Tålegrænser for lufforurening - DCE - Nationalt Center for Miljø og ...

Ozoneksponeringen
Vækstsæsonen
Afgrøder
88
Selv om AOT40 eksponeringsindikatoren tager højde for varigheden
af eksponeringen, så antager den, at alle planter har den samme tålegrænse
på 40 ppb overfor ozon. AOT40 vægter ikke ozon koncentrationen,
men fjerner blot de lave koncentrationer under en specificeret
grænseværdi (på 40 ppb). Man må derfor mere betegne AOT40 som
en indikator for tålegrænse overskridelser end en indikator for maksimale
koncentrationer.
Selv om der er en lineær sammenhæng mellem AOT40 og planternes
respons under eksperimentelle forhold, så er der tale om en kunstig
situation, fordi ozon tilføres i relative konstante koncentrationer og
på bestemte tidspunkter af dagen. I virkeligheden vil ozon eksponeringen
være mere tilfældig og episodisk. Det er derudover vigtigt, at
forstå i hvilket omfang AOT40 eksponeringerne i Danmark består af
korte akutte episoder med relativ høje koncentrationer eller lange
eksponeringer med relativ lave koncentrationer.
Dette kan rejse mange spørgsmål, idet episodernes tidslige fordeling
kan have en indflydelse på effekternes omfang, idet blandt andet
planternes udviklingsstadie har en indflydelse på deres følsomhed.
På grund af variationer i planternes følsomhed på grund af deres
udvikling, kan disse forskelle have ført til meget forskellige effekter
på vegetationen, selv om de årlige AOT40 værdier har været sammenlignelige.
Definitionen af, hvilken periode der skal anvendes, når den kumulative
eksponering over 40 ppb skal beregnes, er kritisk. Hvis perioden
er for lang, så beregnes en kunstig høj AOT40 værdi, som indeholder
perioder, hvor vegetationen ikke er kommet op eller er i vinterdvale,
og dermed hvor kun lidt ozon bliver optaget. Omvendt, hvis perioden
er for kort, så beregnes der en værdi, der er for lav, og perioder
hvor vegetationen udsættes for signifikante effekter af ozon undlades.
Det nemmeste vil være at beregne AOT40 værdien over en vækstsæson,
som ville variere alt efter lokaliteten afhængig af arealanvendelse
og klima. Efter Kuopio mødet blev der af hensyn til modeller fastsat
en fast tålegrænse, fordi de faggrupper, der udfører kortlægningen
af ozon, har brug for konsistente og veldefineret tidsperioder.
For afgrøder er vækstperioden defineret af de lokale dyrkningsmønstre.
For hvede er anvendelse af maj, juni, juli passende for Danmark.
Når AOT40 anvendes på Danmarks dyrkede areal generelt, og ikke
kun vårhvede, så bliver situationen mere kompliceret, idet vækstsæsonen
for andre afgrøder som fx raps og kartofler er forskellige. De
nuværende metoder til at evaluere overskridelser af tålegrænser giver
en generel risikovurdering for Danmark, hvorimod en fast maj til
juli periode kan føre til misvisende konklusioner afhængig af de lokale
afgrøder. En mere detaljeret analyse af dyrkningsmønstret i forbindelse
med sæson ozonmønstre er nødvendige for at kunne opgøre
betydningen af denne faktor på de individuelle afgrøder.