27.07.2013 Views

Mikrobiologi

Mikrobiologi

Mikrobiologi

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

<strong>Mikrobiologi</strong><br />

Hvordan kan man kende en bakterie?<br />

Selvom bakterier er små kan man alligevel beskrive dem på grundlag af<br />

deres form, som kan ses i lysmikroskop. Bakteriernes form kan beskrives<br />

som enten kugleformet (kokker eller coccer), stavformet, skrueformet eller<br />

spiralformet. Bakterierne kan endvidere være helt frie eller lægge sig<br />

sammen på karakteristiske måder (se figur 5)<br />

Figur 5.Bakteriers lejringsformer. I rækkefølge fra venstre mod højre<br />

benævnes lejrignsformerne: 1) Stavbakterier i vinkellejring, 2) stavbakterier i<br />

enkeltlejring og kædelejring, 3) streptokoklejring – kokker der ligger i<br />

rækker, 4) kokker i diploidlejring (2+2) tetrakoklejring(4+4) og<br />

varepakkelejring = sarcinalejring (8+8), 5) Stafylokoklejring – kokker i<br />

ureglmæssige drueklaser (= hobelejring) (fra Thougaard m.fl)<br />

Hvis man dyrker bakterierne på et fast medium (typisk en agarplade) kan<br />

koloniernes form og farve karakterisere de forskellige bakterier.<br />

Gramfarvning<br />

En traditionel vigtig identifikationsmetode er gram-farvning. Metoden går<br />

ud på at bakterierne farves med krystalviolet, iod og safranin på en måde så<br />

gram-positive bliver blå og gram-negative bliver røde. Forskellen skyldes<br />

som tidligere nævnt forskellig opbygning af cellevæggen. Gram-positives<br />

tykkere cellevæg beskytter cellerne bedre mod f.eks. udtørring, men til<br />

gengæld er de mere følsomme overfor visse typer antibiotika.<br />

Ernæring og stofskifte<br />

Bakterierne kan også karakteriseres på baggrund af deres ernæring og<br />

stofskifte. Bakterier udviser meget stor variation når det drejer sig om at<br />

kunne tilegne sig føde ved at nedbryde og omsætte en mangfoldighed af<br />

undertiden meget komplicerede forbindelser.<br />

Autotrofe organismer får energi til at opbygge organiske stoffer ved<br />

fotosyntese (de fotoautotrofe) eller ved oxidation af uorganiske forbindelser<br />

(de kemoautotrofe).<br />

Heterotrofe organismer må tilføres organiske forbindelser som de kan<br />

nedbryde.<br />

Sporer<br />

Bakterier fra slægterne Clostridium og Bacillus er i stand til at danne<br />

såkaldte endospore eller blot spore. Sporene er en slags hvileform, men<br />

ikke en formeringsform, da én bakterie kun danner én spore, der spirer ud<br />

til én bakterie. Sporen dannes ved at det arvelige materiale og en del af<br />

cytoplama koncentreres i et lille område og omgives med en tyk væg.<br />

Side 6

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!