Tålegrænser for lufforurening - DCE - Nationalt Center for Miljø og ...
Tålegrænser for lufforurening - DCE - Nationalt Center for Miljø og ... Tålegrænser for lufforurening - DCE - Nationalt Center for Miljø og ...
Vedtagne internationale protokoller 74 6 Responses - internationalt og dansk Analysen og valget af de rigtige tiltag for at reducere emissioner af luftforurening er en kompleks opgave. Der skal tages højde for mange forskellige aspekter: den økonomiske vækst i området, energipolitiske strategier, emissioner af luftforurening, eksisterende teknologi til reduktion af emissioner og deres omkostninger, den rumlige fordeling af emissioner i atmosfæren, økosystemernes følsomhed (landbrug, skovbrug, naturlig vegetation) og effekter på mennesker, og hvorledes disse strategier kan gennemføres. Tålegrænseberegninger er blevet anvendt i integrerede miljømodeller, “integrated assessment models” med det formål at udvikle reduktionsstrategier baseret på effekter og på optimering af omkostningerne ved reduktionerne. Resultater fra kørsler af disse modeller er blevet anvendt i protokolforhandlinger. Protokolarbejdet under UN-ECE kan fremhæves som et eksempel på “Responses” på effekter af luftforurening. Formålet er at reducere emissioner af luftforurening. Hvilke tiltag, der skal vælges, er en politisk beslutning, som skal tages af de enkelte implicerede lande. Følgende protokoller er blevet vedtaget: • Første svovlprotokol (Helsinki protokollen) blev i 1985 vedtaget af 16 lande. Svovludslippene skulle inden 1993 reduceres med 30% i forhold til 1980. Denne protokol repræsenterer den første fase af reduktioner af emissioner af luftforurening i Europa. Disse mål blev sat udfra kendte forsuringseffekter. Der blev ikke taget hensyn til effekterne af emissionerne (i form af tålegrænser) eller til omkostningerne i de forskellige lande. Langt de fleste lande har levet op til målsætningen. • Den første N-protokol (Sofia protokollen), der blev underskrevet i 1988 og trådte i kraft i 1991. Udslippene af kvælstofoxider skulle fastfryses på 1987 niveauet. Danmark gik sammen med 11 lande videre og forpligtede sig til senest i 1998 at reducere udslippene med 30% i forhold til 1986. Hidtil har vi dog kun opnået en reduktion på omkring 10% (Holten-Andersen et al. 1998). • Anden svovlprotokol (Oslo protokollen) blev vedtaget i 1994. For første gang skulle svovlbelastningen reduceres i forhold til de beregnede tålegrænseoverskridelser. Overskridelserne i forhold til tålegrænserne skulle reduceres med 60%. • Den anden NO x protokol, også benævnt multi-effekt, multiforureningsprotokollen er under udarbejdelse og forventes vedtaget i 1998. Her skal etableres nationale emissionslofter for NO x , NH 3 og VOC baseret på en effektorienteret (tålegrænse) og omkostningseffektiv tilgang med det formål at reducere både forsuringen, eutrofieringen og troposfærisk ozon svarende til den anden svovl protokol. NO x reduktioner skal her optimeres i forhold til troposfærisk ozon og tilsvarende med NMVOC reduktionerne.
Gap closure • Der er også udarbejdet en protokol for flygtige organiske forbindelser (VOC’er) i 1991, men den er endnu ikke ratificeret af alle lande og dermed endnu ikke trådt i kraft. I løbet af 1999 vil der yderligere komme en ny VOC protokol. Tilsvarende er EU Kommissionen gået i gang med at forberede en forsuringsstrategi og et ozon direktiv i forlængelse af arbejdet under Geneve Konventionen (UN-ECE), som skærper formaliseringen af kravene. Der er opnået resultater under EU Kommissionen i form af direktiver, der enten er vedtaget eller under revision for at nå de opstillede målsætninger: • I 1992 blev det vedtaget at SO 2 emissioner skulle reduceres med 35% fra mellem 1985 og 2000. • Samme år, 1992, blev det også vedtaget at stabilisere NO x emissionerne i 1994 og yderligere reducere emissionerne med 30% inden år 2000 i forhold til 1990 emissionsniveauet. Indenfor forsuring, eutrofiering og troposfærisk ozon følger Danmark de internationale tiltag. Danmark er foregangsland, hvad angår CO 2 -emissioner bl.a. ved Energi21 planen, som afspejler ambitiøse mål for dansk energiforbrug og energikilder. Indirekte influerer denne energiplan ganske meget på de internationale forhandlinger om forsuring, eutrofiering og troposfærisk ozon (Bak, Tybirk, 1998). Med hensyn til lokale/nationale tiltag for luftforureningsområdet forberedes der på nuværende tidspunkt en handlingsplan for ammoniak som en del af Vandmiljøplan II. Det forventes også, at der tages initiativer med hensyn til luftforurening i byer med særlig vægt på partikelforurening. EU’s forsuringsstrategi forventer reduktioner af SO 2 , NO x og NH 3 emissioner. Det forventes, at der i 2010 kan opnås en 50% reduktion af arealet med overskridelser af tålegrænser for total forsuring i de europæiske økosystemer. De foreløbige emissionslofter i forhold til 1990 niveauet er på 84% for SO 2 , 55% for NO x og 27% for NH 3 . Reduktionsmålene er baseret på tålegrænseberegninger, og på hvor meget disse tålegrænser overskrides. Under forhandlingerne både under Geneve Konventionen og under EU kommissionen indgår begrebet gap closure men med to forskellige definitioner. Under UN- ECE arbejdet er der tale om en udligning af forskellen mellem de aktuelle depositioner af en luftforurening og tålegrænsen for det aktuelle økosystem. Under EU forsuringsstrategi betegner gap closure den procentdel af arealer, hvor der finder en overskridelse sted, som skal udlignes. Under forhandlingerne under Oslo protokollen i 1994 blev det besluttet at basere de nationale emissionslofter for svovl på et 60% gap closure. Det vil sige, at man valgte at reducere tålegrænseoverskridelser af økosystemer registreret i året 1990 med 60% i hvert EMEP 150 km x 150 km grid. Endemålet er en 100% reduktion af overskridelserne for forsuring, men det har hidtil ikke været et realistisk mål. 75
- Page 25 and 26: IMIS definition Status og fremskriv
- Page 27 and 28: Fire hovedformål DPSIR-kæden IMIS
- Page 29 and 30: • Responses (R ), står for reakt
- Page 31 and 32: En aggregeret analyse Fra kroner ti
- Page 33 and 34: Mellemfristet makroøkonomisk model
- Page 35 and 36: Husholdningernes energiforbrug Ener
- Page 37 and 38: Energistyrelsens Energi21scenarie B
- Page 39 and 40: Udbuds- versus efterspørgselsstyri
- Page 41 and 42: I NP-modellen fastlægges kvælstof
- Page 43 and 44: CORINAIR af en fælles vejledning f
- Page 45 and 46: Kilder til SO 2 , NO x og NH 3 Kild
- Page 47 and 48: Ionbalance projektet EMEP-modellen
- Page 49 and 50: Anvendelse af DEM ACDEP drokarboner
- Page 51 and 52: Variationen i følsomheden af en re
- Page 53 and 54: Niveau 2- critical loads Niveau I -
- Page 55 and 56: Tålegrænser for forsuring for sko
- Page 57 and 58: Tabel 5.2 Internationalt fastsatte
- Page 59 and 60: Heder Højmoser og fattigkær reser
- Page 61 and 62: Tålegrænser for konstant tab Sdep
- Page 63 and 64: Betinget tålegrænse CLmax(S) Sdep
- Page 65 and 66: Beskyttelsesgraden af økosystemer
- Page 67 and 68: OTC Felteksperimenter Effekter af o
- Page 69 and 70: Niveau I Det europæiske OTCprogram
- Page 71 and 72: spons på 1-3 dages ozon episoder m
- Page 73 and 74: Tålegrænse for seminaturlig veget
- Page 75: ve, som for eksempel TREGRO, for ov
- Page 79 and 80: CASM ASAM urening, hvor et stort an
- Page 81 and 82: er nødt til at kende til de øvrig
- Page 83 and 84: Niveau 1 Kemisk kriterium rer såso
- Page 85 and 86: Plantekemiske indikatorer Biologisk
- Page 87 and 88: Land 1 . . . Land n Emissioner for
- Page 89 and 90: Lav vegetation 5 års middel af AOT
- Page 91 and 92: Afgrøder Skove Konklusioner Effekt
- Page 93 and 94: Økosystemdækning Depositioner har
- Page 95 and 96: 7.3.3 Usikkerheder i beregninger og
- Page 97 and 98: Åbenhed og fri diskussion Miljøst
- Page 99 and 100: Grundscenarie ner af den faktiske h
- Page 101 and 102: EMMA-modellen ALTRANS-moddellen God
- Page 103 and 104: Scenarier 8.2 Internationalt anvend
- Page 105 and 106: 9 Konklusion Siden 1970’erne har
- Page 107 and 108: 10 Litteratur Alcamo, J.M. (1988).
- Page 109 and 110: September 1996, Copenhagen, Denmark
- Page 111 and 112: Fuhrer, J. (1996). The critical lev
- Page 113 and 114: Miljø- og Energiministeriet (1997)
- Page 115 and 116: UNECE (1994). Convention on Long-Ra
- Page 117 and 118: Modellens elementer Energi- og land
- Page 119 and 120: Usikkerheder Spredningsmatricen for
- Page 121 and 122: Scenarierne Omkostningsoptimeringer
- Page 123 and 124: Scenarier med DEM A2. Modelsystemet
- Page 125 and 126: Fotosyntese er en af de vigtigste p
Gap closure<br />
• Der er <strong>og</strong>så udarbejdet en protokol <strong>for</strong> flygtige organiske <strong>for</strong>bindelser<br />
(VOC’er) i 1991, men den er endnu ikke ratificeret af alle<br />
lande <strong>og</strong> dermed endnu ikke trådt i kraft. I løbet af 1999 vil der<br />
yderligere komme en ny VOC protokol.<br />
Tilsvarende er EU Kommissionen gået i gang med at <strong>for</strong>berede en<br />
<strong>for</strong>suringsstrategi <strong>og</strong> et ozon direktiv i <strong>for</strong>længelse af arbejdet under<br />
Geneve Konventionen (UN-ECE), som skærper <strong>for</strong>maliseringen af<br />
kravene. Der er opnået resultater under EU Kommissionen i <strong>for</strong>m af<br />
direktiver, der enten er vedtaget eller under revision <strong>for</strong> at nå de opstillede<br />
målsætninger:<br />
• I 1992 blev det vedtaget at SO 2 emissioner skulle reduceres med<br />
35% fra mellem 1985 <strong>og</strong> 2000.<br />
• Samme år, 1992, blev det <strong>og</strong>så vedtaget at stabilisere NO x emissionerne<br />
i 1994 <strong>og</strong> yderligere reducere emissionerne med 30% inden<br />
år 2000 i <strong>for</strong>hold til 1990 emissionsniveauet.<br />
Inden<strong>for</strong> <strong>for</strong>suring, eutrofiering <strong>og</strong> troposfærisk ozon følger Danmark<br />
de internationale tiltag. Danmark er <strong>for</strong>egangsland, hvad angår<br />
CO 2 -emissioner bl.a. ved Energi21 planen, som afspejler ambitiøse<br />
mål <strong>for</strong> dansk energi<strong>for</strong>brug <strong>og</strong> energikilder. Indirekte influerer denne<br />
energiplan ganske meget på de internationale <strong>for</strong>handlinger om<br />
<strong>for</strong>suring, eutrofiering <strong>og</strong> troposfærisk ozon (Bak, Tybirk, 1998).<br />
Med hensyn til lokale/nationale tiltag <strong>for</strong> luft<strong>for</strong>ureningsområdet<br />
<strong>for</strong>beredes der på nuværende tidspunkt en handlingsplan <strong>for</strong> ammoniak<br />
som en del af Vandmiljøplan II. Det <strong>for</strong>ventes <strong>og</strong>så, at der tages<br />
initiativer med hensyn til luft<strong>for</strong>urening i byer med særlig vægt på<br />
partikel<strong>for</strong>urening.<br />
EU’s <strong>for</strong>suringsstrategi <strong>for</strong>venter reduktioner af SO 2 , NO x <strong>og</strong> NH 3<br />
emissioner. Det <strong>for</strong>ventes, at der i 2010 kan opnås en 50% reduktion<br />
af arealet med overskridelser af tålegrænser <strong>for</strong> total <strong>for</strong>suring i de<br />
europæiske økosystemer. De <strong>for</strong>eløbige emissionslofter i <strong>for</strong>hold til<br />
1990 niveauet er på 84% <strong>for</strong> SO 2 , 55% <strong>for</strong> NO x <strong>og</strong> 27% <strong>for</strong> NH 3 .<br />
Reduktionsmålene er baseret på tålegrænseberegninger, <strong>og</strong> på hvor<br />
meget disse tålegrænser overskrides. Under <strong>for</strong>handlingerne både<br />
under Geneve Konventionen <strong>og</strong> under EU kommissionen indgår<br />
begrebet gap closure men med to <strong>for</strong>skellige definitioner. Under UN-<br />
ECE arbejdet er der tale om en udligning af <strong>for</strong>skellen mellem de<br />
aktuelle depositioner af en luft<strong>for</strong>urening <strong>og</strong> tålegrænsen <strong>for</strong> det aktuelle<br />
økosystem. Under EU <strong>for</strong>suringsstrategi betegner gap closure<br />
den procentdel af arealer, hvor der finder en overskridelse sted, som<br />
skal udlignes.<br />
Under <strong>for</strong>handlingerne under Oslo protokollen i 1994 blev det besluttet<br />
at basere de nationale emissionslofter <strong>for</strong> svovl på et 60% gap<br />
closure. Det vil sige, at man valgte at reducere tålegrænseoverskridelser<br />
af økosystemer registreret i året 1990 med 60% i hvert EMEP<br />
150 km x 150 km grid. Endemålet er en 100% reduktion af overskridelserne<br />
<strong>for</strong> <strong>for</strong>suring, men det har hidtil ikke været et realistisk mål.<br />
75
Change language