Tålegrænser for lufforurening - DCE - Nationalt Center for Miljø og ...

More documents

Recommendations

Info

54 I mange europæiske lande, herunder Finland, Norge og Sverige, er situationen forbedret, og især 1990’erne har vist en accelereret stigning i alkaliniteten. Udviklingen for de danske søer viser en stigende alkalinitet i 1980’erne, men ingen accelereret øgning i 1990’erne (Lückewille et al. 1997). 5.1.2 Tålegrænser for eutrofiering Kvælstof er begrænsende næringsstof for mange økosystemer, og ændringer er derfor forventelige som følge af kvælstofdeposition. Det gælder såvel vækst, omsætning, konkurrenceforhold som diversitet. En stor del af europæisk biodiversitet findes i næringsfattige økosystemer. Kvælstof cyklus reguleres hovedsagelig af biologiske processer, så N akkumuleringer i økosystemer skyldes ofte eutrofiering. Kvælstofdeposition kan medføre forskellige påvirkninger af økosystemer: • forsuringseffekter på jorden • eutrofieringseffekter på jorden • øget følsomhed over for sekundære stress faktorer (frost, insektangreb) • ændringer i konkurrenceforhold for systemets arter med ændret biodiversitet eller plantesamfund til følge 5.1.2.1 Niveau 0 - internationale empirisk fastsatte tålegrænser I 1992 blev der udarbejdet en liste for empirisk bestemte tålegrænser for N (niveau 0), som siden løbende er opdateret (Bobbink et al. 1992 1996, tabel 5.2). Tålegrænserne er fastsat ud fra tidsserier, studier over en gradient i deposition, eksperimenter i felten med gødskning og/eller modelleringer. Der er ikke sket de store justeringer i tålegrænserne siden 1992, men man vurderer værdierne løbende. Tålegrænserne afhænger af lokale klimatiske og jordbundsmæssige forhold, og derfor opgives intervaller. Disse værdier fastsættes med en tidshorisont på 30-50 år og indgår i fastsættelsen af nationale tålegrænser, fx heder, overdrev og højmoser i Danmark. Det er værd at bemærke, at 1992-værdierne i flere tilfælde er blev skærpet efter at ny viden er fremkommet. Dette gælder således for både nåle- og løvskov på sur jordbund, for artsrige heder/overdrev og fattigkær og sure søer. Omvendt kan man også forestille sig at ny forskningsviden vil kunne medvirke til at hæve visse grænser.
Tabel 5.2 Internationalt fastsatte empiriske tålegrænser for kvælstof (fra Bobbink et al. 1992, 1996). Kun visse danske naturtyper er medtaget. Økosystem/organisme Tålegrænser Nåleskov på sur jordbund (kg N/ha/år) tilsv. i 1992 10-15** ej angivet Indikation Næringsstof uligevægt 7-20** 15-20* Ændret bundvegetation og mycorrhiza, øget udvaskning Løvskov på sur jordbund 10-20*
Page 1 and 2:
Miljø- og Energiministeriet Danmar
Page 3 and 4:
Miljø- og Energiministeriet Danmar
Page 5 and 6: Indhold Forord 5 Sammendrag 6 Execu
Page 7 and 8: Forord Denne rapport gennemgår kri
Page 9 and 10: DPSIR-indikatorer Driving Forces/Pr
Page 11 and 12: Responses Anvendelsen af tålegræn
Page 13 and 14: Critical loads/levels emerging as c
Page 15 and 16: Impacts able. The CORINAIR database
Page 17 and 18: The credibility of the Critical loa
Page 19 and 20: Troposfærisk ozon og dens betydnin
Page 21 and 22: Krav til tålegrænsekonceptet Øko
Page 23 and 24: Figur 1.1 Organisation af arbejdet
Page 25 and 26: IMIS definition Status og fremskriv
Page 27 and 28: Fire hovedformål DPSIR-kæden IMIS
Page 29 and 30: • Responses (R ), står for reakt
Page 31 and 32: En aggregeret analyse Fra kroner ti
Page 33 and 34: Mellemfristet makroøkonomisk model
Page 35 and 36: Husholdningernes energiforbrug Ener
Page 37 and 38: Energistyrelsens Energi21scenarie B
Page 39 and 40: Udbuds- versus efterspørgselsstyri
Page 41 and 42: I NP-modellen fastlægges kvælstof
Page 43 and 44: CORINAIR af en fælles vejledning f
Page 45 and 46: Kilder til SO 2 , NO x og NH 3 Kild
Page 47 and 48: Ionbalance projektet EMEP-modellen
Page 49 and 50: Anvendelse af DEM ACDEP drokarboner
Page 51 and 52: Variationen i følsomheden af en re
Page 53 and 54: Niveau 2- critical loads Niveau I -
Page 55: Tålegrænser for forsuring for sko
Page 59 and 60: Heder Højmoser og fattigkær reser
Page 61 and 62: Tålegrænser for konstant tab Sdep
Page 63 and 64: Betinget tålegrænse CLmax(S) Sdep
Page 65 and 66: Beskyttelsesgraden af økosystemer
Page 67 and 68: OTC Felteksperimenter Effekter af o
Page 69 and 70: Niveau I Det europæiske OTCprogram
Page 71 and 72: spons på 1-3 dages ozon episoder m
Page 73 and 74: Tålegrænse for seminaturlig veget
Page 75 and 76: ve, som for eksempel TREGRO, for ov
Page 77 and 78: Gap closure • Der er også udarbe
Page 79 and 80: CASM ASAM urening, hvor et stort an
Page 81 and 82: er nødt til at kende til de øvrig
Page 83 and 84: Niveau 1 Kemisk kriterium rer såso
Page 85 and 86: Plantekemiske indikatorer Biologisk
Page 87 and 88: Land 1 . . . Land n Emissioner for
Page 89 and 90: Lav vegetation 5 års middel af AOT
Page 91 and 92: Afgrøder Skove Konklusioner Effekt
Page 93 and 94: Økosystemdækning Depositioner har
Page 95 and 96: 7.3.3 Usikkerheder i beregninger og
Page 97 and 98: Åbenhed og fri diskussion Miljøst
Page 99 and 100: Grundscenarie ner af den faktiske h
Page 101 and 102: EMMA-modellen ALTRANS-moddellen God
Page 103 and 104: Scenarier 8.2 Internationalt anvend
Page 105 and 106: 9 Konklusion Siden 1970’erne har
Page 107 and 108:
10 Litteratur Alcamo, J.M. (1988).
Page 109 and 110:
September 1996, Copenhagen, Denmark
Page 111 and 112:
Fuhrer, J. (1996). The critical lev
Page 113 and 114:
Miljø- og Energiministeriet (1997)
Page 115 and 116:
UNECE (1994). Convention on Long-Ra
Page 117 and 118:
Modellens elementer Energi- og land
Page 119 and 120:
Usikkerheder Spredningsmatricen for
Page 121 and 122:
Scenarierne Omkostningsoptimeringer
Page 123 and 124:
Scenarier med DEM A2. Modelsystemet
Page 125 and 126:
Fotosyntese er en af de vigtigste p
Page 127 and 128:
Faglige rapporter fra DMU/NERI Tech
show all

Tålegrænser for lufforurening - DCE - Nationalt Center for Miljø og ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?