Tålegrænser for lufforurening - DCE - Nationalt Center for Miljø og ...
Tålegrænser for lufforurening - DCE - Nationalt Center for Miljø og ...
Tålegrænser for lufforurening - DCE - Nationalt Center for Miljø og ...
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Tålegrænse <strong>for</strong> N som<br />
næringsstof:<br />
Landbrug<br />
Skove<br />
56<br />
CLnut(N) = Noptag(crit) + Nimmobil(crit) + Nudvask(crit) + N denitrif<br />
For danske dyrkede skove er der beregnet følgende tålegrænser med<br />
massebalanceligninger, tabel 5.3.<br />
Tabel 5.3 Modelberegnede tålegrænser <strong>for</strong> kvælstofeutrofiering <strong>for</strong> danske<br />
skove. Forsuringen er d<strong>og</strong> grænsesættende <strong>for</strong> depositionen i visse punkter<br />
(Bak <strong>og</strong> Tybirk 1996).<br />
Skovtype Tålegrænse <strong>for</strong> N (kg N/ha/år)<br />
bøg 17-27<br />
eg 17-28<br />
gran 8-15<br />
fyr 7-10<br />
5.1.2.3 Danske økosystemers kvælstof status i relation til de internationale<br />
tålegrænser<br />
På dyrket landbrugsjord er deposition af kvælstof ikke n<strong>og</strong>et reelt<br />
problem, da omsætningen af kvælstof med gødningstilførsel <strong>og</strong> høst<br />
af afgrøde overskrider den atmosfæriske tilførsel med en faktor 10<br />
eller mere. Landbrugsjorden har d<strong>og</strong> alligevel tidligere haft gavn af<br />
svovlafsætning til visse afgrøder. Da svovlafsætningen i dag er faldende,<br />
er man nu nødt til af tilføre svovl til de afgrøder, der har behov<br />
<strong>for</strong> dette (specielt raps). Dette kan ses som en sidevirkning af de<br />
miljøtiltag som følge af Geneve Konventionen om grænseoverskridende<br />
luft<strong>for</strong>urening.<br />
Skove adskiller sig bl.a. fra landbrugsafgrøder ved, at behovet <strong>for</strong><br />
kvælstof varierer med bevoksningens alder. Behovet <strong>for</strong> kvælstof er<br />
størst de første 10 - 20 år af en omdrifts periode (op til 30 til 40<br />
kg/ha/år), hvorefter det aftager til et minimum i den hugstmodne<br />
alder. <strong>Tålegrænser</strong> <strong>for</strong> skove beregnes der<strong>for</strong> som et gennemsnit <strong>for</strong><br />
skov i stabil tilstand, dvs. over en periode på mindst et par skovgenerationer.<br />
I Danmark er den gennemsnitlige atmosfæriske deposition af kvælstof<br />
øget fra ca. 5 til ca. 20 kg N/ha/år omkring 1990. Nedfaldet kan<br />
d<strong>og</strong> være over 40 kg N/ha/år, <strong>og</strong> skovenes store overflade gør, at<br />
skovbryn kan opsamle endnu mere. Da træernes behov <strong>for</strong> kvælstof<br />
til vækst over en omdrift er mindre end den atmosfæriske belastning,<br />
vil økosystemet på et tidspunkt kunne mættes <strong>og</strong> begynde at tabe<br />
kvælstof i <strong>for</strong>m af udvaskning af nitrat.<br />
Danske <strong>og</strong> europæiske undersøgelser viser, at høj udvaskning af<br />
kvælstof sker fra økosystemer med høj deposition af kvælstof (Gundersen<br />
et al. 1998b). Forhøjet udvaskning af kvælstof <strong>for</strong>ekommer<br />
ved depositioner over 10 kg N/ha/år, men selv ved tilførsel af 30 kg<br />
N/ha/år er der systemer, som kan tilbageholde hele depositionen. På<br />
adskillige lokaliteter med en deposition af kvælstof på over 15<br />
kg/ha/år var udvaskningen af samme størrelse som depositionen.<br />
Det er ikke muligt med det nuværende vidensniveau, at angive en<br />
eksakt tålegrænse <strong>for</strong> skovøkosystemer over <strong>for</strong> kvælstof. Faktorer,<br />
der er bestemmende <strong>for</strong> fx netto-mineralisering af jordens kvælstof
Change language