Tålegrænser for lufforurening - DCE - Nationalt Center for Miljø og ...

Grundscenarie
ner af den faktiske historiske udvikling. Hvis fx prisniveauet begynder
at falde (som ikke er set i 40 år) kan ADAM blot regne med negative
størrelser, men modellen har ingen erfaringer som taler for at
behandle fald på samme måde som stigninger. Det gælder derfor, at
jo længere man fjerner sig fra et kendt mønster jo mere usikre bliver
beregningerne. ADAM kan behandle, hvordan det plejer at gå, men
kommer vi ud over det hidtil gældende, skal der regnes og vurderes
økonomisk uden for ADAM (Dam et al. 1995).
Ønsker man at analysere sådanne drastiske ændringer, bør man
etablere en dialog mellem den makroøkonomiske tilgang og den tilgang,
som bottom-up modellerne tilbyder. Derved kan de miljømæssige
konsekvenser af store ændringer, som kan forventes på luftforureningsområdet
beskrives. ADAM har således været anvendt til de
økonomiske fremskrivninger som forudsætning for de miljømæssige
beregninger til Energi21-planen.
Typisk opereres med et grundscenarie, der fx fremskriver udviklingen
med udgangspunkt i den nuværende miljøpolitik og i den nuværende
generelle økonomiske politik (fremskrivning/prognose). Derpå
beregnes en række alternative scenarier, der hver for sig viser
virkningen af variationer i forskellige forudsætninger. Forudsætningerne
kan være:
• egentlige miljøpolitiske tiltag, (fx indførelse af nye grønne afgifter),
• andre politiske indgreb (fx en liberalisering af EU's landbrugspolitik),
• variationer i rene ‘tekniske’ forudsætninger (fx verdensmarkedsprisen
for råolie).
Et af hovedformålene med scenarieværktøjet i strategisk miljøplanlægning
er at kunne analysere betydningen af forskellige miljøpolitiske
indgreb. En makroøkonomisk model kan i princippet kun håndtere
effekten af miljøpolitiske indgreb i form af økonomiske styringsmidler,
dog kan effekten af fx. kvoter håndteres, idet de administrative
styringsmidler kan formuleres som økonomiske termer.
Ved såvel rene fremskrivninger som ved scenarier, der afspejler effekten
af styringsmidler, vil resultaterne være betinget af det teknologiske
univers i den makroøkonomiske model, som afspejler nutidens
teknologi. I virkeligheden vil brug af diverse styringsmidler
kunne bevirke et fremtidigt skift til teknologi, som på nuværende
tidspunkt kendes (prototyper), men som ikke anvendes. Disse kan få
betydning for sammenhængen mellem økonomisk aktivitet og miljøbelastning
og for udviklingen i de økonomiske aktiviteter som sådan,
men som den makroøkonomiske model ikke kan indfange.
Denne problematik kan i nogen grad afhjælpes ved eksogent at indlægge
forudsete teknologiske fremskridt ind i ADAM. Inspiration til
dette kan bl.a. fås fra teknisk-økonomiske bottom-up modeller, fx
modellerne bag fremskrivningerne i Energi 2000 og Energi 21. Her
beskrives potentialet for reduktioner af emissioner af forskellige tek-
97