Nyhedsmail nr. 15 i alm. udgave - TRYK HER - Jenle

Tastumgårds hoved‐
bygning fotograferet
2011.
Aakjærselskabet
NYHEDS– OG INFORMATIONSMAIL NR. 15
Jenle, den 29. feb. 2012
Foto: H.F.
SELSKABER PÅ JENLE
Allerede nu er der mange besl‐
linger l foråret og eeråret 2012.
Hvis du arrangerer ture for selska‐
ber kan du kontakte koordinator
for selskaber på www.jenle.dk
eller tlf. 9757 4594.
Vi åbner Jenle for selskaber den
19. april l 23. oktober 2012 fra 2
l 170 personer.
DANMARKS STØRSTE LITTERATURSELSKAB ‐ BLIV MEDLEM ‐ TRYK www.jenle.dk

TEKNISKE PROBLEMER
Midt i travlhed med lree lree‐ lree
læggelsen af en ny sæson løb vi
ind i tekniske problemer med et
af de programmer, der er nød nød‐ nød
vendige for udgivelsen af Ny Ny‐ Ny
hedsmailen.
Det hele skulle nu være på plads,
så vi fra næste udgivelse gerne
skulle komme ud uden de store
forsinkelser.
MEDLEMSGAVEN.
Aakjærselskabets bestyrelse har
planlagt udgivelserne flere år
frem. Det er vores intenon, at vi
vil udgive nogle af Aakjær
betydelige, men mindre kendte
og læste værker.
Udgivelserne skal komme så tæt på original‐
udgivelserne som muligt. Samdig vil vi i ud‐
givelserne desuden komme med betragt‐
ninger, der skal bringe værkerne ind i vores
samd. I år har vi valgt stridsskriet ”Mis‐
sionen og dens Høvding”. Det er Aakjærs
debutbog, der udkom november 1897.
Bogen bragte straks forfaeren Aakjær ind i
centrum af den danske lierære verden.
2
Eer udgivelsen blev
døren l familien
Brandes åbnet på
klem.
”Høvdingen”, som
Aakjær omtaler i
bogen var seren
og formanden for
Indre Mission,
Vilhelm Beck.
Aakjær havde oplevet, hvordan Indre Mis‐
sion var begyndt at få fodfæste i sin egen
landsby Aakjær. Han havde set, hvordan
Indre Missions organisatorisk voksede sig
stærkere og stærkere. Han havde set, hvor‐
dan Indre Mission var blevet en økonomisk
stærk kirkelig magaktor, gennem ”frivillige”
bidrag.
På Jenle har vi Aakjærs moster Dortheas
”himmelbrev” ophængt på en væg sammen
med en række andre ”himmelbreve”. Disse
”himmelbreve” solgte Indre Missionske
præster l religiøse letpåvirkelige personer.
Det var katolske ’afladsbreve’ i ny forklæd‐
ning. De kostede en tredjedel af en landar‐
bejders årsløn. Men det, der forargede
Aakjær mest, var missionens manglende
livsglæde.
Man skal heller ikke glemme, at bogen blev
skrevet, hvor Estrupperioden var sluet.
I Vilhelm Beck så Aakjær en ny Estrup, der på
udemokrask vis styrede hele sin organi‐
saon.
Beck var selv et barn af enevælden og har
præget sin bevægelse i den retning. Han
voksede op i den periode, hvor en
enevældig konge kunne mene, at »vi
alene vide, hvad der tjener l folkets
bedste«, og Beck tog denne tradion med

Hans Smidth: ”En Missionær holder Forsamling i en vestjysk Bondegaard”.
ind i Indre Mission, som han ved sin
kæmpemæssige arbejdsindsats fik gjort
l en stor bevægelse, men som han
samdigt også styrede autoritært.
(Af Kurt E. Larsen | 29. september 2001, Kristligt Dagblad)
Der var tre faktorer, der kunne få Aakjær l at
hvæsse pennen mod Indre Missions’ organisa
‐on:
dens udemokraske opbygning.
dens afvisning af videnskaben bl.a.
darwinismen.
dens udnyelse af den ”lille mands”
frygt, ved at ”fraliste det nuværende
Livs Glæde og Skjønhed…” 1
1 (Henrik Fibæk: Jeppe Aakjær, Skivebogen 1999. s. 81)
Gennem udgivelsen af bogen lærte Aakjær
også det håndværk, der skulle l for at skive
3
en dokumentarisk tekst. I et brev l broderen
Jens skriver Aakjær.
”For Tiden gjør jeg energiske Studier l et
Værk om Vilh. Beck og hans Indre Mission
[…] . Jeg har i de sidste 14 Dage gjennem‐
gaaet 34—35 Bind Indre‐Missjons Tiende”
osv.
(Henrik Fibæk: Jeppe Aakjær, Skivebogen 1999. s. 78)
Eerfølgende kom en række dokumentariske
tekster fra Aakjærs hånd: 3‐binds værket om
Blicher og romanen ”Vredens Børn” er de
mest markante.
Specielt med henvisning l ”Missionen og
dens Høvding” har mange anklaget Aakjær
for at være ateist. Det vil jeg ikke afvise, hvis
man som ateist samdig kan have en stærk
religiøs undertone i sit forfaerskab. For det
har Aakjær.

Jeg finder mange paralleller l Aakjær i Niels
Grønkjær: Den nye Gud ‐ Eer fundamen‐
talisme og ateisme, Anis, Kbh., 2010. Med
denne henvisning, mener jeg også, at
Aakjær har rigg meget at byde ind med i en
moderne Guds‐forståelse.
Bogen vil også indeholde flere af Aakjærs
digte mm. Titlen på bogen bliver: ”Aakjær
og det religiøse”
Vi forventer, at bogen bliver sendt ud l
medlemmerne i løbet af marts måned.
Der vil dereer gå én måned eller to inden
boghandlerne og bibliotekerne kan have
den på hylderne.
ANSØGNING
Aakjærselskabet
har igen fået
afslag på en
ansøgning.
Denne gang ansøgte vi
Statens Kunstråd for
lieraturområdet
”Generelle midler” om
penge l en udgivelse af
Magnus Vissens Aakjær‐sangbog oversat l
engelsk.
Bogen er oversat af dansk‐amerikaneren
Chrisan M. Bak, der er bosiddende i Califor‐
nien.
Vi fik nej! Jeg var nær ved at sige ‐ som sæd‐
vanlig!
Det er meget muligt, at vi ansøger forkert,
men afslagene på ansøgningerne virker også
tendenøse. I afslaget står der blandt andet,
at de ikke giver l sangbøger. Ser man
ansøgningens hjemmeside igennem, så står
der intet om, at der ikke gives l sangbøger.
Jeg ved ikke, om det er udslag af ”det skæve
4
ELSE RIIS ER DØD.
Else Riis døde den 24. januar eer kort ds
sygdom. Else har været med i arbejdet
omkring Jenle siden selskabets start i 1980.
Senere, da Kaj Riis blev formand for sel‐
skabet, deltog hun akvt i alt det prakske
ved arrangementer.
Da Kaj Riis blev syg og måe trække sig fra
formandsjobbet, indtrådte Else Riis i be‐
styrelsen.
Else Riis sad 6 år i bestyrelsen som koor‐
dinator for selskabsbesøg på Jenle.
Æret være Else Riis’ minde.
Danmark”. Jeg håber og tror det ikke! Men vi
må konstatere, at vi har svært ved at trænge
ind i kulturministeriet med ansøgninger.
En af måderne på at genopree balancen er
vel, at etablere en ”Jenles kulturambassade”
i København med det formål at henvende sig
l ministeren med forespørgsler og råd om
ansøgninger.
Hvis et medlem bosiddende i København ‐
med d, lyst og kendskab l ansøgninger
samt evt. kulturministeriet, så må man meget
gerne henvende sig.

AAKJÆRSELSKABETS BOG BOGDEPOT DEPOT ER FÆRDIG.
Foto: H.F. Foto: H.F.
For at kunne holde bogpriserne på
et rimeligt niveau, har Aakjærsel Aakjærsel‐ Aakjærsel
skabet besluet, besluet, besluet, at vi ved udgiv udgiv‐ udgiv
elser vil fremslle fremslle fremslle et forholdsvis
stort oplag. Det vil sige helst ikke
under 2000 og gerne flere.
Et så stort oplag kan kun lade sig gøre, fordi vi
har mange medlemmer, fordi mange handler
i vores e‐Buk og fordi biblioteker og bog‐
handlere aager mange bøger hos os. Det er
vi rigg glade for.
Omsætningen sger slle og
roligt i vores e‐Buk. For at gøre
bogdepotet mere effekvt og
overskueligt besluede vi at
indree et nyt rum l denne
funkon.
Samdig arbejder vi på et nyt
program l e‐Bukken, der kan
håndtere Dankort. Programmet
skal også kunne klare salg af
billeer l arrangementer o.l.
Foto: H.F.
5
Vagn og Anton flyer reolen l CD’erne.
Aakjærselskabets mange frivillige har hjulpet
l med byggeriet og flytning samt registre‐
ring. På forbavsende kort d har vi fået skabt
rigg gode muligheder for udvikling af e‐
Bukken.
Det overskud, der kommer ud af bogsalget
gennem Aakjærselskabet, går l opbygning af
museet, forskning i Aakjærs forfaerskab og
bevarelse af effekter i Mindestuerne.
Der venter os også fortsat store omkostninger
ved etablering af en mere effekv håndte‐
ring af salg i e‐Bukken og den fysiske buk.

Aakjærselskabet
har nedsat prisen
på Aakjærs meget
spændende bog:
6
”Pigen fra
Limorden”.

AAKJÆR PÅ KINESISK
7
I Aakjærselskabet ved vi
ikke, om Jeppe Aakjær
dligere dligere dligere har været
oversat l l l kinesisk.
Vi er dligere blevet overrasket
af tekststeder, der henviser l
Aakjæroversæelser l forskel‐
lige sprog, men kinesisk er vi
ikke stødt på.
Der fortælles, at Aakjærs gode
forfaerkollega Marn
Andersen Nexø, har ha ”Vre‐
dens Børn” med l Sovjet‐
unionen, og at bogen af denne
vej er blevet oversat l flere
sovjeske sprog. Men l
kinesisk tvivler vi på.
Teksten på kinesisk befandt sig
på min mail den 31. august
2011. Borgmester i Skive,
Flemming Eskildsen, der er
formand for Jenleudvalget,
havde sendt en pdf‐fil fra en
kinesisk avis, hvor Jenlefesten
den 7. august 2011 var omtalt.
Arklen er ret stor og kan
derfor ikke vises i sin helhed i
Nyhedsmailen.
Den kinesiske forfaer l ark‐
len hedder Hester Jin og er
bosiddende i Skive. Hun var l
Jenlefesten den 7. august 2011.

Eerfølgende har jeg mailet l hende og
takket for arklen og spurgt, om jeg måe
anvende arklen og digtet i NI.
Samdig har jeg også spurgt, om hun har
oversat andre digte.
Hester Jin har planlagt at oversæe ”Jeg er
havren”. Eerfølgende har vi talt om at
oversæe 8 centrale digte l elektronisk
udgivelse ‐ måske sammen med digtene på
dansk og engelsk.
Det er ikke et projekt vi hurgt bliver færdig
med, men den ligger i støbeskeen og skal tage
form.
I forbindelse med dee projekt skal vi have
kontakt l kinesiske miljøer, der kan være
interesseret i Jeppe Aakjærs forfaerskab.
Skal man have kinesiske turister andre steder
hen end l København og H.C. Andersens Hus
i Odense, så kunne Jenle være en oplagt
mulighed.
Netop når vi taler om lieraturturister, så skal
der selvfølgelig være mulighed for at læse
forfaerens lieratur på turisternes eget
modersmål.
Vi glæder os meget l fortsat samarbejde.
8

BEGGE BIND
398,‐ kr.
NY MEDLEMSPRIS
268,‐ kr.
9
Endelig bliver Livser‐
indringerne udgivet
igen!
Det var de lidt længe
om!
Sponsorerne:
SKIVE KOMMUNE
VELUX FONDEN
TOYOTA‐FONDEN
NYKREDITS FOND
BG FONDEN
GØR OS ENDNU BEDRE
BLIV MEDLEM

OM PER ODGAARD OG AA AAKJÆR.
KJÆR.
Per Odgaard var i sin samdig en meget spændende person, der var en entreprenør i
ordets bedste forstand. Når man går rundt i den vestlige del af Skive by, så støder man kun
på et vejskilt, der fortæller lidt om personen. Spørger man husejerne, så opdager man
hurgt, at personen bag gadenavnet er glemt. De ved godt at husene er bygget omkring
1900‐tallet. Men hvorfor ‐ har de ingen viden om??
Svenning Furup og Henning Linderoth har været rundt i kvarteret med fotografiapparat.
Der var mange åbenlyse spor fra den omkring år 1900. Forbindelsen mellem Per Odgaard,
Jeppe Aakjær og Tastum by er på vej i glemmebogen, men P.K. Nielsen og Hans Frederiksen
har i sommeren 2011 besøgt Tastumgaard, der i dag ligger i Viborg kommune. Hans
Frederiksen medbragte fotografiapparatet og tog en række pragulde billeder fra stedet.
Arkel Arkel Arkel af
Vinnie Linderoth.
PEDER (PER) ODGAARD
Per Odgaard var født den 22. juni
1851 på en gård i Hvidbjerg på
Thyholm. Hans far hed Anders
Odgaard og moren Maren
Jakobsdaer. Jakobsdaer. Jakobsdaer. Ifølge kirkebogen for
Refs Herred, Hvidbjerg Sogn var
Odgaard døbt: Peder Odgaard
Andersen. I kirkebogen er så
indskrevet, at han 24. oktober
1905 af by by‐ by og herredsfogeden i
Skive fik navnebevis for: Peder
Odgaard.
BARNDOM
Barndomshjemmet var præget af højskole‐
bevægelsen og i hjemmet kom bl.a. Kristen
Kold, der var lærer og i sin undervisning
inspireret af Grundtvigs skoletanker, ligesom
han stod bag høj‐ og friskolebevægelsens
Vinnie Linderoth har været i arkiver og bøger. Det er der kommet
nedenstående arkel ud af.
10
Kristen Kold, 1816—1870. Per Odgaard var hele
livet optaget af Kolds skoletanker. Odgaard store
ønske var en fri– og højskole i Tastum.

opreelse. Med denne tradion i barndoms‐
hjemmet var det nok en nærliggende tanke,
at Odgaard blev elev på Oddense højskole i
Salling.
Oddense Højskole var blevet opreet i 1854
på foranledning af bonden og rigsdags‐
manden Bertel Nørgaard fra Krejbjerg. Denne
havde i 1851 etableret Krejbjerg højere
Bondeskole i en længe på sin egen gård, men
fik så flyet skolen l Oddense i 1854.
Formålet med skolen var, at højne landbo‐
ungdommens kundskaber i lyset af den
folkelige vækkelsesperiode, der kendetegner
perioden lige før og eer den frie forfatnings
vedtagelse 5. juni 1849.
Skolen blev ledet af en 3‐mandsbestyrelse –
2 gårdmænd og så den grundtvigske præst,
pastor Glud fra Jebjerg, som Peder Odgaard
her sede bekendtskab med. Pastor Glud
var den grundtvigske bevægelses førstemand
på Skiveegnen.
Pastor Kresten Glud
( 1835 ‐1925)
Kresten Glud var en
grundtvigsk ildsjæl i
landsbyen Jebjerg.
Han var en akv
underviser på Bertel
Nørgaards Højskole i
Oddense. Det
berees, at Pastor
Glud var en formidabel
historiefortæller.
Samdig elskede han diskussioner , hvilket han
gerne førte med sine elever. Det var bestemt en
mand for højskoleeleven Per Odgaard, men også
for mejeristen i Jebjerg, Esper Andersen, der kom
både i Gluds og Odgaards hjem.
Når der var foredrag i Per Odgaards hjem, hvor
også Aakjær gerne var deltager, så var Esper
Andersen kusk for Glud. På denne måde blev der
knyet en forbindelse mellem Jeppe Aakjær og
Esper Andersen i Jebjerg.
Aakjær opdagede hurgt, hvor dynamisk Jebjerg
var og i særdeleshed Esper Andersen.
11
Bertel Laustsen Nørgaard (1805—1862)
Bertel Nørgaard, Krejbjerg blev i 1848 indvalgt i
den Grundlovgivende Rigsforsamling da Frederik
VII har overladt magten l folket. Det var helt
usædvanlig, at en bonde kunne blive valgt l så
ærefuldt et job.
31. januar 1851 fik Bertel Nørgaard lladelse l
opreelse af Krejbjerg Højskole. (Kresten Kold fik
sin lladelse 25. feb. Og åbnede den 1. nov..)
Højskolen i Krejbjerg åbnede 7. november –
senere Oddense 1855. Han ønskede engelsk på
skemaet i stedet for tysk! Forslaget afvises, da
lsynet var lagt i præsternes hænder og de
ønskede tysk!

Foto: H.F.
Parken ved Tastumgaard, hvor der blev holdt mange store sommermøder. Per Odgaard var en stor
personlighed, der brændte for den grundtvigske folkelighed og demokraet.
TASTUMGAARD
Eer højskoleopholdet i Oddense ajente
Peder Odgaard sin værnepligt som soldat i
Viborg. Hereer købte han i 1874 Vejsgård i
Tastum i Fjends, som han omdøbte l
Tastumgaard. Gården lå dengang i Tastum by.
Her anlagde han 1875 i gårdens stuehus
Fjends Herreds første fællesmejeri. I begyn‐
delsen var det kun gårdens egen mælk, der
blev behandlet på mejeriet, da Fjendsbønd‐
erne ikke ville have en lflyer l at behandle
deres mælk. Samme år indgik Peder Odgaard
sit første ægteskab med Karen Sloth Nielsen,
der stammede fra en nabogård l Odgaards
barndomshjem i Sydthy. Med Karen fik
Odgaard sønnen, Niels, der blev opkaldt eer
12
Karens far. Sønnen overtog siden hen
Tastumgaard.
Det er i denne periode, at Jeppe Aakjær
ser bekendtskab med Peder Odgaard. Helt
præcist står ikke helt klart, men i Aakjærs
”livserindringer” skrives, at han var en grøn
spire i konfirmaonsalderen, og at det var en
aenstun l et møde i Odgaards hjem, hvor
der var foredrag. Det er måske også fra høj‐
skoleden Per Odgaards lyst l diskussioner
stammede. I alt fald fortæller Jeppe Aakjær
videre, at Odgaard aldrig blev træt af at
diskutere, og at han var et knagendes godt
hoved, en levende, livsbevæget mand, som
havde lyst l at lære livet at kende, mere af
det mundtlige ord end af bøgerne.

Ovenstående billede fra en flyver er taget i 1926 lidt udenfor Skive. I centrum ses Ny Skivehus, der var
Per Odgaards private bolig. Øverst i højre hjørne ser man fabriksbyen, som Odgaard byggede. I midten
af billedet ses de ‐ eer dadens forhold ‐ meget moderne arbejderboliger, som Odgaard fik bygget.
Odgaards byg‐
geri omkring år
1900 er i dag en
integreret del af
Skives vestby.
Gå man rundt i
kvarteret omkring Odgårdsvej er
det meget let at finde bygninger,
der er opført af Odgaard. De har været en del
af et stort fabriksimperium. Med nuden
øjne har de været værksteder.
1882 flyedes Tastumgaard ud fra Tastum by.
Peder Odgaard byggede det nuværende Ny
Tastumgård, det ligger i Over Tastum. Mejeriet
flyedes med og blev drevet – meget
moderne – af en dampmaskine. Ved siden af
mejeriet anlagdes et teglværk, så
dampmaskines kapacitet kunne udnyes
bedst muligt. Dee var dog ved at ruinere
ham økonomisk, idet murstenssalget svigt‐
ede. Men en god ven hjalp ham økonomisk.
Bønder i Fjends begyndte også at sende deres
mælk l mejeriet på Tastumgaard, og i 1887
blev fællesmejeriets lokaler udlejet l
leverandørerne, der videredrev mejeriet som
andelsmejeri indl 1902, hvor det flyedes l
Kjeldbjerg. Herl kom, at han arbejdede
ihærdigt for moderniseringen af egnens
landbrug, bedre avlsdyr, flere sammenslut‐
13
Foto: S.F.
ninger. Dee førte bl.a. l brugsforeninger og
andelsslagteri.
REGIONENS TIETGEN
En ny d oprandt ved Peder Odgaards
ankomst l Fjends. Han sæer flere forskel‐
lige foretagender i gang bl.a. mejeri og
teglværk, forsamlingshuse i Fly, Tastum og
Ørum, tørvemoser, samt en mængde plan‐
tager. Og i 1888 sede han en plantnings‐
forening i Skive. Med alle sine foretagender
blev Odgaard hurg regionens Tietgen.
KULTURELT CENTRUM
Såvel i det gamle Tastumgaard som ved
flytningen l Over Tastum blev gården også et

arnested og centrum for den grundtvigske
bevægelse og aoldssagen.
For på Tastumgård havde Odgaard anlagt en
smuk have, og her blev der holdt sommer‐
møder og sammenkomster med taler af bl.a.
pastor Glud fra Jebjerg. Aoldssagen blev
agiteret af ”den omvandrende aolds‐
apostel”, som Jeppe Aakjær kaldte – Ole
Nygaard. Nygaard besøgte oe Odgaard på
Tastumgaard.
PEDER ODGAARD
OG JEPPE AAKJÆR
Hos Peder Odgaard fik Aakjær sit andet hjem,
fortæller han i sine ”Livserindringer”:
”Tilsidst kunne vi slet ikke undvære
hinanden. I begyndelsen af 1887 flyede
jeg min smule habengut l Tastumgård,
hvor jeg fik et losværelse for mig selv, og
kunne foretage mig hvad jeg ville. Det hed
sig, at jeg skulle undervise en søn, Niels,
da 7 – 8 år, nu den stoute ejer af
fødegården, men det var endnu viggere,
at Per Odgaard og jeg fik vore daglige
diskussioner”.
Kunne de ikke på grund af træthed blive
færdige med diskussionen, inviterede
Odgaard oe Aakjær med i hans dobbeltseng,
hvor de så snakkede hinanden i søvn. De
havde en stor drøm om at grundlægge en
højskole sammen i Fjends. Her skulle Odgaard
stå for finansieringen og Aakjær skulle være
skolens ideologiske kra. Sommermøde på
Tastumgaard sås som begyndelsen. Og her var
begge faste talere. Jeppe Aakjær dedikerede i
1900 novellesamlingen Fjandboer l Peder
Odgaard med ordene: ”Min ven Per Odgaard
Fjends Herreds dyggste bonde legnet.”
Gennem Peder Odgaard mødte Jeppe Aakjær
to personer, der kom l at spille en stor rolle i
14
hans liv. Dels mejeriejer, Esper Andersen fra
Jebjerg, og dels Aakjærs første kone, Marie
Bregendahl med hvem han blev gi i 1893.
Ægteskabet holdt dog ikke, og de gik fra
hinanden i 1900.
PEDER ODGAARD
– POLITISK OG SOCIAL SOCIALT SOCIAL
Polisk var Odgaard også akv. Han lhørte
teologen og højskoleseren Frede Bojsens
kreds i paret Venstre. Som akv poliker
afslog han flere gange at lade sig opslle l
folkenget. Derimod fik han en række
offentlige llidsposter, blev medlem af
sognerådet og amtsrådet og repræsentant for
Viborg krediorening for Salling og Fjends
herred.
Socialt agiterede Peder Odgaard for bedre
forhold for tjenestefolkene på landet –
eksempelvis ordentlige karlekamre.
Spørgsmålet blev rejst allerede i 1885 i en
arkel om ”Huslivet og vore Arbejdere” i
ugebladet: Vort Landbrug. Et ugeblad for den
danske bonde. Og dee 5 år før Jeppe Aakjær
begyndte at tale samme sag, og 19 år før
udgivelsen af ”Vredens Børn”, der for alvor
sae gang i debaen.

Foto: S.F
NY SKIVEHUS
I 1901 købte Peder Odgaard Ny Skivehus i
Skive, der dengang var en 213 tdr. stor gård,
beliggende i landsognet vest for Skive. Ny
Tastumgaard blev overdraget l sønnen Niels.
Karen og Peder Odgaard flyede ind på Ny
Skivehus.
Med flytningen begyndte en ny epoke.
Odgaard sørgede for, at der blev bygget veje
l området og i de eerfølgende 6 år stod
han bag anlæggelsen af fabrikker og et
elektricitetsværk på Ny Skivehus’ jorde. Af
fabrikker var det bl.a. cementstøberi (1903) ),
hvor stenene l hans senere byggerier blev
fremsllet, en teksl‐, asfalt‐ og tagpapfabrik,
samt tobaks‐ og automobilfabrik (1906).
Foto: H.L.
Jenles hovedbygning, der i dag er Mindestue for
Nanna og Jeppe Aakjær. Odgaard opførte gården,
men arkitekt Baumanns planer fik prisen l at
sge fra 25.000 l 40.000. kr. Aakjær mente ikke
at Odgaard fulgt byggeriet lstrækkeligt.
Sgningen var anledningen l et køligt forhold
mellem de dlige venner.
15
Ny Skivehus var dligere
en stor gård placeret
udenfor Skive by.
Herfra styrede Per
Odgaard i knap 10 år sit
industriimperium, der
var opbygget i umiddel‐
bart nærhed af gården.
Elektricitetsværket byggedes i 1904 og dee
inden Skive by fik et. . Og så købte han en
halvpart i en større manufakturforretning i
Skive by. Og så begyndte han en udstrakt
kvægeksport l Hamborg over Esbjerg.
Der udstykkedes også en række byggegrunde
langs de veje Per Odgaard anlagde, og her
opførte arbejderne huse ved hans fabrikker.
Husene blev økonomisk støet af Odgaard.
Den 213 tdr. Ny Skivehus skrumpede således
ind l 114 tdr. i årene fra 1901 l 1907.
JENLE
I dag er Ny
Skivehus et
akvitets‐
center.
Herregården ”Nørgård” i Salling kom i
september 1904 på tvangsaukon. Et
konsorum bestående af bl.a. Peder Odgaard
købte den ca. 400 tdr. land store herregård l
en pris af 151.000 kr. Konsoret ville udstykke
halvdelen af herregården i 7 parceller, og ved
Odgaards mellemkomst blev Jenle en af de
største udstykninger med 50 tdr. agerjord og
10 tdr. skov og eng.
En aen i 1905 skulle Jeppe Aakjær læse op
af egne værker i Skive Teatersal. Til stede var
Peder Odgaard, og ved en eerfølgende
kaffesammenkomst udtrykte Jeppe Aakjær
ønske om eget hjem gerne med lidt jord l.
Odgaard svarede, at Aakjær kunne købe
sådan en ejendom af ham. Han havde et
stykke jord med en ualmindelig smuk
beliggenhed ved Astrup Vig.
Jeppe Aakjær så udstykningen næsten dag og
var klar over, at det var stedet, hvor han ville
bo. Han kontakter sin forlovede Nanna Krog

og sin bror Jens, der på det dspunkt var
bosiddende i USA. Meningen var, at Jens
Aakjær skulle eje gården og Jeppe Aakjær
være lejer.
Prisaalen med Odgaard på landbruget lød
på 25.000 kr. incl. nye bygninger og
besætning. Peder Odgaard varetog de
prakske opgaver i forbindelse med
opførelsen og salget.
Imidlerd blev der ændret så meget på
tegningerne af Jenle, at det blev langt dyrere
at opføre. Prisen steg l over 40.000 kr. og
byggeriet trak ud. Jeppe Aakjær var under
byggeriet på studierejse l blandt andet
Skotland. Han skrev hjem og var rasende på
Peder Odgaard og hans håndtering af
byggeriet og prisforhøjelsen. Aakjær truede
med en retssag mod konsoret, men denne
blev ikke l noget. Købet og byggeriet af Jenle
sae altså skår i deres venskab. Men på trods
heraf kauonerer Peder Odgaard i 1907 for
Jens Aakjær, så han kunne klare sine
forpligtelser. Lånet var på 500 kr.
Øverst: Johannes V. Jensen på motorcykel, som
kunne være fremsllet på Odgaards fabrik.
Til højre ses mindestenen over Per Odgaard.
16
INDUSTRIEVENTYRET
SLUTTER
Peder Odgaard døde i en alder af kun 58 år
den 17. januar 1910. Han fik i begyndelsen af
december 1909 et anfald af apopleksi. Eer
en bedring blev han angrebet af gigeber, der
udviklede sig l lungebetændelse. Odgaards
betydning for alle kredse på egnen kom l
udtryk ved hans begravelse, hvor over 1000
mennesker deltog.
I årene før sin død var Peder Odgaard
Skiveegnens største arbejdsgiver. I avisen
Skive Socialdemokrat stod 17. januar 1910
flg. nekrolog:
”P. Odgaard var forretningsmand, men
han var også hjælpsom i høj grad og var
ikke bange for at hjælpe småfolk, når han
så, at det var arbejdsomme og ærlige folk.
P. Odgaard var en af de mænd, der vil
blive savnet”.
Hans industrivirksomheder afvikledes eer
hans død. Virksomhederne blev overtaget af
andre virksomheder eller Skive kommune.
Kun en af virksomhederne overlevede på

Marie Bregendahl
længere sigt. Det var asfalt‐ og tagpapfabrik‐
ken, der nedlagdes i 1970.
Den 21. maj 1925 rejste hans venner og
naboer en mindesten over ham i Tastum
Plantage. Stenen var udført af billedhuggeren
Hansen‐Jakobsen. Bag iniavet l
opførelsen af stenen stod bl.a. Marie
Bregendahl, og hun sørgede for, at der på
stenen kom l at stå:
PER ODGAARD
FØDT 22. JUNI 1851
DØD 17. JANUAR 1910
”DE SKJØNNESTE Æ WEED,
ÆR AA FO NØJ TE AA GROW”
VAR HANS ORD
OG HAN FIK DET TIL AT GRO’
TIL MINDE OM HANS VIRKE
REJSTES DENNE STEN
DEN 21. MAJ 1925
17
I 1899 udførte Axel Hou et af sine absolue
hovedværker, et manende portræt af Niels
Hansen Jacobsen.
GIFTEMÅL
Peder Odgaard var gi 2 gange. Første gang
den 5. oktober 1875 i Hvidbjerg på Thy med
Karen Sloth Nielsen, der blev født 24. januar
1854 i Smerup i Hvidbjerg sogn. Hun døde af
brystsyge den 16. november 1902 næsten
umiddelbart eer overtagelsen og
indflytningen på Ny Skivehus. På hendes grav
opsae 48 mænd fra Tastum og omegn en
mindeplade som tak for den gæsrihed, de
ald havde modtaget i hendes og Peder
Odgaards hjem.
Anden gang var den 3. juni 1906 på
Frederiksberg med Jørgine Knudsen, der var
født den 5. oktober 1885 i Tørring ved
Randers. Hun døde den 14. januar 1964 i
Dronninglund.

MARIE BREGENDAHL OM
PEDER ODGAARD
I anledning af Peder Odgaards død skrev
Marie Bregendahl en arkel i Skive Folkeblad
den 2. april 1910. Heri hed det bl.a.:
”Peder Odgaard fik vist d eer anden
prøvet de fleste af landets mere anseelige
næringsveje…. Fem tørvefabrikker havde
han del i, flere store teglværker, to
elektricitetsværker, en tagpapfabrik, en
cementstensfabrik, en motorfabrik, en
tekslfabrik, en cigarfabrik, et jernstøberi,
og helt så langt lbage som 1880 et stort
fællesmejeri, to herregårde (Ny Skivehus
og Nørgaard) har han udstykket, og
utallige andelsforetagender har han sat i
gang, og har endog en overgang drevet
en storslet studehandel”.
18
Marie Bregendahl fremhævede desuden
Odgaards idealisske og dybe demokraske
sindelag. Samdig påpeger hun, at
idealismen i hans seneste år delvis forsvandt,
men han blev dog aldrig en almindelig gevinst
‐forretningsmand.
KILDER:
Jeppe Aakjær: Livserindringer 1 & 2.
Redigeret af Vinnie og Henning Linderoth.
Forlaget Jenle, Aakjærselskabet 2010.
Niels Mortensen: Et industrieventyr i Skive. I:
Skivebogen 1991. Historisk Aarbog for Skive
og Omegn. Side 70 – 109.
Henrik Fibæk Jensen: Jeppe Aakjær.
Spillemand og stridsmand. I: Skivebogen
1999. Historisk Aarbog for Skive og Omegn.
Side 33 – 35.
Til venstre har vi et portræt af Per Odgaard 1909 på Ny
Skivehus.
I forbindelse med ”Aakjærs Fodspor har
Hans Frederiksen og P.K. Nielsen besøgt
de nuværende ejere af Tastumgaard. De
fik her mange fortællinger om Per
Odgaard og Jeppe Aakjær.
Et par af disse små notater kommer her!
Videre fortæller Jeppe Aakjær i sine
erindringer, at Per Odgaard ingenng
læste, men han forventede, at når Jeppe
Aakjær havde læst en bog, blev han
grundig orienteret om dens indhold, så de
kunne diskuter emnet. På den måde fik
begge jo noget ud af Aakjærs ophold på

Tastumgård. Ret oe foregik disse
samtaler, mens Per Odgaard passede
sit arbejde.
Per Odgaard var ikke tyrannisk, men en
bestemt og krævende arbejdsgiver.
Dog undte han bestemt karlene et
middagshvil, også forkarlen, der jo
havde ansvaret for hestene, så Per
Odgaard havde påtaget sig at fodre
hestene i middagspausen. I den
forbindelse kunne Jeppe Aakjær jo så
sidde i hestestalden og samtale med
Per Odgaard. En dag gik diskussionen
særlig højt. Jeppe Aakjær havde lige
læst den norske forfaer Garborgs
bog: ”Fri skilsmisse”, der var et indlæg i
dadens sædelighedsdebat, så det var
den, der var l debat. Jeppe Aakjær
skriver i sine erindringer:
”Vi kom da i et sådant skænderi om
Garborgs nye bog og dens moralske
udsvævelser, at han glemte hestene,
der sparkede i krybben, så splinterne
røg for at få mere hakkelse for
mulen, og den moralsk indignerede
hestepasser fór op ned med
foderkoppen mellem de forsømte
dyr, mens han slængte det ene
vredesord eer det andet imod
Garborg og hans skægløse fosvarer,
der her brugte en hestegrebning som
skranke.”
Under en samtale med den nuværende
ejer af Tastumgård blev det mig fortalt,
at diskussionen gik så højt, at Per
19
Odgaard rent glemte at vække karlene,
som han havde lovet, så de derved fik
en lidt længere middagssøvn.
Aakjær og Odgaard var under Jenles
byggeri blevet ret uenige og det ellers
gode venskab var blevet noget aølet!
Aakjær ver derfor ikke officielt med l
Odgårds begravelse, men der
fortælles...
Til Peder Odgaards båre var der sendt
en stor buket røde roser, men
afsenderen var anonym, da bukeen
ikke var forsynet med et kondolence‐
kort. Man mener, at bukeens
afsender var Jeppe Aakjær.
Portræt af den norske forfaer Arne Garborg.

Å nej, hvor er her dog venligt og kønt,
alt så fortryllende, frodigt og grønt,
alt her velsignelsens sølverdåb får.
Ja, her er dejligt på Tastumgård!
Her ser du haven med træer og med park,
længere fremme den rugsvangre mark.
Aksene gulne; om høst det spår.
Ja, her er dejligt på Tastumgård.
Vinden leger her dagen lang.
Over os driver grålærkens sang,
yndigt om høsten, men dejligst i vår.
Ja, her er dejligt på Tastumgård.
TASTUMGAARD
Hør hvor han jubler den spoende stær,
hør hvilken støj under tag i træ`r;
ret gudvelsignet er fuglenes kår,
her på det dejlige Tastumgård.
Rundt om os buldrer maskinernes larm,
damphesten stønner foraset og varm,
vognene rumler langs stenbroen hård,
ja, her er dejlig på Tastumgård.
20
Virkende hænder ihvor man end ser;
se, hvor der slides i muld og i ler,
skovlene klirrer, og plejlene slår.
Ja, her er dejligt på Tastumgård.
Arbejd og skæmt går helt lysgt på rad,
alvor og gammen det følges godt ad,
ingen en spøg eller ´æmpe´ forsmår,
nej, her er dejligt på Tastumgård.
Sprudlende liv under arbejd og sang,
raskhed i gerning og raskhed i gang.
Higende fremskridt fra år l år,
sådan man lever på Tastumgård.
Lad det da vokse, det yndige hjem,
videre, klarere, lysere frem.
Himmel, beskærm du den grund, hvor det står!
Favn du det deklige Tastumgård!
Jeppe Aakjær, 1886
Af dee digt skrevet i 1886 kan man rigg se, hvor begejstret den
unge Jeppe Aakjær var for alt det, han så og oplevede på Tastumgård
hos Peder Odgaard. Her vederfaredes han, hvordan naturen,
menneskets arbejde, foretagsomhed og fremsyn og åndelige styrke
kan gå op i en højere poesk, lyrisk enhed, hvilket kom l at præge
hans senere lierære produkon såvel episk som lyrisk.
P.K.

HEART BE STILL,
THE SUN GOES
DOWN Tekst: Jeppe Aakjær Melodi: Thomas Laub
Heart be sll, the sun goes down
Smiling o’er the meadows,
Sheep and cows are homewards bound
Through the deepening shadows.
Heart, be sll, be sll, the sun goes down
Silence falls on lanes and lea,
Restless day is over
One belated bumblebee
Drones among the clover.
Heart, be sll, be sll, the sun goes down
Siden vi er begyndt at udsende Nyhedsmailen
øges selskabets kontaklade og der er
opstået et stort netværk.
Samdig betyder netværket, at der kommer
rigg mange breve og mails, der indeholder
billeder og fortællinger, hvor familien Aakjær
har relaon l disse. Der spørges meget, men
der kommer også mange effekter med post‐
væsnet eller med bil. Mange sender digte og
dedikaoner o.l.
Et digt, der har mange reakoner på, er ”Slle
hjerte sol går ned”.
Mails eller brevene fortæller næsten alle, at
digtet har været brugt i forbindelse med
21
Rebildflaget er designet
af Hans Toksvig i 1979.
Translaon: Translaon: Translaon: S.D. Rodholm
Soly now the haze is srred
From the lowlands liing;
O’er the treetops skims a bird
Fleecy clouds are driing.
Heart, be sll, be sll, the sun goes down
Far toeast the windows gleam
Red with flashes blinding;
Sunset coloured flows a stream
Through green pastures winding.
Heart, be sll, be sll, the sun goes down.
”REBILD KANTATEN”.
Redigeret Redigeret Redigeret af
Annalise Annalise Annalise Jensen. Jensen.
Jensen.
begravelser. Ovenstående oversæelse af
digtet har været brugt i forbindelse med en
engelsk musik‐universitetslærers dødsfald og
mindehøjdelighed i Danmark. Han ønskede
asken spredt ud over Limorden medens et
trestemmigt kor sang: ”Heart be sll, the sun
goes down”
Aakjær skrev digtet i 1912 l Rebildkomitéen.
Sammen med 3 andre digte indgår digtet i
”Rebild kantaten”.
Senere på året vender vi lbage l historien
om Jeppe Aakjærs forbindelse l Rebild‐
festerne, der i år kan fejre 100 års jubilæum.

SOMMERSTATISTIK.
De sidste to somre har vi bedt vore
gæster i sommersæsonen udfylde
et spørgeskema.
Blandt de afleverede skemaer har vi udtruk‐
ket 4 i juli og 4 i august måneder. De udtruk‐
ne har fået lsendt Jeppe Aakjærs ”Livserind‐
ringer”..
Torben Leth‐Nissen 9640 Farsø
Gudrun Mogensen 8380 Trige
Niels Krisansen 9330 Dronninglund
Kjeld Dall Petersen 7400 Herning
Inger Simonsen 8370 Hadsten
Jørgen & Birgit Kruse 9550 Mariager
Lisbeth Sander Petersen 8305 Samsø
Eva Riis Eriksen 7000 Fredericia
Undersøgelsen i 2011 viste næsten samme
svar som i 2010. Ser man på spørgeske‐
23
Når man ser på postnumrene, så kunne man
godt få den fornemmelse, at gæsterne kun
kommer fra det jyske område. Det er slet ikke
lfældet. Vi har i år gæster fra hele Norden
og enkelte tyskere og hollændere. Det er kun
lfældigt, at udtrækningen er faldet ud l
fordel for jyderne.
maerne generelt så er der i år 37%, der har
svært ved at finde Jenle på grund af

mangelfuld skiltning. Se vi på de responden‐
terne, der ikke dligere har været på Jenle, så
er tallet 52%, der har svært ved at finde vej.
Aakjærselskabet har i 6 år arbejdet på en
bedre skiltning, men uden nogen form for
resultat. Det er beklagelig, at Skive kommune
ikke er interesseret i flere turister l Jenle.
Vi fortsæer selvfølgelig arbejdet med at
ansøge Skive Kommunes udvalg for ’teknik og
miljø’.
En del gæster vil gerne have, at man kan købe
en frokostret på stedet. Der mangler også
noget børn kan lege med. Gammelt legetøj
o.l.
Ellers må man sige, at der stort set er ros over
hele linjen.
Bedste oplevelse:
”Go’ stemning—dejligt personale!”
”I gør så meget! Pas nu på jer selv!”
”Rundvisningen i hjemmet med fortællerens
store viden og formidling”.
”Helt klart en fantassk flot og udbyerig
rundvisning. En meget kompetent og meget
venlig guide, der gav os d l at kigge os
omkring og meget vidende”.
”Biografen”
”Personalet”
”En super god fortæller”
”Rundvisning og venlig betjening”
”Vi kommer helt sikkert igen!”
”Det hele”
”Rundvisning—stemning—udsigten”
24
”Det er dejligt at se, at det hele er meget
velholdt. Rundviseren er en rigg ildsjæl!
Godt humør i bukken.”
”Limordsfortællingen” (Kvaliteten helt i top!)
”Filmen helt i top”
”Fin rundvisning. God kaffe med lækker kage.
Meget smuk natur. En dejlig oplevelse!”
”Gåturen l Jeppe Aakjærs grav.”
”Hyggelig og munter betjening i info”
”Det hele har været godt. Dejlig kaffe og
tærte. Hyggelig betjening.”
Dårligste oplevelse:
”Ingen! Vejret var også godt”.
”Der var lidt koldt i museet.”
”Ingen!”
”Vådt græs!”
”For lidt lys i museet”
”Regnvejr”
”Bedre forhold i Museet—Der er lidt mørkt!”
”Museet ’kan virke’ lidt uoverskueligt—godt
med brochuren!”
”Jeg kan ikke finde den!” (Den dårligste oplevelse)
”Skiltning l Jenle er meget dårlig.”
”God udslling! Men svært at læse tavlerne!
Lyset for dårligt.”
”Alt for lidt skiltning. Mangler i den grad
vejvisere l Jenle.”
”Skiltning l Jenle dårligt”
Ønsker:
”Længere rundvisningsd l spørgsmål. Vi
havde mange flere spørgsmål end den
llod.”

”En mindre oversæelse—hvis der kun tales
Sallingmål!”
”Billetprisen er lav i forhold l det man får for
pengene!”
Et smukt digt, der sluer:
”Musen bor endnu på Jenle”
”En bedre skiltning ved hovedvejen”
”Teksten på de to sten skal males op, da jeg
kan huske dem fra min barndom.”
”Slle musik med hans sange. Det ville være
dejligt med et dspunkt , hvor en guitarist
Foto: H.F.
Aakjærselskabet har i 2010 beslut beslut‐ beslut
tet, at vi ville arbejde med
”Aakjærs Fodspor”.
”Moderniser m. fx apps l smart‐
phones”
Flere har lsvarende forslag. Der arbejdets
allerede på de digitale muligheder.
I sommeren 2011 har vi ha de første
selskaber rundt på en tur fra Sjørup l Jenle,
hvor man kommer forbi en række steder, som
Aakjær har beskrevet, eller boet osv. På cen‐
trale steder planlægger vi markering og tekst
med en QR‐kode.
25
sang og spillede live i en halv me 2x om
dagen.”
”Det ville være dejligt med en frokost el. lign
l en go’ øl.”
”Den guidede tur måe gerne vare længere.
—Evt. mere oplysning om forfaerskabet og
J.Å’s relaon l samden—og andre
forfaere.”
”Moderniser m. fx apps l smartphones”
Der er i samarbejde med Skive turistkontor
udarbejdet en skrivelse, der kan bruges af
cyklende og bilende turister, når de kører
rundt l de forskellige Aakjær‐desnaoner.
De to billeder på siden viser Rasmus
Thorsen , der indtaler Aakjær tekster på vort
lydanlæg. En del lydoptagelser vil senere
indgå i vores projekt: ”Aakjærs Fodspor”.
Vi har også et ønske om, at bruge QR‐koder
på Jenle, men mobildækningen er ikke den
bedste.
Målet er, at de første desnaoner skal være
på plads l juli 2012 og gerne være godt
dækket ind i løbet af 2013.
Foto: H.F.

Jeppe Aakjær kendes af alle i
Danmark. Alle synger Aakjær
eller hører nyindspilninger i
radio eller TV. Samdig er
Aakjær kendt for sine social‐
og naturengagerede tekster.
Ikke helt så mange kender
Jenle, der er Nanna og Jeppe Aakjærs
kunstnerhjem og en af Nordens mest
unikke. Nanna var uddannet snedker og
billedskærer, hvilket var helt usædvanlig på denne
d. Overalt i hjemmet kan man se hendes arbejder.
I Jenles bygninger er der indreet et museum, der
fortæller om den kulturelle og historiske påvirk‐
ning, de fik fra deres ford og samd samt den be‐
tydning de har for os i dag. Aakjær ville beskye
den svageste i samfundet gennem fællesskaber.
Han brugte pennen og munden hele sit liv ‐ for at
forsvare ytringsfriheden og demokraet.
Bliver 2012 et godt år for Jenle?
2011 blev et godt år for Jenle. Selskaberne strøm‐
mede l Jenle. Flere dage måe vi melde alt ud‐
solgt. Heldigvis kunne flere selskaber godt flye
dagen og på denne måde alligevel besøge os.
Desværre måe en del selskaber finde andre des‐
naoner, men forventer at komme l Jenle senere.
Gennem de skprøveundersøgelser af 50 selska‐
ber vi har foretaget kan vi se, at krikpunkterne
har været meget få. 94 % roser os l skyerne.
Stedet er langt mere spændende end de havde
forventet.
Det er vel også derfor vi allerede nu har solgt over
1300 billeer l foråret 2012.
Besl rundvisning på
Www.Jenle.dk el. tlf. 9757 4594
Aakjærselskabet
DANMARKS STØRSTE LITTERATURSELSKAB
Med denne mail vil vi gerne invitere je‐
res forening/instuon l Jenle i 2012.
Jenle er en overraskende stor oplevelse
for de fleste.
Vore rundvisere og øvrige personale er
på Jenle, fordi de interesserer sig for
Nanna og Jeppe Aakjær og gerne vil
formidle deres store viden.
26
Jenle er åben for
selskaber i 2012:
Fra 19. april l 10. oktober 2012 fra
klokken 09:00 l 21:00. Skal beslles mi‐
nimum 5 hverdage før!
Vi har allerede beslling på mange selskaber i
foråret 2012. Selskaber fra 1 l 15 betaler 810,‐
kr. og hereer 54,‐ pr. prs. for guidet rundvis‐
ning, museum mm..Max. 153 prs. pr. selskab.
Besl nu!
Eksempel på program:
51 personer.
Ankomst klokken 10:00
10:00 formiddagskaffe
10:30 rundvisning hold 1
11:00 rundvisning hold 2
11:30 rundvisning hold 3
12:00 frokost
12:30 besøg graven i skoven el. afg. fra Jenle.
Pris pr. person i alt ex. drikkevarer
158,‐ kr.
Der må kun være 17. pr. rundvisning ‐ derfor 3
hold. De øvrige kan se museet, møllen, biografen
og meget andet. Se flere lbud på jenle.dk.

mandag d. 16. januar 2012 Nyhedsmail Nr. 1
mandag d. 20. februar 2012 Nyhedsmail Nr. 2
onsdag d. 9. maj 2012 Nyhedsmail Nr. 3
onsdag d. 27. juni 2012 Nyhedsmail Nr. 4
rsdag d. 21. august 2012 Nyhedsmail Nr. 5
onsdag d. 21. november 2012 Nyhedsmail Nr. 6
JENLE ER I SOMMERPERIODEN
1. JULI TIL 31. AUGUST ÅBEN FRA
KLOKKEN 11—17 11 17 OGSÅ MANDAGE
SELSKABER PÅ JENLE
FRA 19. APRIL TIL 23. OKT.
KLOKKEN 09:00 ‐ 21:00
RING I GOD TID
97 57 45 94
27

FAKTASIDE OM AAKJÆRSELSKABET
“Aakjærselskabet”
er en folkelig og kulturel sammenslutning
for alle, der interesserer sig for mennesket
Jeppe Aakjær, hans forfaerskab, hans om‐
faende folkeoplysende indsats i samden
og hans kulturelle eermæle.
Selskabet blev set den 21. januar 1980, i
halvtredsåret for Jeppe Aakjærs død.
Selskabets formål:
Selskabets formål er at bidrage l og
koordinere forskningen og at fremme
undervisningen i Jeppe Aakjærs for‐
faerskab, at forestå og medvirke ved
udgivelsen af forfaerskabet, og at bi‐
drage l varetagelsen og formidlingen
af de l forfaerskabet og Jenles
knyede kulturværdier (Se § 8,2).
Selskabet bemyndiges l at uddele en
årlig Aakjær‐pris.
Formålet vedtaget på generalforsamling på
Jenle d. 22. april 2010. Hent vedtægter:
hp://Jenle.dk/PDF/Tekster/Vedtaegter.pdf
Bliv medlem af Aakjærselskabet
TRYK hp://www.jenle.dk/Mail/ComposeEmail.asp
28
ØNSKER IKKE NI‐MAILEN
TRYK HER
ni@jenle.dk?subject=Ophør
ØNSKER NI‐MAILEN
TRYK HER
ni@jenle.dk?subject=Nyhed
OPLYSNINGER OM
NI‐MAILEN
NI‐mailen er en automail, der kun
læses teknologisk. Man kan derfor
ikke anvende mail‐adressen l kon‐
takt med Aakjærselskabet.
Adressen er kun beregnet l lmel‐
ding og afmelding af ni‐mailen.
Kopiering
Uddrag af indholdet i nyheds‐
mailen må gengives i overens‐
stemmelse med god citatskik
og tydelig kildeangivelse.
Hele arkler må kun gengives
eer aale med Aakjærselska‐
bet.
Ansvarshavende:
Formand: Henning Linderoth (H.L.)
Næsormand: Peder Krisan Niel‐
sen (P.K.)
Koordinator: Vinnie Linderoth
(V.L.)
Sekretær: Annalise Jensen (A.J)
Andre:
Per Mouritsen (P.M.)
Henning H. Boller (H.B.)
Svend Erik Jørgensen (S.J.)