Tålegrænser for lufforurening - DCE - Nationalt Center for Miljø og ...

Lav vegetation
5 års middel af AOT40
Træer
Betydningen af de øvrige
vækstforhold
ozon måles i en højde på 2-3 m ved overvågningsstationerne. Dette er
over højden af de fleste dyrkede afgrøder, græsarealer og mange typer
semi-naturlig vegetation.
For afgrøder og lavt voksende vegetation kan effekten af målehøjden
i alle tilfælde for afgrøder være betydelig og medføre store fejl i estimatet
af overskridelsen af tålegrænsen. Svenske eksperimentelle data
over en bygmark viser betydelige gradienter af AOT40 over en meget
kort vertikal afstand blandt andet på grund af variationer i lokal topografi
og meteorologi. Aktuelle AOT40-værdier i afgrødehøjde viste
sig at være 80% mindre ende de kortlagte værdier (Pleijel et al. 1995).
Der er således et potentiale for betydelige overvurderinger af omfanget
af overskridelser af tålegrænser for lavt voksende vegetation som
græsarealer, heder og dyrkede afgrøder. Alle ovennævnte studier er
udført i det nordlige Europa, hvor AOT40 domineres af kroniske
eksponeringer til relative lave koncentrationer. Effekten i mere sydlige
lokaliteter, hvor episodisk eksponering har større betydning kan
være mindre i størrelse, og det vil derfor være uforsigtigt at korrigere
AOT40 beregningerne før, der er udført flere undersøgelser.
Hvordan beregninger af tålegrænser og deres overskridelser udføres
har stor indflydelse på, hvor udbredt de potentielle overskridelser af
tålegrænser er. Efter Kuopio mødet er beregningen af AOT40 værdier
ændret fra at blive udført for det værste år i løbet af de sidste fem år
til at beregnes som en middel AOT40-værdi over 5 år. Fra et statistisk
synspunkt er det tiltalende at kortlægge AOT40 midlet over flere år,
idet det giver et bedre og mere robust datagrundlag, og at det burde
vise den gennemsnitlige rumlige fordeling over regionerne.
Denne fremgangsmåde fanger imidlertid ikke de effekter på vegetation
som skyldes, at ozon koncentrationen kan variere dramatisk fra
år til år afhængig af de øvrige klimatiske variationer. For et-årige
planter og afgrøder, kan hvert eksponeringsår betragtes hver for sig.
Situationen er mere kompliceret for træer og længere levende planter.
Over fem år kan et træ udsættes for den samme totale AOT40 ved, at
der er fx 5 år med en relativ konstant ozon eksponering eller ved at
det udsættes for en blanding af høje og lave koncentrationer over
årene. Dette har ikke nødvendigvis den samme biologiske effekt, idet
det vides, at en ozoneksponering i løbet af en vækstsæson kan have
en effekt i det følgende år på plantens metabolisme og vækst i det
følgende år. Dette gælder både for træer og for planter som fx kløver
(Rebbeck et al. 1988; Power 1993). Det kan også forventes, at det ikke
alene er ozonkoncentrationerne, som varierer fra år til år men også
den rumlige fordeling af ozon eksponeringen.
Fortolkningen af de årlige variationer i AOT40 med hensyn til
effekter udføres med stor forsigtighed. I løbet af somre, hvor AOT40
værdier er høje, kan man også forvente, at jordvandunderskuddet er
stor. Dette betyder, at ozon optagelsen af vegetationen begrænses af
stomatalukning i løbet af varme og tørre somre og det kan ikke
forventes, at der er større effekter af ozon i løbet af disse år.
87