Tålegrænser for lufforurening - DCE - Nationalt Center for Miljø og ...

Økosystemdækning
Depositioner
har vi en jordklassificering fra 1976 udarbejdet på 1:500.000, som angiver
tekstur og geologisk oprindelse. Mineralogien er derimod kun
undersøgt i 60 punkter bl.a. i forbindelse med anlæggelsen af naturgas
og dækningen er meget dårlig i Midt- og Nordjylland, hvor variationen
i udgangsmaterialet er størst.
Man kender altså kun i grove træk danske jorders mineralogi og må
derfor ekstrapolere disse data for at kunne beregne tålegrænser. Man
anvender kort over 11 geologiske klasser, som danske jorder er inddelt
i, "standardiserede" horisont tykkelser og derudfra ekstrapolerer
for de ni mineraler, der er nødvendige input til PROFILE-modellen.
På denne måde kan man lave nationale kort for hvert mineral og
lægge disse oven på hinanden og opnå et tilsyneladende fornuftigt
kort over Danmarks mineralogiske klasser (se detaljeret beskrivelse i
Bak 1996).
EU's CORINE-program er ved at afslutte kortlægningen af økosystemer.
Hidtil har man dog måttet anvende DMUs arealanvendelses
kort på 1 km x 1 km net inddelt i fire klasser, dvs. opløsningen på
arealanvendelsen reelt er på 25 ha. Her vil man ofte ikke få små naturtyper
som småskove, heder og moser med. Signaturen for moser
på dette kort dækker derudover såvel højmoser som lavmoser, strandenge
og strandsumpe, som hver for sig har meget forskellige tålegrænser,
så dette kortmateriale som udgangsmateriale vanskeliggør
fortolkningen af tålegrænser.
Disse digitaliserede 4 cm kort indeholder ingen data for træarter og
produktionsforhold i skovene, så disse informationer er hentet i
skovregistreringen fra Landbrugsministeriet i 1984. De digitaliserede
data stemmer dog ikke overens med 4 cm kortene, og der er således
udført en tilpasning til skovregistreringen. Der er her tale om usikkerheder
på mellem 10 og 40% for de forskellige skovtyper. Når §3
registreringerne er tilendebragt i amterne, vil der kunne udarbejdes
langt mere sikkert datagrundlag for dækningen af økosystemer.
For græsarealer er 4 cm kortenes engangivelser anvendt, men da det
er væsentlig mindre end Danmarks Statistiks opgørelse over permanente
græsningsarealer, er denne forskel fordelt over det resterende
landbrugsareal. Dette medfører, at tålegrænser for forsuring af permanente
græsarealer bliver beregnet for det meste af Danmarks
landbrugsareal på denne måde. Det resulterende kort over dækningen
af økosystemer i Danmark fremgår af Bak (1996).
Til beregninger af deposition for svovl anvendes stadig en metode
udviklet i 1991, hvor EMEP data anvendes for luftkoncentrationer af
SO 2 og SO 4 samt nedbørskoncentrationer og tørdeposition af SO x.
Grunddata er derfor på 150 km x 150 km net. Deposition af basekationer
(Ca, Mg, K og Na) er beregnet med en simpel model, hvor afstanden
til vestkysten er afgørende.
For kvælstofforbindelser er der netop foretaget nye beregninger for
Danmark for 1996 (Bak et al. 1999). Dette viser et fald i depositionen
fra et gennemsnit på 21 kg N/ha/år i 1990 til ca. 15 kg N/ha i 1996.
91