Tålegrænser for lufforurening - DCE - Nationalt Center for Miljø og ...

Naturvidenskab og politiske
mål
Accept af modeller
94
8 Anvendelse af tålegrænser i strategisk
miljøplanlægning
Et af hovedformålene med denne rapport er at diskutere tålegrænsekonceptet
og dets anvendelse i strategisk miljøplanlægning. Hvor vi i
kapitel 7 gennemgik de tekniske usikkerheder ved tålegrænsekonceptet
og dets beregninger, vil vi i dette kapitel gennemgå usikkerheder
i kæden af modeller, der kobler overskridelser af tålegrænser
og deres effekter til udviklingen i samfundsøkonomi og økonomiske
sektorer.
Tages usikkerheder i betragtning bør integrerede modeller betragtes
som en hjælp til at formulere mulige projektioner i fremtiden, og ikke
som en måde at generere fremskrivninger. Integrerede modeller kan
ikke betragtes som sandhedsmaskiner, men kan anvendes som heuristiske
værktøjer til at udforske fremtiden.
At arbejde med integrerede modeller forudsætter også en accept af
usikkerheder og begrænsninger i viden. I lyset af Geneve Konventionens
arbejde har tålegrænse arbejdet bidraget til anvendelse af naturvidenskab
som støtte for politiske beslutninger. Men på mange
måder har man undgået videnskabelige diskussioner ved at lægge de
politiske målsætninger fast fra begyndelsen og ved at indføre stramme
retningslinier for de anvendte modeller. De anvendte modeller er
meget simple, de anvender lineære midlet meteorologiske data, de
betragter effekter repræsenteret af en enkelt indikator over en grov
geografisk opløsning, energi forbrug og omkostningsdata er ligeledes
forsimplede. Data er blevet anvendt heuristisk for at demonstrere
tendenser, og deres resultater accepteres kun, når de er i overensstemmelse
med almindelig sund fornuft efter konsensus diskussioner
mellem nationale eksperter og beslutningstagere. Denne fremgangsmåde
har været succesfuld i forbindelse med udarbejdelsen af svovl
protokollerne. Men for andre luftforureninger eller klimaændringer,
hvor der ikke er en a priori konsensus om de generelle tendenser, vil
en større anerkendelse af behovet for flere og forskellige tilgange
være nødvendig.
De naturvidenskabelige undersøgelser kan ikke alene løse komplekse
miljøproblemer. Det er også vigtigt, at der stilles politiske spørgsmål.
I praksis betyder det, at det ofte vil være forskere, der beskriver,
hvilke spørgsmål de vil besvare og hvordan. Dette skyldes bl.a., at
modelanvendelsen begrænses af, hvad modellerne kan beregne. Det
er også et spørgsmål om tilgængelighed. For eksempel præsenteres
RAINS modellen af IIASA, som værende tilgængelig for nationale
beslutningstagere og andre, men de analyser der støtter forhandlingerne
kan ikke udføres af brugerne af systemet. Dette placerer modelfolkene
i en magtposition.
Videnskabelige data og modeller, der anvendes i strategisk miljøplanlægning
som grundlag for de politiske beslutninger, skal være
bredt accepterede. Denne forudsætning kræver at arbejdet har undergået
de normale videnskabelige kriterier, dvs. åben videnskabelig