsium arvense 2 

Alm. bingelurt Mercurialis perennis 3 

Alm. fuglegræs Stellaria media 3 




Alm. lungeurt Pulmonaria obscura 1 

Alm. mangeløv Dryopteris felix-mas 1 

Alm. vedben Hedera helix 2 

Ask Fraxinus excelsior 1 

Balsampoppel Populus trichocarpa 2 

Bittersød natskygge Solanum dulcamara 2 

Brombær Rubus fruticosus 2 

18


Burresnerre Galium aparine 2 

Bøg Fagus sylvatica 2 


Dunet steffensurt Ciracea lutetiana 1 

Enblomstret 

flitteraks 

Melica uniflora 1 

Feber-nellikerod Geum urbanum 2 

Glat burre Articum lappa 2 

Glat hunderose Rosa canina 2 

Gråbynke Artemisia vulgaris 2 

Haremad Lapsana communis 2 

Horsetidsel Cirsium vulgare 2 

Hulkravet kodriver Primula veris 1 

Humle Humulus lupulus 1 

Hvid snerre Galium mollugo 2 

Korsknap Glechoma hederacea 2 

Kransbørste Satureja vulgaris 1 

Kæmpe bjørneklo Heracléum pubescens 1 

Lægehundetunge Cynoglossum officinal 1 

Løgkarse Alliaria petiolata 3 

Martsviol Viola odorata 1 

Mælkebøtte Taraxacum sp. 2 

Nældeklokke Campanula trachelium 2 

Skovelm Ulmus glabra 2 

Skovgaltetand Stachys sylvatica 2 

Skovskræppe Rumex sanguineus 2 

Skovæble Malus sylvestris 1 

Skvalderkål Aegopodium podagraria 2 


Småbladet elm Ulmus minor 2 

Snebær Symphoricarpos albus 1 

Stikkelsbær Ribes uva-crispa 1 

Stilkeg Qercus robur 2 

Stinkende 

storkenæb 

Geranium robertianum 2 

Stor fladstjerne Stellaria holostea 2 

Stor nælde Urtica dioica 3 

Storkonval Polygonatum multiflorum 1 

Syren Syrenga vulgaris 1 

19


Sølvpoppel Populus alba 2 

Vildløg Allium oleraceum 1 

Vortebirk Betula pendula 1 

Vrietorn Rhamnus cathartica 1 

Ægte kaprifolie Lonicera caprifolium 2 

Hyppighed: 

1: Få individer 

2: Almindelig 

3: Meget almindelig / dominerende i dele af eller på hele lokaliteten 

20

ilag 4 

Tilstandsvurdering i sø nr. 1



Tilstandsvurdering af sø nr. 1 

Lokalitetsbeskrivelser/ Bilagsrapport 4 

(November 2007)

NIRAS A/S 


Postboks 615 


Telefon 8732 3232 

Telefax 8732 3200 



CVR-nr. 37295728 


Udgave nr.: 

V_A 

Dato: 

1. august 2007 

Forfatter: 

Henrik Søgaard Larsen. 


Godkendt af: 

Helle Hegelund Knudsen 

Sag nr. og filnavn: 

\\arhkfs01\data\sag\07\456.01\Project documentation\VVM Redegørelse\Udkast til VVM-redegørelse\Bilag 4. 

Tilstandsvurdering af Sø 1.doc 

2

Tilstandsvurdering af sø nr. 1 

1.2 METODE 

Undersøgelsen er foretaget i sø nr. 1. Feltundersøgelsen blev udført den 25. juni 2007. Til 

temperatur-, ilt-. pH,- salinitets- og ledningsevnemålinger blev der anvendt en OXI320, WTW 

pH/con340 og WTW315i. Pga. den lave dybde i søen blev der kun målt i midten af vandsøjlen, ca. 

0,25 m under vandspejlet. Sigtdybden blev målt med sigtskive. Der blev desuden udtaget 2 x liter 

vandprøve til brug ved de kemiske vandanalyser. Vandprøverne er ligeledes udtaget ca. 0,25 m 

under vandspejlet. Vandprøverne blev analyseret for Total-N, Nitrit-nitrat-N, Total P, Susp. stof., 

Klorofyl a, Alkalinitet, Chlorid og Farvetal. De vandkemiske analyser blev udført på laboratoriet 

Analycen A/S, Vesterballevej 4, 7000 Fredericia. 

1.3 UNDERSØGELSENS BEGRÆNSNINGER 

Feltundersøgelsen blev foretaget på én dag. De fysisk-kemiske og biologiske parametre ændrer sig 

over året og en serie af prøvetagninger over året ville derfor have været mest optimalt. I denne 

undersøgelse er det vurderet, at et enkelt søtilsyn burde være tilstrækkeligt til, at få et indtryk af 

søens tilstand. 


1.4.1 Beskrivelse af sø nr. 1 

Søen er beliggende ca. 1600 m vest for Asnæsværket og ca. 40 m fra kystlinjen i et strandoverdrev. 

Søen er oval, har en oval ø midten. Arealet af søen er ca. 2500 m 2 og arealet af øen i midten af søen 

er ca. 1500 m2. Søen er påvirket af saltvand. Ved høj vandstand i fjorden oversvømmes søen med 

saltvand. Der er en gravet kanal fra kysten og ind til søen. Kanalen er afblændet. Søen er beskyttet 

efter §3 i Naturbeskyttelsesloven. 

1.4.2 Vegetation 

Størstedelen af både øen og søen er omkranset af en veludviklet rørsump, som er domineret af 

Bredbladet dunhammer. På tilsynsdagen var hovedparten af de observerede Bredbladet dunhammer 

døde. Meget få var begyndt at sætte skud. Langs bredden af øen og selve søen blev der registreret 

Blågrøn kogleaks og Strand-kogleaks. Undervandsvegetationen domineres af Tornløs hornblad. 

3

1.4.3 Fysisk/vandkemiske målinger 

Fysiske data 

Sigtdybde (m) til bunden 

Areal (m 2 ) Ca. 2500 m 2 

Max.dybde (m) 0,7 

Middeldybde (m) ca. 0,5 

Springlag nej 

Temperatur (°C) 19,6 

Ilt (mg/l) 0,6 

Ilt (%) 7,1 

pH 7,5 

Ledningsevne (mS m-1 ) 1290 

Salinitet (‰) 

8,4 

Som det fremgår af ovenstående tabel kan søen beskrives som en lavvandet, ikke lagdelt, 

brunvandet og højalkalin brakvandssø. Fosforniveauet i søen er meget højt. 

Totalfosforkoncentrationen er målt til 0,77 mg/l. Totalfosforkoncentrationen er som regel højest i 

sommermånederne. Fosforen tilføres fra både interne og eksterne kilder. Der er umiddelbart en 

sammenhæng mellem vandets fosforkoncentration og saliniteten, og dermed en stor intern Pbelastning. 

Dette skyldes, at fosfor frigives fra sedimentet når der kommer havvand ind i søen fra 

Kalundborg Fjord. Havvand er meget rigere på svovlforbindelser end ferskvand og der dannes 

tungtopløseligt FeS, hvilket resulterer i at sedimentets jernbundne fosfor frigives (Jensen & Holmer, 

1994). Kvælstofniveauet i søen er ligesom fosfor ligeledes meget højt, med en koncentration af 

totalkvælstof på 2,8 mg/l. 

Søen må beskrives som meget næringsrig. På trods af det høje næringsstofniveau er 

klorofylindholdet moderat på 20,4 µg/l. Dette skyldes muligvis, at dyreplanktonet kontrollerer 

algevæksten. 

1.5 REFERENCER: 

Kemiske data 

Total N (mg/l) 2,8 

Nitrit-nitrat-N (mg/l) 0,006 

Total P (mg/l) 0,77 

Susp. stof. (mg/l) 4,8 

Klorofyl a (µg/l) 20,4 

Alkalinitet (mmol/l) 8,2 

Chlorid (mg/l) 4400 

Farvetal (PT-mg/l) 170 

Jensen, H.S. og Holmer, M. 1994. Saltvand, N og P i Hjarbæk Fjord.Vand & Jord, 6: 243-246. 

4

ilag 5 

aggrundsrapport med bidrag 

til VVM redegø relse vedr. 

padder, krybdyr, flagermus og 

vandhulsinsekter

Kalundborg Vesthavn: 

Baggrundsrapport med bidrag til VVM- 

redegørelse vedrørende padder, krybdyr, 

flagermus og vandhulsinsekter 

Rekvirent: NIRAS 

Tekst og feltarbejde: Lars Briggs, Martin Hesselsøe, Lars Iversen og Peer Ravn 

Dato: 2. udgave, 19. september 2007

INDHOLD: 

1. FELTNOTER OG VURDERINGER...........................................................................3 

1.1 Padder og Krybdyr..........................................................................................3 

1.2 Flagermus (forfattet af Morten Elmeros) .........................................................6 

1.3 vandhulsinsekter.............................................................................................9 

BILAG 1. KORT OVER UNDERSØGELSEOMRÅDET ...............................................13 

BILAG 2. REGISTRERINGER AF PADDER OG KRYBDYR ......................................14 

AMPHI Consult er et landsdækkende konsulentfirma der arbejder med rådgivning og planlægning indenfor biologi, miljø og natur. Firmaet har siden 

opstart i 1992 beskæftiget 10-15 forskellige eksperter indenfor flere fagområder (biologer, agronomer, ingeniører m.fl.). Læs mere om vores arbejde på 

www.amphi-consult.dk 

Amphi Consult v/Martin Hesselsøe, Jægergangen 61, 2880 Bagsværd, mh@amphi.dk, 70266500 

Amphi Consult v/Martin Hesselsøe, Jens Urthsvej, 8, 9440 Aabybro, mh@amphi.dk, Tel: 70266500 

Amphi Consult v/Lars Briggs, Forskerparken 10, 5230 Odense M lb@amphi.dk, 40387859 

Amphi Consult v/Per Klit Christensen, Vistelhøjvej 5, Skarrild, 6933 Kibæk, pkc@amphi.dk, 20322173 

Amphi Consult v/Lars Christian Adrados, Årupvej 44, Årup, 7752 Snedsted, lca@amphi.dk, 22482664

1. Feltnoter og vurderinger 

1.1 Padder og Krybdyr 

www.amphi-consult.dk 3



1.2 Flagermus (forfattet af Morten Elmeros) 

Dette afsnit er forfattet af cand. scient Morten Elmeros baseret på ejet feltarbejde. 




1.3 vandhulsinsekter 





Bilag 1. Kort over undersøgelseområdet 

Projektområdet er markeret med rød. Vejledende udpegning af §3 beskyttede arealer (rød skavering) og beskyttede sten- og 

jorddiger (gul). Undersøgelsesområdet er markeret med stiplet blå. Nummereringen af undersøgte lokaliteter vises med blå. 

Grundkort er DTK 25 (Copyrigth KMS). 

Kort over undersøgelseområdet 13

Bilag 2. Registreringer af padder og krybdyr 

Grundkort er DTK 25 (Copyrigth KMS). 

Registreringer af padder og krybdyr 14

ilag 6 

esigtigelse af § 3 areal mv., 

herunder evt. forekomst af 

vindelsnegl

NOTAT 

DATO 

25-04-2007 

JOURNAL NR. 

326-2007-41883 

SAGSANSVARLIG 

Peter Jannerup 

Besigtigelse af §3-areal 

24-04-2007 besås sammen med Thomas Oest den §3-registrerede 

kransekagesø (nr. 33-2, Kalundborg) beliggende i den østlige ende af det 

§3-registrede strandoverdrev (nr. 33-1), ca. 750 m øst for adressen 

Asnæs skovvej 18. 

Besigtigelsen skete i forbindelse med museets dispensationsansøgning for 

udgravninger indenfor den projekterede Ny Vesthavns areal og målet var 

særligt at eftersøge Skæv Vindelsnegl, der er dokumenteret på Asnæs 

Havnemark ca. 5 km vestligere, men ikke registreret i øvrigt på Asnæs. 

Ved realiseringen af Ny Vesthavn vil kransekagesøen og det omgivende 

strandoverdrev forsvinde, i lighed med det §3-registrerede strandoverdrev 

længere mod øst (nr. 308-14, ca. 400 m nord for adressen Asnæs skovvej 

10 og 12) og den mellemliggende kyststrækning med løvskovsbevokset 

kystskrænt og slåen- og tjørnekrat mellem skræntfod og strandkant. 

Generelt om områdets landskab og vegetation: 

§3-arealet nr. 33, Kalundborg ligger på det flade areal nedenfor 

kystskrænten. Søen har en kanalforbindelse til stranden gennem en 

strækning af fint strandoverdrev med bl.a. frytle, søen indeholder desuden 

en langstrakt ø i midten. 

Øst for søen skifter strandoverdrevet karakter til en mere ensartet 

grønsvær, en følge af den høslåning der har fundet sted på arealet (Om 

denne driftform stadig opretholdes og om der evt. har foregået andre 

driftformer (navnlig omlægning) vides ikke. Det øvrige areal nedenfor 

kystskrænten er som nævnt dækket af tæt krat. 

Områdets udpegninger: 

§3-udpegningen er foregået på baggrund af fortolkning af luftfoto optaget 

24-04-1993, i den forbindelse er der angivet at der ingen 

tolkningsusikkerhed har været og der har derfor ikke været foretaget 

efterfølgende besigtigelse af arealerne. Mellem de to nævnte §3-lokaliteter 

har der oprindeligt været udpeget en tredje lokalitet (307-1), denne har 

antagligvis allerede da blyantssignaturen blev sat været for lille; i dag kan 

arealet opgøres til ca. 1400 m 2 strandoverdrev liggende mellem 

strandkanten og det tætte slåenkrat. 

Om søen har det været nævnt at den skulle være gravet så sent som i 

1995, den er dog tydelig under blyantssignaturen på kommunens 

originalkopi af luftfoto fra 1993. Heller ikke kommunens luftfotos fra 1995 

C:\Documents and Settings\HHK\Desktop\Midlertidig\Kalundborg\Bilag 4 Besigtigelse_af__3_areal 

633131123017153278 (3).doc 1/ 2 



Holbækvej 141 B 


www.kalundborg.dk 

Telefon 59 53 44 00 

Telefax Fax-nummer 

Kalundborg@kalundborg.dk

og 1999 har registreret indgreb, så karakteren af et muligt ulovligt forhold 

tilbage fra 1995 er ukendt. Søen fremgår dog ikke af det søgbare 4-cmkort 

fra perioden 1983-1997 (set på KMS.dk) og er utvivlsomt kunstigt 

anlagt, men altså antagligvis før naturbeskyttelseslovens ikrafttræden. 

Naturfund: 

Vindelsneglen kunne ikke konstateres efter ca. ½ times eftersøgning 

omkring søen fokuseret på gamle plantestængler: Græsser, halvgræsser, 

nælder og korbær rystedes og bankedes over hvid fotobakke. 

Der sås heller ikke padder i og omkring søen, disse eftersøgtes dog ikke 

aktivt. Indenfor en radius af 2,5 km er der af padder og krybdyr kun 

registreret snog, indenfor 5 km desuden skrubtudse, spidssnudet og 

butsnudet frø og lille vandsalamander. 

Peter Jannerup 

Biolog 

Direkte nummer: 5953 5243 

E-mail: peter.jannerup@kalundborg.dk 

C:\Documents and Settings\HHK\Desktop\Midlertidig\Kalundborg\Bilag 4 Besigtigelse_af__3_areal 

633131123017153278 (3).doc 2/ 2

Bilag 7 

Undersøgelse af eventuel 

eremitforekomst i 

skræntskoven vest for 

Asnæsværket

Til: 

NIRAS 

Att: Anders C Bjørnshave-Hansen (abh@niras.dk) 

Undersøgelse af eventuel eremitforekomst i skræntskoven vest for 

Ansnæsværket 

Tekst og feltarbejde: Jan Pedersen 

Dato: 26. august 2007 

Den fredede bille eremitten (Osmoderma eremita), blev omkring 1850 fundet 

på lokaliteten ”Lerchenborg Dyrehave” på Asnæs, og menes ikke siden at 

være observeret i området. Men da arten andre steder i landet er genfundet 

på lokaliteter, hvor den ikke har været set i omkring 100 år, er der en teoretisk 

mulighed for at den stadig kan leve i området omkring Lerchenborg. 

For at eftersøge eventuel forekomster af arten i de gamle træer på skrænten, 

så har billeeksperten Jan Pedersen (EntoConsult) besigtiget området den 26. 

august 2007. Undersøgelserne blev rettet mod at finde egnede træer for eremitten. 

Billen yngler i gamle hule træer. I alt blev undersøgt ca. 90 gamle 

træer, især eg og bøg, for hulheder. Der fandtes 6-7 træer med hulheder som 

potentielle levesteder på eremitten, men i ingen af disse sås tegn på eremitforekomst. 

Også enkelte egnede hultræer vest for undersøgelsesområdet 

blev gennemgået, og heller ikke her fandtes arten. 

Konklusionen på undersøgelsen er derfor, at det er usandsynligt at der i 

undersøgelsesområdet findes en bestand af eremit. 

AMPHI Consult er et landsdækkende konsulentfirma der arbejder med rådgivning og planlægning indenfor biologi, miljø og natur. 

Firmaet har siden opstart i 1992 beskæftiget 10-15 forskellige eksperter indenfor flere fagområder (biologer, agronomer, ingeniører 

m.fl.). Læs mere om vores arbejde på www.amphi-consult.dk 

Amphi Consult v/Martin Hesselsøe, Jægergangen 61, 2880 Bagsværd, mh@amphi.dk, 70266500 

Amphi Consult v/Martin Hesselsøe, Jens Urthsvej, 8, 9440 Aabybro, mh@amphi.dk, Tel: 70266500 

Amphi Consult v/Lars Briggs, Forskerparken 10, 5230 Odense M lb@amphi.dk, 40387859 

Amphi Consult v/Per Klit Christensen, Vistelhøjvej 5, Skarrild, 6933 Kibæk, pkc@amphi.dk, 20322173 

Amphi Consult v/Lars Christian Adrados, Årupvej 44, Årup, 7752 Snedsted, lca@amphi.dk, 22482664

Bilag 8 

Trafikvurderinger, Viatrafik

Niras/Kalundborg Kommune 

VVM for Kalundborg Ny Vesthavn – bilagsrapport 8 

Trafikvurderinger 

1 Indholdsfortegnelse 

Søvej 13 B 

DK-3460 Birkerød 

17. september 2007 

rev. 14. marts 2008 

SB/psa 

1 Indholdsfortegnelse...................................................................... 1 

2 Indledning .................................................................................... 2 

2.1 Baggrund .................................................................................... 2 

3 Nuværende forhold ....................................................................... 3 

3.1 Trafikregistrering ......................................................................... 3 

3.1.1 Rundkørsel: Østre Havnevej/Sydhavnsvej ................................. 3 

3.1.2 Signalregulering: Asnæsvej/Hareskovvej................................... 4 

3.2 Foreliggende trafiktællinger........................................................... 5 

3.3 Nuværende færgedrift .................................................................. 9 

3.4 Øvrige forhold - jernbanebroen over Hovvejen................................. 9 

4 Trafikprognose og konsekvensvurdering .................................... 10 

4.1 Årstrafik.................................................................................... 11 

4.2 Døgntrafik................................................................................. 12 

4.3 Spidstime.................................................................................. 14 

4.3.1 Kapacitetsberegning ............................................................. 15 

4.3.2 Øvrige kryds........................................................................ 17 

5 Konklusion .................................................................................. 18


VVM for Kalundborg Ny Vesthavn – bilagsrapport 8 - Trafikvurderinger 

2 Indledning 

2.1 Baggrund 

Der er planer om at etablere en Ny Vesthavn i Kalundborg. Dette notat indgår 

som en del af en samlet VVM redegørelse af de trafikale konsekvenser ved en 

flytning af Mols-Linien. 

Som baggrund for trafikvurderingen benyttes foreliggende trafiktællinger fra 

Kalundborg Kommune og Vejdirektoratet. Der er foretaget to mindre analyser 

af den nuværende fordeling af lastbiler fra færgetræk. Denne fordeling bruges 

til at bestemme ruterne for den nuværende/fremtidige trafik gennem 

Kalundborg. Det er dermed et begrænset datagrundlag der ligger til grund for 

denne trafikvurdering. Resultaterne af analyserne vil derfor være behæftet 

med usikkerhed. 

Resultatet af de analyserede rutevalg er godkendt af Kalundborg Kommune 

som en repræsentativ fordeling af trafikken til og fra Mols-Linien. 

I den fremtidige trafik for år 2025 indgår kun den nye trafik til den Ny 

Vesthavn, hvad betyder en flytning af Mols-Linien og deraf ændrede ruter 

samt en ny massegodshavn og containerhavn. Derudover indgår en generel 

fremskrivning af den nuværende trafik til år 2025. Der indgår ikke andre 

effekter i trafikvurderingen. Trafikken i år 2025 skal dermed ses som effekten 

af etablering af Ny Vesthavn inkl. en generel fremskrivning af trafikken. Der 

tages dermed ikke hensyn til anden by- eller havneudvikling. Trafikken til 

færgehavnen og de øvrige havneafsnit estimeres i år 2025 ud fra de 

maksimale prognoser for trafikudviklingen, således at der vurderes på ”worst 

case” situationen. 

Baggrunden for havneudvidelsen er kapacitetsmangel for Mols-Linien og på 

sigt kapacitetsmangel for en række af havnens andre aktiviteter, herunder for 

masse- og containertransport, krydstogttrafik samt skibe med stor dybgang. 

Eneste mulighed for havneudvikling er vest for Asnæsværket. Udbygningen er 

foreslået foretaget i etaper med anlæg af færgehavn for Mols-Linien først. I 

anden etape etableres massegodshavn og sidste fase indeholder 

containerhavn. 

Den Ny Vesthavn planlægges med Mols-Liniens havneareal på 150.000 m 2 

(mod 40.000 m 2 i dag), en massegodshavn på 440.000 m 2 og en mindre 

containerterminal på 22.000 m 2 . 

I trafikvurderingen indgår ikke en ny anvendelse af Mols-Liniens nuværende 

arealer til andre formål. 

Side 2



3 Nuværende forhold 

De nuværende trafikale forhold er beskrevet ud fra en besigtigelse i området 

og foreliggende trafiktællinger. 

3.1 Trafikregistrering 

Der blev gennemført tællinger tirsdag d. 19. juni 2007. Ved tællingen blev der 

talt lastbiler fra færgetræk med ankomst til Kalundborg kl. 13:40 og kl. 

18:00, herunder deres fordeling i to udvalgte kryds (færgen kl. 17:50 skulle 

have været der kl. 17:40). 

I de to færgetræk blev der registreret omkring 30 lastbiler. 

I forbindelse med færgetrækket er der afviklingsproblemer i ca. 5 minutter 

gennem krydsene i Kalundborg. 

Det var kun den frakørende trafik fra færgen der blev talt. Det generelle 

indtryk af den tilkørende trafik mod færgen var, at den benyttede de samme 

veje. 

Der er foretaget tællinger i de to følgende kryds ved begge færgetræk: 

3.1.1 Rundkørsel: Østre Havnevej/Sydhavnsvej 

Det blev registreret, at 85 % af de lastbiler der kørte fra færgen, kørte mod 

syd ad Sydhavnsvej og de resterende 15 % mod øst ad Østre Havnevej til 

Slagelsevej. Det antages at disse 15 % kører videre ad Holbækvej mod 

København. 

Foto 1: Østre Havnevej/Sydhavnsvej – set fra Østre Havnevej 

Side 3



3.1.2 Signalregulering: Asnæsvej/Hareskovvej 

Det blev registreret, at 85 % af lastbilerne ved et færgetræk, kørte mod 

nordøst ad Asnæsvej mod Hovvejen og København, og de resterende 15 % 

mod sydøst ad Hareskovvej mod Slagelse. 

Foto 2: Færgetræk fra Hareskovvej mod Asnæsvej – der opstår i dag kødannelser i 

omkring 5 min ved færgetræk 

Side 4



3.2 Foreliggende trafiktællinger 

Vejdirektoratet og Kalundborg Kommune har gennemført trafiktællinger i 

2004 for udvalgte veje i Kalundborg. Tællingerne er fremskrevet til år 2007 

med en generel årlig vækst på 1,5 % 1 . De anvendte trafiktællinger er: 

Hovvejen, maskintælling - ÅDT 2 : 6.400 

Østre Ringvej, maskintælling - ÅDT: 9.300 

Holbækvej – ÅDT: 9.000 

Hareskovvej/Asnæsvej, maskinel krydstælling 

Resultatet af krydstællingen Hareskovvej/Asnæsvej ses på følgende figur: 

Hareskovvej 

(Vest) 

108 95 

487 202 

64 128 

310 70 

47 194 

111 84 

Asnæsvej 

(Syd) 

Asnæsvej 

(Nord) 

29 137 

60 184 

60 193 

296 112 

303 336 

122 20 

Hareskovvej 

(Øst) 

Figur 1: Skønnet spidstimetrafik, 6:30-7:30 og 14:45-15:45, talt 16.09.2004 af 

Vejdirektoratet og fremskrevet til 2007 

Krydset er i dag fuldt trafikstyret. Der er ikke oplysninger om at der er 

problemer med trafikafviklingen gennem krydset. I forbindelse med 

besigtigelse af færgetræk kl. 13:40 og 18:00 (dvs. uden for normal 

spidsperiode) var der kortvarige kapacitetsproblemer. Derudover blev der ikke 

registreret problemer med trafikafviklingen. 

I eftermiddagsspidstimen er den venstresvingende trafik fra Asnæsvej (nord) 

relativ stor og signalet er udformet med en separat vestresvingsfase. 

Kapacitetsforholdene af de eksisterende forhold er vurderet vha. 

Vejdirektoratets beregningsprogram DanKap (version 2.2). Krydsets kapacitet 

er beregnet som om det var tidsstyret med faste omløbstider og faste 

grøntider. Tiderne er tilpasset så der opnås den bedste trafikafvikling. Om 

eftermiddagen får trafikken fra Hovvejen ekstra grøntid og venstresvingspil. 

1 

Trafikudviklingen har været 17 % for perioden 1995-2005 på Kalundborgvej ved 

Viskinge, svarende til en gennemsnitlig årlig trafikvækst på 1,5 %, Vejdirektoratet, 

Statsvejnettet - Rapport 314, 2006. 

2 

Årsdøgntrafikken (ÅDT) er det gennemsnitlige antal køretøjer i begge 

kørselsretninger tilsammen pr. døgn. 

Side 5



Belastningen, middelventeforsinkelsen og kølængden er beregnet for hvert 

ben for at bestemme de mest belastede tilfarter. Middelforsinkelsen er omsat 

til et serviceniveau, der kvalitativt beskriver afviklingsforholdene jf. Tabel 1. 

Middelforsinkelsen 

(sek/pe) 

Forsinkelsesbeskrivelse Serviceniveau 

0 – 11,9 Næsten ingen forsinkelse A 

12 – 17,9 Begyndende forsinkelse B 

18 – 23,9 Ringe forsinkelse C 

24 – 35,9 Nogen forsinkelse D 

36 – 71,9 Stor forsinkelse E 

72 – Meget stor forsinkelse (sammenbrud) F 

Tabel 1: Middelforsinkelse og serviceniveau 


GHareskovvej veest/Hareskovvej øst 

=30 

GAsnæsvej nord/Asnæsvej syd= 




[s/kt] 

Kølængde 

[kt] 

15 

Hareskovvej vest venstre 0,35 C 22 4 

Hareskovvej vest 

ligeud/højre 

0,35 A 8 7 

Hareskovvej øst venstre 0,27 B 13 4 

Hareskovvej øst 

ligeud/højre 

0,64 B 12 13 

Asnæsvej syd venstre 0,27 C 27 1 



Asnæsvej nord 

ligeud/højre 

0,56 C 23 8 

Tabel 2: Trafikafvikling, Basis 2007 morgenspidstime i krydset Hareskovvej/Asnæsvej 

Grøntiderne for krydset er 30 sek. for retningen Hareskovvej vest/Hareskovvej øst og 

15 sek. for retningen Asnsævej nord/Asnæsvej syd. Mellemtiden er vurderet til 8 sek. 

og 7 sek. 

venstre = separat venstresvingspor, ligeud/højre = kombineret ligeud- og 

højresvingsspor 

Side 6





= 28 

GAsnæsvej nord/Asnæsvej syd = 

20 

GAsnæsvej nord = 13 




[s/kt] 

Kølængde 

[kt] 



ligeud/højre 

0,78 D 30 18 

Hareskovvej øst venstre 0,13 D 35 1 


ligeud/højre 

0,65 D 25 14 


Asnæsvej syd ligeud/højre 0,67 E 34 12 

Asnæsvej nord venstre 0,77 E 39 11 


ligeud/højre 

0,19 A 11 5 

Tabel 3: Trafikafvikling, Basis 2007 eftermiddagsspidstime i krydset 

Hareskovvej/Asnæsvej 

Grøntiderne for krydset er 28 sek. for retningen Hareskovvej vest/Hareskovvej øst, 20 

sek. for retningen Asnæsvej nord/Asnæsvej syd og forlænget grønt for trafikken fra 

Asnsævej nord på 13 sek. Mellemtiden er vurderet til 8 sek., 4 sek. og 7 sek. 

Det ses i Tabel 3 at eftermiddagstrafikken afvikles med forsinkelse og at der 

kun er en begrænset ledig kapacitet i krydset. 

For at vurdere trafikafviklingen i beregningsåret 2025 er den nuværende 

trafik fremskrevet fra 2007 til 2025 med en generel årlig trafikvækst på 1,5 

%. Hermed opnås en basistrafik af hvad der kan forvente at ske uden den Ny 

Vesthavn. 



=30 


15 

Basis 2025, morgenspidstime 

Belastning ServiceMiddelforsin- Kølængde 

niveaukelse [s/kt] [kt] 



ligeud/højre 

0,46 A 9 9 

Hareskovvej øst venstre 0,43 C 18 6 


ligeud/højre 

0,84 C 20 18 

Asnæsvej syd venstre 0,45 D 35 4 




ligeud/højre 

0,73 D 29 11 

Tabel 4: Trafikafvikling, Basis 2025 morgenspidstime i krydset Hareskovvej/Asnæsvej 

Side 7




Basis 2025, eftermiddagsspidstime 


= 28 


20 




Hareskovvej vest venstre 1,12 F 345 21 


ligeud/højre 

1,02 F 115 38 

Hareskovvej øst venstre 0,29 E 48 1 


ligeud/højre 

0,85 E 37 19 

Asnæsvej syd venstre 1,10 F 270 32 

Asnæsvej syd ligeud/højre 0,88 F 52 15 

Asnæsvej nord venstre 1,18 F 389 77 


ligeud/højre 

0,25 A 11 6 

Tabel 5: Trafikafvikling, Basis 2025 eftermiddagsspidstime i krydset 

Hareskovvej/Asnæsvej 

Det ses i Tabel 5, at der om eftermiddag vil være trafiksammenbrud i krydset, 

hvis der ikke sker udbygninger af krydset eller ændringer i vejnettet. 

Side 8



3.3 Nuværende færgedrift 

Mols-Linien sejler i dag mellem Århus og Kalundborg med kombifærgerne 

Maren og Mette Mols. De to færger er velegnet til både lastbiler, busser, 

campingvogne, personbiler, gående samt transport af løstrailere. På de andre 

færger over Kattegat fra Sjællands Odde – Århus/Ebeltoft er der kun plads til 

personbiler og gående. 

I dag er der i alt 34 færgeafgange fra Kalundborg og 34 færgeafgange fra 

Århus i løbet af en normal uge. Der er lidt variation i fartplanen, fx er der 37 

færgeafgange i sommerferie pga. flere sejladser om lørdagen. 

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag 

Afgange pr. 

retning 

5 6 6 6 6 1 4 

Tabel 1: Fartplan med antal færger pr. retning for Mols-Linien (gældende for perioden 

25.05.07 til 29.06.07) 

3.4 Øvrige forhold - jernbanebroen over Hovvejen 

På Hovvejen mellem Holbækvej og Hareskovvej er der en jernbanebro over 

vejen. Der er ingen højdebegrænsning. 

Den normale lastbilstrafik fra færgerne vil dermed ikke have behov for at 

finde alternative ruter uden om broen. 

Foto 3: Bro over Hovvejen set fra sydøst uden C 42 (højdebegrænsning) 

Høje specieltransporter vil fortsat være nødt til at køre gennem Kalundborg 

centrum for at undgå broen. Det vurderes at denne trafik er yderst begrænset 

og ikke udgør et problem. 

Side 9



4 Trafikprognose og konsekvensvurdering 

Størrelse af den nye trafik til den Ny Vesthavn bestemmes ud fra 

trafikprognosen som er beskrevet i Kalundborg Havn, Masterplan, Bind 2, 

November 2006 [*1]. 

Planerne for den Ny Vesthavn er beskrevet som tre etaper med Mols-Linien 

som første etape. De to efterfølgende etaper med en massegodshavn på 

440.000 m 2 og en mindre containerterminal på 22.000 m 2 indgår også i 

vurderingerne. 

Det er af Mols-Linien oplyst, at prognoserne bl.a. bygger på forventninger om 

at den kommende trafikvækst over Storebæltsbroen og på motorvejene over 

Fyn og i Trekantsområdet ikke kan afvikles på vejnettet. Derfor forventer 

Mols-Linien at få en større andel af den fremtidige trafik over 

Storebælt/Kattegat. Samtidig gør mangel på chauffører og 

kørehviletidsbestemmelser, at det vil være attraktivt at benytte Mols-Linien. 

Dette betyder, at det forventes at det vil være endnu mere attraktivt for 

sættevogne at lade hængeren blive fragtet over separat. 

Den nye havn betyder, at den nuværende trafik til Mols-Linien fjernes, og der 

kommer en ny og større trafik på andre veje. På Figur 2 og Figur 3 ses de to 

forskellige rutevalg. 

Figur 2: Rutevalg for den nuværende trafik til og fra Mols-Linien 

Side 10



4.1 Årstrafik 

Figur 3: Rutevalg for den fremtidige trafik til og fra Mols-Linien og ny massegodshavn 

(derudover vil der være trafik mellem den Ny Vesthavn og den gamle havn langs 

Sydhavnsvej) 

I Masterplanen [*1] redegøres for at den eksisterende havn, både sydhavn, 

østhavn og den gamle vesthavn (byhavn) udvides. Trafikpåvirkningen herfra 

indgår ikke i denne trafikvurdering. 

Den nye trafik i år 2025 til den Ny Vesthavn bestemmes ud fra 

trafikprognosen for Mols-Linien som er anført i Tabel 4.10 i Masterplanen 

[*1]. Det er i denne analyse bestemt, at der benyttes Høj trafikprognose - 

hermed opnås worst case tilfældet. 

I følgende Tabel 6 ses trafikprognosen for Mols-Linien. 

Høj prognose 


2006 2025 

Personbiler 120.412 253.690 

Busser 664 1.398 

Lastvogne uden hænger 5.762 12.139 

Lastvogne med hænger 10.116 13.971 

Sættevogne med forvogn 48.917 61.267 

Sættevogne uden forvogn 123.901 435.211 

Campingvogne 7.590 15.991 

Tabel 6: Resumé af trafikprognose for Mols-Linien, høj trafikprognose – pr. år 

Trafikprognosen giver en stigning i trafikken på 150 % fra 2006 til 2025. 

Derudover har Niras skønnet at lastbiltransporten til og fra massegodshavnen 

og containerfeederterminalen vil vokse til 65.000 sættevogne til havnen og 

65.000 sættevogne fra havnen pr. år. Heraf udgør 10.000 sættevogne til 

havnen og 10.000 sættevogne fra havnen, trafik mellem den Ny Vesthavn og 

den gamle havn. Niras har anslået at trafikken fordeler sig som vist i Tabel 7. 

Side 11



4.2 Døgntrafik 

Sættevogne Antal passager 

Massegodshavn og havnerelaterede 

virksomheder 

40.000 80.000 

Transport mellem Ny Vesthavn og øvrige 

havneafsnit 

10.000 20.000 

Containerterminal 15.000 30.000 

Samlet 65.000 130.000 

Tabel 7: Sættevogne udover trafik for Mols-Linien til og fra den Ny Vesthavn pr. år 

Det er oplyst at trafikken til Mols-Linien fordeler sig forholdsvist jævnt over 

året. Den gennemsnitlige trafik pr. døgn (årstrafik/365 dage) er beregnet til: 

Høj prognose 


2006 2025 Forskel 


Busser 2 4 +2 


Lastvogne med hænger 28 38 +11 

Sættevogne med forvogn 134 168 +34 



Samlet, køretøjer 869 2.174 +1.305 

Samlet, personbilsenheder 1.386 3.616 +2.230 

Tabel 8: Resumé af trafikprognose for Mols-Linien, høj trafikprognose – pr. døgn 

(svarer til snittrafik på vejnettet) 

Det ses, at det svarer til en samlet trafikstigning på 1.305 køretøjer i døgnet 

frem til år 2025. Omregnet til personbilsenheder svarer det til 2.230 pe 3 i 

døgnet. 

Derudover vil lastbilstrafikken til de øvrige dele af Ny Vesthavn i 2025 udgøre 

omkring 200 sættevogne om dagen pr. retning, svarende til 400 pe i døgnet 

pr. retning. Heraf udgør de 30 sættevogne om dagen pr. retning, svarende til 

60 pe i døgnet, trafik mellem den Ny Vesthavn og den gamle havn med 

indkørsel ad Sydhavnsvej. 

3 Ved vurdering af kapacitetsudnyttelsen af vejanlæg anvendes antal 

personbilenheder, pe, som mål for trafikmængden. Fx svarer 1 personbil til 1,0 pe, 1 

lastbil/bus til 1,5 pe og 1 sættevogn til 2,0 pe. 

Side 12



Figur 4: Fremtidig trafikpåvirkning på det overordnede vejnet i Kalundborg 

ÅDT 2007 er fra tællinger udført af Kalundborg Kommune og Vejdirektoratet. 

Den fremtidige trafik i år 2025 er beregnet ud fra en generel fremskrivning af trafikken 

med en årlig trafikvækst på 1,5 %, Ny Vesthavn med en flytning af Mols-Linien og 

massegodshavn og containerhavn. Der indgår således ikke andre effekter i opgørelsen. 

Trafikken i år 2025 skal dermed ses som effekten af etablering af Ny Vesthavn inkl. en 

generel fremskrivning af trafikken. Der tages dermed ikke hensyn til anden by- eller 

havneudvikling. 

Tallene er afrundet til nærmeste hundrede. 

Trafikken stiger på alle veje som følge af den generelle fremskrivning af 

trafikken til år 2025 med en årlig trafikvækst på 1,5 %, svarende til en samlet 

trafikvækst på 31 %. 

I det følgende beskrives trafikændringerne som følge af flytningen af Mols- 

Linien og etablering af Ny Vesthavn med de tilhørende havneaktiviteter. For 

at kunne se konsekvenserne isoleret set, indgår ikke den generelle 

fremskrivning af trafikken i beskrivelse. Beskrivelsen af trafikmængderne 

svarer derfor ikke til tallene i Figur 4. I den nordlige del af Kalundborg falder 

trafikken med godt 1.000 pe i døgnet på Østre Havnevej og Sydhavnsvej. 

Dette svarer reduktion i trafikken på omkring 10 %. På Holbækvej forventes 

trafikken kun at falde med 200 pe, svarende til 2 %. 

I den sydlige del af Kalundborg på Asnæsvej sker den største ændring med en 

trafikstigning på 4.400 pe, svarende til næsten en fordobling af trafikken. På 

Hovvejen stiger trafikken med 2.700 pe, svarende til en stigning på omkring 

50 %. På Slagelsevej stiger trafikken med 400 biler, svarende til en stigning 

på 3 %. 

Den store trafikstigning på Asnæsvej betyder blandt andet, at der bør 

gennemføres forbedringer af Asnæsvej. Dette bl.a. for at give de lette 

trafikanter tygge forhold. Det kunne fx ske ved at etablere en dobbeltrettet 

fællessti langs hele Asnæsvej. 

Side 13



4.3 Spidstime 

Inden for planperioden (frem til år 2025) forventes antallet af færger at stige 

til 3 eller 4 med en mulig fordobling af ankomster og afgange. I beregningen 

anvendes i 2006 10 afgange (5 i hver retning) og i 2025 anvendes 20 afgange 

(10 i hver retning). 

For personbiler, busser, lastvogne med hænger, sættevogne med forvogn og 

campingvogne udregnes spidstimen ud fra at antallet færgegods pr. døgn 

(anført i Tabel 8) i forhold til antallet af afgange i døgnet (10 afgange i 2006 

og 20 afgange i 2025). Færgerne skal tømmes og læsses med sættevogne 

uden forvogn når de ligger i havn, Derfor vurderes der ikke at være mere end 

én afgang eller ankomst i timen. 

Det er af Mols-Linien oplyst, at lastbiler herunder sættevogne ankommer og 

afhentes jævnt i løbet af døgnet, dog hovedsageligt i dagtimerne. Det 

skønnes at 75 % af trafikken kommer i tidsrummet kl. 8:00-16:00. 

Sættevogne uden forvogn afleveres og afhentes jævnt over de 8 timer, dvs. 

de ikke er afhængige af hvornår færgen sejler og hvor mange færger der er. 

Spidstimen beregnes således som antal færgegods pr. døgn (anført i Tabel 8) 

fordelt med 75 % i løbet af dagens 8 største timer. 

Den gennemsnitlige spidstimetrafik fra Mols-Linien giver følgende fordeling: 

Høj prognose 


2006 2025 Forskel 


Busser 0 0 +0 


Lastvogne med hænger 3 2 -1 

Sættevogne med forvogn 13 8 -5 



Samlet, køretøjer 85 182 +76 

Samlet, personbilsenheder 134 285 +151 

Tabel 9: Resumé af trafikprognose for Mols-Linien, høj trafikprognose – gennemsnitlig 

spidstime 

Samlet betyder det, at vil blive transporteret 151 ekstra personbilsenheder 

over Kattegat med Mols-Linien. Dette svarer til at der kører 75 

personbilsenheder til færgen og 75 personbilsenheder fra færgen i Kalundborg 

i en gennemsnitlig spidstime. 

Omkring 2/3 af trafikken fra færgen er løshængere fra lastvogne og 

sættevogne, dvs. de køres fra færgen af Mols-Liniens mandskab og stilles på 

parkeringsarealet. Herfra afleveres og hentes løshængerne af lastvogne og 

sættevogne i løbet af dagen. Derfor beregnes ikke specifikt hvilke problemer 

der opstår på vejnettet, når der kommer et færgetræk. 

Derudover vil lastbilstrafikken til massegodshavnen og containerhavnen 

udgøre omkring 40 pe om dagen pr. retning ud fra samme antagelser om at 

Side 14



75 % af trafikken sker i tidsrummet kl. 8:00-16:00. Heraf udgør 5 pe pr. 

retning trafik mellem den Ny Vesthavn og den gamle havn langs Sydhavnsvej. 

4.3.1 Kapacitetsberegning 

Kapaciteten i krydset Hareskovvej/Asnæsvej er vurderet. 

Indledningsvist er den beregnede nuværende trafik fra Mols-Linien gennem 

krydset fratrukket. Derefter er den generelle trafik opskrevet med en årlig 

trafikvækst på 1,5 %. Herefter er lagt den fremtidige trafik fra den Ny 

Vesthavn herunder Mols-Linien og containerhavn. Den nye trafik i krydset ses 

på Figur 5. 

Der indgår således ikke anden specifik trafikvækst som følge af anden 

udvikling af havne-, butiks-, erhvervs- eller boligområder. 

Hareskovvej 

(Vest) 

78 64 

625 252 

89 

Figur 5: Skønnet spidstimetrafik, morgen og eftermiddag, 2025 


Asnæsvej 

(Syd) 

405 

92 

217 

Asnæsvej 

(Nord) 

66 

207 

234 

387 

146 

384 

Hareskovvej 

(Øst) 



=26 


19 



Hareskovvej vest venstre 0,38 D 32 4 


ligeud/højre 

0,46 A 9 9 

Hareskovvej øst venstre 0,51 C 21 6 


ligeud/højre 

0,86 C 22 18 



Asnæsvej nord venstre 0,40 D 29 4 


ligeud/højre 

0,82 E 35 13 

Tabel 10: Trafikafvikling, morgenspidstime 2025 i krydset Hareskovvej/Asnæsvej 

Side 15






= 24 


24 




Hareskovvej vest venstre 0,87 F 134 5 


ligeud/højre 

1,17 F 359 129 

Hareskovvej øst venstre 0,61 E 69 4 


ligeud/højre 

0,97 F 78 20 

Asnæsvej syd venstre 1,12 F 272 33 

Asnæsvej syd ligeud/højre 1,06 F 147 43 

Asnæsvej nord venstre 1,28 F 558 102 


ligeud/højre 

0,31 A 9 8 

Tabel 11: Trafikafvikling, eftermiddagsspidstime 2025 i krydset Hareskovvej/Asnæsvej 

I eftermiddagsspidstimen vil der ske trafiksammenbrud i krydset hvor krydset 

ikke kan afvikle trafikken. Det vil derfor være ønskeligt at foretage en 

udbygning af krydset og/eller anlægge alternative veje for at få en 

tilfredsstillende afvikling af trafikken. 

En yderligere udbygning så der bliver 4 tilfarsspor i alle tilfarter vil forbedre 

kapaciteten til et acceptabelt niveau. Der vil dog fortsat opstå 40 sek. 

ventetid i gennemsnit i spidstimen. 

En to-sporet rundkørsel vil ikke kunne afvikle trafikken. En rundkørsel har 

endvidere ikke de samme fordele som et signalreguleret kryds, hvor 

signalstyringen kan indstilles således, at færgetrafikken prioriteres når der 

kommer et færgetræk. 

Det bemærkes at der i kapacitetsberegningerne ikke tages højde for, at der 

færdes fodgængere i krydset. Større fodgængertrafik vil reducere kapaciteten 

i krydset. 

Side 16



4.3.2 Øvrige kryds 

Der er to andre centrale kryds i Kalundborg der påvirkes af færgetrafikken. 

I rundkørslen Østre Havnevej/Sydhavnsvej/Slagelsevej er trafikken ikke 

analyseret. En flytning af Mols-Linien vurderes at medføre at trafikken 

gennem rundkørslen reduceres med omkring 10 % i forhold til i dag. 

Trafikafviklingen vil dermed blive positivt påvirket. Dette fordi trafikken til den 

nuværende færgehavn fjernes. Det er oplyst, at der ikke vil være 

containertrafik mellem ny og gammel havn - og der ikke er godstransport fra 

banegården. Påvirkningen som følge af den almindelige trafikvækst på 1,5 % 

om året indgår ikke i denne vurdering. 

Foto 4: Rundkørslen Østre Havnevej/Sydhavnsvej/Slagelsevej. En reduktion af 

trafikken gennem rundkørslen vil mindske risikoen for tilbagestuvning fra 

jernbanebommene på Slagelsevej og blokering af trafikken i rundkørslen 

Rundkørsel mellem Holbækvej og Hovvejen analyseres ikke. Det vurderes 

umiddelbart at selve flytningen af havnen får en neutral indflydelse på 

trafikafviklingen. I dag forventes en begrænset del af trafikken at køre til 

havnen via Holbækvej. Dvs. at trafikken mod havnen kører til højre i 

rundkørslen og til venstre i rundkørslen fra havnen. I fremtiden vil trafikken 

blot være ligeud kørende. Det har ikke stor betydning for kapaciteten. 

Konsekvensen af at trafikken til den færgehavn stiger med 150 % er ikke 

vurderet, da den nuværende trafik og dens rutevalg i rundkørslen ikke 

kendes. Ligeledes indgår den almindelige trafikvækst på 1,5 % om året heller 

ikke i denne vurdering. 

Som følge af den ekstra trafik vil trafikafviklingen gennem rundkørslen blive 

forringet. 

Side 17



5 Konklusion 

Etablering af en Ny Vesthavn betyder at trafikken gennem Kalundborg 

ændres. Flytningen til den Ny Vesthavn muliggør også at Mols-Linien kan øge 

sine aktiviteter og trafikken dermed stiger. I år 2025 forventes færgetrafikken 

at være steget med 150 % og trafikken til massegodshavn og containerhavn 

vil blive øget med 65.000 lastbiler til og 65.000 lastbiler fra om året. 

Trafikken vurderes at stige på alle veje som følge af den generelle 

fremskrivning af trafikken til år 2025 med en årlig trafikvækst på 1,5 %, 

svarende til en samlet trafikvækst på 31 %. 

Når der ses bort fra den generelle trafikvækst og isoleret betragter ændringer 

som følge af flytningen af Mols-Linien og etablering af Ny Vesthavn, vil der i 

den nordlige del af Kalundborg ske et fald i trafikken med godt 1.000 pe i 

døgnet. Dette svarer til en reduktion i trafikken på omkring 10 %. På 

Holbækvej forventes trafikken kun at falde med 200 pe, svarende til 2 %. 

I den sydlige del af Kalundborg på Asnæsvej sker den største ændring med en 

trafikstigning på 4.400 pe, svarende til næsten en fordobling af trafikken. På 

Hovvejen stiger trafikken med 2.700 pe, svarende til en stigning på omkring 

50 %. På Slagelsevej stiger trafikken med 400 biler, svarende til en stigning 

på 3 %. 

Der er kun gennemført kapacitetsberegninger for krydset Hareskovvej/Asnæsvej. 

Beregningen viser, at der er behov for udbygning af 

krydset Hareskovvej/Asnæsvej eller anlæg af alternative veje. 

Den største trafikstigning sker på Asnæsvej, hvor trafikken stiger til 11.700 

biler. Det anbefales at forbedre forholdene for de lette trafikanter evt. ved at 

anlægge en dobbeltrettet fællessti langs vejen. 

Foto 5: Asnæsvej mod Asnæs og Ny Vesthavn – der er behov for ekstra svingbaner i 

krydset og fx en dobbeltrettet fællessti langs vejen mod vest 

Side 18

Bilag 9 

Beregning af vejtrafikstøj

Vejtrafikstøj 

VVM vurdering af Ny Vesthavn ved Kalundborg, marts 2008 

Bilagsrapport 9 


Beregning af vejtrafikstøj i forbindelse med VVM for Ny 

Vesthavn ved Kalundborg. 

Marts 2008 

NIRAS A/S 

Jesper Konnerup 

RAPPORTEN MÅ IKKE GENGIVES, UNDTAGEN I SIN HELHED, UDEN PRØVNINGSLABORATORIETS SKRIFTLIGE GODKENDELSE 

\\arhkfs01\data\sag\07\456.01\Project documentation\VVM Redegørelse\Udkast til VVM-redegørelse\Bilag 9_trafikstøj.doc Side 1 af 12



KLIENT 



UDFØRT AF 

NIRAS A/S 


8000 Århus C 

Sags nr.: 07.456.01 

Rapportdato: 11. marts 2008 





INDHOLDSFORTEGNELSE 

1. INDLEDNING ............................................................................................. 4 

Virksomhedsstøj ........................................................................................... 4 

Vejtrafikstøj .................................................................................................. 4 

2. FORUDSÆTNINGER FOR STØJBEREGNINGER .................................. 5 

2.1 Eksisterende forhold – år 2007......................................................... 7 

2.2 Fremtidige forhold - år 2025 ............................................................ 7 

3. MÅLE- OG BEREGNINGSMETODER ..................................................... 8 

4. RESULTATER............................................................................................. 8 

5. REFERENCER........................................................................................... 10 

STØJKURVER MED RESULTATET AF BEREGNINGERNE…….……11-12 





1. INDLEDNING 

Kalundborg Havn har ladet udarbejde en Masterplan for perioden 2006-2025. I 

denne konkluderes, at der er et presserende behov for at give Mols-Linien mere 

plads, for at kunne betjene det kraftigt stigende antal løstrailere. Derudover konkluderes 

det, at havnen mangler baglandsarealer og dybvandskajer. Den bedste 

mulighed for at imødekomme disse behov er etablering af en Ny Vesthavn vest 

for Asnæsværket omfattende en færgeterminal, en massegodshavn og en mulig 

container feeder terminal. Færgehavnen er placeret ca. én km vest for Asnæsværket. 

Massegodshavnen er placeret umiddelbart øst for færgehavnen og container 

feeder terminalen tættest på Asnæsværket. 

En ny færgeterminal og massegodshavn vest for Asnæsværket vil give en forøget 

støjbelastning i området, men samtidig fjerne støj fra færgeterminalens nuværende 

placering. 

Støjen opdeles op i to typer: Virksomhedsstøj og vejtrafikstøj. 

Virksomhedsstøj 

Virksomhedsstøj omfatter al den støj, der foregår inden for den enkelte virksomheds 

matrikel. Det vil sige, den omfatter alle stationære støjkilder på virksomheden 

plus al kørsel der foregår på matriklen. Virksomhedsstøjen deles 

normalt op i en dagperiode (kl. 07-18), en aftenperioden (kl. 18-22) og en natperiode 

(kl. 22-07), hvor der i boligområder stilles de strengeste krav til støjen i 

natperioden. 

Der regnes desuden med forskellige referenceperioder (den tid støjen skal midles 

over), da man kun skal være generet i en kort periode om natten, for at være 

væsentligt generet. Referenceperioderne er 8 timer for dagperioden, 1 time for 

aftenperioden og ½ time for natperioden. 


Vejtrafikstøj omfatter al kørsel på offentligvej. Beregningerne bygger på 3 parametre: 

Årsdøgntrafik, andel af tunge køretøjer og hastigheden. I modsætning 

til virksomhedsstøjen giver beregningerne af vejtrafikstøjen kun ét resultat 

LAeq,24h, der svarer til den gennemsnitlige årlige støjbelastning over et døgn. 





Skibe på havet er ikke omfattet af hverken vejtrafikstøj eller virksomhedsstøj, da 

miljøbeskyttelsesloven først gælder, når skibe ligger til kaj. Når skibene ligger 

til kaj er de til gengæld medtaget som virksomhedsstøj. 

Nærværende rapport omhandler kun vejtrafikstøj, mens virksomhedsstøjen er 

behandlet i teknisk rapport ”Beregning af ekstern støj fra virksomheder i forbindelse 

med VVM for ny vesthavn ved Kalundborg” (bilag 10). 

Rapporten omfatter kun de veje, hvor der sker en signifikant ændring af trafikintensiteten 

i forbindelse med projektet. 

2. FORUDSÆTNINGER FOR STØJBEREGNINGER 

Viatrafik har i rapport ”VVM for Kalundborg Ny Vesthavn – Trafikvurderinger”(bilag 

5) beskrevet de trafikale konsekvenser ved at etablere en ny vesthavn 

i Kalundborg og beregnet den forventede årsdøgn trafik i år 2025 efter en fuld 

udbygning af havnen. 

Årsdøgntrafikken, der er benyttet i beregningerne er fra ovenstående kort fra 

rapporten fra Viatrafik, mens andelen af tung trafik, er vurderet ud fra antal lastbiler 

til det nye havneområde (færgeterminal, massegodshavn og containerterminal), 

og ud fra rapport 240 ”Beregning af vejtrafikstøj – en manual” fra Miljøstyrelsen 

og Vejdirektoratet (Vejdirektoratet, 1998). 





I rapport 240 ”Beregning af vejtrafikstøj – en manual” er andelen af tunge køretøjer 

erfaringsmæssigt opgjort til 8 % for gennemfartsveje, hovedgader og trafikveje. 

Tillægges hertil den forventede lastbiltrafik til og fra færgerne, massegodshavnen 

og containerterminalen, som angivet i nedenstående skema, får man 

en andel af tunge køretøjer på veje til og fra færgerne på ca. 18 %. 

Det er oplyst, at trafikken til Mols-Linien fordeler sig forholdsvist jævnt over 

året. Den gennemsnitlige trafik pr. døgn (årstafik/365 dage) er beregnet til 

(Viatrafik, 2007): 

Nedenfor er trafikken på de relevante vejstrækninger opgjort for såvel de eksisterende 

som de fremtidige forhold. 

Trafikbelastningen på Asnæsvej er målt til 5.600 personbilenheder lige inden 

krydset Hareskovvej/Asnæsvej. På strækningen forbi Statoil, vest for Melbyvej 

vurderes trafikmængden at være betydeligt mindre (svarende til < 500 ÅDT), 

idet alene trafikken til Asnæsværket samt dele af trafikken til Lerchenborg og de 

øvrige dele af Asnæshalvøen vil benytte vejstrækningen. 

Dette betyder, at der også for den fremtidige situation vil være forskel i trafikstøjen 

på Asnæsvej øst og vest for Melbyvej. 





2.1 Eksisterende forhold – år 2007 


Holbækvej Asnæsvej øst 

for Melbyvej 

Asnæsvej vest 

for Melbyvej 

Årsdøgntrafik [antal] 9.300 9.000 5.600 500 

Andel tunge køretøjer [%] 18 % 10 % 8 % 15 % 


Lette køretøjer 

Tunge køretøjer 

50 km/t 

50 km/t 

80 km/t 

70 km/t 

80 km/t 

70 km/t 



Andel tunge køretøjer [%] 18 % 18 % 8 % 




80 km/t 

70 km/t 

2.2 Fremtidige forhold - år 2025 


50 km/t 

50 km/t 

80 km/t 

70 km/t 

Holbækvej Asnæsvej øst 

for Melbyvej 

80 km/t 

70 km/t 

Asnæsvej vest 

for Melbyvej 

Årsdøgntrafik [antal] 10.300 11.500 11.700 6.600 


[%] 




8 % 8 % 18 % 18 % 

50 km/t 

50 km/t 

80 km/t 

70 km/t 

80 km/t 

70 km/t 




[%] 




18 % 10 % 10 % 

80 km/t 

70 km/t 

50 km/t 

50 km/t 

80 km/t 

70 km/t 

80 km/t 

70 km/t 





3. MÅLE- OG BEREGNINGSMETODER 

Alle støjberegninger er gennemført i en højde af 1,5 meter over terræn. 

Beregningerne er gennemført i henhold til den fælles nordiske beregningsmodel 

for vejtrafikstøj 1996. 

Til beregningerne er anvendt programmet SoundPLAN , hvor kort med målestoksforhold, 

bygninger, skærme, reflekterende genstande, terræn, beregningspunkter 

og kildedata indlægges/digitaliseres, hvorefter SoundPLAN beregner 

støjen i de udvalgte punkter. 

4. RESULTATER 

Resultatet af beregningerne er angivet som Leq,24h i dB(A), svarende til den gennemsnitlige 

årlige støjbelastning over et døgn. 

Resultaterne af beregningerne er vedlagt som støjkurver i bilag 1 og 2 til dette 

notat. 

Bilag 1 

Trafikstøjbelastningen med den nuværende årsdøgntrafik – år 2007. 

Bilag 2 

Trafikstøjbelastningen efter en fuldt etableret Ny Vesthavn, inklusiv lastbiler til 

færgehavn, massegodshavn og container feeder terminal – år 2025. 

Udover ovenstående støjkurver, som beskriver støjen langs alle de betydende 

veje, er der gennemført punktberegninger i 3 udvalgte beregningspunkter og 10 

meter fra alle veje. 

Der er kun få boliger nær de veje, hvor trafikintensiteten stiger som følge af projektet. 

De 3 beregningspunkter er udvalgt ved boliger, hvor det er vurderet, at 

støjbelastningen vil øges mest. 

Punkt 1 og 2 er beliggende Lercheborgvej 107 og 113 tæt op ad Asnæsvej. 

Asnæsvej har i dette punkt en eksisterende ÅDT på 5.600, der øges til 11.700, 

altså ca. en fordobling. Punkt 3 er beliggende ved Asnæsværket (funktionærbolig), 

hvor ÅDT i dag er mindre end 500 og i fremtiden øges med 6.600. 





Beregningspunkterne 10 meter fra veje er valgt, da dette svarer til basisværdien 

iht. beregningsmodel for vejtrafikstøj – rapport 178/1998, og giver et direkte 

sammenligningsgrundlag for vejtrafikstøjen nu og i år 2025. 

Støjbelastning 

Leq,24h 

2007 

Støjbelastning 

Leq,24h 

2025 

Ændring 

i 

dB 

Punkt 1 Lerchenborgvej 107 62 dB(A) 67 dB(A) + 5 dB 

Punkt 2 Lerchenborgvej 113 53 dB(A) 58 dB(A) + 5 dB 

Punkt 3 Funktionærboliger ved 

Asnæsværket 52 dB(A) 63 dB(A) + 11dB 

10 meter fra Østre Havnevej 66 dB(A) 65 dB(A) - 1 dB 

10 meter fra Holbækvej 70 dB(A) 71 dB(A) + 1 dB 

10 meter fra Asnæsvej øst forl 

Melbyvej 

10 meter fra Asnæsvej vest for 

Melbyvej til ny havn 

68 dB(A) 72 dB(A) + 4 dB 

58 dB(A) 69 dB(A) + 11dB 

10 meter fra Hovvejen 69 dB(A) 72 dB(A) + 3 dB 

10 meter fra Sydhavnsvej 67 dB(A) 67 dB(A) 0 dB 

10 meter fra Hareskovvej 71 dB(A) 73 dB(A) + 2 dB 

Da den almindelige stigning i trafikken på 1,5 % om året giver en forøget støjbelastning 

i år 2025 på ca. 1 dB, er der reelt tale om et fald i støjbelastningen, for 

de veje, hvor der ikke sker en stigning. 





5. REFERENCER 

(Vejdirektoratet, 1998) Beregningsmodel for vejtrafikstøj – rapport 178/1998. 

Via Trafik (2007): Niras/Kalundborg Kommune VVM for Kalundborg Ny 

Vesthavn, Trafikvurderinger 



Ekstern støj fra virksomheder 

VVM vurdering af Ny Vesthavn ved Kalundborg, april 2008 


Ekstern virksomhedsstøj 

Beregning af ekstern støj fra virksomheder i forbindelse 

med VVM af Ny Vesthavn ved Kalundborg. 

April 2008 

NIRAS A/S 

Jesper Konnerup 


\\arhkfs01\data\sag\07\456.01\Project documentation\VVM Redegørelse\Udkast til VVM-redegørelse\Bilag10_ekstern støj.doc Side 1 af 25



KLIENT 



UDFØRT AF 

NIRAS A/S 


8000 Århus C 

Sags nr.: 07.456.01 

Rapportdato: 28. april 2008 





INDHOLDSFORTEGNELSE 

1 INDLEDNING ............................................................................................. 4 

1.1 Vejtrafikstøj...................................................................................... 4 

1.2 Vejtrafikstøj...................................................................................... 5 

1.3 Eksisterende forhold......................................................................... 5 

1.4 Anlægsfasen ..................................................................................... 5 

1.5 Driftsfasen ........................................................................................ 5 

2. FORUDSÆTNINGER FOR STØJBEREGNINGER .................................. 6 

2.1 Eksisterende forhold......................................................................... 6 

2.1.1 Kombifærgen..................................................................... 6 

2.1.2 Trailere og lastbiler .......................................................... 6 

2.1.3 Køletrailere........................................................................ 7 

2.1.4 Personbiler......................................................................... 7 

2.2 Støj i området vest for Asnæsværket................................................ 7 

2.2.1 Asnæsværket ..................................................................... 7 

2.2.2 Statoils raffinaderi............................................................ 8 

2.3 Anlægsfasen ..................................................................................... 8 

2.3.1 Anlægsarbejder på land................................................... 8 

2.3.2 Anlægsarbejder til vands ................................................. 8 

2.3.3 Vibrationer ........................................................................ 9 

2.4 Driftsfasen ........................................................................................ 9 

2.4.1 Mols-Linien – fuld udbygget............................................ 9 

2.4.2 Kombifærgen..................................................................... 9 

2.4.3 Trailere og lastbiler .......................................................... 9 

2.4.4 Køletrailere...................................................................... 10 

2.4.5 Personbiler....................................................................... 10 

2.4.6 Øvrige virksomheder - massgodshavn.......................... 10 

3. MÅLE- OG BEREGNINGSMETODER ................................................... 11 

4. RESULTATER........................................................................................... 11 

5. RERERENCER .......................................................................................... 13 

Støjkurver med resultatet af beregningerne 14-25 





1 INDLEDNING 

Kalundborg Havn har ladet udarbejde en Masterplan for perioden 2006-2025. I 

denne konkluderes, at der er et presserende behov for at give Mols-Linien mere 

plads, for at kunne betjene det kraftigt stigende antal løstrailere. Derudover konkluderes 

det, at havnen mangler baglandsarealer og dybvandskajer. Den bedste 

mulighed for at imødekomme disse behov er etablering af en Ny Vesthavn vest 

for Asnæsværket omfattende en færgeterminal, en massegodshavn og en mulig 

container feeder terminal. Færgehavnen er placeret ca. én km vest for Asnæsværket. 

Massegodshavnen er placeret umiddelbart øst for færgehavnen og container 

feeder terminalen tættest på Asnæsværket. 

En ny færgeterminal og massegodshavn vest for Asnæsværket vil give en forøget 

støjbelastning i området, men samtidig fjerne støj fra området omkring 

færgeterminalens nuværende placering. 

Den eksterne støj kan deles op i to forhold: Virksomhedsstøj og vejtrafikstøj. 

1.1 Vejtrafikstøj 

Virksomhedsstøj omfatter al den støj der foregår inden for den enkelte virksomheds 

matrikel. Det vil sige, den omfatter alle stationære støjkilder på virksomheden 

plus al kørsel der foregår på matriklen. Virksomhedsstøjen deles normalt op 

i en dagperiode (kl. 07-18), en aftenperioden (kl. 18-22) og en natperiode (kl. 

22-07). I boligområder stilles der strengere krav til støjen i natperioden end i 

dagperioden. 

Ved beregning af virksomhedsstøj regnes der desuden med forskellige referenceperioder 

(den tid støjen skal midles over), da man kun skal være generet i en 

kort periode om natten, for at være væsentligt generet. Referenceperioderne er 8 

timer for dagperioden, 1 time for aftenperioden og ½ time for natperioden. 

Virksomhedsstøjen omfatter også støj entreprenørmaskiner i forbindelse med 

anlæg af havnen. Denne er dog ofte omfattet af specielle vilkår, da støjbelastningen 

er forholdsvis kortvarig. 





1.2 Vejtrafikstøj 

Vejtrafikstøj omfatter al kørsel på offentlig vej. Beregningerne bygger på 3 parametre: 

Årsdøgntrafik, andel af tunge køretøjer og hastigheden. I modsætning 

til virksomhedsstøjen giver beregningerne af vejtrafikstøjen kun ét resultat 

LAeq,24h, der svarer til den gennemsnitlige støjbelastning over et døgn. 

Skibe på havet er ikke omfattet af hverken vejtrafikstøj eller virksomhedsstøj, da 

Miljøbeskyttelsesloven først gælder, når skibe ligger til kaj. Når skibene ligger 

til kaj er de til gengæld medtaget som virksomhedsstøj. 

Nærværende rapport omhandler kun virksomhedsstøjen, mens vejtrafikstøjmæssige 

forhold er behandlet i rapport ”Beregning af vejtrafikstøj i forbindelse med 

VVM for ny vesthavn ved Kalundborg” (bilag 9). 

Der er medtaget følgende beregninger og vurderinger i undersøgelsen: 

1.3 Eksisterende forhold 

Den nuværende støjbelastning fra Mols-Linien vil blive vurderet ud fra Teknisk 

rapport T2.008.06 ”Støjundersøgelse af byområde nord for Kalundborg Havn” – 

Carl Bro 29. maj 2006. (Carl Bro, 2006). 

Den nuværende støjbelastning i området vest for Asnæsværket, hvor den nye 

havn ønskes etableret, vil blive beregnet ud fra støjbelastningen fra Asnæsværket, 

Statoil samt losning af råolie til Statoil, da disse er vurderet at være de mest 

betydende støjkilder. 

1.4 Anlægsfasen 

Støj i anlægsfasen vil blive vurderet ved de nærmeste boliger, ud fra et skøn 

over de mest betydende støjkilder, som f.eks. spunsning, kørsel med entreprenørmaskiner 

og havneuddybning med spandkæde maskine. 

Der vil desuden blive foretaget en vurdering af evt. vibrationsgener i anlægsfasen. 

1.5 Driftsfasen 

Den kommende støjbelastning fra Mols-Linien vil blive beregnet ud den forventede 

forøgelse af aktiviteterne i henhold til Masterplan for ny Vesthavn ved Kalundborg. 

Ud fra en vurdering af aktiviteterne på den nye massegodshavn, og placeringen 

af de forskellige virksomheder, vil støjen blive beregnet og optegnet som støjkurver 

for hele området. Støjkurverne vil vise den samlede støjbelastning i hele 

området omkring Kalundborg Fjord og den nye havn. 





2. FORUDSÆTNINGER FOR STØJBEREGNINGER 

2.1 Eksisterende forhold 

Mols-Linien har for nuværende følgende aktiviteter: 

2.1.1 Kombifærgen 

Mols-Linien besejler i dag ruten Århus – Kalundborg med 2 færger. Der ankommer 

og afsejler en kombifærge ca. hver 4 time døgnet rundt. 

Et havneophold varer ca. 1 time og 20 min. 

Komifærgen har ved havneophold en kildestyrke på 106 dB(A) i henhold til 

Teknisk rapport T2.008.06 ”Støjundersøgelse af byområde nord for Kalundborg 

Havn” – Carl Bro 29. maj 2006. (Carl Bro, 2006). 

2.1.2 Trailere og lastbiler 

Der er følgende lastbil- og trailertrafik i forbindelse med færgerne indenfor de 

respektive referenceperioder: 

Antal 

Antal 

Antal 

dagperioden aftenperioden natperioden 

Referenceperiode 

Trailere / lastbiler til og 

8 timer 1 time ½ time 

fra færgen indenfor 

reference-perioden 

280 75 60 

Der er regnet med 280 kørsler for sortering af trailere i dagperioden, udover 

ovenstående kørsel til og fra færgen. 

Der er set bort fra sortering i aften- og natperioden, da den største støjbelastning 

er indenfor den hele time hhv. ½ time, hvor færgen ligger til kaj. 

Ved både kørsel med og sortering af trailere er anvendt en kildestyrke på 102 

dB(A) iht. Støjdatabogen beskrivelse af industrielle støjkilder – Lydteknisk Institut). 

(Lydteknisk Institut, 1986-1989). 





2.1.3 Køletrailere 

Trailere med køl, der skal til Jylland, er opstillet i den nordlige del af området. 

Der er regnet med 10 trailere døgnet rundt og en driftstid på 30 %. 

Trailere med køl, der kommer fra Jylland, er i opstillet i den sydlige del af området. 

Der er regnet med 10 trailere og en driftstid på 30 %. 

Kildestyrken for køletrailere er sat til 103 dB(A) i henhold til Støjdatabogen 

beskrivelse af industrielle støjkilder – Lydteknisk Institut. (Lydteknisk Institut, 

1986-1989). 

2.1.4 Personbiler 

Da personbiler støjer væsentlig mindre end lastbiler (en lastbil støjer som 10 

personbiler), og da antallet er begrænset (120.000 personbiler pr. år mod 

180.000 lastbiler pr. år), er det vurderet, at de ikke bidrager til det samlede støjbelastning 

i omgivelserne, og de er derfor ikke medtaget i beregningerne. 

2.2 Støj i området vest for Asnæsværket 

Den nuværende støjbelastning i området vest for Asnæsværket, hvor den nye 

havn ønskes etableret, er bestemt af støj fra det nærliggende Asnæsværk og støj 

fra losning af råolie til Statoils raffinaderi, der ligger hhv. 1.500 meter og 2.500 

meter øst for den nye anløbskaj for Mols-Linien. 

2.2.1 Asnæsværket 

Da det ikke har været muligt at få støjbelastningen fra Asnæsværket oplyst, er 

der taget udgangspunkt i, at de overholder støjvilkårene i værkets miljøgodkendelse. 

Miljøgodkendelsen angiver følgende vilkår: 

”Støj fra Asnæsværket skal begrænses. Det energiækvivalente, korrigerede Avægtede 

lydtrykniveau, Lr, må ikke overskride nedenfor anførte værdier. 



Lørdag 

Lørdag 

Søn- og helligdage 

Nat 

( revideret 2/9-2002)” 

kl. 07-18 

kl. 18-22 

kl. 07-14 

kl. 14-22 

kl. 07-22 

kl. 22-07 

Ved ASVs 

funktionærboliger 

60 dB (A) 

60 dB (A) 

60 dB (A) 

60 dB (A) 

60 dB (A) 

60 dB (A) 

Ved boliger 

på 

Strandstien 

45 dB (A) 

40 dB (A) 

45 dB (A) 

40 dB (A) 

40 dB (A) 

38 dB (A) 

Ved øvrige 

boligområder 

45 dB (A) 

40 dB (A) 

45 dB (A) 

40 dB (A) 

40 dB (A) 

35 dB (A) 





Da Asnæsværket er i drift hele døgnet, er der taget udgangspunkt i, at værket 

overholder natstøjvilkårene. 

Omregnet til hvor meget værket må støje, for at overholde de angivne vilkår, 

giver dette overslagsmæssigt en samlet kildestyrke på 112 dB(A) for Asnæsværket. 

2.2.2 Statoils raffinaderi 

I henhold til Teknisk rapport T2.008.06 ”Støjundersøgelse af byområde nord for 

Kalundborg Havn” – Carl Bro 29. maj 2006 har losning af råolie til Statoils raffinaderi 

en kildestyrke på 115 dB(A), (Carl Bro, 2006). 

I henhold til Erik Pugholm, Statoil har virksomheden en samlet kildestyrke på 

122 dB(A), (Statoil, 2007). 

Det er desuden oplyst at raffinaderiet kan være i drift hele døgnet. 

2.3 Anlægsfasen 

2.3.1 Anlægsarbejder på land 

Støj i anlægsfasen vil hovedsagligt bestå af støj fra nedbringelse af spuns, uddybning 

med spandkædemaskine og kørsel med entreprenørmaskiner. 

Det er vurderet, at uddybning med spandkædemaskine vil kunne foregå hele 

døgnet, mens de øvrige aktiviteter kun vil foregå i dag- og aftenperioden. 

Ud fra Støjdatabogen Noise from Bucket-Chain Dredger Ajax – Delta 1. maj 

1997 (Delta, 1997), er følgende kildestyrker skønnet: 

Nedbringelse af spuns: 120 dB(A) 

Kørsel med entreprenørmaskiner: 110 dB(A) 

Uddybning med spandkædemaskine 110 dB(A) 

De øvrige aktiviteter i forbindelse med anlægsarbejdet, er vurderet ikke at ville 

bidrage væsentligt til det samlede støjniveau. 

2.3.2 Anlægsarbejder til vands 

Det væsentligste støjbidrag til undervandsstøjen er vurderet at være nedbringelse 

af spuns. Det har ikke været muligt at finde data for undervandsstøjen fra nedbringelse 

af spuns, men i forbindelse med etablering af vindmølleparker er der 

lavet forskellige undersøgelser. Her viser målinger en kildestyrker på 260 dB (re 

1uPa @ 1m) i forbindelse med pæle ramning (Niras, 2006). Det er vurderet, at 

en kildestyrke på 260 dB (re 1uPa @ 1m) kan tages som udgangspunkt for den 





maksimale støj fra nedbringelse af spuns, dog afhængig om spunsen vibreres 

ned, hvor det forventes at støjbidraget vil være væsentligt lavere. Med udgangspunkt 

i en kildestyrke på 260 dB (re 1uPa @ 1m), vil det give et bidrag i ca. 10 

km’s afstand svarende til en skibspassage på 150 – 190 dB re. 1µPa. 

Ud fra ovenstående er det vurderet, at indenfor en radius af 500 meter vil undervandsstøjen 

overskride 200 dB, der har en akut skadelig effekt af hørelsen på 

specielt marsvin og sæler, der opholder sig indenfor denne radius. 

2.3.3 Vibrationer 

Anlægsarbejdet må forventes at kunne give anledning til vibrationer i omgivelserne. 

Det drejer sig specielt om nedbringelse af spuns. Vibrationer dæmpes 

meget over afstand og det må forventes at selv kraftige vibrationer vil være 

dæmpet så meget, at de ikke kan registres i en afstand af nogle få 100 meter. 

Der er ikke placeret bebyggelser indenfor en afstand af 200 meter fra områderne, 

hvor der vil foregå nedvibrering af spuns, og det må derfor kunne konkluderes, 

at der i forbindelse med anlægsarbejdet, ikke vil være væsentlige vibrationsgener 

i omgivelserne. 

2.4 Driftsfasen 

2.4.1 Mols-Linien – fuld udbygget 

Mols-Linien vil ved forventet fuld udbygning have følgende aktiviteter: 

2.4.2 Kombifærgen 

Mols-Linien forventer ved en fuld udbygget færgehavn i år 2025, at besejle ruten 

Århus - Kalundborg med 4 færger. Det forventes, at der ankommer og afsejler 

en kombifærge hver 2 time døgnet rundt. 

Et havneophold vil med de nuværende færger vare 1 time og 20 min. og have en 

kildestyrke ved havneophold på 106 dB(A). 

2.4.3 Trailere og lastbiler 

Lastbil- og trailertrafik til og fra færgerne forventes ved fuld udbygning at være 

følgende indenfor de respektive referenceperioder: 

Antal 

dagperioden 

Antal 

aftenperioden 

Antal 

natperioden 

Referenceperiode 8 timer 1 time ½ time 

Trailere / lastbiler til og fra færgen 

indenfor reference-perioden 560 75 60 

Der er regnet med 560 kørsler for sortering af trailere i dagperioden, udover 

ovenstående kørsel til og fra færgen. 





Der er set bort fra sortering i aften- og natperioden, da den største støjbelastning 

er indenfor den hele time hhv. ½ time, hvor færgen ligger til kaj. 

Ved både kørsel og sortering af trailere er anvendt en kildestyrke på 102 dB(A) i 

henhold til Støjdatabogen beskrivelse af industrielle støjkilder – Lydteknisk Institut 

(Lydteknisk Institut, 1986-1989). 

2.4.4 Køletrailere 

Trailere med køl er fordelt på opmarchpladsen. Der er regnet med 24 køletrailere 

og en driftstid på 30 % hele døgnet. 

Kildestyrken for køletrailere er sat til 103 dB(A) i henhold til Støjdatabogen. 

2.4.5 Personbiler 

Da personbiler støjer væsentlig mindre end lastbiler (en lastbil støjer som 10 

personbiler), og da antallet efter udvidelsen stadig vil være begrænset, er det 

vurderet, at de ikke bidrager til det samlede støjbelastning i omgivelserne. 

2.4.6 Øvrige virksomheder - massgodshavn 

Det vides ikke nøjagtigt, hvilke virksomheder der vil etablere sig i på massegodshavnen, 

udover at det vil være havnerelaterede erhverv. Det forventes dog, 

at der vil etableres omkring 10 virksomheder, som vil kræve en egentlig miljøgodkendelse 

eller som bidrager væsentligt til det eksterne støjniveau. 

For at finde et udgangspunkt for støjberegningerne, er massegodshavnen opdelt i 

10 felter og der er taget udgangspunkt i, at virksomhederne hver især skal overholde 

Miljøstyrelsens vejledende vilkår til erhvervsområder på 70 dB(A) i skel. 

Dette giver overslagsmæssigt en kildestyrke på 115 dB(A), hvilket er i god 

overensstemmelse med støjbelastningen fra de nuværende havneaktiviteter på de 

eksisterende havn, i henhold til de undersøgelser der er foretaget på det nuværende 

havneområde Teknisk rapport T2.008.06 ”Støjundersøgelse af byområde 

nord for Kalundborg Havn” – Carl Bro 29. maj 2006. (Carl Bro, 2006). Det er 

dog usandsynligt, at alle 10 virksomheder er i maksimal drift på samme tid, og 

der er derfor benyttet en samtidighedsfaktor på 40 %. Udover støjen fra de 10 

virksomheder er der medtaget støjen fra et skib der ligger i havn, inklusiv losning 

med kran. 

Det skal understreges, at denne situation er et udtryk for den kumulative effekt. 

Man kan således på ingen måde sammenligne de beregnede støjniveauer med 

Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier, da disse er stillet til støjbelastningen 

fra enkelt virksomheder. 





3. MÅLE- OG BEREGNINGSMETODER 

Støjberegningerne er gennemført for både dag-, aften- og natperioden. Til referenceperioder 

er anvendt Miljøstyrelsens vejledende på 8 timer for dagperioden, 

1 time for aftenperioden og ½ time for natperioden. 

Alle støjberegninger er gennemført i en højde af 1,5 meter over terræn. 

Beregningerne vil blive gennemført efter den fælles nordiske beregningsmodel 

angivet i Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1993. (Miljøstyrelsen, 1993). 

Til beregningerne er anvendt programmet SoundPLAN , hvor kort med målestoksforhold, 

bygninger, skærme, reflekterende genstande, terræn, beregningspunkter 

og kildedata indlægges/digitaliseres, hvorefter SoundPLAN beregner 

støjen i de udvalgte punkter. 

4. RESULTATER 

Resultaterne af beregningerne er vedlagt som støjkurver i bilag 1 – 5. 

1. Ekstern støj fra Mols-Linien ved den nuværende placering. 

Der er 3 kort med støjkurver: 

1-1 for dagperioden 

1-2 for aftenperioden 

1-3 for natperioden. 

Mols-Linien giver med den nuværende placering et støjbidrag i natperioden på 

over 50 dB(A) i det meste af Kalundborg midtby. 

2. Ekstern støj fra Asnæsværket og losning af råolie til Statoil. 

Støjkurverne gælder for hele døgnet. 

Asnæsværket, Statoil og losning af råolie til Statoil bidrager for nuværende med 

40 - 45 dB(A) i området omkring den kommende Ny Vesthavn. 





3. Ekstern støj i anlægsfasen. 


3-1 for dag- og aftenperioden 


Støjen i anlægsfasen i Kalundborg midtby vil være mindre end 45 dB(A) i dag- 

og aftenperioden og under 35 dB(A) i natperioden. I nærheden af anlægsområdet 

er der kun få boliger. Kun ved en enkelt af disse boliger (Asnæs Skovvej 11) 

vil støjniveauet overstige 45 dB(A) i dag- og aftenperioden, og ingen boliger vil 

opleve et støjniveau over 40 dB(A) om natten. 

Ved anlægsarbejder, bl.a. ved nedramning af spuns kan der i perioder være tale 

om støj med impulser. Såfremt det ved en konkret vurdering på stedet vurderes, 

at der er impulser i støjen, skal der tillægges et genetillæg på 5 dB. Det er ikke 

på forhånd muligt at vurdere om der vil være boliger, der vil være generet af 

impulser, men det vil under alle omstændigheder kun forekomme i korte perioder. 

På grund af den relative store afstand mellem anlægsområdet og beboelser 

vurderes det ikke at være sandsynligt, at der vil være impulstillæg. 

4. Ekstern støj fra Mols-Linien ved fuld udbygning år 2025. 





Støjkurverne viser, at Mols-Linien selv ved fuld udbygning i år 2025, sandsynligvis 

vil kunne overholde de Miljøstyrelsens vejledende vilkår ved de nærmeste 

boliger. 

5. Ekstern støj fra Mols-Linien ved fuld udbygning år 2025 plus virksomhederne 

på massehavnen og containerterminal. 





Områderne omkring Ny Vesthavn, hvor støjbelastningen vil stige, er meget 

spredt bebygget og det er vurderet at relativt få beboelser vil blive påvirket af 

betydende støj. Ved to boliger (Asnæs Skovvej 10 og 12) er støjbidraget beregnet 

til ca. 55 dB(A) i natperioden, mens det samlede støjniveau i de berørte boligområder 

i Kalundborg by vil være op til 35-45 dB(A). 





Støjbidraget fra Asnæsværket og Statoil er ikke indregnet i ovennævnte støjkort 

på figur 11.7. Bidraget herfra ligger mere end 10 dB(A) under støjbidraget fra 

den nye havn og vil således ikke give anledning til en forøgelse af det samlede 

støjbidrag. 

5. RERERENCER 

Carl Bro (2006). Teknisk rapport T2.008.06 ”Støjundersøgelse af byområde 

nord for Kalundborg Havn” – Carl Bro 29. maj 2006. 

Delta (1997), Noise from Bucket-Chain Dredger Ajax – Delta 1. maj 1997 

Lydtekniks Institut (1986-1989) Støjdatabogen beskrivelse af industrielle støjkilder 

– Lydteknisk Institut. 

Miljøstyrelsen (1993) Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1993. 

Niras (2006) Walny offshore windfarm – enviromental statement, marts 2006. 

Statoil (2007) Erik Pugholm, Statoil, personlig kommunikation, 



Bilag 11 

Hydraulisk modellering. 

Sedimenttransport, 

vandudskiftning og 

kystmorfologi




Hydraulisk modellering 

Sedimentspredning, vandudskiftning og kystmorfologi. 

Oktober 2007

NIRAS A/S 


Postboks 615 


Telefon 8732 3232 

Telefax 8732 3200 



CVR-nr. 37295728 


Udgave nr.: 

01 

Dato: 

07.11.2007 

Forfatter: 

Henning Lauridsen/HGL , Tony Erik Bergøe/TEB & Tue Hald/TUH 


Gunther Hansen/GUH 

Godkendt af: 

Jesper Harder/JHA 

Sag nr. 07.456.01 

Filnavn: 

Bilag11_Hydraulisk modellering.doc

Indhold 

1 INDLEDNING 2 

2 KYSTMORFOLOGI 3 

2.1 Metode 3 


2.3 Fremtidige forhold 9 



3 HYDROGRAFISKE FORHOLD 12 

3.1 Metode 12 


3.3 Miljøpåvirkninger 18 



4 SEDIMENTSPREDNING 20 

4.1 Metode 20 

4.2 Disponering af Mængder 20 

4.3 SpredningsModellering 26 


5 REFERENCER 41 

APPENDIKS 1 42 

1

2 

1 Indledning 

Denne bilagsrapport beskriver ændringer i kystmorfologi, hydrografiske 

forhold og sedimentspredning som følge af etableringen af Kalundborg 

Ny Vesthavn.

2 Kystmorfologi 

Formålet med nærværende kapitel er at vurdere hvordan sedimenttransporten 

ændres langs Kalundborg Fjords breder, og hvordan det 

vil ændre kysten at Ny Vesthavn etableres. Specielt har det været vigtigt 

at vurdere, om der vil ske kystmorfologiske ændringer omkring 

Gisseløre Tange. 

2.1 METODE 

Kystudviklingen er bestemt af bølgeforholdene og eventuel kystbeskyttelse 

eller tilstedeværelsen af større havneanlæg som f.eks. Asnæsværket 

eller Ny Vesthavn. 

Bølgeforholdene ved Kalundborg Havn er styret af de lokalt herskende 

vindforhold, og bølgernes udbredelsesafstand indenfor hver vindretning, 

det såkaldte ”fritstræk/fetch”. 

Til simulering af de vindgenerede bølger er der anvendt MIKE 21 SW, 

som er en spectral vind-bølge model baseret på et ustruktureret model 

net. Modellen dækker Storebælt med omkringliggende farvande, hvor 

der er frit stræk til Kalundborg Havn. Med udgangspunkt i vindhastighed 

og –retning beregnes i hele modelområdet den signifikante 

bølgehøjde, bølgeperiode og bølgeretning med hensyntagende til følge: 

Bølgetilvækst som følge af vind 

Ikke-lineær bølge-bølge interaktion 

Energitab på grund af white-capping (bølgebrydning på åbent 

vand) 

Energitab på grund af bundfriktion 

Energitab på grund af bølgebrydning 

Refraktion og shoaling på som følge af dybde variationer 

Bølger – strøm interaktion 

Det bølgeklima, som bestemmes i MIKE 21 SW anvendes i LitPack – 

LitDrift til beregning af ”sedimenttransportkapaciteten”, som er et 

udtryk for bølgernes evne til, at transportere sand og sediment langs 

kysten. Ved sammenligning af den nuværende sedimenttransport kapacitet 

med den fremtidige, kan effekten på kystmorfologien kvantificeres. 

3

4 

LitDrift, er en 1-dimensional model sammensat af en række moduler 

der tilsammen kan beregne bl.a. den tvær- og langsgående sedimenttransport 

samt udviklingen i kystlinien givet via: 

Bølgeklimaet 

Vandstanden 

Vindklimaet 

Bundfriktionen 

Refraction (ændring af bølgeretning pga. vanddybden) 

Shoaling (ændring af bølgelængde, -højde og –hastighed pga. 

vanddybden) 

Bølgebrydning 

Sedimentet 


2.2.1 Kystteknisk beskrivelse 

Kalundborg fjord er en tragtformet fjord orienterede nordvest-sydøst 

(285°-105°) med mundingen orienteret mod nordvest. Indkommende 

bølger fra vinkelrummet 270° til 300° vil generere en sedimenttransport 

langs kysten, som er en medvirkende faktor i formningen af fjorden. 

Det være sig den nordlige og sydlige fjord bred men især Gisseløre 

Tange. 

294°/114° 

272°/92° 

± 0 0.5 1 2 3 

KM 

4 

Gisseløre Tange 

Planlagt havn 

Figur 2.1 Kalundborg Fjord med markering af den planlagte havn og Gisseløre 

Tange samt orientering af fjorden og tange 

328°/148°

Vindhastighed [m/s] 

]0;15] 

]15;30] 

]30;45] 

]45;60] 

2.2.2 Vindforhold 

Der forekommer hovedsageligt bølger i bunden af fjorden i forbindelse 

med vind fra retningerne vest til nordvest. 

Langtidsdata fra lokaloplandet har ikke været til rådighed, hvorfor 

data fra Sprogø i årene 1980, 1984 og 1986-1998 er benyttet til bestemmelse 

af et normalt år. Disse data er indsamlet i forbindelse med 

etableringen af Storebæltsbroen i perioden 1977 til 1999 pr. 10 minutter. 

Der anvendes kun målinger fra førstnævnte årrække, hvor måleren 

var placerede 8.5m og 11.5m over terræn (blevet flyttet i 1987). Målingerne 

er anvendt uden korrektion, da det er vurderet at korrektionen 

i forhold til højden 10m og evt. terrænruhed er minimal og derved 

uden betydning for det fremkommende resultat. 

]60;75] 

]75;90] 

]90;105] 

]105;120] 

]120;135] 

]135;150] 

]150;165] 

2.2.3 Bølgeforhold 

]165;180] 

Vindretning [dgn] 

]0.00;1.00] 0.01 0.02 0.02 0.03 0.04 0.05 0.03 0.04 0.04 0.05 0.04 0.03 0.04 0.06 0.02 0.03 0.02 

Sum 

0.57 

]1.00;2.00] 0.01 0.02 0.05 0.07 0.13 0.17 0.15 0.18 0.26 0.27 0.29 0.31 0.27 0.29 0.28 0.29 0.27 0.30 0.19 0.14 0.10 0.05 0.02 4.09 

]2.00;3.00] 0.08 0.21 0.29 0.28 0.27 0.25 0.31 0.39 0.44 0.49 0.47 0.45 0.39 0.53 0.49 0.59 0.77 0.50 0.39 0.31 0.19 0.11 8.20 

]3.00;4.00] 0.02 0.18 0.28 0.27 0.30 0.35 0.34 0.35 0.41 0.49 0.67 0.55 0.48 0.43 0.52 0.60 0.85 1.29 0.86 0.57 0.42 0.33 0.21 0.03 10.82 

]4.00;5.00] 0.03 0.15 0.29 0.29 0.34 0.32 0.41 0.43 0.52 0.59 0.65 0.50 0.53 0.59 0.61 0.63 1.29 1.42 1.14 0.74 0.61 0.43 0.37 0.04 12.90 

]5.00;6.00] 0.05 0.19 0.29 0.28 0.31 0.43 0.38 0.53 0.58 0.64 0.67 0.57 0.57 0.60 0.66 0.91 1.19 1.01 0.90 0.85 0.64 0.45 0.30 0.04 13.03 

]6.00;7.00] 0.06 0.24 0.27 0.34 0.33 0.42 0.45 0.65 0.68 0.51 0.47 0.56 0.70 0.76 0.78 0.90 1.01 0.59 0.82 0.85 0.68 0.38 0.27 0.04 12.75 

]7.00;8.00] 0.05 0.24 0.20 0.21 0.28 0.23 0.32 0.56 0.62 0.58 0.34 0.40 0.48 0.66 0.70 0.83 0.94 0.33 0.51 0.80 0.57 0.32 0.15 0.02 10.32 

]8.00;9.00] 0.03 0.13 0.17 0.16 0.24 0.22 0.34 0.48 0.45 0.44 0.31 0.31 0.42 0.53 0.75 0.69 0.66 0.19 0.37 0.61 0.49 0.33 0.18 0.02 8.51 

]9.00;10.00] 0.02 0.07 0.11 0.13 0.18 0.19 0.28 0.36 0.44 0.35 0.27 0.30 0.27 0.45 0.59 0.49 0.34 0.12 0.19 0.51 0.38 0.20 0.13 0.02 6.37 

]10.00;11.00] 0.02 0.07 0.09 0.10 0.07 0.13 0.20 0.26 0.31 0.26 0.17 0.23 0.23 0.30 0.41 0.33 0.22 0.08 0.06 0.30 0.34 0.18 0.08 0.01 4.45 

]11.00;12.00] 0.02 0.07 0.07 0.04 0.04 0.09 0.12 0.19 0.21 0.14 0.15 0.13 0.21 0.26 0.27 0.28 0.18 0.05 0.04 0.22 0.23 0.12 0.04 0.01 3.18 

]12.00;13.00] 0.03 0.04 0.05 0.03 0.05 0.07 0.09 0.14 0.11 0.10 0.10 0.16 0.18 0.19 0.10 0.08 0.02 0.01 0.14 0.21 0.06 0.05 2.01 

]13.00;14.00] 0.03 0.03 0.03 0.02 0.03 0.07 0.08 0.10 0.08 0.08 0.10 0.11 0.13 0.10 0.04 0.02 0.01 0.07 0.07 0.05 0.02 1.28 

]14.00;15.00] 0.01 0.06 0.07 0.04 0.03 0.05 0.08 0.06 0.05 0.05 0.06 0.08 0.03 0.01 0.68 

]15.00;16.00] 0.01 0.02 0.02 0.02 0.01 0.02 0.03 0.05 0.04 0.02 0.03 0.03 0.04 0.02 0.36 

]16.00;17.00] 0.01 0.02 0.02 0.02 0.02 0.02 0.02 0.14 

]17.00;18.00] 0.01 0.01 

]18.00;19.00] 0.00 

]19.00;20.00] 0.00 

]20.00;21.00] 0.00 

Sum 0.32 1.49 2.13 2.25 2.53 2.90 3.37 4.55 5.23 5.04 4.74 4.62 5.03 5.75 6.57 6.75 7.80 6.21 5.63 6.29 5.18 3.16 1.94 0.21 99.69 

Tabel 2.1 Vindhastighed versus vindretning i procent for Sprogø; højde 8.5m (1977-1987) og 11.5m (1987- 

1999) 

]180;195] 

]195;210] 

]210;225] 

2.2.3.1 Modelopstilling 

Modellen er opstillet så den dækker fra Kattegat i nord til Storebæltsbroen 

i syd og Jyllands østkyst mod vest. Fra en tidligere undersøgelse 

af Asnæsværket (DHI, 2002) kendes forholdet mellem vind og bølger 

for en lokalitet nordvest for den planlagte havn. Denne information er 

anvendt til kalibrering af den matematiske bølgemodel som efterfølgende 

på baggrund af vinddata fra Sprogø er benyttet til bestemmelse 

af et gennemsnitlig bølge-år i Kalundborg fjord. 

2.2.3.2 Bathymetri 

Dybdeforholdene i begge modeller er baseret på søkort. Lokalt i havnen 

er vanddybderne baseret på Kalundborg Havns uddybningsplan. 

]225;240] 

]240;255] 

]255;270] 

]270;285] 

]285;300] 

]300;315] 

]315;330] 

]330;345] 

]345;360] 

5

6 

Model nettet er defineret således, at opløsningen nær Kalundborg 

Havn er fint, ca. 40-50 m, mens den fjernt fra fokus området er ca. 

1000-1500 m. På Figur 2.2 er modellens udstrækning samt dybdeforhold 

(bathymetri) illustreret for nærområdet ved Kalundborg Havn. 

Kalundborg 

Figur 2.2 Bathymetri og udstrækningen af den opsatte MIKE 21 SW model

2.2.3.3 Modelverifikation 

Bølgedata er målt af Dansk Hydraulisk institut i 1973-1974 inden 

etableringen af Asnæsværket. Målingerne har desværre kun været 

tilgængelige i form af en vindstatistik for Røsnæs med tilhørende bølgestatistik 

for Asnæsværket (ca. position 630.166, 6.171.110 ED50 

UTM32) 

Relationen for vind versus bølger er gældende for retningen vestnordvest 

til nordvest, hvorfor modeller er sat op for samme forhold og 

justeret på vindfriktionen indtil der for samme punkt var en til fredsstillende 

overensstemmelse mellem den tidligere undersøgelse og den 

opstillede model. 

Overensstemmelsen, Figur 2.3, blev opnået ved brug af en vind/bølge 

relation baseret udelukkende på vindhastigheden (an ”uncoupled" 

formulation) ved en Charnock konstant på 0,1. Resten af model parametrene 

fremgår af Appendiks 1. 

Hs obs [m] 

PosA: Sign. Wave Height [m] 

1.5 

1.4 

1.3 

1.2 

1.1 

1.0 

0.9 

0.8 

0.7 

0.6 

0.5 

0.4 

0.3 

0.2 

0.1 

13:00 

2006-01-01 

14:00 15:00 16:00 17:00 18:00 19:00 20:00 21:00 

Figur 2.3 Sammenligning mellem observeret signifikant bølgehøjde, Hs [m] 

(sort) og simulerede Hs [m] (pink) 

7

8 

2.2.3.4 Resultat 

For nuværende forhold ligger hovedparten af Kalundborg Havn øst for 

Gisseløre Tange og influerer ikke på den vestlige side af tangens udvikling. 

Tangen er formenligt et resultat af bølgerefleksion i bunden af 

Kalundborg Fjord. 

Udformningen af tangen er en fortløbende proces styret af bølgeretningen 

og bølgeenergien. Bølgeforholdene er styret af vindhastighed 

og -retning samt afstanden hvorover bølgerne kan bygges op. Betragtes 

den midterste sektion af tangen, er denne i dag beskyttet af høfder, 

hvor strandlinien mellem disse er orienteret 345°/355°-165°/185° antydende 

at den dominerende bølgeretning er ca. 260° til 300°. 

Dette understøttes af MIKE 21 SW modellen, som viser, at den dominerende 

bølgeretning er ca. 300°. Figur 2.4 viser ved en bølgerose det 

årlige gennemsnitlige bølgeklima på 4m vanddybde, baserede på årlige 

gennemsnitsvinde, som efterfølgende er konverteret ved hjælp af 

den matematiske bølgemodel MIKE 21 SW. Bølgeklimaet er ligeledes 

summeret i Tabel 2.2. 

N 

Calm 

41.52 % 

10 % 

Hs [m] 

Above 1 

0.8 - 1 

0.6 - 0.8 

0.4 - 0.6 

0.2 - 0.4 

Below 0.2 

Figur 2.4 Gennemsnitlig årligt bølgeklima på 4 m konturkurven midt for Gisseløre 

Tange, angivet som en bølgerose

Vind [m/s] ]180;195] 

]195;210] 

]210;225] 

2.3 FREMTIDIGE FORHOLD 

]225;240] 

]240;255] 

[0;3[ 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.11 0.12 0.12 0.11 0.11 0.00 0.00 

[3;6[ 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.11 0.13 0.14 0.13 0.00 0.00 0.00 

[6;9[ 0.00 0.00 0.00 0.18 0.25 0.29 0.31 0.30 0.28 0.25 0.17 0.00 

[9;12[ 0.00 0.10 0.22 0.35 0.43 0.49 0.51 0.49 0.47 0.42 0.35 0.25 

[12;15[ 0.11 0.22 0.36 0.50 0.59 0.66 0.69 0.68 0.66 0.60 0.53 0.39 

[15;18[ 0.16 0.33 0.49 0.64 0.76 0.83 0.87 0.87 0.84 0.78 0.68 0.53 

[18;21[ 0.24 0.45 0.62 0.78 0.92 1.00 1.05 1.05 1.03 0.95 0.84 0.67 

Reflekterende bølgeretning, [grader ifht. Nord] 

Vind [m/s] ]180;195] 

]195;210] 

]210;225] 

]225;240] 

]240;255] 

[0;3[ 274 274 279 283 285 286 287 288 288 289 291 292 

[3;6[ 274 275 279 282 281 282 285 288 290 290 289 291 

[6;9[ 274 274 278 278 280 282 284 285 287 290 289 292 

[9;12[ 274 287 279 277 279 281 283 284 286 289 292 292 

[12;15[ 284 278 275 274 277 279 280 282 285 288 291 294 

[15;18[ 281 274 272 272 275 277 278 280 283 286 290 293 

[18;21[ 273 270 269 271 273 275 277 279 281 285 288 292 

Reflekterende bølgeperiode, Tp [s] 

Vind [m/s] ]180;195] 

]195;210] 

Reflekterende bølgehøjde, Hs [m] 

]210;225] 

]225;240] 

]240;255] 

[0;3[ 2.5 2.5 2.5 2.5 2.5 2.5 2.5 2.5 2.5 2.5 2.5 2.5 

[3;6[ 2.5 2.5 2.5 2.5 2.5 2.5 2.5 2.5 2.5 2.5 2.5 2.4 

[6;9[ 2.4 2.5 2.5 2.4 2.5 2.6 2.7 2.6 2.5 2.3 2.0 2.4 

[9;12[ 3.0 2.4 2.5 3.0 3.2 3.2 3.2 3.2 3.1 3.0 2.8 2.4 

[12;15[ 2.3 2.5 2.8 3.5 3.8 3.9 3.9 3.8 3.7 3.6 3.3 2.9 

[15;18[ 2.6 2.7 3.1 4.2 4.3 4.3 4.3 4.3 4.3 4.0 3.7 3.3 

[18;21[ 3.0 3.0 3.3 4.6 4.7 4.7 4.7 4.7 4.7 4.3 4.0 3.6 

Position midt Gisseløre, dybde -4m; 630057,6171556 ED50 UTM32 

Tabel 2.2 Eksisterende forhold - årligt gennemsnitlig bølgeklima for en lokalitet 

ca. midt for Gisseløre Tange. 

På den nordlige bred er effekten af Ny Vesthavn primært, at der bliver 

trukket energi ud af bølgefronten, når den passerer igennem fjorden 

fra vest og rammer den vestlige stenkastning på Ny Vesthavn. Endvidere 

er der en effekt af, at det frie stræk fra sydvest til Gisseløre er 

reduceret, fordi Ny Vesthavn fremrykker kystlinien. 

Effekten af disse elementer er dog yderst begrænset, hvilket fremgår 

af tabellen nedenfor. I forhold til de eksisterede forhold er reduktionen 

af bølgehøjderne i forbindelse med hård vind fra vest kun på op til 2 

cm. 

]255;270] 

]255;270] 

]255;270] 

]270;285] 

]270;285] 

]270;285] 

]285;300] 

]285;300] 

]285;300] 

]300;315] 

]300;315] 

]300;315] 

]315;330] 

]315;330] 

]315;330] 

]330;345] 

]330;345] 

]330;345] 

]345;360] 

]345;360] 

]345;360] 

9

10 

Vind [m/s] ]180;195] 

]195;210] 

]210;225] 

]225;240] 

]240;255] 

[0;3[ 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.11 0.12 0.12 0.11 0.11 0.00 0.00 

[3;6[ 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.11 0.13 0.14 0.13 0.00 0.00 0.00 

[6;9[ 0.00 0.00 0.00 0.18 0.25 0.29 0.31 0.30 0.28 0.25 0.17 0.00 

[9;12[ 0.00 0.00 0.22 0.34 0.42 0.49 0.51 0.49 0.47 0.42 0.36 0.25 

[12;15[ 0.11 0.22 0.36 0.49 0.59 0.66 0.69 0.68 0.66 0.61 0.53 0.39 

[15;18[ 0.16 0.33 0.48 0.63 0.75 0.83 0.87 0.87 0.84 0.79 0.69 0.53 

[18;21[ 0.23 0.44 0.60 0.76 0.90 0.99 1.04 1.05 1.03 0.95 0.84 0.67 

Reflekterende bølgeretning, [grader ifht. Nord] 

Vind [m/s] ]180;195] 

]195;210] 

]210;225] 

]225;240] 

]240;255] 

[0;3[ 272 272 278 282 284 286 287 287 288 289 290 292 

[3;6[ 272 274 278 281 280 281 284 287 289 289 289 291 

[6;9[ 272 273 277 277 279 282 283 285 287 289 288 291 

[9;12[ 273 286 279 277 279 281 283 284 286 289 292 292 

[12;15[ 283 279 275 275 277 279 281 282 284 288 290 293 

[15;18[ 281 275 273 273 275 277 279 280 283 286 289 293 

[18;21[ 276 272 271 272 274 276 277 279 281 284 287 292 

Reflekterende bølgeperiode, Tp [s] 

]195;210] 

Reflekterende bølgehøjde, Hs [m] 

]210;225] 

]225;240] 

]240;255] 

]180;195] 

Vind [m/s] 

[0;3[ 2.5 2.5 2.5 2.5 2.5 2.5 2.5 2.5 2.5 2.5 2.5 2.5 

[3;6[ 2.5 2.5 2.5 2.5 2.5 2.5 2.5 2.5 2.5 2.5 2.5 2.4 

[6;9[ 2.5 2.5 2.5 2.4 2.5 2.6 2.7 2.6 2.5 2.4 2.0 2.4 

[9;12[ 3.0 2.4 2.5 3.0 3.2 3.2 3.2 3.2 3.1 3.0 2.8 2.4 

[12;15[ 2.3 2.5 2.8 3.5 3.8 3.9 3.9 3.8 3.7 3.6 3.3 2.9 

[15;18[ 2.6 2.7 3.1 4.2 4.3 4.3 4.3 4.3 4.3 4.0 3.7 3.3 

[18;21[ 2.9 3.0 3.3 4.6 4.7 4.7 4.7 4.7 4.7 4.3 4.1 3.6 

Position midt Gisseløre, dybde -4m; 630057,6171556 ED50 UTM32 

Tabel 2.3 Fremtidige forhold - årligt gennemsnitlig bølgeklima for en lokalitet 

ca. midt for Gisseløre Tange. 

På den sydlige bred påvirkes bølgeklimaet primært på den strækning, 

hvor Ny Vesthavn etableres. Lige vest for Ny Vesthavn vil havneanlægget 

yde læ for små bølger fra øst og øst for Ny Vesthavn er der en 

smal strand som adskiller den nye havn fra Asnæsværket. 

2.3.1 Sedimenttransport 

Med udgangspunkt i det eksisterende og fremtidige bølgeklima er der 

opsat en endimensional sedimenttransportmodel, LitDrift, for et estimeret 

strandprofil. Den relative forskel mellem eksisterende og fremtidige 

situation viser, at der kan forventes en reduktion i sedimenttransportkapaciteten 

for en tange uden høfder på 0,5 %. 


Frigivelse af sediment under graveaktiviteterne vil bidrage til puljen af 

sediment som potentielt kan transporteres. Dette vurderes dog at være 

så lille et bidrag, at det ikke kan ses i den overordnede transport. 

]255;270] 

]255;270] 

]255;270] 

]270;285] 

]270;285] 

]270;285] 

]285;300] 

]285;300] 

]285;300] 

]300;315] 

]300;315] 

]300;315] 

]315;330] 

]315;330] 

]315;330] 

]330;345] 

]330;345] 

]330;345] 

]345;360] 

]345;360] 

]345;360]


Etableringen af Ny Vesthavn på den sydlige strand vest for Asnæsværket 

vil blokere for den østgående sedimenttransport på den sydlige 

bred og flytte den effekt Asnæsværket i dag har på sedimenttransporten 

yderligere mod vest. Der vil således blive opbygget en linseformet 

strand vest for Ny Vesthavn, som får samme udformning og karakter 

som den eksisterende strand vest for Asnæsværket. 

På Gisseløre Tange vil der være en marginal reduktion af bølgeenergien 

i de indkommende bølger fra vest og sydvest. 

For tre lokaliteter på 4 m kurven udfor den vestlige del af Gisseløre 

Tange er den respektive bølgeenergi for de to situationer bestemt og 

sammenlignet for et gennemsnitsår. For de største bølger i vinkelrummet 

fra syd til vest er der en reduktion i bølgehøjden på op til 2 

cm (hvilket medfører nedsat nordvest gående sedimenttransport på 

tangen), men hyppigheden af varigheden af disse situationer er begrænset 

og ligeledes er effekten på det overordnede sediment transport 

mønster. Sedimenttransportkapaciteten vil relativt set blive reduceret 

med 0,5 % (endimensional sedimenttransport model) for et antaget 

kystprofil udsat for et årligt gennemsnitsbølgeklima for situationen 

henholdsvis før og efter etablering af Ny Vesthavn. 

Effekten af terminaludvidelsen vurderes at være negligeabel i forhold 

til de naturlige variationer. 

11

12 

3 Hydrografiske forhold 

I dette afsnit vurderes ændringen af strømforhold og vandstandsforhold 

(hydrografi) som følge af etablering af Ny Vesthavn. 

Hvis Ny Vesthavn medfører en signifikant indsnævring af Kalundborg 

Fjord, vil dette have betydning for vandudskiftningen i bunden af fjorden. 

I den forbindelse er der specielt fokus på det rekreative område 

øst for Gisseløre Tange. 

3.1 METODE 

Strøm og vandstandsforholdene i Kalundborg Fjord undersøges ved 

anvendelse af en numerisk strømningsmodel MIKE 21 HD. Modellen 

er udviklet af DHI Institut for vand & miljø og beregner strømforholdene 

i et afgrænset område på baggrund af en række påtrykte randbetingelser 

som vind, vandstand og/eller vandføringer. Det fysiske miljø 

i modelområdet beskrives med vanddybder, bundfriktion, viskositet 

m.v. Modellens bathymetri fremgår af Figur 3.1. 

25 

20 

15 

Bathymetry (m) 

Above -2 

-4 - -2 

-6 - -4 

-8 - -6 

-10 - -8 

-12 - -10 

10 

-14 - -12 

-16 - -14 

-18 - -16 

-20 - -18 

5 

-22 - -20 

-24 - -22 

-26 - -24 

-28 - -26 

-30 - -28 

0 

Below -30 

0 5 10 15 

(kilometer) 

20 25 30 

Figur 3.1 Bathymetri for MIKE 21 HD modellen. De to rektangler indikerer, at 

modellen er sammensat af tre bathymetrier med varierende detaljeringsgrad. 

Den mest detaljerede bathymetri dækker kun Kalundborg havn og ca. 2 km 

vest for Ny Vesthavn. 

(kilometer) 

Som det fremgår af bathymetrien er modellen sammensat (nested) i tre 

modelområder med varierende detaljeringsgrad (netvidde). Hovedmo-

dellen udstrækker sig fra Ballen Havn på Samsø i det nordvestlige 

hjørne og Hindsholm på Fyn i det syd vestlige hjørne og til Kalundborg 

mod øst. 

I fjorden er der indlejret en finere bathymetri, afgrænset mod vest af 

Hellesklint yderst på Røsnæs. I bunden af fjorden er detaljeringsgraden 

størst for at kunne opløse det komplekse strømmønster i havnen 

og omkring Gisseløre. 

Hovedbathymetrien har en netvidde på 180 m, mens bathymetri 2 og 3 

har netvidder på hhv. 60m og 20m. Vanddybder og kystlinier er baseret 

på nyeste søkort (Kort & Matrikelstyrelsen) og havnens uddybningsplan 

fra 2007. 

Bundfriktionen beskrives ved et Manningtal på hhv. 32, 28 og 25 

m 1/3 /s i model 1, 2 og 3. Manningtalet reduceres i fjorden og i havnen 

for at tage hensyn til forøget friktion langs brinkerne. Et Manningtal 

på 32 m 1/3 /s svarer til friktionen i kystzoner. I tidevandskanaler og 

fjorde anvendes typisk Manningtal ned til 25 m 1/3 /s (DHI, 2002). 

Strøm- og vandstandsforhold i modellen genereres med vandstande fra 

DHI’s nationale strømningsmodel www.havmodellen.dk. Resultater 

fra havmodellen anvendes som randbetingelser på den nordlige, sydlige 

og østlige rand. 

For at kunne inkludere lokal vindgenereret strøm og vindstuvning i 

fjorden er der udtrukket 1 års vindretninger og –hastigheder fra DMI’s 

vindmodel, midt i Kalundborg Fjord. Denne vind påføres globalt i 

modellen og genererer en strømning ved friktion på vandoverfladen. 

Ifølge DHIs manual (DHI, 2002) anbefales en friktionskoefficient på 

0,0026 for moderat til stærk vind. Mens det anbefales at anvende en 

mindre koefficient ved svag vind. 

I modellen anvendes en friktionskoefficient som varierer lineært fra 

0,001 til 0,003 fra vindhastigheder på 0 m/s til 24 m/s. 

3.1.1 Kalibrering 

Det er ikke muligt at kalibrere den vindgenererede strøm, da der ikke 

foreligger strømmålinger i fjorden. 

Men det er muligt at kalibrere/kontrollere vandstandene i modellen 

imod målinger fra Kalundborg Havn. Kalibreringen af vandstande 

fremgår af Figur 3.2. Øverst ses modellens kalibrering i forhold til 

målte vandstande i havnen i en sommer måned (juni 2004) og nederst 

modellens kalibrering i forhold til målinger i en vintermåned (november 

2004). 

13

14 

Som det fremgår stemmer vandstandene godt overens. Modellen følger 

generelt målingerne, men der er enkelte peak vandstande hvor 

model afviger 20-25 cm, hvilket betragtes som acceptabelt. 

Endvidere bemærkes, at der er en faseforskydning mellem målingerne 

og modellen på ca. 2 timer. Men det her ingen betydning for beregning 

af vandudskiftning, sedimentspredning eller lignende, og accepteres 

derfor. 

Vandstand - DVR90 [m] 

Vandstand - DVR90 [m] 

1.0 

0.8 

0.6 

0.4 

0.2 

0.0 

-0.2 

-0.4 

1.0 

0.8 

0.6 

0.4 

0.2 

0.0 

-0.2 

-0.4 

Måling - Kalundborg Havn [m] 

Model - Kalundborg Havn [m] 

00:00 

2004-06-18 

00:00 

06-20 

Måling - Kalundborg Havn [m] 

Model - Kalundborg Havn [m] 

00:00 

2004-11-05 


Sommervandstand - Kalundborg Havn 

00:00 

11-07 

00:00 

06-22 

00:00 

11-09 

00:00 

06-24 

Vintervandstand - Kalundborg Havn 

00:00 

11-11 

00:00 

06-26 

00:00 

11-13 

Figur 3.2 Kalibrering af strømningsmodel. Øverst er 10 dage i juni 2004, og 

nederst 10 dage i november 2004. 

Af nedenstående figurer fremgår strømningsbilleder i Kalundborg 

havn i forbindelse med stærk indadgående og udadgående strøm i november 

2004. Der er billeder både med og uden Ny Vesthavn.

Strømmen er primært vinddrevet, og der kan kun ske en relativt begrænset 

vindstuvning i fjorden pga. afstanden fra Storebælt til Kalundborg 

Havn. I forbindelse med flere dage med hård vind fra vest, 

vil der således hurtigt indstille sig en vandstand i havnen, og vandføringen 

igennem et snit på tværs af fjorden vil derefter være næsten nul 

(m 3 /s). Vinden vil drive en overfladestrøm mod øst, men der vil være 

en returstrøm mod vest på større dybder, primært i sejlrenden, som 

balancerer vandføringen. Hvis der ikke var en returstrøm, ville vandstanden 

stige fortløbende i bunden af fjorden. 

Samme strømningsproces finder sted i forbindelse med længere varende 

østenvind. Blot vil der være en vestgående strøm i overfalden og 

en østgående strøm på større dybder. På de todimensionale strømningsbilleder 

nedenfor illustreres fænomenet ved, at strømhastigheden 

i fjordens sejlrende næsten altid er modsatrettet strømhastigheden ved 

brinkerne. 

Endvidere bemærkes, at middelstrømhastighed er størst langs kysten 

pga. lavere vanddybde. 

Strømhastighederne er størst ved Gisseløre Tange, hvor fjorden er 

mest snæver. Her kan strømhastighederne blive op til 15-20 cm/s. 

15

(meter) 

(meter) 

2000 

1500 

1000 

500 

0 

2000 

1500 

1000 

500 

0 1000 2000 3000 4000 

(meter) 

0 

0 1000 2000 3000 4000 

(meter) 

11/03/04 08:00:00 

16 

Strømhastighed [m/s] 

Above 0.18 

0.16 - 0.18 

0.14 - 0.16 

0.12 - 0.14 

0.1 - 0.12 

0.08 - 0.1 

0.06 - 0.08 

0.04 - 0.06 

0.02 - 0.04 

0 - 0.02 

Below 0 

Figur 3.3 Strømhastigheder og -retninger i forbindelse med vind fra øst d. 3. november 2004. Øverst ses strømmønsteret under eksisterende forhold, nederst ses 

fremtidige strømforhold ved de samme randbetingelser.

(meter) 

(meter) 

2000 

1500 

1000 

500 

0 

2000 

1500 

1000 

500 

0 1000 2000 3000 4000 

(meter) 

0 

0 1000 2000 3000 4000 

(meter) 

11/05/04 10:40:00 

17 

Strømhastighed [m/s] 

Above 0.18 

0.16 - 0.18 

0.14 - 0.16 

0.12 - 0.14 

0.1 - 0.12 

0.08 - 0.1 

0.06 - 0.08 

0.04 - 0.06 

0.02 - 0.04 

0 - 0.02 

Below 0 

Figur 3.4 Strømhastigheder og -retninger i forbindelse med vind fra vest d. 5. november 2004. Øverst ses strømmønsteret under eksisterende forhold, nederst ses 

fremtidige strømforhold ved de samme randbetingelser.

3.3 MILJØPÅVIRKNINGER 

Projektets påvirkning af strøm og vandstand i fjorden kan have betydning 

for vandudskiftning, samt spredning af sedimenter og opløst stof. 

Spredning af sedimenter og opløst stof beskrives i afsnit 4. Nærværende 

afsnit fokuserer på vandudskiftning. 

Vandudskiftning i fjorden påvirkes, hvis anlægsprojekter udvider eller 

reducerer vandvolumenet i fjorden, eller hvis anlægget påvirker 

strømningsmønstret i fjorden og dermed fjordens vandføringsevne. 

Ny Vesthavn indeholder et element af volumenudvidelse ved uddybning 

og volumenreduktion ved opfyldning. Uddybningen udgør sammenlagt 

ca. 1,1 mio. m 3 og opfyldningen til kote +0,0 udgør sammenlagt 

ca. 1,65 mio. m 3 . Projektet medfører dermed en netto opfyldning 

og fortrængning af 0,55 mio. m 3 vand. 

Til sammenligning har fjorden er vandvolumen under kote 0,0 på ca. 

632 mio. m 3 og havnen (indenfor Gisseløre Tange) har et vandvolumen 

på 12 mio. m 3 . 

Set i det lys fortrænger Ny Vesthavn ca. 1 ‰ af vandvolumenet i fjorden 

hvilket medføre en ubetydelig reduktion af vandets opholdstid. 

Ændringen af vandudskiftningen skyldes dermed udelukkende anlægets 

påvirkning af strømningsmønstrene og har dermed primært en 

effekt øst for Ny Vesthavn. 


I anlægsfasen vil ændringen af strømningsmønstre og anlæggets fortrængning 

af vandvolumenet ske gradvist. Men der er ikke noget i 

anlægsfasen, som påvirker vandudskiftningen mere end det endelige 

anlæg, jf. driftsfasen. 


For at vurdere effekten på vandudskiftningen i driftsfasen ses på vandføringen 

(fluxen) igennem et øst-vest gående snit fra spidsen af Gisseløre 

Tange og mod Kaj 15, se Figur 3.5. 

Der er et vandvolumen på 5,30 mio. m 3 indenfor snittet jf. Figur 3.5. 

Ved at beregne den akkumulere sydgående flux gennem snittet i løbet 

af 27 dage kan den gennemsnitlige opholdstid for 5,30 mio. m 3 beregnes. 

Resultatet fremgår af Tabel 3.1, og viser at den gennemsnitlige 

opholdstid er 9 timer og 23 min i en juni måned og 9 timer og 5 min i 

en november måned, før etablering af Ny Vesthavn. Efter etablering af 

Ny Vesthavn forlænges opholdstiden med 13 min (0,65 %) i en juni 

18

måned og 14 min (0,69 %) i en november måned. Effekten heraf vurderes 

at være negligeabel.. 

Fremt. forhold, Juni 2004 Eks Forhold, Juni 2004 

Volumen 

indenfor 

Varighed 

Vand- 

Volumen 

indenfor 

snit [m 3 ] 

Varighed 

Vand- 

Udsk. 

Akk. flux 

Dato [m 3 ] Dage/m 3 

snit [m 3 Akk. flux 

] Udsk. [m 3 ] Dage/m3 

19-06-2004 8,27E+06 8,25E+06 

16-07-2004 1,10E+08 1,11E+08 

27dage 1,02E+08 2,64E-07 5300000 09:36:15 1,03E+08 2,62E-07 5300000 09:23:11 

Fremt. forhold, Nov 2004 Eks forhold, Nov 2004 

Akk. flux 

Dato [m 3 ] Dage/m 3 

Volumen 

indenfor 

snit [m 3 Varighed 

Vand- Akk. flux 

] Udsk. [m 3 Volumen 

indenfor 

] Dage/m3 snit [m 3 Varighed 

Vand- 

] Udsk. 

05-11-2004 7,29E+06 7,31E+06 

02-12-2004 1,10E+08 1,11E+08 

27 dage 1,03E+08 2,62E-07 5300000 09:18:44 1,04E+08 2,60E-07 5300000 09:04:59 

Tabel 3.1 Gennemsnitlig varighed af vandudskiftning indenfor snittet på Figur 

3.5. 

Figur 3.5 Snit for beregning af vandudskiftning i Kalundborg inderhavn. Volumenet 

under kote 0,0 i det mørke område er 5,3 mio. m 3 

19

20 

4 Sedimentspredning 

I forbindelse med uddybning, klapning af uddybningsmaterialer og 

jordopfyldning i det nye havneområde, vil der ske et spild og spredning 

af de håndterede materiale til omgivelserne. I den forbindelse er 

der specielt fokus på håndtering af de organiske materialer (Gytjen) 

som potentielt kan transporteres langt af strømmen. 

4.1 METODE 

Spredningen af sediment beregnes ved hjælp af MIKE 21 PA modulet, 

der beskriver den suspenderede sedimenttransport ved en Lagrangsk 

model, hvor sedimentpartiklerne transporteres med det 2 dimensionale 

strømningsfelt beregnet af MIKE 21 HD modulet (j.f. foregående kapitel). 

Foruden denne advektion spredes partiklerne som følge af vilkårlige 

processer i to dimensioner. Modellen tillader aflejring og resuspension 

af partikler såvel som vilkårlig horisontal dispersion. Når 

sedimentet er frigivet fra spildkilden er materialet repræsenteret som 

enkeltpartikler. Modelparametrene er baseret på empiriske relationer, 

der beskriver aflejringshastigheder, aflejring og erosion. 

Der ses på spredningen i forbindelse med både uddybning og opfyldning 

af de forskellige områder, og der foretages separat modellering af 

gytje, sand og ler, som har forskellige karakteristika i modelbeskrivelsen. 

Resultaterne fra spredningsmodellerne er præsenteret som overskridelsesværdier 

af nogle fastsatte grænseværdier for både koncentrationen 

af sediment i vandet og den aflejrede nettomængde af sediment på 

bunden. Grænseværdierne er baseret på erfaringer fra brobyggerierne 

på Storebælt og Øresund, hvor der var igangsat store miljøovervågningsprogrammer 

for at sikre det marine plante- og dyreliv 

4.2 DISPONERING AF MÆNGDER 

Figur 4.1 viser en oversigt over de områder hvorfra der er planlagt 

uddybning og opfyldningsaktiviteter. Aktiviteterne refererer til en 

etapeudbygning i tre faser:

1. Etablering af færgelejer (gul) med dertilhørende bundudskiftning, 

uddybning i gytje og opfyldning bag spuns. 

2. Etablering af massegodskaj (rød) med dertilhørende uddybning 

i gytje henholdsvis moræneler til etablering af sejlrende med 

differentierede dybder på -15 m og -11 m og endelig opfyldning 

bag spuns. 

3. Etablering af containerkaj med dertilhørende uddybning i moræneler. 

Figur 4.1 Oversigt over graveområder 

Gravearbejdet på søterritoriet forventes at blive udført i 3 faser med en 

række underaktiviteter som angivet i Tabel 4.1. 

21

22 

Etape Aktivitet Materiale Mængde 

(m 3 ) 

Varighed 

(dg) 

1.1 Uddybning og klapning Gytje 105.000 11 

1.2 Sandindfyldning i bunden Sand 105.000 11 

1.3 Indbygning bag stenkastning 

og spuns 


i sejlrende 


foran spuns 

2.3 Sandindfyldning i bunden 

ved kajhjørne 

Sand 465.000 23 (2) 

Gytje 786.000 39 (2) 

Moræneler 321.000 16 (2) 

Sand 10.000 1 

2.4 Indbygning bag spuns Sand 1.460.000 49 (3) 

3.1 Uddybning og klapning Moræneler 150.000 15 

3.2 Uddybning og indbygning 

bag spuns 

Moræneler 70.000 7 

3.3 Indbygning bag spuns Sand 120.000 12 

Tabel 4.1 Oversigt over graveaktiviteter og teoretiske mængder. (2/3) angiver 

at der forudsættes anvendt 2 eller 3 fartøjer til aktiviteten. 

Sammensætningen af materiale viser, at der generelt skal uddybes 

store mængder gytje og moræneler, mens landvinding hovedsageligt 

foretages ved opfyldning med sand. Så vidt forureningsgraden tillader 

det, genanvendes moræneleret som fyld. Gytje og forurenet ler bortskaffes 

på godkendt klapplads udenfor Kalundborg Fjord, og indgår 

ikke i nærværende studie. 

Ved uddybning i gytje og moræneler påtænkes anvendt en spandkæde 

uddybningsfartøj eller et suge-/skæreuddybningsfartøj med afgasningsanlæg 

for at minimere spildet til omgivelserne, mens opfyldning 

sker med splitpram. Med baggrund i erfaringerne fra Århus Havn forudsættes 

det, at der anvendes materiel, som uafhængigt af materialetypen 

kan afgrave henholdsvis indfylde i rater på 10.000 m 3 per døgn 

per fartøj. Graveaktiviteter, der involvere store mængder, er forudsat 

udført med flere samtidige uddybningsfartøjer, således at den største 

sandindfyldningsetape (2.4) á 1,5 mio m 3 kan på udføres på omkring 

49 døgn.

4.2.1 Materialets beskaffenhed og potentielle effekter 

4.2.1.1 Sand 

Hoveddelen af det materiale som benyttes til landvinding er sand, som 

typisk klappes fra pram og bundfældes meget hurtigt. Derfor spredes 

det minimalt i forhold til udlægningsstedet. Normalt bruges grovere 

sand til anlægsarbejder med en diameter på mindst d50 = 0,2 mm. Iht. 

faglitteraturen (Fredsøe & Sumer, 1992) er faldhastigheden for sandet 

i størrelsesordenen 20 mm/s, hvilket betyder, at sandet vil være ca. 8 

min om at falde 10 m. Ved strømhastigheder i størrelsesordenen 0,1 

m/s vil sandet kunne transporteres blot 50 m væk. Der er således ikke 

større potentielle effekter forbundet med sandarbejderne. 

4.2.1.2 Moræneler 

Moræneleret vil opføre sig på samme måde som sandet, dvs. som partikulært 

materiale, men med en langt mindre korndiameter. Boreprøverne 

i området viser at den karakteristiske korndiameter er omkring 

40 m, svarende til en faldhastighed på 1-2 mm/s. Den langt mindre 

diameter betyder, at leret forbliver i suspension meget længere end 

sand, og at det dermed også transporteres længere væk fra uddybningsområderne 

og aflejres i områder med ringe strømhastighed. Dvs. 

i sejlrenden og de lavt vandet områder langs Gisseløre Tange og den 

sydlige kyst vest for Asnæsværket. Uddybningen i moræneleret kan 

således give anledning til synlige sedimentfaner, der skygger for 

bundplanter, og en nettosedimentation der kan dækker eventuel bundvegetation. 

4.2.1.3 Gytje 

En betydelig del af det afgravede materiale er gytje, som er en naturlig 

forekommende postglacial aflejring, og har således ikke været omlejret 

siden det sedimenterede. Materialet er karakteriseret ved at: 

Det er finkornet og med en vægtfylde meget tæt på vands 

Det er meget løst lejret 

Vandindholdet er sandsynligvis iltfrit med et vist indhold af 

reducerende stoffer især fosfor (P) og nitrat (N) 

Det indeholder store mængder organisk materiale, hvoraf en 

del sandsynligvis er humusstoffer som farver vandet brunt 

Disse egenskaber ved gytjen gør, at der i forbindelse med gravearbejdet 

er stor risiko for spild, der vil medføre nogle midlertidige effekter: 

23

24 

Det partikulære materiale vil kun sedimentere meget langsomt, 

hvorved det vil spredes langt udenfor anlægsområdet 

Det organiske materiale opløses i vandet og forbliver i vandfasen, 

hvorved vandet vil farves brunt indtil det optyndes eller 

løber ud af fjorden. 

Både partikulært og opløst materiale vil, når koncentrationen 

af opslæmmet materiale er tilstrækkelig høj, skygge for bundplanter 

og dermed give ringere vækstbetingelser. En sedimentering 

af det finkornede materiale vil desuden dække over 

eventuel bundvegetation og bundlevende dyr. Ved for høj koncentration 

af opslæmmet materiale kan fisk søge væk fra sedimentfaner 

fra gravarbejdet. 

Uddybningen i sejlrenden vil betyde et øget iltforbrug når gytjen 

opslemmes i vandet. I værste fald kan gytjen forværre iltforholdene 

lokalt i en kortere periode efter anlægsfasen afhængigt 

af de gældende vejrforhold. Ved nedbrydningen af det organiske 

materiale vil der samtidig frigives næringssalte. Frigivelse 

af næringssalte kan i visse tilfælde forværre iltforholdene 

lokalt. Dette er nærmere beskrevet i hovedrapportens, kapitel 

15 vedr. marinbiologiske forhold. 

4.2.2 Spildscenarier og kritiske aktiviteter 

Spildet under de enkelte operationer i forbindelse med etableringen af 

havnen afhænger af, hvor meget og hvor hurtigt der afgraves, samt af 

hvorledes mængderne håndteres. 

Overordnet kræver de tre materialetyper og tilhørende aktiviteter tre 

forskellige gravemetoder: 

Opfyldningen med sand vil foregå med sandpumpere eller 

splitpramme, der leverer opfyldningssand fra et godkendt 

sandindvindingsområde på søterritoriet. Disse metoder er 

kendte fra etableringen af Øresundsforbindelsen og etableringen 

af Århus Havn og de anvendte fartøjer kan erfaringsmæssigt 

levere 10.000 m 3 per døgn. Til de største opfyldningsetaper 

vil der sandsynligvis anvendes 2-3 fartøjer således at produktionsraten 

maksimalt når op på 30.000 m 3 per døgn. 

Uddybning i gytje vil foregå med et større slæbesuge fartøj 

med eget lastrum og overløb hvorfra overskudsvand fra uddybningen 

ledes tilbage i fjorden. Overløbet fra lastrummet vil 

indeholde lette sedimenter og opløst materiale, hvilket indebæ-

er at lettere sedimenter og organisk stof spildes øverst i vandsøjlen. 

Fartøjet, der uddybede i sejlrenden i 2001, var udstyret 

med afgasningsanlæg, som minimerede tilbageledningen af 

vand og sediment. Ifølge Rohde Nielsen vil spildet fra denne 

type fartøj være i størrelsesordenen 5-10 % afhængigt af hvor 

fint sedimentet er. Produktionsraten vil være 10.000 m 3 per 

døgn per fartøj. 

Uddybning i moræneler vil ske med spandkædemaskine eller 

hydraulisk grab, der losser til splitpram, som derefter sejles til 

klapplads syd for Asnæs spids. Alternativt som ved uddybning 

i gytjen hvis leret er tilstrækkelig blødt. Produktionskapaciteten 

regnes med at være 10.000 m 3 per døgn per uddybningsfartøj 

med en tilhørende spildprocent på 5 %. 

De antagne spild i procenter for sand (2 %), moræneler (5 %) og gytje 

(10 %) har baggrund i erfaringerne fra tidligere anlægsarbejder i Danmark, 

Sund & Bælt Holding (Sund & Bælt Holding, 1999). 

Oversigt over samlede mængder og tilhørende spild findes nedenstående 

i Tabel 4.2 

Materialetype Mængde (m 3 ) Antaget spild (m 3 ) 

Gytje 891.000 89.100 

Moræneler 541.000 27.050 

Sand 2.160.000 43.200 

Total 3.592.000 159.350 

Tabel 4.2 Oversigt over afgravningsmængder og tilhørende spild. 

De kritiske aktiviteter som giver anledning til størst påvirkning på 

miljøet, er dels aktiviteter, hvor der håndteres en stor mængde med et 

tilhørende højt spild, og dels aktiviteter hvor der håndteres fint materiale. 

Lette og finere materialer som gytje og ler giver anledning til en 

større spredning og dermed påvirkning af et større område, hvorimod 

sand giver en kraftigere og mere koncentreret påvirkning. 

Etape 2 anses for at være den kritiske etape, da der i denne periode 

håndteres langt de største mængder og alle tre materialetyper håndteres. 

Derudover belyses etape 1.2 da bundudskiftningen foregår i et 

område med større strømhastigheder. 

Etape 3 vurderes ikke at være kritisk, da der er tale om langt mindre 

mængder end etape 1 og 2 og vil derfor ikke blive belyst nærmere. 

25

26 

Dels udgør sandet en mindre risiko og dels er konsekvenserne belyst 

ved spredningsberegning af etape 2.2 og 2.4. 

Der skal derfor gennemføres spredningsberegninger for aktiviteterne 

listet i Tabel 4.3. 

Etape Materiale Mængde 

(m 3 ) 

Varighed 

(døgn) 

Produktionsrate 

(m 3 /døgn) 

Spildrate 

(m 3 /døgn) 

1.2 Sand 105.000 11 10.000 500 

2.1 Gytje 786.000 39 (2) 20.000 2000 

2.2 Moræneler 321.000 16 (2) 20.000 1000 

2.4 Sand 1.460.000 49 (3) 30.000 1500 

Tabel 4.3 Oversigt over kritiske aktiviteter. 

4.3 SPREDNINGSMODELLERING 

Spredningen af sediment beregnes ved hjælp af Mike 21 PA modulet, 

der beskriver den suspenderede sedimenttransport ved en Lagrangsk 

model, hvor sedimentpartiklerne transporteres med det 2 dimensionale 

strømningsfelt beregnet af HD modulet. Foruden denne advektion 

spredes partiklerne som følge af vilkårlige processer i to dimensioner. 

Modellen tillader aflejring og resuspension af partikler såvel som vilkårlig 

horisontal dispersion. Når sedimentet er frigivet fra spildkilden 

er materialet repræsenteret som enkeltpartikler. Modelparametrene er 

baseret på empiriske relationer, der beskriver aflejringshastigheder, 

aflejring og erosion. 

4.3.1 Beskrivelse af numerisk model 

Modellering af strømforhold er beskrevet i kapital 3. Det interessante 

område med hensyn til sedimentspredning er nærområdet af Kalundborg 

Havn og Ny Vesthavn, se Figur 4.2 og Figur 4.3. 

Sandopfyldningen i etape 1.2 og 2.4 modelleres med de eksisterende 

forhold svarende til Figur 4.2, mens uddybning i gytje og moræneler 

modelleres med den eksisterende bathymetri efter etableringen af den 

ny vesthavn svarende til forholdene i Figur 4.3.

Figur 4.2 Eksisterende forhold, og vanddybder iht. eksisterende søkort. Liniekilden A-B dækker 

opfyldning og liniekilderne C-J dækker bundudskiftningen under vestlige pier i færgeterminalen. 

Figur 4.3 Fremtidige forhold, men vanddybder iht. eksisterende søkort . 

Kilderne 1-3 dækker uddybning i gytje og 4-5 dækker uddybning i moræneler. 

Spredningen af sedimentet er modelleret ved at tilføje en række kilder, 

som afgiver en konstant mængde materiale per sekund. Ved uddybning 

er kilderne påført som punktkilder, mens opfyldning er modelleret 

som en række liniekilder for at opnå en mere realistisk spredning af 

sedimentet svarende til splitprammenes rute. Kilderne er kalibreret 

27

28 

således, at de over modelleringsperioden tilfører en totalmængde svarende 

til det, som frigives i graveperioden. 

Strømforholdene er kortlagt for to perioder. En sommerperiode, der er 

benyttet ved spredningsberegning af det organiske indhold i gytjen, 

fordi det kritiske her er en høj koncentration, som opnår i en sommerperiode 

med svagere strømforhold. Og en vinterperiode med stærkere 

strømforhold, der er benyttet, hvor den største spredning er kritisk. 

Dvs., hvor det størst mulige areal er påvirket af en nettosedimentation. 

Varigheden af graveperioderne er skalleret ved at øge kildestyrkerne 

således at en spredningsberegning kan holdes indenfor en modelvarighed 

på 1 måned. 

I Tabel 4.4 er vist en oversigt over modelkørslerne. 

Tape Materiale Modelvarighed 

(døgn) 

Periode Kilde Ydre 

forhold 

1.2 Sand 11 Vinter 26 kg/s Figur 4.2 

2.1 Gytje 20 Sommer / 

Vinter 

3,7 kg/s Figur 4.3 

2.2 Moræneler 16 Vinter 11,6 kg/s Figur 4.3 

2.4 Sand 24 Vinter 180 kg/s Figur 4.2 

Tabel 4.4 Oversigt over spredningsmodeller. 

4.3.1.1 Sedimentegenskaber 

4.3.1.2 Sand 

Sand betegnes geoteknisk som et friktionsmateriale, og dermed et partikulært 

materiale som modelleres med en karakteristisk korndiameter. 

Til opfyldningen påtænkes anvendt marint sand, der typisk betegnes 

som fint sand med en diameter på d50 = 0,2 mm. Rumvægte og densiteter 

er baseret på erfaringer med sand anvendt som fyld fra tidligere 

havneprojekter i Danmark. 

4.3.1.3 Moræneler 

Moræneler betegnes geoteknisk som et kohæsionsmateriale, dvs. at 

det vil typisk graves op i større stykker. Af hensyn til spredningsberegningerne 

modelleres sandet som et fint partikulært materiale med 

en karakteristisk diameter på 40 m bestemt ved laboratorieforsøg 

med boreprøver fra projektområdet. Spildet udgør 5 % af totalmængden.

4.3.1.4 Gytje 

Gytje betegnes geoteknisk som et fint partikulært materiale med et vist 

indehold af organisk materiale. Baseret på laboratorieprøverne fra 

boringerne i området varierer indholdet af organisk materiale fra 8 til 

12 %. Gytjen opdeles derfor i to fraktioner som modelleres på forskellig 

vis: En siltfraktion, der består af partikler, som kan karakteriseres 

ved en diameter og faldhastighed, og en organisk fraktion, der typisk 

ikke har en partikelstørrelse, og som dermed skal håndteres som opløst 

stof i modellen. 

Den organiske fraktion udgør i middel 10 % af totalmængden, men da 

dette opløses i vandfasen vil en stor del af det organiske materiale 

være opløst ved overløb fra lastrummet. Der regnes med, at 50 % af 

det organiske materiale spildes i forbindelse med uddybningen og de 

resterende 50 % spildes i forbindelse med klapningen. 

Siltfraktionen udgør 90 % af totalmængden og modelleres som leret 

med en karakteristisk diameter på 40 m, en densitet på 2400 kg/m 3 , 

og en faldhastighed på 1,5 mm/s. Spildet udgør 5 % af totalmængden. 

På grund af det store relative vandindhold (>100 %) er vådrumvægten 

af gytjen meget lille 1300 kg/m 3 og dermed bliver den tørre rumvægt 

blot 484 kg/m 3 . Det totale volumen af gytje, som skal uddybes, 

er786.000 m 3 , svarende til en mængde på 380.000 tons, hvoraf der 

spildes 19.000 tons organisk materiale og 19.000 tons silt. 

Oversigt over sedimentegenskaber er vist i Tabel 4.5. 

Parameter Sand Moræneler Gytje 

Korndiameter d50 [mm] 0,2 0,04 0,04 

Shields parameter cr [-] 0,06 0,2 0,2 

Faldhastighed Wf [mm/s] 20 1,5 1,5 

Densitet s [kg/m3] 2.650 2.400 2.400 

Vanddensitet w [kg/m3] 1.020 1.022 1.022 

Tør rumvægt d [kg/m3] 1.800 2.000 484 

Våd rumvægt b [kg/m3] 2.000 2.000 1.300 

Tabel 4.5 Sedimentegenskaber 

29

30 


Resultaterne fra spredningsmodellerne er præsenteret som overskridelsesværdier 

af nogle fastsatte grænseværdier for både sedimentkoncentrationen 

i vandet og den aflejrede sedimentmængde på bunden. 

Hyppighederne er angivet som procent af gravetiden for den enkelte 

etape. 

De fastsatte grænseværdier er baseret på erfaringer fra brobyggerierne 

på Storebælt og Øresund. Til vurdering af effekterne af sedimentkoncentrationen 

i vandet er anvendt grænseværdierne vist i Tabel 4.6. Den 

aflejrede sedimentmængde på bunden påvirker ålegræsset, men der 

findes ingen erfaringstal for, hvor stor en nettosedimentation, der 

hæmmer væksten. For muslingelarver hæmmes væksten ved en grænseværdi 

på 15 kg/m2 svarende til en sedimenttykkelse på under 5-10 

mm, men ålegræsset kan klare en meget højere nettosedimentation, da 

dette bøjer af med strømmen og for det sediment, som måtte aflejres 

på planterne. For ålegræsset vil det derfor hovedsageligt være en 

eventuel skyggevirkning, som giver anledning hæmmet vækst. 

Grænseværdi Effekt 

4 g/m 3 

10 g/m 3 

15 kg/m 2 

Sedimentet er synligt 

Sigtedybden er ca. 2,5 m og fisk kan søge væk 

Muslingelarvers væksten hæmmes, 

15 kg/m 2 < 5-10 mm sediment per m 2 

Tabel 4.6 Grænseværdier for effekter af sediment i vandet (Sund & Bælt Holding, 

1999) 

4.4.1 Effekt af Etape 1.2 – Bundudskiftning 

Spredningen i forbindelse med bundudskiftningen i etape 1.2 er vist i 

Figur 4.4. Spredningsberegningen viser, at sandet forbliver i anlægsområdet 

og har således ingen effekt på omkringliggende områder.

Figur 4.4 Nettosedimentation af sand for Etape 1.2 - bundudskiftning. 

4.4.2 Effekt af Etape 2.1 – Uddybning i Gytje 

Uddybning af gytje illustreres ved: 1) Nettosedimentation og 2) koncentrationer 

af siltfraktionen og 3) koncentrationer af organisk materiale. 

4.4.2.1 Siltfraktion 

Nettosedimentationen samt overskridelseshyppigheder af lerkoncentrationer 

over 10 g/m 3 er vist i Figur 4.5 og Figur 4.6. Generelt 

aflejres sedimentet på vanddybder større end 10 m, dvs. i sejlrende 

samt i mindre grad i de to områder vest for og øst for Ny Vesthavn. 

Grænseværdien på 15 kg/m 2 er alene overskredet i sejlrenden og anlægsområdet. 

Det er samtidig i disse områder, der vil forekomme 

størst koncentration af opslemmet materiale. Udenfor disse områder 

vil grænseværdien på 4 g/m 3 kun være overskredet i optil maksimalt 8 

dage. Tabel 4.7 viser hvor store arealer der påvirkes af siltfraktionen. 

31

32 

Total sedimenteret 

nettomængde 

(kg/m 2 ) 

Lag 

tykkelse 

(mm) 

Areal 

(ha) 

Overskridelseshyppighed 

(%) 

Antal 

dage 

Areal 

(ha) 

0-10 0-5 183 0-10 0-4 237 

10-20 5-10 35 10-20 4-8 23 

20-30 10-15 14 20-30 8-12 14 

30-50 15-25 10 30-40 12-16 9 

50-75 25-37.5 2 40-50 16-20 6 

75-100 37.5-50 0 50-60 20-23 3 

100-150 50-75 0 60-70 23-27 1 

150-250 75-125 0 70-80 27-31 0,2 

250-500 125-250 0 80-90 31-35 0,1 

> 500 > 250 0 > 90 > 35 0,0 

Tabel 4.7 Oversigt over nettosedimentation og overskridelseshypigheder af 

koncentrationer over 4 g/m 3 for siltfraktionen ved Etape 2.1 – Uddybning i gytje. 

Figur 4.5 Nettosedimentation af ler/siltfraktionen for Etape 2.1 – Uddybning i Gytje.

Figur 4.6 Overskridelseshyppigheder af lerkoncentrationer over 4 g/m 3 for Etape 2.1 – Uddybning i gytje. 

4.4.2.2 Organisk fraktion i gytjen 

Den organiske fraktion spredes langt mere end siltfraktionenen som 

vist i Figur 4.7, og hele den indre del af Kalundborg Fjord påvirkes af 

belastningen, men intensiteten og varigheden af belastningen varierer 

meget. Ifølge Tabel 4.8 er koncentrationen af organisk materiale over 

10 g/m 3 i hele den indre del af fjorden, der udgør et areal på 425 ha, 

blot i mindre end 5 % af graveperioden på 39 dage, dvs. mindre end 2 

dage. Det er blot et areal på 15 ha, som er påvirket af koncentrationer 

større end 10 g/m 3 i mere end 18 dage. Dette areal udgøres af de indre 

bassiner i havnen, uddybningsområdet samt hovedvandtransport åren 

ud af fjorden. 

Det organiske materiale bundfældes ikke (eller blot meget langsomt) 

og koncentrationen falder blot ved fortynding med renere vand eller 

når vandet udskiftes. Figur 4.8 til Figur 4.10 viser øjeblikskoncentrationen 

af organisk materiale umiddelbart efter uddybningen stoppes, 15 

timer efter og 4 dage efter. Koncentrationen i uddybningsområdet og 

selve fjorden falder meget hurtigt på grund af vandudskiftningen, og 

er i løbet af 1 dag ikke længere synlig i selve fjorden. Der er dog en 

rest i de indre havnebassiner, som fortyndes eller skylles ud efterhånden 

som tiden går. Figur 4.10 viser en situation med udskylning af 

organisk materiale, der forekommer 4 dage efter uddybningen er stoppet. 

I forbindelse med udskylning føres materialet fra de indre havnebassiner 

til andre områder som f.eks. området bag Gisseløre Odde, j.f 

Figur 4.10. Når vindforholdene skifter føres materialet tilbage til de 

indre havnebassiner. Varigheden er knap 2 dage. Der vil forekomme 

flere af disse kortvarige hændelser indtil vandet i havnen er tilstrække- 

33

34 

ligt rent eller det organiske materiale er henfaldet. Hændelser af denne 

korte varighed vil ikke have nogen effekt på bundvegetationen 


(%) 

Antal 

dage 

Areal 

(ha) 

0-5 0-2 425 

5-10 2-4 124 

10-15 4-6 83 

15-20 6-8 70 

20-25 8-10 36 

25-30 10-12 21 

30-35 12-14 12 

35-40 14-16 8 

40-45 16-18 6 

> 45 > 18 15 

Tabel 4.8 Oversigt over overskridelseshyppigheder af koncentrationer med 

organisk materiale over 10 g/m 3 ved Etape 2.1 – Uddybning i gytje. 

Figur 4.7 Overskridelseshyppigheder af koncentrationer af organisk materiale over 10 g/m 3 for Etape 2.1 

– Uddybning i gytje.

Figur 4.8 Øjebliksbillede af koncentrationen af organisk materiale ved slutning af Etape 2.1 – Uddybning i 

gytje. 

Figur 4.9 Øjebliksbillede af koncentrationen af organisk materiale 15 timer efter slutning af Etape 2.1 – 

Uddybning i gytje. Situation ved vestenvind. 

35

36 

Figur 4.10 Øjebliksbillede af koncentrationen af organisk materiale 4 dage efter slutning af Etape 2.1 – 

Uddybning i gytje. Situation med udløb af Kalundborg Fjord ved østenvind. 

4.4.3 Effekt af Etape 2.2 – Uddybning i Moræneler 

Resultaterne af spredningsberegningen med uddybning i moræneler er 

vist på Figur 4.11 til Figur 4.13. Spredningsberegningen viser, at langt 

den største del af sedimentet aflejres i området langs kajen foran den 

ny vesthavn, og en langt mindre del aflejres dels i fjorden på vanddybder 

større end 10 m og dels i det kystnære område mellem den ny 

vesthavn og Asnæsværket. I dette område holder sedimentationen sig 

under 10 kg/m 2 dog med et lille område med en sedimentation på 50- 

75 kg/m 2 og spredte områder med 10-20 kg/m 2 . 

Koncentrationen af opslæmmet ler er tilsvarende høj i de samme områder 

hvor sedimentationen foregår, se Figur 4.12, men i løbet af 6 

timer efter afslutningen af graveperioden falder koncentrationen tilbage 

til normalniveauet.

Total sedimenteret 

nettomængde 

(kg/m 2 ) 

Lag 

tykkelse 

(mm) 

Areal 

(ha) 


(%) 

Antal 

dage 

37 

Areal 

(ha) 

0-10 0-5 83 0-10 0-2 104 

10-20 5-10 12 10-20 2-3 5 

20-30 10-15 6 20-30 3-5 3 

30-50 15-25 6 30-40 5-6 2 

50-75 25-37,5 5 40-50 6-8 1 

75-100 37,5-50 3 50-60 8-10 1 

100-150 50-75 3 60-70 10-11 2 

150-250 75-125 3 70-80 11-13 2 

250-500 125-250 2 80-90 13-14 1 

> 500 > 250 1 > 90 > 14 0 

Tabel 4.9 Oversigt over nettosedimentation og overskridelseshypigheder af 

koncentrationer over 10 g/m 3 for ler ved Etape 2.2 – Uddybning i moræneler. 

Figur 4.11 Nettosedimentation af ler for Etape 2.2 – Uddybning i moræneler.

38 

Figur 4.12 Overskridelseshyppigheder af lerkoncentrationer over 10mg/l for Etape 2.2 – Uddybning i 

moræneler. 

Figur 4.13 Øjebliksbillede af lerkoncentrationen 1 dag før slutning af Etape 2.2 – Uddybning i moræneler. 

4.4.4 Effekt af Etape 2.4 – Opfyldning 

Resultaterne af spredningsberegning af opfyldningen til etablering af 

nye havnearealer (etape 2.4) er vist i Figur 4.14. Spredningsberegningen 

viser, at sandet forbliver i anlægsområdet og har således ingen 

effekt på omkringliggende områder.

Figur 4.14 Nettosedimentation af sand for Etape 2.4 – Opfyldning. 

4.4.5 Opsummering af effekter i anlægsfasen 

Med hensyn til sedimentation af opgravede materialer vil dette kun 

have effekt på bundvegetationen i anlægsområdet, dvs. arealer der 

benyttes til etablering af nye havnearealer samt sejlrenden. Sandet 

bundfældes meget hurtigt og har ingen effekt, mens leret og siltfraktioen 

i gytjen kun i ringe grad påvirker områder udenfor anlægsområdet. 

Gisseløre Odde påvirkes ikke og det er blot nogle mindre områder 

langs den sydvendte kyst henholdsvis vest for og øst for den planlagte 

ny vesthavn, der påvirkes i ringe grad. Påvirkningen med sedimenteret 

materiale vest for den ny vesthavn er mindre end 5 kg/m 2 dvs. ikke 

synligt, mens påvirkningen øst for generelt er mindre end 10 kg/m 2 

med 10-20 kg/m 2 i spredte områder og et enkelt område med 50-75 

kg/m 2 . Dette svarer til en gennemsnitlig lagtykkelse på 5-10 mm og 

maksimalt 40 mm. 

Med hensyn til koncentrationer af opslæmmet materiale vil der i anlægsfasen 

være en effekt på bundvegetationen, og fisk kan søge væk 

fra sedimentfaner, som en engangshændelse. Effekten af opslæmmet 

sand og ler / silt materiale vil begrænse sig til anlægsperioden og vil, 

lig den ovenfor beskrevne nettosedimentation, påvirke de samme områder. 

Når graveperioden er ovre vil påvirkningen være tilbage ved 

normaltilstanden. Effekten af det organiske materiale i gytjen vil påvirke 

et større område, hvor især afgravningsområdet og de indre havnebassiner 

kan være belastet af koncentrationer større end 10 g/m 3 i 

mere end 18 dage. Når afgravningsperioden slutter, vil koncentrationerne 

af organisk materiale i fjorden i løbet af 1-2 dage falde til normalniveauet, 

og tilbage kan der vil være en høj koncentration i de indre 

havnebassiner. Dette vil efterhånden fortyndes, og vil blive skyllet 

39

40 

ud efterhånden som vandet i fjorden udskiftes. Misfarvningen af vandet 

i dele af inderhavnen vil kunne vare i 1-2 måneder efter uddybning, 

hvis det er i en sommerperiode og ca. 1 måned efter uddybning, 

hvis det er om vinteren. 

Alt i alt vil påvirkningerne begrænse sig til de pågældende graveperioder 

på nær en vis koncentration af organisk materiale i de indre havnebassiner, 

der med tiden skylles ud. Det er hovedsageligt anlægsområdet 

(inkl. områder der skal uddybes), som påvirkes, på nær det kystnære 

område mellem den Ny Vesthavn og Asnæsværket. 

Konsekvenserne af påvirkningerne er, at fisk i graveperioderne vil 

undvige sedimentfaner. En egentlig påvirkning af bundvegetationen, 

på grund af sedimentation, vil ske i anlægsområdet og sandsynligvis 

det mindre kystnære område mellem den Ny Vesthavn og Asnæsværket, 

hvor der gennemsnitligt vil sedimenteres 5-10 mm.

5 Referencer 

DHI, (2002) ”MIKE 21 (v2002) HD Reference Manual” 

Kort & Matrikelstyrelsen, Søkort kortblad s/25000 145, v. 9.2005.13 

Kort & Matrikelstyrelsen (1987-2001) 4 cm kort. 

Sund & Bælt Holding (1999) ”Storebælt og Miljøet” 

Fredsøe & Sumer (1992) ”Mechanics of Coastal Sediment Transport” 

Advanced Series on Ocean Engineering - Volume 3, World Scientific 

41

42 

Appendiks 1 

// Created : 2006-03-21 12:51:20 

// DLL id : E:\PROGRA~1\COMMON~1\DHI\MikeZero\pfs2004.dll 

// PFS version : Mar 19 2007 20:13:39 

[FemEngineSW] 

[DOMAIN] 

Touched = 1 

discretization = 2 

number_of_dimensions = 2 

number_of_meshes = 1 

file_name = |.\Bathy\bathy4.mesh| 

coordinate_type = 'PROJCS["ED_1950_UTM_Zone_32N",GEOGCS 

["GCS_European_1950",DATUM["D_European_1950",SPHEROID["International_ 

1924",6378388,297]],PRIMEM["Greenwich",0],UNIT 

["Degree",0.017453292519943295]],PROJECTION 

["Transverse_Mercator"],PARAMETER["False_Easting",500000],PARAMETER 

["False_Northing",0],PARAMETER["Central_Meridian",9],PARAMETER 

["Scale_Factor",0.9996],PARAMETER["Latitude_Of_Origin",0],UNIT 

["Meter",1]]' 

minimum_depth = -0.4 

datum_depth = 0 

number_of_layers = 10 

vertical_mesh_type = 1 

layer_thickness = 0.1, 0.1, 0.1, 0.1, 0.1, 0.1, 0.1, 0.1, 0.1, 

0.1 

sigma_c = 0.1 

theta = 2 

b = 0 

type_of_mesh = 0 

type_of_gauss = 3 

[BOUNDARY_NAMES] 

Touched = 0 

MzSEPfsListItemCount = 1 

[CODE_2] 

Touched = 0 

name = 'Code 2' 

EndSect // CODE_2 

EndSect // BOUNDARY_NAMES 

[GIS_BACKGROUND] 

Touched = 0 

file_name = || 

EndSect // GIS_BACKGROUND 

EndSect // DOMAIN 

[TIME] 

Touched = 1 

start_time = 2006, 1, 1, 12, 0, 0 

time_step_interval = 90 

number_of_time_steps = 360 

EndSect // TIME 

[MODULE_SELECTION] 

Touched = 1 

mode_of_hydrodynamic_module = 0 

mode_of_spectral_wave_module = 2 

mode_of_transport_module = 0 

mode_of_mud_transport_module = 0 

mode_of_eco_lab_module = 0 

mode_of_sand_transport_module = 0 

mode_of_particle_tracking_module = 0 

EndSect // MODULE_SELECTION 

[SPECTRAL_WAVE_MODULE]

mode = 2 

[SPACE] 

number_of_mesh_geometry = 1 

EndSect // SPACE 

[EQUATION] 

Touched = 1 

formulation = 2 

time_formulation = 2 

JONSWAP_factor_1 = 0.92 

JONSWAP_factor_2 = 0.83 

EndSect // EQUATION 

[TIME] 

Touched = 1 

start_time_step = 0 

time_step_factor = 1 

time_step_factor_AD = 1 

EndSect // TIME 

[SPECTRAL] 

Touched = 1 

type_of_frequency_discretization = 2 

number_of_frequencies = 25 

minimum_frequency = 0.055 

frequency_interval = 0.02 

frequency_factor = 1.1 

type_of_directional_discretization = 1 

number_of_directions = 16 

minimum_direction = 0 

maximum_direction = 180 

separation_of_wind_sea_and_swell = 0 

threshold_frequency = 0.125 

maximum_threshold_frequency = 0.5959088268863617 

EndSect // SPECTRAL 

[SOLUTION_TECHNIQUE] 

Touched = 1 

error_level = 0 

maximum_number_of_errors = 200 

minimum_period = 0.1 

maximum_period = 25 

initial_period = 8 

method = 1 

number_of_iterations = 500 

tolerance1 = 1e-006 

tolerance2 = 0.001 

relaxation_factor = 0.1 

number_of_levels_in_transport_calc = 32 

number_of_steps_in_source_calc = 1 

maximum_CFL_number = 1 

dt_min = 0.01 

dt_max = 30 

type_overall = 0 

file_name_overall = |.\convergence_overall.dfs0| 

input_format = 1 

coordinate_type = '' 

input_file_name = || 

number_of_points = 0 

type_domain = 0 

file_name_domain = |.\convergence_domain.dfsu| 

output_frequency = 5 

EndSect // SOLUTION_TECHNIQUE 

[DEPTH] 

Touched = 1 

type = 0 

minimum_depth = 0.01 

format = 0 

soft_time_interval = 0 

constant_level = 0 


43

44 

item_number = 1 

item_name = '' 

EndSect // DEPTH 

[CURRENT] 

Touched = 1 

type = 0 

type_of_blocking = 1 

factor_blocking = 0.1 

format = 0 


constant_x_velocity = 0 

constant_y_velocity = 0 


item_number_for_x_velocity = 1 

item_number_for_y_velocity = 1 

item_name_for_x_velocity = '' 

item_name_for_y_velocity = '' 

EndSect // CURRENT 

[WIND] 

Touched = 1 

type = 1 

format = 1 

constant_speed = 20 

constant_direction = 270 

file_name = |.\wind_vs_waves_290dgn.dfs0| 

item_number_for_speed = 1 

item_number_for_direction = 2 

item_name_for_speed = 'wind speed' 

item_name_for_direction = 'wind dir' 


formula = 1 

type_of_drag = 1 

linear_growth_coefficient = 0.0015 

type_of_air_sea_interaction = 0 

background_Charnock_parameter = 0.01 

Charnock_parameter = 0.01 

alpha_drag = 0.00063 

beta_drag = 6.600000000000001e-005 

EndSect // WIND 

[ICE] 

Touched = 1 

type = 0 

format = 3 

c_cut_off = 0.33 




EndSect // ICE 

[TRANSFER] 

Touched = 1 

type = 1 

type_triad = 0 

alpha_EB = 0.25 

EndSect // TRANSFER 

[WAVE_BREAKING] 

Touched = 1 

type = 1 

type_of_gamma = 1 

alpha = 1 

gamma_steepness = 1 

type_of_effect_on_frequency = 0 

type_of_roller = 0 

roller_propagation_factor = 1 

roller_dissipation_factor = 0.15 

roller_density = 1000 

[GAMMA] 

Touched = 1

type = 1 

format = 0 

constant_value = 0.8 




type_of_soft_start = 2 


reference_value = 0 

type_of_time_interpolation = 1 

EndSect // GAMMA 

EndSect // WAVE_BREAKING 

[BOTTOM_FRICTION] 

Touched = 1 

type = 3 

constant_fc = 0 

type_of_effect_on_frequency = 1 

[FRICTION_COEFFICIENT] 

Touched = 1 

type = 1 

format = 0 









EndSect // FRICTION_COEFFICIENT 

[FRICTION_FACTOR] 

Touched = 1 

type = 1 

format = 0 









EndSect // FRICTION_FACTOR 

[NIKURADSE_ROUGHNESS] 

Touched = 1 

type = 1 

format = 0 









EndSect // NIKURADSE_ROUGHNESS 

[SAND_GRAIN_SIZE] 

Touched = 1 

type = 1 

format = 0 








45

46 


EndSect // SAND_GRAIN_SIZE 

EndSect // BOTTOM_FRICTION 

[REFLECTION] 

Touched = 1 

type = 0 








["Meter",1]]' 



EndSect // REFLECTION 

[WHITECAPPING] 

Touched = 1 

type = 1 

[dissipation_cdiss] 

Touched = 1 

type = 1 

format = 0 









EndSect // dissipation_cdiss 

[dissipation_delta] 

Touched = 1 

type = 1 

format = 0 









EndSect // dissipation_delta 

EndSect // WHITECAPPING 

[INITIAL_CONDITIONS] 

Touched = 1 

type = 1 

type_additional = 1 

type_of_spectra = 1 

fetch = 100000 

max_peak_frequency = 0.4 

max_Phillips_constant = 0.0081 

shape_parameter_sigma_a = 0.07000000000000001 

shape_parameter_sigma_b = 0.09 

peakednes_parameter_gamma = 3.3 

file_name_m = || 

item_number_m0 = 1 

item_number_m1 = 1 

item_name_m0 = '' 

item_name_m1 = '' 

file_name_A = || 

item_number_A = 1 

item_name_A = '' 

EndSect // INITIAL_CONDITIONS

[BOUNDARY_CONDITIONS] 

Touched = 1 


[CODE_1] 


[CODE_2] 

Touched = 1 

type = 1 

format = 0 

constant_values = 1, 8, 270, 5 


item_numbers = 1, 1, 1, 1 

item_names = '', '', '', '' 



reference_values = 0, 8, 270, 5 

type_of_time_interpolation = 1, 1, 1, 1 

type_of_space_interpolation = 1 


EndSect // BOUNDARY_CONDITIONS 

[OUTPUTS] 

Touched = 1 


number_of_outputs = 2 

[OUTPUT_1] 

Touched = 1 

include = 1 

title = 'area' 

file_name = |.\res\SW_calib_290dgn.dfsu| 

type = 1 

format = 2 

flood_and_dry = 2 








["Meter",1]]' 

zone = 0 



interpolation_type = 1 

first_time_step = 0 

last_time_step = 360 

time_step_frequency = 20 


[POINT_1] 

name = 'Point 1' 

x = 596651.0045656015 

y = 6134238.74271418 

EndSect // POINT_1 

[LINE] 

npoints = 3 

x_first = 535307.6972792409 

y_first = 6019679.525428359 

x_last = 657994.3118519619 

y_last = 6248797.96 

EndSect // LINE 

[AREA] 


[POINT_1] 

x = 534080.8311335137 

y = 6017388.341082643 


[POINT_2] 

47

48 

x = 534080.8311335137 

y = 6251089.144345717 


[POINT_3] 

x = 659221.1779976891 

y = 6251089.144345717 


[POINT_4] 

x = 659221.1779976891 

y = 6017388.341082643 


EndSect // AREA 

[INTEGRAL_WAVE_PARAMETERS] 

Touched = 0 

type_of_spectrum = 1 


maximum_frequency = 0.5959088268863617 




hm0_minimum = 0.01 

type_of_h_max = 3 

duration = 10800 

[Total_wave_parameters] 

Significant_wave_height = 1 

Maximum_wave_height = 0 

Peak_wave_period = 1 

Wave_period_t01 = 0 


Wave_period_tm10 = 0 

Peak_wave_direction = 0 

Mean_wave_direction = 1 

Directional_standard_deviation = 0 

Wave_velocity_components = 1 

Radiation_stresses = 0 

EndSect // Total_wave_parameters 

[Wind_sea_parameters] 












EndSect // Wind_sea_parameters 

[Swell_parameters] 












EndSect // Swell_parameters 

EndSect // INTEGRAL_WAVE_PARAMETERS 

[INPUT_PARAMETERS] 

Touched = 0 

Surface_elevation = 0 

Water_depth = 0

Current_velocity_components = 0 

Wind_speed = 0 

Wind_direction = 0 

Ice_concentration = 0 

EndSect // INPUT_PARAMETERS 

[MODEL_PARAMETERS] 

Touched = 0 

Wind_friction_speed = 0 

Roughness_length = 0 

Drag_coefficient = 0 

Charnock_constant = 0 

Friction_coefficient = 0 

Breaking_parameter_gamma = 0 

Courant_number = 0 

Time_step_factor = 0 

Length = 0 

Area = 0 

Threshold_period = 0 

Roller_area = 0 

Roller_dissipation = 0 

EndSect // MODEL_PARAMETERS 

[SPECTRAL_PARAMETERS] 

Touched = 0 

wave_energy = 1 

wave_action = 0 

zeroth_moment_of_wave_action = 0 

first_moment_of_wave_action = 0 

EndSect // SPECTRAL_PARAMETERS 

EndSect // OUTPUT_1 

[OUTPUT_2] 

Touched = 1 

include = 1 

title = 'posA' 

file_name = |.\res\Hs_posA_wind_uncouple_Charnock0_ 

01.dfs0| 

type = 1 

format = 0 

flood_and_dry = 2 








["Meter",1]]' 

zone = 0 



interpolation_type = 2 

first_time_step = 0 

last_time_step = 360 

time_step_frequency = 10 


[POINT_1] 

name = 'PosA' 

x = 630166 

y = 6171110 


[LINE] 

npoints = 3 

x_first = 535307.6972792409 

y_first = 6019679.525428359 

x_last = 657994.3118519619 

y_last = 6248797.96 

EndSect // LINE 

49

50 

[AREA] 


[POINT_1] 

x = 534080.8311335137 

y = 6017388.341082643 


[POINT_2] 

x = 534080.8311335137 

y = 6251089.144345717 


[POINT_3] 

x = 659221.1779976891 

y = 6251089.144345717 


[POINT_4] 

x = 659221.1779976891 

y = 6017388.341082643 


EndSect // AREA 

[INTEGRAL_WAVE_PARAMETERS] 

Touched = 0 

type_of_spectrum = 1 


maximum_frequency = 0.5959088268863617 




hm0_minimum = 0.01 

type_of_h_max = 3 

duration = 10800 

[Total_wave_parameters] 












EndSect // Total_wave_parameters 

[Wind_sea_parameters] 












EndSect // Wind_sea_parameters 

[Swell_parameters] 









Directional_standard_deviation = 0



EndSect // Swell_parameters 

EndSect // INTEGRAL_WAVE_PARAMETERS 

[INPUT_PARAMETERS] 

Touched = 0 

Surface_elevation = 0 

Water_depth = 0 

Current_velocity_components = 0 

Wind_speed = 0 

Wind_direction = 0 

Ice_concentration = 0 

EndSect // INPUT_PARAMETERS 

[MODEL_PARAMETERS] 

Touched = 0 

Wind_friction_speed = 0 

Roughness_length = 0 

Drag_coefficient = 0 

Charnock_constant = 0 

Friction_coefficient = 0 

Breaking_parameter_gamma = 0 

Courant_number = 0 

Time_step_factor = 0 

Length = 0 

Area = 0 

Threshold_period = 0 

Roller_area = 0 

Roller_dissipation = 0 

EndSect // MODEL_PARAMETERS 

[SPECTRAL_PARAMETERS] 

Touched = 0 

wave_energy = 1 

wave_action = 0 

zeroth_moment_of_wave_action = 0 

first_moment_of_wave_action = 0 

EndSect // SPECTRAL_PARAMETERS 

EndSect // OUTPUT_2 

EndSect // OUTPUTS 

EndSect // SPECTRAL_WAVE_MODULE 

EndSect // FemEngineSW 

51

Bilag 12 

Socioøkonomisk vurdering

BILAG 12 – VVM for kalundborg Ny Vesthavn 


NY VESTHAVN 

Socio-økonomisk vurdering 

29. januar 2008 

1. Baggrund 

Det overordnede formål med at anlægge en Ny Vesthavn er: 

at skabe en reel platform for at videreudvikle forretningsområderne 

”færgehavn” og ”håndtering af gods i en international 

samhandel” for den kommunale selvstyrehavn Kalundborg 

Havn; og 

at fastholde, og udvikle det nuværende antal arbejdspladser 

hos erhvervsvirksomhederne på Kalundborg Havn og deres 

underleverandører. 

Videreudvikling af forretningsområderne på havnen har betydning for 

såvel den direkte beskæftigelse i virksomhederne på havnen, og for de 

afledede forretningsområder, så som underleverandører, serviceerhverv 

og detailhandel i Kalundborg Kommune i øvrigt. 

Denne socio-økonomiske vurdering er udarbejdet, som et bidrag til 

VVM-redegørelsen for den Ny Vesthavn, der placeres vest for 

Asnæsværket. Den nye havn anlægges i 3 faser: 

Fase 1 – terminal for Mols-Linien (marts 2008-juli 2009) 

Fase 2 – massegodshavn (2013) 

Fase 3 – container feeder terminal (efter 2014) 

Fase 3 er ikke omfattet af vurderingen af de socioøkonomiske forhold 

i dette notat. 

\\arhkfs01\data\sag\07\456.01\Project documentation\VVM Redegørelse\Udkast til VVM-redegørelse\Bilag12_socio-økonomi.doc 

NIRAS Konsulenterne A/S 


Postboks 615 


Telefon 8732 3334 

Fax 8732 3333 

E-mail niraskon@niraskon.dk 

CVR-nr. 20940395

2. Afgrænsning af emnet for nærværende notat 

Dette notat sætter fokus på de sociale forhold (beskæftigelse) og erhvervslivet 

(indvirkning på og betydning for bymiljøet). Der tages 

afsæt i det såkaldte O-alternativ – dvs. at den nuværende situation er 

udgangspunktet, og at det er ændringerne i forhold hertil, som er i 

fokus. 

Der medtages oplysninger om trafikafvikling/belastning i forhold til 

færgeruten Kalundborg-Århus, som danner baggrund for VVMredegørelsen. 

Der er ikke set nærmere på de afledte effekter af de foreslåede 

trafikale anlæg til erstatning for Skovvejen (rute 23) – herunder 

gennemførelse af den skitserede ringvejsforbindelse – som Kalundborg 

Kommune har fremlagt over for Vejdirektoratet. 

I forhold til de miljøafledte sociale forhold er der i dette notat foretaget 

den afgrænsning, at de ikke medtages. Det drejer sig f.eks. om 

konsekvenser for fiskeri, indvirkning for Asnæsværket og påvirkningen 

i forhold til de rekreative interesser (fritidsbrugere, friluftsliv og 

natur). 

Der er imidlertid ingen tvivl om at udflytningen af Mols-Liniens terminal 

vil have en væsentlig positiv effekt, da det vil betyde en markant 

aflastning af Østre Havnevej samt give anledning til langt færre 

situationer, hvor lyst- og fritidssejlere i inderhavnen kommer på tværs 

af sejlads på færgeruten Kalundborg-Århus. 

3. Aktuel situation for Kalundborg Havn 

Efter den senest udvidelse ind i det nyopfyldte bagland for Kaj 4 og 5 

råder Mols-Linien nu over ca. 40.000 m² excl. pierarealet. På dette 

område er der: 

Ca. 224 trailer pladser 

Ca. 1416 m opmarchbane 

I den udarbejdede Masterplan for Kalundborg Havn, er det en af delkonklusionerne, 

at Mols-Linien akut mangler plads, da kapaciteten af 

trailerpladserne er opbrugt (uafhængig af prognoserne for den fremtidige 

forventede antal enheder, der fragtes med Kalundborg-Århus 

ruten). 

Derudover angiver Mols-Linien at have problemer ved nogle afgange 

ved billettering med kø langt ned ad Østre Havnevej med deraf følgende 

gener for bytrafikken. Dette kunne løses på kort sigt, hvis Mols- 

Linien fik en opmarchbane på det tilstødende DSB areal, startende 

umiddelbart efter jernbane krydsningen ved rundkørslen. 


2

Siden fremlæggelsen af Masterplanen er det blevet endnu mere påtrængende 

at øge arealet, der kan anvendes af Kalundborg Havn, da 

den sidste mulighed for at disponere over ledige arealer, er realiseret. 

4. Påvirkning af sociale forhold (beskæftigelse) 

Set i forhold til VVM-redegørelsen foretages en vurdering af, hvorvidt 

der er tale om en positiv eller en negativ effekt betragtet ud fra de sociale 

forhold. 

4.1 Beskæftigelse – fase 1 

I anlægsperioden, der er skønnet til 17 måneder, vil der i alt være tale 

om ca. 30.000 timers beskæftigelse præsteret under selve anlægsarbejdet, 

hvilket svarer til ca. 19,5 årsværk (1 årsværk = 1540 timer). 

Den gennemsnitlige beskæftigelse svarer til ca. 14 personer på byggepladsen. 

En del af perioden vil beskæftigelsen svare til 22-25 mand pr. 

måned. Hertil kommer afledt hos rådgivere og underleverandører af 

maskinel, materiale mv. 

4.2 Beskæftigelse – fase 2 

I anlægsperioden, der er skønnet til 22 måneder, vil der være tale om 

ca. 30.000 timers beskæftigelse præsteret under selve anlægsarbejdet, 

hvilket svarer til ca. 19,5 årsværk. 

Den gennemsnitlige beskæftigelse svarer til ca. 11 personer. En del af 

perioden vil beskæftigelsen svare til ca. 20 mand pr. måned. Hertil 

kommer afledt hos rådgivere og underleverandører af maskinel, materiale 

mv. 

4.3 Afledt beskæftigelse –Ny Vesthavn 

I første omgang vil anlæg af terminal for Mols-Linien ikke medføre 

nye arbejdspladser, da der vil være mulighed for med det samme personale 

som nu at gennemføre en mere effektiv godshåndtering pga. 

terminalens udformning og trafikal tilgængelighed. Frem til 2009-10 

forventes en forøgelse svarende til 10-12 %. 

Med den forventede udvikling i godshåndteringen på yderligere ca. 15 

% i perioden 2010-2016, vil der – som terminalen også er dimensioneret 

efter – blive tale om indsættelse af yderligere en færge. Det vurderes, 

at der til den tid bliver tale om ansættelse af 7-10 personer yderligere. 

Efter anlæg af massegodshavn forventes der – ud fra de foreliggende 

overvejelser i masterplan for Kalundborg Havn – at blive tale om op 

25-30 % øget godshåndtering. 

Med anlæg af en dybvandskaj i en længde af 600 m bliver der tale om 

et attraktivt anlæg, som hurtigt vil kunne være grundlag for nye aktivi- 


3

teter. Det vurderes, at der vil være tale om afledt beskæftigelse svarende 

til 30-33 personer. 

4.4 Afledt beskæftigelse – arealer ved kaj 3 E og kaj 5 

Ved fraflytningen af Mols-Linien fra kaj 3 E vil der opstå mulighed 

for at omlægge aktiviteterne på arealet ved kaj 3 E og kaj 5 til andre 

formål. Da det ikke vides hvilke aktiviteter, der vil foregå på disse 

arealer, er der ikke foretaget yderligere vurderinger heraf. 

4.5 Afledt beskæftigelse i lokalsamfundet 

Der vil uundgåeligt være tale om afsmittende effekter på lokalsamfundet, 

således at der vil kunne realiseres yderligere et antal arbejdspladser. 

I sig selv vurderes anlæg af Ny Vesthavn ikke at have betydning i 

forhold til bosætning. 

Imidlertid kan ændringen i antallet af arbejdspladser i den efterfølgende 

driftssituation have en positiv effekt i forhold til efterspørgslen 

efter boliger. 

Dog er der ingen tvivl om, at der for de boliger, der i dag er påvirket 

af støj i forbindelse med kørsel til og fra Mols-Liniens terminal ved 

kaj 3 E, vil ske en reduktion af støjniveauet. Det falder imidlertid uden 

for nærværende notats opdrag at vurdere evt. ændringer i støjniveauet. 

4.6 Samlet vurdering af de sociale forhold 

Det er vurderingen - ud fra en multiplikator, der erfaringsmæssigt 

ligger på ca. 1 i forbindelse med anlæg og ca. 0,4 i forbindelse med 

drift – at det samlede antal årsværk vil udgøre ca. 80 i anlægsfaserne i 

alt og ved overgangen til drift 52-60 pr. år. 

5. Påvirkning af erhvervsliv 

På nuværende tidspunkt er der trafikale problemer på Østre Havnevej. 

Samtidig er der knaphed på areal til brug for Mols-Liniens terminal. 

Det har betydning for trafikafviklingen og effektiviteten i store dele af 

erhvervshavnen. 

Set i forhold til den kommunale fysiske planlægning vil flytningen af 

Mols-Linien betyde, at opmarcharealer og tilkørselsområde ved Østre 

Havnevej kan inddrages i forbindelse med overvejelser om alternativ 

anvendelse i forbindelse med forstærkningen af detailhandel og bebyggelse. 

I konsekvens af evtuelle forbedrede trafikale forhold (ringvejsforbindelse/omlægning 

af Skovvejen) kan der ske en fredeliggørelse af dele 

af Sydhavnsvej samt ikke mindst Slagelsevej/Holbækvej. Det vil åbne 


4

for overvejelse om byomdannelse f.eks. i forlængelse af en evt. ændret 

udnyttelse af arealerne ved Kalundborg Station. 

Anlægget af de nye vejstrækninger, der skal facilitere Ny Vesthavn, 

vil også have en positiv effekt for de virksomheder, der er placeret i 

erhvervsarealerne ved Skovvejen og grænsende op til Sydhavnen. 

Dels fordi det giver en forbedret trafikal tilgængelighed; dels fordi 

trafikafviklingen forbedres. Det vil således have en særdeles positiv 

effekt for erhvervslivet i Kalundborg og omegn. 

Massegodshavnen er det areal, hvor de nye aktiviteter kommer til at 

foregå. Samtidig vil massegodshavnen også være det område, hvortil 

der vil ske udflytning af aktiviteter, der fordrer en større kajdybde end 

den til rådighed i den øvrige del af havnen som f.eks. godshåndtering 

af gods til/fra oversøiske destinationer. Dels i forlængelse af den nuværende 

massegods, som primært udgøres af korn; og dels som nye 

aktiviteter inden for biomasse. 




de nye faciliteter. Det forventes at have en positiv effekt svarende til 





6. Trafikafvikling/belastning 



(Mols-Linien) er der tale om ca. 3 mio. tons i 2005, som 

primært udgøres af lastvognstrailere. 

Den forventede udvikling i antallet af enheder, der transporteres med 

Mols-Linien på Kalundborg-Århus ruten er: 


5

Resumé af trafikprognose for Mols-Linien 

Lav prognose 


2004 2005 2006* 2010 2015 2020 2025 

1 Personbiler 133.472 115.781 118.097 127.832 141.136 155.826 172.044 

2 Busser 571 638 651 704 778 859 948 





7 Campingvogne 9.787 7.298 7.444 8.058 8.896 9.822 10.844 

Subtotal 4+5+6 167.540 172.679 175.998 204.590 225.481 248.949 274.860 

Vækstrate % 3,1 1,9 7,9 2,0 2,0 2,0 

Middel prognose 


2004 2005 2006* 2010 2015 2020 2025 

1 Personbiler 133.472 115.781 119.254 134.222 155.600 180.383 209.113 

2 Busser 571 638 657 740 857 994 1.152 





7 Campingvogne 9.787 7.298 7.517 8.460 9.808 11.370 13.181 

Subtotal 4+5+6 167.540 172.679 178.219 242.940 281.390 326.208 378.165 

Vækstrate % 3,1 3,2 22,2 3,0 3,0 3,0 

Høj prognose 


2004 2005 2006* 2010 2015 2020 2025 

1 Personbiler 133.472 115.781 120.412 140.865 171.384 208.515 253.690 

2 Busser 571 638 664 776 944 1.149 1.398 





7 Campingvogne 9.787 7.298 7.590 8.879 10.803 13.143 15.991 

Subtotal 4+5+6 167.540 172.679 182.934 282.073 344.841 419.552 510.449 

Vækstrate % 3,1 5,9 28,1 4,0 4,0 4,0 

Kilde: Tabel 4.10 i Masterplan for Kalundborg Havn. 

Antallet af overførte enheder lastbiler/løstrailere afspejler, at Kalundborg 

Havn løfter en betydelig rolle i forhold til infrastrukturen mellem 

Øst- og Vestdanmark – ikke mindst i forhold til godsbetjening af Jylland 

nord for Horsens. 

Motorvejsnettet er samtidig i stigende grad belastet af den tunge lastvognstrafik. 

Vejdirektoratet har tilkendegivet, at der er kapacitetsproblemer 

bl.a. i Trekantområdet. Forventningen er, at kapacitetsproblemerne 

vil være voksende; og derfor at det vil være transportøkonomisk 

attraktivt at øge godsomsætningen via Kalundborg-Århus. 

De strammere regler på transportområdet vedr. chaufførernes køre- 

/hviletider, arbejdstidsregulativet o.lign. er også en væsentlig forudsætning 

for udviklingen mht. lastvogne og løstrailere. Hertil kommer, 

at løstrailere i stigende omfang – set i en transportkæde-betragtning – 

har betydning for distributionen af dagligvarer. 

Samfunds- og miljøøkonomisk har det betydning, at sejladstiden for 

Kalundborg-Århus færgeruten kan formindskes med 10-15 minutter 


6

pr. afgang, og at der kan ske en hurtigere losning/lastning. En af de 

positive konsekvenser er, at regulariteten kan øges, og at der kan indsættes 

større færger. 

Desuden reduceres generne i inderhavnen, hvor der nu skal tages vidtgående 

hensyn til færgedriften. Det har betydning i forhold til såvel 

skibstrafikken som fritidssejlere. 

Det indebærer endvidere en trafikal aflastning af dimensioner, som 

ændrer trafikafviklingen ad Østre Havnevej radikalt. Tilsvarende gælder 

også for Sydhavnsvej. Alt andet lige vil det have en positiv effekt 

på trafiksikkerheden og en positiv effekt i form af reduceret trafikstøj 

og udledning af bilos. 

I 2005 er der overført ca. 180.000 lastbiler/løstrailere. Det svarer til 

ca. 350.000 lastbilsenheder (det statistiske begreb enheder for lastbiler, 

trailere og hængere, hvor f.eks. en trailer defineres som 2 enheder). 

Det forventes øget frem til 2010 svarende til ca. 210-290.000 

lastbiler/løstrailere (svarende til ca. 500.000 enheder). Frem til 2015 

forventes det afhængigt af vækstrate yderligere øget til ca. 240.- 

355.000 lastbiler/løstrailere (svarende til ca. 600.000 enheder). 

Den øvrige mængde af gods – her primært massegods – forventes at 

stige fra ca. 600.000 t pr. år (2005) til ca. 800.000 t pr. år (2015). I 

transportkæden forventes alt gods til/fra havnene transporteret af lastbiler. 


7

Kalundborg Havn A/S 

Baltic Plads 


DATO JOURNAL NR. SAGSANSVARLIG 

Kirsten Thue Larsen 

UDKAST 

KALUNDBORG KOMMUNE HAR VALGT AT OFFENTLIGGØRE ET UDKAST TIL 

VVM-TILLADELSEN SAMTIDIG MED OFFENTLIGHEDSFASEN FOR FORSLAG 

TIL KOMMUNEPLANTILLÆG, LOKALPLAN OG VVM-REDEGØRELSE. DETTE ER 

VALGT FOR AT GØRE BORGERE OG INTERESSEORGANISATIONER BEKENDT 

MED VVM-TILLADELSEN OG DE TILKNYTTEDE VILKÅR. 

UDKAST TIL ENDELIG VVM-TILLADELSE VIL BLIVE FORELAGT FOR KOMMU- 

NALBESTYRELSEN TIL GODKENDELSE I EFTERÅRET 2008, FORUDSAT AT 

KOMMUNALBESTYRELSEN EFTER OFFENTLIGHEDSFASEN BESLUTTER AT 

GENNEMFØRE PROJEKTET. 

VVM-TILLADELSEN VIL EFTER KOMMUNALBESTYRELSENS GODKENDELSE I 

EFTERÅRET 2008 KUNNE PÅKLAGES TIL NATURKLAGENÆVNET JF. NEDEN- 

STÅENDE. 

VVM-tilladelse/landanlæg til etablering af Ny Vesthavn 

Kommunalbestyrelsen har på møde den XX (efteråret 2008) vedtaget tillæg 

nr. 25 til Kalundborg Kommunes Kommuneplan 2000 – 2012 ”Ny Vesthavn”, 

der fastsætter retningslinier og rammer for udbygning og anlæg af 

Ny Vesthavn på et område, beliggende på Asnæs umiddelbart vest for 


Som opfølgning herpå meddeler Kalundborg Kommune hermed VVMtilladelse 

til etablering af Ny Vesthavn. Tilladelsen er udarbejdet på baggrund 

af dette kommuneplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse ”Kalundborg 

Ny Vesthavn, marts 2008”, der beskriver havneprojektet og dets 

miljøkonsekvenser. 

Tilladelsen er meddelt i henhold til § 2, stk. 3, nr. 2 i Miljøministeriets bekendtgørelse 

nr. 1335 af 6. december 2006 om vurdering af visse offentlige 

og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning. 

VVM-tilladelsen gives på følgende vilkår: 

Generelt 

1. Ny Vesthavn skal anlægges i overensstemmelse med retningslinier, 

rammebestemmelser og redegørelse i Kommuneplantillæg nr. 25. 


Højvangen 9 

4470 Svebølle 

www.kalundborg.dk 

Telefon 59 53 44 00 

Telefax 59 53 49 13 

plan.byg.miljo@kalundborg.dk

2. Ny Vesthavn og aktiviteter knyttet hertil skal etableres i overensstemmelse 

med de oplysninger om anvendelse, beliggenhed, udnyttelse og 

udformning, som er lagt til grund for Kalundborg Kommunes vurdering 

af projektets miljømæssige konsekvenser i VVM-redegørelsen. 

3. Ændringer af anlægget i forhold til de forudsætninger, som er beskrevet 

i VVM-redegørelsen, skal forelægges Kalundborg Kommune til vurdering 

i henhold til VVM-reglerne. Ændringer må ikke iværksættes før Kalundborg 

Kommune har vurderet, at disse ligger indenfor de forudsætninger, 

der danner grundlag for VVM-redegørelsen. 

4. Bygherren skal, inden anlægsarbejder påbegyndes, gennemføre undersøgelser 

af, om der på strækningen fra krydset Hareskovvej/Asnæsvej 

og frem til Ny Vesthavn er lokaliteter, hvor øget trafik med større maskiner, 

indebærer en særlig risiko for trafikuheld. Redegørelse for gennemførte 

undersøgelser skal sammen med forslag til eventuelle afværgeforanstaltninger, 

som Bygherre agter at iværksætte for at reducere risiko 

for trafikuheld, fremsendes til Kalundborg Kommune mindst 1 måned, 

inden anlægsarbejdet planlægges påbegyndt. 

Anlægsarbejdet må ikke igangsættes, før eventuelle nødvendige afværgeforanstaltninger 

er udført. 

5. Bygherren skal, inden færgehavnen kan tages i brug, foretage undersøgelser 

af, hvorledes trafik til og fra færgehavnen kan afvikles i tilfælde 

af, at Asnæsvej afspærres i henholdsvis kortere eller længere perioder. 

Redegørelsen for den gennemførte undersøgelse skal sammen med forslag 

til alternative trafikafviklinger ved henholdsvis kortere og længere 

tids afspærring af Asnæsvej fremsendes til Kalundborg Kommune mindst 

1 måned, inden færgehavnen planlægges ibrugtaget. 

Kalundborg Kommune vil på baggrund heraf og i samarbejde med andre 

relevante myndigheder udarbejde en plan for alternativ trafikafvikling i 

tilfælde af uheld, som berører trafikken på Asnæsvej. 

6. Al form for belysning i såvel anlægs- som driftsfasen skal indrettes på en 

sådan måde, at det ikke medfører gener, som Kalundborg Kommune 

vurderer som væsentlig for omgivelserne. 

Anlægsfasen 

7. Bygherren skal senest 1 måned inden anlægsfasen opstartes fremsende 

en plan til Kommunen, der redegør for de etaper med tilknyttede aktiviteter, 

som projektet gennemføres i. 

8. Bygherren skal mindst 1 måned før opstart af hver etape indsende en 

anmeldelse til miljømyndigheden (Kommunen). I anmeldelsen skal redegøres 

for etapens aktiviteter, længde og eventuelle støj- og støvgener, 

som arbejderne kan afstedkomme samt de foranstaltninger, som 

Bygherre har foretaget eller agter at foretage for at forebygge eller afhjælpe 

forurening eller gener for omgivelserne, herunder fordeling af 

driftstid på dag-, aften- og nattetimer. Kalundborg Kommune kan som 

opfølgning herpå fastsætte vilkår med henblik på at mindske støj- og 

støvgener fra aktiviteterne.

9. Bygherre skal senest 1 måned efter anlægsfasens afslutning orientere 

Kalundborg Kommune herom. 

10. Bygherre skal senest 3 måneder efter afslutning af anlægsfasen foranledige, 

at anlæg, udstyr m.v. til brug ved etablering af havneanlægget er 

fjernet. 

Planlægning, Massegodshavn og containerhavn 

11. Bygherre skal som led i detaillokalplan for massegodshavn og containerhavn 

fremsende beregninger til Kalundborg Kommune, der sandsynliggør, 

at virksomheder på havneområdet kan overholde støjgrænseværdier 

ved boliger i det åbne land på 55/45/40 dB(A) og ved udlagte boligområder 

på 45/40/35 dB(A) i dag-, aften- og nattimer samt oplysninger 

om eventuelle støjdæmpende tiltag i form af zonering, støjdæmpning eller 

lign., som vil blive gennemført som led heri. 

Kort redegørelse for Ny Vesthavn 

Kalundborg Kommune har i samarbejde med Kalundborg Havn igangsat et 

omfattende planlægningsarbejde som led i realiseringen af en Ny Vesthavn i 

Kalundborg, beliggende på Asnæs umiddelbart vest for Asnæsværket og 

Nordvest for Statoil. Den nye havn skal dels rumme nye færgelejer for Mols 

Linien og dels container- og massegodshavn med havnerelaterede erhverv. 

Udbygningen af Ny Vesthavn er planlagt gennemført i to faser: 

Fase 1: Anlæg af færgehavn (område I) og adgangsvej til Ny Vesthavn 

(område IV) er planlagt gennemført i 2008 - 2009. 

Fase 2: Anlæg af massegodshavn (område II) og containerhavn 

(område III) er planlagt gennemført i 2012 – 2013. 

I VVM-redegørelsen er der bl.a. redegjort for de miljømæssige konsekvenser 

af projektet på mennesker, fauna og flora, jordbund, vand, luft, klima 

og landskab, materielle goder og kulturarv, og samspillet mellem disse faktorer. 

Som led i udarbejdelsen af VVM-redegørelsen er der jf. afsnit 21 i 

VVM-redegørelsen identificeret en række afværgeforanstaltninger, som kan 

iværksættes, for at mindske de miljømæssige konsekvenser, som etablering 

af Ny Vesthavn foranlediger. 

Nogle af de identificerede afværgeforanstaltninger er indarbejdet i forslag til 

lokalplan nr. 500 for Ny Vesthavn, eksempelvis krav om etablering af et 20 

meter bredt beplantningsbælte, en gang- og cykelsti langs adgangsvejen og 

frem til stranden vest for Ny Vesthavn samt krav til områdets anvendelse og 

bebyggelsers ydre fremtræden under hensyntagen til funktion og visuel påvirkning. 

Andre afværgeforanstaltninger, eksempelvis krav om etablering af erstatningsbiotop, 

vil blive indarbejdet som betingelser i dispensation fra naturbeskyttelseslovens 

§ 3 til opfyldning af beskyttet sø indenfor projektområdet. 

Øvrige afværgeforanstaltninger, som er vurderet væsentlige, er indarbejdet 

i denne VVM-tilladelse. 

Begrundelse for VVM-tilladelsen 

VVM-tilladelsen er udarbejdet som opfølgning på, at Kommunalbestyrelsen 

ved vedtagelsen af tillæg nr. 25 til Kalundborg Kommunes Kommuneplan

2000 – 2012 ”Ny Vesthavn” har besluttet, at havneprojektet ”Ny Vesthavn” 

ønskes realiseret. 

Kommunalbestyrelsen har med vedtagelsen af Kommuneplantillæg, lokalplan 

og tilhørende VVM-redegørelsen fundet, at projektets miljømæssige 

virkninger er acceptable. 

De opstillede vilkår og forudsætninger for VVM-tilladelsen sikrer, at ”Ny 

Vesthavn” etableres i overensstemmelse med Kommuneplantillægget og 

den tilhørende VVM-redegørelse. 

Andre tilladelser 

VVM-tilladelsen erstatter ikke tilladelser og godkendelser efter anden lovgivning. 

Igangsættelse og realiseringen af havneprojektet - Ny Vesthavn - 

forudsætter, at nødvendige tilladelser og godkendelser efter lovgivningen er 

indhentet, eksempelvis VVM-tilladelse til aktiviteter på søterritoriet, udførelse 

af arkæologiske prøvegravninger i henhold til museumsloven samt byggetilladelse 

til udførelse af anlægs- og byggearbejder. 

Offentliggørelse 

VVM-tilladelse vil blive offentliggjort i Kalundborg Folkeblad den XX 2008. 

Klagevejledning 

VVM-tilladelsen kan påklages til Naturklagenævnet af Miljøministeren og i 

øvrigt af enhver med retlig interesse i sagens udfald samt af landsdækkende 

foreninger og organisationer, der som hovedformål har beskyttelse af 

natur og miljø eller varetagelse af væsentlige brugerinteresser inden for 

arealanvendelse (planlovens § 58 og 59). 

Klagen kan omfatte såvel retlige spørgsmål som vurderingen af, om VVMtilladelsen 

bør meddeles samt vilkårene for VVM-tilladelsen. 

En eventuel klage skal være skriftlig og sendes direkte til Naturklagenævnet, 

Frederiksborggade 15, 1360 København K eller som e-post til 

nkn@nkn. Klagen skal være Naturklagenævnet i hænde inden 4 uger fra 

afgørelsens offentliggørelse den XX 2008, det vil sige senest den XX 2008. 

Det er en betingelse for Naturklagenævnets behandling af en klage, at der 

indbetales et gebyr på 500 kr. Nævnet vil efter modtagelsen af klagen sende 

en opkrævning til klageren på gebyret. Naturklagenævnet vil ikke begynde 

behandlingen af klagen, før gebyret er modtaget. Gebyret tilbagebetales, 

hvis klageren får helt eller delvist medhold. Vejledning om klageregler 

og gebyrordning kan findes på Naturklagenævnets hjemmeside 

www.nkn.dk. 

Hvis afgørelsen ønskes indbragt for domstolene skal søgsmål være anlagt 

senest 6 måneder fra datoen for offentliggørelsen. 

VVM-tilladelsens gyldighed 

Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er 

meddelt, jf. planlovens § 56. 

Hvis der bliver klaget over VVM-tilladelsen, får De besked herom fra Naturklagenævnet. 

En eventuel klage over VVM-tilladelsen har ikke opsættende 

virkning. Det betyder, at samtlige krav i tilladelsen skal efterkommes, såfremt 

tilladelsen udnyttes.

Bygge- og anlægsarbejder kan påbegyndes, når tilladelser i henhold til lovgivningen 

er indhentet. Ved eventuel klage indebærer påbegyndelse af 

bygge- og anlægsarbejder ikke nogen indskrænkning i klagemyndigheders 

ret til at ændre eller ophæve VVM-tilladelsen. 

Naturklagenævnet kan bestemme, at klage har opsættende virkning, og at 

VVM-tilladelsen ikke må udnyttes, før klagemyndighedens afgørelse foreligger. 

Er et bygge- eller anlægsarbejde iværksat, kan nævnet påbyde dette 

standset. 

Med venlig hilsen

VVM redegørelse med SMV

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?