Tålegrænser for lufforurening - DCE - Nationalt Center for Miljø og ...

Niveau 1
Kemisk kriterium
rer såsom fremgang for morbundsplanter eller nitrofile arter i skove
og tilbagegang for forsuringsfølsomme.
Resultaterne giver sjældent et direkte bud på tålegrænserne for et
økosystem, men der har på den anden side været udført så mange
studier gennem de sidste to årtier, at de empiriske tålegrænser foreslået
af Bobbink et al. (1996) formodentlig ikke vil ændre sig væsentligt.
Forudsætningerne for den mest anvendte tålegrænse på internationalt
niveau har tidligere været diskuteret grundigt på workshops i
Skogkloster og Lökesberg (Grennfelt og Thörnelöff 1992). Siden
Lökesberg har der været en generel accept blandt forskere om tålegrænserne,
eller måske skyldes det at de forskere, der har været
uenige, har koncentreret sig om andre områder. Der er dog tegn til, at
forudsætningerne i nær fremtid vil blive genstand for fornyet debat,
og en nyere gennemgang af forudsætningerne har påpeget en række
mangler og forslag til nye måder at gribe opgaven an på (Løkke et al.
1996). I 1999 arrangerer DMU en international konference til at diskutere
kriterier, metoder og biologiske indikatorer til vurdering af
indirekte tålegrænser.
Konceptet anvender følgende tre elementer som udgangspunkt for at
fastsætte tålegrænser for forsuring:
• en biologisk indikator som er en organisme(gruppe), der anvendes
til at indikere status af økosystemet,
• et kemisk kriterium, der er den parameter, der resulterer i skader
på den biologiske indikator og
• en kritisk kemisk værdi, som er den værdi af det kemiske kriterium,
hvorunder der ikke sker nogen signifikant skade på den biologiske
indikator.
For skove anvendes træerne oftest som biologisk indikator, og det
kemiske kriterium er en forsurings/alkalinitets massebalance beregning.
Det handler om at beregne, hvor meget syre jorden kan klare at
neutralisere i det lange løb, hvilket er stærkt afhængig af jordbundens
forvitringsrater, men også af vegetations vækst og biomassefjernelse
mv. (se kap 6.1).
Flere kriterier har været anvendt, men i dag anvendes en basekation/aluminium
ratio på 1 som det kemiske kriterium. Hvis en skovjords
BC/Al ratio < 1 forventes det, at der opstår signifikante negative
skader på økosystemet. Beregninger af denne ratio forudsætter
detaljeret kendskab til jordens forvitringsrater og dermed frigivelse
af basekationer. Men jorders forvitringsrater er meget dårlig kendt i
de fleste tilfælde og afhænger formodentlig af jordens pH, temperatur
og mængden af komplekse organiske forbindelser i jorden. Det
formodes, at en biologisk indikator er mere afhængig af mineraliseringsrater
for organisk stof, ændringer i puljer af udbyttelige basekationer
og jordvandstilgængelighed.
Det biologiske grundlag for BC/Al ratioen på 1 er, at aluminium i
høje koncentrationer er giftigt for planter, og at en forsuring vil med-
81