Tålegrænser for lufforurening - DCE - Nationalt Center for Miljø og ...

More documents

Recommendations

Info

Naturvidenskab og politiske mål Accept af modeller 94 8 Anvendelse af tålegrænser i strategisk miljøplanlægning Et af hovedformålene med denne rapport er at diskutere tålegrænsekonceptet og dets anvendelse i strategisk miljøplanlægning. Hvor vi i kapitel 7 gennemgik de tekniske usikkerheder ved tålegrænsekonceptet og dets beregninger, vil vi i dette kapitel gennemgå usikkerheder i kæden af modeller, der kobler overskridelser af tålegrænser og deres effekter til udviklingen i samfundsøkonomi og økonomiske sektorer. Tages usikkerheder i betragtning bør integrerede modeller betragtes som en hjælp til at formulere mulige projektioner i fremtiden, og ikke som en måde at generere fremskrivninger. Integrerede modeller kan ikke betragtes som sandhedsmaskiner, men kan anvendes som heuristiske værktøjer til at udforske fremtiden. At arbejde med integrerede modeller forudsætter også en accept af usikkerheder og begrænsninger i viden. I lyset af Geneve Konventionens arbejde har tålegrænse arbejdet bidraget til anvendelse af naturvidenskab som støtte for politiske beslutninger. Men på mange måder har man undgået videnskabelige diskussioner ved at lægge de politiske målsætninger fast fra begyndelsen og ved at indføre stramme retningslinier for de anvendte modeller. De anvendte modeller er meget simple, de anvender lineære midlet meteorologiske data, de betragter effekter repræsenteret af en enkelt indikator over en grov geografisk opløsning, energi forbrug og omkostningsdata er ligeledes forsimplede. Data er blevet anvendt heuristisk for at demonstrere tendenser, og deres resultater accepteres kun, når de er i overensstemmelse med almindelig sund fornuft efter konsensus diskussioner mellem nationale eksperter og beslutningstagere. Denne fremgangsmåde har været succesfuld i forbindelse med udarbejdelsen af svovl protokollerne. Men for andre luftforureninger eller klimaændringer, hvor der ikke er en a priori konsensus om de generelle tendenser, vil en større anerkendelse af behovet for flere og forskellige tilgange være nødvendig. De naturvidenskabelige undersøgelser kan ikke alene løse komplekse miljøproblemer. Det er også vigtigt, at der stilles politiske spørgsmål. I praksis betyder det, at det ofte vil være forskere, der beskriver, hvilke spørgsmål de vil besvare og hvordan. Dette skyldes bl.a., at modelanvendelsen begrænses af, hvad modellerne kan beregne. Det er også et spørgsmål om tilgængelighed. For eksempel præsenteres RAINS modellen af IIASA, som værende tilgængelig for nationale beslutningstagere og andre, men de analyser der støtter forhandlingerne kan ikke udføres af brugerne af systemet. Dette placerer modelfolkene i en magtposition. Videnskabelige data og modeller, der anvendes i strategisk miljøplanlægning som grundlag for de politiske beslutninger, skal være bredt accepterede. Denne forudsætning kræver at arbejdet har undergået de normale videnskabelige kriterier, dvs. åben videnskabelig
Åbenhed og fri diskussion Miljøstrategiske beslutninger diskussion i tidsskrifter med peer review, åbne workshops og konferencer, der tillader kritik at komme til orde og at der er fri adgang til data og modeller, så andre har mulighed for at eftergøre resultaterne. Under arbejdet med integrerede informationssystemer som et led i den strategiske miljøplanlægning skal den naturvidenskabelige troværdighed smelte sammen med de politiske prioriteringer, hvorved kriterier for evalueringen af resultaterne går ud over normale videnskabelige kriterier. Man skal altså smede delelementer med forskellige vurderingskriterier sammen, hvilket er en af de store udfordringer i IMIS. Delelementer i sådanne systemer skal evalueres hver for sig efter de sædvanlige kvalitetsnormer inden for området. Et fælles vurderingskriterium lader sig dog ikke opstille for hele kæden af elementer i DPSIR, når det anvendes til strategisk miljøplanlægning. Her bliver det kombinationer af tekniske muligheder, beregningsmæssige forsimplinger, politiske prioriteringer og pragmatiske muligheder for at opnå bred enighed, der bestemmer succesen af anvendelsen af Integrerede MiljøInformationSystemer. Visse forfattere har påpeget, at det internationale arbejde med protokoller ikke opfylder alment accepterede krav til åbenhed og fri diskussion af forudsætninger og beregninger (fx Skeffington 1995). En del af det forberedende arbejde foregår på lukkede workshops for landenes officielle repræsentanter, hvor der udsendes dokumenter med begrænset læserkreds (mødedeltagerne). Samtidig findes der meget få kvalitetskontrollerede artikler, til grund for det videnskabeligt baserede arbejde De anvendte data og modeller har i en vis udstrækning ikke reelt været tilgængelige for andre end de involverede grupper, og der kan derfor ikke tales om bred videnskabelig konsensus om modellernes anvendelighed. Et andet problem er, at man kun videnskabeligt kan reviewe dele af problemkomplekset, men når arbejdet bliver meget tværgående i integrerede analyser, kan man ikke reviewe i traditionel forstand, da kriterierne for de forskellige områder for kvalitet er forskellige. Tålegrænsen og dets anvendelse er et eksempel på, hvordan videnskabelig input kan anvendes til at understøtte miljøstrategiske beslutninger. Den stigende tilgængelighed af teknisk/videnskabelig information om emnet har gjort det muligt at definere scenarier som grundlag for politiske beslutninger. Et af formålene med IMIS er at blive i stand til at analysere forskellige scenarier af, hvordan luftforurening kan nedbringes. Kort over tålegrænseoverskridelser synliggør de områder, hvor der er problemer. Kortlægning beskriver også, hvordan scenarier ændrer på overskridelser af tålegrænser i økosystemerne og økonomiske optimeringsberegninger og stimulerer processen i DPSIR-kæden, både ved scenarier for kravanalyse og konsekvensanalyse. 8.1 Nationale scenarier Karakteren af de scenarier, der ønskes opstillet, og hvilke modelværktøjer, der derfor skal anvendes, vil variere efter, hvilken type problemstilling, der skal analyseres. De problemstillinger, som det 95
Page 1 and 2:
Miljø- og Energiministeriet Danmar
Page 3 and 4:
Miljø- og Energiministeriet Danmar
Page 5 and 6:
Indhold Forord 5 Sammendrag 6 Execu
Page 7 and 8:
Forord Denne rapport gennemgår kri
Page 9 and 10:
DPSIR-indikatorer Driving Forces/Pr
Page 11 and 12:
Responses Anvendelsen af tålegræn
Page 13 and 14:
Critical loads/levels emerging as c
Page 15 and 16:
Impacts able. The CORINAIR database
Page 17 and 18:
The credibility of the Critical loa
Page 19 and 20:
Troposfærisk ozon og dens betydnin
Page 21 and 22:
Krav til tålegrænsekonceptet Øko
Page 23 and 24:
Figur 1.1 Organisation af arbejdet
Page 25 and 26:
IMIS definition Status og fremskriv
Page 27 and 28:
Fire hovedformål DPSIR-kæden IMIS
Page 29 and 30:
• Responses (R ), står for reakt
Page 31 and 32:
En aggregeret analyse Fra kroner ti
Page 33 and 34:
Mellemfristet makroøkonomisk model
Page 35 and 36:
Husholdningernes energiforbrug Ener
Page 37 and 38:
Energistyrelsens Energi21scenarie B
Page 39 and 40:
Udbuds- versus efterspørgselsstyri
Page 41 and 42:
I NP-modellen fastlægges kvælstof
Page 43 and 44:
CORINAIR af en fælles vejledning f
Page 45 and 46: Kilder til SO 2 , NO x og NH 3 Kild
Page 47 and 48: Ionbalance projektet EMEP-modellen
Page 49 and 50: Anvendelse af DEM ACDEP drokarboner
Page 51 and 52: Variationen i følsomheden af en re
Page 53 and 54: Niveau 2- critical loads Niveau I -
Page 55 and 56: Tålegrænser for forsuring for sko
Page 57 and 58: Tabel 5.2 Internationalt fastsatte
Page 59 and 60: Heder Højmoser og fattigkær reser
Page 61 and 62: Tålegrænser for konstant tab Sdep
Page 63 and 64: Betinget tålegrænse CLmax(S) Sdep
Page 65 and 66: Beskyttelsesgraden af økosystemer
Page 67 and 68: OTC Felteksperimenter Effekter af o
Page 69 and 70: Niveau I Det europæiske OTCprogram
Page 71 and 72: spons på 1-3 dages ozon episoder m
Page 73 and 74: Tålegrænse for seminaturlig veget
Page 75 and 76: ve, som for eksempel TREGRO, for ov
Page 77 and 78: Gap closure • Der er også udarbe
Page 79 and 80: CASM ASAM urening, hvor et stort an
Page 81 and 82: er nødt til at kende til de øvrig
Page 83 and 84: Niveau 1 Kemisk kriterium rer såso
Page 85 and 86: Plantekemiske indikatorer Biologisk
Page 87 and 88: Land 1 . . . Land n Emissioner for
Page 89 and 90: Lav vegetation 5 års middel af AOT
Page 91 and 92: Afgrøder Skove Konklusioner Effekt
Page 93 and 94: Økosystemdækning Depositioner har
Page 95: 7.3.3 Usikkerheder i beregninger og
Page 99 and 100: Grundscenarie ner af den faktiske h
Page 101 and 102: EMMA-modellen ALTRANS-moddellen God
Page 103 and 104: Scenarier 8.2 Internationalt anvend
Page 105 and 106: 9 Konklusion Siden 1970’erne har
Page 107 and 108: 10 Litteratur Alcamo, J.M. (1988).
Page 109 and 110: September 1996, Copenhagen, Denmark
Page 111 and 112: Fuhrer, J. (1996). The critical lev
Page 113 and 114: Miljø- og Energiministeriet (1997)
Page 115 and 116: UNECE (1994). Convention on Long-Ra
Page 117 and 118: Modellens elementer Energi- og land
Page 119 and 120: Usikkerheder Spredningsmatricen for
Page 121 and 122: Scenarierne Omkostningsoptimeringer
Page 123 and 124: Scenarier med DEM A2. Modelsystemet
Page 125 and 126: Fotosyntese er en af de vigtigste p
Page 127 and 128: Faglige rapporter fra DMU/NERI Tech
show all

Tålegrænser for lufforurening - DCE - Nationalt Center for Miljø og ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?