Tålegrænser for lufforurening - DCE - Nationalt Center for Miljø og ...

Fokus på O 3
Tålegrænser for O 3
64
5.2 Critical levels
Vegetation kan også skades direkte af luftforurening, når gasser som
fx O 3, NO, NO 2, NH 3, og SO 2 optages direkte af planterne gennem
bladenes stomata. Stomata er åbninger i bladenes overflade, der bl.a.
muliggør transporten af CO 2 til planternes fotosyntetiserende væv.
Effekter af luftforurening afhænger af planternes aktivitet og vækst
under eksponeringen. De højeste koncentrationer af SO 2 og NO 2
måles i vinterhalvåret, hvor planterne ikke er så aktive. De andre
gasser, ozon undtaget, optræder normalt i koncentrationer, der ikke
er til direkte skade for planterne, men kan lokalt og i episoder nå
skadelige høje koncentrationer.
I løbet af de sidste 20 år er der indsamlet store mængder videnskabeligt
materiale, der demonstrerer at de aktuelle koncentrationer af O 3 i
mange områder i Europa, deriblandt også Danmark, kan have skadelige
effekter på afgrødeudbytte, trævækst og -vitalitet og på vegetationssammensætningen
i naturlige økosystemer. Ozon fremkommer
ofte i høje koncentrationer i løbet af sommerhalvåret, hvor planterne
har en høj vækstrate. I det følgende vil direkte tålegrænser
omtales med fokus på ozon.
5.2.1 Udviklingen af konceptet direkte tålegrænser (critical levels)
Et vigtigt mål med forhandlingerne af de nye NOx og VOC protokoller
her i slutningen af 1990’erne er at forhindre eller minimere
effekterne af ozon på vegetation. Tålegrænsekonceptet er central i
disse forhandlinger, idet det oversætter vor viden om effekter af ozon
på vegetation til politiske målsætninger. Det er derfor af betydelig
praktisk betydning ikke alene, at de aktuelle værdier for de direkte
tålegrænser skal defineres så præcist som muligt videnskabeligt, men
også at disse værdier anvendes på den rigtige måde i opgørelsesprocessen.
Det er derfor vigtigt, at usikkerhederne i definitionen, beregningen
og kortlægningen af de direkte tålegrænser opgøres præcist,
idet disse er af stor betydning for den politiske vurdering. Det skal
dog nævnes, at der er en uundgåelig modsætning mellem effekternes
biologiske kompleksitet og behovet for en tålegrænsetilgang, der
nemt kan inkluderes i de politiske vurderinger.
De direkte tålegrænser for ozon blev defineret for første gang under
en workshop ved Bad Harzburg i 1988 (UN-ECE 1988). Værdierne
var baseret på resultater fra videnskabelig litteratur om effekter af O 3
på vegetation. Imidlertid blev der allerede i 1992 foreslået omfattende
ændringer under en workshop i Egham i 1992 (Ashmore, Wilson
1994) og en efterfølgende workshop i Bern i 1993 (Fuhrer, Achermann
1994), hvor nye direkte tålegrænser blev formelt vedtaget. I
1996 blev der yderligere afholdt en workshop i Kuopio, hvor de direkte
tålegrænser igen blev vurderet og nye værdier blev accepteret
til anvendelse under UN-ECE arbejdet (Kärenlampi, Skarby 1996).
Formålet med denne sektion er kritisk at gennemgå de problemer,
der opstår, når de direkte tålegrænser for ozon vedtaget i Bern og
Kuopio anvendes til at udvikle effektbaserede internationale og nationale
kontrolstrategier med den målsætning at reducere effekter af
ozon og andre associerede luftforureninger på vegetation.