Mikrobiologi

Mikrobiologi
Pasteurisering er en varmebehandling med temperaturer under 100 °C.
Denne metode anvendes til f.eks. mælk. Mælken bliver ikke steril, men
kimtallet 6 sænkes kraftigt.
Almindelig kogning anvendes ofte, men heller ikke denne metode giver
sikker sterilitet, da bakteriesporer kan overleve kogning i flere timer. Man
kan dog gentage kogningen tre gange med en dag imellem, hvorved
bakteriesporerne når at spire og efterfølgende blive dræbt.
I laboratoriet anvendes som regel en autoklave til at sterilisere glasvarer,
vandige opløsninger mm. En autoklave er en trykkoger, hvor man varmer
op til 122 °C under 2 atm tryk i 20 minutter.
Hvis genstandene ikke kan tåle fugt må de tørsteriliseres i en ovn ved 160
°C i 2 timer eventuelt efterfulgt af 3 timer ved 140 °C.
Podenåle og andre metalgenstande kan anbringes i en flamme til de er
rødglødende, hvorved de bliver helt sterile. Ved en flambering fører man
blot genstanden gennem en flamme, og ved den metode er man ikke sikker
på sterilitet.
Opløsninger der ikke tåler autoklavering som f.eks. antibiotika, kan
steriliseres ved filtrering gennem et filter med meget lille porestørrelse.
Normalt anvendes porestørrelse 0, 22 µm der tilbageholder alle bakterier
eller 0,45 µm der tilbageholder alle koliforme bakterier. Lignende filtre
benyttes i flow-bench der nærmest er et omvendt stinkskab hvor luften
pustes ud gennem disse filtre og således er steril. Ved at arbejde i en flowbench
forhindre man kimfald fra luften.
Figur 11. Virkningen af forskellige typer af desinfektionsmidler på forskellige
grupper af mikroorganismer. ! = god virkning, " = usikker virkning, # =
dårlig virkning
6 Antal bakterier, der tælles ved spredning på et agarmedium, hvorved de spiredygtige bakterier vokser
til synlige kolonier
Bakterier
Stoftype Grampositive
Gramnegative
Side 12
Bakteriesporer
Svampe
Virus
Klorforbindelser ! ! ! ! !
! " # " #
Kvaternære
ammoniumforbindelser
Fenoler ! ! # " #
Alkoholer ! ! # ! #
Aldehyder ! ! ! ! !