Mikrobiologi

Mikrobiologi
Herefter går resten af cellen til grunde og sporen frigives. Bakteriesporerne
er meget resistente overfor ydre påvirkninger som høje temperaturer,
kulde, udtørring og forskellige giftstoffer. Nogle bakteriesporer kan f.eks.
overleve lang tids kogning.
Endosporernes placering i den vegetative celle kan bruges til at beskrive
bakterien.
Identifikation
Ud fra en undersøgelse af de ovennævnte karaktertræk samt forskellige
krav til næring og temperatur kan man identificere en given bakterie. Der
findes en hel række standard test der kan skelne mellem forskellige typer.
Det første trin i en identifikation er at få rendyrket bakterien så man har en
koloni eller et vækstmedie der kun indeholder en bakterieart. Man udfører
så nogle få simple test (f.eks. som vist i figur 8) hvorefter man nogenlunde
ved hvor i bakteriesystemet man befinder sig. Herefter kan man gå videre
med mere specifikke test.
Et problem omkring identifikation af bakterier er at der kan være ret store
forskelle mellem de enkelte stammer i en art, f.eks. med hensyn til
næringskrav.
I dag findes forskellige kommercielle testsystemer der gør
identifikationsarbejdet noget nemmere. Man kan få mere at vide om disse
systemer i firmaernes kataloger eller på deres hjemmesider.
Microccoccus
Staphylococcus
Gramreaktion + + + + + - -
Form K K K S S S S
Sporedannelse - - - + + - -
Bevægelighed - - - D D D +
Aerob vækst + + + + - + +
Anaerob vækst - + + + + + +
Katalase-test + + - + - + +
Oxidase-test + - - - - - +
O/F-test O/- F F O/F/- F/- F O
Figur 8. 1. trins udvælgelsestabel for udvalgte bakterier (fra Thougaard m.fl.).
O= Oxidativ nedbrydning, F = Fermentativ nedbrydning, + = 85 – 100% af alle
stammer er positive, - 0-15% af alle stammer er positive, D = Forskellig
reaktion hos forskellige arter/slægter. K = Kokker, S = Stave.
Side 7
Streptococcus
Bacillus
Clostridium
Enterobakterier
Pseudomonas