Tålegrænser for lufforurening - DCE - Nationalt Center for Miljø og ...

78
ge økosystemer, og man arbejder på at udvikle dette aspekt til også at
indbefatte kvælstofforbindelser.
ASAM modellen opnår oftest de målsatte grænser med mindre emissionsreduktioner
end RAINS og CASM, bl.a. fordi modellen anvender
selektive geografisk begrænsede reduktioner inden for et land,
som især betyder noget for store lande med lokale følsomme økosystemer.
Man opnår beregnede omkostninger pr. hektar beskyttet natur
med denne model og omkostninger pr. ton reduceret svovludledning
pr år. Man kan opnå en figur, der viser forholdet mellem arealet
med overskredet tålegrænser for forsuring i Europa, som funktion af
totale omkostninger og til Oslo protokollen blev reduktionen i forhold
til tålegrænserne på 60% beregnet.
Alle tre modeller har bidraget med resultater af forskellige reduktionsstrategier
over en række reduktionsscenarier ved at bruge officielle
data indsamlet af UNECE. Alle tre modeller er blevet anvendt
inden for forsuring og eutrofiering. RAINS er som eneste af de tre
model ved at blive udbygget til også at omfatte troposfærisk ozon.
En nærmere beskrivelse af RAINS modellen fremgår i Appendiks A1.
6.2 IMIS-Luft
DMUs Integrerede Miljøinformationssystemer (IMIS) er også et eksempel,
der dækker både luftforurening, pesticider, havmiljø, ferskvandsmiljø
osv. IMIS og dets delsystem IMIS-Luft fokuserer på danske
forhold men tager højde for europæiske tiltag og udenlandske
bidrag til miljøproblemer deriblandt luftforurening.
IMIS baseres i videst mulig omfang på procesbaserede modeller når
komplekse processer fx. atmosfæriske eller effekter skal beskrives.
Dette er en afgørende forskel i forhold til de modeller der anvendes
under EU og ECE. I det følgende kapitel 7 præsenteres det danske
tålegrænsearbejde.
Det er meningen, at IMIS projekterne skal bidrage til den danske
strategiske miljøplanlægning med det formål at kunne analysere internationale/europæiske
så vel som danske miljømålsætninger. IMIS
arbejdet på DMU har til delmål at køre scenarier for relevante miljøproblemer
i forhold til et reference scenarie, der udspringer af Finansredegørelserne.
Modeller og databaser udviklet på DMU og koordineret
gennem IMIS-Luft arbejdet skal køre scenarier med det
formål at følge konsekvensen på miljøet af udvalgte politiske styremidler
i form af afgifter, tabsfunktioner, m.m.
Dette arbejde involverer en række fagområder (økonomi, teknologi,
kemi, meteorologi, jordbundsvidenskab, vandkemi, skovbrug og evt.
medicin) og spænder fra samfundsøkonomiske scenarier, emissionskilder,
omdannelse og transport af emissioner, et bredt spand af
forsurings- og eutrofieringseffekter og reduktionsscenarier.
Det turde fremgå, at IMIS arbejdet er ligesom andre integrerede modelsystemer
en kompliceret affære, der involverer mange personer i
et (ikke blot flerfagligt, men) decideret tværfagligt samarbejde. Man