Tålegrænser for lufforurening - DCE - Nationalt Center for Miljø og ...

Tålegrænse for seminaturlig
vegetation
Deskriptive modeller
ved lavere ozon eksponeringer end effekter på total biomasse eller
produktivitet, fx er der fundet forskelle mellem græsarter og andre
urter.
Ligesom for afgrøder er det muligt at beregne den ozon eksponering,
der svarer til en bestemt effekt udfra eksponering respons funktioner.
Hvis man udvælger som kriterium en reduktion på 10% i forhold til
biomassen af den følsomme art, så er den ækvivalente ozon eksponering
på 6300 ppb⋅h for de schweiziske data og 5700 ppb⋅h for de engelske
data på “cut swards”. AOT40 værdier var godt korreleret med
ozon tolerancen, og det blev beregnet, at en ændring i tolerance på
5% (den mindst målbare) svarer til en AOT40 værdi på 5000 ppb⋅h.
Disse resultater understøttes af kontrollerede studier, hvor enkelte
arter udsættes for forskellige niveauer af ozon (Ashmore, Davison
1996). De mest følsomme arter i semi-naturlige økosystemer er ligeså
følsomme overfor ozon som de mest følsomme afgrøder. Bergmann
et al. (1996) viser også at store signifikante effekter på vegetative og
reproduktions parametre af flere arter, der udsættes for AOT40 eksponeringer
på ca. 4000 ppb⋅h.
På Kuopio mødet blev det derfor vedtaget, at selv om der var en begrænset
mængde eksperimentelle resultater for arter i semi-naturlige
økosystemer, og at det derfor er svært at fastsætte tålegrænser med
en passende sikkerhed, så var det fornuftigt at antage at sådanne
arter kunne være mindst ligeså følsomme som landbrugsafgrøder.
Derfor blev tålegrænsen for landbrugsafgrøder (3000 ppb⋅h i dagtimer
over en 3 måneders vækstsæson) også anvendt for semi-naturlig
vegetation. Det er højst sandsynligt at individuelle arters høje følsomhed
overfor ozon vil føre til endnu lavere tålegrænser. Dette bør
dog baseres på større mængde eksperimentelle resultater.
Begge tålegrænser har en central betydning for opgørelsen af effekter
af luftforurening på terrestriske økosystemer. Det følgende afsnit
beskriver anvendelse af tålegrænser i effektmodeller.
5.3 Anvendelse af tålegrænser i effektmodeller
Både de direkte og indirekte tålegrænser har en central betydning for
opgørelsen af effekter af luftforurening på terrestriske økosystemer.
Dette afsnit beskriver anvendelse af tålegrænser i effektmodeller. Der
findes to grundlæggende tilgange til at modellere effekter af luftforurening,
dels ved at anvende deskriptive modeller (empiriske, statistiske,
regressions- og korrelationsmodeller) og dels forklarende modeller
(proces-, mekanistiske modeller).
De deskriptive modeller oversætter empiriske observationer af systemet
i passende matematiske relationer ofte ved at anvende statistiske
redskaber (især regressionsanalyse). Disse relationer udvælges
efter deres matematiske anvendelse. Oftest har disse ikke nogen forbindelse
til de aktuelle dynamiske processer, som bliver modelleret.
Dette fremhæver både fordelene og ulemperne ved denne type af
modeller: deskriptive modeller er en effektiv måde at opsummere og
anvende empiriske observationer for relative konstante/stabile mil-
71