skjoldungestien - Skjoldungelandet.dk
skjoldungestien - Skjoldungelandet.dk
skjoldungestien - Skjoldungelandet.dk
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
<strong>skjoldungestien</strong><br />
/ udvalgte historier
om <strong>skjoldungestien</strong><br />
<strong>Skjoldungelandet</strong> skal over en treårig periode bane vejen for Nationalpark Roskilde-Lejre. Området dækker<br />
et bælte langs Lejre Ådal fra skovhøjlandet på toppen af Sjælland til Roskilde Fjord og Roskilde middelalderby.<br />
Ifølge sagnene var Gammel Lejre hjemsted for kongeslægten Skjoldungerne.<br />
Skjoldungestien er et netværk af stier, der alle går gennem Gammel Lejre. Den nyeste forgrening af Skjoldungestien<br />
starter ved bronzeskulpturen af sagnheltene Roar og Helge på Stændertorvet i Roskilde og slutter<br />
efter ca. 30 kilometer ved kirken i Kirke Hvalsø. Stien bugter sig gennem det naturskønne landskab og bærer<br />
små og store historier med sig. Nogle af disse historier kan du læse i dette hæfte.<br />
roar og helge − statue på Stændertorvet i Roskilde<br />
vikingeskibe − i vikingeskibshallen<br />
kællingehaven − lille næs ved Roskilde Havn<br />
sort måne − over Store Kattinge Sø<br />
frøerne i dømmesmose − ved Svogerslev<br />
dødeskibet − skibssætning nær Gammel Lejre<br />
ildtræ-skulpturer − i Kirke Hvalsø ved indgangen til Storskoven
om skjoldungerne<br />
Engang for længe siden havde danerne ingen konge, og derfor herskede der ufred i landet.<br />
Danerne − som man kaldte folk, der dengang levede i Danmark − ønskede sig højt en konge,<br />
som kunne samle dem og skabe fred.<br />
En sommerdag hændte det, at nogle folk ved stranden så et fremmed skib komme sejlende<br />
ind i fjorden. Skibet havde en sikker kurs mod land, men havde hverken besætning eller<br />
styrmand, og øverst oppe i masten vajede et gyldent banner. Danerne stimlede sammen på<br />
kysten, og da skibet løb på land, fandt de i bunden af skibet en lille dreng, som lå og sov på<br />
et stort skjold med et kornneg som hovedpude og omgivet af guld og våben.<br />
Danerne kunne ikke tænke sig andet, end at guderne havde sendt ham, ja måske var han<br />
endda Odins søn, og derfor gav de ham det magtfulde kongenavn Skjold.<br />
Med Kong Skjold kom de gode år. Hans domme på tinge var retfærdige, og der herskede<br />
fred i hans rige. Fra Kong Skjold nedstammer den stolte kongeslægt Skjoldungerne.
om roarskilde<br />
På Stændertorvet i Roskilde står statuen af Roar og Helge. Sagnet fortæller, at de to skjoldungeprinser<br />
hævnede deres far, Skjoldungekongen Haralds død, og derefter blev konger i<br />
Danmark.<br />
På den tid var kongemagten i Danmark delt mellem brødrene Frode og Harald. Frode slår af misundelse sin<br />
bror ihjel, og Haralds to drenge, Roar og Helge, må søge tilflugt på en lille ø hos den gamle kæmpe Vilfil. Da<br />
drengene er 10 og 12 år slutter de sig til et følge, der skal til gilde i Frodes kongsgård i Lejre. Her bliver de<br />
afsløret af en trol<strong>dk</strong>vinde og må flygte. Fast besluttet på at hævne Harald og tilbagevinde kongemagten<br />
over Danmark, vender Roar og Helge tilbage til kongsgården, som de sætter ild til, og Kong Frode og hans<br />
mænd mister livet i flammerne.<br />
Således blev Roar og Helge retmæssigt konger over deres faders rige, som de delte mellem sig. I bunden<br />
af fjorden byggede Roar den købstad, hvor Roskilde er i dag. Staden med de mange kilder, blev kendt<br />
under navnet Roarskilde, eller, som vi kalder den i dag, Roskilde.
om vikingeskibe<br />
Vikingetiden strakte sig fra midten af 700-tallet til slutningen af 1000-tallet. Omkring år 1000 blev Roskilde<br />
kongernes by – og dermed et oplagt mål for angreb udefra. Der blev anlagt et system af spærringer i fjorden<br />
tyve kilometer fra byen ved Skuldelev.<br />
Formålet var at sikre kontrollen og værne byen mod fremmede styrker. Til at advare om fjendtlige flåder<br />
anvendtes et system af bål, som kaldes bavner. Bålene var placeret på bakker og høje, hvorfra der var god<br />
udsigt og visuel kontakt til den næste vagt.<br />
Systemet i Roskilde Fjord bestod af flere spærringer af sænkede skibe, bunker af sten, pæle og flydende<br />
skibe. De fem skibe, der udstilles i Vikingeskibshallen, lå i spærringen, og de er en unik samling af forskellige<br />
vikingeskibe brugt til fiskeri, handel, åben havsejlads, forsvar og krigsførelse.<br />
Spærringen har altid været kendt af fiskerne på fjorden. Gennem århundreder er der taget træ op fra<br />
området, ligesom skallegravning og næsten tusind års trafik hen over skibene har forstyrret stedet.<br />
De fem vikingeskibe fra Skuldelev er i sandhed et enestående fund!
om kællingehaven<br />
Kællingehaven er et noget usædvanligt navn til den grønne landtange,<br />
der udgør en smuk del af Skjoldungestien, og der findes mange gode<br />
bud på, hvorfor den netop bærer dette navn. En af disse historier<br />
fortæller således, at det var her vikingernes kvinder, eller kællingerne,<br />
vinkede farvel til deres mænd, når de drog ud på togter.<br />
Denne historie er dog en skrøne. Navnet knytter sig til en af de mange<br />
aktiviteter, som gennem tiden har udspillet sig i Kællingehaven. Der<br />
var i 1800-tallet en udmærket fangst af ålekvabber på dette sted.<br />
Dengang troede fiskerne fejlagtigt, at ålekvabber<br />
var hunål, og derfor valgte de at kalde dem<br />
åle-kællinger. Have er den folkelige udtale af<br />
hage, som ifølge ordbogen betyder en smal<br />
landtange, der strækker sig ud i<br />
vandet. Heraf navnet Kællingehaven.
om ertebølleskaldyngen<br />
I Kællingehaven har man fundet en køkkenmødding med lag fra såvel jægerstenalder som<br />
bondestenalder. Det er en af de ældste kendte jagtbopladser i området. Der er blandt andet<br />
fundet pilespidser, fiskekroge og en del knogler fra kronhjort, rådyr og vildsvin, som vidner<br />
om datidens jagt. I møddingen fandt man også mange østersskaller, og man har bedømt fjordens<br />
vandstand til på den tid at være op til 4 meter højere, end den er i dag. Redskaber fra<br />
den mellemste fase af Ertebøllekulturen vidner om en 6-7.000 år gammel kystjagtplads.<br />
Ud fra datidens høje vandstand og møddingens placering er det ikke svært at forestille sig,<br />
hvordan man på den tid har siddet i van<strong>dk</strong>anten med sine køkkensysler.
om sort måne<br />
Store Kattinge Sø udgør en rasteplads på den Nordvesteuropæiske trækrute, og derfor kommer der i vinterhalvåret<br />
et stort antal troldænder hertil fra Nordskandinavien og Rusland. I dagtimerne hviler de sig på søen,<br />
men godt en time før solnedgang letter flokken for at søge føde på fjorden. Det er på dette tidspunkt, at man<br />
kan opleve det betagende syn af tusindvis af troldænder, der danner det, man kunne kalde sort måne − en<br />
pendant til stærenes sort sol, som bl.a. kan ses i Sønderjylland. Radarundersøgelser viser, at ænderne<br />
dykker efter blåmuslinger og andre bunddyr hele vejen fra Kattinge til Jyllinge, inden de ved solopgang<br />
vender tilbage til søen.
om blå frøer<br />
Ved Svogerslev ligger Dømmesmose, som er et af de bedste<br />
levesteder omkring Roskilde for den spidssnudede og butsnudede<br />
frø. I starten af april kan man ved mosen opleve<br />
hundredvis af frøer lægge æg, og er man heldig, kan man<br />
på nært hold se de flotte hanner af spidssnudet frø, som<br />
bliver skinnende blå under brunst.<br />
Man kan kende frøerne på deres kvækken: Spidssnudet frø<br />
lyder som bobler, der stiger op af vand, mens butsnudet frø<br />
minder om en fjern knallertlarm.
om dødeskibet<br />
På et højdedrag mellem Lejre Å og Kornerup ligger resterne af en godt 80 meter lang skibssætning.<br />
Skibssætninger var i vikingetiden symbol på overgangen fra livet til døden. Under græsmarkens<br />
overflade har man fundet grave, og i en af dem lå skeletterne af to mænd. Den ene spinkel. Den<br />
anden stor og stærk, men med bagbundne hænder og afhugget hoved. Graven fortæller os, at en<br />
herremand blev begravet sammen med sin træl, og den er et bevis på, at menneskeofringer fandt<br />
sted på denne tid.<br />
I 1700- og 1800-tallet blev mange skibssætninger plyndret for deres store sten,<br />
der kunne anvendes som vejfyld eller til stenbroer. Denne skibssætning blev dog<br />
reddet takket være lokale borgere, som dannede en forening, der købte markstykket<br />
og fik skibssætningen fredet.<br />
I Sagnlandet Lejre opføres en rekonstruktion af skibssætningen<br />
med hån<strong>dk</strong>raft af frivillige ildsjæle.
om ildtræer<br />
To træskulpturer har efter en event i 2010 ved skibssætningen i Gammel Lejre, nu<br />
fået plads i billedhuggeren Olaf Manske Andersens have ved Kirke Hvalsø. Under<br />
overværelse af mere end 400 mennesker satte Lejres borgmester ild til træerne,<br />
som senere blev slukket af det lokale brandvæsen. Ideen bag træskulpturerne har<br />
kunstneren fra de enlige træer, som bønderne har pløjet udenom på deres marker.<br />
De fungerede som lynafledere, så lynet ikke slog ned i gårdene. De brændende<br />
skulpturer skulle associere lynafledere og vise tilbage til naturen og dens kræfter.<br />
I år har kunstneren bearbejdet en ny trækævle ved Vikingeskibsmuseet i Roskilde.<br />
Gennem bebrænding og anden kunstnerisk bearbejdning, skal den fungere som<br />
pejlemærke ved fjorden i Roskilde. I det nye værk<br />
har borgerne bidraget med ting, de mener, har<br />
betydning for værket og Skjoldungestien. Værket<br />
indeholder − via QR-koder, som kan aflæses med<br />
smartphone − fortællinger oplæst af Rune T. Kidde<br />
om andre seværdigheder på stien.
<strong>skjoldungestien</strong> / kunsten ud i landskabet<br />
1. udgave, © 2011 − oplag: 1000<br />
Tekst og tilrettelæggelse: Roskilde Kommune ved Anders Keldorff og Marie Berthelsen<br />
Illustrationer og grafisk design: Søren Tim Nordbo − sorentimnordbo.<strong>dk</strong><br />
Foto-materiale: Ole Malling, Poul Bjerager, Marie Berthelsen, Tim Krat, Werner Karrasch og Søren Tim Nordbo<br />
Konceptudvikling: Landskabsarkitekt Gunilla Stine Rasmussen, børnekulturmedarbejder Caroline Stokholm Clemmensen, leder af<br />
INSP!Sustain Marianne Toftelund Hansen, tegner Bettina Brønnum, museumsinspektør Lonnie Hansen, billedhugger Olaf Manske Andersen,<br />
bille<strong>dk</strong>unstner Aske Kraul, projektmedarbejder Anders Keldorff og kulturkoordinator Marie Berthelsen.<br />
Tryk: FBO-grafisk<br />
Tak til kunstpægagog Mette Findalen, børn og pædagoger fra Drage- og Grøflegruppen fra Børnehuset Sankt Jørgensbjerg og børn og<br />
pædagoger fra Børnehuset Skovmosen og Bredgade Børnehave.<br />
Kilder: Olrik, Axel: Danske heltesagn, Forlaget Sesam 1996<br />
Olsen, Lars-Henrik: Nordiske heltesagn, Forlaget Sesam 2003<br />
Saxtorph, Niels: Nordiske gude- og heltesagn, Forlaget Sesam 1998<br />
Sørensen, Søren A., Ertebølleskaldynge, Roskilde Museum 1986<br />
Tak til Lotte Fang for historier om Kællingehaven<br />
Mere info: Gå ind på www.skjoldungelandet.<strong>dk</strong>
om genbrug<br />
Børnene lavede ål af tang, som de fandt i Kællingehaven. Senere vævede de dem ind i nogle<br />
små ”væve”, som Mette havde med i børnehaven. Mette er kunstpædagog i Roskilde midtby<br />
til daglig, og hun arbejder ud fra ReMida-metoden, hvor man lader børn undersøge og eksperimentere<br />
med genbrugsmaterialer. ReMida er opkaldt efter sagnet om Kong Midas, der<br />
forvandlede alt til guld, når han rørte ved det. Filosofien bag ReMida er, at processen med at<br />
arbejde kreativt med genbrugsmaterialer, giver børn mulighed for at konstatere, at ting kan<br />
have flere funktioner og indgå i mange sammenhænge. Når børn arbejder med genbrugsmaterialer,<br />
er det samtidigt med til at lære dem at tage et medansvar for miljø og kultur, og<br />
stille spørgsmål ved den eksisterende køb og smid væk-kultur.<br />
ReMida Roskilde har skiftet navn til INSP!Sustain, som er en del af det kreative oplevelseshus<br />
INSP! på det tidligere skoleslagteri på Køgevej.
om kællinger<br />
Marie fortalte historien om, hvordan Kællingehaven fik sit navn, og børnene samlede tang,<br />
muslinger og sten og byggede et lille sandslot, inden de skulle hjem for at spise. Bagefter<br />
til samling i børnehaven, huskede børnene, at man fangede ål i Kællingehaven, og at man i<br />
gamle dage sagde kælling:<br />
”Det var skidt, at man sagde kælling. Det gjorde man i gamle dage, når man var sur på en<br />
kvinde.”
om vikingeskibet<br />
Aske fortalte historien om Kong Skjold i Kulturbussen på Roskilde Havn, og bagefter gik<br />
børnene på opdagelse i Kællingehaven. Da de så vikingeskibet ude på fjorden, kom fantasien<br />
rigtig i gang. Var Kong Skjold mon med på skibet?<br />
Til samling i børnehaven næste dag hjalp børnene hinanden med at fortælle historien om<br />
Kong Skjold, der kom til Danmark:<br />
”Det var rigtig skidt i Danmark. Der var ikke noget mad. Der var ingen fisk i vandet, og alle<br />
skændtes og slås. Så kom Kong Skjold, der som baby kom i et skib, hvor han lå på et skjold,<br />
og under det, var der guld og diamanter. Så blev alt godt igen, og der kom fisk i vandet. Kong<br />
Skjold voksede op og blev far og konge og fik kongekrone, kappe og sko. Så fangede alle fisk<br />
med Kong Skjold.”
om kællingegarn<br />
Tanken bag billed- og installationskunstner Aske Krauls værk KÆLLINGEGARN er at lade<br />
kunsten folde sig ud i landskabets rå natur, så publikum får en natur- og landskabsoplevelse<br />
oveni den kunstneriske.<br />
Værket repræsenterer fortid, nutid og fremtid i Kællingehaven. Fortiden er viklet ind i<br />
garnet, som fortæller historien om næssets historie og brugen af fjorden. Nutiden bliver<br />
reflekteret i spejlenes blinken og virker som blikfang. Den fremtidige nationalpark kan ses<br />
gennem hullerne i garnet.<br />
KÆLLINGEGARN er blevet til i samarbejde med kunstpædagog Mette Findalen og<br />
INSP!Sustain. Børn fra Drage- og Grøflegruppen fra Børnehuset Sankt Jørgensbjerg og børn<br />
fra Børnehuset Skovmosen og Bredgade Børnehave har arbejdet sammen med Mette og<br />
Aske i august og september, og deres kunstværker udgør dele af værket.
kunsten ud i landskabet<br />
/ kællingehaven