Tålegrænser for lufforurening - DCE - Nationalt Center for Miljø og ...

Plantekemiske indikatorer
Biologiske indikatorer
Niveau II beregninger
Skalaproblemer med
konkrete beregninger
Man kunne i fremtiden forestille sig at planternes eller skovjorders
organiske lags indhold af makro næringsstoffer kan være et lettilgængeligt
udtryk for tålegrænseoverskridelser. Planters N/P eller
C/N forhold i blade eller jordbundens C/N forhold kunne tænkes at
afspejle overskridelser af tålegrænser for nitrogen (Koerselman og
Meuleman 1996, Gundersen 1998a.
Biologiske indikatorer skulle ideelt set reagere på tålegrænseoverskridelser,
men biologiske organismer reagerer på en lang række parametre,
som endog er forskellige fra art til art. Træer er formodentlig
ikke en skovs mest følsomme organismer. Visse studier tyder på, at
mycorrhizasvampe er meget følsomme organismer (Finlay 1995),
som endog påvirker træernes og skovbundsurters vækst og vitalitet
via deres symbiotiske interaktioner. Endvidere kan der argumenteres
for, at jordlevende dyr eller følsomme lavarter burde være indikator
organismer i skove.
At træerne fastholdes som indikatororganisme skyldes naturligvis
også den store økonomiske interesse, der er for vedproduktionen.
Jorder er ikke i en stabil fase med sine omgivelser, og der er også en
betydelig årsvariation i jordbundskemien, så der kan rejses tvivl om
anvendelsen af Steady State massebalancemodeller i tålegrænseberegninger
(Løkke et al. 1996). Næste generation af modeller vil formodentlig
være dynamiske modeller, som tager historiske forandringer
ind og baseres på mere eksakt viden og variation i de lokale forhold.
Hidtil har disse kun været anvendt i isolerede tilfælde (Bak og
Tybirk 1996), da der kræves afprøvede modeller og store mængder
data.
Tålegrænseberegninger er en international metode til at beregne luftforurenings
effekter på naturen, som har vist sin effekt i praksis, men
fra et naturvidenskabeligt standpunkt er den hidtil anvendte metode
meget kritisabel. Klare forbedringer, udvikling og metodevalidation
er nødvendig for at tålegrænsekonceptet skal kunne bevare sin videnskabelige
pålidelighed (Løkke et al. 1996).
Beskrivelsen af hvordan man beregner og kortlægger tålegrænser i
Danmark i afsnit 7.3.3 viser, at usikkerheden på de anvendte data er
stor, og at der er store mangler i et komplet datasæt. Det er dog også
klart, at det nødvendige datamateriale er meget omfattende for at
kunne lave pålidelige beregninger og kort over tålegrænser med en
ønsket opløsning. Kortmaterialet kan ikke blive bedre end datagrundlaget,
så for at forbedre pålideligheden af kortene må man til
stadighed revidere og forbedre datagrundlaget. Det er på mange
fronter, man skal sætte ind - især forskning i jordbundsdata, målemetoder
og modeller til depositioner, hvorimod der er sat arbejde i
værk for at opnå bedre dækning af økosystemers udbredelse (§3 registreringer,
CORINE+ kort).
Hornung et al. (1995) påpeger, at det er tilgængeligheden af data for
de forskellige variable i ønsket skala, der er afgørende for resultaterne.
Tålegrænsekonceptet er udviklet til regional skala, og det er vanskeligt
at gå ned i skala uden at få problemer med datakompatibilitet
og opløsning. Data kan fx være refererede i rum, dvs. geografisk po-
83