Tålegrænser for lufforurening - DCE - Nationalt Center for Miljø og ...

More documents

Recommendations

Info

78 ge økosystemer, og man arbejder på at udvikle dette aspekt til også at indbefatte kvælstofforbindelser. ASAM modellen opnår oftest de målsatte grænser med mindre emissionsreduktioner end RAINS og CASM, bl.a. fordi modellen anvender selektive geografisk begrænsede reduktioner inden for et land, som især betyder noget for store lande med lokale følsomme økosystemer. Man opnår beregnede omkostninger pr. hektar beskyttet natur med denne model og omkostninger pr. ton reduceret svovludledning pr år. Man kan opnå en figur, der viser forholdet mellem arealet med overskredet tålegrænser for forsuring i Europa, som funktion af totale omkostninger og til Oslo protokollen blev reduktionen i forhold til tålegrænserne på 60% beregnet. Alle tre modeller har bidraget med resultater af forskellige reduktionsstrategier over en række reduktionsscenarier ved at bruge officielle data indsamlet af UNECE. Alle tre modeller er blevet anvendt inden for forsuring og eutrofiering. RAINS er som eneste af de tre model ved at blive udbygget til også at omfatte troposfærisk ozon. En nærmere beskrivelse af RAINS modellen fremgår i Appendiks A1. 6.2 IMIS-Luft DMUs Integrerede Miljøinformationssystemer (IMIS) er også et eksempel, der dækker både luftforurening, pesticider, havmiljø, ferskvandsmiljø osv. IMIS og dets delsystem IMIS-Luft fokuserer på danske forhold men tager højde for europæiske tiltag og udenlandske bidrag til miljøproblemer deriblandt luftforurening. IMIS baseres i videst mulig omfang på procesbaserede modeller når komplekse processer fx. atmosfæriske eller effekter skal beskrives. Dette er en afgørende forskel i forhold til de modeller der anvendes under EU og ECE. I det følgende kapitel 7 præsenteres det danske tålegrænsearbejde. Det er meningen, at IMIS projekterne skal bidrage til den danske strategiske miljøplanlægning med det formål at kunne analysere internationale/europæiske så vel som danske miljømålsætninger. IMIS arbejdet på DMU har til delmål at køre scenarier for relevante miljøproblemer i forhold til et reference scenarie, der udspringer af Finansredegørelserne. Modeller og databaser udviklet på DMU og koordineret gennem IMIS-Luft arbejdet skal køre scenarier med det formål at følge konsekvensen på miljøet af udvalgte politiske styremidler i form af afgifter, tabsfunktioner, m.m. Dette arbejde involverer en række fagområder (økonomi, teknologi, kemi, meteorologi, jordbundsvidenskab, vandkemi, skovbrug og evt. medicin) og spænder fra samfundsøkonomiske scenarier, emissionskilder, omdannelse og transport af emissioner, et bredt spand af forsurings- og eutrofieringseffekter og reduktionsscenarier. Det turde fremgå, at IMIS arbejdet er ligesom andre integrerede modelsystemer en kompliceret affære, der involverer mange personer i et (ikke blot flerfagligt, men) decideret tværfagligt samarbejde. Man
er nødt til at kende til de øvrige faggruppers datamateriale, beregningsmetoder og usikkerheder af resultater for at kunne lave pålidelige integrerede analyser. Emneområdet er kompliceret, men der er stigende tiltag til at forbedre en dialog med offentligheden ved at formidle og visualisere fx luftforureningsepisoder og deres konsekvenser for vegetation og sundhed via internettet. 79
Page 1 and 2:
Miljø- og Energiministeriet Danmar
Page 3 and 4:
Miljø- og Energiministeriet Danmar
Page 5 and 6:
Indhold Forord 5 Sammendrag 6 Execu
Page 7 and 8:
Forord Denne rapport gennemgår kri
Page 9 and 10:
DPSIR-indikatorer Driving Forces/Pr
Page 11 and 12:
Responses Anvendelsen af tålegræn
Page 13 and 14:
Critical loads/levels emerging as c
Page 15 and 16:
Impacts able. The CORINAIR database
Page 17 and 18:
The credibility of the Critical loa
Page 19 and 20:
Troposfærisk ozon og dens betydnin
Page 21 and 22:
Krav til tålegrænsekonceptet Øko
Page 23 and 24:
Figur 1.1 Organisation af arbejdet
Page 25 and 26:
IMIS definition Status og fremskriv
Page 27 and 28:
Fire hovedformål DPSIR-kæden IMIS
Page 29 and 30: • Responses (R ), står for reakt
Page 31 and 32: En aggregeret analyse Fra kroner ti
Page 33 and 34: Mellemfristet makroøkonomisk model
Page 35 and 36: Husholdningernes energiforbrug Ener
Page 37 and 38: Energistyrelsens Energi21scenarie B
Page 39 and 40: Udbuds- versus efterspørgselsstyri
Page 41 and 42: I NP-modellen fastlægges kvælstof
Page 43 and 44: CORINAIR af en fælles vejledning f
Page 45 and 46: Kilder til SO 2 , NO x og NH 3 Kild
Page 47 and 48: Ionbalance projektet EMEP-modellen
Page 49 and 50: Anvendelse af DEM ACDEP drokarboner
Page 51 and 52: Variationen i følsomheden af en re
Page 53 and 54: Niveau 2- critical loads Niveau I -
Page 55 and 56: Tålegrænser for forsuring for sko
Page 57 and 58: Tabel 5.2 Internationalt fastsatte
Page 59 and 60: Heder Højmoser og fattigkær reser
Page 61 and 62: Tålegrænser for konstant tab Sdep
Page 63 and 64: Betinget tålegrænse CLmax(S) Sdep
Page 65 and 66: Beskyttelsesgraden af økosystemer
Page 67 and 68: OTC Felteksperimenter Effekter af o
Page 69 and 70: Niveau I Det europæiske OTCprogram
Page 71 and 72: spons på 1-3 dages ozon episoder m
Page 73 and 74: Tålegrænse for seminaturlig veget
Page 75 and 76: ve, som for eksempel TREGRO, for ov
Page 77 and 78: Gap closure • Der er også udarbe
Page 79: CASM ASAM urening, hvor et stort an
Page 83 and 84: Niveau 1 Kemisk kriterium rer såso
Page 85 and 86: Plantekemiske indikatorer Biologisk
Page 87 and 88: Land 1 . . . Land n Emissioner for
Page 89 and 90: Lav vegetation 5 års middel af AOT
Page 91 and 92: Afgrøder Skove Konklusioner Effekt
Page 93 and 94: Økosystemdækning Depositioner har
Page 95 and 96: 7.3.3 Usikkerheder i beregninger og
Page 97 and 98: Åbenhed og fri diskussion Miljøst
Page 99 and 100: Grundscenarie ner af den faktiske h
Page 101 and 102: EMMA-modellen ALTRANS-moddellen God
Page 103 and 104: Scenarier 8.2 Internationalt anvend
Page 105 and 106: 9 Konklusion Siden 1970’erne har
Page 107 and 108: 10 Litteratur Alcamo, J.M. (1988).
Page 109 and 110: September 1996, Copenhagen, Denmark
Page 111 and 112: Fuhrer, J. (1996). The critical lev
Page 113 and 114: Miljø- og Energiministeriet (1997)
Page 115 and 116: UNECE (1994). Convention on Long-Ra
Page 117 and 118: Modellens elementer Energi- og land
Page 119 and 120: Usikkerheder Spredningsmatricen for
Page 121 and 122: Scenarierne Omkostningsoptimeringer
Page 123 and 124: Scenarier med DEM A2. Modelsystemet
Page 125 and 126: Fotosyntese er en af de vigtigste p
Page 127 and 128: Faglige rapporter fra DMU/NERI Tech
show all

Tålegrænser for lufforurening - DCE - Nationalt Center for Miljø og ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?