Økologisk - Økologi i skolen

Gmo og politik
FØDEVAREMINSTEREN:
Vi bør ikke sige nej
EU-Kommissionen har foreslået, at det skal være op til hver enkelt
medlemsland at tage stilling til, om de vil dyrke genmodificerede
organismer. Altså at de danske politikere skal beslutte, om vi skal
have gmo på vores marker eller ej. Bliver forslaget
vedtaget, så vil Henrik Høegh (V) have en
”sag til sag-tilgang”, hvor myndighederne skal
"vurdere de enkelte tilbud” fra biotek-firmaerne.
- Jeg er ikke så optaget af den der alt eller intet-tankegang.
Jeg tror, at der kan komme nogle
tilbud, som vi ikke bør sige nej til på forhånd. Vi
har en bioteknologisk og erhvervsmæssig udvikling
i det her land, som vi har grund til at holde
fast på. Ikke mindst for at blive godt kvalificerede
til at vurdere, hvornår vi siger ja, og hvornår vi siger
nej til gmo, udtalte Henrik Høegh til Økologisk
tidligere på året.
Fødevareministeren er heller ikke så optaget af
blandt andre Økologisk Landsforenings ønske om
at holde danske marker fri for gm-afgrøder.
- Jeg har meget stor respekt for den bioteknologiske
forskning, vi har på vores universiteter og i
nogle af vores virksomheder. Det ville være ærgerligt
at vende dem ryggen. Med gmo er der fx nogle
væsentlige muligheder for at opnå gevinster ved
at indbygge resistens i de kulturplanter, vi bruger ude på markerne.
Så kan vi helt undlade nogle af vores allermest belastende pesticidbehandlinger.
Jeg er dog ikke entydig positiv over for gmo. Du kan
kalde mig kritisk overvejende. Det er også derfor, at jeg gerne vil
vurdere tilbuddene fra sag til sag.
Hvad siger du til en stribe udenlandske eksempler, som viser,
at pesticidforbruget ikke er faldet, men steget - til trods for, at
landmanden har brugt gmo-afgrøder?
- Det er jo det, der handler om Roundup-resistens. Det er en af
dem, jeg tror, at det er vanskeligt at køre en sag igennem på alene.
Der ville man sige: Er der nu fordele nok ved det her?
8 ØKOLOGISK / EFTERÅR 2010
FØDEVAREMINISTEREN
SOCIALDEMOKRATERNE
SOCIALDEMOKRATERNE:
Vi siger nej
Fødevareordfører Bjarne Laustsen (S) er imod regeringens sag for saglinje.
Og dermed på linje med vælgerne. En meningsmåling lavet for Altinget.dk
i august viste, at 64 procent vil have et forbud mod gmo-marker i
Danmark. Bjarne Laustsen mener bl.a., at vi kan
få store problemer med spredning af pollen og
afgrøder fra den ene mark til den anden.
- Du kan se det i din egen kompostbunke. Har
du smidt nogle gamle kartofler ud, så er nogle
af dem i stand til at overvintre, selv efter hård
frost. Sådan er det også på en gmo-mark. Den vil
først være renset efter mange, mange år. Hele
det set-up duer ikke i Danmark. Måske på en lille
ø, men jeg tror, de vil sige nej til gmo-produktion.
Bjarne Laustsen erkender, at der er forskere,
der er positive over for gmo på danske marker.
- Men så længe at andre forskere er skeptiske,
så skal den tvivl komme forbrugerne til gode.
Vi har jo set i USA, at der er en lang række planter,
der er resistente over for indholdsstofferne
i sprøjtemidlet Roundup. Hvordan slår vi så vores
ukrudt ned? Der mener virksomhederne så, at vi
skal bruge stærkere gifte. Det er den gale vej at
gå. Et forbud mod gmo-marker i Danmark skal
være tidsbegrænset, og så må vi vurdere sagen
igen efter nogle år: Er teknologien blevet bedre? Har vi fået mere viden?
BAGGRUND: Flere
undersøgelser har vist
danskernes modstand mod
gmo i fødevarer. Ikke desto
mindre så støtter
fødevareminister Henrik
Høegh (V) tanken om, at
vi skal have gmo-afgrøder
på danske marker.
Socialdemokraterne er
lodret uenige.
Hvordan er jeres chancer for at komme igennem med den linje?
- De Radikale, SF og Enhedslisten har lignende synspunkter, men vi skal
have DF med for at få flertal. Tidligere var DF lodret imod, men nu er de
mere positive. Så vi skal have et regeringsskifte for at få flertal.
Kommer regeringen igennem med sin sag til sag-politik, så får den en
kort levetid. I hvert fald, hvis oppositionen får magten ved næste valg.
- Vi er slet ikke klar til at dyrke gmo i Danmark. Derfor vil vi trække i
håndbremsen og sætte det på standby. Omkring 380 landmænd har allerede
taget gmo-kørekort. De vil gerne i gang. Og vil de tjene penge på
det, så gør de det, så snart de kan komme til det.