Tålegrænser for lufforurening - DCE - Nationalt Center for Miljø og ...

More documents

Recommendations

Info

Fokus på O 3 Tålegrænser for O 3 64 5.2 Critical levels Vegetation kan også skades direkte af luftforurening, når gasser som fx O 3, NO, NO 2, NH 3, og SO 2 optages direkte af planterne gennem bladenes stomata. Stomata er åbninger i bladenes overflade, der bl.a. muliggør transporten af CO 2 til planternes fotosyntetiserende væv. Effekter af luftforurening afhænger af planternes aktivitet og vækst under eksponeringen. De højeste koncentrationer af SO 2 og NO 2 måles i vinterhalvåret, hvor planterne ikke er så aktive. De andre gasser, ozon undtaget, optræder normalt i koncentrationer, der ikke er til direkte skade for planterne, men kan lokalt og i episoder nå skadelige høje koncentrationer. I løbet af de sidste 20 år er der indsamlet store mængder videnskabeligt materiale, der demonstrerer at de aktuelle koncentrationer af O 3 i mange områder i Europa, deriblandt også Danmark, kan have skadelige effekter på afgrødeudbytte, trævækst og -vitalitet og på vegetationssammensætningen i naturlige økosystemer. Ozon fremkommer ofte i høje koncentrationer i løbet af sommerhalvåret, hvor planterne har en høj vækstrate. I det følgende vil direkte tålegrænser omtales med fokus på ozon. 5.2.1 Udviklingen af konceptet direkte tålegrænser (critical levels) Et vigtigt mål med forhandlingerne af de nye NOx og VOC protokoller her i slutningen af 1990’erne er at forhindre eller minimere effekterne af ozon på vegetation. Tålegrænsekonceptet er central i disse forhandlinger, idet det oversætter vor viden om effekter af ozon på vegetation til politiske målsætninger. Det er derfor af betydelig praktisk betydning ikke alene, at de aktuelle værdier for de direkte tålegrænser skal defineres så præcist som muligt videnskabeligt, men også at disse værdier anvendes på den rigtige måde i opgørelsesprocessen. Det er derfor vigtigt, at usikkerhederne i definitionen, beregningen og kortlægningen af de direkte tålegrænser opgøres præcist, idet disse er af stor betydning for den politiske vurdering. Det skal dog nævnes, at der er en uundgåelig modsætning mellem effekternes biologiske kompleksitet og behovet for en tålegrænsetilgang, der nemt kan inkluderes i de politiske vurderinger. De direkte tålegrænser for ozon blev defineret for første gang under en workshop ved Bad Harzburg i 1988 (UN-ECE 1988). Værdierne var baseret på resultater fra videnskabelig litteratur om effekter af O 3 på vegetation. Imidlertid blev der allerede i 1992 foreslået omfattende ændringer under en workshop i Egham i 1992 (Ashmore, Wilson 1994) og en efterfølgende workshop i Bern i 1993 (Fuhrer, Achermann 1994), hvor nye direkte tålegrænser blev formelt vedtaget. I 1996 blev der yderligere afholdt en workshop i Kuopio, hvor de direkte tålegrænser igen blev vurderet og nye værdier blev accepteret til anvendelse under UN-ECE arbejdet (Kärenlampi, Skarby 1996). Formålet med denne sektion er kritisk at gennemgå de problemer, der opstår, når de direkte tålegrænser for ozon vedtaget i Bern og Kuopio anvendes til at udvikle effektbaserede internationale og nationale kontrolstrategier med den målsætning at reducere effekter af ozon og andre associerede luftforureninger på vegetation.
OTC Felteksperimenter Effekter af ozon på planter 5.2.1.1 Det eksperimentelle grundlag for critical levels Udviklingen af critical levels, de direkte tålegrænser, har været Open-Top-Chambers, OTC-eksperimenter eller på dansk: åben top kamre. Disse faciliteter har muliggjort opsamlingen af data under realistiske vækstbetingelser og har en stor rolle i forbindelse med udviklingen af tålegrænsekonceptet. OTC er en facilitet, der består af væksthuse uden tag, der står udendørs. Her kan planter vokse i potter eller direkte fra væksthuset bund. Planterne udsættes for kendte koncentrationer af en eller flere luftforureninger. Koncentrationer af luftforurening måles kontinuerligt som regelen lige over planterne, samtidig med at planternes vækst, fysiologi, anatomi og biokemi og eventuelle synlige skader på planterne registreres. På den måde kan OTC anvendes til at manipulere eksponeringen af luftforureningen og undersøge interaktioner mellem planterne, stress faktorer og forskellige luftforureninger. Omgivelserne er tilstræbt så naturlige som muligt, men der er alligevel forskelle mellem vækstforholdene i og udenfor OTC. OTC er blevet anvendt til at opgøre udbyttetabet i landbrugsafgrøder i USA og i Europa. En ulempe ved anvendelse af OTC er, at mikroklimaet påvirkes af kamrene, hvilket igen forandrer planternes vækst og fysiologi (Fuhrer 1994). Der er større turbulens og derfor højere depositioner i OTC end i åbne marker og dermed også en større optagelse af ozon (Pleijel et al. 1994). Felteksperimenter påvirker ikke mikroklimaet og skaber derfor mere realistiske forhold. Til gengæld kan eksponeringen ikke manipuleres. En alternativ metode er at anvende koncentrationsgradienter langs Transekter i vindens retning fra en luftforureningskilde. Anvendelsen af denne metode er begrænset af forskellen i klima- og jordbundsforhold langs disse transekter og det faktum, at de fleste kilder emitterer en blanding af forskellige luftforureninger. 5.2.2 Effekter af ozon Planteresponsen overfor ozon og andre luftforureninger karakteriseres som akutte eller kroniske. Akutte effekter medfører hurtige ændringer i de fysiologiske og biokemiske processer i planten. Under passende forhold fører sådanne ændringer til skader på bladene. Høje ozonkoncentrationer kan ødelægge afgrødernes blade og kan ses som gule pletter (kloroser) eller døde dele (nekroser). Ved lavere koncentrationer ses ingen synlige skader, men lavere udbytte og tidlig ældning af afgrøderne bliver observeret. Skadernes omfang stiger med stigende ozonkoncentration. Dette gør, at planterne er særlige følsomme for top koncentrationer, men det er også blevet iagttaget, at planterne følsomhed øges gradvist med eksponeringstiden. Det er altid et problem at definere, hvilke vegetationstyper der er de mest følsomme. De meste følsomme afgrøder er lucerne, kartofler, tobak, tomat, hvede, spinat, græs, bønner og hvidkløver. Hvede og græs kan også økonomisk set betragtes som de mest følsomme, idet ozon reducerer udbyttet. Disse planter reagerer på ozon ved at få synlige skader eller ved at udbyttet reduceres eller begge dele. Nogle vilde planter kan også karakteriseres som følsomme. Mange træer og vedplanter er også særdeles følsomme overfor ozon. Vigtige eksempler er vin, lærk, skovfyr og rødgran. For en oversigt over udbyttere- 65
Page 1 and 2:
Miljø- og Energiministeriet Danmar
Page 3 and 4:
Miljø- og Energiministeriet Danmar
Page 5 and 6:
Indhold Forord 5 Sammendrag 6 Execu
Page 7 and 8:
Forord Denne rapport gennemgår kri
Page 9 and 10:
DPSIR-indikatorer Driving Forces/Pr
Page 11 and 12:
Responses Anvendelsen af tålegræn
Page 13 and 14:
Critical loads/levels emerging as c
Page 15 and 16: Impacts able. The CORINAIR database
Page 17 and 18: The credibility of the Critical loa
Page 19 and 20: Troposfærisk ozon og dens betydnin
Page 21 and 22: Krav til tålegrænsekonceptet Øko
Page 23 and 24: Figur 1.1 Organisation af arbejdet
Page 25 and 26: IMIS definition Status og fremskriv
Page 27 and 28: Fire hovedformål DPSIR-kæden IMIS
Page 29 and 30: • Responses (R ), står for reakt
Page 31 and 32: En aggregeret analyse Fra kroner ti
Page 33 and 34: Mellemfristet makroøkonomisk model
Page 35 and 36: Husholdningernes energiforbrug Ener
Page 37 and 38: Energistyrelsens Energi21scenarie B
Page 39 and 40: Udbuds- versus efterspørgselsstyri
Page 41 and 42: I NP-modellen fastlægges kvælstof
Page 43 and 44: CORINAIR af en fælles vejledning f
Page 45 and 46: Kilder til SO 2 , NO x og NH 3 Kild
Page 47 and 48: Ionbalance projektet EMEP-modellen
Page 49 and 50: Anvendelse af DEM ACDEP drokarboner
Page 51 and 52: Variationen i følsomheden af en re
Page 53 and 54: Niveau 2- critical loads Niveau I -
Page 55 and 56: Tålegrænser for forsuring for sko
Page 57 and 58: Tabel 5.2 Internationalt fastsatte
Page 59 and 60: Heder Højmoser og fattigkær reser
Page 61 and 62: Tålegrænser for konstant tab Sdep
Page 63 and 64: Betinget tålegrænse CLmax(S) Sdep
Page 65: Beskyttelsesgraden af økosystemer
Page 69 and 70: Niveau I Det europæiske OTCprogram
Page 71 and 72: spons på 1-3 dages ozon episoder m
Page 73 and 74: Tålegrænse for seminaturlig veget
Page 75 and 76: ve, som for eksempel TREGRO, for ov
Page 77 and 78: Gap closure • Der er også udarbe
Page 79 and 80: CASM ASAM urening, hvor et stort an
Page 81 and 82: er nødt til at kende til de øvrig
Page 83 and 84: Niveau 1 Kemisk kriterium rer såso
Page 85 and 86: Plantekemiske indikatorer Biologisk
Page 87 and 88: Land 1 . . . Land n Emissioner for
Page 89 and 90: Lav vegetation 5 års middel af AOT
Page 91 and 92: Afgrøder Skove Konklusioner Effekt
Page 93 and 94: Økosystemdækning Depositioner har
Page 95 and 96: 7.3.3 Usikkerheder i beregninger og
Page 97 and 98: Åbenhed og fri diskussion Miljøst
Page 99 and 100: Grundscenarie ner af den faktiske h
Page 101 and 102: EMMA-modellen ALTRANS-moddellen God
Page 103 and 104: Scenarier 8.2 Internationalt anvend
Page 105 and 106: 9 Konklusion Siden 1970’erne har
Page 107 and 108: 10 Litteratur Alcamo, J.M. (1988).
Page 109 and 110: September 1996, Copenhagen, Denmark
Page 111 and 112: Fuhrer, J. (1996). The critical lev
Page 113 and 114: Miljø- og Energiministeriet (1997)
Page 115 and 116: UNECE (1994). Convention on Long-Ra
Page 117 and 118:
Modellens elementer Energi- og land
Page 119 and 120:
Usikkerheder Spredningsmatricen for
Page 121 and 122:
Scenarierne Omkostningsoptimeringer
Page 123 and 124:
Scenarier med DEM A2. Modelsystemet
Page 125 and 126:
Fotosyntese er en af de vigtigste p
Page 127 and 128:
Faglige rapporter fra DMU/NERI Tech
show all

Tålegrænser for lufforurening - DCE - Nationalt Center for Miljø og ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?