Tålegrænser for lufforurening - DCE - Nationalt Center for Miljø og ...

Tålegrænse for skovtræer
Ændret konkurrence
70
Den direkte tålegrænse for skovtræer er nu en AOT40 værdi på 10000
ppb⋅h. Til sammenligning med den direkte tålegrænse beregnes AOT
værdierne for dagtimerne over en vækstsæson på 6 måneder baseret
på et 5 års gennemsnit.
Selv om der er flere eksperimenter, der danner grundlag for en fastsættelse
af tålegrænser for skovtræer, må det fremhæves, at der stadigvæk
er meget få data og et stort antal antagelser om træernes respons
på ozon over flere årtier. En betydelig mængde forskning er
påkrævet i fremtiden for at kunne opgøre gyldigheden af de foreslåede
tålegrænser, og for at kunne bestemme om tålegrænsen er acceptabel
for et bredt antal af europæiske træer, inklusive sydeuropæiske
træer.
5.2.3.3 Semi-naturlig vegetation
De største effekter af luftforureninger på naturlig vegetation relateres
ikke til vækst eller synlige skader, men til ændringer i artssammensætninger,
tab af genetisk variation og ændringer i genetisk sammensætning.
Få studier har set på effekter af luftforurening over økologiske
tidsskala for plantesamfund, fordi tolkningen af feltundersøgelserne
er ofte meget usikre (Johnsen et al. 1991). Over en længere tidsskala
kan udviklingen af en tolerance overfor luftforurening være en
vigtig faktor for naturlige plantesamfund. Dette kan nedsætte effekten
af luftforureningen, og på denne måde er udvikling ikke en negativ
effekt.
En nøgle parameter er den dynamiske konkurrerende interaktion
mellem arterne. Når koncentrationen af luftforurening begynder at
påvirke enkelte arter, eksisterer der et potentiale for ændret konkurrence
mellem arterne. De fleste eksperimenter er blevet udført over
korte tidsperioder og er ikke repræsentative for den komplekse horisontale
og vertikale heterogenitet, som findes i naturlige plantesamfund.
For eksempel, hvis en luftforurenings eksponering over et år
medfører en 10% nedgang i den relative sammensætning af en art, vil
økosystemets struktur og funktion være ændret. En videre eksponering
vil kunne føre til at arten forsvinder, eller at der opstår et nyt
plantesamfund. Dette skal naturligvis sammenholdes med andre
påvirkninger såsom græsning og naturlige successionsforløb.
Ingen tålegrænser for semi-naturlig vegetation blev fastsat i Bern,
primært på grund af manglende data. Mere data var tilgængeligt
under Kuopio workshoppen i 1996.
Der er kun udført få eksperimenter i Europa, som har frembragt eksponering-respons
data for effekter af ozon på semi-naturlig vegetation.
De mest anvendelige datasæt kommer fra eksperimenter i åben
top vækstkamre på virkelige eller kunstige græs samfund. Eksperimenter
er udført i Schweiz (Fuhrer et al. 1994), i UK (Ashmore,
Ainsworth 1995) og viser, at der finder signifikante ændringer sted,
der påvirker arternes sammensætning som følge af ozon. Selv om
data er mere spredte for semi-naturlig vegetation end for landbrugsafgrøder,
så er der en klar lineær respons til ozon udtrykt som A-
OT40. Effekter på en relativ andel af forskellige arter er observeret