Tålegrænser for lufforurening - DCE - Nationalt Center for Miljø og ...

Tålegrænser for lufforurening - DCE - Nationalt Center for Miljø og ... Tålegrænser for lufforurening - DCE - Nationalt Center for Miljø og ...

27.07.2013 Views

Skadefunktion 60 Figur 5.1 Sammenhængen mellem deposition af S og N og de afledte tålegrænser i den såkaldte skadesfunktion. For forklaring, se tekst. Grafen illustrerer afhængigheden af depositioner af S og N (akserne) og de afledte tålegrænser for S og N. Denne funktion er et matematisk udtryk for den økologiske betydning af tålegrænser for det pågældende skovøkosystem. Hvert punkt i koordinatsystemet kan siges at repræsentere en vis deposition af både S og N, og de punkter der ligger under eller på skadesfunktionen, overskrider ikke tålegrænserne ud fra det kemiske kriterium, der blev opstillet indledningsvis. Denne funktion kan nu varieres hvis fx tab af nitrogen fra balancen er afhængig af depositionen (hældningen på funktionen bliver ikke 1) og man kan lave en funktion afhængig af CL for næringsstoffet nitrogen, hvor enten CLnut(N) < CL max (N) eller omvendt (hvorved CLnut(N) kan ignoreres), se figur 5.2.

Betinget tålegrænse CLmax(S) Sdep Z1 CLmin(N) Derved kan man udregne en betinget tålegrænse for N, dvs. en tålegrænse for N ved en given S deposition (fx den teoretisk opnåede som følge af Oslo Protokollen) i en givent område: CL(N/Sdep). Tilsvarende kan man beregne en betinget tålegrænse for S for givne N depositionsniveauer (detaljeret gennemgang af disse beregninger findes i UBA 1996, Posch et al. 1995). Arbejdet har dog udviklet sig videre, og man anvender i dag de såkaldte beskyttelses-isolinier, der tager udgangspunkt i skadefunktionen. I forbindelses med EU’s forsuringsstrategi videreudvikles beregningsmetoderne til stadighed. 5.1.5 Percentiler og beskyttelses-isolinier Hvis man opererer med variable (afhængige) tålegrænser for et økosystem, hvor tålegrænser udtrykkes som en funktion og ikke som en fast værdi, kan man opnå de såkaldte percentil funktioner eller økosystem beskyttelses-isolinier (figur 5.3). Z2 Z3 E1 CLmax(N) Ndep Figur 5.2 Afhængigheden af S og N depositioner kan illustreres af grafen. Hvis den aktuelle deposition (E1) skal reduceres til under tålegrænsen (under skadefunktionen) kan det gøres enten med kun hhv. svovl (Z3) eller kun kvælstofreduktioner (Z1) eller begge (Z3) (Posch, Hettelingh 1997). 61

Skadefunktion<br />

60<br />

Figur 5.1 Sammenhængen mellem deposition af S <strong>og</strong> N <strong>og</strong> de afledte tålegrænser<br />

i den såkaldte skadesfunktion. For <strong>for</strong>klaring, se tekst.<br />

Grafen illustrerer afhængigheden af depositioner af S <strong>og</strong> N (akserne)<br />

<strong>og</strong> de afledte tålegrænser <strong>for</strong> S <strong>og</strong> N. Denne funktion er et matematisk<br />

udtryk <strong>for</strong> den økol<strong>og</strong>iske betydning af tålegrænser <strong>for</strong> det pågældende<br />

skovøkosystem. Hvert punkt i koordinatsystemet kan siges<br />

at repræsentere en vis deposition af både S <strong>og</strong> N, <strong>og</strong> de punkter der<br />

ligger under eller på skadesfunktionen, overskrider ikke tålegrænserne<br />

ud fra det kemiske kriterium, der blev opstillet indledningsvis.<br />

Denne funktion kan nu varieres hvis fx tab af nitr<strong>og</strong>en fra balancen er<br />

afhængig af depositionen (hældningen på funktionen bliver ikke 1)<br />

<strong>og</strong> man kan lave en funktion afhængig af CL <strong>for</strong> næringsstoffet nitr<strong>og</strong>en,<br />

hvor enten CLnut(N) < CL max (N) eller omvendt (hvorved<br />

CLnut(N) kan ignoreres), se figur 5.2.

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!