Økologisk - Økologi i skolen

ØKOLOGERNES 

HOFRETTER: 

LOTTES 

HVIDLØG 

mennesker, mad d og miljø 

GUIDE TIL 

EFTERÅRETS RÅVARER ER 

MEDLEMSMAGASIN FOR ØKOLOGISK ØKOLO LANDSFORENING / NR. 12 EFTERÅR 2010 

TEST AF 

VIN PÅ 

ØKOLOGISKE 

DRUER 

Danskerne er klare i spyttet i spørgeundersøgelse: 

MIN MAD SKAL IKKE 

VÆRE GENSPLEJSET! 

STORT TEMA OM GMO

GMO: JO MERE VI VED, 

JO MERE SKEPTISKE ER VI 

AF PAUL HOLMBECK, DIREKTØR I ØKOLOGISK LANDSFORENING 

I debatten om gensplejset mad siges det ofte, at 

danskerne vil støtte gmo, hvis bare de får viden nok. 

Nye data fra FDB, offentliggjort i dette nummer 

af Økologisk, viser det modsatte. De forbrugere, 

der ved mest om gmo, er de mest skeptiske. Så at 

få flere informationer om gmo gør os ikke gladere 

for at sætte tænderne i en gm-majskolbe. 

Tidligere i år var Folketingets fødevareudvalg 

på en gmo-studietur i Argentina. Også de kom mere 

skeptiske tilbage – trods en stor charmeoffensiv fra 

Monsanto om gm-soja. Regeringens fremstød for 

accept af gm-afgrøder i Danmark tegner til at slå fejl. 

Foreningens udsendte har slidt skoene op på 

Christiansborg for en ny politik – et dansk nej til 

dyrkning af gm-afgrøder i mindst 5 år. Baggrund? 

Ikke mindst den manglende uafhængige sundhedsforskning 

bag EU’s godkendelser af gm-afgrøder, et 

problem som Folketinget enstemmigt nu har peget 

på. Flere politikere har også fået øje på det bøvl 

og de usikkerheder, som gmo-dyrkning skaber for 

de økologiske naboer. 

Vi håber på, at Landbrug & Fødevarer frivilligt 

vælger gmo-fri dyrkning på de danske marker. 

De kvalitetsbevidste forbrugere, som danske landmænd 

kan leve af at producere til, ønsker ikke gmmad. 

I stedet kan Danmark brande sig som førende 

i produktion af gmo-fri fødevarer. 

I debatten savner jeg en ydmyghed om, hvad 

vi ikke ved. Hvad betyder fx splejsning af enkelte 

egenskaber i en plante for resten af planten, og for 

den natur, den er omgivet af – og for os? Jeg savner 

ydmyghed om naturens kompleksitet, og om den 

uforudseelighed i, at vi mennesker har fundet ud af 

at flytte rundt på nogle af livets byggesten – uden at 

kende konsekvenserne for andre dele af bygningen. 

Man taber overblikket i ensidig søgen efter at 

optimere de enkelte planter. Gm-afgrøder dyrket 

i en udpræget monokultur skaber en sårbar fødevareproduktion 

baseret på et snævert genetisk 

grundlag. Gmo er – ligesom pesticider – en symptombehandling 

på problemer som fx insektangreb. 

Økologer forebygger de selvsamme ”problemer” 

ved at se på, hvordan en større biodiversitet eller 

et mere mangfoldigt sædskifte kan hjælpe. 

For bønder i ulande virker drømmeafgrøder som 

fx tørketolerant gm-korn fristende. Lige indtil man 

sammenligner med de langt billigere økologiske 

metoder, hvor man kan bruge de lokale resurser. 

De kan oparbejde en frugtbar, tørkerobust jord, der 

bl.a. holder bedre på vand, giver bedre vækst og udbytter 

for alle afgrøder – og ikke kun én, som måske, 

måske ikke er tilpasset de lokale forhold. Hvad er 

mest effektivt af de to? Økologi, siger FN. 

Vi er ikke i tvivl. Økologien er en bedre vej for 

jorden, for landbruget og for naturen. Og derfor 

vil vi sikre gmo-fri marker i Danmark. Følg med på 

gmo-fri.dk, hvor vi vil være ydmygt taknemlige 

for dit bidrag til vores kampagne. 

REDAKTION: Ansv. Redaktør: Paul Holmbeck, ph@okologi.dk. Redaktør: Peter Nordholm Andersen, pna@okologi.dk. SKRIBENTER UD OVER REDAKTØREN: Anne Faigh Rydell, 

pna@okologi.dk. Tommy Heisz, tommyheisz@gmail.com. Marie Gribel, mg@okologi.dk. Mette Stentoft, mettefaraway@yahoo.dk. Christina Damgaard, Christina@vildskud.dk. 

FOTOGRAFER: Søren Gammelmark (forside), www.gammelmark.com. Peter Nordholm Andersen, pna@okologi.dk. Christina Damgaard, christina@vildskud.dk. Anne-Li Engström, 

www.anne-li.dk. Uggi Kaldan, kaldan.dk. ILLUSTRATION: Anne Uhrenholt Kjeldsen, anneuhrenholt@gmail.com. LAYOUT: Rikke Thorsen, rikke.thorsen@datagraf.dk. TRYK: Datagraf 

(har EMAS-certifikat), www.datagraf.dk. Papiret i dette magasin er naturligvis miljømærket. Oplag: 10.000 stk. ANNONCER: DG Media (tlf.: 70 27 11 55): Nana Buttenschøn, tlf. 33 70 

76 71/30 94 67 04 samt Nana.b@dgmedia.dk. UDGIVER: Økologisk Landsforening. MEDLEMSKAB/ABONNEMENT: Økologisk Landsforening, Silkeborgvej 260, 8230 Åbyhøj, tlf.: 

87 32 27 00. Medlemskab: 330 kr. for resten af 2010 og hele 2011. Abonnement: 350 kr. pr. år. Kan betales via www.okologi.dk. NÆSTE NUMMER: Økologisk nr. 13 / 3. januar 2011. 

SOM- 

NORDISK MILJØMÆRKNING 

541 Tryksag 166

STORT TEMA A 

GMO I VORES MAD: : 

FORBRUGERE OG ØKOLOGER OLOGER 

VIL GÅ NATURENS VEJ EJ 

6 - 25 

6 FDB-undersøgelse: Vi vil ikke have gensplejset mad 

8 Fødevareministeren vs. Socialdemokraterne 

10 Hvad er gmo egentlig? 

12 Gmo: Har du frit valg på butikshylderne? 

14 Vox pop: Hvad er din holdning til gensplejsede fødevarer? 

16 Superukrudt og store problemer for økologerne 

18 Gårdbesøg: Gmo-naboer vil give Anders bøvl 

22 Gmo-pionér Marc Van Montegu: ”Naturen er en forfærdelig kampplads” 

24 Duel mellem to fløje: Kan en gmo-kartoffel være økologisk? 

26 Nyt & noter 

28 Test af vin på økologiske druer 

30 Populær vin kan stadig ikke få Ø-mærket 

32 Kok i børnehave: Der findes ikke kræsne børn 

36 Sæsonguide med gulerod, løg, selleri, persillerod, porre og rødbede 

40 Mad skal i maven – ikke i skraldespanden 

44 Økologernes hofretter: Lotte Leis hvidløg 

46 Økologisk undersøger: Kan der være sprøjtemidler i økologiske fødevarer? 

48 Foreningens side: Se bl.a. vinderbillede fra konkurrence 

51 5 hurtige til fødevareordfører Bjarne Laustsen (S) 

28 

Test af vin på øko-druer 

Vi satte tre vinkendere sammen 

med syv flasker på øko-druer. 

Læs smagsdommene. 

36 

Guide til efterårets råvarer 

Kokken Christina Damgaard 

giver dig tips og tricks til at 

behandle smagsløgene godt. 

Indhold 

44 

Tag med til hvidløgslandet 

I den nye serie ”Økologernes 

hofretter” fortæller Lotte Lei om 

sine hvidløg og sin yndlingsret.

FDB-undersøgelse 

En undersøgelse fra FDB viser, at over 60 procent af danskerne er imod gmo i fødevarer. Og: Jo 

mere vi ved om gmo, desto større er modstanden mod gmo i vores mad. FDB’s ansvarlighedschef 

Thomas Roland er dog overrasket over, hvor lidt vi egentlig ved om gensplejsning i landbruget. 

TEKST: PETER NORDHOLM ANDERSEN FOTO: SØREN GAMMELMARK 

De danskere, som ved noget om gmo, er mere 

skeptiske end dem, der ved mindre om teknikken. 

Netop den konklusion overrasker Thomas Roland 

allermest i den undersøgelse fra FDB Analyse, 

Økologisk hermed offentliggør. Thomas Roland 

er ansvarlighedschef for FDB, som ejer supermarkederne 

i Coop-koncernen. Han har fulgt 

gmo-debatten tæt i mange år. 

- Regeringen og flere andre har ellers peget 

på, at forbrugernes manglende tilslutning til gmo 

6 

ØKOLOGISK / EFTERÅR 2010 

Nej tak til gmo i maden 

i fødevarer bunder i uvidenhed. Det modsatte 

er tilfældet – og det er enormt bemærkelsesværdigt. 

Når regeringen siger det, så fremfører 

den blot et klassisk industriargument. Her kan vi 

dokumentere, at det argument ikke gælder, hvis 

du spørger forbrugerne. Det er dybt interessant, 

siger Thomas Roland. 

I den repræsentative undersøgelse blev 1002 

respondenter spurgt: ”Ved du, hvad gmo står 

for?” Det kunne cirka 30 procent, altså omtrent 

”Vi bør ikke ændre kunstigt ved generne. 

Det er unaturligt, og ingen kender den 

langsigtede virkning for naturens dyr, 

landbrugets dyr og for os selv. Det 

kan give bagslag, fordi vi ved ikke nok 

om, hvordan gensplejsede produkter 

vil påvirke kommende generationer." 

- Citat sammensat af flere respondenters svar i FDB’s 

spørgeskemaundersøgelse. 

300 ud af de 1002 personer, svare på. Lad os for 

en nemheds skyld kalde dem gruppe A. Resten, 

altså cirka 700 personer, er gruppe B. 

Senere i undersøgelsen blev alle 1002 bedt 

om at vægte betydningen af 12 argumenter, der 

ofte bliver fremført i debatten. Og her er gruppe 

A i fem tilfælde mere skeptiske end gruppe B. 

Et eksempel: Gruppe A er væsentlig mere 

skeptisk over for argumentet ”gm-afgrøder kan 

give billigere fødevarer til danske forbrugere”

end gruppe B. De mener også i højere grad end 

gruppe B, at ”gensplejsede afgrøder ude på markerne 

vil udkonkurrere en mere naturlig 

produktion.” 

Vi ved for lidt 

Thomas Roland må dog også konstatere, at vi 

danskere har en ret sparsom viden om gmo. 

- At kun omkring 30 procent ved, hvad gmo 

står for, er chokerende lavt i forhold til debattens 

omfang. Selv om jeg synes, at der er skrevet meget 

om emnet, så har debatten ikke givet en vildt 

oplyst befolkning, siger Thomas Roland. 

Det er derfor vist på sin plads lige at oplyse, 

at gmo = genetisk modificerede organismer. 

Undersøgelsen har et andet eksempel på 

vores manglende viden. Respondenterne bliver 

bedt om at svare ”Ja”, ”Nej” eller ”Ved ikke” på 

spørgsmålet ”Bliver kvæg, kyllinger og svin fodret 

med gmo-baseret foder i Danmark?”. 

Her svarer 32,3 procent ”Ja”, 12,1 procent 

”Nej” og hele 55,6 procent ”Ved ikke”. Det rigtige 

svar er dog, at det gør de, altså "Ja". 

- Det viser mig, at der er en kæmpe forvirring. 

En stor del af os aner ganske enkelt ikke, hvordan 

teknologi indgår i dansk landbrug i praksis. Det 

må jo altså også bekymre økologerne, når måske 

kun en tredjedel af befolkningen er modtagelige 

for et af økologiens budskaber, som er at undgå 

gmo i fødevarerne, påpeger Thomas Roland. 

Jo tættere på munden, 

desto større modstand 

Til trods for det lave vidensniveau, så viser undersøgelsen, 

at modstanden mod gmo vokser, jo 

tættere den kommer på vores munde og maver. 

Deltagerne bliver bedt om at svare ”For”, 

”Imod” eller ”Ved ikke” ud for 14 scenarier om 

brugen af gmo, fremlagt i tilfældig rækkefølge. 

Du kan se svarene på seks af de mest repræsentative 

scenarier for debatten i boksen til højre. 

Du kan bl.a.se, at modstanden topper med hele 

75 procent, hvis scenariet er at dyrke ”dambrugslaks, 

der er gensplejset for at blive større”. 

På grund af det lave vidensniveau, så tolker 

Thomas Roland det som en moralsk modstand. 

- Andre undersøgelser viser, at forbrugerne 

reagerer med modstand, når man krydser en 

artsbarriere. Eksempelvis, når man tager gener 

fra en vandmand og sætter dem ind i grise for 

at de kan blive selvlysende - og dermed gøre 

det nemmere at forske i stamceller. 

Flertal for gmo ved landminer 

Undersøgelsen har også vist nuancer i vores hol- 

ning til, hvordan gmo anvendes. Blandt de 14 scenarier 

om brugen af gmo har et enkelt absolut 

flertal. 57 procent er for anvendelsen af ”planter, 

der er genslejset for at kunne afsløre, om der ligger 

efterladte landminer i jorden”. 

- Her er der en accept hos folk, fordi der er et 

almennyttigt formål. Formålet står højere end 

den principielle modstand, også selv om de her 

gm-planter rent faktisk bliver sat ud i naturen, 

siger Thomas Roland. 

Det paradoks er også dokumenteret i undersøgelsen. 

Her betragter respondenterne nemlig 

argumentet ”gmo-planters egenskaber kan 

sprede sig til vilde planter” som det fjerdevigtigste 

ud af 12 nøgleargumenter i debatten, som de 

bliver bedt om at forholde sig til. Du kan se seks 

af dem i boksen til højre. Her ser du de tre mest 

lødige og de tre mindst lødige argumenter i 

debattten ifølge de adspurgte. 

Uden artsbarriere svinder modstanden 

Thomas Roland facetterer billedet af danskernes 

generelle gmo-modstand yderligere. Ifølge andre 

undersøgelser, så skrumper modviljen, når folk 

får at vide, at gensplejsning også kan bruges til 

at finde og udvælge ”skjulte” gener i eksempelvis 

kornplanter. Disse gener bliver så splejset ind 

i den selvsamme plante, og den proces kan samlet 

set give planten forbedrede evner. 

- Her er skellet mellem traditionel forædling 

FAKTA: NØGLETAL OM SCENARIER 

Planter, der er gensplejset for at kunne afsløre, om der ligger 

efterladte landminer i jorden 

Lægemidler fremstillet gennem gensplejsning af 

mikroorganismer i lukkede tanke 

Lægemidler fremstillet gennem gensplejsning af f.eks. kartofler, 

der dyrkes på en mark 

Mælk fra køer, der har fået foder bestående af gensplejsede 

majs og soja 

og gensplejsning udvisket – og man krydser ikke 

længere en artsbarriere. Får man den slags nuanceforskelle 

ind, så vil modstanden mod teknikken 

formentlig svinde, fastslår Thomas Roland. 

DE 1002 RESPONDENTER FIK SPØRGSMÅLET ”ER DU FOR ELLER IMOD følgende anvendelser 

af gmo-teknologi?”. Det spørgsmål blev sat over for 15 konkrete scenarier vist i tilfældig 

rækkefølge. Her er svar på syv af dem, som er gode eksempler på spændet i debatten: 

FOR IMOD VED IKKE 

57% 22% 21% 

43% 29% 28% 

32% 40% 28% 

17% 60% 22% 

Grøntsager, der er gensplejsede for at holde sig længere 15% 68% 17% 

Dambrugslaks, der er gensplejset for at blive større 9% 75% 16% 

Tjek selv fakta: Se PDF med hele undersøgelsen på www.okologi.dk/okologisk. 

HITLISTE OVER ARGUMENTER 

Respondenterne svarede på hvilke af 12 

argumenter, der er henh. mest og mindst 

lødigt i gmo-debatten. Her er top og bund 

tre. Max- og minimumskarakter er 3 og -3. 

1. Vi kender ikke risikoen ved at spise 

gensplejsede planter, derfor bør vi ikke 

spise dem (2,43) 

2. Jeg synes ikke, at man skal ændre kunstigt 

ved generne (1,58) 

3. Gmo-afgrøder kan nedsætte pesticidforbruget 

(1,35) 

10. Gmo-afgrøder kan give billigere fødevarer 

til danske forbrugere (-1,53) 

11. Gmo-afgrøder kan sikre landmænd 

større indtjening (-2,18) 

12. Gmo-afgrøder kan give frø- og såsædsproducenterne 

større indtjening 

(-2,42) 

EFTERÅR 2010 / ØKOLOGISK 7

Gmo og politik 

FØDEVAREMINSTEREN: 

Vi bør ikke sige nej 

EU-Kommissionen har foreslået, at det skal være op til hver enkelt 

medlemsland at tage stilling til, om de vil dyrke genmodificerede 

organismer. Altså at de danske politikere skal beslutte, om vi skal 

have gmo på vores marker eller ej. Bliver forslaget 

vedtaget, så vil Henrik Høegh (V) have en 

”sag til sag-tilgang”, hvor myndighederne skal 

"vurdere de enkelte tilbud” fra biotek-firmaerne. 

- Jeg er ikke så optaget af den der alt eller intet-tankegang. 

Jeg tror, at der kan komme nogle 

tilbud, som vi ikke bør sige nej til på forhånd. Vi 

har en bioteknologisk og erhvervsmæssig udvikling 

i det her land, som vi har grund til at holde 

fast på. Ikke mindst for at blive godt kvalificerede 

til at vurdere, hvornår vi siger ja, og hvornår vi siger 

nej til gmo, udtalte Henrik Høegh til Økologisk 

tidligere på året. 

Fødevareministeren er heller ikke så optaget af 

blandt andre Økologisk Landsforenings ønske om 

at holde danske marker fri for gm-afgrøder. 

- Jeg har meget stor respekt for den bioteknologiske 

forskning, vi har på vores universiteter og i 

nogle af vores virksomheder. Det ville være ærgerligt 

at vende dem ryggen. Med gmo er der fx nogle 

væsentlige muligheder for at opnå gevinster ved 

at indbygge resistens i de kulturplanter, vi bruger ude på markerne. 

Så kan vi helt undlade nogle af vores allermest belastende pesticidbehandlinger. 

Jeg er dog ikke entydig positiv over for gmo. Du kan 

kalde mig kritisk overvejende. Det er også derfor, at jeg gerne vil 

vurdere tilbuddene fra sag til sag. 

Hvad siger du til en stribe udenlandske eksempler, som viser, 

at pesticidforbruget ikke er faldet, men steget - til trods for, at 

landmanden har brugt gmo-afgrøder? 

- Det er jo det, der handler om Roundup-resistens. Det er en af 

dem, jeg tror, at det er vanskeligt at køre en sag igennem på alene. 

Der ville man sige: Er der nu fordele nok ved det her? 

8 ØKOLOGISK / EFTERÅR 2010 

FØDEVAREMINISTEREN 

SOCIALDEMOKRATERNE 

SOCIALDEMOKRATERNE: 

Vi siger nej 

Fødevareordfører Bjarne Laustsen (S) er imod regeringens sag for saglinje. 

Og dermed på linje med vælgerne. En meningsmåling lavet for Altinget.dk 

i august viste, at 64 procent vil have et forbud mod gmo-marker i 

Danmark. Bjarne Laustsen mener bl.a., at vi kan 

få store problemer med spredning af pollen og 

afgrøder fra den ene mark til den anden. 

- Du kan se det i din egen kompostbunke. Har 

du smidt nogle gamle kartofler ud, så er nogle 

af dem i stand til at overvintre, selv efter hård 

frost. Sådan er det også på en gmo-mark. Den vil 

først være renset efter mange, mange år. Hele 

det set-up duer ikke i Danmark. Måske på en lille 

ø, men jeg tror, de vil sige nej til gmo-produktion. 

Bjarne Laustsen erkender, at der er forskere, 

der er positive over for gmo på danske marker. 

- Men så længe at andre forskere er skeptiske, 

så skal den tvivl komme forbrugerne til gode. 

Vi har jo set i USA, at der er en lang række planter, 

der er resistente over for indholdsstofferne 

i sprøjtemidlet Roundup. Hvordan slår vi så vores 

ukrudt ned? Der mener virksomhederne så, at vi 

skal bruge stærkere gifte. Det er den gale vej at 

gå. Et forbud mod gmo-marker i Danmark skal 

være tidsbegrænset, og så må vi vurdere sagen 

igen efter nogle år: Er teknologien blevet bedre? Har vi fået mere viden? 

BAGGRUND: Flere 

undersøgelser har vist 

danskernes modstand mod 

gmo i fødevarer. Ikke desto 

mindre så støtter 

fødevareminister Henrik 

Høegh (V) tanken om, at 

vi skal have gmo-afgrøder 

på danske marker. 

Socialdemokraterne er 

lodret uenige. 

Hvordan er jeres chancer for at komme igennem med den linje? 

- De Radikale, SF og Enhedslisten har lignende synspunkter, men vi skal 

have DF med for at få flertal. Tidligere var DF lodret imod, men nu er de 

mere positive. Så vi skal have et regeringsskifte for at få flertal. 

Kommer regeringen igennem med sin sag til sag-politik, så får den en 

kort levetid. I hvert fald, hvis oppositionen får magten ved næste valg. 

- Vi er slet ikke klar til at dyrke gmo i Danmark. Derfor vil vi trække i 

håndbremsen og sætte det på standby. Omkring 380 landmænd har allerede 

taget gmo-kørekort. De vil gerne i gang. Og vil de tjene penge på 

det, så gør de det, så snart de kan komme til det.

ALLERGI TJEKKET 

Annonce 

DE FLESTE AF NEUTRALS 

PRODUKTER ER SVANEMÆRKEDE 

DEKLARERET I SAMARBEJDE 

MED ASTMA-ALLERGI FORBUNDET 

Hvor meget parfume har du på – ad gangen? 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


HVAD ER GMO? 

Forædling og gensplejsning er forskellige veje til samme mål: Mere velsmagende 

og modstandsdygtige madvarer. Men metoderne er vidt forskellige. 

TRADITIONEL FORÆDLING 

Driftige landmænd har gjort det i tusindvis af år: 

Krydset to store, saftige og flotte planter eller 

dyr i håb om afgrøder og afkom, der var endnu 

større, saftigere og flottere. 


TEKST: METTE STENTOFT ILLUSTRATION: ANNE UHRENHOLT KJELDSEN FOTO: SØREN GAMMELMARK 

Først krydser man to planter 

Traditionel forædling er at tage pollen fra 

én plante og bestøve en anden – en slags 

systematisk blomsten-og-bien. Normalt 

er man ude på at krydse én bestemt 

egenskab ind i en sort, man allerede er 

god til at dyrke. Eksempelvis bedre sygdomsbekæmpelse 

fra én tomatsort, som 

er ønsket inde i de fine, velfungerende 

tomater, der allerede står i drivhuset. 

Så krydses den nye plante med de 

originale planter ... 

Man er kun interesseret i de få gener, som 

styrker tomatens evne til bekæmpe sygdomme. 

Men den nye tomat ender, på en 

ret tilfældig måde, med egenskaber fra 

både drivhus-tomaten og den ’fremmede’ 

tomat. Derfor krydser man den nye tomat 

med et eksemplar af drivhus-tomaten. 

Når de nye planter er vokset op, så udvælger 

man det afkom, der er bedst til 

at bekæmpe sygdomme. 

HVAD ER DET NU, ET GEN ER? 

Alt levende – mennesker, dyr og planter – 

indeholder et mylder af gener. Generne er 

lavet af det samme materiale, dna, uanset 

om de sidder i et menneske, en mus eller 

en majskolbe. Generne har to funktioner: 

1. At være opskrift på kroppens proteiner, 

som udfører et hav af livsvigtige jobs i 

kroppen – som fx at sørge for, at din 

mad bliver fordøjet nede i maven. 

2. At føre arveanlæg videre fra generation 

til generation. Det sker eksempelvis, når 

to blåøjede forældre overfører gener 

for blå øjenfarve til deres barn. 

... og det bliver man ved med i 

rigtigt lang tid 

Det er ikke nok at tilbagekrydse én gang. 

Det tager mange plantegenerationer – og 

mange år – at krydse tomaten derhen, hvor 

man gerne vil have den. Meget hurtigere 

end fem år går det sjældent. For at speede 

den langsomme proces op, er det normalt 

at bruge kemikalier og stråling, så planterne 

muterer. Det giver en forandring i generne, 

der potentielt kan føre til nye, forbedrede 

planteegenskaber. Nyere, meget effektive 

forædlingsmetoder, hvor man kan bruge 

biotek-virksomhedernes viden om at selektere, 

men uden at splejse, kan derfor være 

interessant for økologerne.

GENSPLEJSNING 

Med traditionel forædling kan planter og dyr 

kun krydses med deres artsfæller: Majs med 

majs. Grise med grise. Og så tager processen 

meget lang tid. Med gensplejsning er processen 

meget kortere, og i princippet kan man 

krydse forskellige arter, lige så tosset man vil. 

Den enkleste form for gensplejsning er ikke så 

forskellig fra traditionel forædling, fordi man 

kun ændrer ved de egenskaber, planten er udstyret 

med fra naturens hånd. En langt mere 

avanceret form kaldes transgen, fordi den 

overskrider naturlige artsgrænser, fx når 

man overfører gener fra dyr til planter. 

Først finder man sit ønske-gen ... 

Nogle fladfisk lever i meget koldt vand og 

har udviklet en slags frostvæske i blodet. I 

princippet kan man med gensplejsning give 

fiskens antifrost-egenskaber til alle mulige 

andre organismer – fx tomater, der ellers 

nemt bliver kedelige af en tur i køleskabet og 

endnu kedeligere af at få frost, inden de når 

supermarkedet. Første skridt på vejen mod 

fiske-tomaten er at få ’klippet’ de rigtige ge- 

ner ud af fladfiskens arvemateriale. arvemateriale. Det gør 

man man med et bestemt klippe-enzym. 

... så splejser man det ind i bakterier 

Mange bakterier indeholder såkaldte plasmider; 

en slags reserve-dna i runde ringe. Plasmiderne 

kan kopiere sig selv, og de spreder sig nemt fra én 

bakterie til en anden. Og én bakterie kan som bekendt 

hurtigt blive til mange. Det udnytter man, 

når man gensplejser: Et klippe-enzym klipper hul i 

plasmid-ringen. Derefter hjælper et klister-enzym 

med til at splejse fiskegenerne ind i hullet. Så bliver 

plasmidet blandet med bakterier, der masseproducerer 

det nye, gensplejsede plasmid. 

Og så transporterer bakterierne 

genet i mål 

Nu er det så ’bare’ at få plasmidet 

med fiske-generne ind i tomatens 

celler. Det kan man bl.a. gøre ved at 

lægge tomatplanter i en bakterieopløsning 

– så får nogle af tomatcellerne 

efterhånden indbygget 

fiske-generne. Og så vil de kommende 

generationer af tomaten 

have fladfiskens antifrost-evner. 

Obs.: Antifrost-tomaten blev testdyrket 

i drivhuse i begyndelsen af 

1990’erne, men den er aldrig aldri kom- 

met ud på supermarkedets hylder. 

”Gmo er en farlig glidebane, 

hvor vi hele tiden rykker på, 

hvordan vi manipulerer naturen. 

Hvor går grænsen?” 

- Citat fra respondent i FDB-undersøgelsen. 

FAKTA OG TAL OM GMO 

Grundskole om gmo 

Genetisk modificerede afgrøder bruges 

bl.a. til foder, fødevarer, biobrændsel og 

tøj. I 1996 var der næsten ingen gmo-marker, 

mens det sidste nye tal er 130 mio. 

hektar. 25 lande dyrker gmo-afgrøder. USA 

står for ca. halvdelen af alle gmo-arealer, 

og så følger Argentina, Brasilien, Indien og 

Canada. I forhold til verdens samlede areal 

udgjorde gmo-arealet i 2008 cirka: 72 procent 

for soja, 47 procent for bomuld, 23 

procent for majs og 21 procent for raps. 

I EU dyrkes kun en enkelt genmodificeret 

afgrøde, som er tilladt til dyrkning i EU. 

Det er en majstype kaldet MON810. Den 

skulle kunne modstå angreb fra nogle bestemte 

sommerfuglelarver, og den dyrkes 

især i Spanien. Fra 2010 vil der i EU også 

blive dyrket en godkendt gm-kartoffel med 

ændret stivelsessammensætning. EU's 

samlede gmo-areal er under en procent af 

det globale - hvilket omtrent svarer til to 

gange størrelsen af miniputstaten Andorra 

i Pyrenæerne. I Danmark dyrker landmænd 

endnu ingen gm-afgrøder, men der er dog 

lavet dyrkningsforsøg med bl.a. gensplejsede 

kartofler, roer og raps. 

I de kommende år vil udbuddet af gmplanter, 

som må dyrkes i EU, nok vokse. 

I juli 2009 lå der i hvert fald 18 ansøgninger 

om tilladelse til at dyrke gm-afgrøder 

i stakken hos godkendelsessystemet i EU. 

Kilde: Fødevareministeriet. Statistik om gmo i verden 

er fra 2008 og 2009. 


tema: Baggrund: xxxxxxx gmo i din mad? 

XXXXXXXXX HAR DU FRIT VALG PÅ 

Ingen registrerer, hvilke godkendte gmo-fødevarer, der findes 

på danske butikshylder. Alt tyder på, at det endnu er meget få 

– måske ingen. Men hverken gmo i små mængder eller i kød, 

mælk eller æg fra dyr, der har fået genmodificeret foder, skal 

mærkes. Så du har svært ved at komme helt uden om gmo. 

Når du køber ind til aftensmaden i supermarkedet, 

støder du sandsynligvis ikke på produkter, 

der indeholder gmo. I hvert fald ikke fødevarer, 

der er mærket med, at de indeholder gmo. Der 

er nemlig ingen myndigheder, som registrerer, 

hvilke godkendte gm-fødevarer, du finder 

på hylderne i fx Kvickly eller SuperBest. 

Hos både Fødevarestyrelsen og Forbrugerrådet 

er indtrykket dog, at produkterne stort set 

ikke findes på hylderne i de danske fødevarebutikker. 

Et indtryk, som både Coop og Dansk 

Supermarked bekræfter over for Økologisk. 

Begge supermarkedskæder oplyser, at de 

ikke tager gm-fødevarer ind i sortimentet. Forbrugerne 

vil ganske enkelt ikke købe dem. Både 

Coop og Dansk Supermarked har tidligere haft 

enkelte gmo-mærkede fødevarer på hylderne, 

men da produkterne ikke kunne sælges, røg de 

hurtigt ud af sortimentet igen. 

Mangelfuld mærkning af gmo 

Alligevel er det svært at komme helt uden om 

gmo. For selv om meget tyder på, at der ikke 

sælges egentlige gm-fødevarer i de danske supermarkeder, 

så indgår gmo i fremstillingen af 

fødevarer. Kød, mælk og æg fra dyr fodret med 

Neongris! 

I Taiwan har forskere lavet testforsøg, hvor de har snuppet 

gener fra selvlysende vandmænd og proppet dem ind i grise. 

Dermed blev grisene også selvlysende, og den feature gør 

det nemmere for videnskabsmænd at forske i fx stamceller. 


gensplejset foder skal ikke mærkes, fordi produktet 

ifølge myndighederne er gmo-frit. 

Ifølge Institut for Fødevarestudier og Agroindustriel 

Udvikling er der gmo i langt de fleste 

ikke-økologiske foderblandinger til danske dyr, 

typisk gensplejset soja og i mindre omfang majs. 

Fødevareministeriet skønner, at cirka 80 procent 

af soja-produkterne er fra gmo-planter fra især 

Argentina og Brasilien. De importerede sojaprodukter 

udgør omtrent 18 procent af det årlige 

forbrug af foderblandinger i Danmark. 

Mærkes skal heller ikke hjælpestoffer fra en 

gmo, som bruges i selve fremstillingen af en fødevare, 

men som ikke er en del af slutproduktet. 

Det kan eksempelvis være enzymer, som anvendes 

til at fremstille ost. 

Hos Forbrugerrådet finder økologipolitisk 

medarbejder Karen Hertz Larsen det problematisk, 

at produkterne ikke mærkes, selv om selve 

fødevaren ikke indeholder gmo. 

- Forbrugerne har reelt ikke muligheden for at 

til- eller fravælge gmo-teknologien. Størstedelen 

af de danske forbrugere har en forventning om, 

at fødevarer, hvor gmo har indgået i produktionen, 

er mærket. Det er på ingen måde tilfældet i 

dag, hvor en betragtelig del af foderet i eksem- 

SÅDAN ER MÆRKNINGS- 

REGLERNE I KORTE TRÆK 

Fødevarer, som skal godkendes og mærkes 

til forbrugerne, omfatter fødevarer, som: 

 

 

ser, 

der er fremstillet af gmo’er. 

Fødevarer, som ikke skal mærkes: 

 

eller er produceret af en genmodificeret 

organisme. 

 

fra dyr, der har fået genmodificeret foder. 

 

men indeholder genmodificeret materiale 

på under 0,9 procent - såfremt indholdet 

er utilsigtet og virksomheden har bestræbt 

sig på at undgå forureningen. 

pelvis den konventionelle svine- og kyllingeproduktion 

stammer fra gm-afgrøder, siger Karen 

Hertz Larsen. 

Bagatelgrænse tillader gmo-rester 

Mærkningsreglerne har også en bagatelgrænse. 

Således er der heller ikke krav om mærkning af 

gmo, hvis maksimalt 0,9 procent af en ingrediens 

i en fødevare stammer fra en gmo. Det skal dog 

også kunne dokumenteres, at forekomsten er 

utilsigtet eller teknisk uundgåelig. 

Bagatelgrænsen tager højde for, at det kan 

være umuligt helt at undgå spor af gmo. Det kan 

eksempelvis skyldes, at pollen fra marker med 

gm-afgrøder kan sprede sig til omkringliggende

BUTIKSHYLDERNE? 

XXXXXXXXX 

marker, eller at de samme transport- og lagerfaciliteter 

anvendes til både gmo og ikke-gmoprodukter, 

som for eksempel soja og majs. 

Fødevarestyrelsen har siden 2004 testet 90 

produkter eller råvarepartier med majs, soja, ris 

og hørfrø. De har rent faktisk fundet små rester 

af gmo i tolv ud af de 90 testede emner, som 

stammer fra lande, hvor der anvendes gmo. De 

tolv varer med gmo-rester var alle under den 

tilladte bagatelgrænse på 0,9 procent. 

I øvrigt viste ingen af de testede, økologiske 

produkter/råvarepartier spor af gmo. 

Gmo-dyrkning i Danmark truer valgfrihed 

Fødevarestyrelsen var tidligere i år på stikprøvekontrol 

i en butik ved Kruså. Her stødte man på 

et parti tortilla-majschips, som ikke levede op til 

reglerne. Majschipsene indeholdt nemlig en 

blanding af to godkendte typer af gm-majs og 

skulle derfor have været mærket. Butikken fik et 

påbud om at mærke produkterne korrekt, som 

det er foreskrevet i reglerne. Majschipsene er 

det eneste tilfælde af ulovlige gm-fødevarer, 

som Fødevarestyrelsen har fundet. 

Hos Forbrugerrådet mener Karen Hertz Larsen, 

at kontrollen indtil videre er tilstrækkelig. 

- På nuværende tidspunkt har vi tillid til kontrollen, 

men hvis udbredt gmo-dyrkning bliver 

en realitet i Danmark, vil det være nødvendigt 

at skærpe kontrollen. Den potentielle spredning 

mellem marker er et problem og vil i stigende 

grad blive det, hvis gmo-dyrkning bliver udbredt 

i Danmark. I et sådant scenarie vil der uden tvivl 

være en forhøjet risiko for, at forbrugernes 

mulighed for at fravælge gmo i fødevarer ikke 

læn længere er reel, siger Karen Hertz Larsen. 

”Vi kender ikke risikoen ved at 

spise s gensplejsede planter, 

derfor d bør vi ikke spise dem.” 

- Det vigtigste argument i gmo-debatten ifølge 

FDB’s F gmo-undersøgelse 

tema: xxxxxxx 

TEKST: MARIE GRIBEL ILL: ANNE UHRENHOLT KJELDSEN FOTO: SØREN GAMMELMARK 

Forbrugerne har reelt 

ikke muligheden for 

at til- eller fravælge 

gmo-teknologien. 

SÅDAN TJEKKER DU 

INGREDIENSLISTEN FOR GMO 

Godt nok er der næsten ingen varer i dag, 

der indeholder gmo. Men går det som vores 

regering vil, så skal du ruste dig til en 

fremtid, hvor du skal holde langt bedre øje. 

Indeholder en fødevare eksempelvis sojaprotein, 

så siger reglerne for mærkning af 

gmo, at der i ingredienslisten enten skal 

stå "genetisk modificeret sojaprotein” eller 

"sojaolie fremstillet af genetisk modificeret 

soja." Det kan også fremgå af en fodnote 

i ingredienslisten. 

HER HAR DU ET TÆNKT EKSEMPEL PÅ 

I INGREDIENSLISTEN: 

- KAREN HERTZ LARSEN, 

FORBRUGERRÅDET 

MANDELDRØMME FRA 

ANDERSENS SMÅKAGEFABRIK 

Ingredienser: Hvedemel, sukker, mandler, 

æggeblomme, mælkepulver, vegetabilsk 

olie (indeholder olie fremstillet af 

genetisk modificeret soja), honning, 

æg, bagepulver (E500, E503, E450), 

krydderier, salt, emulgator (E322 (fremstillet 

af genetisk modificeret soja)). 


Vox pop 


Hvad synes du om 

gensplejsede fødevarer? 

Økologisk stoppede fem tilfældige forbrugere ved øko-hylderne hos Kvickly i Silkeborg. 

Vi spurgte dem til deres viden om og holdning til gensplejsede fødevarer. 

TEKST & FOTO: PETER NORDHOLM ANDERSEN 

ESTRID IBSEN, 

pensionist, 76 år. 

Jeg ved ikke så meget om 

emnet. Jeg er dog ikke vild 

med det, fordi man ikke rigtigt 

ved, hvad teknikken indebærer. 

Det går ikke altid, 

som det skal, når man laver 

den slags. Spørgsmålet er, 

om der er forsket nok i, 

hvordan det indvirker på 

vores sundhed og naturen. 

Eksempelvis kan man jo 

ikke sætte en grænse op 

for bier, og det sker jo, at de 

henter nektar flere kilometer 

væk fra deres stader. 

Hvad sker der så, hvis de 

suger løs i gensplejsede 

planter? Og hvad nu, når en 

landmand giver sine grise 

gensplejset soja-foder: 

Hvordan virker foderet så i 

deres kroppe? Det lyder slet 

ikke spændende. Jeg savner 

viden om følgerne, især 

i vores folkeskoler. 

LARS PURR, 

slagter og selvstændig, 36 år. 

Jeg er i tvivl om, hvad effekterne 

er på lang sigt, så 

jeg undgår den slags fødevarer. 

Vi hører ofte sager 

om vira og ting, der muterer 

hele tiden – og mon teknologien 

gør det nemmere 

for landmændene? Jeg har 

selv et firma, der sælger 

hundefoder direkte til hundeejerne. 

Rent faktisk, så 

oplever jeg, at de spørger 

efter foder, der hverken indeholder 

tilsætningsstoffer 

eller gmo. Ofte er de heller 

ikke interesserede i foder 

fra USA, fordi de har mange 

gensplejsede afgrøder. Mine 

kunder har større tillid til, 

at vi kan producere sundere 

foder i Europa, og derfor 

sælger jeg også kun foder, 

der er garanteret gmo-fri 

og uden tilsætningsstoffer. 

FLEMMING BERG, 

musiker og musikunderviser, 44 år. 

Jeg har ikke den faktiske viden, 

men jeg reagerer ikke 

med angst over for at bruge 

teknikken i fødevarer. Det 

må nu være meget evidensbaseret, 

hvad man skal med 

den. Argumentet om, at den 

kan brødføde en større del 

af verden er altså meget 

interessant. Teknologien er 

meget forjættende, men på 

den anden side mangler vi 

også viden. Skulle vi stemme 

om brugen af gmo, så ville 

jeg nok klappe hesten og 

stemme nej – men teknikken 

fortjener altså en større 

åbenhed, end debatten lægger 

op til. Jeg tænker, at 

eksperterne på feltet har en 

stor viden, som de ikke formår 

at kommunikere – eller 

også så overdøves den af 

den politiske retorik. 

ANNETTE KRISTOFFERSEN, 

kontorassistent, 36 år. 

Min viden om emnet er begrænset, 

og det er svært 

for mig at bedømme teknikken. 

Men hvorfor skal der 

laves så meget ved vores 

mad? Gensplejsning fører 

vores fødevarer væk fra 

det, de var, og man risikerer 

at tilføre nogle gener, som 

man ikke kan kontrollere 

konsekvenserne af. Jeg vil 

hellere have rene råvarer, 

som jeg kan gennemskue 

indholdet af. For nylig var 

jeg med i en vægttabskonkurrence 

i Midtjyllands Avis. 

En kostvejleder fik mine 

øjne op for at satse på kvalitet 

frem for kvantitet, og 

jeg fik god fokus på økologi, 

der jo er uden gmo. Det har 

bl.a. medført, at jeg nu bager 

mine egne økologiske 

brød. Undervejs fik jeg også 

smidt nogle kilo. 

INGE GRAVES CHRISTENSEN, 

biolog, 50 år. 

Jeg synes ikke, at vi ved 

nok om, hvad de gensplejsede 

fødevarer kan betyde 

for os og den natur, vi er en 

del af. En gensplejset plante 

er fx designet til at undgå, 

at insekter skal æde den. 

Men ude i naturen tilpasser 

dyr og planter sig hele tiden 

deres forsvar og angreb til 

hinanden. Hvad betyder det 

så, hvis gensplejsede afgrøder 

bliver almindelige? Jeg 

har ikke lyst til, at man bryder 

for meget ind i naturens 

orden – det vil indhente os 

igen, og det kan være som 

at tisse i bukserne. Vi blander 

os ganske enkelt for 

meget i naturens orden, og 

jeg mener, at der er en risiko 

for, at man ikke kan 

styre teknikken derude.

Økologisk 

Ginger Ale 

Ingefær også kendt som ginger. 

Ørbæk Bryggeri producerer en lækker frisk krydret 

økologisk ginger ale, uden tilsat sukker 

Ingefær er en gammel kulturplante, som har været dyrket 

i mange 1000 år i Indien og Kina. Den bliver brugt 

som krydderi i madlavningen, er kendt for sine medicinske 

virkninger og indgår i mange forskellige drikke. 

Ginger Ale fra Ørbæk Bryggeri er mousserende og indeholder 

bl.a udtræk af økologisk ingefær, som giver en 

pirrende smagsoplevelse. 

Cola 

Frugtsødet sodavand den nye trend. 

Ørbæk Bryggeri har gennem en årrække produceret 

økologiske sodavand, hvor sukkeret er erstattet med 

frugtsaft. Forhandles i spændende varianter som: 

Myntebrus - Ginger Ale, Æblebrus og 

Cola m.m. 

COLA 

sødet med 

frugtsaft 

Æblebrus 

NaturFrisk Æblebrus er en frisk mousserende 

økologisk frugtdrik som egner sig til enhver 

lejlighed, Bør nydes afkølet. 

Produkter fra NaturFrisk - 

Ørbæk Bryggeri købes i 

specialbutikker, udvalgte 

dagligvarerbutikker, cafeer 

og restauranter. for mere 

info se: www.naturfrisk.dk 

eller ring på 65332111. 

Få besøg af en konsulent 

ring til OnePint på 9852 5355 

Ørbæk Bryggeri 

Grundlagt 1906. 

På bryggeriet værner vi om de håndværksmæssige 

traditioner, som er kendetegnende 

for kvalitetsprodukter. 

Ørbæk Bryggeri er total leverandør af 

egne dansk producerede økologiske 

drikkevarer... lækre drikkevarer uden 

numre! 

Sodavand, juice, smoothies, safter, 

cider, øl og spiritus. 

www.naturfrisk.dk 

FynskForår 

den originale sommerøl 

Guldmedalje til FynskForår 

ved en af verdens største 

ølkonkurrencer, The 

European Beer Star 

Award, i Nürnberg. 

Ørbæk er det første 

danske bryggeri, 

der vinder medaljer 

ved konkurrencen, 

der med 688 deltagende 

øl fra 32 forskellige 

lande var den hidtil 

største. Et 65 mand stort 

panel af 

internationale eksperter 

kårede vinderne ved en 

blindsmagning. Fynsk 

Forår er en overgæret øl. Vi 

tilsætter hyldeblomst, som 

giver en frisk blomstermag 

og en dejlig fornemmelse 

af dansk forår og sommer. 

FynskForår har en 

frugtagtig bouquet, som 

egner sig til lette retter og 

er en sand nydelse på en 

varm sommerdag. Nydes 

afkølet... 

GOLD AWARD WINNER 2008

Derfor skal vi have gmo-fri marker 

Superukrudt 

og store problemer for økologerne 

Regeringen vil give danske landmænd lov til at dyrke visse gm-afgrøder, men det har skabt 

røre i oppositionen, der vil forbyde det. Her har du nogle af Økologisk Landsforenings 

argumenter for, hvorfor vi skal have gmo-fri marker i Danmark i mindst fem år frem. 

VILD RAPS BLEV TIL GM-RAPS 

Et hold amerikanske forskere kørte i år 

5400 km ad små og store veje i delstaten 

North Dakota for at undersøge 

forekomsten af genmodificeret raps 

i vild bestand. De stoppede og optalte 

med jævne mellemrum antallet af 

rapsplanter og tog et eksemplar med 

for hvert stop. Af de indsamlede cirka 

400 planter viste 86 procent sig at tilhøre 

to af de mest udbredte gm-varianter, 

ligesom der var eksempler på 

krydsninger mellem forskellige gmsorter. 

Den genmodificerede raps blev 

fundet langs vejkanter, ved benzinstationer 

og fødevarebutikker – ofte langt 

fra rapsmarkerne. Læs mere: Søg på 

”raps” + ”gmo” på fpn.dk. 


Svært at rense 

marken for gmo 

Har en mark først været tilplantet med gmafgrøder, 

kan det tage mange år, før arealet 

igen kan bruges til økologisk eller almindeligt 

konventionelt landbrug. Eksempelvis viser 

forskning, at frø fra raps kan overleve mindst 

10 år i jorden og bevare sin spireevne. Ville 

landmanden en dag gerne dyrke sine raps 

økologisk, så kunne der flere år efter omlægningstiden 

på to år altså stadig 

gro gm-rapsplanter på marken. 

Bier dør oftere 

og spreder gmo-pollen 

Godt for 

loppers sundhed? 

Og din? 

I 2008 viste et forsøg hos Senter for biosikkerhet i Norge, at 

vandlopper, som blev fodret med gm-majs, fik en lavere levealder, 

lavere vækst og færre afkom end dem, der fik traditionelle 

majs. Forskeren bag forsøget, professor Thomas Bøhn, 

sagde bagefter, at der burde have været udført tusindvis af 

grundige studier, før gmo overhovedet kom på markedet. 

Økologisk Landsforening mener, at der mangler både længere 

og uafhængige forsøg for at få et dækkende billede af gmo’s 

betydning for vores sundhed. Vi kender ikke effekterne på 

længere sigt af at indtage dem. Desværre har den frie forskning 

ikke gode vilkår: Pga. patentreglerne har de firmaer, der 

sælger de gensplejsede frø, stor indflydelse på forskningen i 

gmo’s effekter og konsekvenser. Eksempelvis har DMU/Århus 

Universitet ifølge P1’s Orientering forgæves forsøgt at få 

raps-, roe- og majsfrø fra Monsanto til forskning. I øjeblikket 

har vi ikke gm-afgrøder i Danmark, men sker det, så risikerer 

vi at starte en produktion, som vil få voldsom kritik, når mere 

uafhængig forskning i gm-afgrøder kommer i gang. 

Forsøg tyder på, at bier, der henter pollen fra gm-afgrøder, er mere sårbare og dør 

oftere, når de rammes af naturlige sygdomme som fx parasitter. Landbruget kan 

ikke undvære bierne, for de er med til at bestøve markernes afgrøder. Honningbien 

bestøver omkring 90 forskellige slags salgsafgrøder verden over, og regnestykker 

har vist, at en tredjedel af alt det, vi spiser, er afhængigt af biernes bestøvning. 

Honningbier samler pollen over store afstande. Så der er risiko for, at pollen fra gmafgrøder, 

der ikke er godkendte til fødevarer, ender i honningen. En tysk biavler er 

for nyligt blevet dømt til at destruere sin honning og flytte sine bifamilier bort fra 

et område, hvor der bliver dyrket gm-majs, som ikke er godkendte til fødevarer.

Superukrudt 

får medvind 

Nogle gm-afgrøder er designet, så de er resistente 

over for sprøjtemidler som fx Roundup. 

De kaldes ”supercrops” – superafgrøder. Idéen 

er, at landmanden kan sprøjte mod ukrudt uden 

at selve afgrøden tager skade af sprøjtemidlet. 

Det har dog vist sig, at også ukrudtet kan udvikle 

resistens mod sprøjtemidlet. Ifølge nyhedsbureauet 

Reuters har mere end 130 

ukrudtssorter udviklet denne resistens, og de 

hærger op mod fem millioner hektar landbrugsjord 

alene i USA, hvor gm-afgrøder er meget 

udbredte. Selv Roundup-producenten Monsanto 

har erkendt, at superukrudtet spreder sig mere 

og mere, og de vil nu ændre på deres sprøjtemidler 

for at forhindre yderligere spredning. 

Superukrudt er intet nyt fænomen, men opstår 

nu hurtigere og spreder sig mere. Det kan også 

sprede sig til marker, hvor der ikke dyrkes gmafgrøder. 

Her er den konventionelle landmand 

tvunget til at sprøjte mere eller med flere og 

skrappere midler for at komme det nye, 

sejlivede ukrudt til livs. 

Gmo-spredning 

stopper økologer 

I Spanien og Canada er der eksempler på, at økologiske 

landmænd må opgive at dyrke økologisk soja og majs, da 

afgrøderne er "forurenede" med gener fra gm-afgrøder. I 

Danmark er der godt nok en sameksistenslov med regler 

for dyrkning af gm-afgrøder. Loven skal bl.a. sikre, at ikkegm-afgrøder 

fortsat skal kunne dyrkes i Danmark. Erfaringerne 

fra udlandet har dog skabt tvivl om bl.a. afstandskrav 

mellem markerne og mulighederne for at få erstatning, fx 

hvis en økologisk høst bliver udsat for gmo-"forurening". Er 

kravene skarpe nok til at sikre fremtiden for økologisk produktion? 

Det har Økologisk Landsforening skabt debat om 

og har fået Folketingets fødevareudvalg til at presse 

fødevareministeren til at genbehandle loven. Så der er 

håb om, at økologiens vækstmuligheder ikke begrænses af 

gmo-"forurening", og at du som forbruger stadig kan undgå 

at støtte brugen af gm-afgrøder ved at købe økologisk. 

TEKST: PETER NORDHOLM ANDERSEN ILLUSTRATION: ANNE UHRENHOLT KJELDSEN 

LANDBRUGSPOLITIK: 

HEDT EFTERÅR VENTER 

Tidligere fødevareminister Eva 

Kjer Hansen (V) satte en offensiv i 

gang for at få forbrugernes og Folketingets 

accept af gmo. Hun ville 

bl.a. speede godkendelser af gmafgrøder 

op. Sådan gik det ikke 

helt, for der er nu opstået en mere 

kritisk fløj i Folketinget. En samlet 

opposition mener, at der mangler 

mere forskning i gmo’s konsekvenser 

for vores natur og sundhed. En 

eksperthøring sidst i oktober skal 

danne grundlag for en revision af 

sameksistensreglerne. ØLF, naturfredningsforeningen 

og oppositionen 

vil forsøge at udvide den politiske 

dagsorden til et spørgsmål 

om, hvorvidt gm-afgrøder overhovedet 

skal dyrkes i Danmark. 

ØLF ønsker i første omgang et 

fem-årigt forbud mod gmafgrøder 

på danske marker. 


Besøg på Anders Lunds gård 

Du skal betale mere for 

økologisk brød og korn, 

hvis vi får gmo-marker 

i Danmark. Det mener 

Anders Lund, økologisk 

landmand og formand for 

Økologisk Landsforenings 

Planteavlsudvalg. Vi 

besøgte hans midtjyske 

gård for at få ham til at 

forklare, hvordan det 

hænger sammen. 


TÆGE TÆ T HÆRGER I KINA 

I det nordlige 

Kina har småbønderne taget 

gensplejset bomuld i brug i stor skala, den 

såkaldte Bt-bomuld. Kinesiske forskere har 

for nylig fået en undersøgelse publiceret i 

tidsskriftet Science. Konklusionen er, at insekter 

som fluer og biller ganske vist ikke 

længere lever på de gensplejsede planter, 

som det var hensigten. Men nu har ellers 

harmløse blomstertæger udviklet sig til 

skadedyr – både på Bt-bomulden og naboernes 

ellers usprøjtede marker. Allerede i 

2006 rapporterede forskere ved Cornell 

University i USA, at den økonomiske effekt 

af de nye bomuldstyper ikke var så god for 

de kinesiske småbønder, som det ellers 

først så ud til, og at brugen af sprøjtemidler 

efterhånden måtte øges. 

GMO-NABOER 

VIL GIVE ANDERS BØVL 

Anders Lund tygger lidt på spørgsmålet, mens 

han kigger ud over sin rug. Aftensolen lyser de 

mange tusinde aks op, og en let sommervind 

skubber sagte til det levende kornhav i Gudenådalen. 

Den udsendte journalist har netop spurgt 

ham, hvad han gør den dag, de konventionelle 

naboer begynder at dyrke gm-afgrøder. 

- Så har jeg et problem. Det vil give bøvl, for 

jeg risikerer at få frø ind på min jord fx med fugle 

eller via maskinstations køretøjer, der er svære 

at få helt rene. Får jeg deres frø ind på marken, 

så kan jeg ikke luge dem væk, for gm-planterne 

ligner mine til forveksling, siger Anders Lund. 

Den økologiske landmand fortæller til sammenligning, 

at han er forpligtet til at luge 

flyvehavre væk. Heldigvis er hans marker frie 

for dem, men hvert år dukker der måske ti selvsåede 

planter op via frø, som sandsynligvis kan 

være fløjet af en forbikørende lastbil. 

- Flyvehavren står jo en halv meter højere 

end min rug og praler: Kom så! Lug mig væk! 

Men en gm-plante praler altså ikke, for den falder 

helt sammen med de andre planter. 

Ekstra udgifter gør brødet dyrere 

I det hele taget forudser Anders Lund ”en hulens 

masse omkostninger”, fx til at analysere, om de 

økologiske afgrøder indeholder gmo-rester, der 

max må komme op på 0,9 procent. Det er nemlig 

den såkaldte tærskelværdi – grænsen for, hvornår 

det skal mærkes på den færdige vare. 

Er der over 0,9 procent gmo i en høst, så kan 

Anders Lund ikke sælge den som økologisk, og 

forbrugerne vil næppe være vilde med, at den i 

stedet er gmo-mærket. Det vil give Anders Lund 

færre kroner i kassen. Derfor er han tvunget til 

at bruge ekstra tid og penge, når fx den lejede 

mejetærsker skal gøres helt ren. 

- De ekstra udgifter skal jeg og andre økologer 

i første omgang betale. Så bliver råvarerne 

dyrere, og til sidst ender regningen hos forbrugerne 

ude i butikkerne. Så et rugbrød fra mine 

marker vil blive dyrere, selv om jeg ikke kan sige, 

præcis hvor meget, siger økologen. 

Anders Lund forudser også bøvl, hvis han vil 

leje en mark hos naboen: Kan han være sikker 

på, at der ikke er gm-frø i jorden, hvis naboen 

tidligere har haft gensplejsede afgrøder på den? 

Det får også Anders Lund til at konkludere, 

at gmo-dyrkning i Danmark vil gøre det meget 

mere besværligt at fordoble det økologiske areal 

inden 2020. Det er ellers det mål, regeringen 

har sat sig i sin Grøn Vækst-plan. 

Gmo er fascinerende 

Selv om det godt kunne lyde sådan, så er Anders 

Lund bestemt ikke afvisende over for de nye 

muligheder, gensplejsningen rummer. 

- Gmo har også gode sider, og jeg kan sagtens 

se det fascinerende i teknikken. Hvis jeg bliver 

syg, så vil jeg gerne have medicin fra gmo, som 

er produceret i lukkede systemer. Laver man en 

fejl her, så kan man nemlig slukke for det hele. 

Gmo er en fin ting, men jeg har det meget svært 

med gm-afgrøder i det åbne landskab. Flytter 

generne sig over i min mark eller ind i de vilde 

planter, så er det meget bekymrende. 

Anders Lund afviser, at teknikken blot er en 

turboudgave af den almindelige forædling. 

- Landmænd har arbejdet med forædling i 

mere end 10.000 år. Det har altid foregået på 

naturens præmisser, mens gmo-teknologierne 

kan krydse gener, som naturen aldrig vil krydse, 

konstaterer Anders Lund. 

Drik dine sprøjtemidler 

Økologen betragter gm-afgrøderne som en 

usund forlængelse af det konventionelle landbrug, 

som han selv har haft tæt inde på livet. 

Da han var ung, kørte han ofte ud med sprøjte-

TEKST OG FOTO: PETER NORDHOLM ANDERSEN 

XXXXXXXXX 

Anders Lund inspicerer sin 

rug i junisolen. Som formand 

for ØLF's Planteavlsudvalg 

arbejder han for, at økologer 

kan få erstatning, hvis naboerne 

en dag begynder at 

dyrke gm-afgrøder, som 

"forurener" deres marker. 


GÅRDEN VED GUDENÅEN 

Anders Lund er tredje generation på 

gården i Midtjylland nær Brædstrup. 

Markerne ligger omkring familiens gård, 

og jorden strækker sig over et areal på 

ca. 2 km x 400 meter. Anders Lund har 

22-23 ha. af hver afgrøde. I juni var det 

rug til brød, vårtricikale til foder og rødkløver 

til frø. Desuden går der nogle 

kvier på engen, som dog ikke er hans 

egne. Anders Lund blev økolog i 1999 og 

har siden 2008 været valgt ind i Planteavlsudvalget 

i Økologisk Landsforening. 

Formand siden 2009. Udvalget arbejder 

blandt andet på at få en større mangfoldighed 

af økologisk såsæd. 

vognen på de svugne marker ved familiegården. 

- Jeg sprøjtede rigtig meget, og jeg var faktisk 

god til det. Eksempelvis til at køre ud og sprøjte 

planterne på det helt rigtige tidspunkt med den 

helt rigtige mængde. Jeg har virkelig været ekspertbruger 

af kemi. I dag kan jeg jo godt se, at 

det var skrupforkert, og det var jo også derfor, 

at jeg senere valgte at blive økolog. 

Da Anders Lund tog sin landmandsuddannelse 

i begyndelsen af 1980’erne, fik han ofte 

at vide, at sprøjtemidlerne var testet på kryds 

og tværs, ja, at man nærmest kunne drikke dem. 

Men nogle år efter kunne de selvsamme midler 

være forbudte, fordi myndighederne var blevet 

klogere, hvad angår effekter på natur og miljø. 

Skepsis-boosteren i Ejstrupholm 

Et eksempel på en skepsis-booster for Anders 

Lund var Atrazin-sagen i Ejstrupholm. Mindre 

koncentrationer af sprøjtemidlet var via en baneskråning 

sivet ned i den midtjyske landsbys drikkevand. 

Arealet blev behandlet med Atrazin fra 

1972-86. I marts 1994 måltes i en drikkevandsboring 

ca. 350 meter fra banearealet en værdi, 

som var 13 gange højere end grænseværdien. 

20 ØKOLOGISK / SOMMER EFTERÅR 2010 

I foråret 1994 kædede embedslægen i Vejle Atrazin-forureningen 

sammen med, at der blev født 

alt for mange børn i Ejstrupholm med rygmarvsbrok 

i forhold til byens størrelse. Inden for en 

kort årrække var der i én familie også født tre 

små piger, der døde få måneder efter fødslen. 

Sundhedsstyrelsen afviste dog sammenhængen, 

og det er aldrig endeligt bevist, at der er 

nogen forbindelse mellem de to ting. 

Atrazin-sagen igen igen 

Anders Lunds far tonsede også ud på markerne 

med Atrazin i 1980’erne, præcis som landbrugskonsulenten 

havde rådet ham til. Som konventionel 

landmand havde han fodermajs på samme 

mark år efter år, men da han et år i stedet valgte 

at have korn, blev planterne meget uensartede, 

og der var pletter med bar jord. 

- Det var rigtig træls at se på. Efterhånden 

blev det et kendt problem i landbruget, at man 

ikke skulle bruge Atrazin på en mark, hvis man 

ville have en anden afgrøde på den året efter. 

Og efter sagen i Ejstrupholm var Atrazin ikke 

længere det vidundermiddel, som jeg havde 

hørt fra de fagfolk, jeg ellers stolede blindt på. 

Den historie har ifølge Anders Lund gentaget 

sig igen og igen. Han husker fx, at sprøjtemidler 

med handelsnavne som Paration, Dinoseb og Mylone 

Power er forsvundet fra markedet. 

- Det er også det samme, jeg hører, 

når forskerne i dag udtaler sig skråsikkert 

om gm-afgrøder - og det 

bekræfter mig i, at gm-afgrøder 

er noget meget uøkologisk. 

Kan udslette økologien 

Erfaringer fra lande uden for Europa viser 

ifølge Anders Lund også, at gm-afgrøderne 

ikke blot er uøkologiske i sig selv, 

Anders Lund kalder sig 

selv tidligere ekspert i at 

køre med sprøjtemidler. 

- I dag kan jeg jo godt se, 

at det var skrupforkert. 

men at dyrkningen af dem ligefrem kan fjerne 

spillerummet for det økologiske landbrug. 

Det bekymrer især Anders Lund, at der, ifølge 

canadiske økologer og miljøorganisationer i verdens 

næststørste land, har været så stor spredning 

af gm-pollen fra raps, at det har invaderet 

en stor del af den økologiske produktion. På den 

måde er økologerne blevet tvunget til at opgive 

at dyrke den. Den canadiske produktion af økoraps 

var ellers engang verdens største. 

Anders Lund er heller ikke lykkelig for at høre 

fra USA - hvor gmo er vidt udbredt - at superukrudt 

for alvor er ved at sprede sig. 

- Det er skæmmende, når man rykker på naturens 

balance og påvirker den vilde natur. Jeg har 

også hørt om, at nye skadedyr er vundet frem 

i kinesiske bomuldsmarker og har spredt sig til 

naboernes kulturafgrøder. Sådan går det ofte, 

når en ”fjende” er udryddet – så står naturen 

klar med en ny. 

Retssager mod naboen 

En anden stor bekymring er Anders Lunds fremtidige 

forhold til naboerne. Selv om ingen af dem i 

øjeblikket har konkrete overvejelser, så kunne en 

eller flere af dem en dag begynde at dyrke gen-

splejsede afgrøder – som kan ”forurene” hans 

marker. Den tanke får politikeren op i ham. 

- Det ville være meget urimeligt, hvis jeg – og 

i sidste ende de økologiske forbrugere – så skulle 

betale for de ekstra udgifter, det ville give mig. 

Det er jo en anden landmand, der har forurenet 

min mark med gmo. I værste fald vil det føre til civile 

retsager mod de naboer, jeg i dag ofte sidder 

og drikker kaffe med. Med den nuværende lovgivning 

er jeg dårligt stillet, påpeger Anders Lund. 

Tab og utilstrækkelige love 

De såkaldte sameksistensregler er tænkt sådan, 

at en økolog skal kunne drive sit landbrug side 

om side med en gmo-landmand. Blandt andet 

via regler om afstandskrav mellem markerne. 

- Men overholder gmo-landmanden afstandskravene, 

så kan jeg ikke komme efter ham – heller 

ikke, hvis forureningen rent faktisk kommer 

fra hans mark. Så har han gjort, hvad han skulle, 

og så er det mig, der står med problemet. Det 

kan ikke være rigtigt, at jeg skal lide tab på noget, 

som andre gør – så vil jeg have erstatning, siger 

Anders Lund. 

Derfor opfordrer han også Christiansborgs 

politikerne til at indføre det såkaldte ”forureneren 

betaler-princip”, når de skal behandle den 

revision af sameksistensreglerne, som er planlagt 

i løbet af efteråret. 

Som økolog har du jo vundet flotte markedsandele 

de seneste år, som du har en økonomisk 

interesse i at fastholde. Hvad betyder det for 

din holdning til gmo? 

- Det rokker ikke ved min holdning til gmo. Naturligt 

frembragte planter er en del af fundamentet 

i økologisk planteavl, og implementerer økologerne 

gmo, så vil det udvande økologien. I stedet 

er det vigtigt for mig, at vi fortsat udvikler økologien, 

siger Anders Lund og påpeger, at Planteavls-udvalget 

i Økologisk Landsforening pt. arbejder 

på at udvikle alternative frø og såsæd. 

ØKOLOGISKE OG 

BÆREDYGTIGE SISALTÆPPER 

www.puresisal.dk 

Annonce 

Kom og se den smukke sisal kollektion i butikkerne. 

Tæpperne fås med hør kantbånd 

ex. 140 x 200 cm fra kr. 3575,00 

Standard– og specialmål – hurtig levering! 

- også i væg til væg i 200 eller 400 cm bredde 

København 

Anton Dam 

Gammel Kongevej 90 

3324 2217 

Odense 

Schiang Living 

Albanigade 27 

6612 7035 

Århus 

Thorsen Møbler 

Viborgvej 175 

8675 2999 

Anders Lund er ved at være færdig med rundvisningen 

omkring sine marker. De hviler som en 

økologisk kile mellem konventionelle jorder, hvor 

der en dag kan gro gm-afgrøder. Dem ser han 

som et eksperiment af enorme dimensioner, som 

vi endnu ikke kender konsekvenserne af. 

- Går det galt, så kan vi ikke spole båndet tilbage 

og gøre det om. Så er det for sent. 

SE MERE PÅ NETTET 

På kampagnesitet www.gmo-fri.dk kan du 

bl.a. se et kort over konventionelle landmænd, 

der også er imod gm-afgrøder på 

dansk jord. Du finder også flere artikler 

om gmo, og du får en oversigt over argumenterne 

mod gmo på dansk jord. 


Gmo-forskernes fader 

Gm-teknikkens opfinder Marc Van Montagu på hjemmebane i gmo-forskningens europæiske hovedcenter i belgiske Gent – omkranset af journalister, der stiller kritiske spørgsmål. 

Økologisk fik også lejlighed til at stille professoren spørgsmål under et besøg hos forskningscenteret i Gent i april. 

”Naturen er en forfærdelig kampplads” 

Marc Van Montegu er en af de vigtigste hjerner bag gensplejsning-teknikken. Han afviser, at der er nogen 

risiko ved gmo og mener, at det ikke giver mening at forske i konsekvenserne. Økologisk mødte ham på 

hans hjemmebane i Belgien, hvor biotek-firmaerne arbejder på højtryk for at udvikle nye gm-afgrøder. 

Verden er et stort laboratorium. Ét virvar af gener, 

der bliver tændt og slukket. Alle gener bliver 

ændret med tiden af evolutionen, og når vi mennesker 

flytter gener fra fx en fisk til en plante, så 

gør vi kun, hvad evolutionen alligevel ville have 

gjort. Bare meget hurtigere. Sådan er professor 

Marc Van Montegus natursyn skruet sammen. 

- Hele naturen er en forfærdelig kampplads, 

hvor den ene organisme forsøger at dræbe den 

anden. Det er en helt grundlæggende biologi, 

som folk bør forstå. Mange er betaget af blomsters 

og planters æstetik, men de er altså ikke så 

smukke, når du ser på dem med en kemikers øjne. 

De er ganske enkelt giftige for at overleve og ikke 

blive spist. Eksempelvis er kartofler også giftige, 

før du koger dem, påpeger Marc Van Montegu. 

Professoren mener derfor, at gm-afgrøder 

ikke har den mindste chance, hvis fx pollen fra 

dem skulle forvilde sig ud i naturen. De vilde 

planter vil simpelthen udslette dem. 

Så der er ikke nogen risiko for naturen ved gmo? 

- Det er nonsens. Greenpeace og andre miljøbevægelser 

lyver og laver skræmmekampagner. De 

er finansieret af folk, der er bange uden grund. 

Hvordan kan du være så sikker på, at der ikke 

er nogen risiko? 

Nu har vi brugt teknikken i mere end 30 år, og 


kommercielt siden 1996. I dag er der 130 mio. 

hektar med gm-afgrøder, og ingen erfaringer, 

scenarier eller test viser, at der er farlige aspekter 

for os eller naturen. Der er ikke den mindste 

indikation af problemer ved afgrøderne. 

Hvordan vil du bevise det? 

Jamen, virkeligheden er så kompleks, at det ikke 

giver mening at lave den forskning. Du kan ikke 

bevise, at der ikke er nogen fare. Men var der en 

fare, så havde Greenpeace fortalt os det. 

Selv biotekfirmaet Monsanto har erkendt, at 

der er problemer med superukrudt i USA. Hvad 

siger du til det? 

Det er et teknisk problem for firmaet, og det kommer 

til at koste dem nogle penge at løse det. Det 

er ikke så katastrofalt, som folk tror. Vi vidste, at 

det ville ske: Hver gang, du laver en ændring, så 

reagerer naturen. På et tidspunkt holder sprøjtemidlerne 

op med at virke, og så er det bare et 

spørgsmål om at udvikle et nyt. 

Økologerne klarer sig fint uden sprøjtemidler. 

Hvordan kan det så lade sig gøre? 

Økologerne er en kuriositet. De kan kun klare sig, 

fordi de har konventionelle naboer, som sprøjter 

markerne mod svampesygdomme og skadedyr, 

og dermed holder smittetrykket nede på de øko- 

TEKST OG FOTO: PETER NORDHOLM ANDERSEN 

logiske marker. Økologerne har ikke en chance, 

hvis de ikke accepterer gmo. Fx har vi i Europa 

en kartoffelsygdom, som man har prøvet at forædle 

sig uden om i 35 år. Vi gjorde det på to år. 

De grønne bevægelser burde omfavne gmo i stedet 

for at sprede falske informationer. Så længe 

gmo er upopulær i Europa, er det svært at få indført 

teknologien. EU bør derfor i langt højere 

grad forklare folk, at der videnskabeligt set ikke 

findes nogle argumenter mod gmo. 

I HJERTET AF EUROPAS 

GMO-CENTRUM 

Den nu 76-årige professor i plantevidenskab 

Marc Van Montegu opdagede i 

1970'erne sammen med kollegaen Jozef 

Schell, at man kan overføre gener fra én 

organisme til en anden ved hjælp et stykke 

ringformet dna, et såkaldt plasmid. Siden 

har han været en varm fortaler for gmoteknikken. 

Han var med til at grundlægge 

biotekfirmaet CropDesign, som i dag ligger 

i Gent Teknologipark. Parken er Europas 

hovedcenter for flere biotek-virksomheder, 

som i alt beskæftiger 1000 personer.

Art-ét Reklamegrafik 

Økologiske 

Safter & Juice fra Svane 

Svane´s Økologiske drikkeklare sortiment består af 7 forskellige varianter: 

Appelsinjuice, Æblejuice, Tomatjuice, Multifrugtjuice, Granatæbledrik m. Aronia, 

Hyldeblomst og Tranebærdrik. 

Alle varianter er fremstillet af de bedste økologiske råvarer. 

Svane ApS - Rypevang 4, 3450 Allerød - e-mail: tok@svanetrading.dk - www.svanetrading.dk 

Dig og Jorden… 

Ved du, at produktion af vegetabilsk protein betyder: 

Annonce 

 

Naturli’ sundhed - dit bidrag til en bæredygtig verden 

 

 

Svane´s 

Smoothie 

5x mindre brug af dyrkningsareal 

10x mindre vandforbrug 

4x mindre CO 2 udledning 

ØKOLOGISK 

Smoothie (2 pers.): 

1/2 banan 

3 dl. (300gr.) frossen frugt 

ca. 4 dl. Svanes økologisk juice 

Alle ingredienserne blendes og 

serveres derefter i glas med sugerør. 

Pynt evt. med frugt-stykker. 

Alle Svanes økologiske juicer kan 

bruges. Hvis man benytter frisk frugt 

skal der blendes med isterninger. 

Smoothies er læskende 

og cremede drinks og et 

godt mellemmåltid, 

hvis du trænger til 

lidt sundt, friskt 

eller sødt. 

www.naturli-foods.dk - Tlf.: 86148300 


Duel om gmo 

Kan du forestille dig en kartoffel, der både er 

gmo og økologisk? 

Ja, sagtens. Gensplejsning og økologi kan forenes. 

Derfor har jeg lidt populært introduceret 

udtrykket gmø. Jeg er meget positiv over for 

økologi, men økologi kan ikke løse alt. Det er 

bare én vej – lige som gensplejsning blot er en 

af mange metoder. Det er på tide med noget 

seriøst forskning i de mulige synergier mellem 

gmo og økologi. 

Hvorfor ikke skabe lige så robuste afgrøder 

gennem traditionel forædling? 

Jeg har beskæftiget mig med det her område 

i 20-30 år, og jeg har svært ved at se gennembrud 

i det traditionelle forædlingsarbejde – på 

trods af indsatsen. Selvfølgelig skal vi fortsætte 

med at arbejde på den front, men det er en langvarig 

proces. Nu har vi gmo-teknikken, og med 

den kan vi speede processen op og få konkrete 

resultater. Det handler jo om at få flere og sundere 

fødevarer, og at få antallet af dem op i volumen, 

så vi kan forsyne verden med mad nok. 

Nogle mener, at det går for hurtigt med gmo. 

Hvad med sikkerheden? 

Det er selvfølgelig noget, man skal være meget 

opmærksom på. I dag ser vi dyrkning af gm-afgrøder 

i meget store dele af verden. Derfor har 

vi erfaringer med denne type afgrøde under vidt 

forskellige forhold. Jeg har endnu ikke set dokumentation 

for alle de risici, man taler om. Jeg 

har set og hørt mange nærmest fundamentalistiske 

holdninger til det, men jeg har ikke set 

noget, der viser, at der skulle være et reelt 

sikkerhedsproblem. 


PETER OLESEN, professor hos KU-Life og 

direktør i ActiFoods ApS. Har bl.a. en ph.d.-grad i plantecellebiologi og 

har i mange år undervist i bl.a. bioteknologi. Han har også været med 

til at udvikle en gensplejset roe for ca. 20 år siden. 

Erfaringer viser ellers, at gm-afgrøder spreder 

sig til ikke-gmo marker. Kunne det ikke ske med 

kartoflen? 

Der burde ikke være noget problem. Kartofler 

formerer sig ved knolde. De dør om vinteren og 

spredes altså ikke. Andre afgrøder med effektiv 

frøformering kan give problemer, hvis man overhovedet 

ikke ønsker gmo på sine marker. Man 

skal dog altid se på effekten, og jeg kan ikke se, 

at det vil gøre nogen stor forskel. Gm-planter 

spreder sig normalt hverken mere eller mindre 

end andre sorter af afgrøder, men der skal selvfølgelig 

laves de nødvendige undersøgelser. 

Undersøgelser viser, at bakterier og gener fra 

gm-planter, som dyr er fodret med, kan bevæge 

sig ind i vores fødevarer. Hvad siger du til det? 

Ud fra et helt enkelt biologisk synspunkt er det 

argument dybt godnat. Det er rigtigt, at der er 

rester af dem, men de er jo ikke funktionelle. 

Når du spiser en helt almindelig liter yoghurt, så 

indeholder den cirka en kilometer dna – mest fra 

bakterier - og fra antibiotika-resistens-gener. 

Men der er også antibiotika-resistente bakterier 

i vores tarmsystem. Og som sagt: disse rester 

er ikke funktionsdygtige. De nedbrydes i dyret, 

og siden nedbrydes de i vores tarm-system, så 

det argument er helt håbløst. 

Du sagde før, at gmo kan hjælpe med at forsyne 

verden med mad nok. Det er ikke noget nyt argument. 

Har gmo reelt rykket noget i ulandene? 

Vi har ikke råd til bare at afskrive gmo. Rent 

etisk kan man ikke forsvare det, når man ser på 

verdenssituationen om bare 20-30 år og den fødevarekrise, 

vi havde for et par år siden. Der bliver 

i fremtiden et akut behov for at skaffe både 

Kan en 

økologisk 

kartoffel 

være 

fødevarer og foder nok. Her kan gensplejsningsteknikken 

give os både kvantitet og kvalitet, 

mens økologi kan sikre en bæredygtig og miljøvenlig 

drift. En kombination af de to ting er derfor 

oplagt. Kunne man få sådanne produkter, så 

ville jeg helt sikkert købe dem.

TEKST: CAMILLA MATHIESEN FOTO: PETER NORDHOLM ANDERSEN OG KU-LIFE Duel om gmo 

gensplejset? 

ISTOCKFOTO 

Baggrund for debatten: 

Skimmel er et stort problem i kartoffelavl. 

Den får konventionelle landmænd til at 

køre ud med sprøjtevognen flere gange 

i løbet af vækstsæsonen, og økologerne 

gør, hvad de kan med naturlige midler for 

at undgå den. Alligevel koster skimlen 

ofte tab af udbytte. Kan en gmø-kartoffel 

være løsningen? Altså en gensplejset kartoffel, 

som er designet til at kunne modstå 

skimmelangreb, men i øvrigt dyrkes 

økologisk og uden sprøjtemidler. De gensplejsede 

afgrøder er i dag ganske vist 

forbudt område for økologer, men kan 

gensplejsning og økologi kombineres i 

fremtiden? Det spørgsmål har vi stillet til 

eksperter i to ringhjørner af debatten. 

KLAUS SALL, biolog og ejer af Sall&Sall 

Rådgivning. Ivrig debattør og klar modstander af gmo i fødevarer. 

Kan du forestille dig en gensplejset kartoffel, 

der dyrkes økologisk? 

Det vil være helt imod de økologiske principper. 

Gensplejsning er for det første forbudt i økologireglerne 

i dag, og for det andet handler økologi 

om at fremme naturlige processer. Gmo er en teknificering 

af landbruget, som er imod økologiens 

grundlag. Man må også se på, om en kartoffel, der 

ikke er så følsom over for skimmel, kan fremavles 

på traditionel vis. Hele gmo-snakken har tendens 

til at give tunnelsyn - som om gmo er den eneste 

vej frem. Man overser let alternativerne. Man skal 

huske, at økologisk forædling er en ung disciplin. 

Udvikling i avlsarbejdet tager tid og ressourcer. 

Hvis nu man kunne dyrke kartoflen helt økologisk 

– hvad er problemet så? 

Gmo løser ét problem ad gangen som fx skimmel. 

I økologien ser man på sammenhængen og løser 

mange problemer på samme tid. I øvrigt sprøjter 

man i konventionel kartoffeldyrkning mod andre 

ting end skimmel, så man skulle stadig sprøjte 

mod ukrudt og skadedyr – selv hvis man dyrkede 

en skimmelresistent gm-kartoffel. Visse bakterier, 

vira og svampe, men også insekter og ”ukrudt” 

muterer ofte. Derfor kan en resistens hurtigt 

blive forældet. 

Peter Olesen understreger, at gmo og økologi 

både kan integreres og leve side om side. 

Hvad siger du til den holdning? 

Det er et faktum, at økologiske afgrøder forurenes 

med patenterede gener fra gm-afgrøder på nabomarker 

i en grad, så det overstiger grænseværdien. 

Så kan afgrøderne ikke anvendes som økologiske. 

Dette er sket blandt andet i Spanien og i store områder 

af Canada, hvor man ikke kan dyrke økologisk 

majs og raps på grund af gmo-forurening. 

Men alle nye afgrøder skal godkendes i EU inden 

brug, så hvad er problemet? 

Vi kender ikke langtidseffekterne af gmo. Det ryster 

mig som biolog, at forsigtighedsprincippet i 

den grad overses i godkendelsesprocessen i EU. 

Det ryster mig også at se, hvor mangelfuld dokumentationskravet 

er, når virksomheder vil have 

godkendt nye gm-afgrøder. På det vegetabilske 

område er forbrugerne nogenlunde beskyttet, 

fordi gm-produkter skal mærkes. På det animalske 

område ser det anderledes ud, for de produkter 

skal ikke mærkes. Dyr, der får gm-foder, optager 

større og mindre stumper af de indsplejsede, 

patenterede gener i kropsvæv og mælk. Det viser 

undersøgelser. Det er ganske vist ikke dokumenteret, 

at generne har været funktionelle, når de er 

i dyrene, men virkningen af stumperne er ukendt. 

Det ser ikke ud til, at risikoen for, at de bliver indbygget 

i dyrenes eller vores gener, er undersøgt. 

Peter Olesen ser gmo som en af flere strategier 

til at løse verdens sultproblemer. Hvad er din 

holdning til den sag? 

Det har man sagt i 16 år nu, og hvad sker der? De 

gm-afgrøder, der pt. dyrkes i ulandene, er hovedsageligt 

foderafgrøder og bomuld, der eksporteres 

til Vesten. Så man dyrker altså ikke primært 

gm-afgrøder, der kan brødføde lokalbefolkningen. 

Desuden er sultproblemerne i verden tæt knyttet 

til fattigdom, som gm-afgrøder i sig selv ikke kan 

løse. Danske grise har nemlig større købekraft 

end fattige mennesker. Derfor er det grisene, der 

får maden. Omvendt er økologisk dyrkning, ikke 

mindst i de tropiske egne af verden, en mulighed 

for fattige småbønder for at få et mere stabilt 

og højere udbytte, mens gm-afgrøder er en dyr 

løsning for de samme bønder på grund af høje 

udgifter til såsæd, gødning og sprøjtegifte.

Nyt & noter 

MEDLEMSAFTEN 

OM GMO PÅ 

VORES MARKER 

Økologisk Landsforening byder dig 

hjerteligt velkommen til en aften om 

gmo. Det sker i København onsdag d. 

10. november og i Århus tirsdag d. 16. 

november, begge dage kl. 19. Mød bl.a. 

ekspert Rikke Bagger Jørgensen fra 

Risø, biolog Klaus Sall samt Anders 

Lund, økolog og formand for foreningens 

planteavlsudvalg ... og ikke mindst 

andre medlemmer af din forening. 

Entré: 30 kr. inkl. kaffe, the og kage. 

Du kan melde dig til via kh@okologi.dk. 

Se også kalenderen på www.okologi.dk. 

26 ØKOLOGISK / SOMMER EFTERÅR 2010 

Få dagens ret 

på mobilen 

Klokken er mange, du står i supermarkedet efter en 

travl dag og prøver at finde på noget sundt til aftensmaden 

– men den sorte klap er gået ned. Er det mon en 

situation, du kender? Den forsøger Svansø i hvert fald 

at hjælpe dig ud af med en mobil opskriftsservice. Du 

skal først downloade det lille, gratis program Scanlife 

via App Store eller Android Market. Har du ikke en 

smartphone, så send en sms til 1220 med teksten 

”scan”. Nu kan du bruge mobilens kamera som en 

scanner, der kan læse koden på etiketterne. Og vupti – så får du adgang til opskrifter, 

indkøbslister og madlavningstips på displayet. Svansøs øko-produkter lige fra nødder 

til ris med de såkaldte 2D-koder forhandles i Føtex, Bilka og Super Best. 

GOD HØST 

AF NYE 

KOGEBØGER 

IS 

MED 

VALNØDDEØL 

”Lidt fræk”. Det kalder folkene bag 

Skarø Is' nye øl-variant selv smagsmikset 

af flødeis og valnøddeøl fra Rise Bryggeri. 

Men hold tungen lige i munden – de har 

også tilsat birkesaft, der virker som en 

smagsforstærker. Du kan købe bægrene 

med 100 ml til en vejledende udsalgspris 

på 23-25 kr. pr. stk. Tjek forhandlerinfo 

på www.isfraskaroe.dk. 

FLYDENDE 

NYHEDER 

Kildespring har lanceret Dr. Antonios koldtappede 

kokosjuice, som er hældt på halvliters-kartoner. Serien 

har tre varianter, som du må slippe 29,95 kr. pr. karton 

for hos Helsam, Helsekosten, i Salling eller Magasin. 

Efterårssæsonen byder normalt på et væld af nye kogebøger, og i år er høsten 

ekstra stor, så her er kun plads til fem af dem. Modsat læseretningen 

ser du: ”Suveræn simremad” af Sonja Bock og Tina Scheftelowitz, 208 s., 

250 kr. ”Noma” – om mesterkokken René Redzepi og hans restaurant, 

udkommer 21.10, 320 s., 500 kr. ”Aarstidernes nye livretter”, 339 s., 

250 kr. Alle tre fra Politikens Forlag. Claus Meyers ”Almanak” med 

over 900 nordiske sæsonopskrifter. 696 s., 399,95 kr. fra Lindhardt 

& Ringhof. Til sidst, men ikke mindst: ”Økologiske fodspor på køkkenbordet” 

af Lise Faurschou Hastrup. 299 kr. via www.tritla.com, 

hvor du også kan få smagsprøver på indholdet.

Lækre og læskende nyheder fra Thise: 

Lassi med mango 

Lassi med ananas 

Inspirationen til de nye yoghurtdrikke fra Thise kommer 

fra Indien og bygger på en mere end tusind år gammel 

tradition. Lassien bruges både som læskedrik og til at 

nulstille smagsløgene med, når man har spist stærkt 

krydrede måltider. 

En cannabisholdig Lassi er meget populær i en indisk 

delstat, men Thise har ingen planer om lancering af 

denne variant i Danmark. Derimod kan du nyde de 2 

varianter fra Thise med hhv. mango og ananas. 

Lassi · the Thise-way 

www.thise.dk 


Test af bæredygtig vin 

Vin på øko-druer kan blive bedre 

Økologisk har testet syv rødvine på økologiske eller biodynamiske druer. De tre 

kendere i vores vinpanel blindsmagte indholdet fra flasker, som de kunne give 

fra 1 til 5 Ø-mærker. De satte andet end lutter positive ord på de enkelte vine. 

GGGGGGGGGGGGGOOOOOOOOOOOOODDDDDDDDDDDDDDDDDDDDDDD 

ti tii ti ti ti ti til l lll ll l 

pr pr pr pr pr pr pr pp is is is is is is issen en en en en en 


Saftig sag fra Sydamerika 

Farven er lys, og den har en smag, de fleste vil sætte pris 

på: Den er saftig og leder tankerne hen på solbær og 

blommer. Samtidig har den en pebret karaktér og en god 

syre med smagsnoter af læder og tobak. Den korte eftersmag 

er lidt grøn og raspende. En rigtig frikadellevin 

med en medium fylde. 

Soleus by Montgras, Cabernet Sauvignon, 2009. Chile. 49 kr. i Netto. 

Dom: 

Vores 

Vinpanel 

Dyr Ribena-saft 

En vin der delte vandene i panelet. Meget frugtig, 

men ikke just en elegant vin – den ville være 

bedre i en mindre varm årgang. Syre og tanniner 

er godt på plads, men virker lidt kluntet i munden. 

Mørk, intens kirsebærsmag og en snert af 

rabarber. Smagen har også meget peber. I det 

hele taget en del hen imod Ribena-saft. 

Da panelet fik oplyst prisen: Det er dyrt. Du 

får ikke dobbelt så meget for pengene ift. supermarkeds-vinene, 

vi også har smagt. Var prisen 

80 kroner, så ville den være god til prisen. 

Azul de garanza, Navarra, Cabernet Sauvignon og Merlot, 

2008. Spanien. 128 kr. hos Halkær Vin / www.halkaervin.dk. 

Dom: 

Dårlig smag fra Spanien 

En dårlig og meget uharmonisk vin, som mangler 

balance. Smagen er først meget sød. Den skrøbelige 

smag af solbær og grøn grape kommer snigende, men 

bliver smadret af de læderagtige tanniner. Har også 

lidt rosin i bagkanten af smagen. Druerne må have fået 

for meget varme. Kræver kraftig mad for at glide ned. 

Castano Monastrell, 2008. Spanien. 49,95 kr. i Føtex. 

Dom: 

Christian Holst Færch 

Projektleder hos Økologisk Landsforening. I sin 

fritid en stor vinentusiast med en fortid på Vinmagasinet, 

hvor han også var med i smagstest af 

vin. Yndlingsdruer: Sangiovese fra Toscana og 

Nebbiolo fra Norditalien. Bedste flaske til prisen 

hidtil: Contado Aglianico Riserva, Di Majo Norante, 

2007. 80 kr./6 stk. hos Supervin.dk: 

"Vinen på økologiske druer dufter ungdommelig 

og fyldig af moden blomme, vanilje og nelliker samt lakrids og lidt peber. 

Smagen har en flot struktur, hvor frugten holdes i skak af en god 

syre. Tør finale, hvor man også fornemmer tjære og aske."

Nem at drikke 

For meget sødme fra Sydafrika 

Hold da op! Stilen er rædselsfuld. Vammelsød og 

helt konfektagtig smag. En del vil sikkert kunne 

lide den alligevel på grund af den meget kraftige 

sødme. I smagen finder du også masser af peber, 

lidt ribs og lidt sveske. Det virker som om, 

at syren er tilsat – og det er ikke positivt. Lidt 

bedre end Castano’en fra Spanien, da den trods 

alt er til at holde ud at drikke, som den er. 

Dixon’s peak, Cabernet Sauvignon og Shiraz, 2006. Sydafrika. 

59,95 kr. i SuperBest. 

Dom: 

En afbalanceret vin, som vil tiltale mange, da den 

er nem at drikke på grund sin enkelthed. Den saftige 

smag leder tankerne hen på mælkeprodukter, 

brombær og anden sødmefyldt frugt. Syren er fin, 

og fornemmelsen af tanninerne er fintmaskede, 

men vinen er ikke så kompleks i smagen. Måske 

en smule peber i eftersmagen. 

Chateau des Coccinelles, Côtes du Rhône, 2008. Frankrig. 

59.95 kr. i Kvickly. 

Dom: 

Fra limduft til behagelig urtesmag 

Dufter af lim eller acetone, men smager af saftevand 

med noter af tobak og støv. Det sidste er positivt 

ment, fordi smagen trækker noget sammen i næsen 

på en god måde. Der er også en behagelig urtesmag, 

og tanninerne er meget bløde. Mangler lige lidt mere 

struktur/bund – så havde den været rigtig godt på vej. 

Chateau Romanin, Les Beaux des Provence, Cabernet Sauvignon, 

Grenache, Mourvèdre og Syrah, 2003. Frankrig. 129,95 kr. hos Theis 

Vine / www-theis-vine.dk. 

Dom: 

Ditte Susgaard 

Uddannet sommelier og ansat på Restaurant 

Substans i Århus. Har arbejdet professionelt 

med vin i 5-6 år. Yndlingsdruer: 

Riesling fra Tyskland og Pinot Noir fra 

Frankrig. Bedste flaske til prisen hidtil: 

Riesling, St. Urbans-hof, Mosel. 84 kr. via 

www.substansvin.dk: "Meget frugtig stil 

med masser af syre i eftersmagen, helt 

frisk og sprød. Noter af citron og grønne æbler, som går godt 

til ferske fiskeretter, skaldyr og salater. Druerne er dyrket efter 

økologiske principper, men ikke certificeret som sådan." 

Eukalyptus og god balance 

Har præcis den staldduft, som mange 

kendere godt kan lide det. Smagen leder 

tankerne hen på mælkeprodukter, læder 

og friske røde bær som brombær og 

hindbær. Den har også en klar klang 

af eukalyptus og tørrede urter – lidt den 

samme oplevelse som at komme ind i en 

helsekostbutik. Det bedste glas, vi har 

smagt, ikke mindst på grund af den gode 

balance og en god eftersmag. En meget 

harmonisk vin og en rimelig pris. Den 

eneste vin fra testen, som Ditte og Kim 

gerne ville servere i deres restaurant. 

Château la Canorgue, Lubéron Rouge, Syrah (70 %), ), 

Grenache (20%) og Carignan (10 %), Frankrig. 115 

kr. hos Vinoble / www.vinoble.dk. 

Dom: 

Kim Thygesen Danielsen 

Uddannet sommelier. Medejer af Restaurant 

Mellemrum i Århus, hvor han energisk fortæller 

kunderne om de vinoplevelser, han har 

udvalgt til dem. Yndlingsdruer: Riesling fra 

Tyskland og Nebbiolo fra Norditalien. Bedste 

flaske til prisen hidtil: Domaine Gramenon, 

Montbrison, Côtes du Rhône "Poignée de 

Raisins" (uden tilsat svovl). 95 kr. Kan købes 

i restauranten: "Super elegant og meget feminin i smagen. Fløjlsblød 

med dejlig frugt og god lang eftersmag. Dejlig blid syre med 

et strejf af engelsk lakrids. Nam nam!" 

TTTTTTTTTTTESSSST 

VVVVVINNNNDEEEEEEEEER 


Vin på øko-druer 


Populær vin kan stadig 

Salget af vine på øko-druer stormer frem i Danmark. Der vil dog 

gå flere år, før du finder Ø-mærket eller EU's økologi-logo på 

vinflaskerne, for EU-forhandlinger om fælles vinregler brød 

sammen i løbet af sommeren. 

For tiden er der ekstra høj klang, når den økologiske 

alkoholbranche skåler efter festtalerne. Vores 

forbrug af vin, hedvin, øl og cider med en økologisk 

fortid er ifølge Danmarks statistik steget 

med hele 35 procent. 

Ifølge branchen skyldes det, at pris og kvalitet 

omsider hænger sammen. Sådan lyder meldingen 

i hvert fald fra Irma. Derfor kunne salget måske 

være endnu større, hvis du som kunde i et supermarked 

eller en vinhandel kunne finde Ø-mærket 

eller EU´s økologi-logi på vinflaskerne. Men på 

dette felt er der mere malurt end vin i bægeret. 

EU-kompromis faldt til jorden 

Før sommerferien var det ellers ved at være tæt 

på, at EU's lande efter mange års tovtrækkeri om 

de økologiske regler for vin endelig, endelig nåede 

et kompromis. Men ak! De 27 lande kunne alligevel 

ikke blive enige om, hvordan økologiske vine helt 

præcist skulle adskille sig fra de konventionelt 

fremstillede, som stadig dominerer markedet. 

Beder du derfor en ekspedient vise dig, hvor 

der står 'økologisk vin' på etiketten, vil hun/han 

komme til kort. Begrebet eksisterer ganske enkelt 

ikke inden for den nuværende EU-lovgivning, og 

AVØKADØ 

KIWI minipris er den discountbutik, der giver dig allermest økologi. Mere end 290 forskellige varianter, 

allesammen til discountpris. Lige nu kan du endda få dem med ½ MØMS. Det betyder, at du kun betaler 

det halve af momsen. Få et økologi KØRT ved kassen, og vis det når du handler, så får du rabatten med det 

samme. Find en KIWI minipris tæt på dig på kiwiminipris.dk 

Læs mere på www.kiwiminipris.dk 

½ MØMS på økologien. Det er 

DISCOUNT på en ny måde. 

DISCOUNT PÅ EN NY MÅDE 

DISCOUNT PÅ EN NY MÅDE

ikke få Ø-mærket 

økologiske vinproducenter og –leverandører må 

stadig kun markedsføre deres vin som ”fremstillet 

af økologisk dyrkede druer”. 

Sulfitter skiller vandene 

Især diskussionen om grænseværdier for indhold 

af svovldioxid, de såkaldte sulfitter, har givet 

lange kaffepauser og har skilt forhandlerne. 

Svovlprodukter har en konserverende effekt 

og stopper gæringsprocessen. Det gør, at vinen 

ikke eftergærer og ilter på flaske. Svovl er et 

naturprodukt og er accepteret i økologisk produktion 

i nogle EU-lande. Det er ikke kun i vin, at svovl 

bruges som konserveringsmiddel. Du kan også 

støde på det i en lang række andre fødevarer, bl.a. 

i tørrede frugter, dog ikke i de økologiske. 

Svovl skal du dog ikke overdrive indtagelsen af, 

hvis du spørger den globale sundhedsorganisation 

WHO. Derfor er der sat restriktioner på, hvor me- 

get sulfit de forskellige vintyper må indeholde. 

En udbredt holdning i EU's lande er, at skal en 

vin kaldes økologisk, så må den enten slet ikke 

indeholde sulfitter eller gøre det i mindre omfang 

end de konventionelle vine. Ellers vil det ikke give 

mening ud fra de økologiske principper. 

For fx en tør rødvin med mindre end 5 gram 

restsukker per liter har landene været ganske 

enige om, at vinen maksimalt må indeholde 100 

mg sulfit, mens grænsen for tilsvarende konventionelle 

rødvine er 150 mg. 

Men for vine med et højere indhold af restsukker 

blev forhandlerne meget uenige. Og det hele 

endte uden et kompromis. 

Ifølge både Fødevarestyrelsen og flere importører 

af vin på øko-druer, så kommer vi til at ruste 

os med tålmodighed, før der sker mere i sagen: 

Der kommer til at gå flere år – måske fem – inden 

forhandlingerne bliver taget op igen. 

 

 

TEKST: PETER NORDHOLM ANDERSEN FOTO: ISTOCKPHOTO TO 

ØLF: FÆRRE SULFITTER, TAK 

Sybille Kyed, fagpolitisk chefforhandler 

hos Økologisk Landsforening, påpeger, at 

Danmark ikke er et land med de store vinproducenter. 

Derfor har foreningen ikke 

været så aktiv og er fx ikke gået ind i 

spørgsmålet om præcise sulfitmængder 

i de forskellige vintyper. 

- Skal vi have fælles regler, så skal der 

være en reel restriktion i forhold til at 

bruge sulfitter. Forbrugerne har en stor 

forventning om, at det sker. Den er vi nødt 

til at komme i møde, uanset hvor vinen 

bliver produceret, siger Sybille Kyed. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Giv ungerne bedre madvaner 

REGEL NUMMER 1: 

DER FINDES IKKE 

KRÆSNE BØRN 

Børn skal udfordres konstant, når det handler om at smage på 

nye ting. Det mener kokken Nikolaj Løngreen, der til daglig 

tilbereder mad til børnene i en institution på Nørrebro. Han 

står bag en ny kogebog med opskrifter på gode retter til børn. 

Oksehalesuppe. Kålrabi-linsebøffer. Speltgrød 

med smørristede speltkerner. 

Det er langt fra alle børn forundt dagligt at 

få mad, der tilberedt af en kok med fortid på en 

Michelin-restaturant. Men så heldige er de små 

i institutionen Martha Hjemmet på Nørrebro. 

Her er køkkenlederen nemlig kokken Nikolaj 

Løngreen, der har gjort det til sin mission at 

sørge for bedre mad til ungerne. 

Det er to år siden, han lavede et drastisk 

karriereskifte. Efter blandt andet at have været 

medejer af restauranten Ensemble, som i 2006 

opnåede en Michelin-stjerne, besluttede han sig 

for at søge ind i en helt anden verden. Og når 

man spørger ham, hvad han i dag har lært om 

børn og mad, så falder svaret prompte: 

– Det vigtigste, jeg har lært, er, at der ikke 

findes kræsne børn. Som jeg ser det, er begrebet 

kræsenhed udtryk for, at man ikke selv tager ansvar 

som forælder. Lige som dit barn heller ikke 

per definition er dovent eller umuligt, så er det 

heller ikke kræsent. 

Handler om ansvar 

En del forældre vil nok få broccolien galt i halsen 

ved den udmelding, for de fleste småbørnsforældre 

har nok oplevet den med, at barnet bare 


nægter at spise en række forskellige madvarer. 

Den har Nikolaj Løngreen selvfølgelig også 

mødt. Både som far til en 3-årig pige og en 1-årig 

dreng og som køkkenleder på Martha Hjemmet 

møder han den konstant. Modstanden hos børnene. 

Men hans pointe er, at det er en modstand, 

man skal gå ind i og arbejde med i stedet for at 

indrette kostplanen efter den. 

– Det kræver, at man bruger noget tid på at 

lytte til sit barn og forstå de faser, barnet skal 

igennem. Mange har jo sikkert oplevet, at barnet 

fra det er et halvt år til to år nærmest kan spise 

alt. Og så lige pludselig lukker det ned for en 

masse ting. Som voksen kan det være svært at 

forstå, at det samme barn, som for kort tid siden 

sad og kørte røgede sild ned, nu pludselig ikke 

gider spise noget. Men man er nødt til at forstå, 

at det er en naturlig del af barnets udvikling, at 

det ikke længere bare ukritisk tager imod alt, 

men begynder at reflektere meget over, hvad 

det vil, og hvad det ikke vil. 

Hvad skal man så gøre? 

- Man skal arbejde mere langsigtet og tålmodigt 

med det. Det kan tage barnet lang tid at vænne 

sig til en ny smag eller konsistens. Så når du præsenterer 

noget nyt for barnet, og den første re-

TEKST: TOMMY HEISZ FOTO: ANNE-LI ENGSTRØM, 

aktion er, at det ikke kan lide det, betyder det 

ikke, at du ikke skal prøve igen. Du skal ikke begynde 

at indrette hele din kostplan efter alle de 

ting, barnet pludselig ikke kan lide. Tænk på, at 

for ikke så længe siden kunne det måske godt lide 

mange af tingene, så det er jo nok ikke maden, 

det handler om. Det handler om nogle blokeringer, 

der kommer i barnets bevidsthed. Så det er 

dem, man må arbejde med, og det tager tid. 

Så hvis barnet nægter at spise en 

bestemt ting, skal man insistere? 

– Altså, man skal jo ikke ud i noget med fysisk 

tvang. Men man kan komme langt med at gentage, 

at man vil have, at de skal smage på det. 

Så må man også have nogle realistiske kriterier 

for, hvad man skal opnå. Det er måske okay, at de 

bare tager en lille snip af den der broccoli, og at 

den bare lige er inde og vende, før de spytter den 

ud igen. Måske får barnet ikke engang smagt på 

den, men så er vi i gang. Barnet har flyttet sin 

egen grænse i forhold til at smage på mad. Måske 

skal der smages på den broccoli 30, 50 eller 100 

gange, før barnet pludselig kan lide det. Det afgørende 

er, at vi er i gang. Vi arbejder på sagen. 

Det lyder som hårdt arbejde hver aften 

ved spisebordet? 

– Det er det også. Det mener jeg også, at man 

bare skal indstille sig på som forælder. Formålet 

Marthas måltider er en kogebog 

for daginstitutioner 

og børnefamilier. Bogen er 

fyldt med sunde opskrifter, 

som alle sammen er 

testet af de hårdeste dommere: 

Børn i aldersgruppen 

0-6 år. Ud over opskrifter 

har bogen flere 

afsnit om de pædagogiske 

overvejelser, institutionen 

Martha Hjemmet har om 

det gode måltid. De 208 

sider fra Gyldendal har en 

vejledende pris på 349,95 

kr., men bogen er set til 

283 kr. inkl. fragt på 

www.bogpriser.dk. 

Da Nikolaj Løngreen (f. 

1979) blev far, besluttede 

han sig for at få et job 

med mere menneskelige 

arbejdstider end som 

medejer af Restaurant 

Ensemble. Jobbet som 

køkkenleder på Martha 

Hjemmet tiltaler ham, 

fordi stedet er innovationslystent 

nok til at prøve 

hans ofte økologiske 

ideer af – og fordi de 205 

børn og 45 ansatte er rigeligt 

til, at han hver dag 

får mulighed for at opleve 

en regulær rush hour. 

med aftenmåltidet må ikke kun være at få noget 

i skrutten så hurtigt som muligt. Netop der, hvor 

du har hele familien samlet, har du alle tiders 

mulighed for også at lære dit barn noget nyt. Så 

noget af det vigtigste er nok, at man bringer tålmodighed 

med ind i det. At man begynder at se 

måltidet som en pædagogisk øvelse. Børnene 

har selvfølgelig luret, at aftenmåltidet er det 

perfekte sted at vise trods. Her kan man virkelig 

provokere forældrene ved at afvise den mad, de 

har stået og brugt lang tid på i køkkenet. Jeg 

tror ikke, der findes andre steder, hvor barnet 

har så mange tråde at trække i, når det handler 

om trods. Men det er jo noget, de skal igennem. 

Og som forælder er det altså dit ansvar at tage 

FOTO: TOMMY HEISZ 


Giv ungerne bedre madvaner 

udfordringen op i stedet for bare at prøve at undvige 

ved at servere noget andet mad. 

Hvis barnet nægter at spise en bestemt 

ret, fx chili con carne, skal man så servere 

noget andet ved siden af? 

– Der kan være noget ved den bestemte ret, som 

barnet ikke kan klare. Så kan det være ok fx at 

stille noget rugbrød frem. Men så skal du bare 

lave den chili con carne meget snart igen og så 

prøve at bruge lidt andre ingredienser. Det kan 

være, der skal revne gulerødder i for at gøre den 

lidt sødere, eller måske skal den serveres med 

bulgur i stedet for brune ris. Man må prøve sig 

lidt frem i stedet for bare at slette chili con carne 

på listen over den mad, familien spiser. 

Begynd tidligt 

De fleste småbørn får skemad som 

fx kartoffelmos uden ret meget smag. 

De kan sagtens klare mere komplekse 

smagsindtryk. Prøv for eksempel med 

lidt spidskommen, karry og løg. 

Arbejd med detaljerne 

Mad opleves ikke kun med munden – heller 

ikke af børn. Med små kneb kan du 

aktivere andre sanser. Skær fx blomkål 

ud, og vend den i lidt karry på panden 

i stedet for blot at koge den. 

Lad barnet selv øse op 

Risikoen for mental blokering er mindre, 

hvis du giver barnet selv kontrollen over 

tallerkenen. Lad derfor være med at 

hælde op for lige at lade maden køle 

af, før barnet er nået hen til bordet. 

Lad barnet hjælpe til 

Måske bliver guleroden ikke lige skåret 

ud i de former, du havde forestillet dig. 

Og måske kræver det en våd klud på 

køkkenlågerne efter madlavningen. Men 

det er det værd. Er børnene selv med til 

at lave mad, så bliver de ganske enkelt 

mere interesserede i at spise den. 


Hvordan motiverer du børnene til at 

smage din mad i institutionen? 

- Et meget konkret kneb er, at jeg lader dem 

hjælpe. Nu er der mange børn, så det er selvfølgelig 

ikke muligt at lade alle hjælpe hele tiden, 

men når der er mulighed for det, så kommer 

nogle af børnene med i køkkenet og hjælper til 

med at snitte grøntsager og så videre. Det er 

sjovt at se, hvordan de er helt afslappede i forhold 

til de ting, mange tror, de vil finde ulækre. 

Når vi for eksempel tager børn med hen til fiskehandlere 

og køber friske fisk, så har de den der 

helt barnligt naturlige nysgerrighed over for 

slim, øjne, finner, og hvad man nu ellers finder 

på sådan en fisk. 

4 GODE 

RÅD 

FRA NIKOLAJ LØNGREEN 

STIK HALEN I 

SUPPEN 

HER HAR DU EN BØRNETESTET OP- 

SKRIFT PÅ OKSEHALESUPPE FRA 

NIKOLAJ LØNGREENS BOG. DEN ER 

BEREGNET TIL EN FAMILIE MED TO BØRN. 

OKSEHALESUPPE 

1 kg okse- el. kalvehaler 

Ca. 300 g suppeurter 

2 gulerødder 

1 squash 

1 bundt forårsløg 

2 røde peberfrugter 

1/2 knoldselleri 

1/2 lille hvid- el. spidskål 

1/2 bakke champignon 

2 fed hvidløg 

1 spsk. finthakket ingefær 

2 limeblade 

1 stk. citrongræs 

250 g risnudler, gerne fuldkorn 

1. Kog halerne i letsaltet vand med suppeurter, 

til de er møre, ca. 2,5 time. Si suppen, 

og pluk kødet af halerne. Læg kødet i en 

smule suppe, og dæk det over. 

2. Klargør grøntsagerne. Skær gulerødder 

i tynde skiver eller små tern. Skær squash i 

tern, forårsløg i ringe, den grønne top i lange 

strimler og rød peberfrugt i strimler. Skær 

knoldselleri i tern og spidskål i tynde strimler. 

Lad champignon forblive hele. Skær hvidløg 

i tynde skiver, og hak ingefær, limeblade og 

citrongræs meget fint. 

3. Kog nudlerne efter anvisningen. Du kan 

også vælge at fritere og servere dem som 

snack ved siden af suppen. 

4. Kom grøntsagerne i suppen i denne rækkefølge: 

champignon, forårsløgringe, gulerod, 

squash, hvidløg og knoldselleri. Kog forsigtigt 

i 5 minutter, og tilsæt herefter: rød peberfrugt, 

kål, ingefær, limeblade, citrongræs, 

forårsløgtoppe samt halekødet og evt. 

nudler. Hele indholdet varmes op. 

5. Servér suppen rygende varm.

tema: xxxxxxx 

Sæt stærke farver på 

dit efterår med denne 

oksehalesuppe fra 

Nikolaj Løngreens bog. 


Sæsonguiden 

Fyld dit efterår 

med sæsonens skarpe smage 


Selleri - en konge i ovnen 

Selleri voksede oprindeligt vildt langs kysterne 

i Asien og ved Middelhavet, og den var allerede 

i 1300-tallet kendt som lægemiddel herhjemme. 

Den skulle blandt andet være god for potensen! 

Siden middelalderen er knoldselleri blevet dybt 

forankret i den danske muld. 

Prøv den ovnbagt med andre rodfrugter. Vend 

den i en dressing af hakkede kapers, persille og et 

par ansjoser rørt ud i god rapsolie med peber og 

sukker. Det smager skønt. 

Selleri oxiderer hurtigt, så tilbered den så 

snart, du har skrællet den. Læg den evt. i vand 

med citron. Skræl kun det af sellerien, du skal 

bruge - skrællen hjælper knolden med at holde på 

fugt og vitaminer. Gemmer du knolden i en plastpose, 

kan den holde sig ca. en måned i køleskab. 

Her får du håndfaste råd fra kokken Christina Damgaard 

om de bedste ting, du kan gøre for dine smagsløg med 

gulerod, løg, selleri, persillerod, porre og rødbede. 

Kog rødbeder som kartofler 

Rødbeden er en grøntsag i bedeslægten og i nær familie 

med sukkerroen. Den har en knold af fast og 

meget mørkerødt kød. Den flotte farve kan du bevare 

ved at koge den hel med skræl: Skyl dine rødbeder og 

undgå, at der går hul på skrællen. Store rødbeder skal 

koge i 45-60 minutter, de mindre ca. 30 minutter. 

Hold dem derefter under koldt vand, mens du gnubber 

skindet af. Hvis du vil skrælle rødbederne før tilberedning, 

så brug eventuelt tynde handsker. Du kan 

dog også fjerne den røde farve ved at gnide hænderne 

med saften fra en halv citron. 

Giv altid rødbedernes søde smag lidt modspil 

i form af syre. Nyd dem fx lune 

eller kolde vendt med 

dressing og et miks af 

persille, kapers, hvidløg 

og revet peberrod. 

Retten kan holde 

sig ca. tre døgn i køleskab. 

Større rødbeder 

smager skønt ovnbagte 

med skræl på: bag 

dem i omkring en time ved 

180 grader. Du kan også spise 

dem rå i små tern, tynde skiver 

eller revet og fx vende dem i 

en cremefraiche-dressing med 

hvidløg. Husk også, at rødbeder 

giver en smuk farve til humus.

Guf til dine smagsløg 

Løg har været en del af menneskers mad i mange 

tusinde år. Det siges, at en egentlig dyrkning 

begyndte hos egypterne for ca. 5000 år siden. 

Løg mister deres skarpe smag, når du varmer 

dem, men de må aldrig blive brankede, for det gør 

dem bitre. Du får helt sikkert et godt resultat, hvis 

du bager hele løg i ovnen, fx sammen med en god 

steg. Løgene bliver smeltende bløde og søde, og 

de kan skrabes ud af deres skal. Og hold dig ikke 

tilbage med at bage et svingende flot fad med 

flere forskellige sorter og størrelser sammen. Prøv 

også stegte løg med æbler og timian, som også 

er godt tilbehør til kødretter. Vil du have perfekte 

bløde løg, så steg dem ved lav varme i lang tid, og 

tilsæt en smule sukker for at få karamelsmag. 

Løg opbevares meget køligt ved 0-2 grader, 

og så kan de holde sig 2-3 måneder. Når du piller 

løgene, så får propanthial-s-oxid dine tårer til at 

trille. Stoffet er en smart forsvarsmekanisme, som 

udløses, når løgets celler beskadiges. Du kan dog 

dæmpe tårerne ved at skylle løgene i koldt vand af 

og til, mens du piller. Det kan også hjælpe at lufte 

ud. Du kan i øvrigt fjerne det værste af løg-lugten 

på fingrene ved gnide dem med citronsaft. 

Lav chips af persillerod 

TEKST OG FOTO: CHRISTINA DAMGAARD-SYLVEST 

Persillerod stammer fra Middelhavsområdet. Det er 

en opsvulmet hvid pælerod med lys skræl og hvidt 

kød. Roden har en mild persillesmag, som dog er 

tydelig og elegant. Du kan bruge toppen på samme 

måde som bredbladet persille. 

Persillerødder kan stuves i fløde med muskat. 

Servér den til en karbonade eller frikadeller. Rødderne 

smager også dejlige rå: Riv dem fint, og vend 

med lidt citron - eller æblesaft. Du kan også bruge 

dem til rodfrugtchips sammen med rødbeder og 

gulerødder: Skræl først løs, og skær dem så i helt 

tynde skiver. Det gøres bedst med et mandolinjern 

eller med en kartoffelskræller. Bred rødderne ud på 

smurte bageplader, og lad dem tørre i ovnen ved 

110 grader i ca. en time. Dine chips skal 

begynde at krølle i kanterne, før 

du tager dem ud første gang. 

Køl dem lidt af. Dryp så 

med lidt olie, og giv 

dem 10 minutter mere 

i ovnen. Drys med 

groft salt til sidst. 

Persillerødder 

holder sig bedst i 

en kasse sand et 

frostfrit sted, ellers i 

køleskab i 12-17 dage. 

Du kan dog også fryse 

dem, hvis du først skærer 

dem i tern eller skiver 

og blancherer dem 

i 2-3 min. Tilsæt citronbåde 

til kogevandet, så 

undgår du misfarvning. 


Sæsonguiden 


Gulerødder = et væld af velsmag 

De findes i mange sorter og farver, der varierer 

meget i smagen, størrelsen og formen. Det er dog 

den orange gulerod, Nantes, som er mest almindelig 

i Danmark. Nantes er formentlig dyrket frem i 

Holland, og det var sandsynligvis hollandske havebrugere, 

der tog sorten med herop, da de ankom 

til Amager tilbage i 1516. 

Du kan bruge gulerødder til at væld af velsmagende 

oplevelser. De er gode i kager og brød pga. 

deres sødme. Du kan også blande fint strimlede 

gulerødder i råkostsalater sammen med nødder 

og tørrede frugter samt lidt citron eller en god 

æbleeddike. Prøv også at dampe dem i en smule 

smør og vand sammen med dildskærme og en tsk. 

sukker. Når rødderne næsten er møre, så skru op 

for panden. Væden dampes ind til en skøn sirup, 

som glaserer dine gulerødder. 

Du opbevarer dem bedst ved 4-6 grader i en 

plastpose med lufthuller. Hvis dine 

nye gulerødder er blevet slatne, 

så læg dem i iskoldt vand i en 

halv time. Har gulerødderne 

grøn top, når du køber dem, 

så bør du skære den af, så 

snart du kan - ellers bliver 

de lynhurtigt bløde. Du bør 

kassere langtidslagrede 

gulerødder, som er blevet 

bløde. De kommer aldrig 

til kræfter igen. 

Porrer er lige til at dampe 

Porre er en kulturform af en vildtvoksende art 

(Allium Ampeloprasum), der er udbredt i Mellemøsten 

og Middelhavslandene. 

Lune, dampede porrer er et helt luksusmåltid 

i sig selv. Særligt vendt i en marinade af god olie 

og eddike, kapers, masser af kørvel og finthakkede 

kogte æg. Servér gerne et godt, groft madbrød til. 

Porrer kan også serveres dampede med smør som 

tilbehør til kødretter. De er også gode i supper og 

fonde - de grønne blade giver god smag. Prøv dem 

også i sammenkogte eller lynstegte retter, tærter, 

som gratinerede ... eller hvad med at farsere dem 

til din aftensmad? Fintsnittede er de også gode 

rå i salater og råkostsalater – eller som drys på 

maden. Bruger du dem rå, så læg dem i vand i en 

times tid, så bliver de ekstra sprøde og lugter ikke. 

Porrer renses ved først at skære rødderne af 

rodskiven. Skær derefter så meget af det grønne, 

som du nænner. Snit et langt kryds ned gennem 

den grønne top, ca. 5 cm ned i det hvide skaft, og 

skyl grundigt i rigeligt vand, så du får evt. sand 

og jord mellem lagene væk. 

Opbevares bedst i køleskab eller i en kasse 

sand uden for din dør i haven eller på altanen.

Har 

DU HUSKET 

Harmonien? 

Arla Harmonie® er vores lø e om moderne økologi l alle! Mælk, smør, yoghurt og 

creme fraiche – du får et bredt udvalg af let lgængelig økologi. Find de indbydende, 

økologiske varer fra Arla Harmonie® i din lokale bu k, og læs mere på arla.dk/harmonie. 


Skru ned for dit madspild 

40 


Selina Juul er 

foregangskvinden 

bag bevægelsen 

”Stop spild af 

mad”, som gerne 

vil inspirere dig til 

at bruge mere af 

din mad og undgå 

at smide den ud. 

3TIPS 

FRA BIRGITTE 

ESCHERICH 

TEKST: TOMMY HEISZ FOTO: TORKEL DYRTING 

MAD SKAL 

– IKKE I SKRALDESPANDEN 

Du gør din egen sundhed og pengepung en tjeneste, 

hvis du kan få maden til at strække længere. 

Især ved at undgå at smide ret meget væk. En 

forbrugeraktivist og forfatteren til en ny kogebog 

vil gøre os alle bedre til at få mere ud af maden. 

1. Brug en rest te til smoothie hie 

eller iste. Smid heller ikke e 

kaffe ud, men brug den til l 

isterninger, drinks, desserrter 

og maltbrød. 

2. Gem daggammelt (rug-) 

brød i fryseren til øllebrød, ød, 

rasp og croutoner. 

3. Hjemmelavede specialite- 

ter som marmelade eller 

ketchup er gode værtindeegaver. Så sparer du penge, e, 

og værten bliver top-glad. d

I MAVEN 

63 kilo mad. Så meget smider hver dansker ud 

om året. Men nu skal det være slut. Det mener 

både forfatteren til en ny kogebog og initiativtageren 

til en forbrugerbevægelse, der vil have 

dig og mig, os alle, til at undgå madspild. 

– Forleden skulle jeg med toget, og jeg ville 

lige købe et stykke frugt til rejsen. Da jeg skulle 

betale i kiosken, spurgte ekspedienten, om jeg 

ikke ville have tre stykker – jeg kunne få dem til 

næsten samme pris. 

Med denne tilsyneladende harmløse, lille 

historie indleder Selina Juul sin svada mod det 

madspild, danskerne er ansvarlige for. I hendes 

øjne er historien nemlig slet ikke harmløs. Den 

rummer en del af forklaringen på, hvorfor der 

OPSKRIFTER O 

TIL GENBRUGSKØKKENET 

Birgitte B Escherich er forfatter til en bog med opskrifter på 

genbrugsvenlige g 

retter – som fx ”Brændende Ærlighed” – en 

rodfrugtmos r 

med rødbedesauté. Du får også et bud på, 

hvordan h en ugeplan skal se ud, hvis du hele tiden vil sørge 

for f at udnytte resterne af det seneste måltid. Bogen er 

på p 169 sider, koster 225 kr. og er udkommet på Politikens 

Forlag. F Læs mere om bogen på www.kostkompagniet.dk. 

Tjek også gerne fx www.bogpriser.dk for billigste pris. 

hvert år smides 680.000 tons mad væk i Danmark. 

Vel at mærke mad, der sagtens kunne have 

været spist i stedet for at ryge i skraldespanden. 

Og måske er det næsten overflødigt at nævne, at 

hun takkede nej til de to ekstra stykker frugt: 

– Vel skulle jeg da ej have tre stykker frugt! 

Jeg bad om ét stykke, og det gjorde jeg, fordi jeg 

havde brug for ét stykke. Men historien illustrerer 

jo meget godt, at der kun er en, der for alvor 

kan stoppe det her, og det er forbrugeren selv. 

Selina Juul er grafisk designer, så hun arbejder 

ikke selv med mad i det daglige. Alligevel er 

hun blevet så harm over at være vidne til danskernes 

sløsede forhold til mad, at hun for to år siden 

grundlagde bevægelsen ”Stop spild af mad”. 

I Birgitte Escherichs 

bog får du 

bl.a. en opskrift 

på en rissalat. 

Her kan du genbruge 

en rest 

bacon og peppe 

den op med ærter 

og persille 

i en marinade. 

Bliv 

klogere på 

stopspildafmad.dk 

- med tips og egen 

kogebog 

Vis respekt for din mad 

Over 6400 personer har indtil nu på Facebook 

erklæret deres støtte til bevægelsen, som også 

bakkes op af forfatteren til en ny kogebog, Birgitte 

Escherich. "Køkkenkræs og kloge kontanter" 

hedder bogen, som skal udstyre dig med en 

række gode råd til, hvordan du får mere ud af 

maden, så du slipper for at smide så meget væk: 

– Vi har flere store problemer i vores samfund, 

når det handler om mad. Vi spiser ikke 

sundt nok, vi viser ikke nok hensyn til miljøet, 

og vi smider for meget mad væk. I min verden 

hænger de ting meget sammen. Det er som om, 

mange har fået det på den måde, at hvis man 

kun har betalt 6,50 kr. for et toastbrød nede i 

EFTERÅR EFTE EFT RÅR ÅR 

2010 / ØKOLOGISK ØKOLO KOLO OOLO 

OLOGISK GI GISK SK 41

Skru ned for dit madspild 

FAKTA 

OM MADSPILD 

 

i skraldespanden. Det svarer til at smide 

cirka 7000 kr. i skraldespanden en gang 

om året for en gennemsnitsfamilie. 

 

det samlede madspild i Danmark. 

ver 

til 802 kilo pr. indbygger om året. 

Kilde: Stopspildafmad.dk 

supermarkedet, så er det også ligegyldigt, om 

man smider noget af det i affaldsspanden, siger 

Birgitte Escherich. 

Netop den holdning vil hun gerne være med 

til at ændre på med sin bog. Budskabet er: Vis respekt 

for mad, og tænk dig om, når du køber ind: 

– Køb dog seks rigtig gode økologiske boller 

med smag og fylde i stedet for det toastbrød. Så 

får du bedre ernæring, og du spiser oftere det 

hele, fordi du har betalt lidt mere for det. 

Ud over at skrive om, hvordan man får maden 

til at række længere, rejser Birgitte Escherich 

også landet rundt og holder foredrag om emnet. 

Her oplever hun, at danskernes interesse for 

emnet rent faktisk stiger: 

– Mange har fundet ud af, at der er rigtig 

mange penge at spare her. Prøv at forestille 

dig, hvor meget 63 kilo mad om året er i kroner 

og ører. Det kan altså hurtigt blive til en ekstra 

skitur, hvis du bare justerer lidt på rutinerne 

hjemme i køkkenet, og når du køber ind. 


Forlæng kødet 

Rådene i Birgitte Escherichs bog handler især 

om kød, for lige netop her kan du hente rigtig 

meget. Kød er dyrt og samtidig en stor belastning 

for miljøet at producere. Ikke desto mindre 

vil mange danskere gerne spise kød. Hver dag. 

Til dem har Birgitte Escherich følgende enkle 

råd: Forlæng dit kød. 

– Især med fars kan du få kødet til at strække 

længere. En tommelfingerregel kunne være at 

forlænge farsen med en tredjedel af farsens 

mængde. Den tredjedel kan være gryn, kogte og 

blendede bælgfrugter, linser eller revne grøntsager 

som kål. Det smager mindst lige så godt, 

og på den måde gør du også dig selv en tjeneste 

ved at spise mindre kød. 

Miljøministeriet lytter 

Efter at have kæmpet længe for at få opmærksomhed 

fortæller Selina Juul stolt, at bevægelsen 

”Stop spild af mad!” har fået ørenlyd – også 

Vi har flere store problemer 

i vores samfund, 

når det handler 

om mad. Vi spiser ikke 

sundt nok, vi viser ikke 

nok hensyn til miljøet, 

og vi smider for meget 

mad væk. 

- BIRGITTE ESCHERICH, FORFATTER 

oppe i toppen af systemet. Bevægelsen har fået 

en plads i Miljøministeriets følgegruppe for affaldshåndtering. 

Også i Rema 1000 har man slået 

lyttebøfferne ud: I 2008 besluttede supermarkedskæden 

at droppe alle former for mængderabatter 

efter inspiration fra bevægelsen. 

Selina Juul brænder for sagen og bruger op 

til seks timer om dagen uden at få løn for det. For 

budskabet skal igennem. Men hun understreger 

gang på gang, at hun ikke vil gøre andre forbrugeres 

løbearbejde. 

– Mange bliver glade, når de hører om det 

her initiativ. ”Hvor er det godt, at der nogen, der 

gør noget,” siger de. Men den stopper altså ikke 

der. Her betaler du ikke et girokort og så ellers 

fortsætter med at gøre, som du altid har gjort. 

Vi vender den hele tiden imod forbrugerne selv. 

Det er dem, der skal lære at gøre tingene på en 

anden måde.

Hvorfor skal alt være så fi rkantet og ens? Det spørger vi hele tiden os selv om hos Økoladen, 

og svaret er næsten altid, at det skal det heller ikke! 

På den måde blev CHOKOBLOK til. En udfordring til os selv om at fremstille og nyde økologisk 

kvalitetschokolade på en helt ny måde. 

Hver CHOKOBLOK er håndstøbt, håndblandet og hånddekoreret. Samtlige medarbejdere 

hos Økoladen er med i fremstillingen, og det giver alle mulighed for at være kreative i 

arbejdstiden. 

Selv om idéen med CHOKOBLOK er at bryde grænser og hylde forskelligheden, be- 

stræber vi os naturligvis på, at ingredienserne er nogenlunde de samme fra blok til blok. 

Ingredienserne er et kapitel for sig. Vi er taget ud i verden og har forsøgt at fi nde de allerbedste 

råvarer. 

Vi håber, at du vil nyde CHOKOBLOK lige så meget, som vi har nydt at fremstille den. Formen 

har vi hentet i antikkens Grækenland i form af en kvinde torso, som jo er alt andet 

end fi rkantet. 

Med venlig hilsen fra alle os, 

der står bag CHOKOBLOK

Økologernes hofretter 

sensommer 

Smagen af sart 

Lotte og Peter Lei dyrker tonsvis af hvidløg. Parret 

har prøvet en helt fejlslagen høst – så de ved om nogen, 

hvor sensitiv planten er. Læs her, hvorfor de alligevel 

holder af hvidløg, og få Lottes yndlings-opskrift med 

de stærkt smagende hvide guldklumper. 

HVIDLØGENES 

BLÅ BOG 

Lotte Lei Ravn og husbond Peter begyndte 

at dyrke økologiske hvidløg kommercielt 

i 1993, og det bliver hvert år til 8-12 tons 

hvidløg på familiegården ved Faxe. Lottes 

Hvidløg sælges i Coop's butikker, og Thise 

Mejeri bruger dem i deres hvidløgssmør. 

Du kan også købe Lottes Hvidløg ved flere 

markedsdage efteråret eft ef igennem. 

Hvidløg er lig ligg 

med håndarbej- 

de lige fra løgenes l sættes i 

oktober, oktober, ov over v tørring, til pak- 

ning af de 

ffærdige 

hvidløg i 

sensomme sensommeren. e Før hvidløg- 

ene ene når ud 

i butikkerne, har 

de været været i m mmenneskehænder 

mindst fire 

e gange. Læs mere 

på ww www.hvidlog-vin.dk. 

ww 


Lotte og Per Lei gik i dybden med researchen, 

da de for 20 år siden ville begynde med at producere 

hvidløg i stor stil. De rejste bl.a. rundt i 

Frankrig for at tale med andre hvidløgsavlere, 

og de afprøvede mange forskellige sorter. Til 

sidst fandt de én sort, der yder godt under 

nordligere himmelstrøg. 

– Vi var de første i Danmark, der begyndte at 

dyrke økologiske hvidløg i større stil. Dengang 

var der ingen, vi kunne læne os op ad og få råd 

hos. Vores klima er meget fugtigt til hvidløg, og 

vi har haft en del problemer med svampesygdomme. 

Et år høstede vi færre hvidløg, end vi 

satte - og så kan det jo være svært at få økonomien 

til at hænge sammen, siger Lotte Lei. 

Også i det fugtige forår, 2010 bød på, kunne 

Lotte gå ud i marken, og se hvordan der hver 

dag kom flere visne toppe på hvidløgene på 

grund af svampe. 

Aj, nogle fede hvidløg 

Men selv om hvidløg er en sart afgrøde at have 

med at gøre, så bliver Lotte og Peter ved med 

at dyrke dem. Især på grund af den gode smag. 

– Jeg holder meget af smagskombinationen 

af de saftige, sprøde hvidløg med den stærke 

smag, der også er krydret. De har en frisk duft, 

når man snitter eller presser dem, og dine fingre 

bliver fedtede af æteriske olier, når du arbejder 

med feddene. Vores hvidløg har faktisk store 

fed, nogle endda meget store, siger Lotte Lei 

begejstret. 

En anden drivkraft har været den opbakning,

parret har fået til deres af og til trælse og 

fysisk hårde hverdag i markerne. 

– Jeg mødte engang kokken Henrik Boserup 

på øko-messen BioFach i Tyskland. Han smagte 

på dem og sagde: “Aj, nogle fede hvidløg!”. Det 

varmede at høre. 

Kommercielt skulderklap 

I efteråret 2009 vandt Lottes Hvidløg Politikkens/Økologisk 

Landsforenings Økologisk Guld 

i råvare-kategorien frugt, bær og grønt. 

– Det var en helt fantastisk oplevelse også 

at få et skulderklap fra den kommercielle del 

af branchen. Man kan nemt komme til at gå og 

gemme sig lidt hjemme på gården, og det var 

fantastisk at få så stor positiv feedback. 

Det kan også mærkes på efterspørgslen. 

Siden Lotte og Per vandt prisen, er folk kommet 

helt fra Bornholm, København og Lolland 

for at købe Lottes Hvidløg. 

Flere 

gode 

opskrifter 

www.aarstiderne.dk 

www.fuglebjerggaard.dk 

TEKST OG FOTO: CHRISTINA DAMGAARD-SYLVEST 

LOTTES 

HVIDLØGSSUPPE 

TIL FIRE PERSONER: 

12–14 fed hvidløg 

1 frisk chili uden kerner (kan udelades) 

2 mellemstore squash (kan erstattes 

af 1 gulerod og 1 stykke selleri) 

1 løg eller 1 porre 

1 ds hakkede tomater el. 6 friske 

1 1/2 l grønsags-, fjerkræ-, lam- el. 

oksebouillon 

timian og basilikum, gerne frisk 

salt og peber 

Bliv ikke forskrækket over hvidløgsmængden, 

suppen har en fin krydret og 

afrundet smag. Faktisk er det børnenes 

favoritsuppe hos familien Lei. 

Sådan gør du: Hvidløg pilles, squash og 

løg skæres i tern. De hele hvidløgsfed 

svitses i olien sammen med de øvrige 

grøntsager. Tomater og bouillon tilsættes 

efter ca. 5 min. sammen med krydderurterne. 

Det hele simrer i 25-30 min. 

Grønsagerne skal være helt møre. 

Blend suppen (stavblender er perfekt), 

og smag til med salt og peber. Serveres 

med et godt stykke brød til. Du får en 

mere mættende suppe ved at blende en 

kop kogte hvide bønner eller kogte kikærter 

med suppen. Smager mindst lige 

så godt dagen efter. 

RISTET RUGBRØD 

MED HVIDLØG 

1-2 skiver rugbrød pr. pers. 

1/2 - 1 fed hvidløg pr. pers. 

smør eller olivenolie 

Rist rugbrød i/på brødristeren, indtil 

det er sprødt. Lad det køle lidt. Pil 

et fed hvidløg, og gnid så meget på 

brødet, som du kan lide. Put smør eller 

olivenolie på, og drys med salt. 


Økologisk undersøger TEKST: ANNE FAIGH RYDELL 

KAN DER VÆRE SPRØJTEMIDLER 

I ØKOLOGISKE FØDEVARER 

Nej, for økologer må ikke bruge kemiske 

sprøjtemidler, når de dyrker jorden. 

Spiser du økologisk mad, kan du derfor være 

næsten helt sikker på at undgå rester fra sprøjtemidler, 

også kaldet pesticider. Og vælger du 

økologiske fødevarer, som er dyrket i Danmark, 

kan du være 100 procent sikker. Det oplyser 

civilingeniør Gudrun Hilbert. Hun arbejder i 

Fødevarestyrelsens kontor for kemisk fødevaresikkerhed 

– herunder pesticidrester – og har 

fulgt udviklingen gennem flere år. 

– Generelt kan du stole på, at danske økologiske 

varer er fri for pesticider, slår Gudrun 

Hilbert fast. 

I 2008 var hun med til at lave den seneste 

rapport om pesticidrester i fødevarer. Fødevarestyrelsen 

analyserede i samarbejde med DTU Fødevareinstituttet 

130 forskellige typer fødevarer 

for pesticidrester. De var fordelt på 2333 prøver 

fra både Danmark, Europa og resten af verden. 

I de 107 prøver af økologisk dyrket frugt og 

grønt fandt forskerne pesticider i to af prøverne, 

altså 1,9 procent. Det drejede sig om en prøve af 

bananer fra Ecuador samt en prøve af pærer fra 

Argentina. Fundet af pesticidrester i bananerne 

var så lavt, at det vurderes til at være utilsigtet 

og komme fra en anden kilde. Prøven af de argentinske 

pærer viste derimod ulovlig brug af 

sprøjtegifte. Også prøver af økologisk korn og 

ris blev analyseret i rapporten. Her viste samtlige 

47 prøver ingen spor af pesticider. 

Rapporten fastslog også, at der var en eller 

flere pesticidrester i næsten halvdelen, 48 

procent, af konventionelt dyrket frugt og grønt. 

46 


Især udenlandsk produceret 

frugt og grønt indeholdt 

flere pesticidrester end i 

det dansk producerede. I et 

æble fra Frankrig blev der 

fundet hele otte forskellige 

pesticider, og i knap to procent 

af prøverne var der 

koncentrationer af pesticider, 

som lå over de maksimale 

grænseværdier. 

Fødevarestyrelsen 

har netop lanceret kampagnen 

”Skyl din frugt 

og grønt”. Baggrunden 

er, at flere og flere danskere 

hvert år bliver 

syge af at spise konventionelt 

dyrket frugt og 

grønt, især fra udlandet. 

Importeret frugt og grønt 

kan ofte have bakterier og vira på eller i sig, og 

de er oftere dyrket ved hjælp af sprøjtegifte og 

kemikalier. Kampagnens budskab er derfor, at 

disse bakterier, virus og pesticidrester kan udgøre 

en risiko for din sundhed. 

Som bekendt kan du fjerne pesticidrester 

uden på frugt og grønt ved at skylle løs, inden du 

spiser de ellers sunde sager. Det er dog ikke altid 

nok, lyder det fra Fødevarestyrelsens ekspert: 

– Pesticidrester kan også sidde inden i frugt 

og grønt, da visse typer af pesticider virker 

ved, at planten optager dem, forklarer Gudrun 

Hilbert. 

"Pesticidrester kan 

også sidde inden i 

frugt og grønt, da 

visse typer af pesticider 

virker ved, at 

planten optager 

dem." 

- GUDRUN HILBERT, 

FØDEVARESTYRELSEN 

Fødevarestyrelsen anbefaler dog ikke, 

at du køber alle dine fødevarer økologisk. 

Gudrun Hilbert vurderer nemlig, at de ikkeøkologiske 

generelt er sunde nok for dig at 

spise. 

– Om du vil købe økologisk er et personligt 

valg, og i så fald batter det mest at købe 

økologisk af de varer, du indtager mest af. 

Vil du have dit pesticidindtag ned, så kan 

det godt betyde noget, at du begynder at 

købe eksempelvis æbler og kartofler økologisk, 

hvis du indtager mange af dem, 

forklarer Gudrun Hilbert.

Økologisk undersøger TEKST: ANNE FAIGH RYDELL 

KAN DER VÆRE SPRØJTEMIDLER 

I ØKOLOGISKE FØDEVARER 

Nej, for økologer må ikke bruge kemiske 

sprøjtemidler, når de dyrker jorden. 

Spiser du økologisk mad, kan du derfor være 

næsten helt sikker på at undgå rester fra sprøjtemidler, 

også kaldet pesticider. Og vælger du 

økologiske fødevarer, som er dyrket i Danmark, 

kan du være 100 procent sikker. Det oplyser 

civilingeniør Gudrun Hilbert. Hun arbejder i 

Fødevarestyrelsens kontor for kemisk fødevaresikkerhed 

– herunder pesticidrester – og har 

fulgt udviklingen gennem flere år. 

– Generelt kan du stole på, at danske økologiske 

varer er fri for pesticider, slår Gudrun 

Hilbert fast. 

I 2008 var hun med til at lave den seneste 

rapport om pesticidrester i fødevarer. Fødevarestyrelsen 

analyserede i samarbejde med DTU Fødevareinstituttet 

130 forskellige typer fødevarer 

for pesticidrester. De var fordelt på 2333 prøver 

fra både Danmark, Europa og resten af verden. 

I de 107 prøver af økologisk dyrket frugt og 

grønt fandt forskerne pesticider i to af prøverne, 

altså 1,9 procent. Det drejede sig om en prøve af 

bananer fra Ecuador samt en prøve af pærer fra 

Argentina. Fundet af pesticidrester i bananerne 

var så lavt, at det vurderes til at være utilsigtet 

og komme fra en anden kilde. Prøven af de argentinske 

pærer viste derimod ulovlig brug af 

sprøjtegifte. Også prøver af økologisk korn og 

ris blev analyseret i rapporten. Her viste samtlige 

47 prøver ingen spor af pesticider. 

Rapporten fastslog også, at der var en eller 

flere pesticidrester i næsten halvdelen, 48 

procent, af konventionelt dyrket frugt og grønt. 

46 


Især udenlandsk produceret 

frugt og grønt indeholdt 

flere pesticidrester end i 

det dansk producerede. I et 

æble fra Frankrig blev der 

fundet hele otte forskellige 

pesticider, og i knap to procent 

af prøverne var der 

koncentrationer af pesticider, 

som lå over de maksimale 

grænseværdier. 

Fødevarestyrelsen 

har netop lanceret kampagnen 

”Skyl din frugt 

og grønt”. Baggrunden 

er, at flere og flere danskere 

hvert år bliver 

syge af at spise konventionelt 

dyrket frugt og 

grønt, især fra udlandet. 

Importeret frugt og grønt 

kan ofte have bakterier og vira på eller i sig, og 

de er oftere dyrket ved hjælp af sprøjtegifte og 

kemikalier. Kampagnens budskab er derfor, at 

disse bakterier, virus og pesticidrester kan udgøre 

en risiko for din sundhed. 

Som bekendt kan du fjerne pesticidrester 

uden på frugt og grønt ved at skylle løs, inden du 

spiser de ellers sunde sager. Det er dog ikke altid 

nok, lyder det fra Fødevarestyrelsens ekspert: 

– Pesticidrester kan også sidde inden i frugt 

og grønt, da visse typer af pesticider virker 

ved, at planten optager dem, forklarer Gudrun 

Hilbert. 

"Pesticidrester kan 

også sidde inden i 

frugt og grønt, da 

visse typer af pesticider 

virker ved, at 

planten optager 

dem." 

- GUDRUN HILBERT, 

FØDEVARESTYRELSEN 

Fødevarestyrelsen anbefaler dog ikke, 

at du køber alle dine fødevarer økologisk. 

Gudrun Hilbert vurderer nemlig, at de ikkeøkologiske 

generelt er sunde nok for dig at 

spise. 

– Om du vil købe økologisk er et personligt 

valg, og i så fald batter det mest at købe 

økologisk af de varer, du indtager mest af. 

Vil du have dit pesticidindtag ned, så kan 

det godt betyde noget, at du begynder at 

købe eksempelvis æbler og kartofler økologisk, 

hvis du indtager mange af dem, 

forklarer Gudrun Hilbert.

Foreningens side 

Lav en 

gen-splejs 

Humor skal gøre gmo-debatten tten mere mere spisespiselig for den almindelige forbruger. uger. Det Det er er den den 

åndelige platform, projektleder er Christian Christian 

Færch arbejder ud fra i en spritny itny gmo-kamgmo-kampagne med hjemsted på www.nye-gener.dk. 

nye-gener.dk. 

Du kan også finde sitet via Facebook book ved ved at at 

søge på ”Økologi – Det kan vi li’”. ”. 

Her er bl.a. en konkurrence, hvor gevinsten er en n iPod iPod i i hver hver uge uge i i 

5-6 uger, og du deltager ved at lave din egen gen-splejs. lejs. Fra Fra 1. 1. novemnovember kan du også vinde billetter til et stand-up show ved ed at at fortælle fortælle din din 

bedste gmo-joke eller at sammenstrikke et -rim. December mber byder byder på på 

en gmo-julekalender lavet sammen med en af tidens hotte otte komikere. komikere. 

– I stedet for kun at formidle tørre facts om gmo, vil vi vi gerne gerne involinvolvere folk, så de bliver en del af en leg, der varer helt ind til til jul, jul, siger siger 

Christian Færch og oplyser, at du på www.nye-gener.dk også også kan kan stille stille 

spørgsmål til Klaus Sall og Peter Olesen, som duellerer på å side side side 24-25. 24-25. 24-25. 

 

 

48 4 ØKOLOGISK / EFTERÅR 2010 

Lige efter sommerferien lancerede foreningen en webkampagne via 

den Facebook-relaterede hjemmeside www.detkanvili.dk. Alle med selv v 

den mindste fotograf, layouter eller filmskaber gemt i sig har siden 

kunnet deltage i en konkurrence ved at indsende et billede eller en vi- 

deo, der promoverer økologien eller viser, hvorfor de støtter den. Der er 

er indsendt mere end 100 videoer og billeder, og hver uge siden 

august er der udtrukket en vinder af en mindre præmie – du ser en 

af vinderne ovenfor. Fra 12. oktober kan du se vinderne af hovedkonkurrencen 

på www.detkanvili.dk. Vil du vise vinder-videoen på 

dit eller fx din arbejdsgivers website, så send en mail til cf@ 

okologi.dk. Skriv "VIS VINDERVIDEO" i emnefeltet. 

Høstmarkeder 

med god høst 

Mere end 85.500 personer. Så 

mange besøgte de økologiske 

høstmarkeder, da omkring 100 gårdejere åbnede porte, stalddøre 

og gæstfrihed op på fuld gab den første weekend i september. 

Besøgstallet glæder projektleder Anna Lund. 

– Når man kan få over 85.500 ud og se, hvordan økologiske 

fødevarer produceres, så fortæller de mange besøgende 

også historierne videre til venner, familie eller i skolen. Det er 

en meget stærk form for branding, siger Anna Lund. 

Det var den 18. udgave af høstmarkederne. Årets fokus 

ude på gårdene var gensplejsede fødevarer. 

Øko-film 

med Kaya Brüel 

og Peter Mygind 

Har du brug for en hurtig og hyggelig forklaring på, 

hvorfor økologi er godt for dig, for dyrene og for miljøet? 

Så er der nu hjælp at hente på Økologisk Landsforenings 

hjemmeside. Her kan du gratis downloade tre 

søde film på under et minut, der med flyvende 

køer og talende gulerødder fortæller 

dig om fordelene ved økologi. Sangerinden 

Kaya Brüel og skuespiller Peter 

Mygind lægger stemmer til. Ud over at se 

filmene kan du bl.a. sende dem til dine 

venner eller lægge dem på in store-tv. 

Filmene er produceret med tilskud under 

innovationsloven fra Fødevareministeriet.

ØKO

Produktguide 

NY BOG FRA AARSTIDERNEE 

HAVEN 

TIL MAVEN 

110 sider fyldt med opskrifter og gode forklaringer 

på øko-sammenhængen i naturen 

– så selv de voksne kan forstå det. 199,- 

Købes hos www.aarstiderne.com 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

ØKOLOGISK 

frugt, kød og grønt 

lige til døren 

Kroagergård er en alsidig 

økologisk gård midt på 

Sjælland med egen slagterafd., 

velassorteret gårdbutik 

og faste vareture på Sjælland 

lige til din dør. 

Bestil på www.kroagergard.dk eller ring: Tlf. 57 80 94 57 

FORFØRENDE GOD ØKOLOGI! 

Woodshade Organics er Danmarks første og største producent af økologiske konfekturer & snacks 

af højeste kvalitet. Produceret helt uden tilsætningsstoffer og af råvarer fra de bedste certificerede 

økologiske producenter. Pakket i kartoner til løsvægts-salg - eller i attraktive gaveæsker. 

Se mere på www.molle-skovly.dk 

ØKOLOGISK PÅLÆGSCHOKOLADE 

Økoladens originale økologiske pålægschokolade, 

der smager som god, ustresset kvalitetschokolade 

skal gøre: Af gode råvarer.

5TIL BJARNE LAUSTSEN 

Bjarne Laustsen har siden 2007 været landbrugs- og 

fødevareordfører for Socialdemokraterne. Han har dog 

siddet i Folketingets fødevareudvalg lige siden 1998, hvor 

han blev valgt ind. Kunne godt se sig selv som fødevareminister, 

hvis S og SF kommer i regering efter næste 

valg. Født i 1953 i Nordjylland – her bor han stadig. 

HURTIGE 

TEKST: PETER NORDHOLM ANDERSEN 

1. Hvor vigtig er økologien for Socialdemokraterne? 

Rigtig vigtig. Her kan vi slå flere fluer med ét smæk. Vi kan for 

det første få en mere bæredygtig produktion, der beskytter 

dyrevelfærd, natur og miljø bedre. Det har vi et stort behov for, 

da det er hårdt at være produktionsdyr i det konventionelle 

landbrug. Fx har burhøns det ikke alt for godt, og der er store 

problemer med skuldersår i svineproduktionen. Det viser sig 

også i en høj dødelighed. For det andet byder de konventionelle 

landbrug ikke på ret mange arbejdspladser, mens økologien 

kræver mere arbejdskraft. Det kan give mere beskæftigelse i 

Danmarks udkantsområder. Så ved at satse på økologien kan vi 

få et samfund og et landbrug i bedre balance. Vi er nødt til at 

tage hånd om den jord, vi har. Vi har kun den samme – og den 

skal vi give videre til vores efterkommere med færre 

pesticider og mindre kunstgødning end i dag. 

2. Hvad betyder de ambitioner, 

hvis I kommer i regering 

efter næste valg? 

Økologien skal have en mere 

fremtrædende plads. Regeringen 

siger, at vi skal fordoble 

de økologiske arealer 

inden 2020. Men det er ikke 

nok at sige det, hvis der ikke 

er afsætningsmuligheder og 

et marked for produkterne. 

Det skal vi skabe. 

3. Hvordan vil I skabe det? 

Ved at få flere landmænd til at lægge om 

til økologi. Og her er Socialdemokraternes 

vej frem en større modulering af den 

direkte landbrugsstøtte. I dag går 10 procent 

til et grønnere landbrug, herunder 

det økologiske. I EU kan de enkelte lande 

dog vælge op til 20 procent. Der vil vi og 

SF have det op. Det giver mange penge 

til at lave mere økologi for. I dag kan ”det 

ik' svorre sig”, som vi siger heroppe i 

Nordjylland. Landmændene skal også 

kunne leve i omlægningsperioden – ellers 

ender det med, at produktionen flytter til 

udlandet, og så skal forbrugerne til at 

købe fødevarer på et niveau, der måske 

er ringere end det, vi havde i Danmark. 

4. Du har sagt, at du vil påbyde det 

offentlige et større økologisk indkøb. 

Hvor meget skal det være i procenter? 

Det er klart, at får vi flere landmænd til at 

lægge om, så får vi et større udbud. Det får 

prisen på øko-varerne til at falde, og det er 

et problem for landmændene. Derfor skal 

vi samtidig øge efterspørgslen. I dag vil regeringen 

kun opfordre offentlige institutioner 

til at købe økologi. I stedet vil vi og SF 

have et generelt mål på 50 procent. På fx 

mejeriområdet, hvor vi har meget økologi, 

skal det for så vidt være 100 procent. På 

andre områder, som fx kød, skal det være 

lavere. Målet på 50 procent skal vi nå inden 

for 4-5 år efter en folketingsvedtagelse. 

Den frist giver kommunerne tid, så de kan 

rette ind i forhold til de indkøbsaftaler, de 

evt. allerede har lavet og er bundet af. 

5. Det krav er dyrere for vores 

kommuner. Hvor skal de få 

pengene fra? 

Fra den direkte landbrugsstøtte, 

som vi omlægger. For kommunerne 

skal det være økonomisk 

neutralt, så det i hvert fald ikke er 

et argument for at vælge økologien 

fra. Vi vil kompensere, så de 

har råd til at betale regningen. 

På den måde kommer skatteborgerne 

heller ikke til at betale 

mere. Noget tyder dog på, at vi 

skal passe godt på, når kommunerne 

køber ind. I København kan 

vi jo se, at kommunen har givet 

mere end dobbelt så meget for en 

liter øko-mælk i forhold til prisen 

i supermarkederne. Det er fuldstændigt 

vanvittigt, og så er der 

jo noget galt i systemet. Her har 

kommunen været for dårlig til 

at justere priserne.

Returadresse: Økologisk Landsforening, Silkeborgvej 260, 8230 Åbyhøj 

HER ER FIRE 

GODE GRUNDE TIL 

AT BLIVE MEDLEM 

AF ØKOLOGISK 

LANDSFORENING 

1 

2 

3 

4 

Vær med 

i 2010 og hele 2011 for 

kun 330 kr. 

Du er med til at arbejde for mere økologi 

i Danmark og resten af verden. 

Du får det gode magasin Økologisk 

tilsendt fire gange om året med tips, lækre 

opskrifter og reportager. 

Du får bogen ”Rigtige oste starter med Ø 

– Kille Ennas 25 overraskende opskrifter”. 

Du får et bæredygtigt indkøbsnet, så du 

slipper for at købe plasticposer. 

MELD DIG IND PÅ WWW.OKOLOGI.DK/BLIVMEDLEM

Økologisk - Økologi i skolen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?