Mikrobiologi
Mikrobiologi Mikrobiologi
Mikrobiologi Ved pladespredningsmetoden fortynder man kulturen og spreder et kendt volumen (f.eks. 100 µl) ud på en agarplade. Hver bakterie vil da give anledning til en koloni som kan tælles med det blotte øje. For at får et rimeligt resultat bør der være mellem 100 og 600 kolonier pr. plade. Denne metode har den fordel at det er nemt at tælle og kun levende celler tælles med. Den tager imidlertid lang tid da kolonierne skal vokse op (hvilket typisk tager et døgn for bakterier). Den hurtigste metode, der dog kun giver et relativt tal er den spektrofotometriske hvor tætheden i kulturen måles med dens evne til at forhindre lys i at trænge igennem. I modsætning til farvede opløsninger er der ikke absorption men om lysspredning. Det giver problemer ved høje koncentrationer, hvor der kan være dobbeltspredning således at der tilsyneladende trænger mere lys igennem end der burde. Det kan man komme ud over ved at fortynde kulturen inden måling. Det er i princippet ligegyldigt hvilken bølgelængde man måler på, men ofte anvendes 600 nm til almindelig bakteriemedium, da det ikke absorberer ret meget ved denne bølgelængde. Vækstfaktorer Udover næringsstoffer stiller mikroorganismerne også andre krav til deres miljø med hensyn til tilgængeligt vand, pH, temperatur osv. Temperatur Temperaturen har en stor betydning for mikroorganismers vækst. For alle mikroorganismer er der en minimumstemperatur som er den laveste temperatur hvor den overhovedet kan vokse. Når temperaturen øges vil væksthastigheden stige indtil optimumtemperaturen nås.. Hvis temperaturen øges yderligere vil vækstraten falde til man når maksimumtemperaturen, der er den højeste temperatur hvor der foregår vækst. Hæves temperaturen yderligere dør mikroorganismen. Det udnytter vi ved forskellige former for varmebehandling af f.eks. fødevarer. De fleste bakterier vokser bedst mellem 5 og 50 °C, men forskellige bakterier har forskellig temperaturoptimum. I deler mikroorganismerne op i psykofile 3 , mesofile 4 og termofile 5 (se figur 10). Langt de fleste er mesofile. Psykofile Mesofile Termofile Minimum 0 – 7 °C 5 – 30 °C 30 – 45 °C Optimum Under 20 °C 20-40 °C Over 40 °C Termofile 25 – 35 °C 39 – 55 °C 70 – 80 °C Figur 10. Mikroorganismer og temperatur (efter Thougaard m.fl.) 3 bruges om en organisme der trives ved temperaturer under 20 grader Celsius 4 trives bedst ved temperaturer på 20-45 °C 5 trives bedst i varme omgivelser Side 10
Mikrobiologi pH Bakterier trives normalt bedst ved pH mellem 6 og 8, og bakteriemedier har normalt pH mellem 6,5 og 7,5. Der er imidlertid undtagelser f.eks. kan svovlsyredannende bakterier vokse ved pH = 1. Svampe er generelt mindre følsomme overfor pH ændringer og kan derfor typisk vokse i intervallet mellem pH 3 og 9. Svampemedier har typisk en pH værdi mellem 4 og 6. Mikroorganismers vækst kan imidlertid ofte ændre pH værdien pga. deres stofskifteprodukter. Ofte vil bakteriernes nedbrydning af kulhydrater danne syrer, mens nedbrydning af proteiner resultere i at der dannes ammoniak. I vores fødevarer udnytter lav pH til konservering, f.eks. i syltede agurker. Vand og salt Vand er absolut nødvendigt for liv, selvom de resistente sporer kan tåle udtørring i meget lang tid. Tilgængeligheden af vand bestemmes bl.a. af mængden af opløste stoffer, der udtrykkes ved det osmotiske tryk. De fleste celler har det bedst ved en koncentration af opløste stoffer der svarer til 0,9 % NaCl, der svarer til den koncentration der findes inde i cellerne. En sådan koncentration kaldes isotonisk og den medførere at nettotransporten ind og ud af cellerne er ens. Hvis opløsningen omkring cellerne har et højere indhold af opløste stoffer (et højere osmotisk tryk) kaldes opløsningen hypertonisk. Hvis en mikroorganisme placeres i en hypertonisk opløsning vil vand blive trykket ud af cellen. Hvis mikroorganismen derimod anbringes i en hypotonisk opløsning, hvor koncentrationen af opløste stoffer er mindre end 0,9 % vi vand trænge ind i cellerne og de vil eventuelt sprænges. Vandaktiviteten bruges som mål for hvor tilgængeligt vand er i et givet medium. vandaktiviteten aw = = damptryk over medium damtryk over destilleret vand Vandaktiviteten er 1 for rent vand og 0 for helt tørt stof. De fleste mikroorganismer trives bedst ved en vandaktivitet på over 0,95, men nogle skimmel- og gærsvampe kan klare sig helt ned til 0,60. Nedsættelse af vandaktiviteten benyttes som konservering ved saltning og syltning, hvor det tilsatte sukker og salt gør vandet mindre tilgængeligt. Konservering ved tørring bygger naturligvis også på en lav vandaktivitet. Laboratorieteknikker Sterilisering En sterilisering er en behandling der dræber eller fjerner alle mikroorganismer. Ved en desinfektion fjernes eller dræbes de fleste af de uønskede mikroorganismer. Varme er det mest bugte og mest effektive middel til at dræbe mikroorganismer. Ved at hæve temperaturen over bakteriernes maksimumstemperatur i tilstrækkelig lang tid dræbes de alle. Man bruge både tør og fugtig varme, men fugtig varme er langt mere effektiv. Side 11
- Page 1 and 2: Mikrobiologi Mikrobiologi Hvad er m
- Page 3 and 4: Mikrobiologi Det har vist sig at pr
- Page 5 and 6: Mikrobiologi Golgiapperatet er nogl
- Page 7 and 8: Mikrobiologi Herefter går resten a
- Page 9: Mikrobiologi og af vækstmediet. Hv
- Page 13: Mikrobiologi Til desinfektion anven
<strong>Mikrobiologi</strong><br />
Ved pladespredningsmetoden fortynder man kulturen og spreder et kendt<br />
volumen (f.eks. 100 µl) ud på en agarplade. Hver bakterie vil da give<br />
anledning til en koloni som kan tælles med det blotte øje. For at får et<br />
rimeligt resultat bør der være mellem 100 og 600 kolonier pr. plade. Denne<br />
metode har den fordel at det er nemt at tælle og kun levende celler tælles<br />
med. Den tager imidlertid lang tid da kolonierne skal vokse op (hvilket<br />
typisk tager et døgn for bakterier).<br />
Den hurtigste metode, der dog kun giver et relativt tal er den<br />
spektrofotometriske hvor tætheden i kulturen måles med dens evne til at<br />
forhindre lys i at trænge igennem. I modsætning til farvede opløsninger er<br />
der ikke absorption men om lysspredning. Det giver problemer ved høje<br />
koncentrationer, hvor der kan være dobbeltspredning således at der<br />
tilsyneladende trænger mere lys igennem end der burde. Det kan man<br />
komme ud over ved at fortynde kulturen inden måling. Det er i princippet<br />
ligegyldigt hvilken bølgelængde man måler på, men ofte anvendes 600 nm<br />
til almindelig bakteriemedium, da det ikke absorberer ret meget ved denne<br />
bølgelængde.<br />
Vækstfaktorer<br />
Udover næringsstoffer stiller mikroorganismerne også andre krav til deres<br />
miljø med hensyn til tilgængeligt vand, pH, temperatur osv.<br />
Temperatur<br />
Temperaturen har en stor betydning for mikroorganismers vækst. For alle<br />
mikroorganismer er der en minimumstemperatur som er den laveste<br />
temperatur hvor den overhovedet kan vokse. Når temperaturen øges vil<br />
væksthastigheden stige indtil optimumtemperaturen nås.. Hvis<br />
temperaturen øges yderligere vil vækstraten falde til man når<br />
maksimumtemperaturen, der er den højeste temperatur hvor der foregår<br />
vækst. Hæves temperaturen yderligere dør mikroorganismen. Det udnytter<br />
vi ved forskellige former for varmebehandling af f.eks. fødevarer.<br />
De fleste bakterier vokser bedst mellem 5 og 50 °C, men forskellige<br />
bakterier har forskellig temperaturoptimum. I deler mikroorganismerne op<br />
i psykofile 3 , mesofile 4 og termofile 5 (se figur 10). Langt de fleste er mesofile.<br />
Psykofile Mesofile Termofile<br />
Minimum 0 – 7 °C 5 – 30 °C 30 – 45 °C<br />
Optimum Under 20 °C 20-40 °C Over 40 °C<br />
Termofile 25 – 35 °C 39 – 55 °C 70 – 80 °C<br />
Figur 10. Mikroorganismer og temperatur (efter Thougaard m.fl.)<br />
3 bruges om en organisme der trives ved temperaturer under 20 grader Celsius<br />
4 trives bedst ved temperaturer på 20-45 °C<br />
5 trives bedst i varme omgivelser<br />
Side 10
Change language